Dansk Intensiv Database

Kolofon

Dansk Intensiv Database

© Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut 2026

Udarbejdet af:

Rapportens analyser er udarbejdet af Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut (SundK). Rapporten er auditeret og kommenteret af styregruppen

Formand for databasen:

Steffen Christensen

SundK kontaktperson:

Birgitte Rühmann

Udgiver:

Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut

Hedeager 3

8200 Aarhus N

www.sundk.dk

Versionsdato: 2026.06.28

Indholdet kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

Konklusioner og anbefalinger

Dansk Intensiv Database (DID) Årsrapport 2025 er årsrapport nr. 17 fra DID og omfatter 26.056 intensivindlæggelser i perioden 1. januar 2025 – 31. december 2025 fordelt på 35 intensivafdelinger.

På landsplan undergår 10.398 patienter (39%) respiratorbehandling med betydelige regionale og lokale forskelle. Dialyse anvendes ved i alt 1.206 (4.6%) forløb på intensivafdeling, ligeledes med nogen variation mellem regioner og hospitaler. Der er registeret i alt 318 tilgængelige intensivsenge en tilfældig hverdag, 2306 sygeplejerske er ansat på intensivafdelinger i Danmark, hvoraf 161 (70%) har specialuddannelsen. I alt 146 læger har specialist uddannelse i intensiv terapi (enten SSAI eller EDIC). Det fremgår af rapporten at de fleste afdelinger har en sygeplejerske/patient ratio på 1:1 i dagtid, enkelte afdelinger har lidt færre sygeplejersker i nattevagt. Der er nogen variation i bemanding og kapacitet mellem regioner, en del af denne forskel kan formegentligt tilskrives forskelle i patientpopulationer, og såvel antal som fordeling er uændret over de seneste år. Patient-karakteristika for regioner og hospitaler fremgår af tabeller sidst i denne rapport.

DID præsenterer for anden gang data på de 1.560 børn under 18 år som er registeret som intensiv patienter i 2025. Langt hovedparten af intensivforløbene blandt børn under 18 år er på specialiserede afdelinger, og det er også her indlæggelsestiden er længst som udtryk for at det er her de mest komplicerede patienter behandles. Styregruppen tager dette som udtryk for at anbefalingerne i den gældende specialeplan for behandling af kritisk syge børn generelt følges.

Komplethed

Denne årsrapport tydeliggør at der nu udkommer anvendelige data fra alle regioners IT systemer til Landspatientregisteret på obligatoriske variable. Indlæggelsestidspunkt og udskrivningstidspunkt er derfor nu registeret ved 100% af forløbene. Der bemærkes en begrænset udsving i antallet af indlæggelser over tid, hvilket understøtter validiteten af DID. Registrering af SAPS 3 scoren er dog fortsat præget af lav komplethed i nogle regioner, mens der i andre regioner ikke er problemer med registreringen. Der er iværksat initiativer i Region Hovedstaden og Region Syddanmark til forbedring af SAPS 3 registreringen.

Styregruppen anbefaler generelt alle afdelinger, som af ukendte årsager har en komplethed på under 90 % på en eller flere variable, at undersøge og følge registreringskompletheden i de enkelte regioners egne ledelsesinformationssystemer (LIS). Afdelinger, som har spørgsmål til deres data i LIS kan rette henvendelse til databasens kontaktperson ved SundK.

Det er fortsat styregruppens holdning at dataindsamling via Landspatientregisteret er det mest optimale for DID. Men det anerkendes også, at der er udfordringer med datakvaliteten ved denne løsning, primært vedr. muligheden for validering, vanskeligheder ved at opnå tidstro data, og en kompleks håndtering af data fra lokale/regionale IT-systemer til Landspatientregisteret og via automatiserede udtræk videre til SundK/DID, hvor yderligere datamanagement foretages.

Indikatorresultater

Styregruppen anser det generelt for positivt, at der fortsat er få afdelinger, som ikke opfylder udviklingsmålene i de enkelte kvalitetsindikatorer.

• På landsplan genindlægges 2.1 % af de intensivpatienter, som har været indlagt mere end 24 timer på intensivafdeling indenfor 48 timer efter udskrivelsen til stamafdeling. Dette er uændret sammenlignet med både sidste (2,1%) og forrige opgørelsesperiode (2,3%). Der er fortsat mindre regionale forskelle, men alle regioner, og lagt hovedparten af afdelingerne opfylder udviklingsmålet på ≤ 3 %.
• På landsplan er 2,5 % af patienterne, som har været indlagt mere end 24 timer på intensivafdeling, udskrevet til en stamafdeling imellem kl. 22 og 08, hvilket er uændret sammenlignet med den seneste rapport (2.6 %) og under den fortsatte udviklingsmål på 5.0 %. I regionerne varierer andelen fra 1,7 % i Region Syddanmark til 3.7% i Region Sjælland.
• I denne opgørelsesperiode er 201 (0,9%) patienter på landsplan registeret som overflyttet til anden intensivafdeling pga. kapacitetsproblemer. Det er under udviklingsmålet på ≤ 4 % og lavere end tidligere periode (1,1%)
• SAPS 3 score er på landsplan uoplyst 28.2 % af forløbene, hvilket er et fortsat uacceptabelt højt antal uoplyste. Den store andel uoplyst vanskeliggør fortolkningen af SMR. Styregruppen har valgt at medtage resultaterne fra Region Syddanmark og Region Hovedstaden på trods af at SMR på regionsniveau ikke kan tolkes på meningsfuld måde pga. den lave komplethed i disse regioner. Pga. den store andel uoplyste SAPS 3 scorer har Styregruppen valgt at medtage ujusterede 30-dages mortalitet for alle afdelinger, uafhængigt af om SAPS3 scoren er registeret i supplerende analyse.
• Børn er samlet på relativt få afdelinger, det gælder især for de 704 (44.6%) af patienterne som er respiratorbehandlet og børn under 10 år. Dette er i tråd med den gældende specialeplan.
• DID har til denne årsrapport indsamlet tal for antal intensiv senge, ansatte sygeplejersker med specialuddannelse i intensiv terapi, ansatte læger med specialuddannelse indenfor intensiv terapi (SSAI eller EDIC), og sygeplejerskebemandingen i dagtid og i nattevagter. Disse tal viser, at der på langt de fleste afdelinger er en høj andel af sygeplejersker med specialuddannelse i intensiv terapi (generelt omkring 2/3), antallet af læger med specialuddannelse varierer mere, men er på et acceptabelt niveau, og kun få afdelinger har ikke læger med specialuddannelse. Langt hovedparten af afdelingerne har sygeplejerske:patient ratio på 1:1, nogen med lidt lavere bemanding i aften-nat vagt.

Revision af udviklingsmål

Formandskabet har gennemgået det foregående års resultater i DID samt resultater i sammenlignelige kvalitetsdataser. Efter denne gennemgang og sammenligning af udviklingsmål i sammenlignelige internationale kliniske kvalitetsdatabaser, er det af styregruppen besluttet ikke at ændre udviklingsmålene. Styregruppen bemærker at der for alle indikatorer er enkelte afdelinger, som ikke opfylder udviklingsmålene, og at disse afdelinger er bredt regionalt repræsenteret.

Der udarbejdes aktuelt en dokumentalistrapport som til 2026 årsrapporten vil give et fuldgyldigt billede af internationalt anvendte indikatorer og udviklingsmål.

Nye indikatorer under udvikling

På baggrund af de seneste års positive resultater har Styregruppen har besluttet at fortsætte arbejdet med udvikling af nye indikatorer ved primært at samarbejde med andre kliniske kvalitetsdatabaser.

Der har blandt andet været afholdt møder med Dansk Traumeregister om indikator for kritisk syge traumepatienter. De første pilot-data er vist i supplerende analyser bagerst i rapporten). Muligheden for at udvikle indikatorer for patienter, som undergår akut kirurgi (Akut Kirurgi Databasen), er også blevet drøftet i styregruppen. Udviklingen i MiBA databasen for mikrobiologi anses ligeledes for et initiativ, der på sigt kan gøre databasen til en mulig samarbejdspartner. Endelig arbejdes der med indikatorer der vil kunne monitorere ressource forbrug, og der påtænkes at indføre nye indikatorer med subanalyser for intensivpatienters overlevelse.

Anbefalinger

Det bør fortsat følges nøje om den kontinuerlige opdatering af elektroniske journalsystemer medfører ændringer i dataindberetningen til LPR og dermed DID. Dette ved lokalt og regionalt at følge datakomplethed og validitet ved stikprøvekontroller og audit.

Afdelinger, med datakomplethed under 90 % for variable i DID, bør iværksætte tiltag mhp. at forbedre dette. I udvalgte regioner og fra enkelte afdelinger er der tilsyneladende systematisk manglende indberetning af kvalitetsdata til DID, specielt for SAPS 3, hvilket der bør findes en løsning for.

Der henvises endvidere til DIDs opdaterede vejledning om indberetning til Landspatientregisteret på

https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-intensiv-database-did/indberetning/

DID’s opbygning med brug af data fra Landspatientregisteret betyder, at der principielt er fire trin, hvor manglende registrering/dårlig komplethed kan opstå:

• Manglende primær registrering i lokale journalsystemer (f.eks. CIS, manuelt, Sundheds-platformen eller PDM system).
• Manglende overførsel fra lokale systemer til Patient Administrative System (PAS) på sygehuset.
• Manglende overførsel fra PAS til Landspatientregisteret (LPR).
• Fejl i udtræk fra LPR til DID eller efterfølgende oprensning af data.

Ved at sammenligne dataudtræk på personniveau fra alle fire datakilder, får man det fulde overblik over, hvor en potentiel fejlkilde findes. Afdelinger, som finder uoverensstemmelse mellem lokale registreringer og DID, anbefales derfor at trække en patientliste fra DID data i deres ledelsesinformationssystem mhp. at identificere årsagen, eller sende et udtræk fra elektronisk indberetningssystem til DID mhp. validering (se kontaktinformationer i afsnittet "Hvorfra udgår rapporten" på side 3).

Der gøres opmærksom på følgende ved læsning af de enkelte tabeller:

Tabellens underoverskrift beskriver kort indikatoren samt det fastsatte udviklingsmål. Bemærk at beregningsgrundlaget afhænger af hvad indikatoren udtrykker. Derfor vil nævneren ikke være den samme i alle tabeller. (Se oversigt over alle indikatorer på næste side).

Tabellerne for hver indikator viser i hhv.

2. kolonne: Hvorvidt udviklingsmålet er opfyldt, herunder ”ja” hvis opgjorte procentdel/resultat opnår udviklingsmålet, eller ”nej” hvis den ikke opnår udviklingsmålet. Det tages ikke højde for statistisk usikkerhed ved denne vurdering. I stedet henvises til det beregnede 95 % konfidensinterval (CI) ved fortolkning af usikkerheden på estimatet.

4. kolonne: Angiver antal og % af forløb som ikke indgår i beregningen pga. uoplyste data. Visse afdelinger/regioner har et større antal uoplyste forløb, hvilket bør haves in mente ved fortolkning af resultaterne.

Indikator 4 beskriver SMR. Dette tal udtrykker dødeligheden sammenlignet med den forventede dødelighed udfra SAPS 3 scoren. I SMR tabellen angives som tæller og nævner hhv. det observerede antal dødsfald og det forventede antal dødsfald ud fra SAPS 3 scoren. F.eks. betyder 115 at patienterne har en dødelighed, der er 15 % højere end patienterne inkluderet i udviklingen af SAPS 3 score (2). Da SMR er et udtryk for dødelighed ved en given patientsammensætning kan den ikke sammenlignes på tværs af sygehuse da patientsammensætningen er forskellig.

I den grafiske præsentation af indikatorerne på hhv. regionsniveau og på afdelingsniveau, er det fastsatte udviklingsmål markeret med en lodret grøn linje i figuren. De vandrette streger for hver enhed repræsenterer konfidensintervallet.

Denne rapport er baseret på data fra LPR3. LPR3 er den opdaterede version af Landspatientregisteret, som blev indført i januar til marts 2019.

Rapporten er baseret på udtræk fra Landspatientregisteret 20. marts 2026.

Oversigt over alle indikatorer

Her vises en oversigt over indikatorer og supplerende indikatorer i databasen

Oversigt over alle indikatorresultater

Her vises en oversigt over resultater for indikatorer og supplerende indikatorer i databasen

Indikatorresultater

I de kommende afsnit gennemgås alle databasens indikatorer

Indikator 1a: Genindlæggelse på intensiv, lange forløb

Andelen af genindlæggelser på intensivafdeling inden for 48 timer efter udskrivelse til stamafde-ling for patienter indlagt > 24 timer.
Udviklingsmål: ≤ 3 %

Åbn i nyt vindue

Forest plot til indikator 1a på afdelingsniveau

1 / 4

Oversigt over indhold

Datagrundlag

Indikatoren beskriver andelen, der genindlægges på intensiv afdeling indenfor 48 timer efter udskrivelse til stamafdeling blandt patienter indlagt mere end 24 timer på intensivafdelingen. Afgrænsningen til patienter indlagt mere end 24 timer er foretaget for at ekskludere patienter, som indlægges kortvarigt pga. f.eks. forgiftning, observation under dialysebehandling eller efter planlagt postoperativ observation.

Indikatoren kan kun beregnes for forløb med registreret udskrivningstidspunkt og afslutningsmåde, og ændring i registreringspraksis med stigende komplethed i registreringen af disse variable kan påvirke resultatet.

Resultater af indikatoranalysen

I beregningen af indikatoren indgik 12.246 intensivforløb af mere end 24 timers varighed med udskrivelse til stamafdeling, hvor både udskrivelsestidspunkt og afslutningsmåde var registreret. I seneste opgørelsesperiode indgik 11.836 forløb. Udskrivelsestidspunkt eller afslutningsmåde var uoplyste i 1 % af intensivforløbene, og disse forløb indgik således ikke i beregningen.

På landsplan blev 2,1 % af intensivpatienterne genindlagt indenfor 48 timer efter udskrivelsen til stamafdeling, hvilket er på niveau med seneste årsrapport, hvor andelen var 2,1 %.

Regionalt varierede genindlæggelsesfrekvensen fra 1,7 % i Region Sjælland til 2,5 % i Region Midtjylland.

Alle regioner opfyldte udviklingsmålet på ≤ 3 % i perioden. Der har tidligere været op mod 40 % uoplyste i Region Hovedstaden, hvilket nu er 2 %.

Blandt indberettende enheder opfyldte otte ikke udviklingsmålet i perioden. I alt 27 enheder opfyldte udviklingsmålet.

Usikkerheden omkring estimaterne for den enkelte enhed er illustreret i figuren Indikator 1a: Forest plot over genindlæggelse (afdelingsniveau), som viser at sikkerhedsintervallet omkring estimatet for hver enkelt afdeling er bredt. Udviklingen over tid på regionalt niveau er vist i figuren Indikator 1a – Trendgraf for genindlæggelse (regionalt niveau).

Diskussion og implikationer af årets resultater

Udviklingen i denne indikator siden 2014 er tydelig; det har været et stabilt fald i antallet af genindlæggelser og variationen mellem regionerne er reduceret. Om udviklingen er udtryk for en effekt af at monitorere på genindlæggelser vides ikke, men det er styregruppens opfattelse at der på mange afdelinger de seneste år har været stigende fokus at undgå at udskrive patienter med komplicerede intensivforløb inden der sikkerhed for at aftale med stamafdelinger og andre interessenter i disse forløb er på plads. Enkelte afdelinger opfylder ikke udviklingsmålet, og det anbefales fortsat at afdelinger med for høj genindlæggelsesandel af patienter indlagt i mere end 24 timer på intensiv foretager en struktureret lokal audit for at klarlægge årsagen. Styregruppen gør opmærksom på at der for nogle genindlæggelser kan være tale om overflytninger mellem afdelinger f.eks. i forbindelse med specialbehandlinger (en patient flytte stil anden intensivafdeling mhp. EEG eller coiling og flyttes efter 1 døgn tilbage). Med den nuværende datastruktur vil enkelte af disse ved en fejl indgå som ”genindlæggelse”. Styregruppen arbejder med at løse dette problem som dog ikke vurderes at have betydning for den overordnede vurdering af indikatoren pga. det begrænsede omfang.

Vurdering af indikatoren

Baseret på dette års data finder styregruppen, at indikatoren kan bidrage substantielt til den samlede vurdering af kvaliteten af intensiv terapi. Indikatoren bibeholdes derfor som egentlig indikator, udviklingsmålet sættes uændret som for indlæggelser på mere end 24 timer til ≤ 3 % baseret på dette års resultater.

Indikator 1b – Genindlæggelse på intensiv, korte forløb

Andelen af genindlæggelser på intensivafdeling inden for 48 timer efter udskrivelse til stamafdeling for patienter indlagt ≤ 24 timer.
Udviklingsmål: ≤ 3 %

Åbn i nyt vindue

Forest plot til indikator 1b på afdelingsniveau

1 / 4

Oversigt over indhold

Datagrundlag

Indikatoren beskriver andelen, der genindlægges på intensivafdeling indenfor 48 timer efter udskrivelse til stamafdeling blandt patienter indlagt mindre end 24 timer på intensivafdelingen. Afgrænsningen til patienter indlagt mindre end 24 timer er foretaget for at se på patienter, som indlægges kortvarigt pga. f.eks. forgiftning, observation under dialysebehandling eller behov for postoperativ observation.

Resultater af indikatoranalysen

I beregningen af indikatoren indgik 9.218 intensivforløb af mindre end 24 timers varighed med udskrivelse til stamafdeling, hvor både udskrivelsestidspunkt og afslutningsmåde er registreret, hvor der sidste år indgik 8.943. En eller begge af sidstnævnte variable var uoplyste i 1 % af intensivforløbene, og disse forløb indgik således ikke i beregningen. Der har tidligere været uoplyst op til 19 % af forløbene.

På landsplan blev 2,5 % (sidste år var det 2,6 %) af patienterne genindlagt efter et intensivforløb af mindre end 24 timers varighed, indenfor 48 timer efter udskrivelsen til stamafdeling, og udviklingsmålet på ≤ 3 % var således opfyldt nationalt.

På regionalt niveau opfyldte Region Hovedstaden, (2,3 %), Region Syddanmark (1,8 %), og Region Nordjylland (1,9 %) udviklingsmålet, mens Region Sjælland (3,6 %) og Region Midtjylland (3,5 %) ikke opfyldte udviklingsmålet.

Antallet af uoplyste er i år for anden gang ubetydeligt for alle regioner.

Af de 35 indberettende enheder opfyldte 27 udviklingsmålet. Estimaterne og usikkerheden omkring dem er illustreret i Figur: Indikator 1b – Forest plot over genindlæggelse (afdelingsniveau). Udviklingen over tid på regionalt niveau er vist i figuren Indikator 1b – Trendgraf for genindlæggelse (regionalt niveau).

Diskussion og implikationer af årets resultater

Denne indikator dækker korte og dermed ofte relativt ukomplicerede intensiv forløb. Derfor er det overraskende at andelen af genindlæggelser ikke er lavere end 2,5%. Specielt stigningen i Region Midtjylland er påfaldende. Om det skyldes planlagte indlæggelser på intensiv (f.eks. til efterfølgende dialyse af ”skrøbelige patienter” overflyttet til stamafdeling), eller om genindlæggelser skyldes kirurgiske komplikationer der typisk først optræder senere i forløbet kan ikke vurderes på baggrund af tilgængelige data i DID. Det anbefales derfor fortsat at afdelinger med for høj genindlæggelsesandel af patienter indlagt mindre end 24 timer på intensiv foretager en struktureret lokal audit for at klarlægge årsagen.

Vurdering af indikatoren

Baseret på dette års data finder styregruppen, at indikatoren kan bidrage substantielt til den samlede vurdering af kvaliteten af intensiv terapi. Indikatoren bibeholdes derfor som egentlig indikator, udviklingsmålet sættes uændret som for indlæggelser på mere end 24 timer til ≤ 3 % baseret på dette års resultater.

Indikator 2 Udskrivelse i aften-nattetimer

Andelen af patienter udskrevet mellem kl. 22:00 og 08:00 blandt patienter indlagt > 24 timer.
Udviklingsmål: ≤ 5 %

Åbn i nyt vindue

Forest plot til indikator 2 på afdelingsniveau

1 / 4

Oversigt over indhold

Datagrundlag

Indikatoren beskriver andelen af patienter indlagt på intensivafdeling mere end 24 timer, der udskrives til stamafdeling mellem kl. 22 og kl. 08. Restriktionen til patienter indlagt mere end 24 timer er foretaget for at ekskludere patienter, som udskrives planlagt i aften-nattetimer efter korterevarende observation.

Resultater af indikatoranalysen

I beregningen af indikatoren indgik 12.263 intensivforløb af mere end 24 timers varighed med udskrivelse til stamafdeling, hvor både udskrivelsestidspunkt og afslutningsmåde var registreret. Sidste år indgik der 11.857 forløb. I alt 1 % af intensivforløbene indgik ikke i beregningen pga. manglende oplysninger.

På landsplan blev 2,3 % udskrevet til stamafdeling mellem kl. 22 og 08, hvilket opfylder det angivne udviklingsmål på ≤ 5 %.

Andelen af udskrivelser i aften-nattetimer varierede mellem regionerne fra 1,7 % i Region Syddanmark til 3,7 % i Region Sjælland. Alle regioner opfyldte udviklingsmålet på ≤ 5 %.

I alt 32 af de 35 indberettende enheder opfyldte udviklingsmålet. Usikkerheden om det enkelte estimat, er illustreret i Figur: Indikator 2 – Forest plot over udskrivelse i aften-nattetimer (afdelingsniveau). Udviklingen over tid på regionalt niveau er vist i figuren Indikator 2 – Trendgraf for udskrivelse i aften-nattetimer (regionalt niveau).

Diskussion og implikationer af årets resultater

Udskrivelse i aften-nattetimer har i internationale studier været associeret med øget mortalitet, om end en række nyere undersøgelse har vist modsatrettede resultater. Styregruppen finder det dog fortsat uhensigtsmæssigt at udskrive patienter med indlæggelsesforløb på intensivafdeling i mere end 24 timer i aften-natte timer. Erfaringerne viser, at risikoen for komplikationer i relation til overflytningen øges, når der ikke er personale og lægelige ressourcer til optimal modtagelse og vurdering af patienten i stamafdelingen. Dette lægger ekstra ressourcepres på de modtagende afdelinger, som i forvejen ofte er belastet i aften-nattetimerne. Set fra et patientperspektiv er det næppe trygt og komfortabelt at blive flyttet til en afdeling i aften-nattetimer.

Overordnet er det glædeligt at antallet af afdelinger, som ikke opfylder udviklingsmålet, i det væsentligste er uændret i aktuelle periode sammenlignet med tidligere. Kun 3 afdelinger opfylder ikke udviklingsmålet, specielt én afdeling har høj og stigende forekomst.

Det er på baggrund af denne rapport ikke muligt at udtale sig om årsagen til sene udskrivninger og styregruppen anbefaler derfor, at hospitaler med stigende andel eller som ligger over det fastsatte udviklingsmål ved klinisk audit afdækker forløbene og specielt er opmærksomme på om overflytningerne skyldes manglende intensiv kapacitet.

Vurdering af indikatoren

Styregruppen anbefaler at bevare indikatoren med de nuværende definitioner og udviklingsmål. Resultaterne over de seneste år viser med al tydelighed vigtigheden af løbende at monitorere kvaliteten selv på områder, hvor man gennem en årrække har ligget under det fastsatte udviklingsmål.

Indikator 3 Kapacitetsbetinget overflytning til anden intensivafdeling

Andel af patienter, der overflyttes til anden intensivafdeling pga. kapacitetsproblemer.
Udviklingsmål: ≤ 4 %

Åbn i nyt vindue

Forest plot til indikator 3 på afdelingsniveau

1 / 4

Oversigt over indhold

Datagrundlag

Indikatoren beskriver andelen af forløb, hvor patienten udskrives i live, som er kapacitetsbetingede overflytninger.

Resultater af indikatoranalysen

I beregningen af indikatoren indgik 22.801 intensivforløb, hvor afslutningsmåden er registreret og hvor patienten udskrives i live. I seneste årsrapport indgik 22.252 forløb. Samlet set måtte 1 % af forløbene udgå af beregningerne pga. manglende registrering af afslutningsmåde. Det er altså nu et acceptabelt niveau af observationer med manglende oplysninger, hvor det tidligere har udgjort et væsentligt problem for fortolkningen.

På landsplan blev i opgørelsesperioden overflyttet 0,9 % (sammenlignet med 1,1 % sidste år) af patienterne pga. kapacitetsproblemer, hvorfor udviklingsmålet på ≤ 4 % var opfyldt.

På regionalt niveau blev mellem 0,3 % (Region Syddanmark) og 1,9 % (Region Nordjylland) overflyttet pga. kapacitetsproblemer. Alle regioner opfyldte således udviklingsmålet i perioden.

Blandt indberettende enheder var der 35 af de 35, der opfyldte udviklingsmålet.

Figuren: Indikator 3 – Forest plot for kapacitetsbetinget overflytning til anden intensivafdeling (afdelingsniveau) viser, der var nogen variation i afdelingernes populationsstørrelser og deraf afledte usikkerheder omkring estimaterne. Udviklingen over tid på regionalt niveau er vist i figuren Indikator 3 – Trendgraf for kapacitetsbetinget overflytning til anden intensivafdeling (regionalt niveau).

Diskussion og implikationer af årets resultater

Andelen der overflyttes til anden intensivafdeling pga. kapacitetsproblemer er på landsplan fortsat faldende. Der er sammenlignet med tidligere kun mindre regional variation, og specielt i Region Nordjylland er tallet faldet markant over de seneste år. Dette skyldes en målrettet indsats hvor man er lykkes med at optimere tilstedeværelsen af intensivsygeplejersker til perioder, hvor der erfaringsmæssigt er størst kapacitetsproblemer.

Den generelle udvikling har været stadigt flere afdelinger opfylder udviklingsmålet. Det er naturligvis en positiv udvikling. Men styregruppen må igen understrege vigtigheden af, ved hjælp af kliniske audits, at undersøge årsagen til kapacitetsbetingede overflytninger på de afdelinger, der ikke opfylder målet eller har stigende andel.

Det bemærkes, at kapacitetsproblemer på intensivafdelingerne, i perioder med stort pres på kapaciteten på hospitalerne generelt, til en vis grad kan tilskrives, at stamafdelingerne på grund af overbelægning ikke kan modtage patienter, som ikke længere kræver intensiv terapi. Dette er ud fra et patientsynspunkt, og et generelt ønske om optimal udnyttelse af de tilgængelige ressourcer, særdeles uhensigtsmæssigt. Det er på baggrund af DID på nuværende tidspunkt ikke muligt at udtale sig om årsagen til at kapaciteten i de givne tilfælde overskrides.

Vurdering af indikatoren

Med opbygningen af nye sygehusstrukturer i regionerne er det væsentligt at følge udviklingen i kapacitetsbetingede overflytninger tæt. Styregruppen ser ikke grund til at ændre definition eller udviklingsmål for nuværende.

Indikator 4 Standardiseret mortalitetsratio – 30-dagesmortalitet

Andelen af patienter, der dør inden for 30 dage efter indlæggelse på intensivafdeling. (Kun beregnet for forløb hvor værdien af SAPS 3 score er relevant (patienter > 15 år). Bemærk at standardiseringen ikke er til landsgennemsnittet, men til populationen anvendt i udviklingen af SAPS 3 scoren hvorfor gennemsnittet er væsentligt under 100 %).
Udviklingsmål: Ikke angivet

Åbn i nyt vindue

Trendgraf for indikator 4 på regionalt niveau

1 / 7

Bemærk: Trendgrafen er for den absolutte mortalitet

Denne tabel viser den absolutte mortalitet, som danner baggrund for den standardiserede mortalitetsratio, som er indikator 4. Der er ingen eksklusioner, da der er redegjort for alle cpr-numre, som bruges til forløb i databasen

Oversigt over indhold

Datagrundlag

Indikatoren beskriver SMR, som er ratioen imellem det observerede antal dødsfald og det forventede antal dødsfald beregnet ud fra Simplified Acute Physiology Score (SAPS) 3 for patienterne i en region/afdeling (indirekte standardisering).

For at undgå usikre og potentielt misvisende estimater, er SMR ikke beregnet for afdelinger med mindre end fem forventede dødsfald. Da patientsammensætningen for en given afdeling er unik, bør SMR primært anvendes til at følge afdelingens udvikling over tid (hvis patientsammensætningen er uændret) og til at identificere væsentlige afvigelser mhp. nærmere undersøgelse af årsagen til dette.

SAPS 3 blev indført fra 01.07.2016.

På grund af den fortsat lave komplethed af SAPS 3 har Styregruppen valgt også at offentliggøre ujusteret 30 dages mortalitet velvidende at direkte sammenligning mellem afdelinger vil være absolut misvisende pga store forskelle i patientsammensætning.

Resultater af indikatoranalysen

I perioden blev registreret 26.056 forløb med intensivpatienter > 15 år og med SAPS3-score, hvilket er bemærkelsesværdigt sammenlignet med sidste års 15.669 forløb. Dette skyldes, at der er indført en ny tidsgrænse til indberetning af SAPS 3, som tillader at der indberettes op til seks timer FØR intensivforløbet starter. Dette skyldes at visse regioners indberetningssystem får SAPS scoren til at blive registreret tidligere end indlæggelsestidspunktet for intensivforløbet.

Bemærk, at 31 % var uoplyst, i seneste rapport manglede SAPS3 for 35 %. Det er så stor en andel, at resultatet af indikatoren er behæftet med stor usikkerhed. Derfor kommenteres ikke på regioner med > 60 % manglende indberetninger, dvs. Region Syddanmark.

Den absolutte mortalitetsratio indenfor 30 dage varierede fra 18,2 % i Region Nordjylland til 26,9 % i Region Sjælland.

Den standardiserede mortalitetsratio var 63,6 i Region Hovedstaden, hvor den var lavest, og 84,0 i Region Sjælland, hvor den var højst. Bemærk dog, at man IKKE skal sammenligne raterne på tværs af regioner og enheder, men observere raten over tid for de enkelte enheder.

Figuren: Indikator 4 – Forest plot over standardiseret mortalitetsratio – 30-dagesmortalitet (afdelingsniveau) viser variationen i afdelingernes populationsstørrelser og deraf afledte usikkerheder omkring estimaterne. Udviklingen over tid på regionalt niveau er vist i figuren Indikator 4 – Trendgraf for standardiseret mortalitetsratio – 30-dagesmortalitet (regionalt niveau).

For at perspektivere ovenstående, inkluderer denne årsrapport nogle supplerende tabeller om dødelighed. Se afsnittet Supplerende analyser vedr. dødelighed.

Den første tabel, Andelen af patienter, der dør inden for 30 dage efter indlæggelse på intensivafdeling (30-dages mortalitet) viser 30-dages mortalitet for hele populationen uagtet angivelse af SAPS 3. Heraf fremgår, at i Region Syddanmark er dødeligheden lavest med 15,6 % og i Region Sjælland er den højst med 26,7 %. På landsplan var mortaliteten 19,1 %.

Diskussion og implikationer af årets resultater

Det er som anført vanskeligt at tolke resultaterne fra denne indikator, idet kompletheden på indberetningen er mangelfuld. Dette gør, at det heller ikke er muligt for styregruppen at forholde sig til landsgennemsnittet. Generelt er SMR for regionerne, hvor kompletheden er acceptabel, tilsyneladende tilfredsstillende. Der er på såvel regionsniveau som på afdelingsniveau kun mindre og ikke statistisk sikre forskelle fra den forgange periode.

Det er bekymrende med en vedvarende lav komplethed på SAPS 3. Det er Styregruppens opfattelse, at der er behov for at kunne tage højde for sværhedsgrad af sygdom ved vurdering af dødeligheden for intensivpatienter. Region Sjælland har høj 30 dages mortalitet, men en SMR der er i niveau med andre regioner hvilket tages som udtryk for vigtigheden af at kunen tage højde for en kombination af komorbidtet og sværhedsgrad af akut sygdom som SAPS 3 er et udtryk for. Man vil derfor fortsat undersøge muligheden for at optimere indberetningen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er hospitaler i alle regioner med meget høj komplethed. Det må tages som udtryk for at IT-systemerne i alle regioner tillader overførsel af data på SAPS3 til LPR3. Der er således initiativer i gang i Region Syddanmark om at forberede indberetningen, ligesom der i Region Hovedstaden arbejdes med optimering af indrapportering via Sundhedsplatformen (de foreløbige tilbagemeldinger lyder på at >90% af alle relevante forløb i Region Hovedstaden i 2026 har SAPS3 score registeret).

Det bemærkes at 30-dages mortaliteten er 22.7% blandt patienter som får foretaget SAPS 3 scorering, og 19.2% blandt alle intensivpatienter. Dette tages som udtryk for manglende registrering af specielt de mindst kritisk syge patienter.

Vurdering af indikatoren

Styregruppen anbefaler at indikatoren bibeholdes, men et udviklingsmål kan fortsat ikke fastsættes. Ikke desto mindre bør ændringer i SMR over tid generelt føre til lokal audit. Alternativer til SAPS 3, som vedvarende har lav komplethed undersøges, men man afventer de kommende år effekten af forsøg på optimering på de afdelinger som fortsat ligger lavt i komplethed.

SMR kan være vanskelig at fortolke, men ændringer i egne resultater over tid kan følges og sammenlignes hvilket kan give værdifuld viden om afdelingens generelle behandlingskvalitet. Derudover giver SAPS3 et overordnet mål for sværhedsgrad af sygdom, som det er vanskeligt at opnå på anden måde.

Indikator 5 Andel af børn på intensiv

Andel børn ud af alle indlagte på intensiv. Børn er < 18 år på indlæggelsestidspunktet.
Udviklingsmål: Ikke fastsat.

Åbn i nyt vindue

Forest plot til indikator 5 på afdelingsniveau

1 / 3

Der er ingen eksklusioner, da der er redegjort for alle cpr-numre, som bruges til forløb i databasen

Oversigt over indhold

Datagrundlag

Indikatoren beskriver, hvor mange af de patienter, der blev indlagt på intensivafdeling, som var børn, dvs. < 18 år på indlæggelsestidspunktet.

Resultater af indikatoranalysen

På landsplan var 6,0 % af de indlagte på intensivafdelinger, børn, svarende til 1.560 ud af 26.056 patienter.

På regionalt niveau varierede andelen fra 1,5 % i Region Sjælland til 7,9 % i Region Hovedstaden.

Blandt de indberettende enheder varierede andelen fra 0 % til 45,8 %, og de store udsving skyldes, at der på en række enheder var ganske få patienter, samt at der i nogle tilfælde er tale om egentlige børneintensivafdelinger. Dette er illustreret i figuren: Indikator 6 – Forest plot over andel af børn på intensiv (afdelingsniveau). Udviklingen over tid er vist i figuren Indikator 6 – Trendgraf for andel af børn på intensiv (regionalt niveau).

Diskussion og implikationer af årets resultater

Der er løbende en diskussion i faglige miljøer om organisering af behandling af kritisk syge børn i Danmark. Derfor anser styregruppen det for væsentligt i denne rapport at kunne præsentere tal for antallet af børn (< 18 år) på intensiv. Hvor stor andelen er på de enkelte afdelinger er i sig selv ikke et interessant mål, men hvorvidt kritisk syge børn behandles på centre med specielle børnekompetancer er væsentligt at monitorere.

Antallet af børn indlagt på intensiv er naturligt påvirket af lokale forhold. Aftaler om hvor man aldersmæssigt skelner mellem indlæggelse på neonatal afdeling og på børne-intensivafsnit varierer. Der er forskel på hvilke muligheder for observation og behandling der er på børneafdelinger og dermed for, hvor syge børn skal være inden de overflyttes til intensivafdeling.

Styregruppen finder at tallene i danne rapport i meget høj grad viser at afdelingerne følger sundhedsstyrelsens anbefalinger og indlægger/overflytter kritisk syge børn på intensivafdelinger der har kompetencer til håndtering af disse børn.

Vurdering af indikatoren

Der pågår diskussion af organisationen af børneintensivområdet i Danmark, og i den forbindelse anser styregruppen det for væsentligt at monitorere forekomsten af børn på intensiv.

Da Sundsstyrelsen og den aktuelt gældende specialeplan skelner mellem børn under/over 10 år og indlæggelsestid over/under 24 timer indeholder denne årsrapporter supplerende analyser på disse.

Der kan ikke fastsættes udviklingsmål.

Indikator 6 Respiratorbehandling børn

Andel børn, der modtager respiratorbehandling ud af alle børn indlagt på intensivafdelinger. Børn er personer < 18 år på indlæggelsestidspunktet.
Udviklingsmål: Ikke fastsat.

Åbn i nyt vindue

Forest plot til indikator 6 på afdelingsniveau

1 / 4

Oversigt over indhold

Datagrundlag

Indikatoren beskriver, hvor mange af de børn (< 18 år), der var indlagt på intensivafdeling, som modtog respiratorbehandling.

Resultater af indikatoranalysen

På landsplan modtog 601 ud af i alt 1.560 børn respiratorbehandling i perioden, svarende til 38,5 %.

På regionalt niveau varierede andelen fra 9,5 % i Region Nordjylland til 55,7 % i Region Hovedstaden.

Blandt de indberettende enheder varierede andelen fra 0 % til 89,7 %, og de store udsving skyldes, at der på en række enheder var ganske få patienter. Dette er illustreret i figuren: Indikator 6 – Forest plot over respiratorbehandling børn (afdelingsniveau). Udviklingen over tid er vist i figuren: Indikator 6 – Trendgraf for respiratorbehandling børn (regionalt niveau).

Diskussion og implikationer af årets resultater

Den store forskel i antal og andel af respiratorbehandlede børn mellem regioner og hospitaler skyldes organiseringen af børneområdet i Danmark. Specialeplanen beskriver på hvilke afdelinger respiratorbehandlingen kan foregå. Hjertecenteret, Rigshospitalet har f.eks. landsfunktion for børne-hjertekirurgi, hvor børn rutinemæssigt respiratorbehandles post-operativt. Derfor har afdelingen en meget stor andel af respirator behandlede børn.

Det er det styregruppens klare opfattelse at kritisk syge børn i Danmark alene behandles efter sundhedsstyrelses forskrifter.

Vurdering af indikatoren

Indikatoren anses for meget væsentlig som baggrund for vurdering af organisationen og kvaliteten af behandlingen af kritisk syge børn.

Da Sundsstyrelsen og den aktuelt gældende specialeplan skelner mellem børn under/over 10 år og indlæggelsestid over/under 24 timer vil kommende årsrapporter indeholde supplerende analyser på disse.

Udviklingsmål kan ikke fastsættes.

Indikator 7 Behandlingsperiode børn

Median tid, der er givet respiratorbehandling til børn indlagt på intensivafdelinger. Børn er personer < 18 år på indlæggelsestidspunktet.
Udviklingsmål: Ikke fastsat.

Åbn i nyt vindue

Forest plot til indikator 7 på afdelingsniveau

1 / 4

Oversigt over indhold

Datagrundlag

Indikatoren beskriver, hvor mange dage (mediant), børn der var indlagt på intensivafdeling.

Resultater af indikatoranalysen

På landsplan var antallet af indlæggelsesdage for børn mediant 1,0 på intensivafdeling. IQR 0,5-2,6. Der indgik i alt 1.560 børn i analysen.

På regionalt niveau varierede medianen fra 0,5 i Region Sjælland til 1,3 % i Region Nordjylland.

Punktestimaterne og IQR er illustreret i figuren: Indikator 7 – Forest plot over behandlingsperiode børn (afdelingsniveau). Udviklingen over tid er vist i figuren: Indikator 7 – Trendgraf for behandlingsperiode børn (regionalt niveau).

Diskussion og implikationer af årets resultater

I Sundhedsstyrelsens specialeplan findes retningslinjer for behandling af kritisk syge børn baseret på alder og indlæggelsestid. Det sidste for at det er muligt kortvarigt at observere og behandle børn lokalt indtil overflytning til specialafdeling er mulig. Eller til endelig vurdering af om et mindre kritisk sygt barn vil kunne udskrives til børneafdeling.

Styregruppen anser resultatet af denne indikator for tilfredsstillende, idet meget få børn indlægges på ”ikke specialafdelinger” og de få forløb, der er på disse afdelinger, har kort median indlæggelsestid.

Vurdering af indikatoren

Indikatoren anses fortsat for væsentlig. Det er styregruppens opfattelse, at man over de kommende år kan imødese en ændring på børneområdet, hvorfor fortsat monitorering af området anbefales.

Der kan ikke fastsættes udviklingsmål.

Udvikling i databasen

I dette afsnit følger en kort opsummering over udvikling i databasen.

2024: Indikator vedr. hjertestop og forgiftning udgået

Indikator 5 Hjertestop indenfor 48 timer efter udskrivelse fra intensiv. Indikatoren er fulgt i en årrække, og konsekvent med meget flotte resultater. På den baggrund besluttede styregruppen i forbindelse med seneste årsrapport, at indikatoren kan udgå.

Indikator 8: Forgiftning er udgået, fordi den samlede population ikke kan opgøres i DID, idet kun de mest kritisk syge ender på intensiv. Der er en række forgiftninger, som ikke ender på intensiv, så hvis man ønsker at arbejde meningsfuldt med patienter, der er forgiftede, hører det til i en anden database.

2023: Indikatorer vedr. COVID, indikatornumre, børneindikatorer, forgiftninger

I den aktuelle årsrapport er indikatorer vedr. COVID-19 udgået, idet de ikke længere betragtes som relevante, hvilket har medført en ændring i indikatornumrene, således at de igen er i logisk rækkefølge. Samtidig er udvidet fokus på børneindikatorerne med mediantid for indlæggelse på intensiv og i supplerende opgørelser for børn over og under 10 år, samt med intensivindlæggelser mindre end og større end 24 timer. Endelig præsenteres for første gang indikator vedr. forgiftninger.

2022: Indikatorer vedr. influenza, parainfluenza og RS-virus

Der har tidligere været præsenteret følgende indikatorer i databasen

Indikator 10: Belægningsprocent, COVID

Indikator 11: Belægningsprocent, generel

Indikator 16: Andel patienter med influenza

Indikator 17: Andel patienter indlagt på intensivafdeling med influenza og som modtager respiratorbehandling

Indikator 18: RS-virus

Indikator 19: RS-virus og respiratorbehandling

Supplerende indikator 20a: RS-virus og respiratorbehandling, 0-2 år

Supplerende indikator 20b: RS-virus og respiratorbehandling, 3-5 år

Supplerende indikator 20a: RS-virus og respiratorbehandling, over 5 år

Supplerende indikator 21: Parainfluenza

Supplerende indikator 22: Parainfluenza og respiratorbehandling

Alle disse indikatorer blev oprettet for at følge udviklingen i forbindelse med COVID-19-pandemien. De er dårligt registrerede i LPR, og sygdommene har siden COVID kun været marginalt repræsenterede på intensivafdelingerne. Tabellerne er fjernede fra denne rapport og fremover fordi tallene er så små, de ikke kan kommenteres meningsfuldt – og i visse tilfælde slet ikke kommenteres pga. diskretionshensyn. Databasen har de rette tilladelser til at beregne og præsentere data, skulle det blive aktuelt. Styregruppen arbejder samtidigt videre på at få datakilder (Mikrobiologidatabasen, MiBa), som giver testresultat frem for data, som kræver indberetning (LPR) som datakilde til indikatorerne fremover.

Supplerende opgørelser

I dette afsnit følger de supplerende opgørelser til årsrapporten i Dansk Intensiv Database

Supplerende analyser med henblik på udvikling af indikatorer

I dette års årsrapport præsenteres supplerende indikatoropgørelse med henblik på at afdække, om de skal blive til egentlige indikatorer, eller om de skal indgå som supplerende materiale, eller om de eksisterende indikatorer med fordel kan præsenteres anderledes, end de bliver i dag. Det drejer sig om opgørelser for børn

Supplerende analyser vedr. patientkarakteristika

I dette afsnit præsenteres en række oplysninger om populationens karakteristika

Supplerende analyser vedr. Charlson Comorbidity index ved indlæggelse

I dette afsnit præsenteres en fordeling af Charlson Comorbidity Index

Supplerende analyser vedr. dødelighed

I dette afsnit præsenteres en fordeling af dødelighed

Supplerende analyse ”indlæggelsestid på patienter der dør under intensivindlæggelsen”

Der er i faglige og administrative kredse diskussion af hvorvidt ressourcer anvendes optimalt på danske intensivafdelinger. Specielt har det været vanskeligt at få informationer på hvorvidt man behandler patienter med formodet meget dårlig prognose med for avancerede behandlingstiltag og i for lang tid. Denne potentielle indikator beskriver indlæggelsestiden fordelt på aldersgrupper for patienter der dør under intensivindlæggelsen. Det er tal der skal tolkes med stor forsigtighed. På trods af den store usikkerhed er der i styregruppen anerkendelse af at ældre patienter over 80 år og som dør under intensivindlæggelsen har væsentligt kortere indlæggelsesforløb sammenlignet med yngre patienter.

Supplerende analyser kapacitet

I dette afsnit præsenteres en fordeling af kapacitet på intensivafdelinger i Danmark i perioden

I tabellen nedenfor præsenteres antallet af intensiv senge (en tilfældig hverdag), antallet af intensiv sygeplejersker med specialuddannelse og læger med subspecialisering i form af enten European Diploma of Intensive Care (EDIC) eller Scandinavian Society of Anaestesia and Intensive care (SSAI) intensiv uddannelse. Dette øjebliksbillede af kapacitet og kompetencer på danske intensiv afdelinger skal tolkes med varsomhed, fordi der er betydelig variation over tid. Efter styregruppens mening er de organisatoriske forhold vedr. intensiv terapi i Danmark væsentlige at belyse på trods af de svagheder, der beskrives.

Antallet af intensivsenge varierer mellem regioner, selvfølgelig pga forskelle i størrelsen af optageområdet (og dermed befolkningsgrundlag), men også formegentligt pga forskelle i hvor højt specialiserede funktioner varetages idet disse i nogle medfører øget risiko for intensiv indlæggelse. Bemandingen er meget ens og tæt på sygeplejerske/patient ratio på 1:1 på alle afdelinger. Til gengæld varierer andelen af sygeplejersker med specialuddannelsen i intensiv betydeligt. Styregruppen mener at man bør tilstræbe at langt hovedparten af ansatte sygeplejersker har specialuddannelsen for at sikre at nødvendige kompetencer er til stede i tilstrækkeligt omfang i alle vagter.

Der arbejdes på en løsning hvor de organisatoriske informationer indsamles hyppigere end 1 gang årligt for at opnå bedre overblik tilgængelige kapacitet.

Supplerende analyser vedr. Dansk Traumeregister (DTR)

DID samarbejde med Dansk Traumeregister (DTR) om udviklingen af indkator der belyser traume patienters behov for indlæggelse på intensivafdeling og monitorer en mulig effekt på prognosen (overlevelse, indlæggelsestid, komplikationer) af overflytning til intensivafdeling.

DTR indsamler data på traumeindlæggelser på alle hospitaler i Danmark. Dette er illustreret i tabel nedenfor. Andelen af patienter der indlægges på intensiv varierer meget hvilket kan forklares ved store forskelle i organiseringen af akutte forløb på de enkelte hospitaler.

ISS score er måde at angive sværhedsgrad af tilskadekomst på. I tabel 2 nedenfor er andelen af traumepatienter der overflyttes til intensiv angivet fordelt på sværhedsgrad af tilskadekomst. Der er fortsat forskel mellem traumecentre men det er vanskeligt sikkert at afgøre årsagen til denne forskel på baggrund af de overordnede tal nedenfor. Der pågår derfor fortsat arbejde med at udarbejde en valid indikator på baggrund af tal fra DTR og DID.

Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet

Intensiv terapi omfatter observation, diagnostik, behandling og pleje af patienter med potentielt reversible svigt af ét eller flere organsystemer, som er af en sådan sværhedsgrad, at behandling ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling (1).

Intensiv terapi er en central hospitalsaktivitet, som beslaglægger en betydelig del af de samlede sygehusudgifter.

En national klinisk kvalitetsdatabase for intensivpatienter anses for at være en nødvendig forudsætning for at monitorere behandlingskvaliteten og sikre den bedst mulige kvalitetsudvikling på området for intensiv medicinsk terapi. Intensivafdelinger indgår som en væsentlig del af det samlede sundhedsberedskab i tilfælde af alvorlige pandemier som det sås i forbindelse med COVID-19 pandemien. En landsdækkende kvalitetsdatabase vil også i den forbindelse bidrage med vigtige informationer om kapacitet og behandlingsmuligheder.

DID er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, der er finansieret af Danske Regioner og forankret i Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM). Rapporten inkluderer alle patienter indlagt til intensiv observation eller behandling på danske intensivafdelinger i perioden 1. jan 2025 – 31. december 2025.

Primær dataindsamling for så stor en gruppe patienter ville pålægge de enkelte afdelinger en betydelig registreringsbyrde. For at minimere intensivafdelingernes registreringsarbejde anvender DID i videst mulig udstrækning eksisterende data fra Landspatientregistret og Det Centrale Personregister.

Tabellen nedenfor viser de centrale procedurekoder der anvendes til identifikation af intensiv indlæggelse (intensiv terapi/observation) samt væsentlig behandling under indlæggelsen.

Det har tidligere vist sig nødvendigt at udvide den eksisterende registrering af intensivpatienter med få, men væsentlige, variable (bl.a. patientkategori, ind- og udskrivningstider og afslutningsmåde) (2). Registrering af Simplified Acute Physiological Score II (SAPS II) blev indført i 2010. Fra 1. juli 2016 bruges en opdateret version: SAPS 3 (6,7). Denne score registreres nu for hovedparten af relevante forløb. Idet der er betydelige forskelle imellem de patienter, der indlægges på de forskellige afdelinger, giver SAPS 3 en forbedret mulighed for at beskrive og justere for forskelle i sværhedsgrad af sygdom.

De fastsatte kvalitetsindikatorer skal betragtes som et instrument til kvalitetsudvikling og lægger sig tæt op af den europæiske konsensus om kvalitetsindikatorer inden for intensiv terapi (8).

Særlige forhold vedr. datakomplethed er beskrevet under afsnittet "datagrundlag".

Datagrundlag

Sammenfattende vurderes datakvaliteten på landsplan at være sufficient, idet stort set alle patientforløb er registreret og idet kompletheden af specifikke variable i DID er nu på over 96 % med undtagelse af SAPS 3 score, som er registreret i 69 % af relevante forløb. Validiteten af de registrerede variable vurderes ligeledes sufficient. Databasens udvikling, herunder datakvalitet er beskrevet (6).

I den aktuelle årsrapport, er de indberettende enheder igen baseret på SOR-koder(læs om Sundhedsvæsenets Organisationsregister her: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-retningslinjer/organisationsregistrering).

Dækningsgrad for behandlende enheder
Alle intensivafdelinger i Danmark indberetter rutinemæssigt data om intensivforløb via de lokale patientadministrative systemer til Landspatientregisteret, hvorfra DID får data. Der findes dog også få andre afdelinger, som har anvendt koden for ”intensiv observation/terapi”, men disse søges i videst muligt omfang ekskluderet ved oprensning af data på baggrund af de oplysninger regionerne giver til RKKP om intensivafdelinger, der skal inkluderes i DID. For disse afdelinger vises de forløb, hvor der er registeret en NABB eller NABE – kode i LPR. I denne opgørelsesperiode blev 16 % (svarende til 4.196/26.056) af forløbene ekskluderet fra databasen. De ekskluderede patienter er registreret med intensiv observation/terapi bl.a. på afdelinger, der ikke indgår i databasen.

Komplethed af registreringen af patientforløb
Idet der ikke findes andre nationale registreringer af intensivforløb end DID/Landspatientregisteret, er det ikke muligt at give et præcist nationalt billede af kompletheden. Enkelte afdelinger har dog foretaget sammenligning af egne registreringer med resultaterne fra DID og generelt viser de god eller særdeles god overensstemmelse.

Tidligere sammenligninger med Dansk Intensiv COVID database tegner et billede af at DID også for specifikke patientkategorier kan anvendes til monitorering af kvalitet af behandlingen.

Samlet set skønnes det fortsat, at mere end 95 % af alle intensivpatienter inkluderes i DID.

Validitet af registrerede patientforløb
Dette er ikke opgjort for denne rapport, men det er tidligere vist ved journalgennemgang, at den positive prædiktive værdi af en registreret intensivindlæggelse er 87 % - 99 % (7,8).

Komplethed af de enkelte variable indberettet på patientniveau
I forbindelse med etableringen af DID blev der indført en række nye variable i Landspatientregisteret, som DID anvender til beregning af indikatorerne (9). Som vist i afsnittet supplerende analyser vedr. datakomplethed, er der således registreret udskrivningsdato og –tid for 100 % af de registrerede intensivforløb, afslutningsmåde for 98,4 % af forløbene (se supplerende analyser vedr. datakomplethed).

Validitet af de enkelte variable indberettet på patientniveau
Der foreligger endnu ikke en regelret validering af de enkelte variable, der anvendes i indikatorberegningen, men dette kan gennemføres ved udtræk af data fra lokale journalsystemer (f.eks. CIS). Registrering af dialyse og respiratorbehandling har dog vist sig at have høj prædiktiv værdi (7).

Fremtidige ændringer i databasen
Indførslen af LPR3 primo 2019, har medført ændret registreringspraksis for databasen. Dette er værd at bemærke i trendgrafer, som går længere tilbage i tiden.

Dækningsgrad og datakomplethed

I afrapporteringsperioden var der 26.056 intensivforløb, hvor der var registeret udskrivningsdato for alle, ligesom i forrige periode. Det flotte resultat skyldes givetvis, at det i forbindelse med indførsel af LPR3 er blevet obligatirsk at registrere afslutningstidspunkt for NABB og NABE, som er adgangsgivende koder til DID.

Åbn i nyt vindue

Datakomplethed

1 / 5

Registrering af SAPS 3 score for relevante forløb* dvs. for patienter > 15 år

Oversigt over indhold

Styregruppens medlemmer

Referencer

(1) Sundhedsstyrelsen. INTENSIV TERAPI - definitioner, dokumentation og visitationsprincipper. 2006.

(2) Ronholm E, Christensen S, Andersen JS, Jensen RH, Sorensen HT. [Clinical database for intensive care patients]. Ugeskr Laeger 2007 Feb 19;169(8):724-7.

(3) Metnitz PG, Moreno RP, Almeida E, Jordan B, Bauer P, Campos RA, et al. SAPS 3—From evaluation of the patient to evaluation of the intensive care unit. Part 1: Objectives, methods and cohort description. Intensive Care Med 2005 Oct;31(10):1336-44.

(4) Moreno RP, Metnitz PG, Almeida E, Jordan B, Bauer P, Campos RA, et al. SAPS 3--From evaluation of the patient to evaluation of the intensive care unit. Part 2: Development of a prognostic model for hospital mortality at ICU admission. Intensive Care Med 2005 Oct;31(10):1345-55.

(5) Rhodes A, Moreno RP, Azoulay E, Capuzzo M, Chiche JD, Eddleston J, et al. Prospectively defined indicators to improve the safety and quality of care for critically ill patients: a report from the Task Force on Safety and Quality of the European Society of Intensive Care Medicine (ESICM). Intensive Care Med 2012 Apr;38(4):598-605.

(6) Christiansen CF, Moller MH, Nielsen H, Christensen S. The Danish Intensive Care Database. Clin Epidemiol 2016;8:525-30.

(7) Blichert-Hansen L, Nielsson MS, Nielsen RB, Christiansen CF, Norgaard M. Validity of the coding for intensive care admission, mechanical ventilation, and acute dialysis in the Danish National Patient Registry: a short report. Clin Epidemiol 2013;5:9-12.

(8) Christiansen CF, Christensen S, Johansen MB, Larsen KM, Tonnesen E, Sorensen HT. The impact of pre-admission morbidity level on 3-year mortality after intensive care: a Danish cohort study. Acta Anaesthesiol Scand 2011 Jul 20;55(8):962-70.

Regionale kommentarer

Region Hovedstaden

På vegne af Amager og Hvidovre Hospital:

Ad Tabel 7.6: 7% uoplyste tilskrives at hhv. børn og patienter med hjemmerespirator og leverencesvigt, på hvem der ikke tages blodprøver, ikke SAPS3-scores.  

Region Sjælland

Sjællands Universitetshospital, Anæstesiologisk Afdeling i Nykøbing F

Indikator 2 Udskrivelse i aften-nattetimer: Andelen af natlige udskrivelser er reduceret markant fra 12,4 % til 7,8 %, hvilket viser en positiv udvikling, selv om udviklingsmålet endnu ikke er opnået.

Region Syddanmark

-

Region Midtjylland

Region Midtjylland har meldt tilbage at der ikke er nogen kommentarer til årsrapporten.

Region Nordjylland

Fra Aalborg UH:
Vedr. indikator 4 Standardiseret mortalitetsratio – 30 dages mortalitet. Der planlægges audit på patientforløbene fra Aalborg UH, Neuro Orto Traume Afsnit mhp. undersøgelse af årsager til resultatet.