Om denne udgivelse
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN)
© Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut 2026
Udarbejdet af:
Rapportens analyser er udarbejdet af Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut (SundK). Rapporten er auditeret og kommenteret af styregruppen for DKN.
Formænd for databasen:
Jesper Padkær Petersen, mail: jesppete@rm.dk, tlf. 30 71 51 71
Simon Trautner, mail: Simon.Trautner@regionh.dk, tlf. 35 45 82 80
SundK kontaktperson:
Annette Odby, mail: annodb@sundk.dk, tlf. 21 68 75 70
Udgiver:
Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut
Hedeager 3
8200 Aarhus N
www.sundk.dk
Version: Offentlig
Indholdet kan frit citeres med tydelig kildeangivelse
Forord
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) har til formål at vurdere, optimere samt sikre en ensartet kvalitet og identificere områder med forbedringspotentiale inden for pleje og behandlingskvaliteten for alle nyfødte i Danmark.
DKN dækker behandlingen i neonatalperioden, defineret som indtil fire uger efter forventet terminsdato (postmenstruel alder 43+6 uger), for alle børn født fra og med graviditetsuge 22. Omkring 10% af alle børn født i Danmark indlægges i neonatalperioden i regi af en børneafdeling med en bred vifte af kliniske problemstillinger. Kvalitetsindikatorerne i DKN er udvalgt, så alle nyfødte omfattes, og databasen har en stærk tværfaglig forankring, hvor sygeplejen udgør en central del af patientforløbene. Dødelighed og sygelighed er væsentlige mål for den lille gruppe børn (ca. 1%), som fødes meget eller ekstremt præmature (før hhv. uge 32 og uge 28). Samtidig er indikatorer som tidlig hud-mod-hud-kontakt, COMFORTneo-scoring og etablering af amning centrale udtryk for kvaliteten af pleje og behandling og i bestræbelsen på at sikre barnet og familien den bedst mulige start.
Årsrapporten for 2025 markerer en væsentlig ændring i præsentationen af DKNs data. Rapporten udgives nu i et online format, hvilket giver betydelige fordele i både formidling og anvendelse. Det nye format muliggør en mere dynamisk præsentation af data, forbedret tilgængelighed samt lettere adgang til detaljerede opgørelser på tværs af opgørelsesniveauer. Dette understøtter både det kliniske kvalitetsarbejde og den løbende dialog på tværs af sektorer.
Arbejdet med indikatorer og datakilder er i fortsat udvikling med henblik på at sikre både høj validitet og klinisk relevans. Erfaringerne fra det seneste år med anvendelsen af Sygehusmedicinregisteret (SMR) til opgørelse af antibiotikaforbrug har været særdeles positive. Overgangen til SMR har bidraget til mere præcise og klinisk meningsfulde estimater af behandlingsvarighed for indikator 9, samtidig med at variationen mellem afdelinger fremstår mere troværdig og anvendelig i kvalitetsarbejdet. DKN vil i de kommende år fortsat have fokus på at styrke datagrundlaget gennem forbedret anvendelse af nationale registre og dataintegration, så data i endnu højere grad kan understøtte både klinisk kvalitetsudvikling, ledelsesmæssige prioriteringer og forskning.
Et fortsat fokusområde er udvikling af en indikator for langtidsopfølgning på tidligt fødte børn, via Ages and Stages Questionnaire (ASQ) ved 24 måneders korrigeret alder. Anvendelsen af ASQ er nu udbredt på landsplan, og der pågår et omfattende og målrettet arbejde i både DKN og SundK samt i dele af regionernes organisationer for at etablere en stabil og velfungerende dataoverførsel til databasen. Det vurderes aktuelt ikke realistisk, at data kan indgå i rapporteringen fra 2026.
DKN er den primære kilde til overordnet monitorering af neonatal behandling i Danmark, og der er fortsat fokus på at udbygge de deskriptive og forklarende analyser, som understøtter forståelsen af variation i patientforløb, ressourceforbrug og behandlingsresultater.
Konklusioner og anbefalinger
Resultaterne viser fortsat et højt behandlingsniveau på de danske neonatalafsnit men peger samtidig på områder, hvor der er behov for en styrket indsats både nationalt og lokalt. Datakvaliteten vurderes overordnet som god, men der er fortsat væsentlige udfordringer ved enkelte indikatorer og afsnit, særligt vedrørende manglende registreringer og variation i kodningspraksis.
For amning (indikator 4) ses der fortsat begrænset fremgang. Andelen af fuldt ammede børn indlagt ≥ 5 døgn ligger fortsat under udviklingsmålet, og der har over de senere år ikke været en væsentlig positiv udvikling. Styregruppen vurderer, at dette fortsat er et centralt kvalitetsområde. Det igangsatte lærings- og kvalitetsteamprojekt (LKT-projekt) giver et vigtigt struktureret afsæt for forbedringsarbejdet, men det er samtidig afgørende, at der fastholdes et tydeligt og vedvarende lokalt fokus på prioritering, organisering og understøttelse af ammeetablering i de kliniske afsnit.
For antibiotikabehandling (indikator 9) er udviklingen derimod meget positiv. Der ses en markant reduktion i antibiotikaeksponering, hvilket må betragtes som en væsentlig kvalitetsforbedring. Resultaterne tyder på en reel ændring i klinisk praksis med mindre unødig atibiotikabehandling. Dette kan bidrage til kortere indlæggelser, mere skånsomme patientforløb og mindre adskillelse af barn og forældre.
Samlet set illustrerer årets resultater et område i god udvikling, hvor målrettede indsatser kan føre til konkrete forbedringer, men hvor der fortsat er behov for prioritering og opfølgning på udvalgte centrale kvalitetsområder.
Beskrivelse af DKN-populationen
DKN er en populationsbaseret landsdækkende database med tilhørende ni officielle kvalitetsindikatorer, og har til formål at forbedre og ensarte behandlingskvaliteten for alle nyfødte i Danmark. DKN-populationen 2025 (1. januar 2025 – 31. december 2025) inkluderer i alt 59.168 nyfødte (59.025 levendefødte og 143 dødfødte) med GA 22+0 til 43+6 uger, 2.213 flere nyfødte end i 2024 (Tabel 1.2). Der er ikke registreret nyfødte med GA > 43+6 uger i 2025.
Tabel 1.1 (bruttopopulationen) viser en oversigt over alle fødselsindberetninger til LPR. Senaborter, tidlige igangsættelser og GA < 22 uger er efterfølgende ekskluderet i den endelige DKN-population (Tabel 1.2). Se definition af senabort og tidlig igangsættelse samt beskrivelse af inklusionskriterier til DKN-populationen i Databasespecifikationer på Sundk’s hjemmeside. Hjemmefødsler registreret i LPR er inkluderet i antal levendefødte børn. Private hjemme- og klinikfødsler (anslået ca. 500 per år), indberettet på blanket direkte til SDS, er ikke registreret i LPR og indgår derfor ikke i DKN.
Efter 10 års dataindsamling (2016-2025) inkluderer DKN i 2025 således en samlet populationsstørrelse på 599.482 nyfødte, fordelt på 597.785 levendefødte og 1.697 dødfødte (Tabel 1.2). Se det samlede antal nyfødte på afsnitsniveau Tabel 1.3 og udvalgte karakteristika for DKN-populationen hhv. per år (2017-2025) i Tabel 1.4 og per GA-gruppe for 2025 i Tabel 1.5.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Oversigt over de samlede indikatorresultater
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater
Indikator 1a Overlevelse blandt levendefødte (ved PMA 43+6)
Baggrund for indikatoren
Mortalitet er en hjørnesten i vurderingen af behandling af nyfødte i neonatalperioden og er primært associeret med ekstrem tidlig fødsel. Internationalt har der været vanskeligheder i forhold til fortolkning af mortalitetsrater pga. forskelligheder i, hvornår det tidligt fødte barn vurderes levendefødt. Indikatoren måler andelen af alle hhv. ekstremt tidligt (GA 22-27) (1a.1) og meget tidligt (GA 28-31) (1a.2) levendefødte, der lever ved PMA 43+6 uger. Som supplerende opgørelser ses desuden overlevelse ved PMA 43+6 uger blandt moderat tidligt fødte og mature, samt overlevelse ved PMA 43+6 uger blandt alle fødte (både levende- og dødfødte) i de respektive GA-grupper. I Bilag 1 opgøres supplerende indikator 1b (overlevelse 1 år efter fødsel blandt børn født i 2024). I 2025 i alt registreret hhv. 179 ekstremt tidligt levendefødte, 333 meget tidligt levendefødte, 3.025 moderat tidligt levendefødte samt 55.448 mature levendefødte, som alle er fulgt til afslutning af neonatalperioden (PMA 43+6) Tabel 1.5.
Resultater for indikator 1a
Ekstremt tidligt levendefødte (GA 22-27)
Udviklingsmål: ≥ 65%
Landsresultat: 73% (68% i 2024 og 67% i 2023)
Regional variation: 68% (Region Hovedstaden) til 82% (Region Midtjylland) (14%-point)
Afsnitsvariation (specialiserede afsnit): 70% (Aalborg Universitetshospital) til 82% (Aarhus Universitetshospital) (12%-point)
Ekstremt tidligt levendefødte (GA 24-27)
Landsresultat: 85% (80% i 2024 og 76% i 2023)
Regional variation: 82% (Region Hovedstaden og Region Nordjylland) til 88% (Region Midtjylland) (6%-point)
Afsnitsvariation (specialiserede afsnit): 82% (Aalborg Universitetshospital) til 90% (Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital) (8%-point)
Overlevelse blandt de ekstremt tidligt fødte har, med mindre udsving, ligget nogenlunde stabilt over 65% i en 7-årig periode. Pga. det meget lille volumen af ekstremt tidligt fødte, er andelen af overlevende meget følsom overfor små ændringer i antallet af levendefødte med GA 22-23 i opgørelsesåret, og resultater på afsnitsniveau må derfor vurderes med stor forsigtighed. I år varierer antallet af levendefødte med GA 22-23 fra 3 i Region Midtjylland og Region Nordjylland til 13 i Region Hovedstaden. Der er kun enkelte (0-4 per afsnit) ekstremt tidligt levendefødte, som fødes på regionsygehuse, og der synes ikke at være stor variation i antallet af disse højrisikofødsler mellem regionerne, når man ser over en årrække. På regionsniveau (fraset Region Sjælland med n<3 patientforløb) varierer andelen med 14%-point. Udviklingsmålet på ≥ 65% er med 73% nået på landsplan, svarende til at 130 ud af 179 ekstremt tidligt levendefødte lever ved PMA 43+6, mens 49 (27%) ikke overlever neonatalperioden.
Alle specialiserede neonatalafsnit, som primært varetager behandlingen ekstremt tidlige fødsler, når i år udviklingsmålet. Når indikatoren opgøres for ekstremt tidligt levendefødte med GA 24-27, er overlevelsen 85% på landsplan, og varierer blandt de højt specialiserede afsnit fra 82% til 90% Tabel 3.4. Der er registreret 38 dødfødte (18%) med GA 22-27, og dermed lever 60% (56% til 65% på regionsniveau) af alle ekstremt tidligt fødte ved PMA 43+6 Tabel 3.9.
Meget tidligt levendefødte (GA 28-31)
Udviklingsmål: ≥ 95%
Landsresultat: 97% (96% i 2024 og 98% i 2023)
Regional variation: 91% (Region Sjælland) til 99% (Region Midtjylland) (8%-point)
Afsnitsvariation: 90% (Slagelse Sygehus) til 100% (Herlev Hospital, Nordsjællands Hospital, SUH Roskilde, Regionshospitalet Gødstrup og Regionshospitalet Randers) (10%-point) (blandt afsnit med n ≥ 10 patientforløb)
Overlevelse blandt meget tidligt levendefødte ligger nogenlunde stabilt over 95%. Andelen af overlevende i denne gruppe er ligeledes følsom overfor et enkelt dødsfald på de enkelte afsnit det pågældende år, og resultaterne på afsnitsniveau må derfor også vurderes med forsigtighed. På regionsniveau varierer andelen fra 91% (Region Sjælland) til 99% (Region Midtjylland). Udviklingsmålet på ≥ 95% er med 97% nået på landsplan, svarende til at 322 ud af 333 meget tidligt levendefødte lever ved PMA 43+6, og dermed at 11 (3,3%) ikke overlever neonatalperioden. Der er registreret 12 (3,5%) dødfødte med GA 28-31, og dermed lever 93% af alle meget tidligt fødte ved PMA 43+6 Tabel 3.10.
Moderat tidligt levendefødte (GA 32-36) og mature levendefødte (GA 37-43)
Overlevelse blandt moderat tidligt levendefødte og mature levendefødte ligger stabilt højt på hhv. 99,5% (15 overlever ikke på landsplan i 2025) og 100% (afrundet) (25 overlever ikke på landsplan) på landsplan og stort set uden variation på regions- og afsnitsniveau Tabel 3.7 og Tabel 3.8.
Resultater for supplerende indikator 1b
På landsplan (variation på regionsniveau i parentes) er andelen af levendefødte, der er i live 1 år efter fødsel i de respektive GA-grupper hhv. 66% (60-71%) (GA 22-27) Tabel 23.1, 79% (75-83%) (GA 24-27) Tabel 23.2, 96% (93-100%) (GA 28-31) Tabel 23.3, 99,1% (98,3-99,7%) (GA 32-36) Tabel 23.4, og 99,9% (99,8-99,9%) (GA 37-43) Tabel 23.5. 1-års overlevelsen blandt alle nyfødte (levendefødte og dødfødte) er hhv. 54% (45-65%) (GA 22-27) Tabel 23.6, 93% (87-96%) (GA 28-31) Tabel 23.7, 98,0% (97,3-98,8%) (GA 32-36) Tabel 23.8 og 99,8% (99,7-99,8%) (GA 37-43) Tabel 23.9.
Diskussion og anbefaling
Af hensyn til overskueligheden diskuteres indikator 1a og 1b samlet.
Indikator 1 viser, at langt størstedelen af den perinatale mortalitet i Danmark er knyttet til præterme fødsler. Den høje dødelighed i denne gruppe er en kombination af en høj andel dødfødsler blandt tidligt fødte Tabel 24.3, Figur 24.1 (bilag 1 Overlevelse) og en øget dødelighed i døgnene efter fødslen. Selvom andelen af ekstremt tidligt fødte (GA 22-27) blot udgør 0,4% af det samlede antal fødsler i Danmark, er mortaliteten for disse børn særlig høj, og udgør mere end 50% af dødeligheden blandt levendefødte børn i hele neonatalperioden. I relative termer er mortaliteten blandt de ekstremt tidligt fødte 1000 gange højere end mortaliteten for børn født til termin. For ekstremt tidligt fødte børn øges overlevelsesraten betydeligt for hver uge, gestationsalderen forøges Figur 24.1, Tabel 24.4.
Overlevelsen hos ekstremt tidligt fødte børn født i Danmark er på niveau med overlevelsen i andre vestlige lande med et veludviklet offentligt sundhedsvæsen og god svangreprofylakse, herunder især de øvrige nordiske lande. Dette gælder også, når sammenligningen sker over en længere tidsperiode (se bilag 1) Bilag 1 Overlevelse. Opgørelsen indikerer, at der i Danmark er en ensartet overlevelse af ekstremt tidligt fødte i landets 5 regioner. Variationer mellem regionerne er forekommet i nogle år, men har hvert år afspejlet variation i fordeling af GA (typisk en ophobning af børn med GA 22-23).
Enkelte ekstremt tidligt fødte børn fødes hvert år på regionssygehuse, fordi fødslen er for langt fremskredet til at tillade overflyttelse til et hospital med et højt specialiseret neonatalafsnit. Disse børn har i Danmark, og resten af verden, en meget høj dødelighed. I vurdering af indikator 1a er det væsentligt, at Region Sjælland ikke har et højt specialiseret neonatalafsnit og overflytter gravide med truende ekstrem tidlig fødsel til Rigshospitalet. Ekstremt tidligt fødte børn i Region Sjælland, udgøres derfor kun af de højrisikofødsler, hvor moderen ikke kunne overflyttes inden fødslen. Der er ikke tegn på, at dette sker hyppigere i Region Sjælland end i resten af landet. Der var i 2025 11 børn GA 22-27 i Regions Hovedstaden, der fødtes på regionssygehuse, hvoraf 5 overlevede. En gennemgang af forløbene har vist, at det dels drejer sig om børn med GA 22-23 hvor der lokalt sammen med forældre er truffet et valg omkring behandlingsniveau, dels en ophobning af fremskredne fødsler på et enkelt afsnit, der ellers i DKN-historik har ligget meget lavt.
Overlevelsen hos meget tidligt levendefødte (GA 28-31) er generelt høj (97% på landsplan), og det vurderes, at dødeligheden kun i begrænset omfang er associeret med biologisk umodenhed eller kvalitet af postnatal behandling. Dødsårsagerne er oftest kritiske graviditetskomplikationer eller alvorlig sygdom/misdannelse hos den nyfødte. Enkelte skiftende regionale afsnit opfylder hvert år ikke indikatoren, og der er typisk tale om afsnit med en lille patientpopulation, hvor der har været ét eller to dødsfald. Med den tilstedeværende (uundgåelige) restdødelighed i aldersgruppen, vil dette fænomen optræde hvert år for varierende regionale sygehuse. Disse variationer har i år ført til at Region Sjælland og Region Nordjylland ikke når udviklingsmålet. Region Syddanmark ligger afrundet netop på udviklingsmålet. Styregruppen vurderer ikke, at dette repræsenterer en forskel i den tilbudte behandlingskvalitet.
Indikatoren er væsentlig i vurderingen af kvaliteten af det behandlingstilbud, der tilbydes nyfødte børn i Danmark og central for både national og international benchmarking. Udviklingsmålet vurderes for nuværende at afspejle den bedst tilgængelige nationale og internationale kvalitet.
Indikator 1a.1 Overlevelse blandt ekstremt tidligt levendefødte (GA 22-27) (ved PMA 43+6)
Andelen af alle ekstremt tidligt levendefødte (GA 22-27), der lever ved PMA 43+6 (udviklingsmål på ≥ 65%).
Indikatoren er opgjort for alle neonatalafsnit, da der hver år fødes ganske få ekstremt tidligt fødte på landets regionssygehuse. Indikatoren er grafisk præsenteret for de fire højt specialiserede afsnit og på regionsniveau.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Fil 3.5: Indikatorspecifikation (Indikator 1a)
Tabel 3.6: Eksklusioner og uoplyste (Overlevelse, GA 22-27)
Tabel 3.7: Overlevelse blandt moderat tidligt levendefødte (GA 32-36)
Andelen af alle moderat lidligt levendefødte, der lever ved PMA 43+6, Nævner: Alle moderat tidligt l...
Tabel 3.8: Overlevelse blandt mature levendefødte (GA 37-43)
Andelen af alle mature levendefødte, der lever ved PMA 43+6, Nævner: Alle moderat tidligt levendefød...
Tabel 3.9: Overlevelse blandt alle ekstremt tidligt fødte (GA 22-27)
Andelen af alle ekstremt lidligt fødte (både levende- og dødfødte), der lever ved PMA 43+6, Nævner: ...
Tabel 3.10: Overlevelse blandt alle meget tidligt fødte (GA 28-31)
Andelen af alle meget lidligt fødte (både levende- og dødfødte), der lever ved PMA 43+6, Nævner: All...
Tabel 3.11: Overlevelse blandt alle moderat tidligt fødte (GA 32-36)
Andelen af alle moderat lidligt fødte (både levende- og dødfødte), der lever ved PMA 43+6, Nævner: A...
Tabel 3.12: Overlevelse blandt alle mature fødte (GA 37-43)
Andelen af alle mature fødte (både levende- og dødfødte), der lever ved PMA 43+6, Nævner: Alle matur...
Indikator 1a.2 Overlevelse blandt meget tidligt levendefødte (GA 28-31) (ved PMA 43+6)
Indikatoren måler andelen af alle meget tidligt levendefødte (GA 28-31), der lever ved PMA 43+6 (udviklingsmål på ≥ 85%).
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 3 Overlevelse uden neonatal morbiditet (ved PMA 43+6)
Baggrund for indikatoren
Overlevelse uden gennemgribende neonatal morbiditet er internationalt central i benchmarking og videnskabelig opfølgning af ekstremt og meget tidligt fødte børn. En række sværere komplikationer hos det præmature barn i neonatalperioden er stærkt associerede med senere psykomotoriske outcome. Da disse komplikationer udviser stærk co-association, og død er et konkurrerende outcome, er det standard i neonatale kvalitetsopgørelser, og mange kliniske studier, at rapportere overlevelse uden komplikationer som compound outcome.
Datagrundlag
BPD, som er den hyppigste morbiditet blandt tidligt fødte, er betegnelsen for kronisk lungesygdom hos det tidligt fødte barn. BPD defineres som vedvarende behov for ilt eller anden respiratorisk støtte (f.eks. nasal CPAP) ved PMA 36 uger hos et barn født før 32 graviditetsuger. Validiteten af LPR-diagnosekoder for BPD har været oplagt utilfredsstillende. BPD opgøres i 2025-rapporten på baggrund af både diagnose- og respiratoriske behandlingskoder. I 2021-rapporten opstartede opgørelse af de respiratoriske behandlingskoder (respirator, non-invasiv ventilation (NIV) og CPAP) samt surfaktant, og fra 2022-rapporten er de respiratoriske behandlingskoder benyttet til opgørelse af BPD Fil 5.4 og Fil 6.4, som er præsenteret i Tabel 7.1 og Tabel 7.2. Sammenlignet med diagnosekoderne alene leverer denne metode mere realistiske estimater for BPD i den danske population.
Behandlingskoder for respirator og NIV har en acceptabel komplethed og grad af realistiske slutdatoer, men det bemærkes, at AUH har en lavere komplethed end de øvrige afsnit Bilag 3 Respiratoriske variable. CPAP-registrering har tidligere været udfordret i Danmark, blandt andet pga. manglende slutkoder på CPAP-registrering initieret på fødeafdelingerne. I 2024 ændredes opgørelsesmetoden, så kun CPAP-koder initieret på et neonatalafsnit, inkluderes i opgørelsen. I 2025 har 85% af børn behandlet her korrekt kodning.
Igennem de seneste 10 år er high nasal flow (HNF) i Danmark (som i resten af verden) blevet tiltagende benyttet; primært som den sidste modalitet under børnenes aftrapning af respiratorisk støtte. Indtil nu har det været dansk standard at kode HNF som CPAP, blandt andet af DRG-hensyn, men fra 2024 er nogle afsnit, med DKNs tilslutning, begyndt at kode HNF selvstændigt (BGDA2). Det har været et østdansk fænomen, da de vestdanske EPJ-systemer endnu ikke tillader start og slutdatoer på BGDA2. Der arbejdes i 2026 på at få tidsstempler udbredt til hele landet, men i Vestdanmark er det fortsat ikke på plads. Indtil klinisk korrekt og tidstro kodning også er plads i de tre vestdanske regioner, opfordrer DKN fortsat til at HNF kodes som CPAP. Den manglende inklusion af BGDA2 i indikator 3 kan betyde, at DKNs opgørelse fortsat underestimerer BPD i Østdanmark.
Resultater
Ekstremt tidligt levendefødte (GA 22-27)
Udviklingsmål: Ikke fastlagt
Landsresultat: 34% (28% i 2024 og 27% i 2023)
Regional variation: 23% (Region Syddanmark) til 43% (Region Hovedstaden) (20%-point)
Afsnitsvariation (specialiserede afsnit): 24% (Odense Universitetshospital) til 47% (Rigshospitalet) (23%-point)
Mens 73% Tabel 3.3 af de ekstremt tidligt levendefødte lever ved PMA 43+6, overlever kun 34%, uden svær neonatal morbiditet (59/176) (indikator 3a) Tabel 5.3. På regionsniveau (fraset Region Sjælland og Region Nordjylland få patientforløb) varierer andelen med 20%-point. Resultatet for Region Hovedstaden og Rigshospitalet med hhv. 43% og 47% overlevende uden neonatal morbiditet, er med stor sandsynlighed et udtryk for underestimering af BPD (se datagrundlag ovenfor). På de øvrige højt specialiserede afsnit er andelen 24% (Odense Universitetshospital) 39% (Aarhus Universitetshospital). Aalborg Universitetshospital har for få patientforløb til meningsfuld kommentering. Pga. det meget lille volumen af ekstremt tidligt fødte og den tilfældige variation i GA på de enkelte afsnit skal andelen af overlevende uden neonatal morbiditet vurderes med forsigtighed.
Meget tidligt levendefødte (GA 28-31)
Udviklingsmål: Ikke fastlagt
Landsresultat: 81% (80% i 2024 og 81% i 2023)
Regional variation: 56% (Region Nordjylland) til 87% (Region Hovedstaden) (31%-point)
Afsnitsvariation: 52% (Aalborg Universitetshospital) til 100% (Regionshospitalet Randers) (48%-point) (blandt afsnit med ≥ 10 patientforløb)
Mens 97% Tabel 4.3 af de meget tidligt levendefødte lever ved PMA 43+6, overlever 81% uden svær neonatal morbiditet Tabel 6.3. Der er betydelig variation både på regionsniveau (31%-point) og afsnitsniveau (48%-point). Som for indikator 3a, skyldes en del af variationen formentligt usikkerhed omkring kodning af BPD og sammenholdt med det begrænsede antal patientforløb, skal andelen af overlevende uden neonatal morbiditet blandt meget tidligt fødte fortsat vurderes med forsigtighed.
Diskussion og anbefaling
I de første år blev BPD udelukkende opgjort på baggrund af diagnosekoder. I 2021 blev det imidlertid muligt også at opgøre respiratoriske behandlingskoder, herunder respiratorbehandling, non-invasiv ventilation (NIV) og CPAP. I 2023 blev BPD-opgørelsen suppleret med disse behandlingskoder, hvilket har givet mere realistiske estimater af forekomsten af BPD i den danske population sammenlignet med opgørelser baseret alene på diagnosekoder. Derfor blev det besluttet fremadrettet at definere BPD ud fra både diagnose- og behandlingskoder. Denne metode udgør en væsentlig forbedring og har resulteret i estimater, der ligger på et mere sammenligneligt niveau med de øvrige nordiske lande. I 2024 har ændringer i kodningspraksis for high-nasal-flow (HNF) imidlertid medført udfordringer i Region Hovedstaden. Efterhånden som HNF-kodning implementeres i de tre vestlige regioner, kan lignende udfordringer potentielt opstå her. Det er dog forhåbningen, at den øgede opmærksomhed på problemstillingen vil bidrage til at begrænse dens omfang og databasen inden for de kommende år også kan bruge HNF koder i beregning af BPD.
Særligt for GA 22-27 kan indikatoren dog blive udfordrende at fortolke for et enkelt år. Variationen i morbiditet mellem de enkelte gestationsuger i intervallet er stor, og variation i distribution af GA blandt de fødte vil for det enkelte afsnit forventeligt også afspejles i indikatorresultatet. I arbejdet med indikatoren vil styregruppen afsøge mulighederne for flerårige opgørelser i bilagene, som det kendes fra indikator 1.
Indikatoren offentliggøres fremadrettet i hovedrapporten. Styregruppen vil i de kommende år arbejde med fastsættelse af et udviklingsmål og en afrapportering, der er klinisk meningsfuld for de enkelte behandlingsenheder. Der opfordres uændret til fokus på omhyggelig kodning af neonatal morbiditet lokalt.
Indikator 3a Overlevelse uden neonatal morbiditet blandt ekstremt tidligt levendefødte (GA 22-27) (ved PMA 43+6)
Indikatoren måler andelen af alle ekstremt tidligt levendefødte (GA 22-27), der overlever uden neonatal morbiditet* ved PMA 43+6 (udviklingsmål ikke fastlagt).
Neonatal morbiditet defineres ved tilstedeværelse af én af følgende diagnoser; NEC/SIP, BPD, IVH, VP-shunt, PVL og ROP*.
*a. Operation for nekrotiserende enterocolit (inkl. single intestinal perforation) (NEC/SIP) b. Bronchopulmonal dysplasi (BPD**) c. Intraventrikulær haemoragi grad III til IV (IVH) d. Shunt-krævende hydrocephalus (VP shunt) e. Periventriculær leucomalaci (PVL) f. Behandlingskrævende præmatur retinopati (ROP).
**BPD: Behov for kontinuert ilttilskud og/eller respirationsstøtte ved PMA ≥ 36+0, defineret ved diagnosekoderne DP271A, DP271B eller behandlingskode for Respirator (BGDA0*), NIV (BGDA1/BGFC32M), eller CPAP (BGFC32/BGFC32A) ved PMA ≥ 36+0.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 3b Overlevelse uden neonatal morbiditet blandt meget tidligt levendefødte (GA 28-31) (ved PMA 43+6)
Indikatoren måler andelen af alle meget tidligt levendefødte (GA 28-31), der overlever uden neonatal morbiditet ved PMA 43+6 (udviklingsmål ikke fastlagt).
Neonatal morbiditet defineres ved tilstedeværelse af én af følgende diagnoser; NEC/SIP, BPD, IVH, VP-shunt, PVL og ROP*. *a. Operation for nekrotiserende enterocolit (inkl. single intestinal perforation) (NEC/SIP) b. Bronchopulmonal dysplasi (BPD**) c. Intraventrikulær haemoragi grad III til IV (IVH) d. Shunt-krævende hydrocephalus (VP shunt) e. Periventriculær leucomalaci (PVL) f. Behandlingskrævende præmatur retinopati (ROP).
**BPD: Behov for kontinuert ilttilskud og/eller respirationsstøtte ved PMA ≥ 36+0, defineret ved diagnosekoderne DP271A, DP271B eller behandlingskode for Respirator (BGDA0*), NIV (BGDA1/BGFC32M), eller CPAP (BGFC32/BGFC32A) ved PMA ≥ 36+0.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Oversigt over morbiditetskoder
I indikatoropgørelsen indgår nedenstående neonatale morbiditetsdiagnoser (a-f) (Databasespecifikationer vedr. indikator 3):
a. Operation for nekrotiserende enterocolit (inkl. single intestinal perforation) (NEC/SIP)
b. Bronchopulmonal dysplasi (BPD*)
c. Intraventrikulær haemoragi grad III til IV (IVH)
d. Shunt-krævende hydrocephalus (VP shunt)
e. Periventriculær leucomalaci (PVL)
f. Behandlingskrævende præmatur retinopati (ROP)
*BPD: Behov for kontinuert ilttilskud og/eller respirationsstøtte ved PMA ≥ 36+0, defineret ved diagnosekoderne DP271A, DP271B eller behandlingskode for Respirator (BGDA0*), NIV (BGDA1/BGFC32M), eller CPAP (BGFC32/BGFC32A) ved PMA ≥ 36+0.Nedenfor ses morbiditetskoder på landsplan fra 2017-2025 Tabel 7.1 og for 2025 opdelt per GA-gruppe Tabel 7.2.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 4 Fuld amning ved udskrivelse eller afslutning af hjemmebehandling
Baggrund for indikatoren
Amning er positivt associeret med et bedre helbred for både mor og barn. Det ammede barn har bedre trivsel, mindre obstipation og færre infektioner i barnealderen, og som voksen en øget intelligens og formentlig en reduceret forekomst af overvægt, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. For det tidligt fødte barn er de beskyttende effekter af modermælk endnu mere udtalte, med en reduceret forekomst af NEC, BPD, alvorlige infektioner og ROP. Ammende mødre har reduceret forekomst af brystkræft, underlivskræft og diabetes.
Indikatoren måler andelen af indlagte børn, hvor der er etableret fuld amning ved udskrivelse til hjemmet eller afslutning af hjemmebehandling (senest ved PMA 43+6) (udviklingsmål ≥ 65 %).
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler, om der er etableret fuld amning ved udskrivelse fra neonatalafsnit eller ved afslutning af hjemmebehandling, dvs. ved THO slut-kontakten. Indikatoren opgøres dog senest ved PMA 43+6 uger, hvilket betyder at forløb, der strækker siger ud over neonatalperioden ekskluderes fra beregningen (se indikatorspecifikation Fil 8.4 og eksklusioner og uoplyste Tabel 8.5). Indikatoren tilskrives det neonatalafsnit, der udskriver barnet til hjemmet. Andelen af uoplyste er 14% på landsplan. Se udvikling i andelen af uoplyste i indikator 4 på regionsniveau Figur 8.6. Der er i 2025 registreret 349 forløb med manglende ammestatus (procedurekode ZZP0004E [1-3]), mens 23 hjemmebehandlingsforløb mangler en slutkode. Seks afsnit har mere end 20% uoplyste (fra 21% i Herlev til 70% i Nykøbing F.). Disse afsnit er markeret med rødt i indikatortabellen og kommenteres ikke.
Etablering af fuld amning defineres som udelukkende ammet ved brystet uden planlagt supplement på udskrivelsestidspunktet. Modermælk på flaske indgår ikke, men 'shots' med proteintilskud er tilladeligt. Indikatoren tager ikke stilling til hvilken ernæring og metode, der har været anvendt tidligere under indlæggelsen.
Resultater
Udviklingsmål: ≥ 65%
Landsresultat: 58% (56% i 2024, 58% i 2023)
Regional variation: 51% (Region Sjælland) til 59% (Region Midtjylland og Region Nordjylland) (8%-point)
Afsnitsvariation: 44% (Sygehus Sønderjylland) til 63% (OUH) (19%-point)
Udviklingsmålet er endnu ikke nået på landsplan eller regionsniveau. På trods af en positiv udvikling fra 40% til lige under 60% i de første fem år, har andelen af fuldt ammede ved udskrivelse ligget stabilt under udviklingsmålet på omkring 56-58% de seneste år. I Region Syddanmark varierer andelen af fuldt ammede ved udskrivelse med 19%-point, hvor Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt er steget siden sidste opgørelse, mens Esbjerg Sygehus og Sygehus Sønderjylland er faldet betydeligt Figur 9.3. Journalgennemgang af de nyfødte på Sygehus Sønderjylland, der ikke blev fuldammet ved udskrivelse i 2025, viser, at der i langt de fleste tilfælde er en konkret forklaring på manglende fuldamning. Utilstrækkelig mælkeproduktion/ernæringsmæssige udfordringer eller et ønske fra forældrene om flaskeernæring fra start er identificeret som primære årsager. Derudover kan en relativt høj andel af tvillinger i gruppen, også være en medvirkende faktor. Samlet kan fundene ikke forklare faldet fra ca. 60% til 44% på sygehuset, men de peger på områder, hvor en styrket støtte til etablering af amning kan være relevant.
I de øvrige regioner er variationen mellem afsnittene mere begrænset, og flere afsnit synes stagneret under udviklingsmålet. I 2022 blev udviklingsmålet sænket til ≥ 65%, men er i 2025 ikke nået på nogle afsnit. Andelen af 'delvis amning' og 'amning ikke etableret' er på niveau med tidligere år, hhv. 15% og 27% på landsplan Tabel 8.11. Stratificeret på gestationsaldersgrupper kan fuld amning ved udskrivelse på 60% blandt børn født til termin Tabel 8.10 sammenlignes med tal fra den Nationale Børnedatabase, hvor 86% er fuldt ammede ved 2-ugersalderen. Tilsvarende var 45% af de meget tidligt fødte børn (GA 28-31) fuldt ammede ved udskrivelse (Tabel 8.8), hvilket potentielt kan sammenlignes med Børnedatabasens tal ved 9-ugersalderen på 68%.
Diskussion og anbefaling
Amningens positive betydning for barnets trivsel og helbred, både i første leveår og senere i livet, er veldokumenteret (se dokumentalistrapporten). Cirka 5% af en dansk børneårgang har behov for indlæggelse ≥ 5 døgn på et neonatalafsnit efter fødslen. Det er fortsat utilfredsstillende, at fuld amning kun etableres hos 58% af disse børn. Denne indikator er både afhængig af den faglige kvalitet af ammestøtten på afdelingerne og af mødrenes ønske om at amme. Op til 97 % af alle danske mødre til præmature børn påbegynder amning. Den lave andel af børn, der er fuldt ammede ved udskrivelse fra neonatalafdelingen, er derfor bekymrende. Det gælder både ud fra et sundhedsperspektiv for barnet og i forhold til det ønske og den forventning, som de fleste mødre har om at kunne amme deres nyfødte barn. Den lave andel af fuldt ammede børn ved udskrivelsen kan således være et udtryk for, at der er et potentiale for at styrke kvaliteten i ammestøtte og de rammer, der understøtter amning under indlæggelsen.
At øge andelen af tidligt fødte og syge nyfødte børn, der ammes ved udskrivelse, kræver en national tværfaglig indsats. På baggrund af den vedvarende lave andel af børn, der ammes ved udskrivelse, er der etableret et Lærings- og kvalitetsteam for støtte til amning af tidligt fødte og syge nyfødte på neonatalafdelinger i Danmark (forkortet LKT støtte til amning). Der er blevet nedsat en landsdækkende tværfaglig ekspertgruppe bestående af neonatalsygeplejersker og neonatologer, samt jordemødre og obstetriske sygeplejersker. I løbet af efteråret 2025 samt vinter og forår 2026 har ekspertgruppen udarbejdet en projektprotokol, som er blevet godkendt juni 2026. Fokus for LKT’et er tidlig udmalkning og hud-mod-hud. Begge interventioner, der støtter etableringen af amning. Tidlig udmalkning inden for 6 timer efter fødslen medfører signifikant mere mælk, tidlig og vedvarende hud-mod-hud øger andelen af præmature børn (GA 28-36 uger), der får deres mors mælk i første levedøgn og er fuldt ammede/modermælksernærede ved udskrivelse til hjemmet. Interventionerne understøttes af adækvat ammestøtte til forældrene. Hver deltagende region i LKT’et skal etablere lokale forbedringsteams i løbet af 3. og 4. kvartal 2026. Det første læringsseminar for alle deltagende hospitaler finder sted i november 2026. Den nationale indsats skal forløbe i 2027 og 2028.
Der opfordres fortsat til fokus på korrekt kodning og løbende monitorering af indikatoren i eget afsnit gennem SundKs løbende levering af data til ledelsesinformationssystemer (LIS/FLIS).
Indikator og udviklingsmål fastholdes. Udviklingsmålet blev i 2022 reduceret til 65%. Styregruppen håber, at det kommende LKT-projekt vil have den forventede effekt på indikatorresultaterne i løbet af to år. Etablering af amning på et neonatalafsnit kræver konstant tværfagligt fokus og efteruddannelse for at styrke kvaliteten af ammestøtten.
Fil 8.4: Indikatorspecifikation (Indikator 4)
Tabel 8.5: Eksklusioner og uoplyste (Amning)
Figur 8.6: Amning: Udvikling i andelen af uoplyste på landsplan og regionsniveau
Andelen af uoplyste er 14% på landsplan. Uoplyste ammeforløb skyldes primært manglende registrering ...
Tabel 8.7: Stratificeret indikatortabel: Fuld amning ved udskrivelse eller afslutning af hjemmebehandling (GA 22-27)
Andelen af indlagte ekstremt tidligt nyfødte, hvor der er etableret fuld amning ved udskrivelse til ...
Tabel 8.8: Stratificeret indikatortabel: Fuld amning ved udskrivelse eller afslutning af hjemmebehandling (GA 28-31)
Andelen af indlagte meget tidligt nyfødte, hvor der er etableret fuld amning ved udskrivelse til hje...
Tabel 8.9: Stratificeret indikatortabel: Fuld amning ved udskrivelse eller afslutning af hjemmebehandling (GA 32-36)
Andelen af indlagte moderat tidligt nyfødte, hvor der er etableret fuld amning ved udskrivelse til h...
Tabel 8.10: Stratificeret indikatortabel: Fuld amning ved udskrivelse eller afslutning af hjemmebehandling (GA 37-43)
Andelen af indlagte mature nyfødte, hvor der er etableret fuld amning ved udskrivelse til hjemmet el...
Tabel 8.11: Fordeling af ammestatus ved udskrivelse de seneste 5 år
Andelen af hhv. "fuld amning", "delvis amning" og "amning ikke etableret" ved udskrivelse eller afsl...
Tabel 8.12: Fordeling af ammestatus ved udskrivelse på afsnitsniveau i indeværende opgørelsesperiode
Andelen af hhv. "fuld amning", "delvis amning" og "amning ikke etableret" ved udskrivelse eller afsl...
Trendgrafer på afsnitsniveau
Udvikling i andelen af indlagte børn, hvor der er etableret fuld amning ved udskrivelse til hjemmet eller afslutning af hjemmebehandling opgjort per neonatalafsnit i perioden 2017-2025.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 5 Hud-mod-hud-kontakt
Baggrund for indikatoren
WHO anbefaler tidlig hud-mod-hud-kontakt for alle nyfødte, inklusiv tidligt fødte. En opdateret national klinisk retningslinje fra efteråret 2024 anbefaler fortsat tidlig hud-mod-hud-kontakt efter fødslen til meget og moderat tidligt fødte børn (GA 28-36). Tidlig hud-mod-hud-kontakt mellem forældre og tidligt fødte og syge nyfødte børn har markante positive effekter på barnets temperatur, blodsukker, vejrtrækning, puls, søvnmønster og amning. For de tidligt fødte medfører hud-mod-hud-kontakt tillige en reduceret infektionstilbøjelighed. Hud-mod-hud-kontakt styrker forældre-barn-relationen, reducerer stress hos både barn og forældre samt øger andelen af børn, der ammes (både fuld amning og varighed af amningen). Tidlig og vedvarende hud-mod-hud-kontakt er i dag et centralt element i familiecentreret neonatal pleje og behandling. WHO's globale position paper fra 2023 anbefaler hud-mod-hud-kontakt som fundament for behandlingen af præmature og syge nyfødte børn og fremhæver betydningen af at undgå adskillelse mellem barn og forældre umiddelbart efter fødslen. Den nationale kliniske retningslinje fra 2024 understøtter denne praksis og anbefaler tidlig og vedvarende hud-mod-hud-kontakt til præmature børn født fra GA 28 uger, som en integreret del af pleje og behandling. Ny nordisk forskning har i de seneste år styrket evidensgrundlaget yderligere. Det skandinaviske multicenterstudie IPISTOSS, gennemført på neonatalafdelinger i Norge og Sverige, har vist, at umiddelbar hud-mod-hud-kontakt efter meget præterm fødsel (< GA 32 uger) kan gennemføres sikkert og er forbundet med forbedret sprogudvikling ved 2-års alderen. Resultaterne understøtter WHO's anbefaling om at minimere adskillelse mellem barn og forældre efter fødslen. Andre analyser fra IPISTOSS-projektet viser, at tidlig hud-mod-hud-kontakt reducerer symptomer på angst og depression hos forældrene. Derudover fandtes forbedret socio-emotionel regulering hos barnet samt tegn på styrket biologisk og adfærdsmæssig samregulering mellem barn og forældre allerede få måneder efter fødslen.
Indikatoren måler andelen af indlagte børn (GA 28-43), der inden for de første 6 timer efter fødslen har mindst 60 minutter hud-mod-hud-kontakt (udviklingsmål ≥ 70%).
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler, om der er opnået minimum 60 minutters hud-mod-hud-kontakt inden for 6 timer efter fødslen, og inkluderer alle nyfødte med GA 28-43 indlagt på et neonatalafsnit inden for 6 timer efter fødsel direkte fra en obstetrisk afdeling. Indikatoren tilskrives det første behandlende neonatalafsnit, selv om hud-mod-hud-kontakten kan være opnået helt eller delvist på fødeafdelingen eller barselsgangen. Det vil sige, at al hud-mod-hud kontakt, der har fundet sted siden fødslen og inden for de første 6 timer, inkluderes i registreringen.
Resultater
Udviklingsmål: ≥ 70%
Landsresultat: 76% (75% i 2024, 73% i 2023)
Regional variation: 63% (Region Sjælland) til 90% (Region Nordjylland) (27%-point)
Afsnitsvariation: 51% (Nykøbing F. Sygehus) til 93% (Regionshospital Viborg) (42%-point)
Udviklingsmålet på ≥70% er med 76% nået på landsplan og i de vestdanske regioner. Indikatorresultatet er fortsat støt stigende, omend der er stor variation både regionalt (27%-point) og på afsnitsniveau (42%-point). Tolv afsnit ligger over 70%, herunder to højt specialiserede afsnit (Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital), og otte afsnit ligger over 80%.
For Herlev Hospital ses en markant fremgang over de sidste tre år fra 44% til 77% Figur 11.1, og ligeledes på Sjællands Universitetshospital – Roskilde Figur 11.2, Sygehus Sønderjylland, Odense Universitetshospital Figur 11.3, Regionshospital Randers Figur 11.4, Aalborg Universitetshospital, og Regionshospital Nordjylland Figur 11.5. Trods tidligere positiv udvikling på både Slagelse Sygehus og Nykøbing F. Sygehus synes andelen med tidlig hud-mod-hud-kontakt faldet i 2025 Figur 11.2. Nordsjællands Hospital (65%) ligger trods positiv udvikling fortsat under udviklingsmålet Figur 11.1, mens Aarhus Universitetshospital (62%) med beskeden fremgang fortsat ligger under udviklingsmålet Figur 11.4.
På landsplan er andelen af nyfødte med tidlig hud-mod-hud-kontakt steget for det meget tidligt fødte (GA 28-31), fra 51% i 2023 til 57% i 2025 Tabel 10.6. Andelen ligger mere stabilt de to øvrige GA-grupper, hhv. på 78% (GA 32-36) Tabel 10.7 og 77% (GA ≥ 37) Tabel 10.8. Region Nordjylland (80%) når udviklingsmålet for de meget tidligt fødte, men der er fortsat stor spredning afsnittene imellem i denne GA-gruppe, fra 42% til 90% fraset afsnit med patientforløb < 10.
Diskussion og anbefaling
De danske resultater viser fortsat fremgang på landsplan, men den betydelige variation mellem regioner og afsnit understreger, at der fortsat er et forbedringspotentiale, særligt for børn født før GA 32 uger. De skandinaviske studier peger på, at organisatoriske forhold, lokale arbejdsgange, uddannelse af personale og en konsekvent familiecentreret tilgang er afgørende faktorer for succesfuld implementering. Indikatoren afspejler derfor ikke alene den kliniske praksis omkring hud-mod-hud-kontakt, men også den lokale prioritering af familien som aktiv samarbejdspartner i behandlingen.
Sammenhængen mellem hud-mod-hud-kontakt og amning er særlig relevant. Tidlig hud-mod-hud-kontakt fremmer ammeetablering, understøtter mælkeproduktionen og øger sandsynligheden for fortsat amning jf. sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dette gør indikatoren særligt vigtig i lyset af det nationale Lærings- og Kvalitetsteam (LKT) støtte til amning, som forventes implementeret bredt på danske neonatalafsnit fra efteråret 2026. En fortsat styrket indsats for tidlig hud-mod-hud-kontakt vurderes derfor at kunne bidrage til både forbedret neonatal stabilisering, øget forældreinddragelse og bedre ammeresultater.
Indikatoren dækker alle børn fra gestationsalder 28 uger og er fortsat yderst relevant for alle danske neonatalafsnit. En neonatal indlæggelse kan være en belastende begyndelse for både barn og familie, men hud-mod-hud-kontakt kan bidrage til at mindske denne belastning og samtidig understøtte barnets fysiologiske stabilitet, udvikling og familiens tidlige tilknytning.
På baggrund af den styrkede evidens vurderer styregruppen, at indikatoren fortsat repræsenterer et vigtigt kvalitetsmål for neonatal pleje og behandling i Danmark. Indikatoren og udviklingsmålet fastholdes. Styregruppen opfordrer afsnit, der ikke når udviklingsmålet, til fortsat at arbejde med tidlig initiering af hud-mod-hud-kontakt, systematisk registrering heraf samt implementering af de nationale retningslinjer.
Derudover opfordrer styregruppen til øget vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af neonatalafsnit nationalt for at understøtte implementering af bedste praksis og fremme en ensartet høj kvalitet i indsatsen omkring tidlig hud-mod-hud-kontakt.
Fil 10.4: Indikatorspecifikation (Indikator 5)
Tabel 10.5: Eksklusioner og uoplyste (Hud-mod-hud-kontakt)
Tabel 10.6: Stratificeret indikatortabel: Hud-mod-hud-kontakt (GA 28-31)
Andelen af indlagte meget tidligt nyfødte (GA 28-31), der inden for de første 6 timer efter fødslen ...
Tabel 10.7: Stratificeret indikatortabel: Hud-mod-hud-kontakt (GA 32-36)
Andelen af indlagte moderat tidligt nyfødte (GA 32-36), der inden for de første 6 timer efter fødsle...
Tabel 10.8: Stratificeret indikatortabel: Hud-mod-hud-kontakt (GA 37-43)
Andelen af indlagte mature nyfødte (GA 37-43), der inden for de første 6 timer efter fødslen har min...
Trendgrafer på afsnitsniveau
Udvikling i andelen af indlagte børn (GA 28-43), der inden for de første 6 timer efter fødslen har mindst 60 minutter hud-mod-hud-kontakt opgjort per neonatalafsnit i perioden 2017-2025.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 6 Indlæggelsestemperatur
Baggrund for indikatoren
Initial hypotermi hos nyfødte børn er associeret med øget mortalitet og morbiditet. Internationale og nationale guidelines anbefaler en række direkte interventioner for at opretholde normotermi (temp. 36,5◦C-37,5◦C) på fødestuen. Herudover skønnes barnets temperatur også at påvirkes af den øvrige stabilisering af barnet på fødestuen. Temperatur bliver dermed et mål for kvaliteten af behandlingsindsatsen på fødestuen. Alle nyfødte, som indlægges på et neonatalafsnit direkte fra obstetrisk afdeling skal have målt indlæggelsestemperatur. Registreringen er nødvendig i vurdering af, om barnet har normotermi.
Datagrundlag
Procesindikator 6a måler andelen af nyfødte, som får målt en indlæggelsestemperatur (ZZ0254) med et udviklingsmål på ≥ 90%, mens resultatindikator 6b måler andelen af normoterme nyfødte ved indlæggelse. I indikator 6b indgår kun nyfødte, som har fået målet en indlæggelsestemperatur, og en høj andel målte indlæggelsestemperaturer er således en forudsætning for en retvisende opgørelse af normotermi. Udviklingsmålet for normotermi er ≥ 65%. Begge indikatorer tilskrives det første behandlende neonatalafsnit og inkluderer kun nyfødte, der indlægges direkte fra en obstetrisk afdeling inden for 6 timer efter fødslen. To regioner (Region Sjælland og Region Midtjylland) samt fire afsnit (Nordsjællands Hospital (69%), Nykøbing F. Sygehus (33%), Slagelse Sygehus (67%) og Aarhus Universitetshospital (70%), hvor andelen af nyfødte, der får målt en indlæggelsestemperatur, er mindre end 80%, er markeret med rødt i indikatortabellerne og kommenteres ikke i indikator 6b.
Resultater 6a
Udviklingsmål: ≥ 90%
Landsresultat: 84% (79% i 2024 og 80% i 2023)
Regional variation: 72% (Region Sjælland) til 95% (Region Nordjylland) (23%-point)
Afsnitsvariation: 33% (Nykøbing F. Sygehus) til 96% (Regionshospital Viborg og Aalborg Universitetshospital) (63%-point)
På landsplan har 84% af alle nyfødte fået målt en indlæggelsestemperatur. Der ses en positiv tendens i stort set alle regioner, undtagen i Region Sjælland, hvor andelen i år er faldet fra 84% til 72%. Seks afsnit (Holbæk Sygehus, Sygehus Lillebælt, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Viborg, Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Nordjylland) når udviklingsmålet på ≥ 90%. På yderligere otte afsnit får ≥ 80% målt en indlæggelsestemperatur, der dermed indgår 14 afsnit i vurderingen af normotermi. Der er stor variation i andelen af nyfødte, der får målt en indlæggelsestemperatur, både på regions- og afsnitsniveau. Nordsjællands Hospital Figur 13.1, Nykøbing F. Sygehus Figur 13.2, og Aarhus Universitetshospital Figur 13.4 ligger fortsat betydeligt under udviklingsmålet for temperaturmåling.
Resultater 6b
Udviklingsmål: ≥ 65%
Landsresultat: 62% (60% i 2024 og 61% i 2023)
Regional variation: 58% (Region Syddanmark) til 66% (Region Nordjylland) (8%-point) (blandt regioner med ≥ 80% temperaturmålinger)
Afsnitsvariation: 51% (Regionshospitalet Randers) til 73% (Holbæk Sygehus) (22%-point) (blandt afsnit med ≥ 80% temperaturmålinger)
Andelen af normoterme nyfødte ved indlæggelse er 62% på landsplan og udviklingsmålet på ≥ 65% er dermed ikke nået på landsplan. Kun Region Nordjylland (med ≥ 80% temperaturmålinger) når udviklingsmålet for normotermi. På trods af, at udviklingsmålet i 2022 blev sænket fra ≥ 90% til ≥ 65%, er andelen stort set uændret de seneste 3 år, og kun to regioner har nået udviklingsmålet i databasens levetid. Der er begrænset regional variation (8%-point), og blandt afsnit med tilstrækkelig temperaturregistrering varierer andelen med 22%-point. Bemærk at kun to afsnit, Holbæk Sygehus (73%) og Aalborg Universitetshospital (69%), når udviklingsmålene for begge indikatorer.
På landsplan fordeler andelen af hhv. kolde (29%), normoterme (62%) og varme børn (9%) ved indlæggelse sig som i tidligere år (Figur 16.2). Der ses stor variation på afsnitsniveau i andelen af både ’kolde’ børn; fra 13% (Holbæk Sygehus) til 46% (Regionshospitalet Randers) og ’varme’ børn; fra 3% (Esbjerg Sygehus og Regionshospitalet Randers) til 15% (Holbæk Sygehus) (Tabel 16.1). Bemærk at Holbæk Sygehus har hhv. den laveste andel ”kolde” børn og højeste andel ”varme” børn, mens Regionshospitalet Randers har hhv. den højeste andel ”kolde” børn og laveste andel ”varme” børn. Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland Figur 15.3 og Regionshospitalet Randers Figur 15.4 ligger fortsat under udviklingsmålet, mens Holbæk Sygehus de seneste år har ligget pænt over udviklingsmålet Figur 15.2.
Diskussion og anbefaling
De nationale resultater for 2025 viser fortsat ikke den ønskede udvikling i andelen af nyfødte børn, med normotermi ved indlæggelse fra fødegang til neonatalafsnit. Der er dog betydelig variation, og flere sygehuse opnår udviklingsmålet.
Styregruppen vurderer, at temperatur ved ankomst til neonatalafsnit sandsynligt måles hos langt de fleste nyfødte, og at den manglende opfyldelse af indikator 6a kan være et registreringsproblem. Når temperaturmålingen ikke registreres, svækkes mulighederne for at monitorere kvaliteten, sammenligne resultater og understøtte lokalt forbedringsarbejde. Der bør derfor være et vedvarende fokus på både systematisk måling af temperatur og korrekt registrering.
Både hypo- og hypertermi er forbundet med øget risiko for morbiditet og mortalitet hos nyfødte, og opretholdelse af normotermi er fortsat et centralt kvalitetsmål. Styregruppen henviser til DPS-standarden for vedligeholdelse af normotermi hos nyfødte (DPS 2021), som beskriver anbefalinger for temperaturhåndtering på fødestuen og ved overflytning til neonatalafsnit. Det er væsentligt at understrege, at indsatsen for at forebygge hypotermi ikke bør lede til øget forekomst af iatrogen hypertermi. Målet er normotermi, og både for lave og for høje temperaturer er forbundet med øget risiko for barnet. Forebyggelse af hypertermi bør derfor indgå som et lige så vigtigt fokusområde som forebyggelse af hypotermi i det lokale kvalitetsarbejde.
At flere afdelinger når udviklingsmålet understreger, at resultaterne ikke alene er afhængige af patientgruppen, men også af lokale arbejdsgange og efterlevelse af gældende retningslinjer. Styregruppen anbefaler, at de neonatale fagmiljøer fortsat prioriterer implementering og overholdelse af de nationale anbefalinger med særligt fokus på børn i risikogrupper, som lav GA, lav fødselsvægt, væksthæmning, febril mor (hypertermi). Styregruppen pointerer at indikator 6b (normotermi) er et delelement i stabiliseringen af nyfødte på fødestuen, og tolkes som et mål for den samlede indsats. Manglende opfyldelse kan repræsentere en udfordring med den totale ressource allokering til hele opgaven. Repræsentanter i styregruppen fra nogle af de afsnit, der opfylder udviklingsmålet, fortæller at de sender 2-personer teams (læge og sygeplejerske) til alle neonatale tilkald på fødegangen. Ikke alle afsnit i Danmark har denne tilgang.
Indikatorerne og udviklingsmålene fastholdes. Der er fortsat behov for en målrettet indsats for både måling af temperatur ved indlæggelse og sikring af normotermi hos nyfødte på landsplan.
Indikator 6a Temperaturmåling ved indlæggelse
Indikatoren måler andelen af indlagte børn, som ved ankomst til første behandlende neonatalafsnit, får målt en temperatur (udviklingsmål ≥ 90%).
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Trendgrafer på afsnitsniveau
Udvikling i andelen af indlagte børn, som ved ankomst til første behandlende neonatalafsnit, får målt en temperatur opgjort per neonatalafsnit i perioden 2017-2025.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 6b Normotermi ved indlæggelse
Indikatoren måler andelen af indlagte børn, der ved ankomst til første behandlende neonatalafsnit (≤ 6 timer efter fødslen) er normoterme (temperatur: 36,5-37,5oC) (udviklingsmål ≥ 65%).
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Trendgrafer på afsnitsniveau
Udvikling i andelen af indlagte børn, der ved ankomst til første behandlende neonatalafsnit er normoterme opgjort per neonatalafsnit i perioden 2017-2025.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Fordeling af indlæggelsestemperatur
Indlæggelsestemperatur (tekst).
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 7 Trivsel ved udskrivelse eller afslutning af hjemmebehandling
Baggrund for indikatoren
Det er et internationalt og nationalt behandlingsmål, at barnet under indlæggelsen har sufficient tilvækst. Et engelsk studie fra 2026 viser, at positiv udvikling i 2-årsalderen blandt meget præmature børn er associeret med tre faktorer: vægtøgning og vækst af hovedomfang under indlæggelsen samt vægtøgning fra udskrivelse til 2-årsalderen. Opnåelse af trivsel hos det præmature barn under indlæggelsen afhænger af både ernæring og øvrig behandling.Indikatoren måler andelen af indlagte ekstremt og meget tidligt levendefødte AGA*-børn (GA 24-31) med trivsel/vægtøgning inden for normalområdet under indlæggelse. Opgøres fra fødsel til udskrivelse til hjemmet eller afslutning af hjemmebehandling (dog senest ved PMA 43+6) (udviklingsmål ≥ 80%).
*Appropriate for gestational age
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler andelen af ekstremt og meget tidligt fødte (inkluderer børn født med GA 24 til 31 uger da z-scores kun findes fra GA 24 uger), med vægtøgning inden for normalområdet ved udskrivelse eller afslutning af hjemmebehandling. Indikatoren undersøger således tilvækst i vægt (ændring i z-score) under indlæggelsen og baseres på hhv. fødselsvægt og vægt ved udskrivelse eller afslutning af hjemmebehandling. Indikatoren tilskrives det udskrivende neonatalafsnit. Indikatoren opgøres dog senest ved PMA 43+6 uger, og derfor ekskluderes nyfødte med længerevarende indlæggelse eller hjemmebehandling. I 2025 ekskluderes 32 nyfødte i indikatorberegningen (14 med udskrivelse fra neonatalafsnit efter PMA 43+6 uger og 18 med afslutning af hjemmebehandling efter PMA 43+6 uger) (Tabel 17.5). Andelen af uoplyste ligger på 13% (n=40) og relaterer sig primært til manglende registrering af udskrivelsesvægt. Fem afsnit og to regioner har mere end 20% uoplyste. Disse afsnit er markeret med rødt i indikatortabellen og kommenteres ikke. Seks afsnit har mindre end 10 patientforløb, og efterlader dermed ni afsnit til kommentering.
Resultater
Udviklingsmål: ≥ 80%
Landsresultat: 77% (78% i 2024 og 2023)
Regional variation: 77% (Region Hovedstaden) til 80% (Region Midtjylland) (3%-point) (blandt regioner med ≤ 20% uoplyste)
Afsnitsvariation: 58% (Hvidovre Hospital) til 90% (Regionshospital Viborg) (32%-point) (blandt afsnit med ≥ 10 patientforløb og ≤ 20% uoplyste)
I 2025 er 23% af de ekstremt og meget tidligt levendefødte væksthæmmet ved fødslen (small for gestational age (SGA)), mens andelen blandt de moderat tidligt fødte og mature er 3,0% (Tabel 1.5). SGA-børn har et andet vækstmønster end normalvægtige nyfødte (appropriate for gestational age (AGA)), hvorfor indikatoren udelukkende vurderer trivselsmålet for de ekstremt og meget tidligt fødte AGA-børn.
Andelen af nyfødte AGA-børn, som er i trivsel ved udskrivelse eller afslutning af hjemmebehandling, er med en større stigning i 2021, steget fra ca. 69% i 2017 til 78% i 2024 og 77% i 2025. Region Syddanmark, Region Hovedstaden og Region Midtjylland er tæt på at nå udviklingsmålet på ≥ 80 %, mens Region Nordjylland og Region Sjælland har for mange uoplyste til meningsfuld kommentering. Indikatoren er præget af en relativt lille patientpopulation (267 nyfødte), hvilket resulterer i betydelig variation på afsnitsniveau på 32%-point (blandt afdelinger med ≥10 patientforløb). Sammenligning på afsnitsniveau må pga. det lille patientvolumen og en høj andel uoplyste på enkelte afsnit, vurderes med forsigtighed.
For at beregne indikatoren skal der registreres både en fødselsvægt samt en vægt ved udskrivelse eller afslutning af hjemmebehandling. Der er rejst spørgsmål om, hvor længe børn er tilknyttet hjemmebehandling på de forskellige afsnit, da et længere ophold måske udløser en bedre trivsel. I Tabel 25.3 ses PMA (i hele uger) ved afslutning af hjemmebehandling blandt alle nyfødte med afsluttet hjemmebehandlingsforløb på afsnitsniveau i 2025. Gennemsnit PMA ved afslutning af hjemmebehandling varierer mellem afsnit fra 37 uger til 41 uger.
Diskussion og anbefaling
Trivslen blandt indlagte ekstremt og meget tidligt fødte børn er over de seneste 10 år generelt blevet bedre i alle regioner. Dette formodentlig i kraft af stigende fokus på ernæring, som en væsentlig del af behandlingen af disse børn (ESPGHAN). Der er dog fortsat stor variation på afsnitsniveau, hvorfor indikatoren fortsat er relevant at følge. Der henvises desuden til Honore-publikation vedr. amning og trivsel baseret på data fra SundK.
Indikatoren er som beskrevet præget af en lille patientpopulation. I alt 452 børn med GA under 32 uger overlever til PMA 43+6, mens kun 267 af disse børn indgår i indikatoren. Årsager hertil er beskrevet ovenfor. For børn født i GA 32+0 til 33+6 (moderat præmature) er ernæringsanbefalingen den samme, som for børn med GA under 32 uger. Det vil derfor give god mening at inkludere disse grupper af børn i indikator 7. Data er allerede tilgængelige, da vægten registreres ved udskrivelse eller afslutning af hjemmebehandling sammen med amning. Indikatorens datagrundlag bliver større, og det giver faglig god mening også at vurdere trivslen under indlæggelse hos denne gruppe af børn. Udvidelse af indikatorpopulationen til også at inkludere GA 32+0 til 33+6 forventes at blive implementeret i 2026 årsrapporten.
Fil 17.4: Indikatorspecifikation (Indikator 7)
Tabel 17.5: Eksklusioner og uoplyste (Trivsel)
Figur 17.6: Trivsel: Udvikling i andelen af uoplyste på landsplan og regionsniveau
Andelen af uoplyste er 13% på landsplan. Uoplyste forløb skyldes primært manglende udskrivelsesvægt.
Tabel 17.7: Fordelingen af small for gestational age (SGA)-børn på landsplan, regions- og afsnitsniveau
Andelen af small for gestational age (SGA)-børn på landsplan, regions- og afsnitsniveau, opgjort for...
Indikator 8 COMFORTneo-scoring inden for første indlæggelsesdøgn
Baggrund for indikatoren
Ubehag (distress) og smerter hos syge nyfødte og tidligt fødte har stor betydning for deres cerebrale udvikling og morbiditet. Nyfødte indlagt på et neonatalafsnit udsættes hyppigt for smertevoldende procedurer, men kan ikke verbalt beskrive deres distress eller smerteoplevelse. De fysiske tegn hos tidligt fødte og syge nyfødtes distress og smerte er ikke entydige, hvilket vanskeliggør en objektiv vurdering selv for erfarent sundhedspersonale. Observationen af barnets distress og eventuelle smerter vurderes derfor ved hjælp af scoringsredskabet COMFORTneo. Brugen af COMFORTneo er i dag standard på alle neonatalafsnit, på baggrund af en national klinisk retningslinje, der anbefaler brugen af en dansk version af COMFORTneo.
Indikatoren måler andelen af indlagte børn, der COMFORTneo-scores inden for første indlæggelsesdøgn (udviklingsmål ≥ 90%).
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler andelen af nyfødte, som er blevet COMFORTneo-scoret inden for første indlæggelsesdøgn og inkluderer børn indlagt på et neonatalafsnit direkte fra en obstetrisk afdeling. Indikatoren tilskrives første behandlende neonatalafsnit. Der er kun registreret 4 (0%) uoplyste i denne indikator, pga. manglende tillægskode for COMFORTneo-scoren.
Resultater
Udviklingsmål: ≥ 90%
Landsresultat: 80% (80% i 2024 og 78% i 2023)
Regional variation: 63% (Region Midtjylland) til 90% (Region Hovedstaden og Region Sjælland) (27%-point)
Afsnitsvariation: 53% (Aarhus Universitetshospital) til 98% (Holbæk Sygehus) (45%-point)
Andelen af nyfødte som COMFORTneo-scores ved indlæggelse er siden databasens start i 2017 steget fra ca. 47% til nu 80% på landsplan. Selv om udviklingsmålet på ≥ 90% endnu ikke er nået på landsplan, ses en positiv udvikling i flere regioner. Region Hovedstaden og Region Sjælland ligger afrundet på udviklingsmålet og andelen i Region Nordjylland er 89%. Der er stor variation både på regionsniveau (27%-point) og på afsnitsniveau (45%-point). Region Syddanmark er steget markant siden 2019, men synes stagneret omkring 75-77% de seneste tre år. Region Hovedstaden og Region Nordjylland er ligeledes steget markant i databasens levetid, mens Region Midtjylland fortsat ligger væsentligt under udviklingsmålet.
Seks afsnit, heraf fem i Region Hovedstaden og Region Sjælland, når udviklingsmålet: Rigshospitalet (90%), Herlev Hospital (91%) Hvidovre Hospital (91%), Sjællands Universitetshospital Roskilde (93%), Holbæk Sygehus (98%) og Aalborg Universitetshospital (91%). Flere afsnit har udvist markant positiv udvikling i starten af databasens levetid. I de seneste år kan den positive udvikling fremhæves for Rigshospitalet Figur 19.1, Holbæk Sygehus Figur 19.2, Esbjerg Sygehus, Sygehus Sønderjylland Figur 19.3 og Regionshospitalet Nordjylland og Aalborg Universitetshospital Figur 19.5. Flere afsnit udviser dog også stagnation eller decideret fald i andelen af smertescorede nyfødte, hvor afsnit som Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers Figur 19.4 og Sygehus Lillebælt Figur 19.3 fortsat ligger væsentligt under udviklingsmålet.
Diskussion og anbefaling
Trods den positive tendens gennem 2022 og 2023 i andelen af børn, der er blevet COMFORTneo-scoret inden for første indlæggelsesdøgn, er det ønskelige niveau af COMFORTneo-scoring stadig ikke opnået på de danske neonatalafsnit. Studier har vist, at børn indlagt på en intensiv neonatalafdeling gennemgår mellem 7-17 smertevoldende procedurer dagligt. Manglende COMFORTneo-score øger risikoen for at overse og underbehandle nyfødte børns distress og smerter. Præmature og syge nyfødte børn med smerter og distress har højere tilbøjelighed for fysiologisk ustabilitet. Langvarige negative konsekvenser for særlig præmature børn er blandt andet påvirket kognitiv udvikling, ændret smertefølsomhed og udfordringer med adfærd og koncentration.
Den nationale kliniske retningslinje for COMFORTneo er netop godkendt. I den forbindelse er der udarbejdet undervisningsmateriale til alle neonatalafsnittene fra Speciel-Interesse-Gruppe-i-neonatalsygepleje, som skal sikre en bredere ens national oplæring og certificering af sygeplejersker. Det forventes, at dette vil understøtte et øget fokus på og brugen af COMFORTneo på danske neonatalafsnit. Alle afsnit, som ikke når udviklingsmålet, opfordres til systematisk at arbejde med optimering af COMFORTneo-scoring. Det gælder især de få afsnit, som vedvarende ligger meget lavt.
COMFORTneo-scoring er en procedure, der lægges til grund for non-farmakologiske og farmakologiske interventioner i pleje og behandlingen af tidligt fødte og syge nyfødte børn. Givet de store konsekvenser som smerter og distress har på nyfødte børn, er der en sygeplejefaglig forpligtelse til at smertescore og dokumentere scoren, for at sikre en tværfaglig systematisk tilgang til smertebehandling for en gruppe af patienter, som ikke har et verbalt sprog.
Indikatoren medvirker til at afspejle kvaliteten af pleje og behandling på landets neonatalafsnit i første indlæggelsesdøgn. Styregruppen ønsker derfor at bevare udviklingsmålet på 90%.
Trendgrafer på afsnitsniveau
Udvikling i Andelen af indlagte børn, der COMFORTneo-scores inden for første indlæggelsesdøgn opgjort per neonatalafsnit i perioden 2017-2025.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 9 Antibiotikabehandling
Baggrund for indikatoren
Neonatale guidelines anbefaler iværksættelse af antibiotisk behandling ved mistanke om infektion hos den nyfødte og derefter afkorte behandlingsvarigheden, hvis mistanken frafaldes. Bekymringen omkring antibiotikabrug på populationsniveau har været rettet mod udvikling af antibiotikaresistens og svindende behandlingsmuligheder. Bekymringen på individniveau inkluderer mulig ototoksisk effekt af gentamycin samt påvirkning af det gastrointestinale mikrobiome, som potentielt kan have gennemgribende og varige effekter, herunder øget risiko for overvægt, inflammatorisk tarmsygdom og atopiske sygdomme. Unødvendig behandling og indlæggelse udgør også en belastning for barn og familie (adskillelse, IV-adgange, blodprøver, nedsat ammefrekvens etc.). Endeligt medfører det et ressourcetræk på sygehussystemet som helhed.
Indikatoren måler andelen af alle mature levendefødte børn (GA ≥ 37), der antibiotikabehandles (> 48 timer) ved første indlæggelse på neonatalafsnit (udviklingsmål ≤1,2%).
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Opgørelse af antibiotikabehandling er, efter beslutning på udviklingsmødet i november 2024, ændret, så den nu estimeres direkte ud fra antibiotikaforbruget via Sygehusmedicinregisteret (SMR). Resultaterne fra SMR blev vurderet som overbevisende og troværdige, med større validitet end de tidligere opgørelser baseret på LPR udskrivelsesdiagnoser (DZ037 eller DZ038 + tillægsdiagnose). Diagnosekoder bruges derfor ikke længere til at opgøre indikatoren, men DKN vil fortsat indhente disse koder som baggrundsvariable og til evt. senere validering. I forbindelse med ændringen blev det besluttet at sætte udviklingsmålet til at ≤ 1,2% af alle mature børn (GA ≥ 37 uger) modtager > 48 timers antibiotikabehandling startende inden for de første 7 levedøgn. Bemærk, at indikatoren opgøres på fødeafdelingsniveau, da nævneren inkluderer alle mature levendefødte og ikke kun de indlagte på neonatalafsnit.
Resultater
Udviklingsmål: ≤ 1,2%
Landsresultat: 1,0% (1,2% i 2024 og 1,3% i 2023)
Regional variation: 0,8% (Region Hovedstaden) til 1,3% (Region Sjælland) (0,5%-point)
Afsnitsvariation: 0,5% (Herlev Hospital) til 1,8% (Thisted Sygehus) (1,3%-point)
Udviklingsmålet er nået på landsplan og i alle regioner undtagen Region Sjælland. Herudover når 12 afsnit udviklingsmålet i 2025, men der er fortsat betydelig variation mellem afsnittene, selvom variationen synes noget mindre med den nye opgørelsesmetode. Andelen af antibiotikabehandlede nyfødte i mere end 48 timer varierer med 1,3%-point på afsnitsniveau. Med en opgørelsesperiode på 3 år er det for tidligt at konkludere på en generel udvikling på afsnitsniveau, om end der i flere regioner er en forsigtig tendens til faldende andele af længerevarende antibiotikaforbrug blandt nyfødte.
Andelen af de 3.025 moderat tidligt fødte (GA 32-36 uger), der modtager > 48 timers antibiotikabehandling startende inden for de første 7 levedøgn er 3,6% på landsplan og varierer fra 2,8% til 4,6% (1,8%-point) på regionsniveau og fra 2,6% til 6,5% (3,9%-point) på afsnitsniveau (blandt afsnit med ≥ 10 patientforløb). Regionshospitalet Viborg (6,5%), Sygehus Lillebælt (6,3%) og Rigshospitalet (5,8%) ligger generelt højt, mens afsnit som OUH (2,6%), Hvidovre Hospital (2,7%), Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup (2,7%) ligger i den lave ende (Tabel 20.6).
Diskussion og anbefaling
Nyfødte behandles ofte med antibiotika, fordi neonatale infektioner udvikler sig hurtigt og kan være potentielt livstruende og fordi de initiale symptomer og parakliniske fund er meget uspecifikke. Danske og internationale neonatale guidelines anbefaler derfor at iværksætte antibiotisk behandling ved mistanke om infektion hos den nyfødte og derefter afkorte behandlingsvarighed, hvis udvikling i klinik og paraklinik gør, at mistanken kan frafaldes. Indikatoren sigter således ikke mod en restriktiv antibiotikatilgang ved opstart, men søger at begrænse den samlede antibiotikaeksponering af nyfødte ved afkortning af behandling efter en passende observationsperiode. 2025 er andet år med SMR som datakilde, hvor administreret antibiotika registreres direkte, fremfor den tidligere proxy-opgørelse af antibiotikabehandling baseret på diagnosekoder i LPR.
Udviklingsmålet nås på landsplan og trenden er markant faldende både på landsplan og for de enkelte regioner. Ni sygehuse og en enkelt region når endnu ikke udviklingsmålet, men de enkelte afvigelser fra udviklingsmålet er mindre end tidligere, og det fremstår realistisk at reducere variationen yderligere både lokalt og regionalt.
Indikatoren er relevant og fastholdes. Enkelte afdelinger bør søge at optimere deres kliniske praksis.
Fil 20.4: Indikatorspecifikation (Indikator 9)
Tabel 20.5: Eksklusioner og uoplyste (Antibiotikabehandling)
Tabel 20.6: Supplerende indikatortabel: Antibiotikabehandling (>48 timer), GA 32-36
Nævner: Antal moderat tidligt levendefødte [GA 32-36] Tæller: Antal, som er indlagt på et neonatala...
Trendgrafer på afsnitsniveau
Udvikling i antibiotikabehandling (>48 timer) blandt mature levendefødte (GA 37-43) opgjort per neonatalafsnit i perioden 2023-2025.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Databasen dækker behandlingen af alle nyfødte med gestationsalder (GA) ≥ 22+0 uger i neonatalperioden dvs. indtil postmenstruel alder (PMA) 43+6 uger. Derudover monitoreres overlevelse op til 1 år efter fødslen. Databasen er baseret på indberetninger til Landspatientregistret (LPR), Det Centrale Personregister (CPR) og Sygehusmedicinregistret (SMR).
Årsrapportens opgørelsesperiode løber fra 1. januar til 31. december. Nyfødte allokeres til opgørelsesåret ud fra fødselsdato, og følges herefter indtil PMA 43+6 uger. For at sikre at alle børn, som er født i opgørelsesåret, er fulgt i hele neonatalperioden, trækkes data til den endelige version af årsrapporten ved udgangen af den kalenderuge det efterfølgende år, hvor yngste barn har PMA 43+6 (typisk i maj).
For uddybende beskrivelse af datagrundlag og populationsbeskrivelse henvises til Databasespecifikationer på DKN’s hjemmeside.
Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet
Det nyfødte barn og sundhedssystemet
Det nyfødte barn har meget ofte behov for sundhedsvæsenets assistance. Ubehandlet vil omkring én ud af ti graviditeter ende med barnets død i første leveår (heraf ca. halvdelen i nyfødtperioden). Moderne behandling og forbedrede levevilkår har reduceret dette tal med en faktor 30. For barnet (og den gravide) hviler behandlingen på en kompleks højt specialiseret medicinsk indsats startende tidligt i svangerskabet og inddragende almen praksis, jordemødre, kommunal sundhedspleje, fødselslæger og et bredt spektrum af de moderne medicinske specialer inklusiv pædiatri og neonatologi. Teknologiske landvindinger inden for lægevidenskaben udnyttes tidligt og i vidt omfang.
Triagering er en kernefunktion i denne proces og en forudsætning for et trygt forløb. Skelnen mellem den ukomplicerede graviditet, hvor moderen kan føde med basismonitorering (måske, sågar hjemme) og den nyfødte forlader hospitalet sammen med forældrene få timer gammel, stigende til højrisiko graviditeten med fødsel på en højt specialiseret enhed og opstart af behandling af barnet umiddelbart ved fødslen, er central. Denne triagering fortsætter i dagene og ugerne efter fødslen med blodprøve til udredning for stofskiftesygdom, hørescreening, vægtkontroller ved sundhedsplejerske etc. Den løbende justering og optimering af denne proces er væsentlig både for god behandling af syge nyfødte, for at undgå unødig hospitalisering af raske nyfødte og for en optimal udnyttelse af sundhedsvæsnets ressourcer.
Det neonatologiske speciale
Egentligt syge nyfødte, med behov for hospitalisering, behandles af det pædiatriske sub-speciale neonatologi. Neonatologi er et ungt speciale med de første danske afsnit fra slutningen af 60'erne, begyndelsen af 70'erne. Specialets nuværende organisering med level 2 neonatalafsnit tilknyttet landets børneafdelinger, og 4 store højtspecialiserede afsnit (Aalborg, Aarhus, Odense og København) med specialist døgndækning, og tilknyttede neonatale transport- og stabiliseringsteam, er først endeligt udmøntet i 00'erne.
Tidligt fødte børn
Det neonatale speciale behandler ca. 10 % af alle nyfødte i Danmark svarende til omkring 6.000 børn om året. En stor del af specialets behandlingsdøgn og ressourcer er allokerede til de tidligt fødte (præmature) børn. Hvert år fødes ca. 4.000 præmature børn. Disse inddeles i de (moderat) præmature født i uge 32-36 (ca. 3.000 pr år i DK), de meget præmature født uge 28-31 (ca. 400 børn pr år i DK) og de ekstremt præmature født før uge 28 (ca. 200 børn pr år i DK).
For børn født før uge 34-35 er overlevelse sjældent muligt uden behandling, startende med få dages sondemad og varmemadras for de ældste og stigende til måneders avanceret respirator-, kuvøse- og ernæringsterapi for de allermindste. Med moderne behandling overlever i dag mere end 98 % af alle tidlig fødte. Død direkte forårsaget af tidlig fødsel ses primært blandt de ekstremt tidlig fødte i ugerne 23, 24 og 25 (26), død sekundært til egentlig præmaturitet (fysiologisk umodenhed) er meget sjælden efter uge 28. Selv om dødeligheden er lav for meget og moderat præmature, er den fortsat højere end for børn født til terminen, hvilket hyppigst er et resultat af den øgede forekomst af kongenitte misdannelser, fødsels- og graviditetskomplikationer og svære infektioner blandt præmature børn.
Senfølger til tidlig fødsel
Langt hovedparten af børn født præmaturt vokser i dag op til selvstændige, raske børne- og voksenliv med skolegang, uddannelse, arbejde, familie og børn. Den gennemsnitlige intelligenskvotient falder lidt for hver uge børn er født før tiden, dog således at meget høj begavelse også ses blandt de meget tidligt. Præmature børn har en øget forekomst af indlæringsproblemer, som viser sig i skolen. Nogle af disse er specifikke og kan bedst forklares ved diagnoser såsom ADHD og lidelser i autismespektrummet.
Alvorlige udviklingsneurologiske funktionsnedsættelser, som følge af tidlig fødsel, ses hyppigst blandt de ekstremt præmature født i ugerne 23-26, således at handicaps blandt tidligt fødte i ugerne 23-24 rammer knapt halvdelen af de overlevende børn. Tidligt fødte børn fra senere gestationsuger er fortsat overrepræsenterede blandt børn med f.eks. cerebral parese og skyldes oftest præ- og perinatale komplikationer til den tidlige fødsel.
Syge mature børn
Ud over de præmature børn behandler landets neonatalafsnit et stort antal børn født til tiden. Mature børn, med betydende problemer omkring den kardiopulmonale omstilling, udgør en numerisk stor del af de kortvarige indlæggelser på alle landets neonatalafsnit og de sværere tilfælde udgør en betydelig del af de højt specialiserede intensive behandlingsforløb på de fire tertiære afsnit. Øvrige hyppige problemstillinger med behov for indlæggelse hos mature børn er svær iltmangel samt evt. kølebehandling, infektioner, lavt blodsukker (eller risiko herfor) og behandlingskrævende gulsot.
Børn med medfødte misdannelser (hjerne, hjerte, lunger, nyrer, mavetarmkanal) udgør en numerisk lille gruppe, men ofte med behov for længere indlæggelser. Behandlingen af disse børn foregår i et nært samarbejde med de relevante pædiatriske grenspecialer og børnekirurger.
Styregruppens medlemmer
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Regionale kommentarer
Region Østdanmark
(samlet tilbagemelding fra Region Hovedstaden og Region Sjælland)
Ingen kommentarer
Region Syddanmark
Ingen kommentarer
Region Midtjylland
Ingen kommentarer
Region Nordjylland
Aalborg Universitetshospital: Aalborg UH arbejder fortsat på en løsning for korrekt registrering af respiratorisk støtte. Det kræver en ændring i registreringen i EPJ, som vi nu har ønsket fra superbrugeren i Regionen. Udfordringen med registrering af respiratorisk støtte har haft betydning for resultatet i Indikator 3a og forventes ligeledes at få betydning for indikatorens resultat i årsrapporten for 2026.
Bilag 1 Overlevelse
1-års overlevelse (stratificeret på GA-gruppe)
Som supplerende indikatorer opgøres overlevelse 1 år efter fødsel, stratificeret på GA, hhv. ekstremt tidligt fødte (22-27 og 24-27), meget tidligt fødte (28-31), moderat tidligt fødte (32-36) og mature (37-43).
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Tabel 23.6: 1-års overlevelse blandt alle ekstremt tidligt fødte (GA 22-27)
Andelen af ekstremt tidligt fødte, der lever 1 år efter fødsel . Nævner: Alle ekstremt tidligt fødte...
Tabel 23.7: 1-års overlevelse blandt alle meget tidligt fødte (GA 28-31)
Andelen af meget tidligt fødte, der lever 1 år efter fødsel . Nævner: Alle meget tidligt fødte (leve...
Tabel 23.8: 1-års overlevelse blandt alle moderat tidligt fødte (GA 32-36)
Andelen af moderat tidligt fødte, der lever 1 år efter fødsel. Nævner: Alle moderat tidligt fødte (l...
Tabel 23.9: 1-års overlevelse blandt alle mature (GA 37-43)
Andelen af mature, der lever 1 år efter fødsel . Nævner: Alle mature (levende- og dødfødte) [GA 37+0...
Overlevelse blandt ekstremt og meget tidligt fødte på landsplan, samlet for den seneste 5-årige periode
Overlevelse ved PMA 43+6 blandt ekstremt og meget tidligt fødte (GA 22-31) på landsplan (opgjort for de seneste samlet).
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Tabel 24.4: Overlevelse ved PMA 43+6 blandt levendefødte per GA-uge (22-31), på afsnitsniveau samlet for den seneste 5-årige periode
Andelen af alle levendefødte, der lever ved PMA 43+6 (GA 22-31), 2021-2025 samlet (% (tæller/nævner...
Tabel 24.5: Overlevelse ved PMA 43+6 blandt alle fødte per GA-uge (22-31), på afsnitsniveau samlet for den seneste 5-årige periode
Andelen af alle fødte (levende- og dødfødte), der lever ved PMA 43+6 (GA 22-31), 2021-2025 samlet (%...
Bilag 2 Hjemmebehandling
Når et tidligt født eller sygt nyfødt barn er klinisk stabil, men stadig afhængig af sondeernæring, kan barnet modtage hjemmebehandling i henhold til national klinisk retningslinje. Hjemmebehandlingen indebærer, at forældre varetager sondeernæring, medicinadministration og andre individuelt tilpassede behandlinger sideløbende med ammeetableringen. Under hjemmebehandlingen er der tæt kontakt til sygeplejersker og læger på neonatalafsnittet, som muliggør monitorering af barnets vækst samt barnets og familiens trivsel. Barnet afsluttes fra hjemmebehandling, når det kan ernære sig selv uden behov for supplerende sondeernæring. I indikator 4 (fuld amning ved udskrivelse) og indikator 7 (trivsel ved udskrivelse) opgøres hhv. ammestatus og vægt ved udskrivelse fra neonatalafsnit eller ved afslutning af hjemmebehandling. Kun forløb, hvor udskrivelse til hjemmet eller afslutning af hjemmebehandling er sket senest ved PMA 43+6, inkluderes i beregning af indikator 4 og 7.
Alle afsnit opfordres til at registrere forløbsmarkørerne for hjemmebehandling:
AJA01A (Tidligt hjemmeophold, start)
AJA01X (Tidligt hjemmeophold, slut)
I Tabel 25.1 ses antallet af nyfødte, som i de seneste tre år, er startet i hjemmebehandling (uanset om der er registreret en slutkode). I 2025 er 1.198 nyfødte opstartet hjemmebehandling, 82 flere forløb end sidste år. Heraf er 1.161 (97%) hjemmebehandlingsforløb afsluttet ved LPR-udtrækket i maj 2026 Tabel 25.2.
I Tabel 25.2 ses desuden, at tidligt fødte eller syge nyfødte i gennemsnit hjemmebehandles i 21 døgn (median 18 døgn) i Danmark. Dette er på niveau med tidligere år.
For nyfødte med mere end ét hjemmebehandlingsforløb er det totale antal hjemmebehandlingsdøgn en summering af de 2-3 forløb. Der er stor variation i det gennemsnitlige antal hjemmebehandlingsdøgn afsnittene i mellem, fra 8 døgn på Regionshospital Nordjylland til 35 døgn på Rigshospitalet (fraset Bornholms Hospital med meget få patientforløb). ). I Tabel 25.3 ses, at PMA (i hele uger) ved afslutning af hjemmebehandling varierer mellem afsnittene fra 37 uger til 41 uger.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Bilag 3 Respiratoriske variable
Respiratorbehandling
Respirator (tekst).
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Non Invasiv Ventilation (NIV)
NIV tekst (afventer).
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Continous Positive Airway Pressure (CPAP)
CPAP tekst (afventer).
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.