Styregruppens konklusioner og anbefalinger
Arbejdet i styregruppen 2023/2024 har været fokuseret omkring omlægningen af databasen. Siden 2013 har databasen været indtastningsbaseret og dermed afhængig af manuelt arbejde fra læger og sekretærer for at indsamle data. Denne årsrapport repræsenterer det andet år efter overgang til en database baseret på diagnosekoder og procedurekoder fra Landspatientregistret (LPR). Det er foregået et større arbejde omkring at sikre korrekt definition af patienter og procedurerne for at opnå valide data.
Resultater i den nye database for de indikatorer, som er bevaret fra den tidligere database (90-dages og 1-års overlevelse for HCC, CC og levermetastaser), er sammenlignelige med resultaterne fra den tidligere database. Dette bekræfter også, at de nye data er valide. Tallene for de to overlevelsesindikatorer har været stabile siden 2020 og er det fortsat i aktuelle rapport. Samlet set vurderes resultaterne for 90-dages og 1-års overlevelse stabile og tilfredsstillende. Audit af dødsfald har ikke givet anledning til behov for kvalitetsforbedrende indsatser og afspejler generelt høj kvalitet samt god selektion af kandidater til behandling.
Kombinationsbehandling med immunterapi (HCC og CC) og adjuverende behandling (CC) er fortsat med som test-indikatorer. Ved næste styregruppemøde vil det blive besluttet, om indikatorerne skal indgå som officielle indikatorer fra næste år. Audit af kombinationsbehandling samt adjuverende behandling viste, at patienterne generelt er vurderet korrekt med henblik på behandlingen, og der er sufficiente kliniske overvejelser som grundlag for manglende opstart af behandlingen. Samlet set vurderes resultaterne tilfredsstillende.
Udvikling i og validering af databasen
Fra manuel indtastning til registerbaseret database
Den 23. maj 2012 blev DLGCD for første gang godkendt som klinisk kvalitetsdatabase. Inklusion til databasen var fra 2012 – 2023 baseret på henvisning til Lever-MDT grundet mistanke om HCC, CC eller levermetastaser, hvortil det dedikerede indberetningssystem TOPICA blev anvendt til dataindberetning. I april 2023 lukkede al indberetning til DLGCD i TOPICA (efter al indberetning til Årsrapport 2023 var indhentet), hvorefter databasen blev omlagt til at være baseret på data fra nationale sundhedsregistre. Data til databasen hentes nu fra nationale registre (fra 2019 og frem). I forbindelse med omlægningen blev kriteriet for inklusion til databasen ændret til at være ”patienter med HCC- eller CC-diagnose og patienter med levermetastaser, som har modtaget behandling”. Omlægningen er sket både for at formindske indberetningsbyrden ved at anvende registerdata baseret på eksisterende data, men også fordi der var et ønske om at basere databasens population på alle diagnosticerede patienter og for levermetastaser for alle behandlede patienter, fremfor på patienter henvist til MDT.
I 2024 er der foregået et valideringsarbejde omkring at sikre korrekt definition af relevant population og procedurer i den nye LPR-baserede database. Resultatet af valideringsarbejdet har vist, at populationer og procedurer i den nye database, baseret på data for 90-dages og 1-års overlevelse, vurderes valide sammenlignet med data i den gamle database.
Nærmere beskrivelse af valideringsarbejdet findes på SundKs hjemmeside (minivalidering af databasespecifikation): https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-lever-og-galdevejscancer-database/dokumentation/
Patientpopulationer
DLGCD består af tre patientpopulationer:
- Patientpopulation 1 (HCC) defineres som patienter diagnosticeret med primær leverkræft, Hepatocellulært carcinom.
- Patientpopulation 2 (CC) defineres som patienter diagnosticeret med galdevejskræft, Cholangiocarcinom.
- Patientpopulation 3 (levermetastaser (LM)) defineres som patienter, der har modtaget behandling for levermetastaser.
Databasen består således af 2 diagnosebaserede populationer og 1 procedurebaseret population. De tre patientpopulationer er alle dannet på baggrund af data fra LPR. For nærmere beskrivelse af populationerne, se Databasespecifikationen på hjemmesiden: https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-lever-og-galdevejscancer-database/dokumentation/.
Oversigt over de samlede indikatorresultater på landsplan
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater for patienter med HCC, CC og levermetastaser
Indikator 1a, HCC: 90-dages overlevelse efter ablation, resektion eller transplantation
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Formål med indikator 1a, HCC
Indikatoren måler 90-dages overlevelse, som en proxy for komplikationer i forbindelse med førstegangskirurgisk behandling af tumor.
Indikatoren kan identificere forløb med alvorlige komplikationer medførende død og giver dermed en vurdering af, om de rigtige patienter vælges til behandling med ablation, resektion og transplantation samt kvalitet, sikkerhed og komplikationer efter behandling. Auditering muliggør identifikation af praksis med henblik på forbedring.
Datagrundlag
Patientpopulationen udgør patienter diagnosticeret med HCC, som har modtaget første behandling med ablation, resektion eller transplantation i 2025. Patienterne kan før en af disse behandlinger have modtaget anden behandling.
2 patienter er registreret med ukendt HCC-diagnose og derfor ikke med i opgørelsen men under ”uoplyst”.
Indikatorresultater
Af de i alt 142 patienter med førstegangskirurgisk behandling af tumor var 138 patienter (97%) i live 90 dage efter behandlingen. Resultatet på landsplan er således over udviklingsmålet på ≥ 90%, og alle afdelinger opfylder udviklingsmålet med andele fra 96% til 100%. Trendgrafen viser, at indikatoren siden 2020 har ligget stabilt højt for alle afdelinger.
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
Den høje andel (97%) af patienter i live 90 dage efter kirurgisk lokalbehandling tyder på tilfredsstillende selektion af egnede patienter til behandlingerne, samt en acceptabel forekomst af alvorlige komplicerede forløb. Audit af dødsfald inden for 90 dage afspejler dette.
Vurdering af indikator
Indikatoren kan identificere forløb med alvorlige komplikationer medførende død og giver dermed en vurdering af, om de rigtige patienter vælges til behandling med ablation, resektion og transplantation samt kvalitet og sikkerhed af behandling. Auditering muliggør identifikation af praksis med henblik på forbedring.
Indikator 1b, HCC: 1-års overlevelse efter ablation, resektion eller transplantation
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Formål med indikator 1b, HCC
Indikatoren siger noget om den kirurgiske kvalitet og sikkerhed og om evnen til at udvælge de rigtige patienter til ablation, resektion og transplantation.
Indikatoren afspejler overlevelsen på kort sigt, som både kan afspejle komplikationer i relation til indgrebet men også død som følge af hurtig cancer progression. Indikatoren omfatter derfor, i modsætning til 90-dages overlevelse, også information om den onkologiske prognose og dermed evnen til at udvælge de rigtige patienter til ablation, resektion og transplantation.
Datagrundlag
Patientpopulationen udgør patienter diagnosticeret med HCC, som har modtaget første behandling med ablation, resektion eller transplantation i 2024. Patienterne kan have modtaget systematisk behandling inden behandlingen med ablation, resektion eller transplantation. 6 patienter er registreret med ukendt HCC-diagnose og derfor ikke med i opgørelsen men under ”uoplyst”.
Indikatorresultater
Af de i alt 159 patienter med førstegangskirurgisk behandling af tumor var 134 patienter (84%) i live 1 år efter behandlingen. Resultatet på landsplan er således over udviklingsmålet på ≥ 75%, og alle afdelinger opfylder udviklingsmålet med andele fra 81% til 89%. Trendgrafen viser, at indikatoren på landsplan har ligget stabilt højt siden 2020. For afdelinger med få patienter, kan grafen vise udsving, som skal tolkes med forsigtighed.
I tillæg hertil viser Kaplan-Meier overlevelseskurverne stabilitet i overlevelsen for alle patienter diagnosticeret med HCC fra 2020 Figur 14.1 og for alle patienter med HCC, som har modtaget ablation, resektion eller transplantation som den første behandling Figur 14.2.
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
Audit viste, at dødsfald inden for 1 år delvist var drevet af kronisk leverinsufficiens og i begrænset grad recidiv som årsag. Dog vurderes det, at andelen på 84% som er i live efter 1 år kirurgisk lokalbehandling samlet set tyder på tilfredsstillende selektion og kvalitet af behandlingen.
Vurdering af indikator
Indikatoren afspejler overlevelsen på kort sigt, som både kan afspejle komplikationer i relation til indgrebet, men også død som følge af hurtig cancer progression. Indikatoren omfatter derfor, i modsætning til 90-dages overlevelse, også information om den onkologiske prognose og dermed evnen til at udvælge de rigtige patienter til ablation, resektion og transplantation.
Indikator 3 test, HCC: Kombinationsbehandling med immunterapi
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Formål med test-indikator 3, HCC
Indikatoren måler andelen af patienter med HCC, som modtager kombinationsbehandling med immunterapi ud af alle patienter med første registrerede systemiske behandling.
Indikatoren vurderer om de nationale retningslinjer for kombinationsbehandling med immunterapi bliver overholdt. Kombinationsbehandling med immunterapi blev godkendt i juli 2021.
Datagrundlag
Patientpopulationen udgør patienter diagnosticeret med HCC, hvis første behandling for HCC er systemisk. Patienterne kan have modtaget lokalbehandling i form af kirurgi eller strålebehandling inden den systemiske behandling.
4 patienter er ekskluderet fra patientpopulationen, da de i LPR er registreret med dobbeltdiagnosen HCC og CC, og derfor modtager en anderledes behandling. 2 patienter er registreret med ukendt HCC-diagnose og derfor ikke med i opgørelsen men under ”uoplyst”.
Indikatorresultater
Af de i alt 98 patienter med første systemiske behandling for HCC, har 68 patienter (69%) på landsplan modtaget kombinationsbehandling med immunterapi. Andelen varierer med 50 – 91% mellem afdelingerne. Trendgrafen viser en stigning siden 2021, hvor kombinationsbehandling med immunterapi blev godkendt i juli 2021.
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
Kombinationsbehandlingerne med immunterapi blev for HCC godkendt i 2021, og er derfor en forholdsvis ny behandling i Danmark. Indikatoren blev startet som en test-indikatorer sidste år, og er i aktuelle år blevet justeret. Opgørelsen viser, at Herlev og Gentofte Hospital i aktuelle år ligger lavere i kombineret behandling med immunterapi indenfor de første 7 uger end de øvrige centre, og der skønnes at være et forbedringspotentiale ved at gastroskopere patienterne før de kommer til onkologisk afdeling. Indikatoren indgår igen i aktuelle år som en test-indikatorer, og vil blive diskuteret på næste udviklingsmøde, hvor et evt. udviklingsmål også vil blive drøftet.
Styregruppen har auditeret patienter, som ikke har opfyldt indikatoren. På Herlev og Gentofte Hospital viste auditeringen at få patienter (≤ 5) patienter havde modtaget behandling med Atezolizumab uden Bevacizumab, da behandling med Bevacizumab afventede gastroskopi. Der blev også fundet få (≤ 5) fejlregistreringer i nævnerpopulationen. Således havde 52% (24/46) af patienterne modtaget kombinationsbehandling med immunterapi indenfor de første 7 uger. På Odense Universitetshospital viste auditeringen, at 19% af patienterne havde modtaget behandling med tyrosinkinasehæmmer under hensyntagen til komorbiditet, hvilket svarer til forventningen. Og på Aarhus Universitetshospital viste auditeringen, at 9% af patienterne havde modtaget monoterapi, hvilket var relevant og forventeligt.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren er udviklet i 2024 / 2025 og er i aktuelle år inkluderet som en test-indikator. Ved næste styregruppemøde vil det blive besluttet, om indikatoren skal indgå som en officiel indikator fra næste år.
Indikator 1a, CC: 90-dages overlevelse efter ablation, resektion eller transplantation
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Formål med indikator 1a, CC
Indikatoren måler andelen af patienter med CC, som er i live minimum 90 dage efter førstegangsbehandling med ablation, resektion eller transplantation af tumor.
Indikatoren kan identificere forløb med alvorlige komplikationer medførende død og giver dermed en vurdering af om de rigtige patienter vælges til behandling med ablation, resektion og transplantation samt kvalitet, sikkerhed og komplikationer efter behandling. Auditering muliggør identifikation af praksis med henblik på forbedring.
Datagrundlag
Patientpopulationen udgør patienter diagnosticeret med CC, som har modtaget første behandling med ablation, resektion eller transplantation i 2025. Patienterne kan før en af disse behandlinger have modtaget anden behandling.
Indikatorresultater
Af de i alt 89 patienter med førstegangskirurgisk behandling udført på et HPB-center var 86 patienter (97%) i live 90 dage efter behandlingen. Resultatet på landsplan er således over udviklingsmålet på ≥ 90%, og alle afdelinger opfylder udviklingsmålet med andele fra 92% til 100%. Trendgrafen viser, at indikatoren på landsplan siden 2020 har ligget stabilt højt.
I 2025 er der desuden foretaget 5 kolecystektomier på et ikke-HPB-centersygehus. For patienter behandlet på et ikke-HPB-centersygehuse var 90-dages overlevelsen 100%.
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
Den høje andel (97%) af patienter i live 90 dage efter kirurgisk lokalbehandling tyder på tilfredsstillende selektion af egnede patienter til behandlingerne, samt en acceptabel forekomst af alvorlige komplicerede forløb. Audit af dødsfald inden for 90 dage afspejler dette.
Vurdering af indikator
Indikatoren kan identificere forløb med alvorlige komplikationer medførende død og giver dermed en vurdering af om de rigtige patienter vælges til behandling, samt kvalitet og sikkerhed af behandling. Auditering muliggør identifikation af praksis med henblik på forbedring.
Indikator 1b, CC: 1-års overlevelse efter ablation, resektion eller transplantation
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Formål med indikator 1b, CC
Indikatoren måler andelen af patienter med CC, som er i live minimum 365 dage efter førstegangsbehandling med ablation, resektion eller transplantation af tumor i aktuelle år.
Indikatoren afspejler overlevelsen på kort sigt, som både kan afspejle komplikationer i relation til indgrebet, men også død som følge af hurtig cancer progression. Indikatoren omfatter derfor, i modsætning til 90-dages overlevelse, også information om den onkologiske prognose og dermed evnen til at udvælge de rigtige patienter til ablation, resektion og transplantation.
Datagrundlag
Patientpopulationen udgør patienter diagnosticeret med CC, som har modtaget første behandling med ablation, resektion eller transplantation i 2024. Patienterne kan før en af disse behandlinger have modtaget anden behandling.
Indikatorresultater
Af de i alt 90 patienter med førstegangskirurgisk behandling udført på et HPB-center var 70 patienter (78%) i live 1 år efter behandlingen. Resultatet på landsplan er således over udviklingsmålet på ≥ 75%. Andelen for afdelingerne varierer med andele fra 71% til 100%, men der gøres opmærksom på forholdsvis små tal. Trendgrafen viser et nogenlunde stabilt niveau på landsplan lige omkring udviklingsmålet.
I 2025 er der desuden foretaget 7 kolecystektomier på et ikke-HPB-centersygehuse. For disse patienter var 1-års overlevelsen 44%. For patienter behandlet på et ikke-HPB-centersygehus var 1-års overlevelsen 44%.
Kaplan-Meier overlevelseskurver viser desuden, at 1-års overlevelsen for hhv. alle diagnosticeret med CC siden 2020 Figur 15.1 og for alle patienter med HCC, som har modtaget ablation, resektion eller transplantation som den første behandling, har været stabil siden 2020 Figur 15.2.
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
Audit viste, at dødsfald inden for 1 år primært var drevet af hurtigt recidiv for årsag og var i meget begrænset grad relateret til komplikationer til indgrebet. Samlet set vurderes det, at andelen på 78% som er i live efter 1 år samlet set tyder på tilfredsstillende selektion og kvalitet af behandlingen set i lyset af sygdommens alvorlighed.
Vurdering af indikator
Indikatoren afspejler overlevelsen på kort sigt, som både kan afspejle komplikationer i relation til indgrebet, men også død som følge af hurtig cancer progression. Indikatoren omfatter derfor, i modsætning til 90-dages overlevelse, også information om den onkologiske prognose og dermed evnen til at udvælge de rigtige patienter til behandling.
Indikator 3 test, CC: Kombinationsbehandling med immunterapi
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Formål med indikator 3, CC
Indikatoren måler andelen af patienter med CC, som modtager kombinationsbehandling med immunterapi ud af alle patienter med første registrerede systemiske behandling jf. retningslinje version 3.0 for CC (anbefaling 45) ”Gemcitabin, cisplatin og durvalumab§ eller pembrolizumab anbefales som førstelinje-behandling af patienter i god almentilstand (PS 0-1) (A)”.
Indikatoren giver en vurdering af om kombinationsbehandling med immunterapi gives som første systemiske behandling og dermed, om den nationale retningslinje for behandling bliver overholdt. Kombinationsbehandlingen med immunterapi blev godkendt i marts 2024.
Datagrundlag
Patientpopulationen udgør patienter diagnosticeret med CC, hvis første behandling for CC er systemisk.
7 patienter er ekskluderet fra patientpopulationen, da de i LPR er registreret med dobbeltdiagnosen HCC og CC og derfor modtager en anderledes behandling.
Indikatorresultater
Af de i alt 181 patienter med første systemiske behandling for CC, har 108 patienter (60%) på landsplan modtaget kombinationsbehandling med immunterapi. Andelen varierer med 50 – 78% mellem afdelingerne. Kombinationsbehandlingen med immunterapi blev først godkendt i marts 2024. Trendgrafen skal derfor fortolkes med varsomhed. Der gøres desuden opmærksom på, at beregningerne er lavet på få patienter og derfor skal fortolkes med forsigtighed.
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
Kombinationsbehandling med immunterapi blev for CC godkendt i 2024, og er derfor en forholdsvis ny behandling i Danmark. Indikatoren blev startet som en test-indikatorer sidste år og er i aktuelle år blevet justeret.
Indikatoren viser, at Herlev/Gentofte Hospital og Odense Universitetshospital i aktuelle år ligger lavere and Aarhus Universitetshospital. Styregruppen har auditeret patienter, som ikke har opfyldt indikatoren. Auditeringen på Herlev og Gentofte Hospital viste få fejlregistreringer (≤ 3), og at 57% af patienterne reelt havde modtaget kombinationsbehandling med immunterapi ved første behandling. Årsagen fejlregistreringer vil blive undersøgt nærmere. På Odense Universitetshospital viste auditeringen, at nogle patienter havde modtaget immunterapi fra anden eller tredje serie, var behandlet i forsøg på down-staging eller alene var behandlet med kemoterapi (primært på grund af komorbiditet). Og på Aarhus Universitetshospital viste auditering, at de rette patienter var blevet fravalgt immunterapi.
Vurdering af indikator
Indikatoren er udviklet i 2024 / 2025 og er i aktuelle år inkluderet som en test-indikator. Ved næste styregruppemøde vil det blive besluttet, om indikatoren skal indgå som en officiel indikator fra næste år.
Indikator 4 test, CC: Adjuverende behandling
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Formål med indikator 4, CC
Indikatoren måler andelen af patienter med CC, som modtager adjuverende behandling med capecitabin (kemoterapi). Anbefalingen er beskrevet i retningslinje version 3.0 for CC (anbefaling 44): ”Adjuverende behandling med capecitabin i 6 mdr. anbefales til alle patienter i god almentilstand, fraset patienter som er radikalt (R0) opereret for galdeblærecancer stadium pT1a pN0 M0, som alene anbefales observation (B)”.
Indikatoren vurderer, om der gives adjuverende behandling med capecitabin efter kirurgisk behandling og dermed, om de nationale retningslinjer for behandling bliver overholdt.
Datagrundlag
Patientpopulationen udgør patienter diagnosticeret med CC, som har modtaget første behandling med ablation, resektion eller transplantation i 2025. Patienterne kan før en af disse behandlinger have modtaget anden behandling.
Tabellen viser andelen, som er behandlet på et HPB-centersygehus.
Indikatorresultater
Af de i alt 89 patienter der modtager behandling med ablation, resektion eller transplantation på et HPB-centersygehus, har 36 patienter (40 %) på landsplan modtaget adjuverende behandling i form af capecitabin. Andelen varierer med 9 – 46 % mellem afdelingerne.
Trendgrafen viser et lavt men nogenlunde ensartet niveau på landsplan. Der gøres desuden opmærksom på, at beregningerne er lavet på få patienter og derfor skal fortolkes med forsigtighed.
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
Indikatoren blev startet som en test-indikatorer sidste år og er i aktuelle år blevet justeret.
Der er lavet audit på et udsnit af patienter, som indgår i indikatoren, hvilket blandt andet viser, at nogle af patienterne i nævnerpopulationen ikke er under kriteriet for adjuverende behandling. Auditeringen viser også, at nogle patienterne ikke har modtaget Capecitabin indenfor de første 90 dage, fordi de var henvist til behandling i anden region, ikke ønskede adjuverende behandling eller at ansvarlig læge ikke anbefalede adjuverende behandling.
Vurdering af indikator
Indikatoren er udviklet i 2024 / 2025 og er i aktuelle år inkluderet som en test-indikator. Ved næste styregruppemøde, vil opgørelsen blive gennemgået og en nærmere afgrænsning af populationen vil blive drøftet. Eventuelle variationer i registrering vil ligeledes blive drøftet, hvorefter det besluttes, om indikatoren skal indgå som en officiel indikator fra næste år.
Indikator 1a, LM: 90-dages overlevelse efter ablation, resektion eller transplantation
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Formål med indikator 1a, HCC
Indikatoren måler andelen af patienter behandlet for levermetastaser, som er i live minimum 90 dage efter førstegangsbehandling med ablation, resektion eller transplantation af tumor.
Indikatoren kan identificere forløb med alvorlige komplikationer medførende død og giver dermed en vurdering af om de rigtige patienter vælges til behandling med ablation, resektion og transplantation samt kvalitet, sikkerhed og komplikationer efter behandling. Auditering muliggør identifikation af praksis mhp. forbedring.
Datagrundlag
Patientpopulationen udgør patienter med levermetastaser, der har modtaget behandling med ablation, resektion og transplantation.
Indikatorresultater
Af de i alt 207 patienter med førstegangskirurgisk behandling var 203 patienter (98%) i live 90 dage efter behandlingen. Resultatet på landsplan er således over udviklingsmålet på ≥ 90%, og alle afdelinger opfylder udviklingsmålet med andele fra 97% til 100%. Trendgrafen viser, at indikatoren siden 2022 har ligget stabilt højt for alle afdelinger.
I 2025 er der desuden foretaget 1 ablation på et ikke-HPB-centerhospital. 90-dages overlevelsen var for denne patient 100%.
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
Den høje andel (98%) af patienter i live efter 90 dage tyder på tilfredsstillende selektion af egnede patienter til behandlingerne, samt en acceptabel forekomst af alvorlige komplicerede forløb. Audit af dødsfald inden for 90 dage afspejler dette.
Vurdering af indikator
Indikatoren kan identificere forløb med alvorlige komplikationer medførende død og giver dermed en vurdering af om de rigtige patienter vælges til behandling med behandling samt kvalitet og sikkerhed af behandling. Auditering muliggør identifikation af praksis med henblik på forbedring.
Indikator 1b, LM: 1-års overlevelse efter ablation, resektion eller transplantation
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Formål med indikator 1b, CC
Indikatoren måler andelen af patienter med CC, som er i live minimum 365 dage efter førstegangsbehandling med ablation, resektion eller transplantation af tumor i aktuelle år.
Indikatoren afspejler overlevelsen på kort sigt, som både kan afspejle komplikationer i relation til indgrebet, men også død som følge af hurtig cancer progression. Indikatoren omfatter derfor, i modsætning til 90-dages overlevelse, også information om den onkologiske prognose og dermed evnen til at udvælge de rigtige patienter til ablation, resektion og transplantation.
Datagrundlag
Patientpopulationen udgør patienter med levermetastaser, der har modtaget behandling med ablation, resektion og transplantation i 2024.
Indikatorresultater
Af de i alt 233 patienter med førstegangskirurgisk behandling var 209 patienter (90%) i live 1 år efter behandlingen. Resultatet på landsplan er således over udviklingsmålet på ≥ 90%, men Rigshospitalet samt Aarhus Universitetshospital ligger lige under udviklingsmålet med andele 88% og 89%. Trendgrafen viser, at indikatoren siden 2022 har ligget nogenlunde stabilt.
Kaplan-Meier overlevelseskurver viser desuden, at 1-års overlevelsen for alle kirurgisk behandlet har været stabil siden 2020 Figur 16.1.
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
Audit viste heterogene årsager til dødsfald indenfor et år uden nogen klare modificerbare faktorer. Samlet set vurderes det, at andelen på 90 % som er i live efter 1 år tyder på tilfredsstillende selektion og kvalitet i behandlingen.
Vurdering af indikator
Indikatoren afspejler overlevelsen på kort sigt, som både kan afspejle komplikationer i relation til indgrebet, men også død som følge af hurtig cancer progression. Indikatoren omfatter derfor, i modsætning til 90-dages overlevelse, også information om den onkologiske prognose og dermed evnen til at udvælge de rigtige patienter til behandling.
Supplerende opgørelser
Oversigt over nydiagnosticerede patienter
Nydiagnosticerede med HCC
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Nydiagnosticerede med CC
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Nydiagnosticerede med levermetastaser
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Overlevelsesopgørelser
Kaplan-Meier overlevelseskurver og -tabeller for patientpopulation 1 (HCC), 2 (CC) og 3 (levermetastaser) opdelt på kalenderår. Patienter med ugyldigt cpr-nummer, ukendt vitalstatus eller censurerede er ekskluderet. Der er lavet censurering, hvis der var 3 eller færre patienter inkluderet i opgørelsen.
Opgørelserne er opgjort for:
1. Alle patienter diagnosticeret med HCC eller CC eller behandlede patienter med levermetastaser. Startdato for opgørelsen er diagnosedato.
2. Alle HCC- eller CC-patienter, som har modtaget ablation, resektion eller transplantation som den første behandling. Startdato for opgørelsen er proceduredato.
3. Alle HCC- eller CC-patienter som har modtaget systemisk behandling som den første behandling. Startdato for opgørelsen er proceduredato.
4. Alle HCC- eller CC-patienter som har modtaget strålebehandling, TACE eller SIRT som den første behandling. Startdato for opgørelsen er proceduredato.
5. All patienter, som ikke modtager hverken kirurgisk eller onkologisk behandling. Startdato for opgørelsen er diagnosedato.
For nærmere beskrivelse af opgørelsernes beregningsalgoritmer, se Databasespecifikation på hjemmesiden: https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-lever-og-galdevejscancer-database/dokumentation/.
HCC: Kaplan-Meier estimeret
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
CC: Kaplan-Meier estimeret
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Levermetastaser: Kaplan-Meier estimeret
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Days Alive and Out of Hospital 90 dage efter operation
Tabellerne viser antal patienter, som 90 dage efter operationen er udskrevet og i live samt median antal dage (Q1-Q3), patienterne er udskrevet og i live.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Beskrivelse af sygdomsområderne: HCC, CC og behandling af levermetastaser
Hepatocellulært carcinom (HCC) er en primær leverkræftsygdom, som udgår fra hepatocytter og opstår i 80 % af tilfældene i en cirrotisk lever. Hepatitis C, alkoholmisbrug og hæmokromatose er vigtige risikofaktorer. Diagnosen fastsættes ved billeddiagnostik og/eller leverbiopsi. Intenderet kurativ lokalbehandling omfatter resektion, levertransplantation eller ablation. Prognosen for patienter med primær leverkræft afhænger af både tumorkarakteristika, leverfunktion, performance status og behandling. I Danmark bestemmes behandling ud fra kriterierne fra Barcelona Clinic Liver Cancer (BCLC).
Cholangiocarcinom (CC) opstår fra epitelcellerne i de intra- og ekstrahepatiske galdegange inklusiv galdeblære. CC opstår således enten inde i leveren (intrahepatisk cholangiocarcinom) eller udenfor (ekstrahepatisk cholangiocarcinom). Mere end 90 % af cholangiocarcinomerne er adenokarcinomer. En mindre del af CC-tilfælde kan forklares ved kendte risikofaktorer som primær skleroserende cholangit, fibropolycystisk leversygdom, kemiske carcinogener eller virushepatit. Billeddiagnostik og biopsi er afgørende for diagnosen og planlægningen af behandling. En komplet kirurgisk resektion med histologisk frie resektionsrande er den eneste kurative behandling. Denne behandling er dog kun aktuel hos omkring 30 % af patienterne, og risikoen for recidiv eller metastaser selv efter radikal resektion er høj. CC er den næst hyppigste primære levercancer efter HCC.
Levermetastaser (LM) er spredning fra primær tumor andetsteds, hvoraf kolorektale levermetastaser er de hyppigste. Indikationen for lokal behandling er fravær af ekstrahepatisk sygdom, tumor kontrol (respons på systemisk behandling) og tilstrækkeligt levervæv i restlever for at opnå et kurativt indgreb. I tiltagende grad anvendes lokalbehandling af levermetastaser fra andre primær tumorer, såfremt der er vedvarende respons på systemisk behandling og fravær af ekstrahepatisk sygdom. Ved kolorektale levermetastaser og samtidige lungemetastaser kan lokal behandling af kolorektale levermetastaser være indiceret såfremt at lungemetastaserne også kan behandles med kurativt sigte. Diagnosen fastsættes ved billeddiagnostik og leverbiopsi. En kombination af systemisk behandling, portalveneembolisering og to-stadie kirurgi har i de senere år ført til at flere kan få foretaget resektion med kurativ intention. Behandles med resektion, ablation og transplantation (udvalgte tilfælde fra kolorektale levermetastaser).
Nedenstående tabeller viser patient- og behandlingskarakteristika for hhv. HCC, CC og levermetastaser.
HCC
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
CC
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Levermetastaser
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Styregruppens medlemmer
Rolle, Navn, Organisation, Region, Fagligt selskab
Formand, Overlæge (konst.), Hans-Christian Pommergaard, Rigshospitalet, Region Hovedstaden, Dansk Kirurgisk Selskab.
Styregruppemedlem, Overlæge, Peter Nørgaard Larsen, Rigshospitalet, Region Hovedstaden, Dansk Kirurgisk Selskab.
Styregruppemedlem, Overlæge, Kirsten Vistisen, Herlev Hospital, Region Hovedstaden, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi
Styregruppemedlem, Alice Markussen, Herlev Hospital, Region Hovedstaden, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi
Styregruppemedlem, Overlæge, Claus Wilki Fristrup, Odense Universitetshospital, Region Syddanmark, Dansk Kirurgisk Selskab
Styregruppemedlem, Overlæge, Torsten Pless, Odense Universitetshospital, Region Syddanmark, Dansk Kirurgisk Selskab
Styregruppemedlem, Overlæge, Merete Krogh, Odense Universitetshospital, Region Syddanmark
Styregruppemedlem, Speciallæge, Claes Pietersen, Odense Universitetshospital, Region Syddanmark
Styregruppemedlem, Overlæge, Britta Weber, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi
Styregruppemedlem, Overlæge, Anders Riegels Knudsen, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland, Dansk Kirurgisk Selskab
Styregruppemedlem, Overlæge, Gerda Villadsen, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland, Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi
Styregruppemedlem, Overlæge, professor, Peter Jepsen Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland, Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi
Styregruppemedlem, Udviklingsansvarlig sygeplejerske, Amy Daugaard Asmussen, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland
Styregruppemedlem, Sygeplejerske, Sanne Løfke Kjærgaard Henriksen Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland
Styregruppemedlem, Speciallæge, Mohamed Metwall, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland,
Styregruppemedlem, Overlæge, Mogens Stender, Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland, Dansk Kirurgisk Selskab
Patientrepræsentant, Tóra Dahl
Repræsentant for den dataansvarlige myndighed/kontaktperson, Cecilie Eftevand, Kvalitetsenhed C, SundK
Datamanager, Niklas Mølbak Christiansen, Afdeling 2, SundK
Epidemiolog, Jeanette Trøstrup, Afdeling 2, SundK
Sekretær i DLGCG’en, Lotte Eydal Schultz; Rigshospitalet, Region Hovedstaden (udgår fra styregruppen pr. 30.06.2026)
Ny sekretær i DLGCG, Christina Ditlevsen, Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læsevejledning og forkortelser
Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD) er godkendt af Sundhedsdatastyrelsen som kvalitetsdatabase for diagnostik og behandling af patienter med lever-galdevejscancer. Formålet med databasen er at sikre kvalitetsudvikling for patienter med diagnoserne primær levercancer (hepatocellulært carcinom, HCC), galdevejscancer (cholangiocarcinom, CC) og levermetastaser i Danmark.
Hver årsrapport for DLGCD opgøres på baggrund af de senest opdaterede data (ultimo december måned) for opgørelsesåret.
Tabellerne i årsrapporten omfatter indikatorresultater for landsgennemsnittet og for de enkelte behandlingscentre. Figurer supplerer tabeller og tekst med en visuel præsentation af forskelle i indikatorresultaterne mellem centrene.
Udviklingsmål: Angiver det kvalitetsniveau styregruppen ønsker at opnå med indikatormonitoreringen. Den grønne vandrette linje viser det fastsatte udviklingsmål.
Uoplyst: Angiver antallet af patienter, der er relevant for indikatoren, men som mangler information, der er nødvendige til beregningen.
Tæller/nævner: Angiver det samlede antal patienter, der indgår i beregningen af den pågældende indikatorværdi som hhv. tæller og nævner. Der ekskluderes patienter, hvor den pågældende aktivitet er bedømt ”ikke relevant”. For nærmere beskrivelse af hvilke variable, der indgår i tæller og nævner for hver indikator, se Databasespecifikationen: https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-lever-og-galdevejscancer-database/dokumentation/.
Aktuelle år: Under aktuelle år (2025) angives indikatorresultatet i % (tæller/nævner). Den statistiske usikkerhed for det beregnede indikatorresultat er anført med et 95% konfidensinterval, som angiver det interval, hvor indikatorresultatet med 95% sandsynlighed ligger. Konfidensintervallets bredde afspejler størrelsen af patientpopulationen, dvs. med hvilken præcision, indikatorresultatet er bestemt.
Trendgraf: Viser udviklingen i indikatorresultater over tid, opgjort på landsplan og afdelingsniveau (viser behandlingscenter).
Beregningsregler
For hver indikator er tæller- og nævnerpopulationen samt anvendte datakilder beskrevet. For mere detaljeret beskrivelse samt bl.a. kodning af tæller- og nævnerpopulation - se i Databasespecifikationen: https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-lever-og-galdevejscancer-database/dokumentation/.
Små patientforløb: For at følge de almindelige regler/kutyme knyttet til offentliggørelse af personhenførbare helbredsoplysninger er det besluttet ikke at offentliggøre resultater med 1 eller 2 patientforløb. Resultater med 1 eller 2 patientforløb i tæller eller nævner er derfor erstattet med # i rapportens tabeller og tekst.
Data til årsrapporten er indhentet fra de nationale registre den 24.04 2026.
Forkortelser
CC: Cholangiocarcinom: Galdevejscancer
HCC: Hepatocellulært carcinom: Primær levercancer
HPB-center: Hepato-Pankreato-Biliære-center
LM: Levermetastaser, herunder både kolorektale og non-kolorektale levermetastaser.
LPR: Landspatientregisteret
LRP: Landsregisteret for Patologi
Odense Universitetshospital: Odense Universitetshospital - Svendborg
Regionale kommentarer
Region Nordjylland
" - "
Region Midtjylland
Region Midtjylland har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.
Region Syddanmark
Region Syddanmark har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.
Region Sjælland
Region Sjælland har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.
Region Østdanmark
Kommentar vedr. HCC
SFR Mave-, Tarm- og Leversygdomme bemærker, at 90-dages mortaliteten anvendes til at vurdere, om de rette patienter udvælges til behandling. Når niveauet er så højt som 97 % på landsplan, rejser det spørgsmålet, om der potentielt sorteres for mange patienter fra.
Formandskabet bemærker hertil, at der er tale om patienter med enten metastatisk sygdom eller primær leverkræft, hvor en stor andel har underliggende cirrose, samt en sygdomstype med relativt langsom progression. Behandlingen kan indebære omfattende indgreb, og det er derfor afgørende, at disse tilbydes med høj patientsikkerhed. Den høje overlevelse skal således også ses som et udtryk for, at behandlingen gives til nøje udvalgte patienter med henblik på ikke at forringe overlevelsen ved intervention.
Derudover bemærkes det, at Herlev Hospital ligger lavt i forhold til behandling inden for 7 uger, selvom dette har været gældende praksis i en årrække. Som anført i rapporten skyldes dette blandt andet manglende gastroskopi. Det foreslås, at der ved leverpakke-konference (LPK) systematisk tages stilling til, om gastroskopi mangler, og at den henvisende afdeling i så fald kontaktes med henblik på hurtig gennemførelse.
Endelig bemærkes det, at Region Østdanmark er den eneste region, hvor kontrolforløbene for disse patienter ikke er centraliseret. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt dette bør overvejes.