Indikator 2a vurderer effekten af screeningsprogrammet ved at måle på deltagelsen, der opgøres som andelen af inviterede kvinder, der får foretaget en mammografi.

Beregningsregler

Indikatortype: proces

Indikatorformat: andel

Tæller: Antal kvinder der får foretaget en screeningsmammografi (follow-up til og med 20. aug. 2025).

Nævner: Antal kvinder der er inviteret til screening i aktuelle kalenderår.

Ekskluderede: Dato for invitation og/eller bookingdato fejlbehæftet; Ikke nok opfølgningstid.

Uoplyste: Svardato findes, men ingen oplysning om screening i LPR.

Udviklingsmål: > 75%.

Datagrundlag

Datagrundlaget for opgørelse af indikator 2a (deltagelse) for 2024 udgøres af 286.943 kvinder, der blev inviteret til at deltage i mammografiscreeningsprogrammet. Herudover er der i opgørelsen ekskluderet 52.679 (15%) fra opgørelsen, primært pga. af manglende oplysninger om screening i LPR for Region Midtjylland (51.760). Datakompletheden for opgørelse af indikator 2a er for 2024 derfor kun på 85%. Datagrundlaget er ikke tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse for Region Midtjylland for 2024.

Resultater

I 2024 blev 286.943 kvinder inviteret til at deltage i screeningsprogrammet for brystkræft; 235.516 (82,1%) valgte at deltage (Tabel 1). Deltagelsen varierede fra 87,9% i Region Hovedstaden til 83,2% i Region Sjælland når der ses bort fra Region Midtjylland (36%). Målsætningen om at minimum 75% af de inviterede kvinder deltager i screeningsprogrammet er dermed opnået for alle regioner med undtagelse af Region Midtjylland.

Deltagelsen er på niveau med de seneste to år, hvor deltagelsen på landsplan var 85,1% (2023) og 82,6% (2022). Generelt har deltagelsen nationalt været relativ stabil omkring de 83% siden 2025 (trendfigur).

Supplerende opgørelser: Deltagelsen blandt kvinder, der tidligere er opereret for brystkræft (inkl. DCIS) var 76,5%. Region Hovedstaden har siden 2019 vist en stødt stigende udvikling og nåede i 2024 udviklingsmålet på > 75% (trendfigur). Desuden gøres opmærksom at opgørelsen for Region Midtjylland skal tolkes med forbehold jf. forbehold for datagrundlaget.

Diskussion og implikationer

Det er glædeligt, at deltagelsen i screening for brystkræft stadig er høj og har været det over en længere periode. I denne rapport har især Region Hovedstaden en væsentlig øget deltagelse i forhold til tidligere år på 3%, hvilket måske kan skyldes presseomtale i løbet af 2023.

Deltagelsen blandt tidligere brystkræftopererede er lavere end for den generelle population. Det er uvist, om det skyldes aktive valg hos kvinderne selv, eller om der evt. udføres klinisk mammografi.

Deltagelse i målpopulationen (også kaldet dækningsgrad) fluktuerer væsentligt mellem regionerne og over tid, hvilket blandt andet kan skyldes, at nogle regioner i perioder ikke har kunnet overholde screeningsintervallet (som opgjort i indikator 3). Aktuelt er dette dog indhentet, og dækningsgraden er tilfredsstillende, især i Region Sjælland (90.8%).

Hvad angår datagrundlaget, arbejder Region Hovedstaden på at få overført data på tidligere udeblevne kvinder, som ikke får et bookingtidspunkt sammen med invitationen, og Region Midtjylland arbejder på at få overført LPR-koder korrekt. Aktuelle data for 2024 i Region Midtjylland er misvisende, og der bør ses bort fra resultaterne i denne region.

Socioøkonomiske data indgår ikke i denne rapport, men forskning har vist, at der er social ulighed i deltagelsen på samme måde som for andre kræftscreeningsprogrammer. Det anbefales, at der arbejdes på inklusion af data om socioøkonomi på samme måde, som det aktuelt sker i Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase.

Vurdering

Deltagelse i screening er meget væsentlig for effekten af et screeningsprogram, og dette bør fortsat følges. Region Hovedstaden og Region Midtjylland bør arbejde på at få bedre datagrundlag til næste rapport. Det anbefales at arbejde på at inkludere socioøkonomiske data.

Indikator2b vurderer effekten af screeningsprogrammet ved at måle på deltagelsen ift. målgruppen (targetpopulationen) for screeningsprogrammet (jf. Beskrivelse af screeningsprogrammet). Det vil sige indikatoren opgør deltagelsen ift. alle kvinder i alderen 50-69 år som var bosiddende i Danmark i indeværende år.

Beregningsregler

Indikatortype: proces

Indikatorformat: andel

Tæller: Antal kvinder der får foretaget en screeningsmammografi (follow-up til og med 20. aug. 2025).

Nævner: Antal kvinder i alderen 50-69 år / 2 (2årig periode opgjort på enkelt år) og bosiddende i Danmark pr. 1. januar 2024.

Ekskluderede: Dato for invitation og/eller bookingdato fejlbehæftet; Ikke nok opfølgningstid.

Uoplyste: Svardato findes, men ingen oplysning om screening i LPR.

Udviklingsmål: > 75%.

Datagrundlag

Datagrundlaget for opgørelse af indikator 2b for 2024 udgøres af 378.147 (756.294/2) kvinder mellem 50 og 69 år, der ifølge Danmarks Statistik var bosiddende i Danmark d. 01. januar 2024. Tælleren inkluderer alle inviterede kvinder, inkl. de kvinder som er fyldt 70 år ved invitationstidspunktet.

Resultater

I 2024 deltog 235.516 (62%) kvinder i screeningsprogrammet for brystkræft ud af alle 50 - 69-årige kvinder i Danmark. Deltagelsen varierede fra 91% i Region Sjælland til 8% i Region Midtjylland. Den lave deltagelsesprocent på landsplan er ikke retvisende, idet de manglende dataoverførsler af mammografiscreeningerne til LPR fra Region Midtjylland trækker deltagelsesprocenten på landsplan væsentlig ned.

Diskussion og implikationer

Deltagelsesprocenten for targetpopulationen er trods det, at der ikke findes fastlagt standard, interessant at følge.

Vurdering

Det er vigtigt at holde deltagelsen op mod targetpopulationen. Fra næste årsrapport inkluderes også de kliniske mammografier i dækningsgraden.

Indikator 3 vurderer screeningsprogrammets evne til at screene kvinderne hvert andet år, og opgøres som andelen af kvinder, der er geninviteret indenfor 2 år (± 3mdr.) siden sidste screeningsdato.

Beregningsregler

Indikatortype: proces

Indikatorformat: andel

Tæller: Antal kvinder der geninviteres (tilbydes en bookingdato) inden for tidsperioden 2år +/÷ 3 måneder fra screeningsdato to år forinden. Hvis hun ikke blev screenet to år tidligere, medtages kvinden i tæller hvis tid fra bookingdato to år tidligere til tidligst tilbudte screeningstid i aktuelle år er indenfor 2 år +/- 3 måneder.

Nævner: Antal kvinder der blev screenet i året to år før aktuelle år samt kvinder med bookingdato i året to år før aktuelle år, men som ikke deltog i screeningen.

Ekskluderede: Dato for invitation og/eller bookingdato fejlbehæftet; alder over 69 på geninvitationstidspunktet

Uoplyste: Ingen bookingdatoer for forrige tilbud om screening.

Udviklingsmål: > 95%.

Datagrundlag

Datagrundlaget for opgørelse af indikator 3 (screeningsinterval) for 2024 udgøres af 245.991 kvinder, der blev inviteret til at deltage, og deltog i mammografiscreeningsprogrammet to år tidligere. Herudover er der i opgørelsen ekskluderet 27.744 (10%) kvinder fra opgørelsen, hovedsageligt pga. manglende bookingdato på geninvitationerne. Flest i Region Syddanmark (24%) og Region Hovedstaden (9%). Datakompletheden for opgørelse af indikator 3 liger på 90% på landsplan. Der har været en positiv udvikling i overholdes af geninvitationsfrekvensen siden 2019/2020 (trendfigur).

Resultater

I 2024 blev 95% af kvinderne geninviteret indenfor 2 år ± 3 mdr. efter deres deltagelse i forrige screeningstilbud. Region Sjælland var længst fra udviklingsmålet på ≥95% med 92%. Af trendfiguren ses at der har været en positiv udvikling i overholdes af geninvitationsfrekvensen siden 2019/2020 (trendfigur).

Supplerende opgørelser:

Det fremgår af den supplerende opgørelse, at andelen som geninviteres i 2024 indenfor 2 år ± 6 mdr. er 98,1% for hele landet. Region Sjælland var længst fra udviklingsmålet med 94,8%.

Blandt kvinder med tidligere brystkræft er andelen, der geninviteres indenfor 2 år ± 3 mdr. 92,6% for hele landet. Region Midtjylland (95,6%) nåede som den eneste region udviklingsmålet (≥ 95%). Region Nordjylland (88,7%) var længst fra udviklingsmålet. Geninvitationsfrekvensen var lavere for kvinder med tidligere brystkræft, der geninviteres indenfor 2 år ± 3 mdr. (sammenholdt med indikatortabel 3).

Diskussion og implikationer

Overholdelse af screeningsinterval er essentiel for et velfungerende brystkræftscreeningsprogram. Det er yderst tilfredsstillende, at der er betydelig fremgang i overholdelse af screeningsintervallet, og alle regioner ligge på nuværende tidspunkt tæt på det ønskede niveau. Det gælder både for den generelle befolkning og for tidligere brystkræftopererede. Der er dog for flere regioner en undren over, at resultatet ikke er tæt på 100%, hvorfor der foreslås gennemført en audit, så det kan identificeres, om der kan være en systematisk problemstilling i dataoverførsel eller opgørelse.

Vurdering af indikator

Screeningsintervallet bør fortsat følges.

Indikator 4 måler på, hvor mange af de kvinder, der på baggrund af fund på screeningsmammografien, bliver indkaldt til en diagnostisk undersøgelse (klinisk mammografi).

Beregningsregler

Indikatortype: proces

Indikatorformat: andel

Tæller: Antal kvinder der indkaldes til klinisk mammografi som følge af screeningsmammografi.

Nævner: Antal kvinder der er inviteret til screening i aktuelle kalender år og som får foretaget en screeningsmammografi (follow-up til og med 20. aug. 2025).

Ekskluderede: Dato for invitation og/eller bookingdato fejlbehæftet.

Uoplyste: Screeningsresultat ukendt

Udviklingsmål: < 3%.

Datagrundlag

Datagrundlaget for opgørelse af indikator 4 (genindkaldelse) modsvarer tæller i indikator 2a (deltagere i screeningsprogrammet) og udgøres dermed af 235.516 kvinder (jf. indikatortabel 2a). Der kunne ikke findes oplysning om screeningsresultatet for 3 kvinder, der dermed er udeladt af opgørelsen (uoplyst). Grundtet manglende oplysninger om mammografi i Region Midtjylland skal regions resultater for 2024 tolkes med forbehold.

Resultater

I 2024 blev 5.784 kvinder i Danmark genindkaldt til supplerende diagnostik efter deltagelse i mammografiscreening svarende til en andel på 2,5%. Udviklingsmålet var nået på regionalt niveau, dog med forbehold for Region Midtjylland. Andelen, der bliver genindkaldt, har været stabilt over tid (2,2-2,5%) siden 2015 (trendfigur).

Supplerende opgørelser:

Af de genindkaldte kvinder blev 29,3% diagnosticeret med invasiv brystkræft eller DCIS. Andelen diagnosticeret med invasiv brystkræft eller DCIS varierede fra 27,0% i Region Hovedstaden til 40,7% i Region Nordjylland. Andelen har været svagt stigende de senest 5 år (trendfigur).

Blandt kvinder med tidligere brystkræft blev 3,6% genindkaldt til supplerende diagnostik efter deltagelse i screeningen. Generelt er andelen som genindkaldes højere blandt kvinder med tidligere kræft end for alle kvinder samlet. Der ses dog forsat en del regional variation i andelen af genindkaldte blandt kvinder med tidligere brystkræft.

Diskussion og implikationer

Det er særdeles tilfredsstillende i målet om et effektivt nationalt screeningsprogram at samtlige regioner opfylder udviklingsmålet på under 3 % for genindkaldelse.

Imidlertid vil en genindkaldelsesprocent i den lave ende forudsigeligt højne detektionsraten (indikator 6b) samtidig med at andelen af node negative cancere (indikator 7) og andelen af små cancere (indikator 8) uhensigtsmæssigt vil falde. Omvendt vil andelen af intervalcancere (indikator 5) uhensigtsmæssigt stige.

I tidligere screeningsrunder er sådanne tendenser set i perioder, hvor Region Midtjylland og Region Sjælland havde lave genindkaldelsesprocenter.

Det bemærkes, at Region Nordjylland har reduceret genindkaldelsesprocenten til nationalt hidtil uset lav 1,8 % mod forudgående 2,0 % og 2,7 % for samme region. Det bemærkes yderligere, at detektionsraten som forventet er særdeles høj – landets højeste - i Region Nordjylland. Endeligt bemærkes, at den lave genindkaldelsesprocent mod forventning ikke synes at have haft negative konsekvenser i indikator 7 og indikator 8. Hvorvidt Region Nordjylland må imødese stigning i andelen af intervalcancere, vil kun kommende datasæt kunne afsløre.

Der bør forsat være særligt fokus på, om variationer i indikator 4 potentielt kan udløse uhensigtsmæssige variationer i øvrige indikatorer.

Vurdering af indikator

Indikatoren skal bibeholdes

Indikator 5 måler andelen af kvinder med brystkræft (invasiv og in situ), som får konstateret brystkræft indenfor henholdsvis det første år og det andet år efter de deltog i screeningsprogrammet, uden der blev konstateret brystkræft som følge af selve screeningsprogrammet. Indikatoren er dermed udtryk for antallet af oversete, hurtigt voksende, eller ikke-diagnosticerbare cancer på screeningstidspunktet.

For nærmere skitsering af hvornår en cancer anses som intervalcancer ift. deltagelse i screeningsprogrammet henvises til appendiks (Flowdiagram – intervalcancer).

Indikator 5a (Intervalcancer 1. år)

Beregningsregler

Indikatortype: proces

Indikatorformat: andel

Tæller: Kvinder i nævner, der enten får konstateret brystkræft (inkl. DCIS, florid og pleomorf LCIS) indenfor 11 mdr. efter negativt screeningssvar, eller 6-11 mdr. efter en screeningsafledt udredning med negativt svar

Nævner: Kvinder der deltog i screeningsprogrammet for brystkræft ved forrige screeningsrunde og som har fået konstateret brystkræft (inkl. DCIS, florid og pleomorf LCIS) ifm. screening eller efterfølgende indenfor det første år (0-11 mdr.) efter screeningsdeltagelsen.

Ekskluderede: Dato for invitation og/eller bookingdato fejlbehæftet; Ikke nok opfølgningstid; Ikke deltaget i screening; Ingen cancer 12 mdr. efter screening

Udviklingsmål: < 23%.

Datagrundlag

Datagrundlaget for indikator 5a er kvinder som deltog i screeningsprogrammet i 2023, og som har fået konstateret brystkræft 0-11 mdr. efter screeningsdatoen, uanset om tumoren var screeningsdetekteret eller ej. I alt fik 2.294 kvinder konstateret brystkræft 0-11 mdr. efter et negativt screeningsresultat.

Tæller kriteriet vil fra og med årsrapport 2025 ændres til også at inkludere DCIS+ pleomorf og florid LCIS.

Resultater

Af de 3.692 inkluderede kvinder, der deltog i screeningsprogrammet i 2023 og som fik diagnosticeret brystkræft i perioden 0-11 mdr. efter screeningen, blev 291 (12,7%) af diagnoserne stillet som intervalcancer i det første år efter deltagelse i screeningsprogrammet. Alle regioner har klart nået udviklingsmålet på ≤ 23%, hvor Region Sjælland ligger højest med en andel på 13,7%. Af trendfiguren fremgår det at variationen i andelen af 1-års intervalcancer er blevet mindre med en niveau på 10-14%.

Supplerende opgørelse:

Blandt kvinder med tidligere brystkræft var andelen med intervalcancer det første år generelt højre - 21,4%. Her sås en større variation mellem regionerne. Sammenligning mellem de enkelte regioner bør tolkes med forbehold for de relative lave antal.

Indikator 5b (Intervalcancer 2. år)

Beregningsregler

Indikatortype: proces

Indikatorformat: andel

Tæller: Kvinder i nævner, der får konstateret brystkræft (DCIS, florid og pleomorf LCIS) indenfor 12 og 23 mdr. efter negativt svar i sidste deltagelse i screeningsprogrammet for brystkræft, inklusive negativt svar ved udredning efter genindkaldelse.

Nævner: Kvinder der deltog i screeningsprogrammet for brystkræft ved forrige screeningsrunde og som har fået konstateret brystkræft (DCIS, florid og pleomorf LCIS ifm. screening eller efterfølgende indenfor 12 og 23 mdr. efter screeningsdeltagelsen.

Ekskluderede: Dato for invitation og/eller bookingdato fejlbehæftet; Ikke nok opfølgningstid; Ikke deltaget i screening; Ingen cancer 12-23 mdr. efter screening

Udviklingsmål: < 34%.

Datagrundlag

Datagrundlaget for indikator 5b er kvinder som deltog i screeningsprogrammet i 2022, og som har fået konstateret brystkræft 12-23 mdr. efter screeningsdatoen samt screeningsdetekteret brystkræft. Udfaldet er dog begrænset til de kvinder som har fået diagnosticeret brystkræft i perioden 12-23 mdr. efter screeningsdatoen. I alt blev 2.246 konstateret brystkræft 12-23 mdr. efter et negativt screeningsresultat.

Tæller kriteriet vil fra og med årsrapport 2025 ændres til også at inkludere DCIS+ pleomorf og florid LCIS.

Resultater

Af de 2.246 inkluderede kvinder, der deltog i screeningsprogrammet i 2022 og fik diagnosticeret brystkræft indenfor 2 år, blev 491 (21,9%) af diagnoserne stillet som intervalcancer i perioden 12-23 mdr. efter deltagelse i screeningen. Alle regioner nåede et resultat langt bedre end det fastsatte udviklingsmål (≤ 34%). Den højeste andel intervalcancer i det andet år efter deltagelse i screening var i Region Nordjylland (25,8%). Udviklingsmålet har været mere end nået siden 2016 (trendfigur).

Supplerende opgørelse:

Blandt kvinder med tidligere brystkræft var andelen med intervalcancer i det andet år efter deltagelse i screening 29,9% på landsplan. Andelen har været stabil over de seneste år og med mindre variation regionerne imellem (trendfigur).

Opgørelsens resultater skal tolkes med forbehold grundet det lave antal.

Diskussion og implikationer

Intervalcancerraten er en vigtig indikator for screeningsprogrammets kvalitet og for sensitiviteten af screeningsproceduren. I aktuelle rapport er også inkluderet DCIS og Pleomorf og Florid LCIS. Trods dette er standarden fortsat fint opfyldt i alle 5 regioner, og resultaterne er således fortsat tilfredsstillende.

Det bemærkes, at blandt tidligere brystkræftopererede er andelen af intervalcancere højere, og indikatoren er i det første år ikke opfyldt i 3 ud af 5 regioner (Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Sjælland), men dog tæt på. I andet år opfyldes indikatoren i alle regioner.

Det er velkendt, at brystkræftopererede kvinder er en særlig subgruppe med en højere risiko for såvel at få diagnosticeret brystkræft ved screening som interval cancer. Det er derfor glædeligt, at også for de brystkræftopererede må intervalcancerraten regnes for at være acceptabel.

Vurdering af indikator 5a & 5b

Intervalcancerraten har siden 4. screeningsrunde været beregnet i forhold til den samtidige incidens og ikke baggrundsincidensen, som den i sin tid var uden screening, med nævneren værende antal kvinder med screeningsdetekteret cancer plus kvinder med interval cancer.

Standarden er fastsat på baggrund af skandinaviske resultater fra sammenlignelige screeningsprogrammer (2).

Indikator og standard bibeholdes.

Indikator 6 vurderer andelen af kvinder med invasive brysttumorer ud af det totale antal kvinder med invasive brysttumorer (karcinomer, sarkomer og maligne lymfomer), duktalt carcinoma in situ (DCIS) samt florid eller pleomorf lobular carcinoma in situ (LCIS), hvor tumorerne er diagnosticeret på baggrund af organiseret screening.

Beregningsregler

Indikatortype: proces

Indikatorformat: andel

Tæller: Antal kvinder med invasive brysttumorer (karcinomer, sarkomer, maligne lymfomer og metastaser) diagnosticeret på baggrund af organiseret screening.

Nævner: Antal kvinder med invasiv brysttumorer (karcinomer, sarkomer, maligne lymfomer og metastaser) og DCIS (ductal carcinoma in situ), florid og pleomorf LCIS, karcinom eller sarkom diagnosticeret på baggrund af organiseret screening.

Ekskluderede: Ikke nok opfølgningstid; Ikke deltaget i screening; Intet anormalt screeningssvar; Ingen screeningsdetekteret cancer.

Udviklingsmål: ≥ 80 og 90% ≤.

Datagrundlag

Datagrundlaget for opgørelse af indikator 6 (andel med invasiv brystkræft) for 2024 modsvarer de kvinder, der fik konstateret brystkræft (inkl. DCIS og pleomorf LCIS) indenfor 6 mdr. efter deltagelse i den opfølgende diagnostik som følge af deltagelse i mammografiscreeningen i 2024. Det vil sige grundlaget består af 1.691 kvinder. Det bemærkes at der i Region Midtjylland kun indgår 43 kvinder, som skyldes de manglende registreringer af screeningsmammografier i LPR for 2024. Der kunne ikke findes oplysning om screeningsresultatet for tre kvinder, der dermed er udeladt af opgørelsen (uoplyst).

Resultater

I alt fik 1.688 kvinder diagnosticeret brystkræft (invasiv og in situ) som følge af deltagelse i mammografiscreeningsprogrammet, hvor af 1.384 var invasive, svarende til at de invasive udgør 82 % af de screeningsdetekterede brysttumorer. Udviklingsmålet var nået på landsplan i år i lighed med tidligere år, og med en forsat svagt faldende andel invasiv brystkræft ift. in situ (trendfigur). To regioner, Region Hovedstaden (78,2%), havde forsat en svagt faldende andel, og Region Midtjylland (jvf. forbehold for resultatet) nåede ikke udviklingsmålet i 2024.

Supplerende opgørelse:

Blandt kvinder med tidligere brystkræft blev 248 ud af 311 (79,7%) diagnosticeret med invasiv brystkræft. Hen over de senest 4 år har andelen været svagt faldende og når i 2024 ikke det fastsatte udviklingsmål på 80-90% (trendfigur).

Diskussion og implikationer

Overdiagnostik af cancere, som ikke ville være diagnosticeret i fravær af screening, er en vigtig negativ effekt af et screeningsprogram. Diagnostik af forstadier (DCIS) udgør en specifik udfordring. Det skønnes, at uden sufficient kirurgisk behandling vil 30-50% af DCIS-forandringer udvikles til invasive cancere.

For at minimere såvel under- som overdiagnostik er en balance mellem invasive og in situ cancere nødvendig; en balance som 3 ud af 5 regioner har opnået i tilfredsstillende grad.

Antallet af såvel invasive som in situ cancere stiger, men med en højere stigning i in situ end i invasive cancere. Diagnostik af differentieringsgrad 1 in situ cancere må i denne aldersgruppe kunne forventes at udgøre overdiagnostik, hvorimod diagnostik af in situ grad 3 næppe er overdiagnostik. I lyset af, at andelen af in situ cancere er stigende, vil der arbejdes på at indhente oplysninger om fordelingen graderingen af in situ cancere ved næste rapport.

Også blandt de tidligere brystkræftopererede ses en betydelig stigning i antal af såvel screeningsdetekterede invasive som in situ cancere med en generelt højere stigning i antallet af in situ end invasive cancere.

Vurdering af indikator

Fokus på indikatorværdien er fortsat vigtig for at vedligeholde balancen mellem mulig over- og underdiagnostik.

Indikator 6b vurderer screeningsprogrammets detektionsrate, andelen af kvinder der får diagnosticeret invasive og in situ brysttumorer ud af alle screenede kvinder.

Beregningsregler

Indikatortype: proces

Indikatorformat: andel

Tæller: Antal kvinder der får diagnosticeret invasive (inkl. sarkomer, lymfomer, metastaser), in situ, DCIS, florid LCIS eller pleomorf LCIS brysttumorer.

Nævner: Antal kvinder der får foretaget en screeningsmammografi i aktuelle år, follow-up til og med 20. aug. 2025.

Ekskluderede: Dato for invitation er fejlbehæftet.

Udviklingsmål: ≥ endnu ikke fastsat.

Datagrundlag

Datagrundlaget for opgørelse af indikator 6b (detektionsrate) er antallet af kvinder screenet (tæller, indikator 2a), der fik konstateret brystkræft (inkl. DCIS og pleomorf LCIS) indenfor 6 mdr. efter deltagelse i den opfølgende diagnostik som følge af deltagelse i mammografiscreeningen i 2024. Det vil sige grundlaget består af 235.513 kvinder. Der kunne ikke findes oplysning om screeningsresultatet for tre kvinder, der dermed er udeladt af opgørelsen (uoplyst). Som for en del andre indikatorer, skal der tages forbehold for resultaterne for Region Midtjylland for 2024 pga. manglende oplysninger om udført screeningsmammografi i 2024.

Resultater

I alt fik 1.688 kvinder diagnosticeret brystkræft (invasiv og in situ) som følge af deltagelse i mammografiscreeningsprogrammet, hvilket svarer til en detektionsrate på 0,72% (72 per 10.000 deltagere). Detektionsraten har over tid været stigende fra 0,60% til 0,72%, men med betydelig variation imellem regionerne siden 2015 (trendfigur).

Supplerende opgørelse:

Invasiv brystkræft detektionsrate: Den invasive detektionsrate for 2024 var på 0,59% eller 59 pr. 10.000 screenede kvinder, hvilket er lidt hørere end for de tidligere år. For 2024 var de regionale resultater meget ens set i forhold til tidligere år (trendfigur).

Diskussion og implikationer

Diagnostik af brystkræft hos kvinder uden symptomer er essentiel for et brystkræftscreeningsprogram. Det er derfor glædeligt at se, at detektionsraten på landsplan er stigende. Det bemærkes, at især i Region Nordjylland er detektionsraten steget markant efter, at regionen har taget AI i brug. I Region Hovedstaden var detektionsraten i 2022 markant højere end i de øvrige regioner efter, at regionen i november 2021 havde taget AI i brug. Detektionsraten er fortsat den højeste blandt regionerne, men er faldet i 2023 og 2024. En mulig tolkning af dette kunne være, at der har været tale om et prævalenspeak efter AI ibrugtagningen.

Vurdering af indikator

Fokus på detektionsraten er essentiel for screeningsprogrammet.

Indikator 7 vurderer andelen af kvinder med screeningsdetekteret primær invasiv brystkræft uden spredning til lymfeknuderne i aksillen (armhulen) ("node negative" på engelsk), ud af alle kvinder med screeningsdetekteret invasiv brystkræft. Spredning til lymfeknuderne indikerer højere sygdomsstadie af brysttumoren.

Beregningsregler

Indikatortype: Resultat

Indikatorformat: Andel

Tæller: Antal kvinder med primære mamma invasive karcinomer der er lymfeknude negative og diagnosticeret på baggrund af organiseret screening, blandt kvinder der er opereret.

Nævner: Antal kvinder med primære invasive mammakarcinomer diagnosticeret på baggrund af organiseret screening, blandt kvinder der er opereret.

Ekskluderede: Dato for invitation og/eller bookingdato fejlbehæftet; Ikke nok opfølgningstid; Ikke deltaget i screening; Intet anormalt screeningssvar; Ingen screeningsdetekteret cancer, Neoadjuverende behandling.

Uoplyste: Ukendt lymfeknude status

Udviklingsmål: > 75%.

Datagrundlag

Datagrundlaget for opgørelse af indikator 7 (lymfeknudenegativ kræft) modsvarer tæller i indikator 6 (Invasiv brystkræft) og udgøres dermed af 1.384 kvinder. Der kunne ikke findes oplysning om lymfeknudestatus for 91 kvinder og 3 kvinder med ukendt screeningsresultat i alt 7%, der er udeladt af opgørelsen (uoplyst); givende en datakomplethed på 93%, dog skal det bemærkes at 2024 resultatet for Region Midtjylland skal tages med forbehold.

Resultater

Af de 1.250 opererede kvinder med kendt lymfeknudestatus var 989 (79,1%) lymfeknudenegative. Generelt er andelen af kvinder med negativ lymfeknudestatus ved operation som følge af mammografiscreening svagt stigende over tid (trendfigur).

Supplerende opgørelse:

Blandt kvinder med tidligere brystkræft, er andelen med lymfeknudenegativ brystkræft højere end for alle kvinder samlet. Andelen blandt kvinder med tidligere brystkræft var 82,5% på landsplan. Resultaterne for de enkelte regioner skal tolkes med varsomhed pga. det lave antal.

Diskussion og implikationer

Samlet er indikatoren tilfredsstillende opfyldt. Fraset de misvisende tal fra Region Midtjylland ligger alle regioner over udviklingsmålet - hovedparten endda med stigende kurve.

Vurdering af indikator

Node negativ (lymfeknude negativ) brystkræft er en vigtig prognostisk faktor. Målet er realistisk. Indikatoren bibeholdes.

Indikator 8 vurderer programmets effektivitet til at identificere flest mulige kræfttilfælde på et tidligt stadie; udtrykt ved andelen af kvinder med invasive primære karcinomer diagnosticeret på baggrund af screening, hvor tumoren er lille (≤ 10mm i diameter) ud af alle opererede kvinder med mammakarcinomer.

Beregningsregler

Indikatortype: Resultat

Indikatorformat: Andel

Tæller: Antal kvinder med primære mamma invasive karcinomer med diameter ≤ 10 mm identificeret på baggrund af organiseret screening.

Nævner: Antal kvinder med primære invasive mammakarcinomer med registreret tumorstørrelse eller neoadjuverende terapi, identificeret på baggrund af screening. Det antages at alle kvinder med registreret tumorstørrelse er opererede.

Ekskluderede: Dato for invitation og/eller bookingdato fejlbehæftet; Ikke nok opfølgningstid; Ikke deltaget i screening; Intet anormalt screeningssvar; Ingen screeningsdetekteret cancer; Neoadjuverende behandling

Udviklingsmål: ≥ 30%.

Datagrundlag

Der kunne ikke findes oplysning om hverken tumorstørrelse eller neoadjuverende kemobehandling for 99, samt 3 med ukendt screeningsresultat (8%) kvinder, der dermed er udeladt af opgørelsen (uoplyst).

Resultater

Af de 1.242 kvinder med kendt tumorstørrelse havde 520 (41,9%) tumorer på maksimum 10 mm (små tumorer). Andelen af kvinder med små tumorer varierede fra 38,7% i Region Syddanmark til 45,0% i Region Nordjylland, fraset Region Midtjylland, pga. manglende indberetning, nåede et resultat langt over det fastsatte udviklingsmål på ≥ 30%. Generelt har andelen på landsplan været relativ stabil og klart over udviklingsmålet siden 2015 (trendfigur).

Supplerende opgørelse:

Blandt kvinder med tidligere kræft er andelen med små tumorer 42,3%. Andelen har på landsplan været stabil hen over årene (trendfigur).

Diskussion og implikationer

Samlet er indikatoren tilfredsstillende opfyldt. For Region Midtjylland ses dog en faldende kurve, hvilket bør være et opmærksomhedspunkt. Det skal bemærkes, at ved gennemgang af nyere data er andelen stigende for Region Midtjylland.

Vurdering af indikator

Størrelsen af en kræftknude er af prognostisk betydning. Målet er realistisk.

Indikator 9 måler kvaliteten af den samlede diagnostiske proces (radiologi, kirurgi og patologi), ved at vurdere forholdet mellem godartede fund og kræfttilfælde hos kvinder opereret for mistanke om brystkræft foranlediget af anormalt screeningsresultat.

Beregningsregler

Indikatortype: Proces

Indikatorformat: Odds

Tæller: Antal kvinder der opereres for benign brystforandring.

Nævner: Antal kvinder der opereres for primær brystcancer inklusiv DCIS, pleomorf LCIS samt Florid LCIS (inkl. metastaser, lymfomer, sarkomer?).

Ekskluderede: Dato for invitation og/eller bookingdato fejlbehæftet; Ikke nok opfølgningstid; Ikke deltaget i screening; Intet anormalt screeningssvar; Ingen operation eller biopsi ifølge LPR; klassisk LCIS eneste fund.

Uoplyste: Ingen oplysning i LPR om fund ved operation eller biopsi.

Udviklingsmål: ≤1:4.

Datagrundlag

Datagrundlaget for opgørelse af indikator 9 (ratio mellem benign og maligne tumorer) modsvarer nævner i indikator 6 (Invasiv brystkræft (inkl. DCIS, pleomorf LCIS og florid LCIS) ekskl. klassisk LCIS og udgøres dermed af 1.688 kvinder. Der kunne ikke findes oplysning om operationsfund i LPR for 67 (4%) kvinder, der dermed er udeladt af opgørelsen (uoplyst). Grundt manglende oplysninger om mammografi i Region Midtjylland skal regions resultater for 2024 tolkes med forbehold.

Resultater

Af de 1.641 kvinder med oplysninger om operationsfund var benignt eller malignt havde 190 kvinder kun benigne fund, hvilket gav en ratio på 1:8,6 på landsplan og klart over udviklingsmålet (1:4). I de sidste tre år var den laveste ratio på 1:6,5 i 2023 for region Midtjylland.

Supplerende opgørelse:

Blandt kvinder med tidligere kræft var ratioen 1:26,3 på landsplan. Disse resultater skal tolkes med forbehold, meget få antal.

Diskussion og implikationer

Det er en klar negativ effekt af screening, når denne fører til, at benigne, asymptomatiske tilstande fører til et operativt indgreb. Standarden på 1:4 er valgt ud fra European Guidelines. Alle regioner opfylder dette med god margin; dette på trods af, at såvel papillomer, radiale ar, samt patientanmodning indgår som benigne operationer.

Vurdering af indikator

Det anbefales at indikatoren følges fremover med henblik på fortsat overholdelse af standarden.

Indikator 10 måler screeningsprogrammets evne til at sende svar om resultatet af mammografiscreeningen indenfor 10 hverdage efter kvinden deltog i screeningen.

Beregningsregler

Indikatortype: Proces

Indikatorformat: Andel

Tæller: Antal kvinder der gennemgår mammografiscreening og hvor svar udsendes maksimalt 10 arbejdsdage senere

Nævner: Antal kvinder der deltog i mammografiscreeningsprogrammet.

Ekskluderede: Dato for invitation og/eller bookingdato fejlbehæftet; Ikke deltaget i screening

Uoplyste: Manglende svardato

Udviklingsmål: > 95%.

Datagrundlag

Datagrundlaget for opgørelse af indikator 10 (svartid på screeningsresultat) modsvarer deltagere i screeningsprogrammet og udgør 235.516 kvinder (tæller indikator 2). Der var enten fejl i svardatoerne (ift. bookingdato) eller svardatoen manglede for 2.365 (1%) af kvinderne, der dermed er udeladt af opgørelsen (uoplyst). Grundt manglende oplysninger om mammografi i Region Midtjylland skal regions resultater for 2024 tolkes med forbehold.

Resultater

Af de deltagende kvinder modtog 95,8% af kvinderne deres svar med screeningsresultatet indenfor maksimalt 10 arbejdsdage, og udviklingsmålet var nået på landsplan. Region Nordjylland (87,5%) var længst fra udviklingsmålet. De seneste to år er andelen af kvinder der får svar inden for den fastsatte tid steget markant, og dermed langt mere ensartede svar tider mellem regionerne (trendfigur

Diskussion og implikationer

For en velfungerende screening er det hensigtsmæssigt, at kvinderne modtager hurtigt svar på undersøgelsen. Derfor er rekommandationen også, at >95% modtager svar inden 10 arbejdsdage. Såfremt der forventes, at der er længere svartid end dette, anbefales at dette oplyses i invitationsbrevet.

I Region Nordjylland og Region Hovedstaden skyldes den manglende indikatoropfyldelse kapacitetsproblemer. Der er mangel på mammaradiologer, og der screenes overvejende på overarbejde. Patienterne med symptomer, der kan give mistanke om kræft, prioriteres fremfor screeningsvurderinger.

Det anbefales at intensivere rekruttering og uddannelsen af mammaradiologer, at IT-problemer løses og at screeningen skal indgå som et arbejdsområde på lige vilkår med de kliniske mammografier.

Vurdering af indikator

Indikatoren er vigtig og bibeholdes.

Indikator 11 måler på, hvor mange af de kvinder, der får et anormalt screeningssvar, får foretaget en diagnostisk undersøgelse (klinisk mammografi) indenfor 60 dage fra datoen for screeningssvar. Det forudsættes, at alle kvinder med anormalt screeningssvar er indkaldt til klinisk udredning.

Beregningsregler

Indikatortype: Proces

Indikatorformat: Andel

Tæller: Antal kvinder der indgår i nævneren og som får foretaget en klinisk mammografi indenfor 60 dage efter dato for screeningssvar.

Nævner: Antal kvinder der får et anormalt svar ved mammografiscreeningen.

Ekskluderede: Dato for invitation og/eller bookingdato fejlbehæftet; Ikke nok opfølgningstid; Ikke deltaget i screening; Intet anormalt screeningssvar.

Uoplyste: Manglende svardato.

Udviklingsmål: Ikke fastlagt.

Datagrundlag

Datagrundlaget for opgørelse af indikator 11 (diagnostisk udredning indenfor 60 dage) modsvarer personer indkaldt til supplerende diagnostisk på baggrund af et anormalt screeningsresultat og udgør 5.696 kvinder (tæller indikator 4: Genindkaldelse). Det var ikke muligt at identificere svardatoen for 82 af kvinderne og for tre kvinder var screeningsresultatet ukendt, (1%). Disse kvinder er udeladt af opgørelsen (uoplyst). Grundt manglende oplysninger om mammografi i Region Midtjylland skal regions resultater for 2024 tolkes med forbehold.

Resultater

Af de inkluderede 5.696 kvinder fik 5.635 (98,9%) foretaget deres diagnostiske undersøgelse senest 60 dage efter svar på screeningen og der med var udviklingsmålet nået på landsplan. Region Nordjylland (93,1%) var længst fra udviklingsmålet. Andelen på landsplan har været opfyldt siden 2015, dog med enkelte regionale udsving hen over årene.

Supplerende opgørelse:

Blandt kvinder med tidligere brystkræft får 98,6% af genindkaldte kvinder diagnostisk undersøgelse indenfor 60 dage på landsplan, og alle regioner nåede udviklingsmålet i 2024.

Diskussion og implikationer

Formålet med mammografiscreeningsprogrammet er at reducere brystkræftdødeligheden.

En forudsætning for at screeningsprogrammet kan bidrage til dette er, at kvinder med anormalt screeningssvar også kommer til efterfølgende udredning og evt. behandling.

Det er positivt at andelen af kvinder, som får foretaget supplerende udredning efter anormalt screeningssvar indenfor 60 dage forbliver på et højt niveau, i år 98,9 % nationalt. Udviklingsmålet er nået i alle regioner med undtagelse af Region Nordjylland, som i år ligger på 93,1 %, men med et stort antal uoplyste (i alt 73). I 2023 og 2022 har Region Nordjylland nået udviklingsmålet med hhv. 98,1% og 97,4 %.

Der kan være flere årsager til at en kvinde ikke tager imod tilbud om udredning indenfor 2 måneder fra anormalt screeningssvar, f.eks. konkurrerende sygdom eller andre personlige forhold. Derfor synes en 100 % målopfyldelse ikke er realistisk, men en opmærksomhed på evt. årsag til udeblivelse hos den enkelte kvinde er relevant, så eventuelle forhindringer for at komme til udredning kan afklares.

Vurdering af indikator

Indikator og standard bør bibeholdes.