Antal operationer

I perioden 1. april 2024 til 31. marts 2025 blev der i Danmark udført 15.092 primære knæalloplastikker (14.730 i den forudgående periode) og 1.531 revisioner (1.323). Det er på samme høje niveau som sidste år og markerer igen det højeste antal årlige operationer i registerets historie. Udviklingen tyder på, at vi har nået et nyt plateau for aktivitetsniveauet, som sundhedsvæsenet samlet skal håndtere. Der ses ikke et fald i aktiviteten, som kunne være forventet, hvis de høje tal blot skyldtes afvikling af pukler efter covid-19 og strejke. På trods af et fortsat og stigende fokus i alle regioner på, at patienter skal gennemgå konservative behandlingstiltag før operation, er antallet af indgreb steget i samtlige regioner sammenlignet med året før.

Derimod er antallet af operationer udført på privathospitaler faldet til 4.303 (28,5 %) mod 5.349 (36,3 %) i den forudgående periode.

Komplethed

Kompletheden af indberetninger er fortsat 97 % for primære operationer og 95 % for revisioner, med mange afdelinger på 100 %. Det er et meget tilfredsstillende resultat. Der er dog igen enkelte afdelinger (to offentlige og to private) med utilfredsstillende lav indberetning, og disse vil blive kontaktet med henblik på en handleplan for at sikre opfyldelse af indberetningskravet.

Indikatorerne

I den aktuelle opgørelsesperiode rapporteres følgende kvalitetsindikatorer: genindlæggelse <30 dage (1A og 1B), revision <1 år (2A og 2B), revision <2 år (3A og 3B) og revision <5 år (4A og 4B) efter henholdsvis primær TKA og medial UKA. Hertil kommer en procesindikator (5), der angiver andelen af mediale UKA, samt tre nye indikatorer: brisement inden for 1 år efter TKA og medial UKA (6A og 6B) samt infektion inden for 1 år efter TKA (7). Vi forventer at kunne tilføje infektion inden for 1 år efter medial UKA i næste årsrapport. For alle kvalitetsindikatorer gælder, at udviklingsmålene er baseret på tre års gennemsnitsdata for hele landet.

For indikator 1A og 1B ses fortsat meget tilfredsstillende resultater, med stabil genindlæggelsesrate for TKA og fald for medial UKA. Efter TKA genindlægges 3,0% <30 dage og 1,3% efter medial UKA. Den lavere rate for medial UKA er velkendt og afspejler dels lavere morbiditet ved indgrebet, dels potentielle forskelle i patientpopulationerne. Resultaterne er særligt bemærkelsesværdige i lyset af de fortsat faldende indlæggelsestider og den stigende anvendelse af ambulant kirurgi.

For revisionsraterne (indikator 2-4) ses fortsat en klar tendens til, at resultaterne for TKA og medial UKA nærmer sig hinanden. Der er en mindre stigning i 1-års revisionsraterne for både TKA og UKA, men både 2- og 5-års rater er faldende. Særligt positivt er det, at 5-års revisionsraten for medial UKA for tredje år i træk er faldet, nu til 4,7%, hvilket afspejler en vedvarende sund udvikling i anvendelsen af medial UKA. Forskellene mellem TKA og medial UKA afspejles også i årsagerne til revision. Disse fremgår ikke direkte af årsrapporten, men er centrale for tolkningen af revisionsraterne og vil blive analyseret nærmere i de kommende år.

Andelen af primære knæalloplastikker udført som medial UKA er fortsat stigende og udgør nu 34,5% (30,5% sidste periode). Kun fem afdelinger ligger under 20%, mens 15 afdelinger nu udfører mere end 40% (indikator 5). Da der er dokumenteret sammenhæng mellem en andel over 20% og lavere revisionsrate, vurderes denne udvikling som positiv. Den stigende andel af afdelinger med meget højt UKA-volumen (>40%) bør også følges tæt fremover, så vi sikrer, at kvaliteten fortsat forbliver høj.

Indikator 6A og 6B angiver andelen af patienter, der får foretaget brisement under bedøvelse på grund af nedsat bevægelighed. Raten er 3,5% efter TKA og 0,3% efter medial UKA. Forskellen kan dels afspejle den lettere rekonvalescens efter UKA, dels en mere kompleks artrosemønster og dårligere præoperativ bevægelighed hos patienter, der tilbydes TKA. Da det er vanskeligt at fastsætte et realistisk udviklingsmål for denne indikator, angives ingen målværdi.

Indikator 7 omhandler infektion efter TKA. Risikoen er nu 1,5% (mod 1,0% i forrige periode) med variationer mellem afdelinger og regioner. Særligt i Region Sjælland ses en markant stigning til 3%, hvor alle afdelinger har haft en stigende infektionsrate gennem de seneste tre år. Afdelingerne bør derfor nøje følge egne data og gennemføre interne audits. Selvom infektion er en sjælden komplikation, er den alvorlig for patienterne, og det stigende antal operationer betyder, at flere infektioner skal håndteres årligt. Dette har væsentlig betydning for kapaciteten på de afdelinger, der behandler infektioner, og understreger nødvendigheden af tæt monitorering både regionalt og på afdelingsniveau.

Revisioner

Som en naturlig følge af det stigende antal primære knæalloplastikker ses også en stigning i antallet af revisioner. I opgørelsesperioden 2024-2025 blev der udført 1.531 revisioner mod 1.323 året før og 1.195 i 2022 – en samlet stigning på 28% over tre år. Revisioner er generelt mere ressourcekrævende end primæroperationer, med længere operationstid, indlæggelse og betydelige omkostninger for sundhedsvæsenet. De beslaglægger en væsentlig del af kapaciteten, især på de dedikerede revisionsafdelinger i offentligt regi, som varetager mange og komplekse indgreb.

Fem offentlige afdelinger udfører nu over 100 revisioner årligt, mens 13 afdelinger foretager færre end 30 (heraf fem offentlige og otte private). Hvorvidt et lavt revisionsvolumen er hensigtsmæssigt, er usikkert, da revisionskirurgi adskiller sig væsentligt fra primær kirurgi og stiller store krav til kirurgisk erfaring samt intra- og perioperativt set-up. Revisionstyperne varierer dog betydeligt, og rapporten skelner aktuelt ikke mellem store og mindre revisioner. Som led i den fremadrettede kvalitetsudvikling ønsker vi derfor at kunne differentiere revisionsomfanget tydeligere samt indføre en indikator for re-revisionsrisiko.

Det er veldokumenteret, at risikoen for re-revision er størst ved infektiøse revisioner. Som noget nyt kan vi nu vise re-revisionsrisikoen separat for infektiøse revisioner opdelt på bløddelsrevision og linerskift (DAIR), 2-stadie revision og 1-stadie revision. Alle tre strategier er forbundet med høje 2- og 5-års re-revisionsrater, hvilket afspejler kompleksiteten ved behandling af infektion. Selvom der ikke er lang tradition for 1-stadie revisioner, viser de udførte indgreb en lavere risiko for re-revision end de to øvrige strategier. Dette er positivt, men forskellene vil være påvirket af betydelige bias fra patientrelaterede faktorer, som der ikke kan justeres for. Det er alligevel væsentligt, at vi nu har et mere nuanceret billede af, hvad der kan forventes ved revisionskirurgi udført på infektionsindikation.

Konklusion

Årets resultater viser samlet set, at kvaliteten af behandlingen er høj, og at den fokuserede kvalitetsudvikling har haft effekt. Dette er særligt væsentligt i lyset af det store antal patienter, der årligt behandles med knæalloplastik. Der er dog fortsat områder med potentiale for forbedring, og afdelinger og regioner bør derfor gennemgå egne data nøje. Opfyldes udviklingsmålene for kvalitetsindikatorerne ikke, bør der iværksættes audit med fokus på årsager og mulige forbedringstiltag – især hvis utilfredsstillende resultater gentages over flere år.

* Når der skrives’2024’ gøres opmærksom på at årstallet dækker indberetningsåret: 1. april 2024 til 31. marts 2025

Datagrundlag og beregningsregler

Indikatoren er beregnet på følgende måde:

Nævner: Alle primære total knæalloplastikker (TKA) indsat pga. primær artrose, registreret i DKR, udført i opgørelsesperioden (aktuelle år ) og udskrevet efter operation ifølge LPR.

Tæller: Antal primære total knæalloplastikker (TKA) indsat pga. primær artrose, registreret i DKR, udført i opgørelsesperioden (aktuelle år ) og genindlagt tidligst dagen efter og senest 30 dage efter udskrivningsdato med en varighed af mindst 2 dage ifølge LPR (uanset årsag). Indlæggelser er i LPR defineret som en kontakt med fysisk fremmøde med en varighed > 12 timer. Kontakter med <4 timer fra slut til start sammenkobles jf. SDS teknikergruppe algoritme.

Uoplyst: Patienter, der ikke findes i CPR-registeret.

Resultater

I indikatortabelen ses, at andelen af genindlæggelser for patienter med primær TKA indsat pga. primær artrose på landsplan er 3 % i aktuelle år (01.04.2024 - 31.03.2025).

Region Hovedstaden og Region Sjælland har over tid haft flere genindlæggelser sammenlignet med de øvrige regioner, og den regionale variation spænder fra 1,9 % i Region Midtjylland til 4,3 % i Region Hovedstaden. Variationen er dog mindre i den aktuelle opgørelsesperiode end tidligere.

Også på afdelingsniveau er der variation både mellem afdelinger og på enkelte afdelinger over tid. Flere hospitaler vest for Storebælt skiller sig positivt ud, med lave andele og antal genindlæggelser.

Af funnelplottet ses, at Amager og Hvidovre hospital (8,1 %), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (7,4 %), Nykøbing Falster (5,3 %), Sygehus Sønderjylland (5,3 %) og Aalborg (6,9 %) afviger fra udvikllingsmålet, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring udviklingsmålet.

Diskussion og implikationer

Genindlæggelsesraten for TKA i den nuværende årsrapport er 3 % og uden ændring fra den forrige årsrapport. Raten er fortsat 0.2% fra det satte udviklingsmål. Det er sandsynligt, at raten kan reduceres yderligere, hvis genindlæggelsesdiagnoserne fortsat bliver underkastet en detaljeret undersøgelse. Flere af de registrerede genindlæggelser kan muligvis ikke direkte relateres til den netop overståede knæoperation, men de er inkluderet i indikatoren, hvilket kan give et forvrænget billede af situationen.

De regionale og afdelingsmæssige forskelle i genindlæggelsesrater synes at være mere et resultat af forskelle i patientdemografi snarere end en afspejling af variationer i kvaliteten af den udførte operation. For eksempel kan regioner eller hospitaler, der behandler en højere andel af patienter med komorbiditeter eller mere komplekse medicinske tilstande, opleve højere genindlæggelsesrater.

Styregruppen vurderer, at de nationale genindlæggelsesrater for TKA stadig er tilfredsstillende, især i lyset af den faldende indlæggelsesvarighed og den stigende anvendelse af sammendagskirurgi, som generelt kan bidrage til en højere effektivitet og hurtigere patientgennemstrømning.

Anbefalinger

• Afdelinger og hospitaler bør fortsætte med at udføre audit og nøje vurdere deres praksis, hvis kvalitetsindikatoren for genindlæggelser ikke opfyldes. Dette kan hjælpe med at identificere og adressere specifikke faktorer, der kan bidrage til unødvendige genindlæggelser.

• Uanset om kvalitetsindikatoren opfyldes, anbefales det også at gennemføre regelmæssige audit som en del af det lokale kvalitetsarbejde. Dette vil fremme et åbent og lærende miljø inden for knæalloplastik kirurgi i Danmark, hvor erfaringer kan deles, og praksis kan forbedres kontinuerligt.

Vurdering af indikatoren

Styregruppen vurderer, at indikatoren er relevant og anvendelig. Det er fortsat vigtigt at vurdere, om den nuværende metode til at måle genindlæggelser giver et retvisende billede af kvaliteten af TKA-operationer.

Datagrundlag og beregningsregler

Indikatoren er beregnet på følgende måde:

Nævner: Alle primære mediale unikomparmentelle knæalloplastikker (UKA) indsat pga. primær artrose, registreret i DKR, udført i opgørelsesperioden (aktuelle år) og udskrevet efter operation ifølge LPR.

Tæller: Antal primære mediale unikomparmentelle knæalloplastikker (UKA) indsat pga. primær artrose, registreret i DKR, udført i opgørelsesperioden (aktuelle år) og genindlagt tidligst dagen efter og senest 30 dage efter udskrivningsdato med en varighed af mindst 2 dage ifølge LPR (uanset årsag). Indlæggelser er i LPR defineret som en kontakt med fysisk fremmøde med en varighed > 12 timer. Kontakter med <4 timer fra slut til start sammenkobles jf. SDS teknikergruppe algoritme.

Uoplyst: Patienter, der ikke findes i CPR-registeret.

Resultater

Andelen af genindlæggelser for patienter med primær medial UKA indsat pga. primær artrose er på landsplan 1,3 % i aktuelle år (01.04.2024 - 31.03.2025). Trendgrafen viser, at andelen af genindlæggelser har ligget stabilt for denne patientgruppe.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har en højere andel genindlæggelser for denne patientgruppe. Der er dog tale om få genindlæggelser – selv på regionsniveau.

På afdelingsniveau er der variation mellem afdelinger og over tid. På funnelplottet er der ingen hospitaler der afviger fra udviklingsmålet, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring udviklingsmålet.

Vurderingen af kvaliteten er statistisk usikker, hvis et lavt antal operationer er udført på det enkelte hospital.

Diskussion og implikationer

Genindlæggelsesraten for UKA i den nuværende årsrapport er 1,3 %, hvilket repræsenterer et fald på 0,4 % sammenlignet med sidste årsrapport. Raten vurderes generelt som lav og er nu under det satte udviklingsmål. Det er fortsat sandsynligt, at raten kan reduceres yderligere, hvis genindlæggelsesdiagnoserne fortsat gennemgås nøje. Flere af de registrerede genindlæggelser kan muligvis ikke direkte relateres til den netop overståede knæoperation, men de er inkluderet i indikatoren, hvilket kan give et forvrænget billede af situationen.

De regionale og afdelingsmæssige forskelle i genindlæggelsesrater synes at være mere et resultat af forskelle i patientdemografi snarere end en afspejling af variationer i kvaliteten af den udførte operation. For eksempel kan regioner eller hospitaler, der behandler en højere andel af patienter med komorbiditeter eller mere komplekse medicinske tilstande, opleve højere genindlæggelsesrater.

Styregruppen vurderer, at de nationale genindlæggelsesrater for UKA er tilfredsstillende, især i lyset af den faldende indlæggelsesvarighed og den stigende anvendelse af sammendagskirurgi, som generelt kan bidrage til en højere effektivitet og hurtigere patientgennemstrømning.

Anbefalinger

• Afdelinger og hospitaler bør fortsætte med at udføre audit og nøje vurdere deres praksis, hvis kvalitetsindikatoren for genindlæggelser ikke opfyldes. Dette kan hjælpe med at identificere og adressere specifikke faktorer, der kan bidrage til unødvendige genindlæggelser.

• Uanset om kvalitetsindikatoren opfyldes, anbefales det også at gennemføre regelmæssige audit som en del af det lokale kvalitetsarbejde. Dette vil fremme et åbent og lærende miljø inden for knæalloplastik kirurgi i Danmark, hvor erfaringer kan deles, og praksis kan forbedres kontinuerligt.

Vurdering af indikatoren

Styregruppen vurderer, at indikatoren er relevant og anvendelig. Det er fortsat vigtigt at vurdere, om den nuværende metode til at måle genindlæggelser giver et retvisende billede af kvaliteten af UKA-operationer.

Datagrundlag og beregningsregler

Nævner: Alle primære total knæalloplastikker (TKA) udført i opgørelsesperioden (aktuelle år) og registreret i DKR.

Tæller: Alle primære total knæalloplastikker (TKA) udført i opgørelsesperioden (aktuelle år) og revideret (dvs. implantat fjernet, udskiftet eller tilføjet) indenfor 365 dage ifølge DKR.

Uoplyst: Patienter, der ikke findes i CPR-registeret.

Resultater

På landsplan blev 1,8 % af patienterne med primær TKA, som blev opereret i aktuelle opgørelsesperiode (01.04.2023 - 31.03.2024), revideret indenfor 365 dage. Af trendgrafen ses, at revisionsraten for denne patientgruppe det første postoperative år på landsplan har ligget relativt stabilt de sidste år. På regionsniveau er variationen fra 1,4 % i Region Syddanmark til 3,6 % i Region Sjælland. På afdelingsniveau er der variation mellem afdelinger og over tid. Dog ses af funnelplottet, at Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse (3,9 %) og Regionshospitalet Randers (3,8 %) afviger fra udviklingsmålet, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring udviklingsmålet.

Diskussion og implikationer

Indikator 2a og 2b

På landsplan er re-operationsraten for TKA 1,8%, mens den for UKA er 2,4%. Ifølge den forrige årsrapport var disse rater henholdsvis 1,5% og 1,9%. Raterne ligger nu, for både TKA og UKA, over de satte udviklingsmål.

De observerede forskelle mellem TKA og UKA stemmer overens med eksisterende litteratur, som traditionelt baserer sig på registerdata. Det er vigtigt at udvise forsigtighed ved direkte sammenligning af revisionsraterne for TKA og UKA, da det er dokumenteret, at revision af en UKA ofte udføres tidligere, da den betragtes som en mindre kompleks operation sammenlignet med TKA.

Det anbefales, at der gennemføres audit, uanset om kvalitetsindikatorerne er opfyldt, som en del af det lokale kvalitetsarbejde. Dette vil fremme et åbent og læringsfokuseret miljø inden for knæalloplastikkirurgi i Danmark.

Vurdering af Indikatoren

Styregruppen vurderer, at indikatorerne er relevante og velfunderede, idet opdelingen afspejler betydningsfulde og relevante forskelle mellem TKA og UKA. Det anses for sandsynligt, at afdelingerne fortsat vil have gavn af denne opdeling i deres fremadskuende kvalitetsarbejde.

Datagrundlag og beregningsregler

Nævner: Alle primære medial unikomparmentelle knæalloplastikker (UKA) udført i opgørelsesperioden (aktuelle år) og registreret i DKR.

Tæller: Alle primære medial unikomparmentelle knæalloplastikker (UKA) udført i opgørelsesperioden (aktuelle år) og revideret (dvs. implantat fjernet, udskiftet eller tilføjet) indenfor 365 dage ifølge DKR.

Uoplyst: Patienter, der ikke findes i CPR-registeret.

Resultater

På landsplan blev 2,4 % af patienterne med primær medial UKA, som blev opereret i aktuelle opgørelsesperiode (01.04.2023 - 31.03.2024), revideret indenfor 365 dage. Af trendgrafen ses, at revisionsraten for denne patientgruppe det første postoperative år på landsplan har ligget relativt stabilt de sidste år. På regionsniveau er variationen fra 0,8 % i Region Nordjylland til 4,5 % i Region Sjælland som ligger over landsgennemsnittet. På afdelingsniveau er der variation mellem afdelinger og over tid. Dog ses af funnelplottet, at ingen afdelinger afviger fra standarden, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring standarden.

Diskussion og implikationer

Indikator 2a og 2b

På landsplan er re-operationsraten for TKA 1,8%, mens den for UKA er 2,4%. Ifølge den forrige årsrapport var disse rater henholdsvis 1,5% og 1,9%. De observerede forskelle mellem TKA og UKA stemmer overens med eksisterende litteratur, som traditionelt baserer sig på registerdata. Det er vigtigt at udvise forsigtighed ved direkte sammenligning af revisionsraterne for TKA og UKA, da det er dokumenteret, at revision af en UKA ofte udføres tidligere, da den betragtes som en mindre kompleks operation sammenlignet med TKA.

Det anbefales, at der gennemføres audit, uanset om kvalitetsindikatorerne er opfyldt, som en del af det lokale kvalitetsarbejde. Dette vil fremme et åbent og læringsfokuseret miljø inden for knæalloplastikkirurgi i Danmark.

Vurdering af Indikatoren

Styregruppen vurderer, at indikatorerne er relevante og velfunderede, idet opdelingen afspejler betydningsfulde og relevante forskelle mellem TKA og UKA. Det anses for sandsynligt, at afdelingerne fortsat vil have gavn af denne opdeling i deres fremadskuende kvalitetsarbejde.

Datagrundlag og beregningsregler

Nævner: Alle primære total knæalloplastikker (TKA) udført i opgørelsesperioden (aktuelle år) og registreret i DKR.

Tæller: Alle primære total knæalloplastikker (TKA) udført i opgørelsesperioden (aktuelle år), registreret i DKR og revideret (dvs. implantat fjernet, udskiftet eller tilføjet) inden for 2 år ifølge DKR.

Uoplyst: Patienter, der ikke findes i CPR-registeret.

Resultater

På landsplan blev 2,5 % af patienterne med primær TKA, opereret i aktuelle år (01.04.2022 - 31.03.2023), revideret indenfor to år. Trendgrafen viser et stabilt niveau på landsplan, samt en del variation både mellem regionerne og over tid. På regionsniveau er variationen fra 1,3 % i Region Nordjylland til 3,5 % i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Region Hovedstaden og Region Sjælland ligger over landsgennemsnittet. På afdelingsniveau er der variation mellem afdelinger og over tid. Dog ses af funnelplottet, at ingen afdelinger afviger fra udviklingsmålet, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring udviklingsmålet.

Diskussion og implikationer

Indikator 3a og 3b

På landsplan er re-operationsraten inden for 2 år for TKA 2,5%, mens den for UKA er 3,3%. Ifølge den forrige årsrapport var raterne på henholdsvis 2,7% og 3,9%. Begge rater ligger positivt under de satte udviklingsmål. På trods af et fald i begge grupper afspejler den dokumenterede tendens, at UKA oftere revideres tidligere end TKA, da UKA revision betragtes som en mindre kompleks operation.

Vurdering af Indikatoren

Styregruppen vurderer, at re-operationsraterne for både TKA og UKA inden for 2 år er inden for et acceptabelt niveau, men opfordrer til fortsat fokus på kvalitetsforbedring. Regelmæssige audit bør gennemføres for at identificere faktorer, der kan påvirke disse rater, med det formål at reducere dem yderligere, hvor det er muligt.

Særlig opmærksomhed bør rettes mod at forstå de kliniske beslutningsprocesser, der fører til revisioner af UKA, for at kunne identificere, om der er specifikke patientgrupper eller operative teknikker, der kræver yderligere tilpasning eller opfølgning. Dette vil kunne styrke den kliniske praksis og forbedre patientresultaterne på tværs af Danmark.

Datagrundlag og beregningsregler

Nævner: Alle primære medial unikomparmentelle knæalloplastikker (UKA) udført i opgørelsesperioden (aktuelle år) og registreret i DKR.

Tæller: Alle primære medial unikomparmentelle knæalloplastikker (UKA) udført i opgørelsesperioden (aktuelle år), registreret i DKR og revideret (dvs. implantat fjernet, udskiftet eller tilføjet) inden for 2 år ifølge DKR.

Uoplyst: Patienter, der ikke findes i CPR-registeret.

Resultater

På landsplan blev 3,3 % af patienterne med primær medial UKA, opereret i aktuelle periode (01.04.2022 - 31.03.2023), revideret indenfor to år. På regionsniveau er variationen fra 2,0 % i Region Midtjylland til 6 % i Region Sjælland. Af funnelplottet ses, at alle opfylder udviklingsmålet, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring udviklingsmålet. Vurderingen af kvaliteten er statistisk usikker, hvis et lavt antal operationer er udført på det enkelte hospital.

Diskussion og implikationer

Indikator 3a og 3b

På landsplan er re-operationsraten inden for 2 år for TKA 2,5%, mens den for UKA er 3,3%. Ifølge den forrige årsrapport var raterne på henholdsvis 2,7% og 3,9%. Begge rater ligger positivt under de satte udviklingsmål. På trods af et fald i begge grupper afspejler den dokumenterede tendens, at UKA oftere revideres tidligere end TKA, da UKA revision betragtes som en mindre kompleks operation.

Vurdering af Indikatoren

Styregruppen vurderer, at re-operationsraterne for både TKA og UKA inden for 2 år er inden for et acceptabelt niveau, men opfordrer til fortsat fokus på kvalitetsforbedring. Regelmæssige audit bør gennemføres for at identificere faktorer, der kan påvirke disse rater, med det formål at reducere dem yderligere, hvor det er muligt.

Særlig opmærksomhed bør rettes mod at forstå de kliniske beslutningsprocesser, der fører til revisioner af UKA, for at kunne identificere, om der er specifikke patientgrupper eller operative teknikker, der kræver yderligere tilpasning eller opfølgning. Dette vil kunne styrke den kliniske praksis og forbedre patientresultaterne på tværs af Danmark.

Datagrundlag og beregningsregler

Nævner: Alle primære total knæalloplastikker (TKA) udført i opgørelsesperioden (aktuelle år) og registreret i DKR.

Tæller: Alle primære total knæalloplastikker (TKA) udført i opgørelsesperioden (aktuelle år), registreret i DKR og revideret (dvs. implantat fjernet, udskiftet eller tilføjet) inden for 5 år ifølge DKR.

Uoplyst: Patienter, der ikke findes i CPR-registeret.

Resultater

På landsplan blev 3,8 % af patienterne med primær TKA, som blev opereret i aktuelle år (01.04.2019 - 31.03.2020) revideret indenfor fem år. På regionsniveau er variationen fra 2,3 % i Region Midtjylland til 5,5 % i Region Sjælland. Af funnelplottet ses, at Aleris Hospitaler, Ringsted (10,8 %) falder uden for udviklingsmålet, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring udviklingsmålet.

Vurderingen af kvaliteten er statistisk usikker, hvis et lavt antal operationer er udført på det enkelte hospital.

Diskussion og implikationer

Indikator 4a og 4b

Revisionsraterne for TKA og UKA er henholdsvis 3,8% og 4,7%. Revisionsraten for TKA forbliver næsten uændret, mens revisionsraten for UKA er faldet fra 5,8 % til 4,7 % sammenlignet med den forrige årsrapport. Dette afspejler formentlig en tiltagende erfaring med proceduren samt indikation for revision af UKA. Begge revisionsrater ligger positivt under de satte udviklingsmål.

Den observerede forskel mellem TKA og UKA stemmer overens med eksisterende litteratur, der traditionelt har taget udgangspunkt i registerdata. Generelle bemærkninger, som kan belyse forskelle i revisionsraterne mellem TKA og UKA, kan findes i kommentarerne vedrørende indikatoren for 1-års revisionsrater for begge procedurer. Det er vigtigt at være forsigtig med direkte sammenligninger af revisionsraterne for TKA og UKA.

Vurdering af Indikatoren

Styregruppen vurderer, at re-operationsraterne for både TKA og UKA inden for 5 år er indenfor et acceptabelt niveau, men opfordrer til fortsat fokus på kvalitetsforbedring. Afdelinger, der udfører UKA-procedurer, opfordres til fortsat at prioritere, at personalet når det anbefalede årlige volumen. Regelmæssige audit bør gennemføres for at identificere faktorer, der kan påvirke disse rater, med det formål at reducere dem yderligere, hvor det er muligt.

Særlig opmærksomhed bør rettes mod at forstå de kliniske beslutningsprocesser, der fører til revisioner af UKA, for at kunne identificere, om der er specifikke patientgrupper eller operative teknikker, der kræver yderligere tilpasning eller opfølgning. Dette vil kunne styrke den kliniske praksis og forbedre patientresultaterne på tværs af Danmark.