I løbet af 2025/2026 omlægges DPCD til at være en ren LPR-baseret database, uden TOPICA indberetningsplatform. Således er DPCD Årsrapport 2024/2025 den sidste årsrapport, som baseres på en klinisk valideret population i DPCD-TOPICA. Med udfasning af TOPICA platformen følger også udfasning af de manuelt indtastede variable, som fx behandlingsintention for den kirurgiske og onkologiske behandling. Disse data vil i forbindelse med omlægningen søges inkluderet i den nye rent LPR-baserede database via gældende SKS-koder i Landspatientregisteret.
Detaljeret beskrivelse af Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD):
https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-pancreas-cancer-database-dpcd/, hvor der kan læses mere om dokumentation, indberetning og resultater. Her findes også kontaktoplysninger, hvis der er spørgsmål eller kommentarer vedr. databasen.
Vedrørende anvendelse af # i årsrapportens tabeller (offentliggjort version):
For at følge de almindelige regler knyttet til offentliggørelse af personhenførbare helbredsoplysninger er det besluttet ikke at offentliggøre resultater med 1 eller 2 patientforløb. Resultater med 1 eller 2 patientforløb i tæller eller nævner er derfor erstattet med # i årsrapportens tabeller.
| Uoplyst | Indikatoropfyldelse | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Indikator | Udviklingsmål | % | Andel (95% CI) | Andel | Andel | Andel |
| 01.07.2024 - 30.06.2025 | 2023/24 | 2022/23 | 2021 | |||
| Indikator Ib: Planlagt resektion gennemført | ≥ 80 | 0 | 88 (83-92) | 87 | 87 | 82 |
| Indikator IIc: Andel R0+R1 resektioner | ≥ 95 | 0 | 99 (97-100) | 99 | 99 | 100 |
| Indikator IIIa: Overlevelse resektion 30d | ≥ 98 | 0 | 98 (96-100) | 98 | 99 | 100 |
| 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020 | |||
| Indikator IIIb: Overlevelse resektion 1 år | ≥ 70 | 0 | 82 (77-87) | 77 | 81 | 79 |
| 01.07.2024 - 30.06.2025 | 2023/24 | 2022/23 | 2021 | |||
| Indikator IV: Pallierende og flerstof kemoterapi | 0 | 84 (81-88) | 82 | 79 | 76 | |
| 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020 | |||
| Indikator V: Adjuverende kemoterapi 12 uger | 0 | 58 (51-65) | 63 | 62 | 61 | |
Nævnerpopulationen for opgørelse i 2024/2025 er 264 patientforløb, hvor behandlingsintentionen er kurativ, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2024/2025. Patientens første operation inkluderes. Forløb, hvor resektion kan gennemføres, opfylder tællerkriteriet. Bemærk at datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=19), hvorfor estimatet skal fortolkes med forbehold. Datakompletheden er på 100%.
På landsplan i 2024/2025 er udviklingsmålet på ≥80% opnået for Indikator Ib med en andel på 88% (95%CI: 83%-92%).
På hospitalsniveau i 2024/2025 er udviklingsmålet opnået for alle hospitaler. Andelen af resektioner med kurativ behandlingsintention, der gennemføres, varierer i 2024/25 fra 86% ved Rigshospitalet til 90% ved Aarhus Universitetshospital. Alle hospitaler ligger således pænt over udviklingsmålet på ≥80%.
Over tid fra 2016/17 til 2024/2025 ses mindre variation omkring udviklingsmålet for alle fire hospitaler. Ingen af de fire hospitaler udviser tegn til systematisk afvigelse i negativ retning. Den observerede variation over tid og mellem afdelinger vurderes forenelig med tilfældige udsving, og frem mod 2025 konvergerer hospitalerne mod et højere måltal og der ses en svagt stigende trend.
Bedømmelse af resektabilitet ved pancreascancer er vanskeligt. Rene eksplorative indgreb kan derfor ikke undgås. Det tilstræbes i Danmark, at de eksplorative indgreb udgør maksimalt 20%. Dette svarer til data fra nationale data fra Italien og Holland (1, 2), hvor det dog i Italien kun var høj-volumen centre, der kom ned på 25% eksplorative indgreb.
(1) Overuse of surgery in patients with pancreatic cancer. A nationwide analysis in Italy. Balzano G, Capretti G, Callea G, Cantù E, Carle F, Pezzilli R. HPB (Oxford). 2016 May;18(5):470-8
(2) Impact of time interval between multidisciplinary team meeting and intended pancreatoduodenectomy on oncological outcomes. Steen MW, van Rijssen LB, Festen S, Busch OR, Groot Koerkamp B, van der Geest LG, de Hingh IH, van Santvoort HC, Besselink MG, Gerhards MF; Dutch Pancreatic Cancer Group. BJS Open. 2020 Oct;4(5):884-892
Det er tilfredsstillende, at indikatoren er opfyldt for alle centre. Indikatoren har generelt være opfyldt over tid. Indikator Ib kræver oplysninger om behandlingsintention. Dette har været manuelt indtastet. Ved overgang til en ren registerbaseret database forsvinder muligheden for manuel indtastning. I forbindelse med omlægning vil muligheden for at tilkoble intentionskodning til behandlingskodning blive undersøgt, så indikatoren fortsat kan opgøres. Hvis der ikke findes mulighed for intentionskodning, vil indikatoren udgå fremadrettet.
Indikatortabel, Indikator Ib
Andel af patienter hvor planlagt resektion af tumor gennemføres.
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 80% | Tæller/ | antal | 01.07.2024 - 30.06.2025 | 2023/24 | 2022/23 | 2021/22 | |||
| opnået | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
| Danmark | Ja | 232 / 264 | 0 (0) | 88 | (83-92) | 226 / 260 | 87 | 87 | 82 |
| Rigshospitalet | Ja | 95 / 110 | 0 (0) | 86 | (79-92) | 101 / 116 | 87 | 87 | 83 |
| Odense Universitetshospital | Ja | 75 / 85 | 0 (0) | 88 | (79-94) | 61 / 68 | 90 | 82 | 82 |
| Aarhus Universitetshospital | Ja | 45 / 50 | 0 (0) | 90 | (78-97) | 44 / 52 | 85 | 90 | 79 |
| Aalborg Universitetshospital | Ja | 17 / 19 | 0 (0) | 89 | (67-99) | 20 / 24 | 83 | 96 | 85 |
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 80% | Tæller/ | antal | 01.07.2024 - 30.06.2025 | 2023/24 | 2022/23 | 2021/22 | |||
| opnået | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
| Danmark | Ja | 232 / 264 | 0 (0) | 88 | (83-92) | 226 / 260 | 87 | 87 | 82 |
| Rigshospitalet | Ja | 95 / 110 | 0 (0) | 86 | (79-92) | 101 / 116 | 87 | 87 | 83 |
| Odense Universitetshospital | Ja | 75 / 85 | 0 (0) | 88 | (79-94) | 61 / 68 | 90 | 82 | 82 |
| Aarhus Universitetshospital | Ja | 45 / 50 | 0 (0) | 90 | (78-97) | 44 / 52 | 85 | 90 | 79 |
| Aalborg Universitetshospital | Ja | 17 / 19 | 0 (0) | 89 | (67-99) | 20 / 24 | 83 | 96 | 85 |
Indikatortabel, Indikator Ib
Andel af patienter hvor planlagt resektion af tumor gennemføres.
Nævnerpopulationen for opgørelse i 2024/2025 er 264 patientforløb, hvor behandlingsintentionen er kurativ, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2024/2025. Patientens første operation inkluderes. Forløb, hvor resektion kan gennemføres, opfylder tællerkriteriet. Bemærk at datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=19), hvorfor estimatet skal fortolkes med forbehold. Datakompletheden er på 100%.
På landsplan i 2024/2025 er udviklingsmålet på ≥80% opnået for Indikator Ib med en andel på 88% (95%CI: 83%-92%).
På hospitalsniveau i 2024/2025 er udviklingsmålet opnået for alle hospitaler. Andelen af resektioner med kurativ behandlingsintention, der gennemføres, varierer i 2024/25 fra 86% ved Rigshospitalet til 90% ved Aarhus Universitetshospital. Alle hospitaler ligger således pænt over udviklingsmålet på ≥80%.
Over tid fra 2016/17 til 2024/2025 ses mindre variation omkring udviklingsmålet for alle fire hospitaler. Ingen af de fire hospitaler udviser tegn til systematisk afvigelse i negativ retning. Den observerede variation over tid og mellem afdelinger vurderes forenelig med tilfældige udsving, og frem mod 2025 konvergerer hospitalerne mod et højere måltal og der ses en svagt stigende trend.
Bedømmelse af resektabilitet ved pancreascancer er vanskeligt. Rene eksplorative indgreb kan derfor ikke undgås. Det tilstræbes i Danmark, at de eksplorative indgreb udgør maksimalt 20%. Dette svarer til data fra nationale data fra Italien og Holland (1, 2), hvor det dog i Italien kun var høj-volumen centre, der kom ned på 25% eksplorative indgreb.
(1) Overuse of surgery in patients with pancreatic cancer. A nationwide analysis in Italy. Balzano G, Capretti G, Callea G, Cantù E, Carle F, Pezzilli R. HPB (Oxford). 2016 May;18(5):470-8
(2) Impact of time interval between multidisciplinary team meeting and intended pancreatoduodenectomy on oncological outcomes. Steen MW, van Rijssen LB, Festen S, Busch OR, Groot Koerkamp B, van der Geest LG, de Hingh IH, van Santvoort HC, Besselink MG, Gerhards MF; Dutch Pancreatic Cancer Group. BJS Open. 2020 Oct;4(5):884-892
Det er tilfredsstillende, at indikatoren er opfyldt for alle centre. Indikatoren har generelt være opfyldt over tid. Indikator Ib kræver oplysninger om behandlingsintention. Dette har været manuelt indtastet. Ved overgang til en ren registerbaseret database forsvinder muligheden for manuel indtastning. I forbindelse med omlægning vil muligheden for at tilkoble intentionskodning til behandlingskodning blive undersøgt, så indikatoren fortsat kan opgøres. Hvis der ikke findes mulighed for intentionskodning, vil indikatoren udgå fremadrettet.
Nævnerpopulationen for opgørelse i 2024/25 er 235 patientforløb, hvor der er foretaget resektion af tumor, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2024/25. Patientens første resektion inkluderes. Resektioner, der klassificeres som R0 eller R1, opfylder tællerkriteriet. Datakompletheden er på 100%. Bemærk, at datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital, hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimatet (n=17).
Bemærk, at der for datagrundlaget i denne indikator ikke kræves markering af kurativ behandlingsindikation. Derfor afviger antal resektioner i datagrundlaget for denne indikator fra tællerpopulationen i Indikator Ib.
På landsplan i 2024/25 er udviklingsmålet for Indikator IIc opnået med en andel på 99% (95%CI: 97%-100%). Andelen ligger generelt meget tæt på 100% over perioden 2016 til 2025.
På hospitalsniveau i 2024/25 opnår alle fire hospitaler udviklingsmålet. Andelen af patienter, som får en R0 eller R1 resektion, er generelt tæt på 100% over hele perioden 2016-2025.
Over tid ses en næsten status quo andel R0 eller R1 resektioner tæt på 100% for alle fire hospitaler. Der observeres ingen tegn til udvikling i negativ retning i forhold til udviklingsmålet.
Der er ved pancreascancer ikke nogen overlevelsesgevinst ved ikke-radikal kirurgi. Samtidig er indgrebene forbundne med betydelig morbiditet. Det er derfor meget tilfredsstillende, at ikke-kurative resektioner er så sjældne i Danmark.
De supplerende opgørelser viser pTNM stadiefordelingen for de resecerede patienter i Indikator IIc, stratificeret for behandlende afdeling og udgangspunkt for tumor. Med forbehold for små tal per afdeling ses kun mindre forskel mellem afdelinger i stadium. Sammenholdt med seneste årsrapport er der en del variation indenfor den enkelte afdeling, netop som udtryk for det begrænsede antal patienter.
Med den større fokus på mængde af resektioner vurderes det fortsat relevant at sikre, at mængden af ikke-kurative indgreb holdes lav. Indikatoren har over tid været vedvarende opfyldt og ensartet på landsplan. Derfor vil indikatoren udgå ved overgang til ny database uden manuel indberetning.
Indikatortabel, Indikator IIc
Andel af patienter med R0+R1 resektion af alle patienter med gennemført resektion.
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 95% | Tæller/ | antal | 01.07.2024 - 30.06.2025 | 2023/24 | 2022/23 | 2021/22 | |||
| opnået | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
| Danmark | Ja | 233 / 235 | 0 (0) | 99 | (97-100) | 227 / 229 | 99 | 99 | 100 |
| Rigshospitalet | Ja | 98 / 98 | 0 (0) | 100 | (96-100) | 99 / 101 | 98 | 98 | 100 |
| Odense Universitetshospital | Ja | 73 / 75 | 0 (0) | 97 | (91-100) | 61 / 61 | 100 | 98 | 100 |
| Aarhus Universitetshospital | Ja | 45 / 45 | 0 (0) | 100 | (92-100) | 46 / 46 | 100 | 100 | 100 |
| Aalborg Universitetshospital | Ja | 17 / 17 | 0 (0) | 100 | (80-100) | 21 / 21 | 100 | 100 | 100 |
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 95% | Tæller/ | antal | 01.07.2024 - 30.06.2025 | 2023/24 | 2022/23 | 2021/22 | |||
| opnået | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
| Danmark | Ja | 233 / 235 | 0 (0) | 99 | (97-100) | 227 / 229 | 99 | 99 | 100 |
| Rigshospitalet | Ja | 98 / 98 | 0 (0) | 100 | (96-100) | 99 / 101 | 98 | 98 | 100 |
| Odense Universitetshospital | Ja | 73 / 75 | 0 (0) | 97 | (91-100) | 61 / 61 | 100 | 98 | 100 |
| Aarhus Universitetshospital | Ja | 45 / 45 | 0 (0) | 100 | (92-100) | 46 / 46 | 100 | 100 | 100 |
| Aalborg Universitetshospital | Ja | 17 / 17 | 0 (0) | 100 | (80-100) | 21 / 21 | 100 | 100 | 100 |
Indikatortabel, Indikator IIc
Andel af patienter med R0+R1 resektion af alle patienter med gennemført resektion.
Nævnerpopulationen for opgørelse i 2024/25 er 235 patientforløb, hvor der er foretaget resektion af tumor, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2024/25. Patientens første resektion inkluderes. Resektioner, der klassificeres som R0 eller R1, opfylder tællerkriteriet. Datakompletheden er på 100%. Bemærk, at datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital, hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimatet (n=17).
Bemærk, at der for datagrundlaget i denne indikator ikke kræves markering af kurativ behandlingsindikation. Derfor afviger antal resektioner i datagrundlaget for denne indikator fra tællerpopulationen i Indikator Ib.
På landsplan i 2024/25 er udviklingsmålet for Indikator IIc opnået med en andel på 99% (95%CI: 97%-100%). Andelen ligger generelt meget tæt på 100% over perioden 2016 til 2025.
På hospitalsniveau i 2024/25 opnår alle fire hospitaler udviklingsmålet. Andelen af patienter, som får en R0 eller R1 resektion, er generelt tæt på 100% over hele perioden 2016-2025.
Over tid ses en næsten status quo andel R0 eller R1 resektioner tæt på 100% for alle fire hospitaler. Der observeres ingen tegn til udvikling i negativ retning i forhold til udviklingsmålet.
Der er ved pancreascancer ikke nogen overlevelsesgevinst ved ikke-radikal kirurgi. Samtidig er indgrebene forbundne med betydelig morbiditet. Det er derfor meget tilfredsstillende, at ikke-kurative resektioner er så sjældne i Danmark.
De supplerende opgørelser viser pTNM stadiefordelingen for de resecerede patienter i Indikator IIc, stratificeret for behandlende afdeling og udgangspunkt for tumor. Med forbehold for små tal per afdeling ses kun mindre forskel mellem afdelinger i stadium. Sammenholdt med seneste årsrapport er der en del variation indenfor den enkelte afdeling, netop som udtryk for det begrænsede antal patienter.
Med den større fokus på mængde af resektioner vurderes det fortsat relevant at sikre, at mængden af ikke-kurative indgreb holdes lav. Indikatoren har over tid været vedvarende opfyldt og ensartet på landsplan. Derfor vil indikatoren udgå ved overgang til ny database uden manuel indberetning.
Nævnerpopulationen for opgørelse i 2024/25 er 235 patientforløb, hvor der er foretaget resektion af tumor, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2024/25 (pancreas-, papil- og duodenalcancer under et). Patientens første resektion inkluderes. Patienter, der overlever mindst 30 dage efter resektion, opfylder tællerkriteriet. Datagrundlaget (nævnerpopulationen) på hospitalsniveau er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=17), hvilket medfører betydelig statistisk usikkerhed på estimatet. Datakomplethed er 100%.
Bemærk, at der for datagrundlaget i denne indikator ikke kræves markering af kurativ behandlingsindikation. Derfor afviger antal resektioner i datagrundlaget for denne indikator fra tællerpopulationen i Indikator Ib.
På landsplan i 2024/25 er udviklingsmålet på ≥98% opnået med en andel på 98% (95%CI: 96%-100%). Siden 2015/16 har 30-dages overlevelsen efter resektion ligget omkring udviklingsmålet på ≥98%.
På hospitalsniveau i 2024/25 er udviklingsmålet opnået for 2 ud af 4 hospitaler, men resultaterne ligger generelt pænt omkring eller over ≥98%. Bemærk, at datagrundlaget er meget lavt på n=17 patienter ved Aalborg Universitetshospital. 30-dages overlevelsen efter resektion af tumor varierer i 2024/25 fra 94% ved Aalborg Universitetshospital til 100% ved Rigshospitalet.
På landsplan viser trend grafen en stabilt høj 30-dages overlevelse efter resektion tæt på 100% over hele perioden fra 2011/12 til 2024/25. Rigshospitalet og Odense Universitetshospital har siden 2012/13 ligget pænt omkring udviklingsmålet på ≥98%, mens der for Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital ses mindre tilfældig variation frem mod 2024/25. Ved fortolkning heraf bør det tages i betragtning, at datagrundlaget ved disse to hospitaler er lavt, og derfor at estimaterne er behæftet med statistisk usikkerhed. Generelt observeres ingen tegn til negativ udvikling i forhold til det vedtagne udviklingsmål på ≥98%.
Det er meget tilfredsstillende, at alle danske centre har lav perioperativ mortalitet, både i denne periode samt over tid. Tallene er grundet volumen behæftet med usikkerhed for en enkelt periode, men over tid på niveau med publicerede nationale data fra Sverige (1,5%) (1). I det supplerende materiale ses opgørelse af 90-dages overlevelse efter resektion af tumor, og også 90-dages overlevelsen ligger på et højt og ensartet niveau på tværs af de fire kirurgiske afdelinger. Forekomsten af udførte karresektioner er nogenlunde ensartet på tværs af afdelinger over den seneste 3-årige periode, jf. supplerende opgørelse til Indikator IIIb, og har umiddelbart ingen indflydelse på 30-dages overlevelsen efter resektion.
Den observerede ændring i 30-dages mortalitet i Aalborg skyldes forventeligt tilfældig variation i kombination med lavt datagrundlag (n=17 patienter).
(1) First results from the Swedish National Pancreatic and Periampullary Cancer Registry: Tingstedt B, Andersson B, Jönsson C, Formichov V, Bratlie SO, Öhman M, Karlsson BM, Ansorge C, Segersvärd R, Gasslander T. HPB (Oxford). 2019 Jan;21(1):34-42.
Efter overgang fra standard til udviklingsmål er målsætningen hævet til 98%, i overensstemmelse med drøftelser ved audit af DPCD Årsrapport 2023/2024.
Indikatoren er fortsat klinisk relevant for at fastholde opmærksomhed på den perioperative mortalitet. Efter overgang til udviklingsmål er målsætning øget til 98%. Givet et patientantal væsentligt under 100 for 3 af de 4 centre vil dette forventeligt medføre årlige udsving under udviklingsmålet. Der tilstræbes resultater omkring udviklingsmålet og forventes en minimumsstandard som tidligere på >95%.
Indikatortabel, Indikator IIIa
Andel af patienter i live 30 dage efter resektion af tumor.
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 98% | Tæller/ | antal | 01.07.2024 - 30.06.2025 | 2023/24 | 2022/23 | 2021/22 | |||
| opnået | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
| Danmark | Ja | 231 / 235 | 0 (0) | 98 | (96-100) | 225 / 229 | 98 | 99 | 100 |
| Rigshospitalet | Ja | 98 / 98 | 0 (0) | 100 | (96-100) | 101 / 101 | 100 | 99 | 100 |
| Odense Universitetshospital | Nej | 73 / 75 | 0 (0) | 97 | (91-100) | 60 / 61 | 98 | 100 | 100 |
| Aarhus Universitetshospital | Ja | 44 / 45 | 0 (0) | 98 | (88-100) | 43 / 46 | 93 | 98 | 97 |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 16 / 17 | 0 (0) | 94 | (71-100) | 21 / 21 | 100 | 100 | 100 |
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 98% | Tæller/ | antal | 01.07.2024 - 30.06.2025 | 2023/24 | 2022/23 | 2021/22 | |||
| opnået | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
| Danmark | Ja | 231 / 235 | 0 (0) | 98 | (96-100) | 225 / 229 | 98 | 99 | 100 |
| Rigshospitalet | Ja | 98 / 98 | 0 (0) | 100 | (96-100) | 101 / 101 | 100 | 99 | 100 |
| Odense Universitetshospital | Nej | 73 / 75 | 0 (0) | 97 | (91-100) | 60 / 61 | 98 | 100 | 100 |
| Aarhus Universitetshospital | Ja | 44 / 45 | 0 (0) | 98 | (88-100) | 43 / 46 | 93 | 98 | 97 |
| Aalborg Universitetshospital | Nej | 16 / 17 | 0 (0) | 94 | (71-100) | 21 / 21 | 100 | 100 | 100 |
Indikatortabel, Indikator IIIa
Andel af patienter i live 30 dage efter resektion af tumor.
Nævnerpopulationen for opgørelse i 2024/25 er 235 patientforløb, hvor der er foretaget resektion af tumor, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2024/25 (pancreas-, papil- og duodenalcancer under et). Patientens første resektion inkluderes. Patienter, der overlever mindst 30 dage efter resektion, opfylder tællerkriteriet. Datagrundlaget (nævnerpopulationen) på hospitalsniveau er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=17), hvilket medfører betydelig statistisk usikkerhed på estimatet. Datakomplethed er 100%.
Bemærk, at der for datagrundlaget i denne indikator ikke kræves markering af kurativ behandlingsindikation. Derfor afviger antal resektioner i datagrundlaget for denne indikator fra tællerpopulationen i Indikator Ib.
På landsplan i 2024/25 er udviklingsmålet på ≥98% opnået med en andel på 98% (95%CI: 96%-100%). Siden 2015/16 har 30-dages overlevelsen efter resektion ligget omkring udviklingsmålet på ≥98%.
På hospitalsniveau i 2024/25 er udviklingsmålet opnået for 2 ud af 4 hospitaler, men resultaterne ligger generelt pænt omkring eller over ≥98%. Bemærk, at datagrundlaget er meget lavt på n=17 patienter ved Aalborg Universitetshospital. 30-dages overlevelsen efter resektion af tumor varierer i 2024/25 fra 94% ved Aalborg Universitetshospital til 100% ved Rigshospitalet.
På landsplan viser trend grafen en stabilt høj 30-dages overlevelse efter resektion tæt på 100% over hele perioden fra 2011/12 til 2024/25. Rigshospitalet og Odense Universitetshospital har siden 2012/13 ligget pænt omkring udviklingsmålet på ≥98%, mens der for Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital ses mindre tilfældig variation frem mod 2024/25. Ved fortolkning heraf bør det tages i betragtning, at datagrundlaget ved disse to hospitaler er lavt, og derfor at estimaterne er behæftet med statistisk usikkerhed. Generelt observeres ingen tegn til negativ udvikling i forhold til det vedtagne udviklingsmål på ≥98%.
Det er meget tilfredsstillende, at alle danske centre har lav perioperativ mortalitet, både i denne periode samt over tid. Tallene er grundet volumen behæftet med usikkerhed for en enkelt periode, men over tid på niveau med publicerede nationale data fra Sverige (1,5%) (1). I det supplerende materiale ses opgørelse af 90-dages overlevelse efter resektion af tumor, og også 90-dages overlevelsen ligger på et højt og ensartet niveau på tværs af de fire kirurgiske afdelinger. Forekomsten af udførte karresektioner er nogenlunde ensartet på tværs af afdelinger over den seneste 3-årige periode, jf. supplerende opgørelse til Indikator IIIb, og har umiddelbart ingen indflydelse på 30-dages overlevelsen efter resektion.
Den observerede ændring i 30-dages mortalitet i Aalborg skyldes forventeligt tilfældig variation i kombination med lavt datagrundlag (n=17 patienter).
(1) First results from the Swedish National Pancreatic and Periampullary Cancer Registry: Tingstedt B, Andersson B, Jönsson C, Formichov V, Bratlie SO, Öhman M, Karlsson BM, Ansorge C, Segersvärd R, Gasslander T. HPB (Oxford). 2019 Jan;21(1):34-42.
Efter overgang fra standard til udviklingsmål er målsætningen hævet til 98%, i overensstemmelse med drøftelser ved audit af DPCD Årsrapport 2023/2024.
Indikatoren er fortsat klinisk relevant for at fastholde opmærksomhed på den perioperative mortalitet. Efter overgang til udviklingsmål er målsætning øget til 98%. Givet et patientantal væsentligt under 100 for 3 af de 4 centre vil dette forventeligt medføre årlige udsving under udviklingsmålet. Der tilstræbes resultater omkring udviklingsmålet og forventes en minimumsstandard som tidligere på >95%.
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator IIIb er 229 patientforløb, hvor der er foretaget resektion af tumor, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2023/24 (pancreas-, papil- og duodenalcancer under et). Patientens første resektion inkluderes. Patienter, der overlever mindst et år efter resektion, opfylder tællerkriteriet. Datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=21), hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimatet. Datakompletheden er på 100%.
På landsplan for resektionsår 2023/24 er udviklingsmålet på ≥70% opnået med en andel på 82% (95%CI: 77%-87%).
På hospitalsniveau i 2023/24 opnår alle hospitaler det vedtagne udviklingsmål. Etårs-overlevelsen efter resektion varierer fra 71% ved Aalborg Universitetshospital til 87% ved Odense Universitetshospital.
På landsplan viser trendgrafen en næsten status quo 1-års overlevelse efter resektion fra resektionsår 2016/17 og frem mod 2023/24 på et pænt niveau over udviklingsmålet. På hospitalsniveau er udviklingen også næsten status quo. Den mest stabile trend ses for Rigshospitalet, hvor 1-års overlevelsen efter resektion har ligget pænt over udviklingsmålet siden 2015/16. For Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital ses variation over tid siden 2014/15, primært på et niveau over det vedtagne udviklingsmål, dog med få undtagelser for Aarhus Universitetshospital (2015/16) og Aalborg Universitetshospital (2016/17 og 2020/21). Ved fortolkning heraf bør det lave datagrundlag ved disse to hospitaler tages i betragtning. Generelt observeres ingen tegn til systematisk afvigelse i negativ retning fra udviklingsmålet på ≥70%.
Den samlede 1-års overlevelse for pancreas, papil og duodenum ligger flot over udviklingsmålet på 70%. Dette gælder både for indeværende år og tidligere perioder.
Resultaterne er på højde med nationale data fra Sverige, hvor der dog også indgår et mindre antal patienter med distale kolangiokarcinomer (1).
Der er i analysen ikke taget højde for udgangspunkt for tumor og pTNM-stadie, jf. supplerende opgørelse. Dette bør tages i betragtning ved den direkte sammenligning og fortolkning af de ujusterede estimater. Som for 30-dages overlevelsen, er hyppigheden af udførte karresektioner nogenlunde ensartet på tværs af afdelinger, jf. supplerende opgørelse, og er umiddelbart uden indflydelse på 1-årsoverlevelsen efter resektion.
Den overordnede 1-års overlevelse er meget tilfredsstillende både i indeværende år og over tid.
(1) First results from the Swedish National Pancreatic and Periampullary Cancer Registry. Tingstedt B, Andersson B, Jönsson C, Formichov V, Bratlie SO, Öhman M, Karlsson BM, Ansorge C, Segersvärd R, Gasslander T. HPB (Oxford). 2019 Jan;21(1):34-42.
Resultaterne giver ikke anledning til ændringer af indikator eller udviklingsmål. Det findes fortsat klinisk vigtigt at monitorere 1-års overlevelsen efter resektion. Da indikatoren er vedvarende opfyldt, vil den udgå fremadrettet, men 1-års overlevelse efter resektion vil fortsat blive opgjort som supplerende analyse i appendiks på center niveau.
Indikatortabel, Indikator IIIb
Andel af patienter i live 1 år efter resektion af tumor.
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 70% | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 | |||
| opnået | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
| Danmark | Ja | 188 / 229 | 0 (0) | 82 | (77-87) | 177 / 231 | 77 | 81 | 79 |
| Rigshospitalet | Ja | 84 / 101 | 0 (0) | 83 | (74-90) | 78 / 105 | 74 | 79 | 81 |
| Odense Universitetshospital | Ja | 53 / 61 | 0 (0) | 87 | (76-94) | 45 / 60 | 75 | 85 | 81 |
| Aarhus Universitetshospital | Ja | 36 / 46 | 0 (0) | 78 | (64-89) | 36 / 43 | 84 | 82 | 85 |
| Aalborg Universitetshospital | Ja | 15 / 21 | 0 (0) | 71 | (48-89) | 18 / 23 | 78 | 74 | 63 |
| Udviklingsmål | Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 70% | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 | |||
| opnået | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
| Danmark | Ja | 188 / 229 | 0 (0) | 82 | (77-87) | 177 / 231 | 77 | 81 | 79 |
| Rigshospitalet | Ja | 84 / 101 | 0 (0) | 83 | (74-90) | 78 / 105 | 74 | 79 | 81 |
| Odense Universitetshospital | Ja | 53 / 61 | 0 (0) | 87 | (76-94) | 45 / 60 | 75 | 85 | 81 |
| Aarhus Universitetshospital | Ja | 36 / 46 | 0 (0) | 78 | (64-89) | 36 / 43 | 84 | 82 | 85 |
| Aalborg Universitetshospital | Ja | 15 / 21 | 0 (0) | 71 | (48-89) | 18 / 23 | 78 | 74 | 63 |
Indikatortabel, Indikator IIIb
Andel af patienter i live 1 år efter resektion af tumor.
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator IIIb er 229 patientforløb, hvor der er foretaget resektion af tumor, og hvor der er en gyldig operationsdato i 2023/24 (pancreas-, papil- og duodenalcancer under et). Patientens første resektion inkluderes. Patienter, der overlever mindst et år efter resektion, opfylder tællerkriteriet. Datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=21), hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimatet. Datakompletheden er på 100%.
På landsplan for resektionsår 2023/24 er udviklingsmålet på ≥70% opnået med en andel på 82% (95%CI: 77%-87%).
På hospitalsniveau i 2023/24 opnår alle hospitaler det vedtagne udviklingsmål. Etårs-overlevelsen efter resektion varierer fra 71% ved Aalborg Universitetshospital til 87% ved Odense Universitetshospital.
På landsplan viser trendgrafen en næsten status quo 1-års overlevelse efter resektion fra resektionsår 2016/17 og frem mod 2023/24 på et pænt niveau over udviklingsmålet. På hospitalsniveau er udviklingen også næsten status quo. Den mest stabile trend ses for Rigshospitalet, hvor 1-års overlevelsen efter resektion har ligget pænt over udviklingsmålet siden 2015/16. For Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital ses variation over tid siden 2014/15, primært på et niveau over det vedtagne udviklingsmål, dog med få undtagelser for Aarhus Universitetshospital (2015/16) og Aalborg Universitetshospital (2016/17 og 2020/21). Ved fortolkning heraf bør det lave datagrundlag ved disse to hospitaler tages i betragtning. Generelt observeres ingen tegn til systematisk afvigelse i negativ retning fra udviklingsmålet på ≥70%.
Den samlede 1-års overlevelse for pancreas, papil og duodenum ligger flot over udviklingsmålet på 70%. Dette gælder både for indeværende år og tidligere perioder.
Resultaterne er på højde med nationale data fra Sverige, hvor der dog også indgår et mindre antal patienter med distale kolangiokarcinomer (1).
Der er i analysen ikke taget højde for udgangspunkt for tumor og pTNM-stadie, jf. supplerende opgørelse. Dette bør tages i betragtning ved den direkte sammenligning og fortolkning af de ujusterede estimater. Som for 30-dages overlevelsen, er hyppigheden af udførte karresektioner nogenlunde ensartet på tværs af afdelinger, jf. supplerende opgørelse, og er umiddelbart uden indflydelse på 1-årsoverlevelsen efter resektion.
Den overordnede 1-års overlevelse er meget tilfredsstillende både i indeværende år og over tid.
(1) First results from the Swedish National Pancreatic and Periampullary Cancer Registry. Tingstedt B, Andersson B, Jönsson C, Formichov V, Bratlie SO, Öhman M, Karlsson BM, Ansorge C, Segersvärd R, Gasslander T. HPB (Oxford). 2019 Jan;21(1):34-42.
Resultaterne giver ikke anledning til ændringer af indikator eller udviklingsmål. Det findes fortsat klinisk vigtigt at monitorere 1-års overlevelsen efter resektion. Da indikatoren er vedvarende opfyldt, vil den udgå fremadrettet, men 1-års overlevelse efter resektion vil fortsat blive opgjort som supplerende analyse i appendiks på center niveau.
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator IV i 2024/25 er 432 ikke-resecerede patienter, som behandles med pallierende kemoterapi. Patienter, som modtager flerstof-kemoterapibehandling, opfylder tællerkriteriet.
Datagrundlaget er lavt ved Gødstrup (n=22), Aalborg Universitetshospital (n=37) og Vejle Sygehus (n=45), hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimaterne. Datakompletheden er på 100%.
Andelen af ikke-resecerede patienter, der behandles med pallierende flerstof-kemoterapi i 2024/25, er på landsplan 84% (95%CI: 81%-88%). Siden 2020/21 har andelen været svagt stigende, men bemærk, at det nationale estimat er påvirket af den underliggende variation over tid mellem de behandlende onkologiske afdelinger. Der er ikke vedtaget et udviklingsmål for denne indikator.
På afdelingsniveau er der i 2024/25 spredning mellem afdelingerne fra 73% (95% CI: 56%-86%) ved Aalborg Universitetshospital til 94% (95% CI: 86%-98%) ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Historisk set har der været betydelig spredning mellem afdelinger i andelen af patienter, som behandles med pallierende flerstof-kemoterapi, men frem mod 2024/25 konvergerer afdelingerne mod en højere andel patienter, som behandles, og dermed mindre spredning mellem afdelingerne.
Over tid ses variation med stigning og fald for alle afdelinger, men bemærk, at markante skift kan skyldes lavt datagrundlag fra år til år, særligt for Vejle Sygehus, Gødstrup Sygehus og Aalborg Universitetshospital.
Ved Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital er andelen af ikke-resecerede patienter, der behandles med pallierende flerstof-kemoterapi generelt på et højt niveau over 80%, og udvikling over tid er næsten status quo. Ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde, ses en positiv stigende trend frem mod 2024/25, som placerer afdelingen med den højeste andel patienter behandlet med pallierende flerstof-kemoterapi i 2024/25. De øvrige onkologiske afdelinger ligger generelt på et lidt lavere niveau, omkring 70%-80%, men i en positiv stigende trend frem mod 2024/25. Dette gør, at afdelingerne i 2024/25 samlet set konvergerer mod en højere andel patienter, der behandles med pallierende flerstof-kemoterapi.
Der observeres ingen tegn til systematisk fald i andel ikke-resecerede patienter, som behandles med pallierende flerstof-kemoterapi, men variationen afdelingerne imellem skal bemærkes, og bør give anledning til drøftelse af klinisk praksis.
Det er tilfredsstillende at flerstof-kemoterapibehandling anvendes ved hovedparten af patienter på alle landets afdelinger som anbefalet i de kliniske retningslinjer.
Der observeres fortsat variation på tværs af afdelinger, mens der er mindre variation over tid for de enkelte afdelinger.
Data beror som udgangspunkt på behandlingsoplysninger fra LPR. Dog ses, at de fleste onkologiske afdelinger korrigerer data i TOPICA. Det vurderes derfor, at data er valide. En mulig medvirkende forklaring på den store variation kan være forskellig brug af enten monoterapi i fuld dosering eller flerstof-kemoterapibehandling i nedsat dosering. Aktuelt ses alene på stofkombinationer og ikke dosering.
På sigt er det relevant at inddrage data fra Sygehusmedicinregistret, hvor data om dosis foreligger. Aktuelt er det dog kun 3 af de 5 regioner, der indberetter medicinsk onkologisk behandling til Sygehusmedicinregistret.
Indikatoren er knyttet til den kliniske retningslinje for den palliative onkologiske behandling af pancreascancer (1), og viser fortsat variation mellem afdelinger. Derfor er den fortsat en vigtig kvalitetskritisk klinisk måleparameter. DPCG afholdt i 2024 et møde omkring den kliniske praksis og case-gennemgang. Dette vil blive fulgt op af endnu et møde i 2025.
Der foreligger ikke data, der understøtter fastlæggelse af et udviklingsmål for denne indikator.
(1) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG). Kliniske retningslinjer. Onkologisk behandling - af cancer pancreatis. Version 1.2 (s. 4, punkt 10). Faglig godkendelse 01.07.22 (DPCG). Administrativ godkendelse 08.08.22. https://www.dmcg.dk/kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/pancreas-cancer/onkologisk-behandling---af-cancer-pancreatis/ (tilgået 23.09.25).
Indikatortabel, Indikator IV
Andel af ikke-resecerede patienter, som behandles med pallierende kemoterapi, og som modtager flerstof-kemoterapibehandling.
| Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Udviklingsmål | Tæller/ | antal | 01.07.2024 - 30.06.2025 | 2023/24 | 2022/23 | 2021/22 | |||
| opnået | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
| Danmark | 365 / 432 | 0 (0) | 84 | (81-88) | 365 / 443 | 82 | 79 | 76 | |
| Herlev | 102 / 125 | 0 (0) | 82 | (74-88) | 106 / 141 | 75 | 67 | 76 | |
| Hillerød | 63 | ||||||||
| Roskilde | 64 / 68 | 0 (0) | 94 | (86-98) | 60 / 63 | 95 | 83 | 73 | |
| Odense Universitetshospital | 60 / 70 | 0 (0) | 86 | (75-93) | 67 / 73 | 92 | 94 | 87 | |
| Vejle | 36 / 45 | 0 (0) | 80 | (65-90) | 25 / 33 | 76 | 73 | 44 | |
| Aarhus Universitetshospital | 59 / 65 | 0 (0) | 91 | (81-97) | 53 / 60 | 88 | 94 | 96 | |
| Gødstrup | 17 / 22 | 0 (0) | 77 | (55-92) | 16 / 25 | 64 | 64 | 82 | |
| Aalborg Universitetshospital | 27 / 37 | 0 (0) | 73 | (56-86) | 38 / 48 | 79 | 66 | 71 | |
| Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Udviklingsmål | Tæller/ | antal | 01.07.2024 - 30.06.2025 | 2023/24 | 2022/23 | 2021/22 | |||
| opnået | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
| Danmark | 365 / 432 | 0 (0) | 84 | (81-88) | 365 / 443 | 82 | 79 | 76 | |
| Herlev | 102 / 125 | 0 (0) | 82 | (74-88) | 106 / 141 | 75 | 67 | 76 | |
| Hillerød | 63 | ||||||||
| Roskilde | 64 / 68 | 0 (0) | 94 | (86-98) | 60 / 63 | 95 | 83 | 73 | |
| Odense Universitetshospital | 60 / 70 | 0 (0) | 86 | (75-93) | 67 / 73 | 92 | 94 | 87 | |
| Vejle | 36 / 45 | 0 (0) | 80 | (65-90) | 25 / 33 | 76 | 73 | 44 | |
| Aarhus Universitetshospital | 59 / 65 | 0 (0) | 91 | (81-97) | 53 / 60 | 88 | 94 | 96 | |
| Gødstrup | 17 / 22 | 0 (0) | 77 | (55-92) | 16 / 25 | 64 | 64 | 82 | |
| Aalborg Universitetshospital | 27 / 37 | 0 (0) | 73 | (56-86) | 38 / 48 | 79 | 66 | 71 | |
Indikatortabel, Indikator IV
Andel af ikke-resecerede patienter, som behandles med pallierende kemoterapi, og som modtager flerstof-kemoterapibehandling.
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator IV i 2024/25 er 432 ikke-resecerede patienter, som behandles med pallierende kemoterapi. Patienter, som modtager flerstof-kemoterapibehandling, opfylder tællerkriteriet.
Datagrundlaget er lavt ved Gødstrup (n=22), Aalborg Universitetshospital (n=37) og Vejle Sygehus (n=45), hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimaterne. Datakompletheden er på 100%.
Andelen af ikke-resecerede patienter, der behandles med pallierende flerstof-kemoterapi i 2024/25, er på landsplan 84% (95%CI: 81%-88%). Siden 2020/21 har andelen været svagt stigende, men bemærk, at det nationale estimat er påvirket af den underliggende variation over tid mellem de behandlende onkologiske afdelinger. Der er ikke vedtaget et udviklingsmål for denne indikator.
På afdelingsniveau er der i 2024/25 spredning mellem afdelingerne fra 73% (95% CI: 56%-86%) ved Aalborg Universitetshospital til 94% (95% CI: 86%-98%) ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Historisk set har der været betydelig spredning mellem afdelinger i andelen af patienter, som behandles med pallierende flerstof-kemoterapi, men frem mod 2024/25 konvergerer afdelingerne mod en højere andel patienter, som behandles, og dermed mindre spredning mellem afdelingerne.
Over tid ses variation med stigning og fald for alle afdelinger, men bemærk, at markante skift kan skyldes lavt datagrundlag fra år til år, særligt for Vejle Sygehus, Gødstrup Sygehus og Aalborg Universitetshospital.
Ved Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital er andelen af ikke-resecerede patienter, der behandles med pallierende flerstof-kemoterapi generelt på et højt niveau over 80%, og udvikling over tid er næsten status quo. Ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde, ses en positiv stigende trend frem mod 2024/25, som placerer afdelingen med den højeste andel patienter behandlet med pallierende flerstof-kemoterapi i 2024/25. De øvrige onkologiske afdelinger ligger generelt på et lidt lavere niveau, omkring 70%-80%, men i en positiv stigende trend frem mod 2024/25. Dette gør, at afdelingerne i 2024/25 samlet set konvergerer mod en højere andel patienter, der behandles med pallierende flerstof-kemoterapi.
Der observeres ingen tegn til systematisk fald i andel ikke-resecerede patienter, som behandles med pallierende flerstof-kemoterapi, men variationen afdelingerne imellem skal bemærkes, og bør give anledning til drøftelse af klinisk praksis.
Det er tilfredsstillende at flerstof-kemoterapibehandling anvendes ved hovedparten af patienter på alle landets afdelinger som anbefalet i de kliniske retningslinjer.
Der observeres fortsat variation på tværs af afdelinger, mens der er mindre variation over tid for de enkelte afdelinger.
Data beror som udgangspunkt på behandlingsoplysninger fra LPR. Dog ses, at de fleste onkologiske afdelinger korrigerer data i TOPICA. Det vurderes derfor, at data er valide. En mulig medvirkende forklaring på den store variation kan være forskellig brug af enten monoterapi i fuld dosering eller flerstof-kemoterapibehandling i nedsat dosering. Aktuelt ses alene på stofkombinationer og ikke dosering.
På sigt er det relevant at inddrage data fra Sygehusmedicinregistret, hvor data om dosis foreligger. Aktuelt er det dog kun 3 af de 5 regioner, der indberetter medicinsk onkologisk behandling til Sygehusmedicinregistret.
Indikatoren er knyttet til den kliniske retningslinje for den palliative onkologiske behandling af pancreascancer (1), og viser fortsat variation mellem afdelinger. Derfor er den fortsat en vigtig kvalitetskritisk klinisk måleparameter. DPCG afholdt i 2024 et møde omkring den kliniske praksis og case-gennemgang. Dette vil blive fulgt op af endnu et møde i 2025.
Der foreligger ikke data, der understøtter fastlæggelse af et udviklingsmål for denne indikator.
(1) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG). Kliniske retningslinjer. Onkologisk behandling - af cancer pancreatis. Version 1.2 (s. 4, punkt 10). Faglig godkendelse 01.07.22 (DPCG). Administrativ godkendelse 08.08.22. https://www.dmcg.dk/kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/pancreas-cancer/onkologisk-behandling---af-cancer-pancreatis/ (tilgået 23.09.25).
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator V for 2023/24 inkluderer 199 patienter, som har modtaget resektion af tumor, og hvor der ikke er givet neoadjuverende kemoterapibehandling forud for resektion. Patienter, der modtager behandling med kemoterapi inden for 12 uger efter resektion opfylder tællerkriteriet.
Datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=20), hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimatet. Datakompletheden er på 100%.
På landsplan i 2023/24 er andelen af resecerede patienter uden neoadjuverende kemoterapibehandling, som modtager adjuverende kemoterapi inden for 12 uger efter resektion på 58% (95%CI: 51%-65%). Det er et fald på 5 procentpoint i forhold til 2022/23 (63%). Siden 2019 har andelen ellers været næsten status quo, hvor omkring 60%-65% af resecerede patienter uden forbehandling modtager adjuverende kemoterapibehandling inden for 12 uger efter resektion. Der er ikke vedtaget et udviklingsmål for denne indikator.
Der ses nogen spredning mellem afdelinger i 2023/24, hvor andelen af resecerede patienter, som modtager adjuverende kemoterapibehandling, varierer fra 40% ved Aalborg Universitetshospital til 70% ved Rigshospitalet. Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital oplever et markant fald fra 2022/23 til 2023/24, mens der ved Rigshospitalet ses en lille stigning.
Over tid fra 2019/20 til 2022/23 observeres en nogenlunde ensartet andel patienter, som modtager adjuverende behandling inden for 12 uger efter resektion. I seneste periode 2023/24 ses spredning mellem afdelingerne, primært som resultat af fald i andel ved Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital. De observerede udsving skal fortolkes i lyset af et lavt datagrundlag ved hvert af de to hospitaler, og kan være udtryk for tilfældig variation, men resultaterne bør give anledning til drøftelse af klinisk praksis.
Givet omfanget af kirurgi og den medfølgende morbiditet er det ikke overraskende, at mange patienter ikke er i stand til at modtage adjuverende kemoterapi.
Andelen, der modtager behandling, ligger stabilt og ensartet over hele landet både aktuelt og over tid.
Det fundne niveau svarer til tidligere publicerede data fra enkelt centre. F.eks. fandt en retrospektiv tysk opgørelse ligeledes, at kun 61% af patienter vurderet på MDT blev henvist til adjuverende behandling, mens det kun var 55% af alle resecerede, der fik adjuverende kemoterapi (1).
Indikatoren viser således en tilfredsstillende efterlevelse af anbefaling i de nationale kliniske retningslinjer.
(1) Adjuvant chemotherapy after surgery for pancreatic ductal adenocarcinoma: retrospective real-life data. Chikhladze S, Lederer AK, Kousoulas L, Reinmuth M, Sick O, Fichtner-Feigl S, Wittel UA. World J Surg Oncol. 2019 Nov 9;17(1):185.
Indikatoren er knyttet til den kliniske retningslinje for den onkologiske behandling af resecerede patienter med pancreascancer (2), og giver et godt indblik i hvor mange patienter, der reelt tilbydes adjuverende behandling på nationalt plan. Således er Indikator V fortsat en kvalitetskritisk klinisk måleparameter.
Det er femte gang, indikatoren opgøres, og der observeres ikke umiddelbart regional variation.
Det vurderes endnu for tidligt at fastsætte et udviklingsmål for indikatoren, men niveau som udviklingsmål er drøftet ved audit.
(2) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG). Kliniske retningslinjer. Onkologisk behandling - af cancer pancreatis. Version 1.2, (s. 3, punkt 1 og 2). Faglig godkendelse 01.07.22 (DPCG). Administrativ godkendelse 08.08.22. https://www.dmcg.dk/kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/pancreas-cancer/onkologisk-behandling---af-cancer-pancreatis/ (tilgået 23.09.25)
Indikatortabel, Indikator V
Andel af resecerede patienter, uden neoadjuverende kemoterapibehandling, som modtager adjuverende behandling med kemoterapi inden for 12 uger efter resektion.
| Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Udviklingsmål | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 | |||
| opnået | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
| Danmark | 116 / 199 | 0 (0) | 58 | (51-65) | 131 / 209 | 63 | 62 | 61 | |
| Rigshospitalet | 57 / 81 | 0 (0) | 70 | (59-80) | 55 / 88 | 63 | 61 | 63 | |
| Odense Universitetshospital | 32 / 58 | 0 (0) | 55 | (42-68) | 33 / 57 | 58 | 61 | 56 | |
| Aarhus Universitetshospital | 19 / 40 | 0 (0) | 48 | (32-64) | 26 / 41 | 63 | 68 | 66 | |
| Aalborg Universitetshospital | 8 / 20 | 0 (0) | 40 | (19-64) | 17 / 23 | 74 | 60 | 59 | |
| Uoplyst | Aktuelle år | Tidligere år | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Udviklingsmål | Tæller/ | antal | 01.07.2023 - 30.06.2024 | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 | |||
| opnået | nævner | (%) | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | Andel | |
| Danmark | 116 / 199 | 0 (0) | 58 | (51-65) | 131 / 209 | 63 | 62 | 61 | |
| Rigshospitalet | 57 / 81 | 0 (0) | 70 | (59-80) | 55 / 88 | 63 | 61 | 63 | |
| Odense Universitetshospital | 32 / 58 | 0 (0) | 55 | (42-68) | 33 / 57 | 58 | 61 | 56 | |
| Aarhus Universitetshospital | 19 / 40 | 0 (0) | 48 | (32-64) | 26 / 41 | 63 | 68 | 66 | |
| Aalborg Universitetshospital | 8 / 20 | 0 (0) | 40 | (19-64) | 17 / 23 | 74 | 60 | 59 | |
Indikatortabel, Indikator V
Andel af resecerede patienter, uden neoadjuverende kemoterapibehandling, som modtager adjuverende behandling med kemoterapi inden for 12 uger efter resektion.
Nævnerpopulationen for opgørelse af Indikator V for 2023/24 inkluderer 199 patienter, som har modtaget resektion af tumor, og hvor der ikke er givet neoadjuverende kemoterapibehandling forud for resektion. Patienter, der modtager behandling med kemoterapi inden for 12 uger efter resektion opfylder tællerkriteriet.
Datagrundlaget er lavt ved Aalborg Universitetshospital (n=20), hvilket medfører statistisk usikkerhed på estimatet. Datakompletheden er på 100%.
På landsplan i 2023/24 er andelen af resecerede patienter uden neoadjuverende kemoterapibehandling, som modtager adjuverende kemoterapi inden for 12 uger efter resektion på 58% (95%CI: 51%-65%). Det er et fald på 5 procentpoint i forhold til 2022/23 (63%). Siden 2019 har andelen ellers været næsten status quo, hvor omkring 60%-65% af resecerede patienter uden forbehandling modtager adjuverende kemoterapibehandling inden for 12 uger efter resektion. Der er ikke vedtaget et udviklingsmål for denne indikator.
Der ses nogen spredning mellem afdelinger i 2023/24, hvor andelen af resecerede patienter, som modtager adjuverende kemoterapibehandling, varierer fra 40% ved Aalborg Universitetshospital til 70% ved Rigshospitalet. Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital oplever et markant fald fra 2022/23 til 2023/24, mens der ved Rigshospitalet ses en lille stigning.
Over tid fra 2019/20 til 2022/23 observeres en nogenlunde ensartet andel patienter, som modtager adjuverende behandling inden for 12 uger efter resektion. I seneste periode 2023/24 ses spredning mellem afdelingerne, primært som resultat af fald i andel ved Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital. De observerede udsving skal fortolkes i lyset af et lavt datagrundlag ved hvert af de to hospitaler, og kan være udtryk for tilfældig variation, men resultaterne bør give anledning til drøftelse af klinisk praksis.
Givet omfanget af kirurgi og den medfølgende morbiditet er det ikke overraskende, at mange patienter ikke er i stand til at modtage adjuverende kemoterapi.
Andelen, der modtager behandling, ligger stabilt og ensartet over hele landet både aktuelt og over tid.
Det fundne niveau svarer til tidligere publicerede data fra enkelt centre. F.eks. fandt en retrospektiv tysk opgørelse ligeledes, at kun 61% af patienter vurderet på MDT blev henvist til adjuverende behandling, mens det kun var 55% af alle resecerede, der fik adjuverende kemoterapi (1).
Indikatoren viser således en tilfredsstillende efterlevelse af anbefaling i de nationale kliniske retningslinjer.
(1) Adjuvant chemotherapy after surgery for pancreatic ductal adenocarcinoma: retrospective real-life data. Chikhladze S, Lederer AK, Kousoulas L, Reinmuth M, Sick O, Fichtner-Feigl S, Wittel UA. World J Surg Oncol. 2019 Nov 9;17(1):185.
Indikatoren er knyttet til den kliniske retningslinje for den onkologiske behandling af resecerede patienter med pancreascancer (2), og giver et godt indblik i hvor mange patienter, der reelt tilbydes adjuverende behandling på nationalt plan. Således er Indikator V fortsat en kvalitetskritisk klinisk måleparameter.
Det er femte gang, indikatoren opgøres, og der observeres ikke umiddelbart regional variation.
Det vurderes endnu for tidligt at fastsætte et udviklingsmål for indikatoren, men niveau som udviklingsmål er drøftet ved audit.
(2) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG). Kliniske retningslinjer. Onkologisk behandling - af cancer pancreatis. Version 1.2, (s. 3, punkt 1 og 2). Faglig godkendelse 01.07.22 (DPCG). Administrativ godkendelse 08.08.22. https://www.dmcg.dk/kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/pancreas-cancer/onkologisk-behandling---af-cancer-pancreatis/ (tilgået 23.09.25)
Claus Fristrup, overlæge, ph.d., Odense Universitetshospital – Kirurgisk Afd. A
Carsten Palnæs Hansen, overlæge, dr.med., Rigshospitalet - Kirurgisk Klinik C
Michael Bau Mortensen, professor, overlæge, dr.med., Odense Universitetshospital - Kirurgisk afd. A
Frank Viborg Mortensen, professor, overlæge, dr.med., Aarhus Universitetshospital - Mave- og Tarmkirurgi
Mogens Stender, overlæge, Aalborg Universitetshospital Syd - Mave- og Tarmkirurgisk afdeling
Morten Ladekarl, professor, overlæge, dr.med., Aalborg Universitetshospital Syd - Onkologisk afd.
Per Pfeiffer, professor, overlæge, ph.d., Odense Universitetshospital - Onkologisk afd. R
Inna Chen, Overlæge, ph.d., Herlev Hospital - Onkologisk afd. R
Anneli Nygaard, overlæge, Aarhus Universitetshospital - Dansk Center for Partikelterapi
Eva Fallentin, overlæge, Rigshospitalet - Radiologisk afdeling
Lars Peter Larsen, overlæge, Aarhus Universitetshospital - Røntgen og Skanning
Sönke Detlefsen, overlæge, Odense Universitetshospital - Patologisk Institut
Deepthi Chiranth, overlæge, Rigshospitalet - Patologiafdelingen
Katja Maretty Kongstad, overlæge, Aarhus Universitetshospital - Patologisk Institut
Martine Borrisholt, afdelingslæge, Aalborg Universitetshospital - Patologiafdelingen
Henriette Engberg, klinisk epidemiolog, Kvalitetsenhed C, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK)
Brian Lind Olsen, datamanager, Enhed for data, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK)
Monika Madsen, kontaktperson og repræsentant for den dataansvarlige myndighed, Region Midtjylland, Kvalitetsenhed C, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK)
Region Hovedstaden: Ingen kommentarer
Region Sjælland: Ingen kommentarer
Region Syddanmark: Ingen bemærkninger
Region Midtjylland: Ingen kommentarer
Region Nordjylland: -
DPCD Årsrapport 2024/2025 afrapporterer kvalitetsindikatorer for behandlingen af patienter med pancreascancer diagnosticeret i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2025. DPCD opgør indikatorer for skæve opgørelsesperioder, der løber fra 1. juli i et givent år til 30. juni i det efterfølgende år.
DPCD er fagligt forankret i Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG). For mere information om DMCG se www.dmcg.dk. Databasen modtager økonomisk støtte fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK).
Formand for DPCG og DPCD: Overlæge Claus Wilki Fristrup, Kirurgisk afd. A, OUH Odense Universitetshospital. Kontakt: claus.wilki.fristrup@rsyd.dk
Kontaktperson i SundK: Kvalitetskonsulent Monika Madsen, Kvalitetsenhed C, Rigshospitalet, Ryesgade 53B, 3. etage, 2100 København Ø. Kontaktoplysninger: monims@sundk.dk og tlf. +45 51 15 41 58
Epidemiolog i SundK: Klinisk epidemiolog Henriette Engberg, Kvalitetsenhed C, Forskerparken 10, Indgang D/E, 5230 Odense M. Kontaktoplysninger: heengb@sundk.dk og tlf. +45 21 15 80 79.
Rapportens analyser er udarbejdet af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK). Rapporten er auditeret og kommenteret af styregruppen for DPCD den 28. oktober 2025.
Rapporten er tilgængelig i webformat på: www.sundk.dk og www.sundhed.dk
Udgivelsesdato: 19.12.2025
Databasen dækker de pankreatikoduodenale karcinomer (PA) samt duodenale og periampullære karcinomer. Cancer pancreatis (CP) udgør den største gruppe. Der skønnes at findes omkring 1000 nye tilfælde af CP i Danmark om året, men der mangler nøjagtige data herfor. PA er en alvorlig sygdom, hvor prævalensen næsten svarer til incidensen.
Desværre giver CP ofte vage og sene symptomer, hvorfor kun omkring 20-30% af patienterne kan tilbydes operation og resektion. Udredning og stillingtagen til behandling er en højt specialiseret opgave, som kun varetages på de 4 universitetshospitaler i Danmark. Avanceret udredning, ekstensiv kirurgi og onkologisk behandling kræver multidisciplinære teams samt specialuddannet personale. Der er i de senere år sket en udvikling inden for den kirurgiske behandling, så flere patienter med lokalt avanceret sygdom kan tilbydes operation. Hvis sygdommen ved diagnosetidspunktet er for avanceret til resektion, vil der ofte være mulighed for onkologisk palliativ behandling. Den mediane overlevelse ved pallierende onkologisk behandling er ca. 6 måneder ved metastaserende sygdom og 10 måneder ved ikke metastaserende sygdom. Desværre er mange patienter allerede i så dårlig almen tilstand ved diagnosen, at der kun kan tilbydes understøttende behandling. Den mediane overlevelse for disse patienter er 2 måneder. CP er således en svært alvorlig og omkostningstung sygdom.
DPCD er oprettet med det formål at fremme og sikre en ensartet og evidensbaseret udredning og behandling af patienter med PA i Danmark. Resultaterne fra databasen skal sikre, at behandlingsresultater i Danmark ligger på højde med internationale resultater.
Rigshospitalet, kirurgi, Rigshospitalet, Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik C, Region Hovedstaden.
Herlev Hospital, onkologi, Herlev Hospital, Onkologisk overafdeling, Region Hovedstaden.
Hillerød Hospital, onkologi, Hospitalerne i Nordsjælland, HI Onkologisk & Palliativ Oafd., Region Hovedstaden. Afsluttet per 01.09.2022.
Næstved Sygehus, onkologi. Region Sjællands Sygehusvæsen, NAE Onkologi-Hæmatologi, Region Sjælland. Afsluttet per 01.09.2017.
Sjællands Universitetshospital, Roskilde, onkologi. ROS Klin Onkologi, Region Sjælland. Oprettet per 01.05.2017.
Odense Universitetshospital, onkologi, OUH Odense Universitetshospital, Onkologisk afd. R, Region Syddanmark.
Odense Universitetshospital, kirurgi, OUH Odense Universitetshospital, Kirurgisk afd. A, Region Syddanmark.
Sygehus Lillebælt, Vejle, onkologi, SLB Sygehus Lillebælt, Vejle, Onkologisk afdeling, Region Syddanmark.
Regionshospitalet Gødstrup, onkologi, RHG Regions-hospitalet Gødstrup (tidligere Regionshospitalet Herning), Kræftafdelingen, Region Midtjylland. Oprettet per. 01.04.2022.
Aarhus Universitetshospital, onkologi, AAU Aarhus Universitetshospital, Kræftafdelingen Overafdeling, Region Midtjylland.
Aarhus Universitetshospital, kirurgi, AAU Aarhus Universitetshospital, Kirurgisk Gastroenterologisk Overafdeling L, Region Midtjylland.
Aalborg Universitetshospital, kirurgi, Aalborg Universitetshospital, Alb Mave-Tarmkirurgisk Område, Region Nordjylland.
Aalborg Universitetshospital, onkologi, Aalborg Universitetshospital, Alb Onkologisk Område, Region Nordjylland.
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) gik i drift som landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase per 1. maj 2011. Årsrapporter fra DPCD opgør kvalitetsindikatorer for skæve opgørelsesperioder, dvs. fra 1. juli i et givent år til 30. juni året efter. Ved produktion af årsrapporten genberegnes indikatorer bagud i tid på årsrapportdatasættet.
DPCD overgik officielt per 27. februar 2017 til den såkaldte DNKK-model (Den Nationale Kliniske Kræftdatabase), hvor genanvendelse af allerede registrerede data i de danske nationale sundhedsregistre anvendes til identifikation af patientforløb, som ved hjælp af en særligt tilpasset algoritme (DNKK-algoritmen) inkluderes i databasen. Således er årsrapporter udgivet fra og med DPCD Årsrapport 2016/2017 udarbejdet på baggrund af data, som allerede er registreret i de centrale sundhedsregistre under Sundhedsdatastyrelsen: Landspatientregisteret (LPR), Patologiregisteret og CPR‐registeret, suppleret med et minimum af manuel dataindtastning fra klinisk side.
Skæringsdatoen for stop af manuel indtastning i den tidligere indtastningsbaserede database og samtidig start på anvendelse af den nye DNKK-database var d. 1. juli 2016. Siden da har man i klinikken valideret allerede identificerede og indlæste patientforløb i DPCD-TOPICA databasen i henhold til DNKK-algoritmen, i modsætning til den fortløbende indtastning af patientforløb frem til og med d. 30. juni 2016 i den tidligere indtastningsbaserede database.
DPCD dækker de pankreatikodoudenale, ampulære og duodenale karcinomer. Dette har hidtil været verificeret ud fra oplysninger fra Patologiregisteret. Efter overgang til DNKK-model omfatter DPCD-DNKK-populationen alle patienter med en LPR-registrering af kræft i tolvfingertarm eller bugspytkirtel, svarende til følgende ICD10 diagnosekoder:
DC25.0 (Neoplasma malignum capitis pancreatic)
DC25.1 (Neoplasma malignum corporis pancreatic)
DC25.2 (Neoplasma malignum caudae pancreatic)
DC25.3 (Neoplasma malignum ductus pancreatici)
DC25.7 (Kræft i andre dele af bugspytkirtlen)
DC25.8 (Neoplasma malignum pancreatis overgribende flere regioner)
DC25.9 (Neoplasma malignum pancreatis uden specifikation)
DC24.1 (Neoplasma malignum papillae Vateri)
DC17.0 (Neoplasma malignum duodeni)
Afdelingerne indberetter til DPCD via det webbaserede inddateringssystem TOPICA. Inddatering af data foregår over Sundhedsdatanettet til SQL server hos Region Syddanmark (udvikling og systemvedligehold), hvorfra data bliver repliceret hver nat til SundK´s SAS analysemiljø i Region Hovedstaden til analyseformål.
Patienterne indlæses i DPCD-TOPICA databasen i henhold til DNKK-algoritmen for DPCD, hvor det afgørende kriterie for at blive inkluderet i populationen er en ICD10 diagnosekode, som er forenelig med kræft i tolvfingertarm eller bugspytkirtel. Kirurger og onkologer validerer herefter hvert enkelt patientforløb i DPCD-TOPICA, svarende til formularer for udredning, kirurgisk og onkologisk behandling. Gennem rapporter i DPCD-TOPICA holdes overblik over manglende valideringer af patientforløb eller formularer, ligesom der er indbygget regler til sikring af datavaliditeten i TOPICA.
Efter overgang til DNKK-model, hvor patientforløb og data indhentes direkte fra de patientadministrative systemer, er opgørelse af dækningsgrad på patientniveau for DPCD ved anvendelse af en ekstern, uafhængig datakilde vanskeliggjort, fordi alle patienter, som identificeres med et patientforløb i henhold til DNKK-algoritmen i LPR og Patologiregisteret, nu inkluderes i databasen.
Cancerregisteret repræsenterer den eneste relevante eksterne uafhængige datakilde for opgørelse af dækningsgrad for DPCD, men da Cancerregisteret opdateres med forsinkelse på 1-2 år, er det ikke anvendeligt til opgørelse af dækningsgrad i den løbende drift af databasen. Desuden monitorerer Cancerregisteret den nationale incidens af pancreascancer i Danmark, mens DPCD udelukkende inkluderer patienter med pancreascancer, som er udredt eller behandlet på hospital i Danmark. Den nyeste incidensopgørelse fra Cancerregisteret for pancreascancer (NORDCAN: https://nordcan.iarc.fr/en (per juni 2025)) viser en absolut incidens på i alt 1215 patienter i 2023 (heraf 649 mænd (53,4%) og 566 kvinder (46,6%)), hvilket er i overensstemmelse med antallet af nydiagnosticerede patienter, som registreres i DPCD.
På baggrund af den registerbaserede dannelse af patientforløb og den efterfølgende kliniske validering af population og data i DPCD-TOPICA vurderes dækningsgraden for DPCD at være i overensstemmelse med Sundhedsdatastyrelsens bekendtgørelseskrav på mindst 90% af den relevante patientpopulation, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser (BEK nr. 881 af 26/06/2018).
Data til DPCD Årsrapport 2024/2025 blev udtrukket per 4. september 2025, og de kliniske afdelinger har haft mulighed for indberetning og validering frem til og med søndag d. 31. august 2025. Datagrundlaget for DPCD Årsrapport 2024/2025 udgøres af i alt 14919 patienter med forløbsstartdato i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2025.
I tabellen nedenfor vises antal patientforløb per år efter forløbsstartdato i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2025, fordelt på udgangspunkt for tumor (pancreas-, papil- og duodenalcancer), baseret på årsrapportdatasættet per 4. september 2025.
| Periode for forløbsstart | Udgangspunkt for tumor | Total | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Pancreas | Papil | Duodenum | Uoplyst | |||||||
| N | % | N | % | N | % | N | % | N | % | |
| 2011/12 | 834 | 85% | 39 | 4% | 46 | 5% | 64 | 7% | 983 | 100% |
| 2012/13 | 831 | 85% | 40 | 4% | 43 | 4% | 64 | 7% | 978 | 100% |
| 2013/14 | 877 | 86% | 39 | 4% | 41 | 4% | 67 | 7% | 1.024 | 100% |
| 2014/15 | 893 | 85% | 46 | 4% | 39 | 4% | 68 | 7% | 1.046 | 100% |
| 2015/16 | 840 | 87% | 36 | 4% | 42 | 4% | 49 | 5% | 967 | 100% |
| 2016/17 | 895 | 85% | 39 | 4% | 47 | 4% | 71 | 7% | 1.052 | 100% |
| 2017/18 | 964 | 87% | 40 | 4% | 50 | 5% | 56 | 5% | 1.110 | 100% |
| 2018/19 | 959 | 88% | 37 | 3% | 56 | 5% | 42 | 4% | 1.094 | 100% |
| 2019/20 | 991 | 88% | 38 | 3% | 43 | 4% | 50 | 4% | 1.122 | 100% |
| 2020/21 | 979 | 89% | 27 | 2% | 65 | 6% | 34 | 3% | 1.105 | 100% |
| 2021/22 | 981 | 89% | 34 | 3% | 58 | 5% | 32 | 3% | 1.105 | 100% |
| 2022/23 | 995 | 89% | 33 | 3% | 64 | 6% | 26 | 2% | 1.118 | 100% |
| 2023/24 | 976 | 86% | 27 | 2% | 89 | 8% | 38 | 3% | 1.130 | 100% |
| 2024/25 | 941 | 87% | 29 | 3% | 60 | 6% | 55 | 5% | 1.085 | 100% |
| Total | 12.956 | 87% | 504 | 3% | 743 | 5% | 716 | 5% | 14.919 | 100% |
I nedenstående tabel ses fordelingen af den totale patientpopulation i DPCD fordelt på centrale demografiske og behandlingsrelaterede variable for perioden 2020-2025.
| Periode for Forløbsstart | 2024/25 | 2023/24 | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 |
|---|---|---|---|---|---|
| Population | 1.085 (100 %) | 1.130 (100 %) | 1.118 (100 %) | 1.105 (100 %) | 1.105 (100 %) |
| Bopælsregion | |||||
| Hovedstaden | 297 (27,4 %) | 293 (25,9 %) | 289 (25,8 %) | 329 (29,8 %) | 316 (28,6 %) |
| Sjælland | 151 (13,9 %) | 147 (13,0 %) | 176 (15,7 %) | 163 (14,8 %) | 184 (16,7 %) |
| Syddanmark | 262 (24,1 %) | 279 (24,7 %) | 271 (24,2 %) | 266 (24,1 %) | 238 (21,5 %) |
| Midtjylland | 222 (20,5 %) | 247 (21,9 %) | 231 (20,7 %) | 203 (18,4 %) | 232 (21,0 %) |
| Nordjylland | 150 (13,8 %) | 161 (14,2 %) | 145 (13,0 %) | 142 (12,9 %) | 129 (11,7 %) |
| Ukendt bopælsregion | 3 (0,3 %) | 3 (0,3 %) | 6 (0,5 %) | # (0,2 %) | 6 (0,5 %) |
| Alder | |||||
| <65 | 261 (24,1 %) | 252 (22,3 %) | 257 (23,0 %) | 283 (25,6 %) | 262 (23,7 %) |
| 65-75 | 373 (34,4 %) | 419 (37,1 %) | 435 (38,9 %) | 422 (38,2 %) | 443 (40,1 %) |
| >75 | 451 (41,6 %) | 459 (40,6 %) | 426 (38,1 %) | 400 (36,2 %) | 400 (36,2 %) |
| Køn | |||||
| Mand | 565 (52,1 %) | 595 (52,7 %) | 589 (52,7 %) | 585 (52,9 %) | 600 (54,3 %) |
| Kvinde | 520 (47,9 %) | 535 (47,3 %) | 529 (47,3 %) | 520 (47,1 %) | 505 (45,7 %) |
| Charlson Comorbidity Index (CCI) | |||||
| 0 | 462 (42,6 %) | 488 (43,2 %) | 531 (47,5 %) | 474 (42,9 %) | 463 (41,9 %) |
| 1-2 | 396 (36,5 %) | 375 (33,2 %) | 355 (31,8 %) | 378 (34,2 %) | 385 (34,8 %) |
| >= 3 | 227 (20,9 %) | 267 (23,6 %) | 232 (20,8 %) | 253 (22,9 %) | 257 (23,3 %) |
| Udgangspunkt for tumor | |||||
| Pancreas | 941 (86,7 %) | 976 (86,4 %) | 995 (89,0 %) | 981 (88,8 %) | 979 (88,6 %) |
| Papil | 29 (2,7 %) | 27 (2,4 %) | 33 (3,0 %) | 34 (3,1 %) | 27 (2,4 %) |
| Duodenum | 60 (5,5 %) | 89 (7,9 %) | 64 (5,7 %) | 58 (5,2 %) | 65 (5,9 %) |
| Uoplyst | 55 (5,1 %) | 38 (3,4 %) | 26 (2,3 %) | 32 (2,9 %) | 34 (3,1 %) |
| Patologitype | |||||
| Ingen | 224 (20,6 %) | 170 (15,0 %) | 161 (14,4 %) | 144 (13,0 %) | 124 (11,2 %) |
| Adenokarcinom | 783 (72,2 %) | 888 (78,6 %) | 858 (76,7 %) | 847 (76,7 %) | 877 (79,4 %) |
| Mucinøst adenokarcinom | 5 (0,5 %) | 7 (0,6 %) | 8 (0,7 %) | 4 (0,4 %) | 6 (0,5 %) |
| Signetringscellekarcinom | # (0,2 %) | # (0,1 %) | # (0,2 %) | ||
| Adenoskvamøst karcinom | 8 (0,7 %) | 8 (0,7 %) | 13 (1,2 %) | 15 (1,4 %) | 9 (0,8 %) |
| Acinic cell karcinom | # (0,1 %) | # (0,1 %) | 3 (0,3 %) | # (0,2 %) | # (0,2 %) |
| Karcinom | 21 (1,9 %) | 16 (1,4 %) | 18 (1,6 %) | 20 (1,8 %) | 23 (2,1 %) |
| Maligne tumorceller | 22 (2,0 %) | 19 (1,7 %) | 27 (2,4 %) | 33 (3,0 %) | 38 (3,4 %) |
| Malignitetssuspekte celler | 17 (1,6 %) | 10 (0,9 %) | 14 (1,3 %) | 18 (1,6 %) | 14 (1,3 %) |
| Andet | # (0,1 %) | 3 (0,3 %) | 3 (0,3 %) | # (0,1 %) | |
| Uoplyst | 3 (0,3 %) | 8 (0,7 %) | 14 (1,3 %) | 18 (1,6 %) | 9 (0,8 %) |
| Klinisk TNM stadie | |||||
| I | 81 (7,5 %) | 80 (7,1 %) | 69 (6,2 %) | 74 (6,7 %) | 58 (5,2 %) |
| II | 69 (6,4 %) | 59 (5,2 %) | 70 (6,3 %) | 71 (6,4 %) | 81 (7,3 %) |
| III | 145 (13,4 %) | 166 (14,7 %) | 138 (12,3 %) | 148 (13,4 %) | 125 (11,3 %) |
| IV | 351 (32,4 %) | 416 (36,8 %) | 412 (36,9 %) | 421 (38,1 %) | 388 (35,1 %) |
| Uoplyst | 439 (40,5 %) | 409 (36,2 %) | 429 (38,4 %) | 391 (35,4 %) | 453 (41,0 %) |
| Patologisk TNM stadie (resektion) | |||||
| I | 38 (18,4 %) | 47 (20,3 %) | 42 (18,9 %) | 50 (20,4 %) | 50 (20,0 %) |
| II | 82 (39,6 %) | 94 (40,7 %) | 84 (37,8 %) | 88 (35,9 %) | 101 (40,4 %) |
| III | 79 (38,2 %) | 82 (35,5 %) | 89 (40,1 %) | 96 (39,2 %) | 89 (35,6 %) |
| IV | 3 (1,3 %) | # (0,9 %) | # (0,4 %) | # (0,8 %) | |
| Uoplyst | 8 (3,9 %) | 5 (2,2 %) | 5 (2,3 %) | 10 (4,1 %) | 8 (3,2 %) |
| Behandlingsregime | |||||
| Resektion | 207 (19,1 %) | 231 (20,4 %) | 222 (19,9 %) | 245 (22,2 %) | 250 (22,6 %) |
| Kemoterapi uden resektion | 414 (38,2 %) | 431 (38,1 %) | 426 (38,1 %) | 414 (37,5 %) | 447 (40,5 %) |
| Ingen behandling | 464 (42,8 %) | 468 (41,4 %) | 470 (42,0 %) | 446 (40,4 %) | 408 (36,9 %) |
Kvalitetsindikatorerne i DPCD opgøres aktuelt for den samlede population af resecerede patienter med pancreas-, papil- og duodenalcancer i databasen i henhold til de nævnte WHO ICD10 diagnosekoder for inklusion af patienter i DPCD. Styregruppen for DPCD har besluttet at opgøre indikatorerne for den samlede population af resecerede patienter med følgende begrundelse:
1) Datagrundlagets størrelse: Det samlede antal af resektioner er lavt fordelt på center niveau. Nævnerpopulationerne vil reduceres yderligere hvis papil- og duodenalcancerpatienter bliver ekskluderet.
2) Registrering af udgangspunkt for tumor: Supplerende opgørelser til indikatorerne viser en potentiel forskel i klassificeringen af pancreascancer og papilcancer (udgangspunkt for tumor) mellem de danske regioner. Således vil restriktion til opgørelse for kun en cancertype potentielt medføre fejlbehæftede overlevelsesestimater.
Det skal desuden bemærkes, at overlevelsen for patienter med papil- og duodenalcancer er betydeligt bedre end for patienter med pancreascancer, og dermed at de ujusterede overlevelsesestimater kan påvirkes af hvor mange patienter med papil- eller duodenalcancer, som indgår i nævnerpopulationen (case-mix).
Vedr. beregningsregler for kvalitetsindikatorer
Beregningsregler og yderligere information om indikatorer og variable for Dansk Pancreas Cancer Database (DNKK-model) kan tilgås i Dokumentationsskabelonen for databasen på SundK´s hjemmeside: https://www.db-dokumentation-sundk.dk
I DPCD Årsrapporter beregnes alle indikatorer som ujusterede estimater (andele).
Incidens opgørelserne viser udvikling i standardiseret incidensrate (per 100.000) over tid fordelt på bopælsregion. Region Midtjylland har en lavere std. incidens end de øvrige regioner, og frem til 2017/18 observeres ikke regional forskel i std. incidens. Fra 2017/2018 stiger den standardiserede incidensrate i Region Nordjylland og er i de seneste perioder højere end for de øvrige fire regioner.
Den overordnede demografi er ensartet på landsplan. Ved udgangspunkt for tumor er det påfaldende, at Region Syddanmark vedvarende har markant flere, der kodes som papilcancere end de øvrige regioner. Numerisk set drejer det sig om få patienter og forventes ikke at have betydning for de samlede vurderinger.
Antallet af resektioner i de enkelte afdelinger varierer over tid. Det drejer sig generelt om små tal med en naturlig variation. Dog bemærkes at antal resektioner i Aalborg / Region Nordjylland ser ud til at være faldet siden 2020.
Ved oversigt over behandlingsregime bemærkes en faldende resektionsrate over tid på nationalt niveau. Der er indført national MDT til drøftelse af patienter, der ikke tilbydes resektion. Der er i den forbindelse kommet mere fokus på neoadjuverende behandling ved borderline resektable tumorer, og dette kan være medvirkende til den observerede ændring. Bedømt ud fra de samlede tal, vurderes at omkring 20-25% forventes at kunne tilbydes operation. Dette svarer til publicerede data fra Sverige (1).
Det bemærkes, at resektionsraten i Region Nordjylland har været med større variation og faldende over de seneste to opgørelsesperioder, samt at andelen af patienter, der ikke får aktiv behandling for sygdommen, er høj på 60%. Der er dog tilsvarende set en stigning i antallet af registrerede patienter. Da der ikke har været ændringer i antallet af resektioner kan den observerede udvikling skyldes en større registreringskomplethed af ældre eller skrøbelige patienter, hvilket også kan være medvirkende til den høje forekomst af ingen behandling (se deskriptiv tabel fordelt på bopælsregion). Der var tilsvarende tendens i seneste DPCD årsrapport 2023/2024. I den forbindelse blev alle patienter uden behandling i Region Nordjylland gennemgået ved en intern audit. Der blev ved gennemgangen ikke fundet patienter, der var egnet til behandling. Hvorfor flere patienter er skrøbelige eller i for dårlig almen tilstand ved diagnosetidspunktet i Region Nordjylland kan ikke belyses i data fra DPCD.
Den regionale fordeling af centrale demografiske og behandlingsrelaterede variable ses i tabel for beskrivelse af patientpopulationen med forløbsstart i perioden 2020-2025, fordelt på bopælsregion. Overordnet ses et ensartet case-mix på tværs af regioner, bortset fra en lidt højere andel patienter over 75 år i Region Nordjylland, og i samme region en højere andel patienter uden patologiverificeret sygdom, sammenlignet med de øvrige regioner. Registrering af klinisk TNM sker mest komplet i Region Nordjylland (85%), mens de øvrige regioner har betydelige udfordringer med at få indberettet de kliniske TNM-oplysninger til LPR (komplethed - range 50-70%).
Der er fortsat en regional variation i andelen af patienter, som primært modtager onkologisk eller ingen behandling. Der skal fortsat holdes fokus på det onkologiske behandlingstilbud og deltagelse i onkologiske protokoller, for de patienter, som ikke tilbydes kirurgisk behandling.
(1) First results from the Swedish National Pancreatic and Periampullary Cancer Registry.Tingstedt B, Andersson B, Jönsson C, Formichov V, Bratlie SO, Öhman M, Karlsson BM, Ansorge C, Segersvärd R, Gasslander T.HPB (Oxford). 2019 Jan;21(1):34-42.
For hele population ses fortsat en ringe overlevelse for især pancreascancer. Dette beror i høj grad på at kun 20-25% af patienterne diagnosticeres med en tumor, der kan fjernes operativt. Omend der er sket fremskridt i den onkologiske behandling, har det dog endnu ikke markant øget antallet af kurative operationer. Bedring af overlevelsen for hele populationen vil derfor kræve tidligere diagnostik. Givet de ofte vage symptomer og mangel på gode brugbare screeningsmetoder, er dette dog fortsat vanskeligt.
For hele population ses en bedre overlevelse efter 2016 i forhold til tidligere. Der er til gengæld ikke sket større ændringer siden da. Det bemærkes desuden at overlevelsen efter resektion for den seneste periode ser ud til at falde ned til tidligere niveau efter 3 år. Dette dog med forbehold for at der er kortere opfølgningstid for denne periode.
Den samlede 5-års overlevelse for pancreascancer for hele databasens periode ligger på 7%, mens den er markant bedre for papil- (31%) og duodenalcancer (24%). Det samme gør sig gældende efter resektion, hvor 5-års overlevelsen for pancreascancer er på 25%, papilcancer 52% og duodenalcancer 55%. Både papil- og duodenalcancer giver ofte tidligere symptomer, hvilket kan forklare at flere kan gennemgå resektion og den bedre overlevelse efter resektion. Den observerede 5-års overlevelse efter resektion for pancreascancer er fuldt på højde med internationale centre (1).
For de resecerede patienter ses en stabil fordeling i pTNM stadium over de seneste to perioder.
Opgørelse af overlevelse efter bopælsregion ved diagnose er opgjort for de seneste 5 år. Hvor der ikke tidligere har været observeret regionale forskelle i overlevelse, bemærkes nu en forskel i overlevelse efter forløbsstart (Log-rank test: p=0.02) og resektion (Log-rank test: p=0.14) med lavere overlevelse i Region Nordjylland. Ligeledes ses den mediane overlevelse for hele populationen at skille sig ud i Region Nordjylland. Som anført under demografien er der registreringsmæssige forskelle, hvilket kan medvirke til den observerede forskel for hele populationen. Det kan dog ikke forklare den observerede forskel i overlevelse efter resektion. Der er ikke i årsrapporten præsenteret data, der kan afklare årsagen til den observerede forskel. Der er ikke i opgørelserne taget højde for mulig forskel i komorbiditet, type af resektion, TNM-stadie og alder.
Den observerede overlevelse har været drøftet i forbindelse med audit af årsrapporten. Der er ikke kommet en entydig forklaring på de observerede resultater. Der er i styregruppen enighed om, at dette skal undersøges nærmere med en mere detaljeret dataanalyse. Data opgøres i opgørelsen ud fra bopælsregion, men da der er en mulig overlevelsesforskel efter resektion, bør dette suppleres med en opgørelse ud fra opererende afdeling. Styregruppen anbefaler derfor at der laves en særskilt gennemgang af resultaterne efter resektion i Region Nordjylland sammenholdt med de øvrige regioner, hvor der redegøres og tages højde for øvrige prognostiske faktorer i databasen.
Der resterer fortsat et stort problem for de omkring 40% af patienterne, der ikke kan tilbydes behandling.
(1) Actual Five-year Survival After Upfront Resection for Pancreatic Ductal Adenocarcinoma: Who Beats the Odds? Strobel et al, Ann Surg. 2022 May 1;275(5):962-971.
Kaplan-Meier overlevelsesfunktion er beregnet for populationen af patienter med forløbsstart i perioden 1. juli 2020-30. juni 2025 eller 1. juli 2011-30. juni 2025.
For alle opgørelser gælder, at det kun er det første patientforløb per patient, som registreret i DPCD-DNKK, der er inkluderet i analysen. Alle patienter inkluderes, uanset udgangspunkt for tumor (pancreas, papil eller duodenum) og uanset behandlingsmodalitet, herunder også patienter, der ikke modtager nogen form for behandling.
Der opgøres overlevelse efter dato for forløbsstart (dvs. første registrerede relevante kontakt i LPR i det pågældende patientforløb) i henhold til DNKK-algoritmen. De inkluderede patienter bidrager med risikotid fra forløbsstartsdato til dødsdato eller slut på follow-up d. 30.06.25. Patienter, som er i live ved slut på follow-up , censureres fra opgørelsen per denne dato. Patienter, der har forløbsstart sent i forhold til dato for slut på follow-up, og som ikke dør forinden da, bidrager således kun med kort tid til den samlede risikotid.
Kaplan-Meier overlevelses funktion er beregnet for populationen af patienter med deres første resektion i perioden 1. juli 2011-30. juni 2025 eller 1. juli 2020-30. juni 2025. Alle patienter inkluderes, uanset udgangspunkt for tumor (pancreas, papil eller duodenum). De inkluderede patienter bidrager med risikotid fra dato for resektion og frem til dødsdato eller slut på follow-up d. 30.06.25. Patienter, som er i live ved slut på follow-up, censureres fra opgørelsen per denne dato. Patienter, der reseceres sent i forhold til dato for slut på follow-up, og ikke er døde inden denne dato, bidrager kun med kort tid til den samlede risikotid.
Overlevelse efter forløbsstart, stratificeret for udgangspunkt for tumor
Overlevelse efter forløbsstart for alle patienter med forløbsstart i perioden 1. juli 2011-30. juni 2025, stratificeret for udgangspunkt for tumor.
Overlevelse efter forløbsstart, stratificeret for udgangspunkt for tumor
Overlevelse efter forløbsstart for alle patienter med forløbsstart i perioden 1. juli 2011-30. juni 2025, stratificeret for udgangspunkt for tumor.
Overlevelse efter resektion - Pancreascancerpatienter (WHO DC25*)
Overlevelse efter første resektion for pancreascancerpatienter (WHO DC25*), der modtog en resektion af tumor i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2025 (uanset resektionstype), stratificeret for periode for resektion.
Overlevelse efter resektion - Pancreascancerpatienter (WHO DC25*)
Overlevelse efter første resektion for pancreascancerpatienter (WHO DC25*), der modtog en resektion af tumor i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2025 (uanset resektionstype), stratificeret for periode for resektion.
Overlevelse efter forløbsstart, stratificeret for bopælsregion
Overlevelse efter forløbsstart i perioden 1. juli 2020 - 30. juni 2025 for alle patienter i DPCD, stratificeret for bopælsregion ved forløbsstart. Log-rank test: p=0.0210.
Overlevelse efter forløbsstart, stratificeret for bopælsregion
Overlevelse efter forløbsstart i perioden 1. juli 2020 - 30. juni 2025 for alle patienter i DPCD, stratificeret for bopælsregion ved forløbsstart. Log-rank test: p=0.0210.