Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase

Om denne udgivelse

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase

© Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut 2026

Analyserne i rapporten af udarbejdet af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK)

Rapporten er auditeret og fagligt kommenteret af styregruppen

Forpersoner for databasen:

Ida Ransby Schneider, speciallæge, Hjertemedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital

Charlotte Glümer, centerdirektør, Center for Diabetes og Hjertesygdomme, Københavns Kommune

Sundhedsvæsenets kvalitetsinstituts kontaktperson:

Anna Nakano Jensen, kvalitetskonsulent

ANNJES@sundk.dk

Udgiver:

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut

Hedeager 3

8200 Aarhus N

www.sundk.dk

Indholdet kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Læsevejledning

Indberettende kommuner

For størstedelen af indikatorerne kan både regioner og kommuner bidrage med data til målopfyldelsen. Det er imidlertid ikke alle kommuner, der indberetter data til Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Til denne årsrapport indberetter alle kommuner i Nordjylland, Midtjylland, og Syddanmark. På Sjælland er det kun Vordingborg Kommune, Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune samt Københavns Kommune, der indberetter til databasen. Den manglende indberetning i de resterende 42 kommuner vil nødvendigvis påvirke målopfyldelsen for de indikatorer, hvor data fra disse kommuner kan bidrage til målopfyldelsen.

Opgørelsesniveauer

Indikatorresultaterne præsenteres i indikatortabeller og figurer og vises på to niveauer (1 og 2) for indikatorer, hvor kommuner ikke indberetter data til databasen, mens resultaterne er vist på tre niveauer (1-3) for indikatorer, hvor kommunerne indberetter data:

1 Bopælsniveau – sundhedsråd

Resultaterne opgøres i forhold til patienternes bopæl. Det betyder, at data afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere i de forskellige regioner og sundhedsråd – uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.

2. Behandlingsstedsniveau – hospitaler

Resultaterne opgøres i forhold til det hospital, hvor patienterne havde deres indeksforløb med iskæmisk hjertesygdom (læs mere om indeksforløb i databasens datadefinitioner). Det betyder, at patienterne blev behandlet for deres hjertesygdom på det pågældende hospital, men kan efterfølgende have modtaget rehabilitering enten på et hospital eller i en kommune.

3. Behandlingsstedsniveau – kommuner

Resultaterne opgøres i forhold den kommune, hvor patienterne har modtaget rehabilitering, og hvor data er blevet indberettet til databasen. Det betyder, at opgørelsen kun inkluderer kommuner, der registrerer og indrapporterer patienternes rehabiliteringsforløb til databasen.

Diskretionering og yderligere information om databasen

Tæller og nævner vises ikke, når beregninger i rapporten baserer sig på færre end 3 personer. I disse tilfælde er de markeret med ”#/#”.

Yderligere information om databasen, herunder databasebasens officielle dokumentation, datadefinitioner, beregningsregler, evidensrapporten, hvori evidensgrundlaget for databasens indikatorer beskrives, m.m. kan findes på SundKs hjemmeside: Forside - Kliniske Kvalitetsdatabaser - Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD)

Indledning

Velkommen til Dansk Hjerterehabiliteringsdatabases årsrapport 2025

Den nye sundhedsreform

I 2027 træder sundhedsreformen i kraft. Sundhedsklyngerne nedlægges til fordel for oprettelsen af sundhedsråd med det formål at skabe en mere forpligtende, samlet ramme og ansvar for koordinering mellem regioner og kommuner. Sundhedsrådene får en central rolle i at sikre sammenhængende patientforløb og i at følge op på kvaliteten af indsatsen på hjerteområdet med fokus på hjerterehabilitering som går på tværs af sektorerne. Datadrevet kvalitetsudvikling stiller krav om høj datakvalitet og ensartet indberetning i såvel regioner som kommuner, så beslutninger kan træffes på et solidt grundlag. Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) vil i denne sammenhæng være et vigtigt redskab til at understøtte arbejdet i de nye sundhedsråd på hjerteområdet. Data præsenteres derfor i denne rapport og fremadrettet på sundhedsrådsniveau.

Med få undtagelser ligger årets resultater på niveau med sidste år, og der er for de fleste indikatorer derfor potentiale for forbedring. Indikatoren for deltagelse i hjerterehabilitering (Indikator 2) bør dog fremhæves, da den både er en central forudsætning for den videre rehabiliteringsindsats og bidrager til at engagere patienterne i deres videre forløb. Region Syddanmark er den eneste region, der opfylder udviklingsmålet på ≥70 %, hvor tre ud af fire sygehuse har mere end 80 % deltagelse.

Tværsektorielt patientforløb

DHRD giver som den første kvalitetsdatabase i Danmark et samlet billede af patientforløbet på tværs af sektorer – fra den akutte behandling på hospitalet til opfølgning i ambulatorium og almen praksis samt den efterfølgende rehabilitering og patientrettet forebyggelse i kommunalt regi. Dette helhedsperspektiv er centralt, da kvaliteten af rehabilitering afhænger af sammenhængen og kontinuiteten i indsatsen på tværs af sektorer.

For mange patienter er farmakologisk behandling alene ikke tilstrækkelig til at nå de ønskede behandlingsmål på hjerteområdet. Livsstilsændringer som øget fysisk aktivitet, rygestop, kostomlægning og håndtering af psykosociale faktorer er afgørende elementer i den samlede forebyggelse og behandling. Samtidig er det velkendt, at disse ændringer kan være vanskelige at gennemføre og fastholde over tid, særligt uden indsatser, der faciliterer sundheds- og handlekompetencer samt støtte fra sundhedsprofessionelle. Det understreger behovet for et tæt og velfungerende samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. De non-farmakologiske indsatser forankres ofte i kommunale tilbud, mens opstart og motivation typisk sker i sygehusregi. God kommunikation, lette tværsektorielle arbejdsgange og systematisk opfølgning på tværs af sektorer er afgørende for at sikre, at patienterne oplever ét sammenhængende sundhedssystem.

Data fra DHRD giver mulighed for at følge patienterne på tværs af sektorer og identificere, hvor der eventuelt sker frafald eller manglende målopfyldelse. Dermed kan databasen bidrage til at styrke kvaliteten af de tværsektorielle indsatser og understøtte en mere målrettet udvikling af rehabilitering og patientrettet forebyggelse på hjerteområdet. Et samarbejde, der skal have effekt, forudsætter dog forankring på flere niveauer samt en struktureret tilgang med fastlagte fælles arbejdsgange og en klar fordeling af roller i indsatser over for patienterne. Som eksempel kan nævnes HjerteFyn, hvor den samlede sundhedsforbedrende indsats understøttes både i ledelsesforum og i det daglige kliniske arbejde gennem dette fælles formål. Samlet set er det netop samspillet mellem farmakologisk behandling og de non-farmakologiske indsatser, som leveres i henhold til sundhedslovgivningen for rehabilitering og patientrettet forebyggelse, der er afgørende for at opnå de bedste resultater for patienterne. Et styrket tværsektorielt samarbejde er derfor en forudsætning for at realisere det fulde potentiale i den samlede efterbehandling af hjertepatienter.

Datakvalitet

Der er i de forløbne år gjort en stor indsats for at forbedre datakvaliteten i regional regi gennem øget automatisk dataoverførsel fra laboratoriedatabaser og patientjournaler. Dette har styrket både datakompletheden og validiteten af data fra regionerne. Alle kommuner i Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark samt enkelte kommuner i Region Sjælland og Hovedstaden, svarende til halvdelen af alle kommuner, indberetter data til databasen. Der er dog indtil videre fortsat behov for manuel indberetning fra kommunerne, hvilket stiller krav til vedvarende fokus på ensartet og korrekt dataregistrering. Det er en forudsætning for en velfungerende database, at de rette patienter inkluderes. Det er derfor vigtigt, at man på sygehusene og i kommunerne – via sekundære visninger – er opmærksom på løbende at følge op på, om de relevante patienter er korrekt registreret i databasen. I årsrapporten for 2025 ses nu de første nationale PRO-data overført til DHRD. Dette er en helt særlig og længe ventet milepæl for DHRD, da flere af de involverede indikatorer kan baseres på PRO-data. Introduktionen af PRO-data i DHRD er samtidig et vigtigt skridt i det nationale PRO-arbejde på hjerteområdet, som forventes at få afsmittende effekt på tværs af de nationale hjertedatabaser.

Ambitionen for databasen er at understøtte etableringen af lokale, tværgående samarbejder med et fælles og forpligtende ansvar for patientpopulationen for derved at styrke den samlede indsats inden for efterbehandling og rehabilitering, så hjertepatienter i Danmark med iskæmisk hjertesygdom opnår bedst mulig livskvalitet, højst muligt funktionsniveau og færrest mulige akutte genindlæggelser relateret til hjertesygdom fremover.

Derfor vil styregruppen det kommende år arbejde på, hvordan databasen kan understøtte læring og samarbejde på tværs af sektorer og organisationer inden for sundhedsrådet og på tværs af sundhedsrådene.

God læselyst!

På vegne af styregruppen, formandskabet for DHRD

Ida Ransby Schneider, speciallæge, Hjertemedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital

Charlotte Glümer, centerdirektør, Center for Diabetes og Hjertesygdomme, Københavns Kommune

Indikatorresultater

Indikator 1: Ambulant opfølgning

Figurerne og indikatortabellen viser andelen af patienter med AMI, CABG, PCI med ambulant opfølgning ≤2 uger efter udskrivelse. Resultaterne er opgjort i forhold til patienternes bopæl. Det betyder, at resultaterne afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere, i de forskellige regioner og/eller sundhedsråd, uanset hvor patienterne er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.

Åbn i nyt vindue

Danmarkskort: Ambulant opfølgning opgjort på sundhedsrådsniveau

1 / 4

Datakilde: Landspatientregistreret, Tæller: Patienter med ambulant opfølgning ≤2 uger efter udskrivelse, Nævner: Patienter med AMI, PCI og CABG, Eksklusioner og uoplyste: Ingen.

Oversigt over indhold

Hvorfor er indikatoren vigtig?

Efter en akut blodprop i hjertet er indlæggelsestiden i Danmark ofte kort, og mange patienter kan have svært ved at overskue den store mængde information, de modtager på kort tid. I den tidlige fase oplever mange usikkerhed omkring symptomer, fremtid og de nødvendige livsstilsændringer. For mange er en alvorlig akut sygdom en livsændrende begivenhed, og 20–25 % af patienterne oplever moderate til svære symptomer på angst og depression. Dette kan udgøre en væsentlig barriere for medicinsk behandling, deltagelse i rehabilitering og gennemførelse af nødvendige livsstilsændringer, hvilket understreger behovet for tidlig, struktureret og støttende opfølgning. En sammenhængende og rettidig indsats øger sandsynligheden for bedre adhærens til det videre behandlings- og rehabiliteringsforløb. Dette bakkes op af evidens for, at tiden til opfølgning efter udskrivelse samt tidspunktet for iværksættelse af rehabiliteringstiltag har væsentlig betydning for både prognose og livskvalitet. Det er afgørende, at patienten modtager en tidlig indsats, så der skabes sammenhæng i overgangen fra indlæggelse til rehabilitering. Samtidig er det vigtigt at udnytte den periode, hvor patienten er mest motiveret for både farmakologisk og non-farmakologisk risikofaktorreduktion efter en akut indlæggelse.

Stoler vi på data?

Indikatoropgørelsen er baseret på data fra landspatientregistreret, og der er tillid til, at validiteten er tilstrækkelig høj.

Går udviklingen af kvaliteten i den rigtige retning og med tilpas hastighed?

På landsplan er der beskeden fremgang i andelen af patienter, der har ambulant opfølgning ≤2 uger efter udskrivelse (35 %) sammenlignet med tidligere års resultater, men andelen er fortsat væsentlig lavere end udviklingsmålet på ≥80 % (Tabel 1.4). På regionalt niveau er der eksempler på fremgang sammenlignet med 2023 og 2024. I Region Syddanmark og Region Midtjylland ses en stigning på henholdsvis 11 og 7 procentpoint sammenlignet med sidste år. På sundhedsrådsniveau ser det ud til, at fremgangen i Region Syddanmark er et resultat af stigningen i Sydvestjylland og på Fyn svarende til hhv. 25 og 18 procentpoint. I Region Midtjylland ses betydelig fremgang i Sundhedsråd Vestjylland (20 procentpoint) samt en moderat stigning i sundhedsrådene Kronjylland (9 procentpoint) og Horsens (9 procentpoint). I Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland ses tilbagegange på hhv. 3, 2 og 7 procentpoint sammenlignet med sidste år. I Region Nordjylland kan faldet i andelen af patienter, der opfylder udviklingsmålet, primært tilskrives en fortsat tilbagegang i Sundhedsråd Vendsyssel i perioden fra 2023 og frem til 2025. En supplerende opgørelse af indikatoren, opgjort i forhold til indekshospital, fremgår af Tabel 1.5.

Er der uønsket variation?

Niveauet for målopfyldelse varierer på tværs af regionerne og er markant højere i Region Midtjylland (50 %) og Region Syddanmark (57 %) end i de øvrige regioner (20-22 %). Der er desuden variation i graden af målopfyldelse inden for regionerne. De tre højeste andele af patienter, der når udviklingsmålet ses i Sundhedsråd Sydvestjylland (75 %), Sundhedsråd Horsens (68 %) og Sundhedsråd Midt (64 %). De laveste andele ses i Sundhedsråd Amager (13 %), sundhedsrådene Midt- og Vestsjælland og Nordsjælland (15 %) samt Sundhedsråd Københavns Omegn og Nord (18 %).

Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?

Det kan være udfordrende at leve op til indikatoren blandt andet på grund af begrænset kapacitet til at tilbyde en tidlig første ambulante kontakt. I stedet bør fokus rettes mod, hvordan arbejdsgange og organisering kan tilpasses, så patienterne sikres en rettidig og sammenhængende indsats. Dette kræver både strukturelle justeringer og gentænkning af eksisterende arbejdsgange, så patienterne følges op tidligt efter udskrivelse, og der ikke opstår unødigt ophold i overgangen til rehabilitering. Digitalisering udgør både et centralt indsatsområde og et vigtigt redskab til bedre målopfyldelse. I tråd med sundhedsreformen kan digitale løsninger som telefon- og videokonsultationer bidrage til tidligere og mere fleksibel opfølgning samt bedre sammenhæng i patientforløb. Samtidig kan digitale løsninger være med til at reducere social og geografisk ulighed i sundhed ved at gøre opfølgning og rehabilitering mere tilgængelig for alle patienter. Et muligt tiltag er at etablere tidlig digital opfølgning inden for få dage og senest to uger efter udskrivelsen ved en rehabiliteringssygeplejerske, som kan følge systematisk op på patientens symptomer, identificeres eventuelle udfordringer og afklare spørgsmål. Samtidig kan der tidligt henvises til non-farmakologiske tiltag. Der kan i fællesskab med patienten lægges en plan for videre opfølgning af den medicinske behandling, herunder f.eks. aftale om hjemmeblodtryksmålinger eller kontrolblodprøver. Disse følges op ved næste kontakt, som planlægges, når det er klinisk meningsfuldt for patient og behandler. Sådanne tiltag kan styrke sammenhængen i patientforløbet og understøtte både deltagelse og adhærens til rehabiliteringen.

Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?

Det skal være en fagperson (sygeplejerske eller læge), der arbejder i hjerterehabiliteringsteamet.

Patienternes perspektiv

Det er vigtigt, at patienten kontaktes hurtigst muligt efter udskrivelse. Kontaktpersonen skal være en fagperson med omhu og fokus på patienten. Tidlig opstart er vigtig, og unødig ventetid kan bidrage til utryghed. Når patienten får rehabilitering rettidigt, forebygges genindlæggelser og tilbagefald, og der frigøres ressourcer på sygehusene til bedre opfølgning. Tidlig opfølgning er derfor vigtig.

Indikator 2: Deltagelse i rehabilitering

Figurerne og indikatortabellen viser andelen af patienter med AMI, PCI eller CABG, der ≤6 måneder efter event har deltaget i mindst et af følgende elementer i rehabiliteringsindsatsen: fysisk træning, patientundervisning, diætbehandling ved klinisk diætist eller rygestop. Resultaterne er opgjort i forhold til patienternes bopæl. Det betyder, at resultaterne afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere, i de forskellige regioner og/eller sundhedsråd, uanset hvor patienterne er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.

Åbn i nyt vindue

Danmarkskort: Deltagelse i rehabilitering opgjort på sundhedsrådsniveau

1 / 4

Datakilder: Landspatientregistreret og kommuner, Tæller: Patienter, der ≤6 måneder efter indeksforløb har deltaget i mindst et af følgende elementer: Fysisk træning, patientundervisning, diætbehandling ved klinisk diætist eller rygestopintervention, Nævner: Patienter med AMI, PCI og CABG, Eksklusioner og uoplyste: Ingen.

Oversigt over indhold

Hvorfor er indikatoren vigtig?

Det sammenhængende forløb kan med fordel styrkes fremadrettet. Rehabilitering er en del af behandlingen; det er ikke bare et supplerende tilbud.

Stoler vi på data?

Indikatoren er afhængig af data fra hospitalerne og kommunerne. Grundlæggende har vi tillid til hospitalsdata. Dog kan der lokalt være data, som ikke er indberettet, fordi databasen er omlagt fra og med 2023. For kommunerne bliver der ikke indberettet til databasen fra de sjællandske kommuner, bortset fra Guldborgsund, Lolland og Vordingborg, ligesom det kun er Københavns Kommune, som indberetter i Region Hovedstaden. Desuden mangler der generelt data vedrørende rygestop. Samlet set betyder disse mangler, at deltagelsen i hjerterehabilitering formentlig er højere end det fremgår her.

Går udviklingen af kvaliteten i den rigtige retning og med tilpas hastighed?

Siden sidste år er andelen med målopfyldelse på landsplan steget fra 63 % til 66 %. På trods af, den stigende tendens, er graden af målopfyldelse fortsat under udviklingsmålet på >70 % (Tabel 2.4). Hvis vi tager i betragtning, at der formentlig mangler data på deltagelse fra flere kommuner, virker det dog sandsynligt, at den nationale andel vil være omkring udviklingsmålet.

Region Syddanmark fastholder en høj andel med målopfyldelse (79 %) og er den eneste region, der opfylder udviklingsmålet (mindst 70 %). I Region Sjælland ses en stigning i andelen, der lever op til udviklingsmålet på 7 procentpoint, imens der i de øvrige regioner ses mindre udsving, men ingen betydelig udvikling sammenlignet med tidligere år. Andelen af patienter, der deltager i rehabilitering, varierer mellem sundhedsrådene inden for og på tværs af regionerne. I Region Nordjylland lever ingen af sundhedsrådene op til udviklingsmålet, og der er ingen signifikant udvikling sammenlignet med tidligere år. I de resterende regioner er der en varierende grad af målopfyldelse på tværs af sundhedsrådene. Flere sundhedsråd har betydelig fremgang. I Sundhedsråd Amager og Vestegnen i Region Hovedstaden ses en stigning på 11 procentpoint sammenlignet med sidste år, og graden af målopfyldelse er således tilbage på 2023-niveau. En lignende udvikling kan ses i Sundhedsråd Østsjælland og Øerne (Region Sjælland) og Sundhedsråd Aarhus (Region Midtjylland). For de resterende sundhedsråd er der generelt set ikke sket væsentlig udvikling sammenlignet med sidste år.

Er der uønsket variation?

Der kan observeres noget variation i graden af målopfyldelse på regionsniveau, hvor kun Region Syddanmark opfylder udviklingsmålet. De fleste regioner har dog en målopfyldelse tæt på 60 %, når der tages højde for usikkerheden på estimaterne. På tværs af sundhedsrådene varierer andelen med målopfyldelse fra 38-87 %. De højeste andele med målopfyldelse ses i sundhedsrådene i Region Syddanmark (Fyn, Lillebælt, Sydvestjylland og Sønderjylland) svarende til >80 %. Den laveste andel med målopfyldelse kan findes i Sundhedsråd Vendsyssel (Region Nordjylland).

En supplerende opgørelse af andelen af patienter, der lever op til udviklingsmålet, for hvert element i rehabiliteringsindsatsen, opgjort på sundhedsrådsniveau, fremgår af Tabel 2.5 (fysisk træning), Tabel 2.6 (patientundervisning) Tabel 2.7 (diætbehandling) og Tabel 2.8 (rygestopintervention). En supplerende opgørelse af indikatoren, opgjort i forhold til indekshospital, fremgår af Tabel 2.9, og opgørelser for de enkelte elementer i rehabiliteringsindsatsen fremgår henholdsvis af Tabel 2.10 (fysisk træning), Tabel 2.11 (patientundervisning) Tabel 2.12 (diætbehandling) samt Tabel 2.13 (rygestopintervention). For en supplerende opgørelse af indikatoren, opgjort i forhold til kommune, se Tabel 2.14. For de enkelte elementer i rehabiliteringsindsatsen, se Tabel 2.15 (fysisk træning), Tabel 2.16 (patientundervisning) Tabel 2.17 (diætbehandling) og Tabel 2.18 (rygestopintervention).

Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?

• Visitationssamtalens form. Øget brug af digitale løsninger, f.eks. video- eller telefonopkald med læge/sygeplejerske fra hospitalet kan betyde, at flere patienter kan ses inden for tidsrammen på 14 dage og samtidig muliggøre deltagelse fra patienter, der ellers vil have svært ved fremmøde.
• En hurtigere afvikling af visitationssamtalen for herved at sikre, at rammen på 14 dage overholdes, hvilket medfører en hurtigere henvisning til rehabilitering og deraf forventeligt større deltagelse.
• At hospitalet allerede ved udskrivelsen sender henvisning til kommunal rehabilitering for patienter, der ikke vurderes i højrisiko, for at sikre hurtigere kontakt med den patientrettede forebyggelse i kommunen. Det vil styrke sundhedsvæsnets tydelighed om at rehabilitering er en del af den samlede behandling og give patienterne en oplevelse af at være grebet af næste led inden hospitalskontakten er afsluttet.
• At der allerede under indlæggelse, i ambulatoriet, samt i informations- og vejledningsmateriale italesættes, at den patientrettede forebyggelse/ kommunale rehabilitering er en integreret del af behandlingsforløbet.
• På sigt, når sundhedsreformens rammer er tydelige, foreslås det, at der arbejdes henimod, at definitionen af deltagelse ses i et forløbsperspektiv. Dette kan for eksempel være startsamtale i ambulatoriet og/eller afklarende samtale i kommunen.

Visitationssamtalens fokus er fortsat på det behandlingsmæssige og den kommunale afklarende samtales fokus er på rehabilitering.

Det gode eksempel

I denne korte tværsektorielle film fra Region Hovedstaden tydeliggøres, hvordan man kan formidle budskabet om, at patientrettet forebyggelse/rehabilitering er en del af det sammenhængende forløb på tværs af region og kommune (link). Filmen vises i praksis ved at scanne en QR-kode. Filmen er til fri anvendelse.

Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?

Ansvaret for at sikre en hurtig sektorovergang og sende henvisninger og patienter til kommunerne ligger dels på hospitalet. Kommunerne har også et ansvar for at være gearet til hurtigt at tage imod patienten/borgeren og tilbyde en afklarende samtale, og tilrettelægge et individuelt forebyggelsestilbud.

Vi forventer, at sundhedsreformen, som implementeres fra 2027, og implementering af pakkeforløb for mennesker med kroniske sygdomme, herunder hjertesygdom, vil medvirke til at styrke det sammenhængende patientforløb og føre til øget deltagelse i den patientrettede forebyggelse i kommunerne.

Hvornår er udviklingsmålet opnået?

Udviklingsmålet er i overvejende grad opfyldt i de kommuner, der indberetter til databasen (se supplerende analyser for de kommuner, der indberetter til databasen). Ser man ned i de enkelte delelementer, er der også en høj grad af differentiering i de enkelte borgerforløb. Der bør arbejdes på en ensartet praksis for dataregistrering på tværs af kommunerne. Det forventes, at der indberettes data fra flere patientforløb, når PRO-data i højere grad inkluderes i indikatoropgørelsen.

Patienternes perspektiv

Generelt skal der være fokus på patientens behov for hjælp til at forstå og mestre egen sygdom. Som patient har man en forpligtigelse til og medansvar for at modtage den behandling og opfølgning, som er vigtig for et godt behandlingsresultat og livskvalitet. Der er stor forskel på den enkelte patients ressourcer og behov, og nogle patienter er ikke klar over, at de faktisk har et behov, og har brug for mere støtte. Der opfordres derfor til, at patienterne i højere grad informeres om og støttes i at modtage individuelt tilpasset rehabilitering. Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt patienten har behov for løbende justering af rehabiliteringsindsatsen. Sundhedsprofessionelle bør opfordre til, at pårørende også engagerer sig i rehabiliteringsindsatsen som en vigtig støtte for patienten. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sårbare patienter kan have brug for ekstra hjælp til motivation for at kunne overskue at deltage i rehabilitering. Som patient er det vigtigt, at få det samme rehabiliteringsforløb tilbudt uanset, hvor i landet man bor.

Indikator 3a: Kostscreening

Figurerne og indikatortabellen viser andelen af patienter med AMI, PCI eller CABG, der ≤3 måneder efter event er screenet med hjertekostskema eller vurderet individuelt ved klinisk diætist. Indikatorresultaterne er opgjort i forhold til patienternes bopæl. Det betyder, at resultaterne afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere, i de forskellige regioner og/eller sundhedsråd, uanset hvor patienterne er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.

Åbn i nyt vindue

Danmarkskort: Kostscreening opgjort på sundhedsrådsniveau

1 / 4

Datakilder: Landspatientregistreret og kommuner, Tæller: Patienter, der ≤3 måneder efter indeksforløb er screenet med hjertekostskema eller vurderet ved klinisk diætist, Nævner: Patienter med AMI, PCI og CABG, Eksklusioner og uoplyste: Ingen.

Oversigt over indhold

Hvorfor er indikatoren vigtig?

I Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for hjerterehabilitering anbefales det, at alle patienter med iskæmisk hjertesygdom vurderes med henblik på at afklare behovet for en kostintervention, og at der efterfølgende tilbydes diætbehandling til patienter med behov. Det foreslås, at vurderingen foretages med det validerede spørgeskema ”HjerteKost” eller af en klinisk diætist.

Stoler vi på data?

Information om kostscreening kan komme fra både hospitaler og kommuner. På nuværende tidspunkt er det ikke alle kommuner, der indberetter til databasen. I Sundhedsråd Københavns Omegn og Nord ses en andel på 0 %, hvilket skyldes, at data i disse sundhedsråd skal leveres af kommuner, som ikke indberetter til databasen (Tabel 3.4). Resultaterne skal derfor fortolkes med forsigtighed.

Går udviklingen af kvaliteten i den rigtige retning og med tilpas hastighed?

På landsplan ses en signifikant stigning fra 30 % til 36 % siden sidste år i andelen af patienter, der er blevet screenet med ”HjerteKost” eller vurderet individuelt ved en klinisk diætist inden for 3 måneder efter indlæggelse med AMI, PCI eller CABG. Andelen er dog fortsat langtfra udviklingsmålet på ≥75 %, hvorfor der er potentiale for forbedring. På regionalt niveau ses der variation i andelen af patienter, der bliver kostscreenet eller vurderet individuelt ved klinisk diætist. I Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland ses en signifikant stigning i andelen af patienter, der lever op til udviklingsmålet på henholdsvis 10, 4, 9 og 5 procentpoint. I Region Syddanmark ses en ikke signifikant udvikling sammenlignet med de tidligere år. På tværs af sundhedsrådene er graden af målopfyldelse og udviklingen i andelen af patienter, der er screenet eller vurderet ved klinisk diætist varierende. I sundhedsrådene i Region Hovedstaden og Region Sjælland ses der generelt set ingen signifikant udvikling i graden af målopfyldelse fra 2023 og frem til aktuelle år. I Sundhedsråd Nordsjælland og Sundhedsråd Østsjælland og øerne ses dog en stigning på henholdsvis 23 og 5 procentpoint fra 2023 til det aktuelle år. Blandt sundhedsrådene i Region Syddanmark ses ingen signifikant udvikling på tværs af sundhedsrådene med undtagelse af Sundhedsråd Sønderjylland, hvor der kan observeres et signifikant fald på 5 procentpoint fra 2023/2024 til det aktuelle år. I samtlige sundhedsråd i Region Midtjylland kan der ses en stigning i andelen af patienter, der opfylder udviklingsmålet varierende fra henholdsvis 6-12 procentpoint sammenlignet med sidste år. I Region Nordjylland ses en stigning i andelen af patienter med målopfyldelse på 12 procentpoint i Sundhedsråd Vendsyssel. Supplerende opgørelser af indikatoren, opgjort i forhold til indekshospital og den kommune, hvor patienterne har modtaget rehabilitering, fremgår henholdsvis af Tabel 3.5 og Tabel 3.6.

Er der uønsket variation?

Der er store forskelle i andelen af patienter, der bliver kostscreenet, både regionalt og på sundhedsrådsniveau.

Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?

Hjertekostskemaet indgår i de nationale PRO-besvarelser for personer med iskæmisk hjertesygdom, og hentes fra Klinisk Integreret hjemmemonitorering (KIH), hvilket reducerer behovet for manuel dataindberetning. Styregruppen opfordrer alle regioner og kommuner til at sikre, at relevant PRO-data overføres til KIH, således det kan indgå i indikatoropgørelsen. Styregruppen anbefaler desuden, at patienterne senest 3 måneder efter event screenes med ”HjerteKost” eller vurderes individuelt ved klinisk diætist. Patienter med identificeret behov bør tilbydes individuel diætbehandling ved klinisk diætist.

Patienternes perspektiv

Mange patienter er af den opfattelse, at de allerede lever sundt og spiser ”hjertesundt”, men alligevel er det langtfra altid, at de lever - eller ved hvordan de lever - i overensstemmelse med deres sygdom. Derfor er en systematisk screening og et tilbud om diætbehandling essentielt. Ved diætbehandling bør der være fokus på, hvordan den enkelte patients medicin påvirker kroppen og hvilke forbedringer/påvirkninger diætbehandlingen ligeledes kan have. Diætbehandling skal være patientens værktøj til bedst muligt at leve med sin sygdom.

Indikator 3b: Diætbehandling

Figurerne og indikatortabellen viser andelen af patienter med AMI, PCI eller CABG, der ≤12 måneder efter event har modtaget diætbehandling ved klinisk diætist. Indikatorresultaterne er opgjort i forhold til patienternes bopæl. Det betyder, at resultaterne afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere, i de forskellige regioner og/eller sundhedsråd, uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.

Åbn i nyt vindue

Danmarkskort: Diætbehandling opgjort på sundhedsrådsniveau

1 / 4

Datakilder: Landspatientregistreret og kommuner, Tæller: Patienter, der ≤12 måneder efter indeksforløb har modtaget diætbehandling ved klinisk diætist, Nævner: Patienter med AMI, PCI og CABG med positiv kostscreening, Uoplyste: Patienter med manglende fedtscore og/eller fisk-, frugt-grønt score eller manglende angivelse af ernæringsrisiko (5.252).

Oversigt over indhold

Hvorfor er indikatoren vigtig?

Diætbehandling er en vigtig del af den non-farmakologiske behandling ved iskæmisk hjertesygdom. Diætbehandling er associeret med forbedring af patientens kolesterolniveau, blodtryk og kropsvægt samt prognose. Effekten af diætbehandling er på niveau med den medicinske behandling (se evidensrapport).

Stoler vi på data?

Af den totale population, der indgår i indikatoropgørelsen, har 67 % manglende data vedrørende indikatoren, hvilket skyldes manglende angivelse af fedtscore og/eller fisk-, frugt-grønt score eller angivelse af, hvorvidt patienten er i ernæringsrisiko (Tabel 4.4). Den store andel af patienter uden angivelse af fedtscore og/eller fisk-, frugt-grønt score bevirker, at resultaterne skal fortolkes med forsigtighed.

Går udviklingen af kvaliteten i den rigtige retning og med tilpas hastighed?

På baggrund af det begrænsede datagrundlag er det svært at konkludere entydigt på udviklingen, og den følgende beskrivelse er derfor forbundet med usikkerhed, hvilket læseren bør have in mente. På tværs af regionerne varierer graden af målopfyldelse, og der er ingen regioner, der opfylder udviklingsmålet på ≥75 %. I Region Midtjylland ses en stigning, i andelen af patienter, der lever op til udviklingsmålet, på 11 procentpoint, mens der i de øvrige regioner ses tilbagegang eller ikke-signifikante ændringer sammenlignet med 2023.

Tilsvarende ses betydelig variation i graden af målopfyldelse på tværs af sundhedsrådene og andelen af patienter med målopfyldelse er generelt lav. Enkelte sundhedsråd opfylder udviklingsmålet på ≥75 %. Der ses målopfyldelse i sundhedsrådene Københavns Omegn Nord, Nordsjælland, Sydvestjylland og Horsens. Estimaterne er dog forbundet med usikkerhed som følge af et stort antal uoplyste (45 %-100 %). For hovedparten af sundhedsrådene ses ingen væsentlig udvikling sammenlignet med sidste år. Der ses dog et fald i andelen af patienter, der modtager diætbehandling inden for 12 måneder i sundhedsrådene Amager og Vestegnen, Lillebælt og Sønderjylland. I sundhedsrådene Aarhus, Kronjylland og Vendsyssel ses omvendt en stigning i andelen af patienter, der opfylder udviklingsmålet.

Er der uønsket variation?

Nationalt modtog 45 % af de borgere med fyldestgørende registreringer, diætbehandling inden for 12 måneder og andelen af patienter med målopfyldelse er således et stykke fra udviklingsmålet på ≥75 %. Både regionalt og på tværs af sundhedsrådene ses der store variationer i forhold til graden af målopfyldelse. Supplerende opgørelser af indikatoren, opgjort i forhold til indekshospital og den kommune, hvor patienterne har modtaget rehabilitering, fremgår henholdsvis af Tabel 4.5 og Tabel 4.6.

Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?

I styregruppen er vi opmærksomme på, at der er usikkerhed om, hvad der karakteriserer diætbehandling, hvilket kan føre til dataregistreringer, som ikke er korrekte. Styregruppen arbejder derfor på at præcisere definitionen af diætbehandling i håb om, at flere bliver opmærksomme på at indberette data korrekt med henblik på at reducere andelen af uoplyste.

I rammeplanen for iskæmisk hjertesygdom udgivet af Fagligt selskab af Kliniske Diætister defineres diætbehandling således:

”Diætbehandling omfatter elementer som individuel identifikation af risikofaktorer, vægtudvikling, kostanamnese, vurdering af behov og udarbejdelse af ernæringsplan (med fokus på, hvilken kost/ernæring, der skal iværksættes), diætvejledning, monitorering, evaluering og opfølgning samt evt. revidering af ernæringsplan. Kan derudover omfatte antropometriske data. De enkelte elementer i diætbehandlingen dokumenteres. Diætbehandling skal gennemføres af en klinisk diætist”.

Patienternes perspektiv

Mange patienter er af den opfattelse, at de allerede lever sundt og spiser ” hjertesundt”, men alligevel er det langtfra altid, at de lever, eller ved, hvordan de lever, i overensstemmelse med deres sygdom. Derfor er en systematisk screening og et tilbud om diætbehandling essentielt. Ved diætbehandling bør der være fokus på, hvordan den enkelte patients medicin påvirker kroppen, og hvilke forbedringer/påvirkninger diætbehandlingen ligeledes kan medføre. Diætbehandling skal være patientens værktøj til bedst muligt at leve med sin sygdom.

Indikator 4a: Angst/depressionsscreening

Figurerne og Indikatortabellen viser andelen af patienter med AMI, PCI eller CABG, der er screenet for angst og depression ved start og afslutning på hjerterehabiliteringsforløbet. Indikatorresultaterne er opgjort i forhold til patienternes bopæl. Det betyder, at resultaterne afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere, i de forskellige regioner og/eller sundhedsråd, uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.

Åbn i nyt vindue

Danmarkskort: Angst/depressionsscreening opgjort på sundhedsrådsniveau

1 / 4

Datakilder: Landspatientregistreret og kommuner, Tæller: Patienter, der er screenet for angst og depression ved start (<3 mdr.) og afslutning (>3 mdr. og ≤12 mdr.) på hjerterehabiliteringsforløbet, Nævner: Patienter med AMI, PCI og CABG, Eksklusioner og uoplyste: Ingen.

Oversigt over indhold

Hvorfor er indikatoren vigtig?

Screening for angst og depression hos patienter med AMI, PCI eller CABG er afgørende for at forbedre både den fysiske og mentale prognose. Ved at identificere og behandle patienter med angst og depression tidligt er det muligt at reducere risikoen for mortalitet, forbedre patientens livskvalitet og optimere den kardiologiske rehabilitering.

Stoler vi på data?

Det er anden gang, at indikatoren opgøres. Som det fremgår af Tabel 5.4 er andelen af patienter, der screenes for angst og depression lav, hvilket indikerer, at indikatoren fortsat er under implementering, og indikatoropgørelsen skal således fortolkes i det lys.

Er der uønsket variation?

Det kan der ikke svares præcist på endnu. På landsplan er 16 % af patienterne screenet for angst og depression ved start og afslutning på rehabiliteringsforløbet. Regionalt ligger Midtjylland og Syddanmark (24-29 %) noget højere end de øvrige regioner. På sundhedsrådsniveau varierer andelen fra 0-38 %. Supplerende opgørelser af indikatoren, opgjort i forhold til indekshospital og den kommune, hvor patienterne har modtaget rehabilitering, fremgår henholdsvis af Tabel 5.5 og Tabel 5.6.

Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?

Der arbejdes på at optimere dataoverførslen fra de kliniske systemer såsom Sundhedsplatformen og PRO-data til databasen, hvilket forventes at have en positiv indvirkning på indikatoropgørelsen, så en større andel af patienter fremgår som værende screenet. Ligeledes efterlyses der separate data på screening for angst og depression ved start og slutning af hjerterehabiliteringen. Det vil give et bedre billede af interventionen. Ligeledes er der en del af patienterne, som kun har én kontakt og dermed kun er screenet ved start af hjerterehabiliteringsforløbet.

Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?

Styregruppen tror på, at en optimering af dataoverførslen til databasen vil have en positiv indvirkning på andelen af screenede patienter.

Hvornår er udviklingsmålet opnået?

Det er for tidligt at udtale sig om.

Patienternes perspektiv

Det er vigtigt at opspore og behandle symptomer på angst og depression tidligt i sygdomsforløbet, så en fysisk sygdom ikke udløser psykiske problemer over tid.

Indikator 5: Stigning i arbejdskapacitet

Figurerne og indikatortabellen viser andelen af patienter med AMI, PCI eller CABG, der stiger ≥10 % i arbejdskapacitet eller ≥30 m i 6-minutters gangtest fra start til slut af rehabiliteringsforløbet. Indikatorresultaterne er opgjort i forhold til patienternes bopæl. Det betyder, at resultaterne afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere, i de forskellige regioner og/eller sundhedsråd, uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.

Åbn i nyt vindue

Danmarkskort: Stigning i arbejdskapacitet opgjort på sundhedsrådsniveau

1 / 4

Datakilder: Landspatientregisteret og kommuner, Tæller: Patienter, der stiger ≥10 % i arbejdskapacitet eller ≥30 m i 6-minutters gangtest, Nævner: Patienter med AMI, PCI og CABG, Uoplyste: Patienter, hvis arbejdskapacitet ved start (5.252) eller slut (1.413) er uoplyst. Patienter, hvor samme type arbejdstest ved start og slut ikke er anvendt (48).

Oversigt over indhold

Hvorfor er indikatoren vigtig?

Fysisk træning, enten som isoleret indsats eller som en del af et multidisciplinært træningsbaseret hjerterehabiliteringsprogram, medfører et reduceret antal hospitalsindlæggelser, færre alvorlige kardiovaskulære hændelser, lavere dødelighed og sænker risikoen for yderligere hjerte-kar-sygdomme.

Det er vigtigt, at patienten øger sin arbejdskapacitet i genoptræningsforløbet, fordi forbedring af den aerobe kapacitet er det bedste mål for patientens risikoreduktion. Derudover bidrager træning til en forbedret sundhedsrelateret livskvalitet, og træningsbaseret rehabilitering vurderes samtidig at være en økonomisk fordelagtig indsats. Fysisk træning bør tilbydes patienter med iskæmisk hjertesygdom som en del af sekundær sygdomsforebyggelse og anbefales af European Society of Cardiology (evidensniveau IA).

Det er ofte fysioterapeuter på hospitaler og i kommuner, der varetager patienternes fysiske træning. Træningen bør planlægges ud fra Dansk Cardiologisk Selskabs retningslinjer og tage højde for komorbiditet hos den enkelte patient, således at der skabes de bedste betingelser for at øge patientens arbejdskapacitet. Træningen kan være digital understøttet og kan foregå med fysisk fremmøde eller som hjemmebaseret træning ud fra fysioterapeutisk instruktion. Uanset træningslokalitet skal der anvendes samme test ved start og afslutning af forløb.

Stoler vi på data?

Det er anden gang, at indikatoren afrapporteres, da den er implementeret fra og med 2023 og har 12 måneders opfølgningstid. At dømme på den høje andel af forløb, der er uoplyste (84 %) (Tabel 6.4) er indikatoren stadig under implementering, og indikatoropfyldelsen skal således fortolkes i det lys.

Går udviklingen af kvaliteten i den rigtige retning og med tilpas hastighed?

Andelen af patienter, der opfylder udviklingsmålet, er fra sidste år til i år stort set uændret. Nationalt er andelen af patienter, der opfylder udviklingsmålet, på 67 %, hvilket er på niveau med sidste års resultater. Antallet af uoplyste er stort på tværs af både regioner og sundhedsråd, hvorfor resultaterne er forbundet med usikkerhed. Hvorvidt kvaliteten går i den rigtige retning med tilpas hastighed, er derfor svært at svare på med afsæt i årets resultat.

Er der uønsket variation?

Det kan der ikke svares præcist på endnu, set i lyset af de mange uoplyste. Regionalt varierer andelen fra 64-74 %. På sundhedsrådsniveau varierer andelene for patienter med fuldt indberettede forløb fra 44-81 %. Supplerende opgørelser af indikatoren, opgjort i forhold til indekshospital og den kommune, hvor patienterne har modtaget rehabilitering, fremgår henholdsvis af Tabel 6.5 og Tabel 6.6.

Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?

Da der ses en høj andel af uoplyste, bør indberetning af data være et fokusområde. Forbedring af indikatoren forudsætter derfor, at medarbejderne, der arbejder med hjerterehabilitering, både på hospitalerne og i kommunerne, har mulighed for at indberette data og får implementeret korrekt dataindberetning som en del af deres arbejdsgang. Dertil forudsætter det en klinisk praksis, hvor patienternes arbejdskapacitet bliver testet både i starten af og ved afslutningen af rehabiliteringsforløbet.

Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?

Indberetning fra hospitalerne sker via datafangst. Det er derfor vigtigt at sikre, at de rette SKS-koder anvendes ved start- og sluttest. På sigt bør der arbejdes på automatisk datafangst af testresultater. Indberetning fra kommunerne sker via HjerteKomMidt, HjerteKomSjælland og HjerteSYD databasen, men da ikke alle kommuner endnu benytter databaserne, er der et stort forbedringspotentiale med henblik på at sikre, at alle kommuner indberetter data til4databasen. Fra 2027, hvor sundhedsreformen af 2024 træder i kraft, overtager regionerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse svarende til sundhedsloven §119. I stort set hele landet vil det dog fortsat være kommunerne, der udfører de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Regionerne bør derfor sikre, at alle medarbejdere, der arbejder med hjerterehabilitering i kommunerne, har mulighed for at indberette data fra 1. januar 2027.

Hvornår er udviklingsmålet opnået?

Indikatoren stiler efter et udviklingsmål på 80 %. Det er svært at vurdere, hvornår udviklingsmålet er opnået, grundet det store antal uoplyste.

Patienternes perspektiv

Ved at teste patientens arbejdskapacitet før og efter rehabiliteringsforløbet fås et billede af, hvilken fremgang, der er opnået gennem rehabiliteringsforløbet. Ligeledes kan det vurderes, hvor meget patienten kan træne fremadrettet, og dermed give patienten mod på at træne igen.

Indikator 6a: Rygestatus

Figurerne og indikatortabellen viser andelen af patienter med AMI, PCI eller CABG, der ≤12 måneder har opfyldt behandlingsmålet for rygestatus. Indikatorresultaterne er opgjort i forhold til patienternes bopæl. Det betyder, at resultaterne afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere, i de forskellige regioner og/eller sundhedsråd uanset, hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.

Åbn i nyt vindue

Danmarkskort: Rygstatus opgjort på sundhedsrådsniveau

1 / 4

Datakilder: Landspatientregisteret og kommuner, Tæller: Patienter, der inden for 12 måneder har opfyldt behandlingsmålet for rygestatus, Nævner: Patienter med AMI, PCI og CABG, som er aktive rygere ved indeksforløb. Uoplyste: Patienter, hvis rygestatus ved start (2.939) eller slut (422) af rehabiliteringsforløbet er uoplyst.

Oversigt over indhold

Hvorfor er indikatoren vigtig?

Rygestop er den mest effektive intervention til at reducere risikoen for mortalitet efter AMI, med dokumenteret effekt allerede inden for seks måneder. Rygning er en af de stærkeste risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom og fordobler risikoen for AMI. Et rygestop kan halvere risikoen for en ny blodprop inden for to år. Rygestop bør derfor være en integreret del af hjerterehabiliteringen, og alle rygere bør identificeres og tilbydes støtte til ophør.

Stoler vi på data?

Kun 11 % af populationen har oplyst rygestatus, hvilket tydeliggør et væsentligt dataproblem (Tabel 7.4). Det rejser spørgsmål om, hvorvidt indikatoren er fuldt integreret i klinisk praksis, og om der spørges systematisk ind til rygestatus og henvises ved behov. Indikatoren blev indført i 2023 og kræver 12 måneders opfølgning. Det er velkendt, at mange kommuner anvender Rygestopdatabasen, som ikke har integration til Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase, hvorfor det må formodes, at information om rygestatus for en større andel af patienterne ikke findes i databasen. Med inklusionen af PRO-data i databasen forventes det, at datakompletheden forbedres fremadrettet.

Er der uønsket variation?

Det kan der ikke svares entydigt på set i lyset af de mange uoplyste. Andelen af patienter, der lever op til udviklingsmålet, varierer regionalt fra 27-37 %. På sundhedsrådsniveau er der ligeledes markant variation. Supplerende opgørelser af indikatoren, opgjort i forhold til indekshospital og den kommune, hvor patienterne har modtaget rehabilitering, fremgår henholdsvis af Tabel 7.5 og Tabel 7.6.

Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?

En systematisk tilgang kræver, at sundhedsprofessionelle konsekvent spørger ind til patientens rygestatus og tilbyder henvisning til et rygestoptilbud. Implementering af Very Brief Advice (VBA) kan være en effektiv løsning.

VBA består af tre enkle trin:

• Spørg om rygestatus
• Informér om den bedste rygestopmetode
• Henvis til rygestoptilbud.

Metoden er hurtig, velafprøvet og adresserer barrierer som travlhed og manglende kompetencer. Yderligere information om VBA kan findes her: VBA. Det forventes, at datakompletheden vil forbedres i takt med, at PRO-data indgår i indikatoropgørelsen.

Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?

Rygestop kræver en koordineret, tværsektoriel indsats. Alle sektorer har ansvar for at opspore rygere og henvise til relevante tilbud. Kommunerne har hovedansvaret for selve rygestopindsatsen. Det er vigtigt at anerkende, at de fleste rygere har behov for flere forsøg, før de opnår varigt rygestop.

Hvornår er udviklingsmålet opnået?

Før målopfyldelse kan vurderes, er det afgørende at sikre højere datakomplethed. Løbende monitorering af registreret rygestatus bør prioriteres. Det kan overvejes at supplere med data fra MedCom om henvisninger til kommunale rygestoptilbud fra både hospitaler og almen praksis.

Patienternes perspektiv

Det er vigtigt, at der bliver tilbudt et rygestopforløb ved en professionel rygestopkonsulent samt eventuelt tilbud om deltagelse i et rygestopkursus med deltagelse af andre patienter, der også ønsker at stoppe med at ryge. Det er vigtigt, at patienten bliver gjort bekendt med rygningens effekt på kroppen, samt hvilke positive effekter et rygestop vil have − ”Det er aldrig for sent at stoppe”.

Indikator 7a: Opnåelse af LDL-kolesterol mål (6 måneder)

Figurerne og indikatortabellen viser andelen af patienter med AMI, PCI eller CABG, der ≤6 måneder har opfyldt behandlingsmålet for LDL-kolesterol. Indikatorresultaterne er opgjort i forhold til patienternes bopæl. Det betyder, at resultaterne afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere, i de forskellige regioner og/eller sundhedsråd uanset, hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.

Åbn i nyt vindue

Danmarkskort: Opnåelse af LDL-kolesterol mål (6 måneder) opgjort på sundhedsrådsniveau

1 / 4

Datakilder: Landspatientregisteret og Laboratoriedatabasen Tæller: Patienter, der inden for 6 måneder har opfyldt behandlingsmålet for LDL-kolesterol svarende til <1,4 mmol/l, Nævner: Patienter med AMI, PCI og CABG, Uoplyste: Patienter, hvis LDL-kolesterolniveau er uoplyst (903).

Oversigt over indhold

Hvorfor er indikatoren vigtig?

Sænkning af LDL-kolesterol reducerer risikoen for et nyt hjertetilfælde med ca. 20 % for hver mmol, som LDL sænkes med, og der er ikke påvist nogen nedre grænse for LDL, hvor effekten ophører. Behandlingen er derfor en meget vigtig del af den sekundære forebyggelse, der skal nedsætte risikoen for et nyt AMI eller ny revaskularisering.

Stoler vi på data?

Oplysningen om LDL-kolesterol stammer fra automatiseret datafangst fra Laboratoriedatabasen, og data vurderes at være valide. Andelen af patienter med manglende data om deres LDL-kolesterolniveau er forholdsvis ens på tværs af regionerne (Tabel 8.4), og relativt begrænset sammenlignet med flere af de øvrige indikatorer.

Går udviklingen af kvaliteten i den rigtige retning og med tilpas hastighed?

Der ses en mindre stigning i andelen, der opfylder behandlingsmålet for LDL-kolesterol på landsplan sammenlignet med sidste år, hvor der blev observeret et mindre fald sammenlignet med året før. Overordnet set tegner der sig dog et billede af, at andelen, der opfylder udviklingsmålet, er stabil, men på et niveau, der fortsat ikke er i overensstemmelse med udviklingsmålet på ≥70 %. Der ses dog en mindre stigning i Region Midtjylland på 5 procentpoint. På tværs af sundhedsrådene er der generelt ikke sket en stor udvikling fra sidste år til i år, når der tages højde for usikkerheden på estimaterne. I enkelte sundhedsråd, på tværs af regionerne (Midt- og Vestsjælland, Østsjælland og øerne, Sydvestjylland og Midt), ses dog stigninger på mellem 4 og 11 procentpoint. Supplerende opgørelser af indikatoren, opgjort i forhold til indekshospital, fremgår af Tabel 8.5.

Er der uønsket variation?

Der ses en større andel af patienter, der opfylder udviklingsmålet i Region Hovedstaden (42 %), Region Syddanmark (41 %) og Region Midtjylland (50 %) sammenlignet med Region Sjælland (35 %) og Region Nordjylland (31 %). På sundhedsrådsniveau varierer andelen af patienter, der opfylder udviklingsmålet mellem 28-63 %.

Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?

For at opnå behandlingsmålet inden for 6 mdr. er det vigtigt at man allerede ved udskrivning efter indekshændelsen iværksætter en individualiseret og tilstrækkeligt potent medikamentel LDL-kolesterolsænkende behandling. Baseret på en viden om at de mest potente statiner (atorvastatin og rosuvastatin) i maksimal dosis vil halvere LDL-kolesterolniveauet, vil man ofte vurdere, at dette ikke er tilstrækkeligt for at opnå behandlingsmålet: LDL-kolesterol under 1,4 mmol/l. Man kan derfor optimere behandlingen med tablet ezetrol 10 mg, der vil reducere LDL-kolesterolniveauet med yderligere 15-20 %. Patienten vil således ved den første blodprøvekontrol i hjerterehabiliteringen være klar til en vurdering af indikation for supplerende behandling med PCSK9-hæmmer eller RNA-modificerende behandling af LDL-udskillelsen (incliseran).

Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?

Da det udelukkende er hospitalsambulatorier, der har adgang til at anvende disse nye og dyre lægemidler, er det vigtigt, at højrisikopatienter følges og behandles i hospitalsambulatorier/hjerterehabilitering, indtil målværdien for LDL-kolesterol er opnået.

Patienternes perspektiv

Der kan være diskrepans mellem hospitalslægens og den praktiserende læges vurdering af LDL-kolesterolniveauet. Dette kræver en troværdig illustrativ forklaring fra læge til patient. Testmateriale og mundtlige forklaringer kan med fordel suppleres af visuelle hjælpemidler, f.eks. ved tegninger eller lignende. Mange patienter husker og forstår bedre via en kombination af det visuelle og auditive. Motivering er meget vigtigt, og systematisk opfølgning er essentiel. Løbende opfølgning kræver, at man som patient kontakter egen læge. Nogle patienter har ressourcer til aktivt at opsøge egen læge, men man risikerer at tabe de svageste patienter.

Indikator 7b: Opnåelse af LDL-kolesterol mål (6-18 måneder)

Figurerne og indikatortabellen viser andelen af patienter med AMI, PCI eller CABG, der ≤6-18 måneder har opfyldt behandlingsmålet for LDL-kolesterol. Indikatorresultaterne er opgjort i forhold til patienternes bopæl. Det betyder, at resultaterne afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere, i de forskellige regioner og/eller sundhedsråd, uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.

Åbn i nyt vindue

Danmarkskort: Opnåelse af LDL-kolesterol mål (6-18 måneder) opgjort på sundhedsrådsniveau

1 / 4

Datakilder: Landspatientregisteret og Laboratoriedatabasen Tæller: Patienter, der inden for 6-12 måneder har opfyldt behandlingsmålet for LDL-kolesterol svarende til <1,4 mmol/l, Nævner: Patienter med AMI, PCI og CABG, Uoplyste: Patienter, hvis LDL-kolesterolniveau er uoplyst (1.200).

Oversigt over indhold

Hvorfor er indikatoren vigtig?

Sænkning af LDL-kolesterol reducerer risikoen for et nyt hjertetilfælde med ca. 20 % for hver mmol, som LDL sænkes med, og der er ikke påvist nogen nedre grænse for LDL, hvor effekten ophører. Behandlingen er derfor en meget vigtig del af den sekundære forebyggelse, der skal nedsætte risikoen for et nyt AMI eller ny revaskularisering.

Stoler vi på data?

Oplysningen om LDL stammer fra automatiseret datafangst fra Laboratoriedatabasen, og data skønnes derfor at være valide. Det har ikke betydning, om det er hospitalet eller almen praksis, der har rekvireret blodprøven. Andelen af patienter, der ikke har tilgængelige data om LDL-kolesterol på tværs af regionerne varierer mellem 11-17 % (Tabel 9.4).

Går udviklingen af kvaliteten i den rigtige retning og med tilpas hastighed?

På landsplan kan der ikke observeres en signifikant stigning i andelen af patienter, der opfylder udviklingsmålet siden sidste år. I Region Hovedstaden ses et fald i andelen af patienter, der lever op til udviklingsmålet på 6 procentpoint sammenlignet med sidste år. I Region Sjælland ses omvendt en stigning på 5 procentpoint. I de resterende regioner kan der ikke observeres en væsentlig udvikling. Udviklingen på tværs af sundhedsrådene modsvarer generelt set udviklingen, der kan observeres på tværs af regionerne.

I flere sundhedsråd i Region Midtjylland ses der dog en stigning i andelen af patienter, der opfylder behandlingsmålet for LDL-kolesterol (6-18 mdr.) Det gør sig gældende for Sundhedsråd Horsens (13 procentpoint), Sundhedsråd Midt (10 procentpoint) og Sundhedsråd Vestjylland (9 procentpoint). I Sundhedsråd Aarhus og Sundhedsråd Kronjylland ses et mindre fald i andelen af patienter, der opfylder udviklingsmålet. Faldet i andelen af patienter, der opfylder udviklingsmålet i Region Hovedstaden skyldes primært de fald, der kan observeres i Københavns Omegn Nord (10 procentpoint) og Nordsjælland (11 procentpoint).

Er der uønsket variation?

Regionalt er der variation fra 35-50 %. I Region Nordjylland og Region Sjælland er varierer andelen af patienter, der opfylder udviklingsmålet, mellem 35-37 %, mens det for de øvrige regioner ligger mellem 40-50 %. I sundhedsrådene ses der variation fra 32-57 %, og der er således forskel på, hvor stor en andel af patienterne, der opnår behandlingsmålet for LDL efter 6-18 måneder. Supplerende opgørelser af indikatoren, opgjort i forhold til indekshospital, fremgår af Tabel 9.5.

Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?

For at opnå behandlingsmålet inden for 6 mdr. er det vigtigt, at man allerede ved udskrivning efter indekshændelsen iværksætter en individualiseret og tilstrækkeligt potent medikamentel LDL-kolesterolsænkende behandling. Baseret på viden om, at de mest potente statiner, (atorvastatin og rosuvastatin), i maksimal dosis vil halvere LDL-kolesterolniveauet, vil man ofte vurdere, at dette ikke er tilstrækkeligt for at opnå behandlingsmålet: LDL-kolesterol under 1,4 mmol/l. Man kan derfor optimere behandlingen med tablet ezetrol 10 mg, der vil reducere LDL-kolesterolniveauet med yderligere 15-20 %. Patienten vil således ved den første blodprøvekontrol i hjerterehabiliteringen være klar til en vurdering af indikation for supplerende behandling med PCSK9-hæmmer eller RNA-modificerende behandling af LDL-udskillelsen (incliseran).

Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?

Da det udelukkende er hospitalsambulatorier, der har adgang til at anvende disse nye og dyre lægemidler, er det vigtigt, at højrisiko patienter følges og behandles i hospitalsambulatorier/hjerterehabilitering, indtil målværdien for LDL-kolesterol er opnået.

Patienternes perspektiv

Der kan være diskrepans mellem hospitalslægens og den praktiserende læges vurdering af LDL-kolesterolniveauet. Dette kræver en troværdig illustrativ forklaring fra læge til patient. Testmateriale og mundtlige forklaringer kan med fordel suppleres af visuelle hjælpemidler f.eks. ved tegninger eller lignende. Mange patienter husker og forstår bedre via en kombination af det visuelle og auditive. Motivering er meget vigtigt, og systematisk opfølgning er essentiel. Løbende opfølgning kræver, at man som patient kontakter egen læge. Nogle patienter har ressourcer til aktivt at opsøge egen læge, men man risikerer at tabe de svageste patienter.

Indikator 8a: Opnåelse af blodtryksmål (6 måneder)

Figurerne og indikatortabellen viser andelen af patienter med AMI, PCI eller CABG, der ≤6 måneder har opfyldt behandlingsmålet for blodtryk. Indikatorresultaterne er opgjort i forhold til patienternes bopæl. Det betyder, at resultaterne afspejler, hvordan sundhedsindsatsen ser ud for borgere, i de forskellige regioner og/eller sundhedsråd, uanset hvor de er blevet behandlet eller har modtaget rehabilitering.

Åbn i nyt vindue

Danmarkskort: Opnåelse af blodtryksmål (6 måneder) opgjort på sundhedsrådsniveau

1 / 4

Datakilder: Landspatientregisteret Tæller: Patienter, der inden for 6 måneder har opfyldt behandlingsmålet for blodtryk: For patienter <80år: systolisk blodtryk <130 mmHG og diastolisk blodtryk <80 mmHg. For patienter ≥80: systolisk blodtryk <145 mmHG, Nævner: Patienter med AMI, PCI og CABG, Uoplyste: Patienter, hvis blodtryk er uoplyst (3.006).

Oversigt over indhold

Hvorfor er indikatoren vigtig?

For hver 10 mmHg blodtrykket sænkes, reduceres risikoen for nye hjertetilfælde med ca. 20 %. Det gælder for alle, helt ned til blodtryk omkring 120 mmHg systolisk. Behandlingen er derfor en essentiel del af den sekundære forebyggelse.

Stoler vi på data?

Indikatoren er implementeret fra og med 2023, og andelen af patientforløb uden oplysninger om blodtryk er fortsat høj (Tabel 10.4). Det indikerer, at der fortsat ikke sker en automatisk overførsel af registrerede blodtryk fra de elektroniske patientjournaler til Landspatientregisteret. Der ses en høj andel af patienter med uoplyst information om blodtryk i Region Hovedstaden, Region Sjælland og i Region Nordjylland sammenlignet med Region Syddanmark og Region Midtjylland. Inden for hver region er der relativ stor variation i andelen af patienter med uoplyst information om blodtryk. Det kan for eksempel ses i Region Hovedstaden, hvor andelen af patienter med uoplyst blodtryk er på 34 % i Sundhedsråd Hovedstaden, men 68 % i Sundhedsråd Nordsjælland.

Går udviklingen af kvaliteten i den rigtige retning og med tilpas hastighed?

Andelen med af patienter, der lever op til udviklingsmålet på landsplan, er steget siden sidste år, men stigningen er relativt begrænset (3 procentpoint) og udviklingen fra 2023 og frem til i år, er forholdsvis stabil. Andelen af patienter, der opfylder behandlingsmålet, er desuden væsentlig lavere end udviklingsmålet (≥70 %). En lignende tendens gør sig gældende i regionerne. I Region Sjælland ses en stigning på 8 procentpoint, men der ses samtidigt en stor andel af patienter med manglende information om blodtryk (51 %). For de resterende regioner ses mindre stigninger på mellem 1-4 procentpoint. Udviklingen i sundhedsrådene afspejler generelt set udviklingen på regionsniveau.

På tværs af sundhedsrådene i Region Syddanmark ses ingen signifikant udvikling i forhold til sidste år. I sundhedsrådene i Region Hovedstaden ses både signifikante stigninger og fald i andelen af patienter, der opfylder udviklingsmålet. Den samme tendens kan observeres på tværs af sundhedsrådene i de resterende regioner. Andelen af patienter med uoplyst blodtryk er dog relativt høj i de fleste sundhedsråd. I Sundhedsråd Nordsjælland ses der for eksempel et fald i andelen af patienter, der opfylder behandlingsmålet for blodtryk på 17 procentpoint sammenlignet med 2023/2024. Det absolutte antal af patienter i 2023/2024 var dog begrænset og andelen af patienter med uoplyst blodtryk i 2024/2025 er høj (68 %), hvorfor sådan en udvikling bør tolkes varsomt. Supplerende opgørelser af indikatoren, opgjort i forhold til indekshospital, fremgår af Tabel 10.5.

Er der uønsket variation?

Det er vanskeligt at sammenligne på tværs af regioner og sundhedsråd, da andelen af uoplyste er relativ høj og varierer på tværs af regioner og sundhedsråd, hvilket læseren bør have in mente. På tværs af regionerne varierer andelen af patienter, der har opfyldt behandlingsmålet, mellem 36-47 % og er således langt fra udviklingsmålet på ≥70 %. På tværs af sundhedsråd ses der også variation mellem 25-60 %.

Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?

Som det fremgår af indikatortabellen, opfylder kun 44 % af patienterne behandlingsmålet indenfor 6 måneder. En del af forklaringen på det kan være, at en tiltagende del af den medicinske efterbehandling foregår i almen praksis.

Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?

Sygehusene anbefales at gennemgå deres procedurer for registrering af blodtryksmålinger i den elektroniske patientjournal for at sikre at blodtryk registreres i overensstemmelse med datadefinitionen. Det anbefales desuden, at patientens behandlingsmål er opnået, før patienten afsluttes fra sygehuset til opfølgning ved egen læge.

Patienternes perspektiv

Der er vigtigt, når der igangsættes medicinsk behandling af forhøjet blodtryk, at der gives en grundig vejledning i, hvilke faktorer, der kan være medvirkende til at sænke blodtrykket, f.eks. KRAM (kostomlægning, rygestop, alkoholbegrænsning, motion) søvn, stress mv. Motivering af patienten for at nedbringe sit blodtryk er desuden meget vigtig. Løbende systematik opfølgning kræver, at patienten selv skal kontakte egen læge. Nogle patienter har ressourcer til aktivt at opsøge egen læge, men der er risiko for at de patienter med færrest ressourcer ikke kontakter egen læge.

Styregruppens medlemmer

Formandsskab

Ida Ransby Schneider, speciallæge, Odense Universitetshospital, udpeget af Dansk Cardiologisk Selskab

Charlotte Glümer, centerdirektør, Københavns Kommune, udpeget af Kommunernes Landsforening

Øvrige styregruppemedlemmer

Mette Theil, Klinisk diætist, MPH, formand for Fagligt selskab af Kliniske diætister, udpeget af Fagligt selskab af Kliniske Diætister

Marta Natalia Karlsen, sygeplejerske, Amager og Hvidovre Hospital, udpeget af Fagligt selskab for Kardiovaskulære og thoraxkirurgiske sygeplejersker

Hanne K. Rasmusen, overlæge, klinisk lektor, ph.d., Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, udpeget af Dansk Cardiologisk Selskab

Dorrit Andersen, sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, udpeget af Dansk Sygepleje Selskab

Helle Lynge Kanstrup, overlæge, Aarhus Universitetshospital, udpeget af Dansk Cardiologisk Selskab

Asbjørn Ettrup-Christensen, speciallæge, Aalborg Universitetshospital, udpeget af Dansk Cardiologisk Selskab

Kristian Korsgaard Thomsen, ledende overlæge, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, udpeget af Dansk Cardiologisk Selskab

Annette Pedersen, sygeplejerske, Kolding Sygehus, udpeget af Dansk Sygepleje Selskab

Dorthe Bang Berthelsen, fysioterapeut, Guldborgsund Kommune, udpeget af Dansk Selskab for Fysioterapi

Ulla Borup Hemmingsen, sygeplejerske, Vordingborg Kommune, udpeget af Kommunernes Landsforening

Inger Schmidt, sygeplejerske, Vejle Kommune, udpeget af Kommunernes Landsforening

Pernille Ladefoged Pedersen, sygeplejerske, Vejen Kommune, udpeget af Kommunernes Landsforening

Eva Schrøder, leder, Aalborg Kommune, udpeget af Kommunernes Landsforening

Ditte Lindhardt Albrektsen, klinisk diætist, Odense Kommune, udpeget af Fagligt selskab af Kliniske Diætister

Stine Bomholt Høgh Johansen, klinisk diætist, Skanderborg Kommune, udpeget af Kommunernes Landsforening

Claudia Pilpel Mercebach, konsulent, Københavns Kommune, udpeget af Kommunernes Landsforening

Dorthe Hornsgaard, specialeansvarlig fysioterapeut, Nordsjællands Hospital, udpeget af Dansk Selskab for Fysioterapi

Anne Kathrine Skibelund, patientrepræsentant

Rita Lohmann, patientrepræsentant

Rikke Degn, sygeplejefaglig direktør, Regionshospitalet Gødstrup, udpeget af Regionssundhedsdirektørkredsen

Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut

Anne Nakano, kvalitetskonsulent, ph.d.

Carsten Thye Agger, specialkonsulent, datamanager

Christian S. Antoniussen, epidemiolog, ph.d.

Regionale og kommunale kommentarer til årsrapporten

Region Nordjylland

Ingen regionale kommentarer

Ingen kommunale kommentarer er modtaget

Region Midtjylland

Ingen regionale kommentarer

Odder Kommune:

Kommentarer til Indikator 4a: Odder kommune scorer lavt pga. vi ikke bruger HADS- spørgeskema mere, men bruger spørgeskemaerne WHO-5 og heart- QoL via K-pro.

Kommentarer til Indikator 5: Årsagen til at vi ser en afvigelse fra standarden i Odder kommune, kan skyldes at nogle borgere ikke ønsker at træne x 2 ugl og ikke formår at selvtræne efter anbefalingerne samt ikke ønsker blive udfordret tilstrækkeligt under træningen. Et tiltag kunne være at tilbyde disse borgere digital understøttet træning. Desuden kan der være komorbiditeter, der har indflydelse på resultatet af sluttesten.

Kommentarer til Indikator 6: Årsagen til at Odder kommune scorer lavt kan skyldes:

• At borgere ikke er klar til rygestop i den tidsperiode, hvor de modtager hjerterehabilitering og undervisning.
• At de har behov for længere tid til at nå i mål med et rygestop eller borgere udsætter rygestop til efter rehabiliteringsforløbet.
• Vi kan være usikre på om spørgsmål i hjertedatabasen om rygning er formuleret hensigtsmæssigt i forhold til at indhente rette viden på området, derfor er vi også usikre på om der besvares hensigtsmæssigt i forhold til at indhente rette viden.
• Sundhedspersonale der registrerer i hjertedatabasen, kan evt. misforstå spørgsmål om rygstop fordi borgerne fortsat bruger anden nikotinprodukt, trods de er stoppet med at ryge.  Er der behov at spørgsmål til rygestop opdateres til at handle om nikotinstop?

Region Syddanmark

Sygehus Sønderjylland:

Vedrørende indikator 5 skal andelen af ”uoplyst” ses i lyset af, at enkelte kommuner foretager vurdering af slut-arbejdskapacitet tidligere end 3 måneder efter udskrivelse. Dette afspejler ikke nødvendigvis manglende opfølgning, men kan være udtryk for en faglig vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt for patientforløbet. Dette forhold bør indgå i fortolkningen af resultaterne.

Ingen kommunale kommentarer er modtaget

Region Østdanmark/Region Sjællænd

Sundhedsfaglige Råd Kardiologi:

Data fra Region Hovedstaden og Region Sjælland skal fortolkes med betydeligt forbehold. Den kommunale indberetning er begrænset til Vordingborg, Guldborgsund, Lolland og Københavns Kommune, hvilket medfører lav datakomplethed og reducerer sammenligneligheden med øvrige regioner. SFR Kardiologi Region Østdanmark har iværksat en indsats med henblik på harmonisering af det ambulante forløb for patienter med iskæmisk hjertesygdom, herunder hjerterehabilitering. Indsatsen omfatter fokus på rettidig ambulant opfølgning og deltagelse i rehabilitering samt styrkelse af det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde. Endvidere prioriteres ensartet og korrekt dataregistrering med henblik på at forbedre datakvalitet og datagrundlag for monitorering, hvor sundhedsrådene forventes at få en central rolle i samspil med det regionale myndighedsansvar.

Præhospitalt Center Region Sjælland:

Region Sjælland erkender, at flere indikatorer ikke lever op til udviklingsmålene. Ambulant opfølgning (22 %), kostscreening (30 %) og diætbehandling (54 %) ligger under landsgennemsnittet. Deltagelse i rehabilitering (59 %) og opnåelse af LDL-mål (35 % ved 6 mdr., 37 % ved 6-18 mdr.) viser et fortsat forbedringspotentiale. Blodtryksmål opfyldelse (40 %) og angst/depressionsscreening (12 %) kræver øget opmærksomhed. De seneste år har Region Sjælland dog prioriteret kvalitetsforbedrende tiltag. Stigninger ses i deltagelse (+7 procentpoint) og LDL-mål (6-18 mdr., +5 procentpoint). Arbejdet fortsættes for at sikre ensartet datakvalitet og implementering af indsatser på tværs af sundhedsråd.

Ingen kommunale kommentarer er modtaget