Kolofon
Dansk Hjertestop Register
© Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut 2026
Udarbejdet af:
Rapportens analyser er udarbejdet af Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut (SundK). Rapporten er auditeret og kommenteret af styregruppen
Formand for databasen:
Stine Strandkjær
SundK kontaktperson:
Julie Mark
Udgiver:
Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut
Hedeager 3
8200 Aarhus N
www.sundk.dk
Versionsdato: 2026.10.01
Indholdet kan frit citeres med tydelig kildeangivelse
Konklusioner og anbefalinger
Dansk Hjertestopregister er overordnet set en solid database, og de data, der indsamles, er vi berettiget stolte af - ikke mindst når vi sammenligner os med tilsvarende registre i andre lande. Der er dog i 2025-årsrapporten samme udfordring som i 2024, nemlig at der i 2025 er registreret knap 4.300 hjertestop uden for hospital, hvilket er lavere end forventet.
Tidligere år har antallet af hjertestop uden for hospital ligget på omkring 5.000 årligt. Under hensyntagen til den demografiske udvikling i Danmark vurderer styregruppen, at dette fortsat er det niveau, man med rimelighed kan forvente.
Styregruppen har derfor gennem det seneste år arbejdet på at kortlægge årsagerne til det lavere antal hjertestop. Det er lykkedes at lokalisere en central udfordring, nemlig at den nuværende algoritme, der anvendes til at identificere hjertestop i de præhospitale data, ikke identificerer alle hjertestop. På den baggrund arbejder styregruppen videre med at supplere den nuværende algoritme for at sikre en mere fuldstændig identifikation af populationen, så data forventes at være mere komplette i 2026-årsrapporten.
Herudover har styregruppen arbejdet med at udvikle nye variable med udgangspunkt i de opdaterede Utstein-guidelines, som er fælles internationale standarder for registrering og rapportering af hjertestop. Disse variable vil indgå i en ny præhospital patientjournal (PPJ)-løsning med planlagt implementering i 2027 og forventes at gøre dataregistreringen mere komplet.
Som nævnt er der dog fortsat en høj grad af kvalitet i de nuværende data. Som det fremgår af rapporten, er overlevelsen efter hjertestop uden for hospital fortsat høj i Danmark. Selvom dødeligheden efter hjertestop er høj, har man således i Danmark stadig en høj chance for at overleve et hjertestop uden for hospital sammenlignet med andre lande. Desuden er langt størstedelen af de patienter, som er i live 30 dage efter et hjertestop, også i live efter et år.
Det anbefales fortsat at arbejde med:
At øge borgernes viden samt handlekompetencer, så flere kan træde til ved et hjertestop uden for hospital. Selvom mange borgere har deltaget i et genoplivningskursus, er der også grupper i samfundet, som i mindre grad deltager i kurser. Derfor er det fortsat vigtigt at arbejde systematisk på, at flere skoler underviser i livreddende førstehjælp.
At øge brugen af hjertestarter før ambulancens ankomst: I 2025 er andelen, der modtog stød med en hjertestarter inden ambulancens ankomst, steget, hvilket er en positiv udvikling. Der er dog fortsat et betydeligt potentiale for at defibrillere endnu flere, før ambulancen når frem. Det kræver både en fortsat udbredelse af offentligt tilgængelige hjertestartere og en målrettet indsats for at sikre, at eksisterende hjertestartere er lettere tilgængelige og registreret på Hjertestarter-Netværket.
At få mere viden om livet efter et hjertestop: Der mangler mere viden om det liv, som hjertestoppatienter overlever til, og de følger, som kan opleves efter et hjertestop. Styregruppen ønsker derfor at kunne systematisk følge op på patienter efter deres hjertestop. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at rapportere om neurologisk outcome via registret, men det drøftes fortsat i styregruppen, hvordan denne udfordring kan håndteres.
Indikatoroversigt
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Oversigt over indikatorer
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater for patienter med hjertestop udenfor hospital
Indikator 1: Formodet årsag til hjertestop
Tæller Antal hjertestop af medicinsk (kardiel) årsag
Nævner Antal hjertestop
Uoplyste -
Ekskluderede -
Udviklingsmål Ikke relevant
Datagrundlag
Indikatoren måler på, hvor stor en andel af alle hjertestop, der sker af medicinske årsager.
Indikatoren er ikke beregnet, idet databasen aktuelt ikke har data til at understøtte dette.
Resultater af indikatoranalysen
Diskussion og implikationer af årets resultater
Vurdering af indikatoren
Indikator 2: Hjertestop i eget hjem
Tæller Antal stop som fandt sted i privat hjem, herunder plejecentre
Nævner Alle inkluderede hjertestop, også hvor patienten var uden gyldigt CPR nummer
Uoplyste Patienter, hvor stedet for hjertestop ikke er angivet.
Ekskluderede -
Udviklingsmål Ikke relevant
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler på, hvor stor en andel af alle hjertestop, der sker i patientens eget hjem. Plejecentre betragtes i beregningerne også som eget hjem. De andre muligheder er: Trafikeret område, naturområde, og andet.
Resultater af indikatoranalysen
På nationalt niveau fandt 73,2 %, svarende til 3.125, af hjertestop sted i eget hjem i 2025. I seneste årsrapport blev rapporteret at 73,4 % fik hjertestop i eget hjem. Se ”supplerende opgørelse til indikator 2: Tabel over hvor hjertestop fandt sted”.
Den regionale variation gik fra 69,7 % i Region Midtjylland til 77,3 % i Region Sjælland.
I figuren "Indikator 2: Hjertestop i eget hjem. Forest plot" er punktestimaterne og konfidensintervallerne omkring punktestimaterne vist for hver region og nationalt. I figuren ”Indikator 2: Hjertestop i eget hjem. Trendgraf på regionalt niveau” er udviklingen over tid illustreret.
Diskussion og implikationer af årets resultater
Andelen af hjertestop i eget hjem har været konstant henover årene. Indikatoren afspejler befolkningens livsomstændigheder og er derfor ikke en indikator for behandlingskvalitet men snarere en strukturindikator. At tre ud af fire hjertestop finder sted i eget hjem indikerer at umiddelbar behandling kan ske ved lægmand som overværer hjertestoppet. Det vides fra forskning i de seneste år, at umiddelbar behandling forestået af bystanders, dvs. mennesker som overværer hjertestoppet, er forbundet med en væsentlig større mulighed for overlevelse. Det er således oplagt at fokusere på dels uddannelse af den almene befolkning i behandling af patienter med hjertestop samt at lægge yderligere fokus på vagtcentralernes rolle ved vejledning af lægmand i behandling af patienter med hjertestop.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren er en forudsætning for at kunne evaluere initiativer til iværksættelse af nye tiltag fra eksempelvis vagtcentralen samt en forudsætning for at evaluere lokale førstehjælpsinitiativer. Det anbefales at fastholde indikatoren i sin nuværende form som kontekstuel baggrund, samtidig med at der fremmes forskning i hvordan borgerinddragelse og teknologiske løsninger (fx lokationsbaseret alarmering) kan styrke responsen til private hjem.
Indikator 3: Andel af (lægmands-) bevidnede hjertestop
Tæller Antal (lægmands-) bevidnede hjertestop
Nævner Alle inkluderede hjertestop, også hvor patienten var uden gyldigt CPR nummer
Uoplyste Patienter, hvor der er manglende registrering af om hjertestoppet er bevidnet af lægmand eller EMS
Ekskluderede Hjertestop bevidnet af ambulancepersonale (dvs. hjertestop efter ankomst af ambulance).
Udviklingsmål Ikke relevant
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler, hvor mange hjertestop, der er opstod, hvor der var folk til stede, som så patienten få hjertestop. I tilfælde, hvor der afkrydsning i bevidnet af lægmand og bevidnet af ambulancepersonale, indgår patienten i tælleren som lægmandsbevidnet i denne indikator.
Resultater af indikatoranalysen
Nationalt var 48,9 % af hjertestop i Danmark bevidnede af lægmand i 2025, svarende til 1.884 ud af 3.852. I forrige opgørelsesperiode var andelen 50,7 %.
Regionalt varierede andelen af lægmandsbevidnede hjertestop fra 44,3 % i Region Syddanmark til 53,6 % i Region Hovedstaden.
I figuren "Indikator 3: Andel af (lægmands-)bevidnede hjertestop. Forest plot" er punktestimaterne og konfidensintervallerne omkring punktestimaterne vist for hver region og nationalt. I figuren ”Indikator 3: Andel af (lægmands-)bevidnede hjertestop. Trendgraf på regionalt niveau” er udviklingen over tid illustreret.
Diskussion og implikationer af årets resultater
Indikatoren afspejler hjertestop der sker for mennesker som er sammen med andre når hændelsen indtræffer. Indikatoren afspejler således primært befolkningens livsomstændigheder. Aleneboende der får hjertestop dør således som regel, og er derfor ikke en indikator for behandlingskvalitet men snarere en strukturindikator.
Indikatoren er nødvendig for at kunne målrette og evaluere på indsatser for at få befolkningen til at erkende hjertestop så hurtigt som muligt og alarmere uden forsinkelse. Hurtig alarmering og hurtig indsat førstehjælp er en forudsætning for et godt behandlingsresultat. Indikatoren bør ikke anvendes til sammenligning mellem regioner, men som en samlet indikator for muligheden for at påvirke faktorer afhørende for tidlig intervention ved hjertestop.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren kan anvendes som et pejlemærke for tilstedeværelse af potentielle førstehjælpere, og dermed for potentialet for tidlig indsats. Den kan bruges som et led i evaluering af effekten af borgerrettede indsatser som førstehjælpsuddannelse for den almindelige befolkning, kampagner for tidlig indsats ved bystanders, den eventuelle effekt af akuthjælperordninger samt, ikke mindst, evalueringen af opsætningen af offentlig tilgængelige hjertestartere, hvis effekter alle er afhængige af, hvor tidligt hjertestoppet erkendes og behandlingen påbegyndes.
Indikator 4: EMS-bevidnet*
Tæller Antal EMS-bevidnede hjertestop efter ankomst
Nævner Alle inkluderede hjertestop, også hvor patienten var uden gyldigt CPR nummer
Uoplyste Patienter, hvor der er manglende registrering af om hjertestoppet er bevidnet af lægmand eller EMS
Ekskluderede Hjertestop bevidnet af lægmand.
Udviklingsmål Ikke relevant
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren beskriver andelen af hjertestop, der blev bevidnet af ambulancepersonale. Dvs. hjertestop, som sker efter ambulancen er ankommet. Således er hjertestop bevidnet af lægmand ikke en del af denne indikator.
Resultater af indikatoranalysen
Nationalt blev 18,1 % af hjertestop bevidnet af ambulancepersonale i 2025, svarende til 436/2.404. I forrige opgørelsesperiode var andelen af hjertestop bevidnet af ambulancepersonale 19,8 %.
De regionale andele gik fra 12,8 % i Region Nordjylland til 23,5 % i Region Hovedstaden.
I figuren "Indikator 4: EMS-bevidnet. Forest plot" er punktestimaterne og konfidensintervallerne omkring punktestimaterne vist for hver region og nationalt. I figuren ”Indikator 4: EMS-bevidnet. Trendgraf på regionalt niveau” er udviklingen over tid illustreret.
Diskussion og implikationer af årets resultater
De regionale andele spænder vidt, men da der er tale om et lavt absolut antal, bør forskellene tolkes med varsomhed.
Denne indikator repræsenterer en særlig patientgruppe, hvor hjertestoppet indtræffer efter ambulancepersonalet er ankommet, og hvor de optimale betingelser for hurtig og kvalificeret behandling er til stede. Overlevelsen i denne gruppe er derfor ofte højere og kan bruges, som en benchmark for den præhospitale indsats under ideelle forhold.
Indikatoren vurderes som stabil over tid, og variationen mellem regionerne må primært anses for at afspejle tilfældig variation frem for systematiske forskelle i beredskabet.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren er nyttig som referencegruppe ved analyse af overlevelse og behandlingseffekt, og bør fortsat følges som et delmål for den præhospitale kvalitet. Det anbefales at overlevelsesrater og interventionsdata (fx tid til første rytmeanalyse og første stød) opgøres særskilt for denne gruppe for at belyse, hvad der kan opnås, når alle ressourcer er til stede.
Indikator 5: HLR før EMS personale*
Tæller Antal hjertestop, hvor der ifølge ambulancepersonalet er ydet HLR inden deres ankomst.
Nævner Alle inkluderede hjertestop, også hvor patienten var uden gyldigt CPR-nummer
Uoplyste Patienter, hvor der er manglende registrering af om hjertestoppet er bevidnet af EMS, patienter hvor der mangler oplysning om HLR
Ekskluderede Hjertestop bevidnet af ambulancepersonale.
Udviklingsmål > 85 %
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler på andelen af hjertestop, hvor der blev givet hjerte-lunge-redning forud for ambulancens ankomst. Således indgår hjertestop bevidnet af ambulancepersonalet ikke i beregningerne.
Resultater af indikatoranalysen
Nationalt blev der givet hjerte-lunge-redning forud for ambulancens ankomst i 77,9 % af tilfældene i 2025, svarende til 2.918 ud af 3.748 hjertestop. I seneste årsrapport blev der rapporteret HLR før ambulancen i 77,4 % af tilfælde.
Regionalt var variationen fra lavest andel af HLR i 72,7 % af hjertestoppene i Region Syddanmark og til højst andel i Region Nordjylland med 86,2 %.
Udviklingsmålet på > 85 % var kun opfyldt i Region Nordjylland i perioden.
I figuren "Indikator 5: HLR før EMS personale. Forest plot" er punktestimaterne og konfidensintervallerne omkring punktestimaterne vist for hver region og nationalt. Udviklingsmålet er markeret med en grøn, stiplet linje. I figuren ”Indikator 5: HLR før EMS personale. Trendgraf på regionalt niveau” er udviklingen over tid illustreret.
Diskussion og implikationer af årets resultater
Indikatoren er en af de mest centrale, da tidlig HLR er tæt forbundet med overlevelse. Den afspejler både borgernes evne og vilje til at handle, og effektiviteten af førstehjælpsundervisning, 1-1-2-vejledning og Hjerteløberordningen. Faldende eller stagnerende tal bør derfor ses som et signal om behov for styrket indsats og evaluering.
Samtidig skal det bemærkes, at præcise data for HLR før EMS-personale er afhængige af ambulancepersonalets observation og dokumentation, hvilket giver en vis usikkerhed i registreringen.
Vurdering af indikatoren
Det anbefales at fortsætte og styrke den nationale indsats for udbredelse af førstehjælpskompetencer og aktivering af lægfolk, herunder skoler, arbejdspladser og frivilligordninger. Der bør også sættes fokus på kvaliteten og præcisionen af registreringen, eventuelt gennem auditering eller brug af supplerende datakilder som 1-1-2-opkald.
Indikatoren bør desuden indgå som primært effektmål i evaluering af førstehjælps- og hjerteløberinitiativer. På længere sigt kan der med fordel arbejdes for at kombinere indikatoren med data om HLR-kvalitet og tid fra hjertestop til første kompression.
Indikator 6a: Påsat AED før EMS
Tæller Antal hjertestop med påsætning af hjertestarter før EMS-ankomst
Nævner Alle inkluderede hjertestop, også hvor patienten var uden gyldigt CPR nummer
Uoplyste -
Ekskluderede Hjertestop bevidnet af ambulancepersonale.
Udviklingsmål > 15 %
Datagrundlag
Indikatoren har til formål at vise, hvor hyppigt en hjertestarter er påsat før ambulance.
Indikatoren kan ikke beregnes, idet der ikke er data i PPJ til at understøtte beregningen.
Resultater af indikatoranalysen
Diskussion og implikationer af årets resultater
Vurdering af indikatoren
Indikator 6b: Stød før EMS
Tæller hjertestop med stød fra hjertestarter før EMS-ankomst
Nævner Alle inkluderede hjertestop, også hvor patienten var uden gyldigt CPR nummer
Uoplyste -
Ekskluderede -
Udviklingsmål Ikke fastsat
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler, hvor hyppigt der er afgivet stød fra en hjertestarter før ankomst af ambulancen. Fortolkningen i data er, at hvis der er givet stød af lægmand, antages det at være før ankomst af ambulancen.
Resultater af indikatoranalysen
Nationalt blev der givet stød før ambulancens ankomst i 12,2 % af hjertestop i 2025, svarende til 456 ud af 3.750 hjertestop. I seneste årsrapport blev angivet at 11,7 % af hjertestop havde modtaget stød før ambulancens ankomst.
Den regionale variation gik fra færrest stød før ambulance i Region Hovedstaden (10,0 %) og flest i Region Nordjylland (15,9 %).
I figuren "Indikator 6b: Stød før EMS. Forest plot" er punktestimaterne og konfidensintervallerne omkring punktestimaterne vist for hver region og nationalt. I figuren ”Indikator 6b: Stød før EMS. Trendgraf på regionalt niveau” er udviklingen over tid illustreret.
Diskussion og implikationer af årets resultater
Andelen af tilfælde hvor der blev afgivet stød med en hjertestarter inden ambulancens ankomst er steget let, om end kun grænsesignifikant siden sidste år. Der er generelt ikke store udsving i tallet, og det er usikkert, hvor stor en del af fluktuationen der skyldes ændringer i andelen af ikke stødbare rytmer, da der endnu registreres hvor mange tilfælde hvor en hjertestarter er påsat uden at afgive stød jf. indikator 6a. Bemærkelsesværdigt er det, at der er en markant, intern stigning i Region Nordjylland, hvor der pågår arbejde med strategisk opsætning af hjertestartere, som selvsagt ikke uden videre kan tilskrives stigningen, men som givetvis har øget den lokale opmærksomhed på området. Derudover noteres det, at ingen regioner skiller sig signifikant ud fra de andre.
Vurdering af indikatoren
Overordnet må det vurderes positivt med en stigning i procentdelen af patienter som modtager stød før ambulancens ankomst, om end det tages in mente, at antallet af inkluderede patienter, og derfor beregningsgrundlaget er variabelt, og at der fortsat kan være tale om naturlige udsving, da procentdelen også tidligere har ligget endnu højere end i 2025.
For bedre at kunne vurdere restpotentialet for tidlig defibrillering, arbejdes der på i fremtiden at registrere hvor mange gange en hjertestarter har været påsat, men ikke afgivet stød. Dette vil belyse hvor ofte der er tale om ikke-stødbare rytmer, og derfor også, hvor mange ofte en hjertestarter ikke bliver frembragt før ambulancens ankomst.
Desuden anbefales det at kombinere indikatoren med geodata og tidsstempler for at kunne analysere realistiske muligheder for tidlig defibrillering – og derved understøtte strategisk placering af nye hjertestartere, samt at øge systematikken med hvilken udlæsning af hjertestartere brugt ved hjertestop finder sted på nationalt plan.
Indikator 7: Ankomst EMS
Tæller Tid fra 112-opkald til EMS-ankomst
Nævner Alle inkluderede hjertestop, også hvor patienten var uden gyldigt CPR-nummer
Uoplyste -
Ekskluderede Hjertestop bevidnet af ambulancepersonale.
Udviklingsmål ≤ 7 minutter
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Bemærk at der er sammenfald mellem det nationale resultat, ”Danmark”, Region Hovedstaden, Region Sjælland, og Region Syddanmark på dele af grafen. Derfor er kun én af linjerne for disse resultater synlig i trendgrafen i perioden 2022-2023.
Datagrundlag
Indikatoren måler, hvor mange minutter, der går fra opkaldt til AMK-vagtcentralen (akut medicinsk koordinering) og til første professionelle person er til stede hos patienten.
Resultater af indikatoranalysen
Nationalt var medianen 8,0 minutter i 2025, ligesom i forrige årsrapport.
Regionalt gik variationen fra en mediantid på 7,0 minutter i Region Hovedstaden til Region Midtjylland og Region Nordjylland som havde en mediantid på 9,0 minutter.
Således opfyldte Region Hovedstaden udviklingsmålet på ≤ 7 minutter.
I figuren "Indikator 7: Ankomst EMS. Forest plot" er punktestimaterne og konfidensintervallerne omkring punktestimaterne vist for hver region og nationalt. Udviklingsmålet er markeret med en grøn, stiplet linje. I figuren ”Indikator 7: Ankomst EMS. Trendgraf på regionalt niveau” er udviklingen over tid illustreret.
Diskussion og implikationer af årets resultater
Den nationale median-responstid var i 2025 uændret på 8,0 minutter – identisk med tidligere niveauer. Dermed ligger Danmark fortsat lige over det fastsatte udviklingsmål på ≤ 7 minutter.
Responstiden er en væsentlig procesindikator, som afspejler den præhospitale logistiks effektivitet – og dækker både tiden det tager at erkende af hjertestoppet og tiden til ankomst på stedet for hjertestoppet af første professionelle hjælp. Den påvirkes af en række strukturelle faktorer: geografi, trafikale forhold, organisation af beredskabet og adgang til dedikerede enheder som lægebiler og akutlægehelikoptere.
Medianen betyder per definition at halvdelen af indsatserne har en responstid under medianen, mens den anden halvdel har responstider, der ligger over medianen. Det betyder at medianen kan skjule potentielt lange responstider i yderområder.
Endvidere er det værd at bemærke, at responstid, som det fortsat opgøres, ikke omfatter det tidsforbrug der finder sted fra en person ringer 112 og indtil opkaldet når frem til AMK vagtcentralen. Da responstiden defineres ud fra det tidspunkt hvor første ambulance, paramediciner-, lægebil eller lægehelikopter ankommer til stedet, omfatter responstiden som begreb heller ikke nødvendigvis den tid der går, fra ambulancen stopper ved adressen og til personalet opnår kontakt med patienten (eksempelvis ved hjertestop i etagebygninger).
Det skal bemærkes at overlevelse efter hjertestop er stærkt afhængig af hurtigt indsat hjælp. Selv i områder med meget høj ambulancedækning er overlevelsen hos mennesker med hjertestop således afhængig af den hjælp der gives før det professionelle redningsmandskabs ankomst.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren bør anvendes til løbende monitorering og kapacitetsplanlægning i det præhospitale beredskab – både nationalt og regionalt. Samtidig anbefales det, at der arbejdes for at supplere medianen med percentil-mål (f.eks. 10 og 90 percentilen) samt kobling med outcome-data, så betydningen af variation i responstid i forskellige områder og patientgrupper kan vurderes. Indikatoren bør også kobles med tidsindikatorer for hjælp før ankomsten af det professionelle redningsberedskab, således at også responstider for de forskellige akuthjælperordninger bliver tydeliggjort.
Indikator 8: Første hjerterytme
Tæller Antal hjertestop, hvor der er målt en rytme af EMS eller lægmand og hvor rytmen er stødbar
Nævner Alle hjertestop som har fået målt en rytme af ambulancepersonalet eller lægmand
Uoplyste -
Ekskluderede Hjertestop, hvor der ikke er målt rytme.
Udviklingsmål Ikke relevant
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler, hvor stor en andel af hjertestop, hvor den først målte rytme af enten lægmand eller professionelt personale, er stødbar.
Resultater af indikatoranalysen
Nationalt blev der målt initiel stødbar rytme i 17,0 % af alle hjertestop i 2025, svarende til 684 ud af 4.028 hjertestop. I seneste årsrapport var andelen nationalt 19,3 %.
Regionalt gik variationen fra 13,8 % i Region Sjælland til 20,2 % i Region Hovedstaden.
I figuren "Indikator 8: Første hjerterytme. Forest plot" er punktestimaterne og konfidensintervallerne omkring punktestimaterne vist for hver region og nationalt. I figuren ”Indikator 8: Første hjerterytme. Trendgraf på regionalt niveau” er udviklingen over tid illustreret.
Diskussion og implikationer af årets resultater
I 2025 blev der registreret stødbar første rytme hos 17,0 % af patienterne, hvilket er et fald fra 19,3 % i 2024. Denne umiddelbart negative udvikling kan dog delvist afspejle en positiv udvikling i den præhospitale indsats. Der ses samtidig en stigning i andelen af patienter, der modtager stød fra en AED før EMS ankomst. Dette kan medføre, at flere patienter opnår ROSC inden første registrerede rytme af EMS, og derfor ikke længere fremstår med en stødbar rytme ved første registrering. Dette afspejler den aktuelle registreringspraksis.
Den første registrerede hjerterytme er en væsentlig indikator for prognosen ved hjertestop. En stødbar rytme (pulsløs ventrikulær takykardi eller ventrikelflimmer) er forbundet med bedre overlevelse, men forekomsten heraf falder i takt med tiden fra hjertestop til første rytmeanalyse. Derfor kan indikatoren også anvendes indirekte til at vurdere hastigheden i erkendelse og tilvejebringelse af hjertestarter.
Variation i andelen af stødbar rytme mellem regioner og over tid kan både afspejle biologiske forhold, registreringspraksis og forskelle i responstider og borgernes indsats før ambulancens ankomst. Resultaterne bør derfor fortolkes med forsigtighed og i sammenhæng med øvrige indikatorer.
Vurdering af indikatoren
Det anbefales at bruge indikatoren som en proxy for tidlig intervention. Hvis andelen af patienter med stødbar rytme stiger, kan det tolkes som tegn på hurtigere erkendelse og tidligere igangsat HLR og defibrillering. Dette forudsætter dog, at indikatoren fremadrettet ligeledes inkluderer tilfælde med stød afgivet af AED ved lægmand. Således vil man, også her, kunne drage stor nytte af en mere detaljeret indsigt i tidspunkter for hjertestoppets indtræden sammenholdt med tidspunktet for første rytmeanalyse. Indikatoren bør følges i sammenhæng med indikatorerne 5 og 6b, og gerne underopdeles i lægmands- vs. EMS-bevidnede hjertestop.
For at styrke indikatorens anvendelighed og forståelighed anbefales det at angive antallet af patienter med stødbar rytme lige efter tidspunktet for hjertestoppet. I tilfælde hvor AED-data ikke kan udlæses, kan det med stor rimelighed antages, at første hjerterytme har været stødbar, hvis AED’en har afgivet et stød. Fremadrettet vil det blive diskuteret om registreringspraksis skal ændres, så det afspejler alle med registrerede stødbar hjerterytme, uanset om der er foretaget defibrillering ved EMS eller lægmand.
Desuden anbefales det at inkludere indikator 8 som en stratificeringsvariabel ved outcome-analyser, så overlevelsesrater kan sammenlignes mere retvisende mellem grupper med forskellige udgangsforudsætninger.
Indikator 9a: I live ved hospital*
Tæller Antal hjertestop hvor patienten er i live ved ankomst til hospital
Nævner Alle inkluderede hjertestop
Uoplyste -
Ekskluderede Patienter uden gyldigt CPR-nummer
Udviklingsmål > 30 %
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af patienterne, der var i live ved ankomst til hospitalet.
Resultater af indikatoranalysen
Nationalt var patienterne i live ved ankomst til hospitalet i 27,5 % af tilfældene i 2025, svarende til 1.127 ud af 4.105 hjertestop. I seneste årsrapport var andelen 27,2 %.
Den regionale variation gik fra færrest patienter i live ved ankomst til hospitalet i Region Syddanmark (26,9 %) og flest i Region Hovedstaden (30,0 %).
Udviklingsmålet på > 30 % var ikke opfyldt i nogen region.
I figuren "Indikator 9a: I live v. hospital. Forest plot" er punktestimaterne og konfidensintervallerne omkring punktestimaterne vist for hver region og nationalt. Udviklingsmålet er markeret med en grøn, stiplet linje. I figuren ”Indikator 9a: I live v. hospital. Trendgraf på regionalt niveau” er udviklingen over tid illustreret.
Diskussion og implikationer af årets resultater
Indikatoren afspejler resultatet af den samlede præhospitale indsats – herunder tidlig erkendelse, HLR, defibrillering og kvaliteten af den præhospitale behandling, og kan ses som et centralt proces-resultatmål.
Stagnationen over tid peger på behovet for yderligere forbedringer i de tidlige faser af behandlingen – særligt i de situationer, hvor stødbar rytme eller bevidnede hjertestop burde give mulighed for flere bragt til hospital i live.
Vurdering af indikatoren
Det anbefales at analysere indikatoren i subgrupper – fx Utstein-populationen, EMS-bevidnede tilfælde og patienter med stødbar rytme – for at belyse, hvor i kæden af overlevelse forbedringspotentialet ligger.
Desuden bør ROSC ved ankomst indgå, som indikator i evaluering af præhospital træning og beslutningsstøtte, herunder brug af standardiserede algoritmer og kommunikation mellem vagtcentral og personale i marken. På længere sigt kan kobling med intrahospital behandling give indblik i, hvilke ROSC-patienter der reelt profiterer af hospitalsbehandling.
Indikator 9b: I live efter 30 dage*
Tæller Antal hjertestop hvor patienten er i live efter 30 dage
Nævner Alle inkluderede hjertestop
Uoplyste -
Ekskluderede Patienter uden gyldigt CPR-nummer
Udviklingsmål > 15 %
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler på, hvor mange patienter der var i live 30 dage efter hjertestop.
Resultater af indikatoranalysen
Nationalt var der i 15,2 % af hjertestop, hvor patienten var i live efter 30 dage i 2025. Det svarer til 626 ud af 4.105 hjertestop. I seneste årsrapport blev angivet at 15,0 % overlevede mindst 30 dage efter hjertestop.
Regionalt varierede resultaterne fra 13,0 % i Region Sjælland til 18,3 % i Region Hovedstaden.
To regioner opfyldte udviklingsmålet på > 15 %, Region Hovedstaden og Region Midtjylland.
I figuren "Indikator 9b: I live e. 30 dage. Forest plot" er punktestimaterne og konfidensintervallerne omkring punktestimaterne vist for hver region og nationalt. Udviklingsmålet er markeret med en grøn, stiplet linje. I figuren ”Indikator 9b: I live e. 30 dage. Trendgraf på regionalt niveau” er udviklingen over tid illustreret.
Diskussion og implikationer af årets resultater
30-dages overlevelse er den mest centrale resultatindikator i hjertestopovervågning, da den afspejler effekten af hele kæden af overlevelse – fra første erkendelse og intervention til behandling på hospital. Niveauet i Danmark er fortsat højt i international sammenhæng.
Det er dog vigtigt at bemærke, at den nationale fremgang indeholder fortsat variation på regionalt niveau, og at forbedringer i enkelte regioner har drevet stigningen. Der er derfor grundlag for at analysere, hvilke organisatoriske eller kliniske forhold der har muliggjort disse forbedringer.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren bør anvendes som primært outcome i den nationale kvalitetsovervågning, og gerne suppleres med justerede analyser, der tager højde for alder, rytme, vidneforhold og interventionsdata.
Det anbefales, at regionerne arbejder med audit og læring på tværs, særligt i tilfælde hvor outcome afviger markant. Samtidig bør 30-dages overlevelse løbende følges i delgrupper (fx Utstein-population og ikke-stødbare rytmer), for at belyse udvikling og identificere kliniske og logistiske forbedringsmuligheder.
Indikator 9c: I live efter 1 år*
Tæller Antal hjertestop hvor patienten er i live efter 1 år
Nævner Alle inkluderede hjertestop
Uoplyste -
Ekskluderede Patienter uden gyldigt CPR-nummer
Udviklingsmål Ikke fastsat
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler, hvor mange patienter, der er i live 1 år efter hjertestop. Bemærk at for at have et helt års opfølgningstid, er det nævnerpopulationen fra seneste års årsrapport, der udgør nævneren. Derfor er den anderledes i indikator 9c end i de øvrige indikatorer med ”alle hjertestop” som nævner.
Resultater af indikatoranalysen
Nationalt var der i 13,5 % af hjertestop i live et år efter hjertestop i 2024, svarende til niveauet fra sidste rapport på 13,0 % nationalt. I alt var 571 hjertestopoverlevere fortsat i live et år efter hjertestop.
Regionalt varierede resultaterne fra 9,8 % i Region Sjælland til 17,3 % i Region Midtjylland.
I figuren "Indikator 9c: I live e. 1 år. Forest plot" er punktestimaterne og konfidensintervallerne omkring punktestimaterne vist for hver region og nationalt. I figuren ”Indikator 9c: I live e. 1 år. Trendgraf på regionalt niveau” er udviklingen over tid illustreret.
Diskussion og implikationer af årets resultater
Der er tale om en stabil overlevelse på lang sigt for de patienter, som overlever den akutte fase og hospitalsindlæggelse. Bemærk endvidere, at der kun er fem procentpoints forskel i andelen, der overlever 30 dage og andelen, der overlever et år.
1-års overlevelse er en vigtig supplerende resultatindikator, fordi den giver indblik i patienternes længerevarende prognose og rehabiliteringsforløb. Niveauet i Danmark er højt sammenlignet med mange andre lande og afspejler ikke kun akutbehandlingen, men også efterforløb og pleje.
Det er dog værd at bemærke, at denne indikator dækker over meget heterogene patientforløb, og at der i dag kun i begrænset omfang findes data om livskvalitet, funktionsevne eller arbejdsduelighed i perioden efter hjertestoppet.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren er velegnet som supplerende langtidsmål for overlevelse, men bør ikke stå alene. Det anbefales, at der på sigt kobles data om funktionsevne, kognitiv status og socioøkonomisk rehabilitering, så man bedre kan forstå, hvad overlevelse efter hjertestop indebærer i praksis.
Der bør også overvejes supplerende forskning i gruppen, der overlever det første år – både for at forstå behov for støtte og for at udvikle målrettede rehabiliteringsforløb. Indikatoren giver dermed grundlag for både klinisk forbedring og sundhedspolitisk prioritering af efterforløbet.
Indikator 10a: I live ved ankomst til hospital, Utstein*
Tæller Antal Utstein-hjertestop hvor patienten er i live ved ankomst til hospital
Nævner Alle hjertestop, som var bevidnede og hvor først målte rytme var stødbar.
Uoplyste -
Ekskluderede Hjertestop, der ikke er bevidnede (af lægmand), hjertestop uden stødbar rytme, patienter uden gyldigt CPR-nummer
Udviklingsmål > 65 %
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler, hvor mange patienter, der var i live ved ankomst til hospitalet, hvis deres hjertestop var et Utstein-hjertestop. Utstein-hjertestop er hjertestop, der er bevidnede, og hvor den først målte rytme var stødbar.
Resultater af indikatoranalysen
Nationalt var 64,6 % i live ved ankomst til hospitalet i denne gruppe i 2025. Dette svarer til 279 ud af 432 i denne gruppe af såkaldte Utstein-hjertestop. Andelen af personer i live ved ankomst til hospitalet sidste år var 62,9 %.
Regionalt var der færrest tilfælde i live i Region Sjælland (60,6 %) og flest i Region Nordjylland (73,3 %).
Udviklingsmålet på > 65 % var udelukkende opfyldt i Region Nordjylland.
I figuren "Indikator 10a: I live v. hospital, Utstein. Forest plot" er punktestimaterne og konfidensintervallerne omkring punktestimaterne vist for hver region og nationalt. Udviklingsmålet er markeret med en grøn, stiplet linje. I figuren ”Indikator 10a: I live v. hospital, Utstein. Trendgraf på regionalt niveau” er udviklingen over tid illustreret.
Diskussion og implikationer af årets resultater
Utstein-populationen omfatter patienter med et bevidnet hjertestop med stødbar rytme og er internationalt anerkendt som benchmark-gruppe for præhospital behandling. Fremgangen i årets tal er positiv og antyder, at den præhospitale indsats – særligt i tilfælde med optimale forudsætninger – bevæger sig i en gunstig retning. Der bemærkes en særlig fremgang i Region Nord for denne variabel. Om det er et tilfældigt udsving eller en blivende tilstand vil vise sig ved næste års rapport.
Uden sammenligning med andre lande er det dog vanskeligt at vurdere, om vi er blandt de bedste aktører på genoplivningsområdet, eller om der stadig er plads til betydelig forbedring.
Vurdering af indikatoren
Det anbefales, at indikatoren fortsat anvendes som kerneindikator for international benchmarking, og at der genindføres en tabel med sammenlignelige resultater fra andre lande (fx Norge, Sverige, Holland, USA og Japan), hvor data er tilgængelige. Dette vil styrke perspektivet i årsrapporten og gøre det lettere at vurdere, om forbedringer i Danmark også svarer til internationalt anerkendt praksis og ambition.
Samtidig anbefales det, at indikatoren stratificeres på regionsniveau og følges over tid, så forskelle i præhospital organisation og kvalitet kan undersøges i denne relativt homogene patientgruppe.
Indikator 10b: I live efter 30 dage, Utstein*
Tæller Antal Utstein-hjertestop hvor patienten er i live efter 30 dage
Nævner Alle hjertestop, som var bevidnede og hvor først målte rytme var stødbar.
Uoplyste -
Ekskluderede Hjertestop, der ikke er bevidnede (af lægmand), hjertestop uden stødbar rytme, patienter uden gyldigt CPR-nummer
Udviklingsmål > 50 %
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler, hvor mange patienter, der var i live 30 dage efter hjertestop, hvis deres hjertestop var et Utstein-hjertestop. Utstein-hjertestop er bevidnede, og hvor den først målte rytme var stødbar.
Resultater af indikatoranalysen
Nationalt var 52,8 % af Utstein-hjertestop i live 30 dage efter hjertestoppet i 2025, svarende til 228 ud af 432 hjertestop. I seneste årsrapport var andelen 50,2 %.
Den regionale variation gik fra 45,7 % i Region Syddanmark til 57,3 % i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Dette skal dog ses i lyset af at der er ganske få patienter i hver region, hvorfor resultaterne er sårbare for selv små forskelle.
Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland opfyldte udviklingsmålet på > 50 %.
I figuren "Indikator 10b: I live e. 30 dage, Utstein. Forest plot" er punktestimaterne og konfidensintervallerne omkring punktestimaterne vist for hver region og nationalt. Udviklingsmålet er markeret med en grøn, stiplet linje. I figuren ”Indikator 10b: I live e. 30 dage, Utstein. Trendgraf på regionalt niveau” er udviklingen over tid illustreret.
Diskussion og implikationer af årets resultater
Dette er en bemærkelsesværdig og positiv udvikling i den gruppe, som i høj grad afspejler det præhospitale systems kapacitet under optimale betingelser: bevidnet hjertestop, stødbar rytme, og dermed størst potentiale for overlevelse.
Som med indikator 10a er denne indikator centralt placeret i international benchmarking og bør derfor fremhæves og følges tæt. Resultatet positionerer Danmark blandt de førende nationer, og bør bruges aktivt i kommunikation og planlægning.
Vurdering af indikatoren
Det anbefales, at indikatoren fortsat bruges som nøgletal for den samlede præhospitale behandlingskvalitet, og at udviklingen sættes i perspektiv via international sammenligning – herunder i en tabel over andre landes resultater, som foreslået ved indikator 10a.
Indikatoren kan desuden med fordel følges i relation til uddannelse, træning og brug af beslutningsstøtteværktøjer, da den i særlig grad måler, hvor effektivt de præhospitale teams formår at omsætte erkendelse og indsats til varig overlevelse.
Indikator 11a: I live ved hospital, ej stødbar
Tæller Antal hjertestop uden stødbar rytme hvor patienten er i live ved ankomst til hospital
Nævner Alle hjertestop, som ikke var bevidnede og hvor først målte rytme var ikke-stødbar.
Uoplyste -
Ekskluderede Hjertestop, der er bevidnede (lægmand eller EMS), hjertestop med stødbar rytme eller manglende information om stødbar rytme, patienter uden gyldigt CPR-nummer
Udviklingsmål > 17,5 %
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler, hvor mange hjertestop, hvor patienten var i live ved ankomst til hospitalet, for hjertestop, der ikke var bevidnede, og hvor den første rytme var ikke-stødbar.
Resultater af indikatoranalysen
Nationalt var patienten i live ved ankomst til hospitalet i 10,4 % af ikke-bevidnede hjertestop uden stødbar rytme i 2025, svarende til 161 ud af 1.550 hjertestop.
Regionalt varierede resultatet fra 7,2 % i Region Sjælland til 14,2 % i Region Hovedstaden. Bemærk, at der er tale om lave antal i regionerne, hvorfor resultatet er følsomt for selv små forskelle.
Endvidere er der 27 % observationer med manglende information i Region Syddanmark. I alle tilfælde skyldtes det manglende observation af hjerterytmen.
Udviklingsmålet blev ikke opfyldt i nogen region.
I figuren "Indikator 11a: I live v. hospital, ej stødbar. Forest plot" er punktestimaterne og konfidensintervallerne omkring punktestimaterne vist for hver region og nationalt. Udviklingsmålet er markeret med en grøn, stiplet linje. I figuren ”Indikator 11a: I live v. hospital, ej stødbar. Trendgraf på regionalt niveau” er udviklingen over tid illustreret.
Diskussion og implikationer af årets resultater
Dette års resultat ligger tæt på tidligere resultater, og er ikke steget signifikant fra sidste år, hvor tallet var 9,9%. Selvom overlevelsen kan synes relativt høj for denne gruppe med dårlig prognose må det, når man tager indikator 11b i betragtning, konkluderes, at en stor del af denne patientgruppe kan klare sig med stor livsunderstøttende behandling, men kun en ganske lille del overlever længere end til hospitalet.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren bør anvendes til at måle kvalitet og vedholdenhed i den præhospitale indsats, også i situationer med lav forventet gevinst. Det anbefales at analysere indikator 11a i sammenhæng med responstid, HLR før ankomst og hjerteløberdata, for at identificere faktorer der bidrager til succes i denne udfordrende patientgruppe. Udviklingen i denne indikator kan også være med til at vejlede i, om genoplivning iværksættes i de relevante situationer, og det kunne derfor også være relevant at supplere indikatorens anvendelse med kvalitative studier eller audit af behandlingsstrategier, da der kan være stor klinisk usikkerhed omkring initiering og fortsættelse af genoplivning.
Indikator 11b: I live efter 30 dage, ej stødbar
Tæller Antal hjertestop uden stødbar rytme hvor patienten er i live efter 30 dage
Nævner Alle hjertestop, som ikke var bevidnede og hvor først målte rytme var ikke-stødbar.
Uoplyste -
Ekskluderede Hjertestop, der er bevidnede (lægmand eller EMS), hjertestop med stødbar rytme eller manglende information om stødbar rytme, patienter uden gyldigt CPR-nummer
Udviklingsmål > 8 %
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren måler, hvor mange patienter med hjertestop, der var i live 30 dage efter hjertestoppet, for hjertestop, der ikke var bevidnede, og hvor den første rytme var ikke-stødbar.
Resultater af indikatoranalysen
Nationalt var patienten i live efter 30 dage i 2,8 % af hjertestop som ikke var bevidnede og uden stødbar rytme i 2025, svarende til 43 ud af 1.550 hjertestop.
Regionalt gik variationen fra 2,0 % i Region Nordjylland til 3,2 % i Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Bemærk dog, at der er tale om ganske få patienter i hver region, hvorfor resultaterne er følsomme overfor selv små forskelle.
Udviklingsmålet på > 8 % var ikke opfyldt i nogen region.
I figuren "Indikator 11b: I live e. 30 dage, ej stødbar. Forest plot" er punktestimaterne og konfidensintervallerne omkring punktestimaterne vist for hver region og nationalt. Udviklingsmålet er markeret med en grøn, stiplet linje. I figuren ”Indikator 11b: I live e. 30 dage, ej stødbar. Trendgraf på regionalt niveau” er udviklingen over tid illustreret.
Diskussion og implikationer af årets resultater
Ligesom overlevelse til hospitalsankomst er her tale om en mindre, ikke-statistisk signifikant stigning i overlevelsen. Der er ikke mange andre registre som opgør overlevelsen i denne gruppe, blandt andet fordi ikke-modificerbare faktorer som tiden forud for erkendelse i høj grad er afgørende for resultatet, men det seneste tal for Sverige (2024) er en overlevelse for alle patienter med initial ikke-stødbar rytme på 1,9%.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren bør anvendes som mål for robusthed og differentieret indsats i det præhospitale system. Den er velegnet til at identificere, om der er forskelle i behandlingstilgange og outcome på tværs af regioner, og om selektion eller behandlingsstrategier varierer.
Det anbefales at analysere 11b i sammenhæng med indikator 11a, og at følge udviklingen i denne indikator især hvis der fremover indføres nye kliniske retningslinjer, teknologier eller beslutningsstøtte i behandlingen af ikke-stødbare rytmer, ligesom den sammen med indikator 11a kan være med til at vejlede om indikation for iværksætning og afslutning af genoplivningsforsøg.
Supplerende opgørelser
Supplerende opgørelse over populationen
Dansk Hjertestopregister er en særlig database, der samler data om hjertestop uden for hospital. Trods stor indsats er nogle af oplysningerne behæftet med usikkerhed, særligt omkring registreringen af hændelser og patientforløb.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at registreringen kan være vanskelig, samt at kontekstuelle forhold som omgivelsernes reaktion og registreringspraksis spille ind på, hvornår en hændelse bliver noteret som hjertestop.
Overlevelsesdata skal tolkes med forsigtighed. Især ved analyser af ændringer i overlevelse over tid bør der tages højde for variationer i aldersfordeling, sygdomsbillede og registreringskvalitet. Det kan derfor være mere meningsfuldt at se på absolutte tal og fordeling frem for udelukkende relative ændringer i procent.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Supplerende analyse til indikator 1
Tabel over formodede årsager til hjertestop
Analysen afventer dataSupplerende analyse til indikator 2
Tabel over hvor hjertestop fandt sted
Tabellen viser det angivne sted for hjertestoppet.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Supplerende analyse til indikator 8
Første hjerterytme: tabel over rytmerne
Tabellen viser den type af hjerterytme, der var angivet for hjertestoppet.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Supplerende analyse til indikator 9a
Tabel over antal overlevende per 100.000 indbyggere på regionalt niveau
Andel af hjertestop, hvor patienten er i live ved ankomst til sygehuset pr. 100.000 borgere i regionen. Dvs. nationalt svarer 60 til 6.000.000 (afrundet).Tabellen er beregnet for alle hjertestop.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Supplerende analyse til indikator 9b
Tabel over antal overlevende per 100.000 indbyggere på regionalt niveau
Andel af hjertestop, hvor patienten er i live efter 30 dage pr. 100.000 borgere i regionen. Dvs. nationalt svarer 60 til 6.000.000 (afrundet).Tabellen er beregnet for alle hjertestop.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Supplerende analyse til indikator 11a
Tabel over andelen af bevidnede hjertestop uden stødbar rytme, hvor patienten er i live ved ankomst til hospitalet
Tæller Antal hjertestop uden stødbar rytme hvor patienten er i live ved ankomst til hospitalNævner Alle hjertestop, som var bevidnede og hvor først målte rytme var ikke-stødbar.
Uoplyste -
Ekskluderede Hjertestop, der ikke er bevidnede (lægmand eller EMS), hjertestop med stødbar rytme eller manglende information om stødbar rytme, patienter uden gyldigt CPR-nummer
Udviklingsmål -
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet
Pludselig og uventet hjertestop udenfor hospital er en hændelse som oftest har været lig med manglende genoplivning. Årsagerne kan være mange og forekomst og overlevelse efter pludselig uventet hjertestop afhænger af en række patientkarakteristika, sociodemografiske karakteristika og omstændighederne omkring selve hjertestoppet. Blandt andet har det vist sig centralt for overlevelsen om der bliver ydet HLR eller stødt med en hjertestarter inden ambulancens ankomst eller ej, og hvorvidt den første målte hjerterytme er stødbar. Derfor er der stor værdi i at opgøre hyppigheden og udviklingen af sådanne faktorer. Siden 1991 har en international sammenslutning af faglige kapaciteter på området, senere kendt som International Liaison Committee on Resuscitation (ILCOR) udarbejdet anbefalinger for hvilke faktorer der bør registreres, den såkalde Utstein-rapportering.(1) Anbefalingerne indeholder blandt andet den såkaldte Utstein comparator group som muliggør en sammenligning af indsatsen på hjertestopområdet på tværs af lande og ambulancetjenester. Idéen er at definere en population som i udgangspunktet har lige store chancer for overlevelse, og hvor outcomet derefter primært afgøres af hvilken behandlinger de modtager. Initialt blev populationen defineret som bevidnede hjertestop hvor den første hjerterytme er stødbar, og blev senere yderligere specificeret til kun at omfatte hjertestop af formodet kardiel årsag, således ekskluderende fx traumatiske hjertestop og drukneulykker.
På baggrund af netop disse anbefalinger blev Dansk Hjertestopregister oprettet i 2001. Registret danner basis for årlig opgørelse af alle hjertestop udenfor hospital som er forsøgt genoplivet, og bidrager til løbende at evaluere nytilkomne indsatser på området. De internationale anbefalinger for registrering blev senest opdateret i 2015, og indeholder blandt andet evaluering af tidligere registreringsindsatser, samt anbefalinger af nye variable som har betydning for hvordan patienterne klarer sig, og derfor bør registreres.(2)
Utstein-kriterierne er opdaterede i 2024, hvilket i videst muligt omfang vil blive afspejlet i kommende årsrapporter.
Retningslinjer for behandling
Behandlingen hjertestop udenfor hospital følger de internationale anbefalinger fra ILCOR og fra European Resuscitation Council (ERC). Dansk Råd for Genoplivning er en del af ERC og står for den nationale oversættelse og formidles af de internationale retningslinjer(3,4) Guidelines beskriver både retningslinjer for basal genoplivning (BLS) for lægmand og avanceret genoplivning for sundhedspersonale (ALS), men indeholder også anbefalinger for vagtcentralens håndtering og uddannelse i hhv. BLS og ALS. Retningslinjerne er siden 2017 gennemgået årligt, før det hvert femte år, af ERC på baggrund af anbefalinger fra The International Liaison Committee on Resuscitation (ILCOR).(3)
Inklusionskriterier i Dansk Hjertestopregister
Alle personer med pludselig uventet hjertestop, hvor der ringes 112 vurderes, og der iværksættes behandling. Når der er påbegyndt genoplivningsforsøg efter hjertestop udenfor hospital medfører det at der udfyldes hjertestops skema i PPJ. Således inkluderes alle, som har fået HLR eller stød med en defibrillator af enten lægmand eller det professionelle beredskab eller begge dele. Personer som af det professionelle beredskab vurderes udsigtsløse af genoplive inkluderes således også i de tilfælde, hvor genoplivning allerede er blevet forsøgt forud for den professionelle vurdering uagtet om den blev udført af lægmand eller professionelle.
Dataregistrering og validitet
Personalet i ambulancetjenesterne, som er ansvarlige for udfyldelse af hjertestopskemaerne er løbende blevet uddannet og efteruddannet i korrekt registrering, og regionerne er ansvarlige for at validere alle udfyldte skemaer under central vejledning og kontrol. Ud over at inkludere de udfyldte skemaer har en epidemiolog og en datamanager søgt efter tegn på hjertestop i de elektroniske journaler fra den elektroniske patientjournal, PPJ. På baggrund af dette er der udarbejdet en procedure for at udtrække og validere hjertestopdata fra PPJ til Dansk Hjertestopregister. Alle hjertestop er medtaget, når enten et skema er udfyldt eller den korresponderende journal angiver et hjertestop. I gennemgangen er dubletter hen over regionsgrænser blevet fjernet. Patienter med manglende CPR-numre og patienter med multiple hjertestop er medtaget. Data registreres og ajourføres løbende, hvorfor der kan forekomme mindre justeringer i data fra Dansk Hjertestopregister med tilbagevirkende kraft, hvis der dukker nye oplysninger op ved de følgende års gennemgang af datakilder.
Referencer
Recommended guidelines for uniform reporting of data from out-of-hospital cardiac arrest: the ‘Utstein style’. Prepared by a Task Force of Representatives from the European Resuscitation Council, American Heart Association, Heart and Stroke Foundation of Canada, Australian Resuscitation Council. Resuscitation. 1991 Aug;22(1):1–26.
Perkins GD, Jacobs IG, Nadkarni VM, Berg RA, Bhanji F, Biarent D, et al. Cardiac arrest and cardiopulmonary resuscitation outcome reports: update of the Utstein Resuscitation Registry Templates for Out-of-Hospital Cardiac Arrest: a statement for healthcare professionals from a task force of the International Liaison Committee on Resuscitation (American Heart Association, European Resuscitation Council, Australian and New Zealand Council on Resuscitation, Heart and Stroke Foundation of Canada, InterAmerican Heart Foundation, Resuscitation Council of Southern Africa, Resuscitation Council of Asia); and the American Heart Association Emergency Cardiovascular Care Committee and the Council on Cardiopulmonary, Critical Care, Perioperative and Resuscitation. Circulation. 2015 Sep 29;132(13):1286–300.
Perkins GD, Gräsner J-T, Semeraro F, Olasveengen T, Soar J, Lott C, et al. European Resuscitation Council Guidelines 2021: Executive summary. Resuscitation. 2021 Apr 1;161:1–60.
ERC’s guidelines 2021 [Internet]. Genoplivning. [cited 2021 Nov 11]. Available from: https://genoplivning.dk/hjertestop/for-fagfolk/europaeiske-guidelines-for-genoplivning/
Datagrundlag
Data til indeværende årsrapport er hentet 20/2-2026.
Data fra Dansk Hjertestopregister stammer fra den præhospitale patientjournal, PPJ. I journalen findes et dedikeret skema til indberetning af hjertestop, som skal udfyldes i disse tilfælde (Hjertestopfanebladet).
Skemaet ser således ud:
Af forskellige årsager, bliver ikke alle hjertestop registreret korrekt i PPJ. Derfor er der udarbejdet en algoritme (Blombergalgoritment (5)), som ud fra indberetninger i andre dele af PPJ identificerer alle de journaler, der kunne være hjertestop.
En liste med disse mulige hjertestop sendes månedligt til hver region fra Region Nordjyllands BI-enhed. Hver region er herefter ansvarlig for at gennemgå de mulige hjertestop og få identificeret, hvilke tilfælde der var og ikke var hjertestop.
Denne gennemgang (validering) kan føre til ændringer i PPJ – eksempelvis at et hjertestop bliver registreret i hjertestopfanebladet. Ændringer bliver automatisk opdateret, når PPJ sendes til Region Nordjyllands BI-enhed og derfra til SundK.
Data i DHSR er således validerede hjertestop. Altså journaler, hvor der er taget stilling til, at der faktisk var tale om et hjertestop.
Referencer
Blombergalgorimten
Dækningsgrad og datakomplethed
Idet der ikke er et sammenligningsgrundlag, er komplethed og overensstemmelse ikke opgjort for databasen.
Styregruppens medlemmer
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Regionale kommentarer
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland