Konklusioner og anbefalinger
Konklusion
Det er meget glædeligt, at der for flere kvalitetsindikatorer har været en fortsat positiv udvikling i kvaliteten af diabetesbehandling. Tilmed i en grad så flere udviklingsmål (tidligere ”standarder”) blev justeret sidste år og blev mere ambitiøse. Den positive udvikling kan skyldes ændring i diabetesteknologi og brugen af denne, medicinsk behandling med stigende anvendelse af behandling ved type 2 diabetes, der påvirker risikofaktorer og beskytter organer. Som eksempler kan nævnes stigende andel, kommer i mål med blodglukose og en stigende del med type 2 diabetes og hjertekarsygdom, der behandles med organbeskyttende behandlinger (SGLT2 hæmmere eller/og GLP-1 agonister).
Omvendt er der stadig områder, hvor der er behov for forbedringer, som for eksempel screening for nyresygdom med urin albumin undersøgelse, behandling med kolesterol sænkende behandling, behandling af risikofaktorer for hjertekar og nyresygdom hos personer med type 1 diabetes, samt øjenscreening for type 2 diabetes (ny indikator).
Det er meget positivt, at der er data fra såvel ambulatorier som almen praksis. Det betyder, at der kan opgøres kvalitetsindikatorer med rimelig nøjagtighed. Det er andet år med data fra almen praksis og for første gang er data fra almen praksis blevet valideret, hvilket er et stort fremskridt. Der er dog stadig problemer med kliniske data fra journalerne, især mangler der flere data fra Sundhedsplatformen.
Diskussion
Dette er den anden årsrapport med kvalitetsindikatorer fra Dansk Diabetes Database (DDiD), der afløste Dansk Voksen Diabetes Database og Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes. Det er dog den fjerde rapport for DDiD, idet den første rapport fra 2023 beskrev populationsdannelsen og de første indikatorer, mens rapporten i 2024 var en kvalitetsrapport, der så på forekomsten af komplikationer i DDiD populationen.
På samme måde som i de sidste rapporter anvendes data fra flere nationale registre til at danne populationen, herunder landspatientregister, receptregister og laboratoriedatabasen. Dertil benyttes i år data fra ambulatorier og almen praksis med yderligere variable og information så indikatorerne kan opgøres.
Hovedparten af de definerede indikatorer i dokumentalistrapporten er nu med i rapporten, dog er der enkelte der endnu ikke er beregnet. Rapporten indeholder således både proces-, resultat- og behandlingsindikatorer, beskrivelse af populationen og en opgørelse over en lang række komplikationer. Dels de makrovaskulære komplikationer, der er vigtige årsager til tidlig død, og de diabetes specifikke mikrovaskulære komplikationer i øjne, nyrer og nerver.
Rapporten inkluderer med den aktuelle populationsdannelse alle med diabetes i Danmark. Det vil sige ca 31 000 voksne med type 1 diabetes, og 3.188 (i 2024 3.201) under eller lig 18 år med type 1 diabetes og et ambulatorie besøg. Endvidere 316.668 voksne med type 2 diabetes og 77 under eller lig 18 år med type 2 diabetes og 6.505 voksne og 74 børn og unge med anden type diabetes. Populationen er i år beregnet lidt anderledes og kan derfor ikke sammenlignes med sidste års tal. Personer, der kom ind i databasen alene på 2 metformin recepter er ekskluderet, da denne gruppe primært var yngre kvinder. Vi har i styregruppen vurderet, at denne gruppe med stor sandsynlighed har PMOS (=PCOS) og ikke diabetes. Dermed er der i år lidt færre børn og unge voksne med type 2 diabetes. De nye tal for børn og unge med type 2 diabetes er klinisk verificeret og dermed mere retvisende i år.
I denne årsrapport kan vi nu for anden gang se indikatorer, der viser behandlingskvaliteten af hele populationen i Danmark med diabetes, og vi kan se på forekomsten af kroniske og akutte komplikationer hos personer med diabetes. Formålet med megen diabetesbehandling og kontrol er at nedbringe forekomsten af disse komplikationer. Det er derfor vigtigt, at det opgøres om screening for komplikationer finder sted i henhold til de nationale behandlingsvejledninger, om behandlingen når de fastsatte mål og om det så fører til fald i forekomsten af komplikationer over tid.
Der mangler desværre stadig nogle data fra flere hospitalssystemer (eks problemer med nogle blodtryk og urin albumin analyser især fra SP). Vi vil opfordre til, at man snarest får afleveret de nødvendige og validerede data, så kvaliteten af behandlingen i endnu højere grad kan evalueres.
Som for de sidste rapporter dannes den samlede population nu fra nationale registre. Det vurderes. at den population med diabetes, der er defineret, er valid da de fleste genfindes i flere registre. Vi vurderer løbende om algoritmen fungerer og har som anført justeret lidt i år for at sikre at algoritmen, der danner populationen, fungerer optimalt. Det formentlig ikke er muligt at ramme fuldstændig korrekt med en algoritme, til gengæld for denne lille usikkerhed opnås meget stor dækningsgrad tæt på 100%, hvilket er af meget stor værdi.
Der er i år rapporteret fra et projekt, der ser på overlap mellem DDiD og Diabasen (database for screening for diabetisk øjensygdom). Dette for at sammenligne populationer og for at vurdere i hvilken grad alle i DDiD får foretaget øjenscreening som anbefalet. Projektet viste, at der desværre er en betydelig andel af personer med diabetes , som ikke har fået lavet en øjenundersøgelse de seneste 5 år. Det gælder 7% med type 1 diabetes og 32% med type 2 diabetes. Der forestår et vigtigt arbejde med at sikre bedre øjenscreening og et lille første skridt er at genindføre en indikator for øjenscreening i DDID. Der er brug for nationalt og regionalt fokus for at undersøge, hvordan det kan forbedres.
Kvaliteten af behandling og kontrol
Til belysning af kontrol og behandlingskvalitet for databasen er der udviklet 7 indikatorområder for voksenområdet og 4 områder for børneområdet. I år indgår som nævnt både proces-, behandlings- og resultatindikatorer samt resultater for komplikationer. Der er stadig kun kort opfølgningstid, og det bliver særligt relevant senere at følge om der er forbedringer eller det modsatte med henblik på forekomst af komplikationerne.
Generelt er forekomsten af komplikationer nogenlunde som forventet ud fra tidligere data fra forskellige kohortestudier herunder nationale kohorter. Det er som tidligere vigtigt at være opmærksom på, at der forventes en meget lavere risiko for komplikationer hos den store population med type 2 diabetes, der følges i almen praksis sammenlignet med populationen i ambulatorierne, da de komplicerede netop visiteres til ambulatorierne.
Samlet for regionerne kan det konstateres at:
- Der er data fra alle med diabetes i henhold til dannelsen af populationen
- Der mangler stadig indrapportering fra en del systemer før kvaliteten af flere indikatorområder kan opgøres med sikkerhed, og der opfordres til, at man prioriterer dette fra Regionerne / data leverandørernes side.
- Data fra almen praksis er validerede men populationen må stadig defineres som dem der har, eller ikke har ambulatoriebesøg. Det er ønskeligt, at data fra almen praksis kan bruges til at definere populationen, der behandles i almen praksis med sikkerhed og lave data for klynger af praksis
- For kontrol af blodglukose er der forbedringer de fleste steder, men dog betydelig regional variation. Det ser ud som om forskelle i adgang til diabetesteknologi falder sammen med forskelle i kontrol af blodglukose ved type 1 diabetes, så den bedste kontrol er der, hvor der er bedst adgang til diabetesteknologi.
For de fleste endepunkter ses på nye hændelser (events) og antal med tidligere hændelser. Vigtigt at opgørelse over tidligere events kan påvirkes af en eventuel forskel i dødelighed, da det kun opgøres for personer, der er levende i begyndelsen af opgørelsesperioden.
Der er for de fleste hændelser ingen eller kun små regionale forskelle og det er vigtigt at være opmærksom på, at med et lille antal hændelser er der en betydelig statistisk usikkerhed. Dermed er tilsyneladende forskelle måske ikke reelle. Hvor der er flere events, især blandt personer med type 2 diabetes kan forskellene være reelle, men udover eventuelle forskelle i behandlingen kan forskelle i demografi, og sociale forhold være af betydning
Sammenfattende kan det konstateres at:
Vi har en valideret og lidt justeret algoritme til at identificere og inkludere alle med diabetes i Danmark. Vi kan opgøre forekomst og udviklingen af vigtige diabetesrelaterede komplikationer. Der mangler data fra flere datakilder især SP, og først når data er tilgængelige kan de manglende indikatorer udvikles.
Der er tegn på beskeden regional variation, der kan skyldes flere ting, herunder forskel i kvaliteten af behandlingen eller adgang til teknologi.
Regionale audits
Der opfordres til, at resultaterne i denne rapport for både screening, behandling og komplikationer, nu gennemgås ved regionale og lokale audits, hvor både ambulatorier og almen praksis deltager. Fokus for audit må igen være på de intraregionale forskelle i behandlingskvaliteten. Det bør afklares og håndteres hvis tilsyneladende dårlige kvalitetstal skyldes problemer med datalevering. I auditprocessen bør der fokuseres på de mulige organisatoriske, strukturelle og bemandingsmæssige forklaringer på såvel intraregional variation som ændringer i målopfyldelse over tid. Der bør fokuseres på, hvorledes der indenfor regionen kan skabes rum og kultur, der sikrer, at der drages læring af variationen i behandlingsresultaterne. I alle regioner er der gode eksempler at lære fra.
Der er i år opgjort data svarende til de nye sundhedsråd så data kan analyseres og bearbejdes svarende til dette niveau i sundhedssystemet. Dermed er rapporten mere detaljeret og potentielt også mere omfangsrig, men vi ser frem til at kommende rapporter bliver digitaliserede og forhåbentlig på den måde mere overskuelige og nemmere at tilgå.
For Dansk Diabetes Database
Peter Rossing, Forskningsleder, professor, dr.med.
Annesofie Lunde Jensen, klinisk sygeplejespecialist, MMA, Lektor
Jette Kolding, Praktiserende læge, professor ph.d.
Jannet Svensson, professor, overlæge, ph.d.
Beskrivelse af populationen
Der er pr 31.12.25, 28.247 personer med type 1 diabetes og et ambulatoriebesøg, 316.668 personer med type 2 diabetes, og over 6500 personer med anden type diabetes i populationen (19 år og over), se tabel 1 og 2 for karakteristikker. Der er også 3.188 børn og unde under eller lig med 18 år med et besøg i et diabetesambulatorie (tabel 3 for børn og unge)
Indikatoroversigt
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater
Glykæmisk regulering
Indikator 1a: Type 1 diabetes med seneste HbA1c ≤ 53 mmol/mol
Beregningsregler:
Nævner: Personer med type 1 diabetes i DDiD med et sygehusbesøg for diabetes med en HbA1c måling (NPU 27300) fra Laboratoriedatabasen inden for de seneste 12 måneder (voksne ældre end eller lig med 19 år).
Tæller: Personer i nævner med en HbA1c måling under eller lig 53 mmol/mol *
Uoplyst: Manglende HbA1c måling
Udviklingsmål: ≥40%
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
*Hvis flere målinger, er den seneste HbA1c anvendt
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Baggrund
For denne blev der i 2022 sat et udviklingsmål på 35% på populationsniveau, hvilket var højere end den bedste region på det tidspunkt, samt inspireret af den positive udvikling set på børneområdet. Ved audit i 2025 blev udviklingsmålet højnet til ≥ 40%.
I 2026 blev der foretaget en populationsjustering, hvor kriteriet med 2 metformin-recepter ikke længere kvalificerer til indgang i diabetes-populationen. Alle beregninger er omregnet med den nye justering.
Resultater
Blandt personer med type 1 og et besøg på et diabetes ambulatorie, har 26.089 en HbA1c måling inden for de seneste 12 måneder i Laboratoriedatabasen. Der er totalt 8% uden en måling registreret i Laboratoriedatabasen.
Regionalt varierer dette fra 26% i Region Nordjylland til 40% i Region Midtjylland. Trendgrafen viser en positiv udvikling over tid.
Blandt personer uden et besøg på et diabetes ambulatorie, har 41% en HbA1c måling. Der er totalt 18% uden en måling registreret i Laboratoriedatabasen.
Diskussion af indikatoren
Der er fin fremgang i næsten alle regioner, om end som anført betydelig regional forskel, og med et fald i Region Nord. Målet blev ændret sidste år (fra 35% til 40%) og er ikke opnået i nogen region, men flere er tæt på. Voksenområdet er stadig efter børneområdet men det er positivt at der er fremgang dog anbefales at følge udviklingen i Nord. DDiD afventer data om diabetesteknologi. Flere faktorer herunder diabetes teknologi og bemanding kan være af betydning for resultatet. Det diskuteres om type 1 populationen er helt korrekt defineret, da flere ikke har ambulant kontrol de seneste 18 mdr, omvendt er flere ambulatorier ved at øge intervallet mellem besøg til op til 2 år når det går godt.
Vurdering af indikatoren
Da udviklingsmålet blev ændret sidste år og ikke er opfyldt endnu ændres det ikke i år.
Indikator 1b: Type 2 diabetes med seneste HbA1c ≤ 53 mmol/mol
Beregningsregler:
Nævner: Personer med type 2 diabetes i DDiD populationen med en HbA1c måling (NPU 27300) fra Laboratoriedatabasen inden for de seneste 12 måneder (voksne ældre end eller lig med 19 år).
Tæller: Personer i nævner med en HbA1c måling under eller lig 53 mmol/mol*
Uoplyst: Manglende HbA1c måling
Udviklingsmål: over 75% på populationsniveau
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
*Hvis flere målinger, er den seneste HbA1c anvendt
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Baggrund
Udviklingsmålet blev sat til 70% på populationsniveau i 2023, og forhøjet til over 75% på audit i 2025.
I 2026 blev der foretaget en populationsjustering, hvor kriteriet med 2 metformin-recepter ikke længere kvalificerer til indgang i diabetes-populationen. Alle beregninger er omregnet med den nye justering.
Resultater
Totalt har 292.702 (70%) personer type 2 diabetes en HbA1c måling under 53 mmol/mol inden for de seneste 12 måneder i Laboratoriedatabasen. Der er totalt 8% uden en måling registreret i Laboratoriedatabasen.
For personer med type 2 diabetes er der på landsplan 70% med en HbA1c under eller lig med 53 mmol/mol, med minimal regional variation (fra 68-72%). Trendgrafen viser en positiv udvikling over tid.
For de 27.995 personer med type 2 diabetes, der behandles i ambulatorierne og har en HbA1c måling registreret, har 41% en HbA1c under eller lig med 53 mmol/mol. Her varierer andelen fra 34-35% i Region Nordjylland og Region Sjælland, til 48% i Region Syddanmark.
For de 264.707 personer med type 2 diabetes, uden et sygehusbesøg de seneste 18 måneder og en HbA1c måling registreret, er der på landsplan 73% med en HbA1c under eller lig 53 mmol/mol, med lille regional variation. Hvis man dog ser på Sundhedsråd, er variationen fra 70% i Limfjorden og Amager og Vestegnen, til 76-77% i Horsens, Vestjylland og Københavns Omegn Nord.
Diskussion af indikatoren
For hele populationen viser trendgrafen en bedring og der lille forskel mellem regionerne. Udviklingsmålet er ikke opfyldt i nogen regioner. Når populationen deles på dem der ses i ambulatorier og resten, er det tydeligt at der i ambulatorierne er en lavere andel der når målet, hvilket er i overensstemmelse med at dem der er svære at regulere visiteres til sygehusene. Der er betydelig variation.
Vurdering af indikatoren
Udviklingsmålet blev ændret for hele populationen til 75% sidste år. Det er tidligere diskuteret, at indikatoren på sigt skal ændres til type 2 andel under 48mmol/mol.
Indikator 1c: Type 1 diabetes HbA1c ≥ 70 mmol/mol
Beregningsregler:
Nævner: Personer med type 1 diabetes i DDiD med et sygehusbesøg for diabetes med en HbA1c måling (NPU 27300) fra Laboratoriedatabasen inden for de seneste 12 måneder (voksne ældre end eller lig med 19 år).
Tæller: Personer i nævner med en HbA1c måling over eller lig 70 mmol/mol*
Uoplyst: Manglende HbA1c måling
Udviklingsmål: ≤ 15%
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
*Hvis flere målinger, er den seneste HbA1c anvendt
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Baggrund
Udviklingsmålet blev sat til under 20% på populationsniveau i 2023, og mindsket til under 15% på audit i 2025.
I 2026 blev der foretaget en populationsjustering, hvor kriteriet med 2 metformin-recepter ikke længere kvalificerer til indgang i diabetes-populationen. Alle beregninger er omregnet med den nye justering.
Resultater
For personer med type 1 diabetes er der på landsplan 19% med en HbA1c over eller lig med 70 mmol/mol, med regional variation fra 15% i Region Midtjylland til 28% i Region Nordjylland. Trendgrafen viser en fin udvikling over tid, dog ser trenden for Region Nordjylland til at vende.
Det er stor regional variation i andelen med en HbA1c over 70 mmol/mol. På hospitalsniveau er det fra 13% hos Steno Aarhus til 32% i Aalborg Universitetshospital, Thisted.
Resultaterne fra personer med type 1 diabetes der ikke er set i diabetesambulatorierne de seneste 18 måneder er konsistente med resultaterne for dem med besøg.
Diskussion af indikatoren
I overensstemmelse med at flere bliver godt reguleret er der også færre der er dårligt reguleret og der er fald i andelen over 70 i næsten alle regioner. Dog ses en stigning i Nord. Standarden opfyldes ikke samlet og kun i Region Midt. Målet blev ændret sidste år da det tidligere mål var blevet opfyldt.
Vurdering af indikatoren
Udviklingsmålet blev justeret til højst 15% over 70 mmol/mol sidste år og ændres ikke.
Indikator 1d: Type 2 diabetes HbA1c ≥ 70 mmol/mol
Beregningsregler:
Nævner: Personer med type 2 diabetes i DDiD populationen med en HbA1c måling (NPU 27300) fra Laboratoriedatabasen inden for de seneste 12 måneder (voksne ældre end eller lig med 19 år).
Tæller: Personer i nævner med en HbA1c måling over eller lig 70 mmol/mol*
Uoplyst: Manglende HbA1c måling
Udviklingsmål: ≤ 5% på populationsniveau
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
*Hvis flere målinger, er den seneste HbA1c anvendt
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Baggrund
Udviklingsmålet blev sat under 5% på praksisniveau i 2023, og udvidet til hele populationen på audit i 2025.
I 2026 blev der foretaget en populationsjustering, hvor kriteriet med 2 metformin-recepter ikke længere kvalificerer til indgang i diabetes-populationen. Alle beregninger er omregnet med den nye justering.
Resultater
For personer med type 2 diabetes er der på landsplan 7% med en HbA1c over eller lig med 70 mmol/mol, med minimal regional variation.
For de 27.995 personer med en HbA1c måling og et sygehusbesøg for diabetes ligger andelen på 22%, varierende fra 19% i Region Syddanmark til 28% i Region Nordjylland.
Diskussion af indikatoren
For hele populationen er 7 % over 70 mmol/mol, og ligger ret stabilt i alle regioner. For personer set i ambulatorier er andelen som ventet noget højere. For dem som ikke er set i sygehusene (og som formentlig er set i praksis) er udviklingsmålet på 5% ikke helt opnået i år, måske pga ændring i populationen. I 2 regioner er målet opnået i almen praksis (region S og M).
Vurdering af indikatoren
Udviklingsmålet blev ændret sidste år til at højst 5% af hele populationen må være over 70 Mmol/mol og ændres ikke i år.
Indikator 1e: Børn og unge HbA1c ≤ 53 mmol/mol
Beregningsregler:
Nævner: Børn og unge med diabetes i DDiD populationen med en HbA1c måling (NPU 27300) fra Laboratoriedatabasen inden for de seneste 12 måneder (yngre end eller lig med 18 år)
Tæller: Personer i nævner med en HbA1c måling under eller lig 53 mmol/mol*
Uoplyst: Manglende HbA1c måling
Udviklingsmål: ≥ 60%
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
*Hvis flere målinger, er den seneste HbA1c anvendt
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Baggrund
Udviklingsmålet blev sat til 50% på populationsniveau i 2023, og forhøjet til over 60% på audit i 2025.
I 2026 blev der foretaget en populationsjustering, hvor kriteriet med 2 metformin-recepter ikke længere kvalificerer til indgang i diabetes-populationen. Alle beregninger er omregnet med den nye justering.
Resultater
Baseret på børn og unge (yngre end eller lig med 18 år)med diabetes er landsgennemsnittet for HbA1c måling under eller lig 53 mmol/mol, 60%. Dette varierer fra 54% i Region Sjælland til 69-70% i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Hvis man ser på hospitalsniveau, varierer andelen fra 43% i Slagelse sygehus til 93% for Regionshospital Nordjylland.
Trendgrafen viser en positiv udvikling over tid, men der er stadig stor variation. For alle regioner har der været en fremgang på omkring 5 procentpoint siden sidste år, dog har Region Hovedstaden haft en fremgang fra 49% i 2024 til 58% i 2025.
Diskussion af indikatoren
For hele populationen og alle typer diabetes er der nu 61%, som når behandlings målet på <= 53 mmol/mol, hvilket er en fremgang på 7% det seneste år. Alle regioner har haft en flot fremgang, men især region hovedstaden har haft ekstra flot fremgang på 9% og Nordjylland topper med 70%, der når behandlingsmålet. Region Hovedstaden har kørt specifikt projekt med fokus på at følge nyt mål for HbA1c på 48 mmol/mol samt mere fokus på time-in-normal range (3,9-7,8 mmol/l). Mulighed for at få Omnipod 5 som er patch pumpe med automatisk insulin dosering, optimeret indstilling og brug af de nye pumper og flere der får AID pumpe fra start bidrager formentlig til de flotte resultater.
Steno Diabetes Center Sjælland valgte for år tilbage at indfører POC målinger på samtlige afdelinger af hensyn til børn og familier, da det er et meget mindre belastende at få taget et fingerprik fremfor en veneprøve og i Region Sjælland også ofte meget tidsbesparende for familierne da det blot er en del af den almindelige konsultation fremfor et ekstra besøg på laboratoriet. Umiddelbart er Region Sjælland den eneste region, som i så høj grad bruger POC målinger, og dette kan muligvis påvirke resultatet her.
Vurdering af indikatoren
Det vil sige at på populations niveau er det mål nået, som blev sat op sidste år. Dette mål fastholdes endnu et år.
Indikator 1f: Børn og unge HbA1c ≥ 70 mmol/mol
Beregningsregler:
Nævner: Børn og unge med diabetes i DDiD populationen med en HbA1c måling (NPU 27300) fra Laboratoriedatabasen de seneste 12 måneder (yngre end eller lig med 18 år)
Tæller: Personer i nævner med en HbA1c måling over eller 70 mmol/mol*
Uoplyst: Manglende HbA1c måling
Udviklingsmål: ≤ 5%
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
* ́Hvis flere målinger, er den seneste HbA1c anvendt
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Baggrund
Udviklingsmålet blev sat til under 10% i 2023, og sænket til under 5% på audit i 2025.
I 2026 blev der foretaget en populationsjustering, hvor kriteriet med 2 metformin-recepter ikke længere kvalificerer til indgang i diabetes-populationen. Alle beregninger er omregnet med den nye justering.
Resultater
Der er 3.010 børn og unge med diabetes, der har en HbA1c måling fra Laboratoriedatabasen inden for de seneste 12 måneder. Baseret på alle børn og unge med diabetes, er landsgennemsnittet for HbA1c måling over eller lig 70 mmol/mol 7%. Dette varierer fra 5% i Region Midtjylland og Region Nordjylland, 7% i Region Hovedstaden, 9% i Region Syddanmark. Trendgrafen viser den nedadgående udvikling, til gavn for børn og unge med diabetes.
Diskussion af indikatoren
For hele populationen og alle typer diabetes er der nu kun 7%, som ligger over 70 mmol/mol. Hele populationen er faldet fra 8% til 7% og nærmer sig målet på 5%. To regioner når behandlingsmålet med max 5% over 70 mmol/mol (Nordjylland og Midtjylland), mens største fald er set i region hovedstaden fra 10 til 7. Det kan overvejes om der næste år også bør opgøres alene for type 1 diabetes.
Region Sjælland er blevet bekendt med, at databasen ekskluderer patienterne de første 90 dage efter debut, hvorefter de inkluderes og der bruges seneste HbA1c, også selvom denne HbA1c er målt ved debut (altså i løbet af de første 90 dage) og derfor ikke afspejler aktuelle behandling eller behandlings kvalitet.
Flere steder i Region Sjælland benyttes udelukkende patient nær måling af HbA1c, som derfor ikke registreres i laboratorie databasen. I hvor høj grad dette er praksis i andre regioner er uvist. Det kan betyde, at der registres fx 11% med HbA1c over 70 mmol/mol – men tallet er reelt 3%. Pgra. små populationer kan forskellen visse steder være endnu større. Derfor er tallene for Region Sjælland fjernet dette år, efter en grundig audit.
Vurdering af indikatoren
Der er således en klar fremgang og det er især glædeligt at denne andel falder, da det må formodes at kunne ses i forekomst af sen komplikationer på sigt.
Hypertension
Indikator 2a: Målt blodtryk de seneste 15 mnd
Beregningsregler:
Nævner: Personer i DDiD populationen, der er fyldt 19 år
Tæller: Personer i nævner med en blodtryksmåling indberettet via webservice de seneste 15 måneder
Uoplyst:
Udviklingsmål: ≥ 95%
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Resultater
Det er fortsat udfordringer med data fra webservices fra hospitaler, der skal automatisk overføre data via en webservice.
P.t. kan vi ikke definere behandlingsansvar fra almen praksis, derfor kan denne proces indikator ikke opgøres endnu for almen praksis.
Diskussion af indikatoren
Ligesom de foregående år kan dette vigtige mål desværre ikke beregnes pga manglende data fra flere kilder, især SP
Det er vigtigt at der rettes op på leveringen af data, da for højt blodtryk er en vigtig risikofaktor for mange komplikationer.
Lokale audits tyder heldigvis stadig på at der måles langt flere blodtryk end der indberettes. Men det er meget utilfredsstillende når der ikke indberettes data.
Vurdering af indikatoren
Kan ikke vurderes.
Indikator 2b: Type 1 diabetes med blodtryk ≤140/90 mmHg
Beregningsregler:
Nævner: Personer i DDiD populationen, der er fyldt 19 år og har en blodtryksmåling indberettet via webservice de seneste 15 måneder
Tæller: Personer i nævner med en blodtryksmåling blodtryk ≤140/90 mmHg*
Uoplyst: Blodtryk mangler
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
*I tilfælde af flere blodtryk, er det seneste anvendt.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Resultater
Andelen med manglende blodtryk varierer fra 20% i Region Nord og Region Midt, 30% i Sjælland og Region Syddanmark til over 80% i Region Hovedstaden.
Blandt dem med indrapporteret blodtryk har 75% på landsplan et blodtryk ≤140/90 mmHg.
Kommentar
På grund af de manglende data som nævnt ovenfor kan resultatet ikke bruges til at vurdere kvaliteten af behandling for personer med diabetes set på sygehus.
Indikator 2c Type 2 diabetes med blodtryk ≤140/90 mmHg
Beregningsregler:
Nævner: Personer i DDiD populationen, der er fyldt 19 år, og har en blodtryksmåling indberettet via webservice de seneste 15 måneder
Tæller: Personer i nævner med en blodtryksmåling blodtryk ≤140/90 mmHg
Uoplyst: Blodtryk mangler
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Kommentar
På grund af de manglende data som nævnt ovenfor kan resultatet ikke bruges for at vurdere kvaliteten af behandling af personer med diabetes set på sygehus.
For personer med type 2 diabetes set i almen praksis er der blodtryk på 216.000 personer og over 80% har blodtryk under 140/90 mmHg. I behandlingsvejledningen er blodtryksmålet 130/80, omvendt er der en del skrøbelige og ældre hvor et højere blodtryksmål kan være relevant, og det vurderes derfor at være ganske pænt.
Indikator 2d: Børn og unge blodtryk
Beregningsregler:
Nævner: Børn og unge med diabetes i DDiD population, fyldt 12 år og mindre end eller lig med 18 år
Tæller: Personer i nævner med en blodtryksmåling indberettet via webservice de seneste 15 måneder
Uoplyst: Ingen
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Kommentarer
Ligesom de foregående år kan dette vigtige mål desværre ikke beregnes pga manglende data fra flere kilder, især SP. Der er således kun registreret 1% med data fra Region Hovedstaden mod 99% i Nordjylland.
Vurdering af indikatoren
Det er fortsat uafklaret hvornår i livet der opstår irreversible kardiovaskulære forandringer og før vi har den viden er det vigtigt at følge risiko markører, det er derfor ikke tilfredsstillende at dette ikke kan vurderes p.gr.a. manglende data
Lipider
Indikator 3a: LDL måling
Beregningsregler:
Nævner: Personer i DDiD populationen, der er fyldt 31 år
Tæller: Personer i nævner med en LDL måling (NPU10171, NPU01568, DNK35308) de seneste 15 måneder
Udviklingsmål: ≥ 95%
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Baggrund
I 2026 blev der foretaget en populationsjustering, hvor kriteriet med 2 metformin-recepter ikke længere kvalificerer til indgang i diabetes-populationen. Alle beregninger er omregnet med den nye justering.
Resultater
Totalt er der 347.179 personer med diabetes over 30 år i DDiD populationen. Af disse har 53.732 et besøg i et ambulatorie inden for de seneste 18 måneder.
Totalt har 91% af hele populationen fået målt LDL-kolesterol inden for de seneste 15 måneder. Det varierer fra 88% i Region Hovedstaden, til 94% for personer med bopæl i Region Syddanmark.
Andelen med LDL-måling er højere i populationen med et sygehusbesøg. Her ligger alle regioner over 91%, og Region Syddanmark har opnået udviklingsmålet på 95%.
Diskussion af indikatoren
Der er let fremgang i alle regioner, hvilket er positivt, men endnu er udviklingsmålet ikke nået i nogen Region samlet, men målet nås i mange ambulatorier. For personer som ikke ses i sygehus ambulatorier er tallene noget lavere
Vurdering af indikatoren
Der ændres for nuværende ikke på udviklingsmålet, som stadig synes realistisk jvf ambulatorie tallene. Jvf ændring i type 1 vejledningen vil denne indikator ændres fremover, så lipider måles årligt fra 40 år eller 30 år hvis der er høj risiko for hjertekarsygdom.
Indikator 3b: Type 1 LDL ≤ 2.5 mmol/L
Beregningsregler:
Nævner: Personer med type 1 diabetes i DDiD, der er fyldt 31 år og har en LDL måling (NPU10171, NPU01568, DNK35308) de seneste 15 måneder
Tæller: Personer i nævner med en LDL kolesterol under eller lig 2.5 mmol/L
Uoplyst: LDL måling mangler
Udviklingsmål: ≥ 75%
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Baggrund
I 2026 blev der foretaget en populationsjustering, hvor kriteriet med 2 metformin-recepter ikke længere kvalificerer til indgang i diabetes-populationen. Alle beregninger er omregnet med den nye justering.
Resultater
Totalt er der 23.962 personer med type 1 diabetes over 30 år i DDiD populationen med LDL-test. Af populationen er det 8%, der mangler test, og de fremgår i uoplyst.
På landsplan har 72% af personer med type 1 diabetes en LDL-kolesterol mindre eller lig 2.5 mmol/l. Andelen varierer fra 67% i Region Hovedstaden og Region Nordjylland, til 75% for personer med bopæl i Region Midtjylland. Vi ser en nedadgående trend i andelen med LDL kolesterol ≤ 2.5 mmol/L, særlig for Region Hovedstaden.
I år er det flere behandlingssteder der når udviklingsmålet på mere en 75% med en LDL under eller lig 2.5 mmol/l.
Diskussion af indikatoren
Målet på 75% under 2.6 mmol/l er ikke opfyldt i nogen region men Region M er tæt på og flere behandlingssteder opfylder målet. Dette er en fremgang og dermed positivt, omvendt er der et fald i region H.
Vurdering af indikatoren
Udviklingsmålet fastholdes.
Indikator 3c: Type 2 LDL ≤ 2.5 mmol/L
Beregningsregler:
Nævner: Personer med type 2 diabetes i DDiD, der er fyldt 31 år og har en LDL måling (NPU10171, NPU01568, DNK35308) de seneste 15 måneder
Tæller: Personer i nævner med en LDL kolesterol under eller lig 2.5 mmol/L
Uoplyst: LDL måling mangler
Udviklingsmål: ≥ 85%
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Baggrund
I 2026 blev der foretaget en populationsjustering, hvor kriteriet med 2 metformin-recepter ikke længere kvalificerer til indgang i diabetes-populationen. Alle beregninger er omregnet med den nye justering.
Resultater
På landsplan har 81% af personer med type 2 diabetes en LDL måling under eller lig 2.5 mmol/L. Der er 9% uden LDL-måling, de fremgår i uoplyst.
Andelen med LDL under eller lig 2.5 mmol/L varierer fra 78% i Region Hovedstaden til 84% i Region Midtjylland, og er højere i populationen med sygehusbesøg (83%) sammenlignet med dem uden sygehusbesøg (80%).
For hele populationen, er der et Sundhedsråd, Kronjylland, der opnår udviklingsmålet og 86% af personer med type 2 diabetes, uden sygehusbesøg for diabetes, har LDL under eller lig 2.5 mmol/mol. For populationen med sygehusbesøg, opnår Region Midtjylland udviklingsmålet.
Alle regioner viser en stabil trend, bortset fra Region Sjælland.
Diskussion af indikatoren
Her er tallene bedre end for type 1, med 81% af hele populationen på landsplan og samlet 83% for personer med type 2 diabetes set i ambulatorier. Der er beskeden regional variation
For personer som ikke ses i ambulatorier er der lidt mere spredning mellem regionerne
Vurdering af indikatoren
Udviklingsmålet fastholdes.
Indikator 4: Rygning
Afventer validering af data fra webservice
Behandlingsindikatorer
Indikator 5a: GLP-1/SGLT2 ved kendt hjertekar sygdom
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Baggrund
I 2026 blev der foretaget en populationsjustering, hvor kriteriet med 2 metformin-recepter ikke længer kvalificerer til indgang i diabetes-populationen. Alle beregninger er omregnet med den nye justering.
På audit i 2025 blev udviklingsmålet sat til 70%.
Resultat
Af de 75.067 personer med type 2 diabetes og kendt kardivasculær sygdom, er der en markant udviklingen af andelen der får GLP1/SGLT2. I 2022 var andelen 43%, den er øget til 59% i 2025. Regionalt varierer andelen fra 57% i Region Nordjylland til 60% i Region Sjælland og Region Midtjylland.
Andelen er betydelig højere blandt personer med sygehusbesøg, her er andelen 80%, sammenlignet med 56% for dem uden sygehusbesøg. Mens andelen er højest i Region Hovedstaden (85%) blandt personer med sygehusbesøg, så er den lavest for personer uden sygehusbesøg (52%) i samme region.
Diskussion af indikatoren
For få år siden viste opgørelser at kun ca 25% med type 2 og hjertekarsygdom blev sat i behandling med SGLT2 el GLP-1 agonist og det er positivt at der nu i overensstemmelse med de nationale behandlingsvejledninger. Det er en betydelig stigning til nu 59% for hele populationen og for personer set i sygehusene er det for hele landet 80%. For personer ikke set i sygehus er det noget lavere på 56% men også stigende og med nogen variation mellem regioner.
Der vil blive set på om stigningen sker på baggrund af incidente tilfælde og i hvilken udstrækning patienter, der har fået en CVD diagnose for 5-10 år siden også sættes i behandling. Brugen af GLP-1 har været påvirket af Medicinrådet og det er vigtigt at medicinen bruges på korrekt indikation. I nær fremtid vil de første SGLT2 hæmmere gå af patent og det kan få betydning for pris, baseret på erfaring fra andre lande. Aktuelt ekskluderes brug af GLP-1 som vægttabsmedicin, styregruppen vurdere dette som irrelevant. Det er uvist hvor mange det drejer sig om i denne population.
Vurdering af indikatoren
Udviklingsmål på 70% for hele poulationen fastholdes, hvilket dog som anført for type 2 set i ambulatorierne er opfyldt.
Indikator 5b: SGLT2/GLP1 ved nyresygdom
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Baggrund
Denne indikator blev opgjort som supplerende i Årsrapport 2024, og er med for første gang som offentlig indikator.
I 2026 blev der foretaget en populationsjustering, hvor kriteriet med 2 metformin-recepter ikke længer kvalificerer til indgang i diabetes-populationen. Alle beregninger er omregnet med den nye justering.
Resultater
Af de 14.891 personer med type 2 diabetes og UACR over 300 mg/g, viser trendraften en markant udvikling af andelen der får GLP1/SGLT2. I 2025 var der 74%, med en regional variation fra 68% i Region Nordjylland til 76% i Region Hovedstaden.
Andelen er højere blandt personer med sygehusbesøg, her er andelen 79%, sammenlignet med 72% for dem uden sygehusbesøg.
Diskussion af indikatoren
Der har været en stor stigning i anvendelsen af SGLT2 hæmmere i populationen med type 2 diabetes og nyresygdom, som her er defineret svarende til de første nyrestudier med SGLT2 hæmmer. Det er meget positivt.
Vurdering af indikatoren
Der er ikke så meget udviklingspotentiale i den aktuelle indikator. I tråd med de seneste nyrestudier og vejledninger foreslås det derfor at supplere indikatoren med populationen med UACR>30 mg/g (som for RAS-hæmmer opgørelsen) da der også er en nyre og hjertebeskyttende effekt af behandling med SGLT2 i denne population.
Indikator 5c: Antihypertensiv behandling ved CKD
Beregningsregler:
Nævner: Personer med type 2 diabetes i DDiD populationen, der er 19 år eller ældre ved opgørelsesperiodens afslutning, med to tests af UACR (NPU19661, NPU28842, NPU03918 fra Laboratoriedatabasen) ≥ 30 mg/g med over 90 dages mellemrum optil 2 år før opgørelsesperiodens slut
Tæller: Personer i nævner med en recept i Lægemiddelstatistikregisteret på ACE hæmmer eller ATII receptor agnonist i (ATC C09*) i opgørelsesperioden.
Uoplyst: Ingen.
Udviklingsmål: ikke fastsat
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Baggrund
Denne indikator blev opgjort som til styregruppemødet i 2025, og er første gang med som offentlig indikator.
I 2026 blev der foretaget en populationsjustering, hvor kriteriet med 2 metformin-recepter ikke længer kvalificerer til indgang i diabetes-populationen. Alle beregninger er omregnet med den nye justering.
Resultater
Det er 82% af 52.839 personer med type 2 diabetes og kronisk nyresygdom, som får RAAS blokade /Ace hæmmere eller ATII hæmmer). Denne andel er stabil over tid, og der er lille regional variation – også når man sammenligner andel i med besøg på et diabetes ambulatorium med dem der ikke har haft et besøg på et diabetes ambulatorium.
Diskussion af indikatoren
Denne indikator er meget stabilt omkring 82% både på sygehuse og praksis.
Behandlingen har i mange år været anbefalet basisbehandlingen ved nyresygdom, ved diabetes. Resultatet må siges at være overordentligt tilfredsstillende.
Vurdering af indikatoren
Der er ikke fastsat et mål
Indikator 6: Fodstatus
Afventer data fra Fodstatusdatabasen.
Microvasculære komplikationer
Indikator 7a: UACR
Andelen av voksne, som er blevet undersøgt for albuminuri 15 mnd inden skæringsdato
Beregningsregler:
Nævner: Personer i DDiD populationen, der er fyldt 19 år ved opgørelsesperiodens slut
Tæller: Personer i nævner med en urin-albuminmåling (NPU19661, NPU28842, NPU03918) fra Laboratoriedatasen 15 måneder før opgørelsesperiodens slut
Uoplyst: Ingen.
Udviklingsmål: ≥ 85%
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Baggrund
I 2026 blev der foretaget en populationsjustering, hvor kriteriet med 2 metformin-recepter ikke længer kvalificerer til indgang i diabetes-populationen. Alle beregninger er omregnet med den nye justering.
Resultater
Totalt er der 354.662 personer med diabetes (type 1, type 2 og anden) i DDiD populationen, med diabetesvarighed over 90 dage. Af disse har 59.518 et besøg i et ambulatorie inden for de seneste 18 måneder.
Det er 75% af hele populationen, der er blevet undersøgt for albuminuri inden for de seneste 15 måneder. Det varierer fra 64% i Region Sjælland, til 81-82% for personer med bopæl i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark. Trenden er svagt opadgående over tid.
Andelen der er blevet undersøgt for albuminuri er højere i populationen med sygehusbesøg. Her ligger landsgennemsnittet på 84%, og Region Syddanmark og Region Midtjylland er på 88%. Blandt personer med diabetes (295.144) uden sygehusbesøg de seneste 18 måneder, er der 74%, der har fået undersøgt albumin, varierende fra 62% i Region Sjælland til 81% i Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland.
Diskussion af indikatoren
Udviklingsmålet er ikke opfyldt i nogen region. Der er lidt forbedring generelt og i flere regioner. Der er desværre formentlig stadig problemer enkelte steder hvor normale svar mistes fordi der ikke fra laboratoriet afgives svar i overenstemmelse med anbefalingerne (når der gives tekstsvar kommer det ikke med).
Det er formentlig med til den positive udvikling at laboratorierne ændrer praksis, og som eksempel har der været en meget positiv udvikling i region N og H efter dialog med laboratorierne i regionen.
Tallene er også tydeligt forbedret i almen praksis, dog ikke i region S som ligger lavest (62%)
Vurdering af indikatoren
Det er utilfredsstillende at der stadig er problemer med indberetning og resultater.
Udviklingsmålet ændres ikke.
Indikator 7b: eGFR
Andelen av voksne, som har fået målt eGFR 15 måneder inden skæringsdato
Beregningsregler:
Nævner: Personer i DDiD populationen, der er fyldt 19 år ved opgørelsesperiodens slut
Tæller: Personer i nævner med en eGFR måling (DNK35131, NPU28811, DNK35301, DNK35302, DNK35303, DNK35304) fra Laboratoriedatasen 15 måneder før opgørelsesperiodens slut
Uoplyst: Ingen.
Udviklingsmål: ≥ 95%
Ekskluderet: Diabetes varighed under 90 dage
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Resultater
95% af DDiD populationen har fået undersøgt eGFR inden for de seneste 15 måneder. Det varierer fra 94% i Region Hovedstaden til 97% i Region Syddanmark og RegionNordjylland.
Andelen, der har fået undersøgt eGFR, er stort set ens når man sammenligner populationen med og uden sygehusbesøg for diabetes..
Diskussion af indikatoren
Modsat urin undersøgelsen (UACR) er der betydlig højere forekomst af eGFR målinger. Udviklingsmålet er ikke helt nået på landsniveau.
Vurdering af indikatoren
Styregruppen vurdere at denne indikator kan udgå fremover, da indikatoren ikke ændres og er tæt på opfyldt alle steder. Men vigtigt stadig at registrere eGFR i databasen..
Komplikationer børn
Indikator 8: Børn TSH
Andelen af børn >11 år, der har fået målt TSH de seneste 15 måneder
Nævner: Børn med diabetes i DDiD population, fyldt 12 år og mindre end eller lig med 18 år ved opgørelsesperiodens slut.
Tæller: Børn i nævner med en TSH-måling (NPU03577, NPU27547) fra Laboratorie-databasen 15 måneder før opgørelsesperiodens slut
Uoplyst: Ingen.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Resultater
Der er stor regional variation i TSH screening, med Region H lavest på 72%. region Nordjylland ligger på 99%.
Diskussion af indikatoren
Screening for stofskifte hos børn er fortsat anbefalet fra 11 års alderen. Det varierer en del fra region til region fra 72 % i region hovedstaden til 99 % i Nordjylland. Der bør ses på logistik og opfølgning. Der afventes nye retningsliner før der laves endelig målsætning for denne parameter
Vurdering af indikatoren
Regional forskel, men der mangler endelig retningslinier.
Indikator 9: Børn BMI (ny)
Andelen af børn og unge >5 år, med en BMI SDS over 2 der har fået målt TSH de seneste 15 måneder
Nævner: Børn med diabetes i DDiD population, fyldt 5 år og mindre end eller lig med 18 år ved opgørelsesperiodens slut.
Tæller: Børn i nævner med BMI SDS over 2
NB: store problemer med datakvalitet i denne indikator. Det mangler BMI data på 49%, og problemet med manglende BMI data er størst i Region Hovedstaden
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Det første billede viser andel med BMI data. Der er stor andel missing - over 50% på landsplan, og ekstra højt i Region Hovedstaden (89%).
Der er store problemer med data fra Region Øst.
Disse data er behov af validering - da fordeling af andel med høj BMI ikke overrensstemmer med tidligere tal (feks. fra DanDiabKids).
Indikator 10: Øjenscreening (ny)
Indikator 10a: Øjenscreening type 1 diabetes (ny)
Andelen af voksne med type 1 diabetes, der har fået øjenscreening de sidste 5 år
Nævner: Personer i DDiD populationen med type 1 diabetes, der er fyldt 23 år ved opgørelsesperiodens slut, og har en diabetesvarighed over 5 år
Tæller: Personer i nævner med en registrering i DiaBase de seneste 5 år
Uoplyst: Ingen.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Kommentar
Dette er første år med denne indikator, og den kommer på baggrund af en analyse om Øjenscreening i SundK.
For type 1 diabetes har 93% på landsplan en øjenscreening registreret i DiaBase de seneste 5 år. Det er regionale forskelle, og der pågår et arbejde for at undersøge den lave andel i Region H.
Indikator 10: Øjenscreening type 2 diabetes (ny)
Andelen af voksne med type 2 diabetes, der har fået øjenscreening de sidste 5 år
Nævner: Personer i DDiD populationen med type 2 diabetes, der er fyldt 23 år ved opgørelsesperiodens slut, og har en diabetesvarighed over 5 år
Tæller: Personer i nævner med en registrering i DiaBase de seneste 5 år
Uoplyst: Ingen.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Det er meget utilfredsstillende at hele 32% ikke har fået lavet en øjenundersøgelse de seneste 5 år og det må undersøges hvordan det kan forbedres. Data viser at det er 13% af dem der ses i ambulatorierne, hvor der ofte tilbydes øjenscreening samme sted, mens det er 34% af dem der ses udenfor sygehusene. Årsager er diskuteret i den anførte rapport og kalder på udvikling af bedre screeningssystemer hvis blindhed skal forhindres.
Årlige opgørelser
DDID indeholder i tillæg til indikatorer, årlige opgørelser. Disse er i stor grad resultatmål.
Disse er ikke omkodet til visning i denne digitale visning, men kan lastes ned som pdf.
Der er generelt ikke data over længere tid og derfor ikke muligt at evaluere ændringer over tid
Som beskrevet i flere detaljer sidste år er forekomsten generelt som forventet for de forskellige mikro og makrovaskulære komplikationer og amputationer med lille regional forskel.
Nyt dette år er fordeling af BMI for voksne - både fra hospitaler og almen praksis
Styregruppens medlemmer
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Regionale kommentarer
Region Hovedstaden har ingen kommentarer til indsættelse i årsrapporten
Region Sjælland
I Steno Diabetes Center Sjælland vil vi gerne undersøge datafangsten for blodtryk og albuminuri, nævnt på side 5, for at se, om det kan forbedre inddatakvaliteten for albuminuri og blodtryk.
I Steno Diabetes Center Sjælland, hvis vi kigger på alle som havde et aktivt forløbselement, inkl. nyopdagde, d. 1.1.2026, og 15 måneder tilbage har 91,4% afleveret en prøve til albuminuri af voksenpopulationen i Region Sjælland.
Region Østdanmark
Databasen ekskluderer patienterne de første 90 dage efter debut, hvorefter de inkluderes og der bruges seneste HbA1c, også selvom denne HbA1c er målt ved debut (altså i løbet af de første 90 dage).
Idet børn og unge i Region Sjælland ikke rutinemæssigt får taget nye laboratoriemålinger ved hver konsultation, men udelukkende ved debut og årsstatus, vil formentlig en stor andel af patienter med debut i 2025 fremgår i rapporten med HbA1c over 70mmol/mol, da dette var deres måling ved debut.
Dette er naturligvis ikke et udtryk for behandlingskvaliteten og misvisende i forhold til formålet med indikatoren.
Det gælder for afdelingerne i både Holbæk, MVH og SUH, at alle de nyopdagede i 2025, som har en HbA1c over 70, der er værdien trukket fra blodprøverne ved debut, mens den efterfølgende HbA1c (>90 dage efter) var under 70. En rettelse af dette vil medføre betydelig øgning i målopfyldelsen for alle afdelingerne i Sjælland. Generelt når patienter ekskluderes de første 90 dage efter debut, skal dette naturligvis også gælde alle prøver taget i denne 90 dages periode, da det ellers vil være misvisende og ufuldstændigt.
Derudover har Holbæk en teknisk udfordring med registrering i Sundhedsplatformen af det målte blodtryk. Denne fejl er nu rettet og forventes fremadrettet også at kunne ses i tallene.
Region Hovedstadens børne- og ungeafdelinger ser ikke diabetes-patienter ambulant, da de følges på Steno Diabetes Center Copenhagen. Vi henviser derfor også til eventuelt høringssvar fra Steno.
Region Syddanmark
OUH: 1) Udviklingsmålet for LDL-kolesterol for patienter med type 1 diabetes er ikke i overensstemmelse med den nationale behandlingsvejledning (NBV). Jf. NBV vurderes behov for medicinsk behandling ved en risikoberegning vha steno-risk engine.
2) Udviklingsmålet for LDL-kolesterol for patienter med type 2 diabetes er ikke i overensstemmelse med NBV`en. Jf. NBV er der individuelle mål for LDL-kolesterol jf. beregning ved SCORE-2 diabetes.
Kvalitet og Forskning: SundK har haft udfordringer med at modtage data via webservice på flere indikatorer. Det har betydet, at indikatorerne ikke har kunnet følges i de løbende data, hvilket gør opfølgning og handling på disse indikatorer vanskelig.
Region Midtjylland har ingen kommentarer til indsættelse i årsrapporten.
Region Nordjylland har ingen kommentarer til indsættelse i årsrapporten.
Beskrivelse af sygdomsområdet og DDiD
Diabetes er en kronisk sygdom, der kan opstå i alle aldre, og som kan få alvorlige konsekvenser for det enkelte individ, familien og samfundet. Behandlingsmålene er defineret ud fra evidens for mindst mulig skade på kroppen og dens organer på sigt og tilstræber så normale biologiske værdier som muligt. Derfor er en optimal behandling essentiel allerede fra debut af sygdommen.
Der skelnes mellem type 1, type 2 diabetes og anden type. Definitionen af diabetestype afgøres af den kliniker, der diagnosticerer. Overordnet set er baggrunden for type 1 diabetes, at kroppen ikke producerer insulin, fordi de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen er ødelagt. Blandt børn, unge samt yngre voksne, er type 1 diabetes den hyppigste diabetes type. Type 2 diabetes refererer til, at cellernes følsomhed er nedsat over for kroppens producerede insulin, eventuelt kombineret med nedsat insulinproduktion. Type 2 diabetes optræder hyppigere med stigende alder og er ofte en del af såkaldt metabolisk syndrom med overvægt, forhøjet blodtryk og kolesterol. Derfor er der langt flere med type 2 diabetes end de øvrige typer ved højere alder. Den tredje hyppigste diabetes type er MODY, som oftest er en monogent arvelig diabetes form, som kan ligne både type 1 og type 2 diabetes, men er karakteristisk ved, at der er mange i samme familie med diabetes.
Diabetes er karakteriseret ved et forhøjet blodsukkerniveau, der vurderes ved ”langtidsblodsukker” Hæmoglobin A1c (HbA1c), og kan medføre mikro- og makrovaskulære komplikationer i øjne, nyre, nerver og hjertekarsystemet. Forandringerne medfører en øget morbiditet og mortalitet, og omkring 50 % af personer med diabetes har en eller flere komplikationer efter 10-15 år med diabetes. Komplikationerne er oftest uden symptomer i de første mange år, og som eksempel kan man miste omkring 80% af sin nyrefunktion, før der kommer symptomer. Derfor er regelmæssig undersøgelse (screening) for senkomplikationer afgørende for, at de opdages i tide, og dermed at behandling kan optimeres. Der anbefales derfor regelmæssig undersøgelse af øjne, nervesystem, nyrer (blodprøve for nyrefunktion eGFR, og urin prøve for nyreskade vurderet ved urin-albumin kreatinin ratio), blodtryk og kolesterol, og databasen måler om denne screening foretages som anbefalet i nationale retningslinjer.
En god metabolisk kontrol, svarende til et blodsukkerniveau der ligger tæt på det normale, kan helt forebygge eller forsinke udviklingen af komplikationer. Dette kan være svært at opnå uden en samtidig øgning i antallet af episoder med lavt blodsukker (hypoglykæmi). Derfor er behandlingen en balance mellem en optimal blodsukkerkontrol og risiko for alvorligt lavt blodsukker. For børn og unge er risikoen for alvorligt lavt blodsukker næsten forsvundet, efter de alle tilbydes kontinuert glukose måling med alarmer og insulinpumper, der kan afbryde dosering af insulin ved faldende blodsukker. Derfor findes der ikke længere en større risiko for alvorligt lavt blodsukker i den gruppe med det laveste HbA1c.
Udover god kontrol af blodsukkeret, er det vigtigt at behandle risikofaktorer for hjertekarsygdom som blodtryk, kolesterol og undgå rygning. Desuden er der vist en nyre og/eller hjertebeskyttende effekt af dels blokade af renin angiotensin systemet (ACE hæmmer eller angiotensin receptor blokker) og behandling med GLP-1 receptor agonister og natrium-glukose co-transportør hæmmere (SGLT hæmmere). Databasen måler derfor om blodtryk og kolesterol har et passende niveau, og om der er opstartet behandling, som er nyre/hjertebeskyttende, når der er hjerte eller nyrepåvirkning. Ideelt skulle næsten alle med disse komplikationer være i behandling, men da ikke alle kan tåle medicin, eller har andre konkurrerende sygdomme eller af andre årsager ikke kan eller vil behandles, forventes det, at en del ikke er i behandling, og på sigt fastsættes standarder for dette.
Om DDiD
Dansk Diabetes Database (DDiD) har til formål at monitorere, evaluere og forbedre kvaliteten af de sundhedsfaglige kerneydelser til personer med diabetes. Kvalitetsdatabasen har grundlag i Sundhedsloven og tilhørende bekendtgørelser. Både praksissektoren og hospitalssektoren har ifølge loven indberetningspligt til den kliniske kvalitetsdatabase, og indberetning kan ske uden patientsamtykke.
Diabetes mellitus er en livslang kronisk sygdom. Når man har diabetes, har man forhøjet blodsukker og forstyrrelser i omsætningen af sukkerstoffer, fedt og proteiner i kroppen. Et forhøjet blodsukker kan give både makrovaskulære (hjerte) og mikrovaskulære (nyre, øjne, fødder) komplikationer. I den tidlige fase af sygdommen er der ofte kun få forandringer at finde. Men det er vigtigt at optimere metabolisk eller glykæmisk regulering og at monitorere hjerte, blodtryk, øjne, fødder og følesansen i fødderne for at undgå at udvikle skader i disse organer. Diabetes er en af de hyppigst forekommende kroniske sygdomme i Danmark, og er ansvarlig for mange ambulante kontakter på sygehusene og besøg i almen praksis.
Dansk Endokrinologisk Selskab har udviklet nationale behandlingsvejledninger for personer med diabetes (1). Med basis i de nationale behandlingsvejledninger, har styregruppen for Dansk Diabetes Database (DDiD) udvalgt et sæt af indikatorer med tilhørende udviklingsmål. Dette er med henblik på måling af kvaliteten af de sundhedsfaglige kerneydelser til personer med diabetes. Evidensgrundlaget er beskrevet i evidensrapporten for området voksne (personer 19 år og over) og børn og unge (personer under og lig 18 år).
Databasen gik i drift 01.07.22. I januar 2023 blev de første indikatorer (HbA1c) sendt ud i de løbende dataleveringer til de regionale ledelsesinformationssystemer, efterfulgt af andre beregnet på data fra nationale sundhedsregistre. Flere af de resterende indikatorer er afhængige af information fra EPJ, hvor dataindberetning skal ske automatisk fra EPJ via webservice til SundK. Per 1. april 2026 er der forsat udfordringer med datalevering og datakomplethed i levering fra hospitalerne, særlig fra SP.
Det er målet, at DDiD fremadrettet skal danne et solidt grundlag for arbejdet med kvalitetsudvikling på diabetesområdet. DDiD skal sætte fokus på områder, hvor der er forbedringspotentiale og sikre en ensartet kontrol og behandling mellem regionerne.
Status for data fra almen praksis
I 2024 lykkedes det endelig at oprette daglig dataoverførsel fra almen praksis til belysning af centrale kvalitetsmål for patientforløb inden for astma, KOL, atrieflimren, hjertesvigt og diabetes. Med oprettelse af datastrømmen er der sikret en væsentlig brik for at danne det samlede overblik over kvaliteten for hele patientgruppen indenfor fem væsentlige sygdomsområder. I denne årsrapport har vi inkluderet data fra almen praksis i en indikator, blodtryk, samt en oversigt over BMI-grupper i populationen.
Datakilder der anvendes til populationsdannelse i Dansk Diabetes Database
Følgende datakilder anvendes til populationsdannelse i DDD:
- Landspatientregisteret (DE10*, DE11*, DE13*, DE14*)
- Lægemiddelstatistikregisteret (ATC A10A*, ATC A10B*)
- Laboratoriedatabasen (to på hinanden følgende HbA1c større end eller lig med 48 mmol/mol (NPU27300))
- Almen praksis
1. Landspatientregisteret (LPR)
Personer med ICD10 diagnoserne DE10.X, DE11.X, DE13.X og DE14.X inkluderes. Både A og B diagnoser samt alle undergrupper inkluderes i DDiD.
Personer inkluderes først i databasen ved deres anden diabetesdiagnose.
2.Lægemiddelstatistikregisteret
Personer med receptindløsning af antidiabetisk medicin A10A*, A10B* inkluderes i DDiD.
Personer, som alene inkluderes fra Lægemiddelstatistikregisteret, inkluderes først ved deres/den anden indløsning af recept på antidiabetisk medicin. Personer, som allerede har en registrering via LPR, kan inkluderes ved deres/den første indløsning af recept på antidiabetisk medicin.
Personer med kun to metformin recepter (indført version januar 2026) inkluderes IKKE. Dog vil man inkluderes hvis man har to metformin recept plus et kronikerhonorar og/eller diabetes diagnose fra almen praksis.
Vi ekskluderer fra populationsdannelsen:
Graviditetsdiabetes: I perioden fra 280 dage før første A/B-diagnose (DO244*, DO249*) til 280 dage efter sidste diagnose ekskluderes alle A10A*, A10B* recepter
PCO: metforminrecepter (A10BA02) ekskluderes i perioden fra den tidligste dato af:
første PCO-diagnose (DE282*) eller
første recept på clomifen (G03GB02) eller antiandrogener og østrogener, (G03HB*)
Vi ekskluderer fra populationsdannelsen recepter på A10BJ* (GLP-1analoger) og/eller A10BK* (SGLT2- hæmmere), da disse præparater også er indiceret til behandling af svær overvægt og hjertesvigt/ nyresygdomme.
3. Laboratoriedatabasen
Personer med to på hinanden følgende HbA1c målinger på 48 mmol/mol eller derover diagnostisk for diabetes
inkluderes i DDiD fra dato for 2. måling.
4. Almen praksis
Følgende ICPC 2 diagnoser indrapporteres og anvendes i forbindelse med klassificeringen:
T89: Type 1 diabetes
T90: Type 2 diabetes.
Personer med en kronikerydelse for diabetes inkluderes i populationen.
Datakilder der anvendes til indikatorberegning i Dansk Diabetes Database
Data indberettes til forskellige nationale registre og overføres herefter automatisk til SundK/DDiD
- Det centrale personregister (CPR)
- Landspatientregistret (LPR)
- Laboratoriedatabasen
- Lægemiddelstatistikregisteret (LSR)
Automatisk indberetning:
Alle, der har været til diabeteskonsultation i et ambulatorium eller hos den praktiserende læge (også nydiagnosticerede, nyhenviste, genhenviste, samt afsluttede), skal have data automatisk overføret fra EPJ, via en webservice.
Tidstro data er en prioritet i denne database. Derfor skal undersøgelser, der er afgørende for behandlingen og behandlingskvaliteten, indberettes løbende. Det betyder, at undersøgelser som blodtryk og fodundersøgelse indberettes, når de er lavet, med en mængde obligatoriske variable (besøgs/undersøgelsesdato, diagnoseklassifikation, diagnoseklassifikationskode og diagnoseklassifikationstype).
Organisatoriske enheder:
De dataindberettende enheder er de enheder, som varetager den primære behandling og kontrol af personen med diabetes. Det kan enten være personens praktiserende læge eller et diabetesambulatorium, men der er også tilfælde, hvor personen bliver kontrolleret og behandlet både hos den praktiserende læge og i et diabetesambulatorium. I dette tilfælde skal der ske indberetning fra begge behandlingssteder.
Afdelinger, som alene behandler personen med diabetes for andre sygdomme eller kun behandler enkelte sendiabetiske komplikationer (såsom nefropati, øjensygdomme, hjertekarsygdomme osv.), skal ikke inkluderes.
For personer under eller lig 18 år med diabetes er indberetning primært fra børneafdelinger.
Hospitalssektoren:
Alle endokrinologiske ambulatorier, som følger og behandler personer med diabetes, er omfattet af dataindberetning til DDiD gennem indberetning til LPR og via automatisk indberetning fra EPJ via webservice.
Ambulatorierne identificeres via de ambulatorier, der indberetter automatisk fra EPJ via Webservice, og sammenkobles med Sundhedsvæsenets organisationsregister (SOR).
Primær sektor:
Almen praksis skal indberette data for alle personer med diabetes, hvor behandlingsansvaret ligger ved den praktiserende læge.
Afrapportering:
Indikatorresultaterne og de årlige opgørelser opgøres årligt i form af en årsrapport, der fremviser resultaterne på lands-, kommune- og regionalt niveau for en etårig opgørelsesperiode. Resultaterne fremvises separat for hospitalerne og almen praksis.
I årsrapporten tilskrives personen med diabetes, det ambulatorie, hvor personen har haft den seneste kontakt for diabetes. For personer med diabetes i almen praksis vil personen med diabetes tilskrives bopælsregion.
Opgørelsesperioden for årsrapporten til DDiD følger kalenderåret – 1. januar til 31. december.
SOR kode, Shakkode eller ydernummer fra den automatiske indberetning fra EPJ afgør, hvilket ambulatorium eller almen praksis personen med diabetes der tilskrives i årsrapporten samt i den løbende levering.
Dette implementeres, når regionerne indberetter via den automatiske indberetning.
Den midlertidige løsning er at anvende SOR kode fra seneste besøg i LPR. Her medtager vi besøg 18 måneder tilbage i tid. Vi inkluderer kontakter med diabetesdiagnose fra afdelinger, der tidligere har indberettet til DVDD eller DanDiabKids.
Datagrundlag og validitet
Dækningsgrad
Da denne population er dannet af registre, er det ikke mulighed at undersøge dækningsgraden mod en guld-standard. Men, på basis af data fra 3 registre samt almen praksis, er det tilfredshed med at vi nu i diabetes registeret har en population der formentlig dækker alle med diabetes i Danmark.
Validering - Undersøgelse af antal registre personer i DDiD populationen registreret i inden for de seneste 3 år
I en population baseret på registre, vil der være mulighed for fejlregistreringer. Vi har derfor gennemført en undersøgelse af antal registre hvor voksne personer i DDID populationen er registreret inden for de seneste 3 år (subpopulationen med 3 års diabetesvarighed).
Fra figuren ser vi på fordelingen af hvilke registre DDID-populationen optræder i med relevante data 3 år tilbage. Vi ser på en diabetes diagnose på hospitalet (LPR, hospitalsdiagnose), recept for diabetes medicin (Lægemiddelstatistikregisteret, alle med ATC A10 recept), HbA1c test (Den nationale Laboratoriedatabase) og ydelsesdato/kronikerhonorar(type2) fra almen praksis .
Majoriteten, 80% (49%+15%+15%), har de seneste 3 år HbA1c test, A10 recept og er registreret i almen praksis med kronikerhonorar og/eller har en diabetes diagnose på hospitalet. Vi ser også at 10% har HbA1c test samt A10 recept, og 4% har almen praksis besøg samt HbA1c test.
Kommentar:
Overordnet er der fortsat tilfredshed med at vi nu i diabetes registeret har en population der formentlig dækker alle med diabetes i Danmark og at vi har valide data der muliggør beregning af de fleste indikatorer, og med en lille justering formentlig en mere korrekt population. Desværre mangler stadig data fra nogle datakilder og/eller ressourcer så en komplet valid indikatoropgørelse er endnu ikke mulig.
Der er stadig udfordringer med bestemmelse af om sygehus sektoren eller almen praksis er behandlingsansvarlig. . Således er der i rapporten en gruppe der har været set i den indeværende periode i et sygehusambulatorie, samt den anden gruppe som omvendt ikke er set i et ambulatorie i indeværende periode. Det antages, at gruppen der ikke er set i ambulatoriet følges i almen praksis, men der kan reelt også være tale om, at de følges i et ambulatorie men ikke har været set indenfor tidsperioden.
Undersøgelse af børn og unge i DDiD populationen under eller lig 18 år uden LPR besøg
Kommentar
Den nye algoritme har medført at flere som tidligere var diagnosticeret som type 2 diabetes, nu ikke er det. Det er unge voksne med kun to metformin-recept, og ingen forhøjet HbA1c registreret i Laboratoriedatabasen.
Vi ser at 26 af disse børn er tidligere set i et ambulatorie. Flere af børnene har nu den nye MODY kode, DE38.9 – som skal implementeres i databasen.
Totalt kommer 30 af børnene ind i populationen med 2 forhøjede HbA1c, og af disse har 15 kun denne information.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Om denne rapport
Dansk Diabetes Database
© Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut 2026
Udarbejdet af:
Rapportens analyser er udarbejdet af styregruppen for DDiD og Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut (SundK). Rapporten er auditeret og kommenteret af styregruppen
Udgiver:
Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut
Hedeager 3
8200 Aarhus N
www.sundk.dk
Indholdet kan frit citeres med tydelig kildeangivelse