Datagrundlag og beregningsregler

Indikator 1 tager udgangspunkt i prostatabiopsi udført i 2025 blandt mænd, som fik diagnosticeret prostatacancer ved proceduren. Når der var flere TRUS-biopsi registreringer for en mand på en enkelt dag, er kun medtaget den første biopsiregistrering.

Indikator 2 opgør andelen af de foretagne biopsier, som er registreret som transperineale biopsier.

Resultater

Andelen af patienter, der indlægges inden for 7 dage efter prostatabiopsi, er reduceret markant over de seneste år og ligger nu stabilt omkring 1% på landsplan. Dette repræsenterer et væsentligt fald fra tidligere niveauer (ca. 5–6% i 2020 og 2% i 2023). Trods denne gunstige udvikling ligger den nationale opfyldelse i 2025 fortsat marginalt over det fastsatte udviklingsmål på ≤1%.

Reduktionen i indlæggelser skal ses i tæt sammenhæng med den næsten fulde implementering af transperineal biopsiadgang, som nu anvendes i hovedparten af procedurerne, og som er associeret med en væsentligt lavere risiko for infektiøse komplikationer.

Diskussion

Overgangen fra transrektal til transperineal tilgang har reduceret risikoen for biopsirelaterede infektioner så betragteligt, at majoriteten af de nu meget få tilbageværende indlæggelser i virkeligheden ikke har relation til proceduren. Dette understøtter værdien af den ændrede kliniske praksis, hvor reduktionen af bivirkninger er opnået under ophør af rutinemæssig antibiotisk profylakse, hvilket er væsentligt i et resistensperspektiv.

Den fortsatte forekomst af indlæggelser omkring udviklingsmålets grænse tyder dog på, at der fortsat er et mindre forbedringspotentiale, særligt i enheder hvor implementeringen af transperineal teknik endnu ikke er fuldstændig, eller hvor variation i procedure- eller patientselektionspraksis kan spille en rolle.

Vurdering af indikatoren

Den tidligere udtalte regionale variation er reduceret betydeligt, hvilket indikerer en vellykket og næsten komplet national implementering af den nye biopsistrategi og deraf elimineret komplikationsrate, hvorfor indikator 1 afvikles.

Datagrundlag og beregningsregler

Indikator 2 opgør andelen af de foretagne biopsier, som er registreret som transperineale biopsier, hvilket er afgørende for udfaldet af Indikator 1. Også denne indikator tager udgangspunkt i transrektale ultralydscanningsprocedurer (TRUS) med prostatabiopsi udført i 2025 blandt mænd, som fik diagnosticeret prostatacancer ved proceduren. Når der var flere TRUS-biopsi registreringer for en mand på en enkelt dag, er kun medtaget den første biopsiregistrering. Det er i 2024 lykkedes at sikre en mere specifik kodning for biopsitypen, så der nu bedre kan skelnes mellem transrektal og transperineal bioptering.

Resultater

Andelen af transperineale prostatabiopsier er steget markant og udgør nu langt hovedparten af alle biopsier på landsplan. Udviklingsmålet på ≥90% er opfyldt nationalt, men opfyldes ikke i Region Nordjylland, hvor implementeringsgraden fortsat er lavere end i de øvrige regioner. Udviklingen afspejler en næsten fuldstændig implementering af den anbefalede biopsiadgang på landsplan, dog med vedvarende regional variation.

Diskussion

Implementeringen af transperineal biopsiadgang har haft direkte konsekvens for komplikationsprofilen efter biopsi og udgør den væsentligste forklaringsfaktor bag den samtidige reduktion i indlæggelser observeret for Indikator 1.

At Region Nordjylland ikke opfylder udviklingsmålet indikerer, at den fulde gevinst ved den ændrede biopsipraksis endnu ikke er realiseret her. Dette må forventes at kunne afspejles i et relativt højere niveau af komplikationer sammenlignet med regioner med fuld implementering. Selvom det på Regionshospitalet Nordjylland i overensstemmelse med Indikator 1 er lykkedes helt at undgå genindlæggelser blandt i alt 25 patienter, vurderes det uhensigtsmæssigt, at den antibiotikafrie transperineale procedure ikke er implementeret.

Vurdering af indikatoren

Indikator 2 fungerer som en central procesindikator med dokumenteret sammenhæng til kliniske outcomes. Den manglende målopfyldelse i Region Nordjylland understreger, at der fortsat er et implementeringspotentiale på nationalt niveau.

Udviklingsmålet hæves derfor til ≥95% fra næste år, og der bør være særligt fokus på fuld implementering i regionen, hvor målet endnu ikke er opnået, hvorefter Indikatoren vil kunne afvikles.

Datagrundlag og beregningsregler

Indikatoren beskriver andelen af radikalt prostatektomerede patienter med det postoperative intraprostatisk patologisk stadie pT2, der ikke har tumorfrie resektionsrande, også kaldet ”tumorpositiv kirurgisk margin”.

Resultater

Andelen af patienter med tumorpositive kirurgiske rande efter radikal prostatektomi for pT2-sygdom er på landsplan 19%, hvilket er over udviklingsmålet på ≤15%. Der ses fortsat regional variation, og udviklingsmålet opfyldes kun i enkelte regioner.

På afdelingsniveau bemærkes det, at én afdeling (Rigshospitalet) ligger markant over landsgennemsnittet og dermed bidrager væsentligt til den samlede manglende målopfyldelse.

Diskussion

Forekomsten af tumorpositive kirurgiske rande ved pT2-sygdom er et centralt kvalitetsmål, idet indikatoren afspejler balancen mellem onkologisk radikalitet og funktionel bevaring ved kirurgien.

Den observerede variation mellem regioner og afdelinger – herunder den markante afvigelse for en enkelt afdeling – indikerer, at forskelle i patientselektion, præoperativ staging og kirurgisk teknik fortsat har betydning for resultatet.

Da positiv resektionsrand er associeret med øget risiko for biokemisk recidiv og behov for supplerende behandling, har selv mindre forbedringer i indikatoren væsentlig klinisk betydning.

Den aktuelle indikator er imidlertid begrænset ved, at den patologiske angivelse af omfanget af den positive kirurgiske margin (fx fokal vs. udbredt) endnu ikke rapporteres systematisk. Dette reducerer indikatorens kliniske præcision, idet prognostisk betydning og behandlingskonsekvens varierer med randens udstrækning.

Vurdering af indikatoren

Indikator 3 vurderes fortsat som en central outcome-indikator for kirurgisk kvalitet. Den manglende målopfyldelse på landsplan samt variationen mellem enheder – herunder en markant afvigelse på afdelingsniveau – understøtter behovet for fortsat monitorering og lokal audit.

Samtidig svækkes indikatorens værdi af den manglende systematiske registrering af randens omfang. En standardisering af den patologiske rapportering vurderes derfor som en væsentlig forudsætning for en mere nuanceret kvalitetsvurdering fremadrettet. I årsrapporten for 2026 planlægges indikatoren udvidet til at inkludere denne patologikodning samt dens relation til graden af kirurgisk nervebevarelse.

Udviklingsmålet på ≤15% fastholdes som fagligt relevant og i overensstemmelse med internationale resultater.

Datagrundlag og beregningsregler

Indikator 4 beskriver andelen af patienter med postoperativt påviselige ekstraprostatiske (pT3) tumorer, som havde tumorpositive kirurgiske rande efter radikal prostatektomi.

Resultater

Andelen af patienter med tumorpositive kirurgiske rande efter radikal prostatektomi for pT3-sygdom er på landsplan 45%, hvilket er over udviklingsmålet på ≤40%. Resultatet er stigende sammenlignet med tidligere år og bryder dermed den tidligere relativt stabile udvikling.

Der ses fortsat regional variation, og kun én region opfylder aktuelt udviklingsmålet. På afdelingsniveau bemærkes det, at Rigshospitalet og Regionshospitalet i Gødstrup ligger markant over både landsgennemsnittet og udviklingsmålet.

Diskussion

Den stigende andel af positive kirurgiske rande ved pT3-sygdom er klinisk bekymrende. Udviklingen kan forekomme uventet, idet patienter i stigende omfang udredes med diagnostisk MR-skanning forud for operation, hvilket generelt antages at forbedre den præoperative stadieinddeling. Der efterlyses data på det billedgenererede iT-stadie.

Det er imidlertid ikke muligt ud fra de foreliggende data at fastslå årsagen til den observerede udvikling. Resultatet kan afspejle flere forhold, herunder ændringer i patientselektion (cT3), forskelle i kirurgisk strategi eller variation i præoperativ vurdering.

Variation mellem enheder – herunder den markante afvigelse på Rigshospitalet og Regionshospitalet i Gødstrup – indikerer, at lokale forskelle i klinisk praksis fortsat har betydning for udfaldet.

Da positiv resektionsrand er associeret med øget risiko for biokemisk recidiv og behov for supplerende behandling, har udviklingen direkte klinisk betydning.

Vurdering af indikatoren

Indikator 4 vurderes som en central outcome-indikator for kvaliteten af kirurgisk behandling ved lokalt avanceret prostatacancer. Den stigende andel af positive marginer samt manglende målopfyldelse på landsplan understøtter behovet for fortsat monitorering og lokal audit.

Den observerede variation mellem afdelinger – særligt med en enkelt afdeling væsentligt over gennemsnittet – peger på et potentiale for kvalitetsforbedring gennem systematisk gennemgang af patientselektion, præoperativ staging og kirurgisk teknik.

Udviklingsmålet på ≤40% fastholdes som fagligt relevant.

Datagrundlag og beregningsregler

Denne indikator søger at måle forekomsten af kirurgiske komplikationer efter radikal prostatektomi med en programmeret Clavien-Dindo score. Der anvendes i beregningen de specifikke registrerede komplikationer i LPR. Indikatorberegningen er foretaget med LPR data fra årene 2023-2025. Beregningen forudsætter tre måneders opfølgningstid.

Resultater

Andelen af patienter med alvorlige kirurgiske komplikationer (Clavien-Dindo ≥3, se suppl. tabel) efter radikal prostatektomi er på landsplan 2,1%, hvilket er væsentligt under udviklingsmålet på ≤5%. Resultatet repræsenterer en markant forbedring sammenlignet med tidligere år og en halvering i forhold til sidste års niveau.

Trendgrafen viser en gennemgående faldende udvikling på tværs af regioner, om end der fortsat ses mindre variation mellem enheder.

Diskussion

Den observerede reduktion i alvorlige komplikationer indikerer en generel forbedring af den kirurgiske kvalitet og perioperative håndtering. Implementering af PSMA-PET-CT i metastaseudredningen formodes at have overflødiggjort en stor del af de tidligere komplikationsledsagende lymfeknuderømninger. Den konsistente nedadgående trend på tværs af regioner understøtter, at forbedringen ikke er lokal, men afspejler en bred kvalitetsudvikling i behandlingen.

Da indikatoren omfatter komplikationer med betydelig klinisk konsekvens, herunder behov for reintervention eller intensiv behandling, har selv relativt små reduktioner stor betydning for patienternes forløb og ressourceforbrug.

Vurdering af indikatoren

Indikator 5 vurderes som en central outcome-indikator for kirurgisk kvalitet. Den aktuelle målopfyldelse på landsplan og den tydeligt faldende trend taler for, at den nuværende praksis er velfungerende.

Den fortsatte variation mellem afdelinger samt udsving over tid på enhedsniveau understøtter dog behovet for vedvarende monitorering og lokal audit med fokus på specifikke komplikationstyper.

Udviklingsmålet på ≤5% fastholdes, men den gunstige udvikling kan på sigt begrunde en overvejelse af en yderligere skærpelse.

Datagrundlag og beregningsregler

Andelen af patienter vurderet i høj risiko, der påbegynder intenderet kurativ behandling, bør som udgangspunkt være høj, da det netop er denne patientgruppe, som risikerer at udvikle uhelbredelig avanceret sygdom.

Resultater

Andelen af patienter under 75 år i højrisikogruppen, der modtager kurativ behandling, er på landsplan 80%, hvilket er over udviklingsmålet på ≥70%. Andelen er stigende over tid og afspejler en positiv udvikling i behandlingen af denne patientgruppe.

Alle regioner opfylder udviklingsmålet. Region Midtjylland ligger gennemgående på et højere niveau end de øvrige regioner, mens de øvrige regioner – herunder Region Nordjylland – ligger relativt ensartet omkring udviklingsmålet (kontrol diagram).

Diskussion

Den stigende andel af kurativt behandlede patienter indikerer en forbedret efterlevelse af retningslinjerne for behandling af højrisikosygdom.

Den systematisk højere andel i Region Midtjylland kan måske delvist forklares af forskelle i risikostratifikation og/eller klinisk praksis sammenlignet med resten af landet.

I relation til EAU-risikostratificering (risiko for recidiv efter kurativt intenderet behandling) har fortolkningen af f.eks. aktuelle indikator givet anledning til undren over den særligt høj andel Region Midtjylland (83%) og markant forskellig fra Region Syddanmark (69%), selv om patientpopulationerne i øvrigt forekommer sammenlignelige. Som det fremgår af den supplerende tabel over ny diagnosticerede i 2025 se afsnittet ny Diagnosticerede, kan Region Midtjyllands lavere andel af patienter klassificeret som højrisiko (25% versus 31%) formentlig i væsentlig grad forklares ved en højere andel patienter uden egentlig risikoklassifikation på grund af primært dissemineret, ikke-kurabel M1-sygdom (28% versus 23%). Den mest sandsynlige forklaring herpå er Region Midtjyllands mangeårige systematiske anvendelse af den mere sensitive PSMA-PET/CT-skanning i metastaseudredningen. Det samme forhold gør sig gældende for indikator 7 og 10s.

Vurdering af indikatoren

Indikator 6 vurderes som central for kvaliteten af behandlingen af patienter med højrisikosygdom. Den stigende målopfyldelse på landsplan samt opfyldelse i alle regioner er tilfredsstillende.

Udviklingsmålet hæves til ≥75% fremadrettet.

Datagrundlag og beregningsregler

Andelen af patienter vurderet i høj risiko, der påbegynder intenderet kurativ behandling, bør som udgangspunkt være høj, da det netop er denne patientgruppe, som risikerer at udvikle uhelbredelig avanceret sygdom.

Resultater

Andelen af patienter ≥75 år i højrisikogruppen, der modtager kurativ behandling, er på landsplan 31%. Andelen er stigende over tid, men ligger fortsat væsentligt lavere end for patienter under 75 år.

Der ses betydelig regional variation. Region Midtjylland ligger markant højere end de øvrige regioner, som samlet ligger på et væsentligt lavere og relativt ensartet niveau.

Diskussion

Den stigende andel af kurativt behandlede patienter ≥75 år afspejler en ændret klinisk praksis med øget fokus på individuel vurdering frem for kronologisk alder alene.

Den betydelige regionale variation – og særligt det højere niveau i Region Midtjylland – indikerer, at der fortsat er forskelle i vurdering af behandlingsindikationen hos ældre patienter. Dette kan afspejle variation i patientselektion, komorbiditetsvurdering, anvendelse af billeddiagnostik samt lokal behandlingskultur, som allerede omtalt under indikator 6. I relation til EAU-risikostratificering (risiko for recidiv efter kurativt intenderet behandling) har fortolkningen af f.eks. aktuelle indikator givet anledning til undren over den særligt høj andel Region Midtjylland (83%) og markant forskellig fra Region Syddanmark (69%), selv om patientpopulationerne i øvrigt forekommer sammenlignelige. Som det fremgår af den supplerende tabel over ny diagnosticerede i 2025 se afsnittet ny Diagnosticerede, kan Region Midtjyllands lavere andel af patienter klassificeret som højrisiko (25% versus 31%) formentlig i væsentlig grad forklares ved en højere andel patienter uden egentlig risikoklassifikation på grund af primært dissemineret, ikke-kurabel M1-sygdom (28% versus 23%). Den mest sandsynlige forklaring herpå er Region Midtjyllands mangeårige systematiske anvendelse af den mere sensitive PSMA-PET/CT-skanning i metastaseudredningen.

Det er ikke muligt ud fra de foreliggende data at afgøre, hvilket niveau der repræsenterer optimal kvalitet, idet en højere behandlingsandel både kan afspejle bedre selektion af egnede patienter og en mere liberal behandlingsstrategi.

Vurdering af indikatoren

Indikator 7 belyser et klinisk komplekst område, hvor behandlingsbeslutninger skal balancere forventet levetid, komorbiditet og behandlingsgevinst. Den stigende andel på landsplan er positiv, men den betydelige regionale variation understøtter behovet for fortsat monitorering.

Der foreslås et udviklingsmål på ≥35%, som et realistisk og fagligt ønskværdigt niveau, der afspejler den aktuelle udvikling og samtidig tager højde for den kliniske kompleksitet i patientgruppen.

Datagrundlag og beregningsregler

Denne indikator er baseret på patienter som fik prostatektomi eller som indgik i active surveillance der har registreringer i Landspatientregisteret af forskellige MR-undersøgelser og anvendelser af MR ved biopsitagning (UXMD* og KTKE-koder, som indeholder MR-aktivitet).

Alle patienter, som tilbydes prostatektomi eller som indgik i active surveillance, bør have været tilbudt en diagnostisk MR-skanning, og opfyldelsesgraden i denne nye indikator bør derfor være høj.

Resultater

Andelen af patienter, der modtager diagnostisk MR-skanning i forbindelse med udredning for prostatacancer, er steget markant over de seneste år. Trendgrafen viser en hurtig og konsistent implementering på landsplan.

Trods denne positive udvikling opfyldes det højt satte udviklingsmål ikke på landsplan. Målopfyldelse ses i praksis kun i Region Sjælland samt på enkelte afdelinger, mens de øvrige regioner stort set ikke har forbedret resultaterne i forhold til sidste år.

Diskussion

Den observerede udvikling afspejler en eksemplarisk implementering af MR som central del af den diagnostiske strategi ved prostatacancer. Den hurtige udbredelse understøtter en betydelig organisatorisk og klinisk omstilling på tværs af landet.

Den manglende målopfyldelse trods den gunstige trend indikerer imidlertid, at det fastsatte udviklingsmål er ambitiøst og endnu ikke fuldt realiseret i klinisk praksis. Den vedvarende variation mellem regioner og institutioner peger på forskelle i kapacitet, prioritering eller organisering af MR-ressourcer.

Da MR-skanning er central for risikostratifikation og beslutning om biopsi, har variation i anvendelsen potentielt betydning for både diagnostisk kvalitet og efterfølgende behandlingsforløb.

Vurdering af indikatoren

Indikator 8 vurderes som en central procesindikator for kvaliteten af den diagnostiske udredning. Den markante stigning over tid i andelen af MR-skannede patienter er positiv og vidner om en vellykket implementering.

Den manglende målopfyldelse på landsplan samt den betydelige variation mellem regioner og institutioner understøtter behovet for fortsat monitorering og fokus på ensartet implementering.

Det nuværende udviklingsmål fastholdes som fagligt relevant, men bør fortolkes i lyset af den fortsatte implementeringsproces.

Datagrundlag og beregningsregler

PI-RADS scoren fra MR-undersøgelsen er en vigtig information, som her opgøres for patienter, som har en specifik kode for MR-undersøgelse af prostata (UXMD92).

Resultater

Indberetning af PI-RADS score er fortsat meget begrænset på landsplan. Konsistent registrering ses primært i Region Nordjylland ved manuel kodning, mens Region Hovedstaden delvist har opnået indberetning via Sundhedsplatformen.

Der indberettes aktuelt ikke systematisk fra de øvrige tre regioner, hvilket medfører en lav samlet datakomplethed.

Diskussion

PI-RADS score er en central komponent i den diagnostiske MR-strategi og har afgørende betydning for selektion af patienter til biopsi. Den utilstrækkelige og uensartede indberetning begrænser derfor indikatorens anvendelighed som kvalitetsmål.

Den nuværende variation i registreringspraksis afspejler primært forskelle i teknisk og organisatorisk implementering snarere end klinisk kvalitet. Manuel kodning har vist sig mulig, men er ressourcekrævende og sårbar, mens automatiserede løsninger endnu kun er delvist implementeret.

Der er igangsat et RSI-projekt i Region Midtjylland med henblik på automatisk udtræk af PI-RADS score og PSA-densitet fra radiologibeskrivelser (se tillægsafsnit). Disse parametre er samlet afgørende for indikation for bioptering og vil kunne danne grundlag for en mere klinisk relevant og datakomplet indikator.

Vurdering af indikatoren

Indikator 9 vurderes i sin nuværende form at have begrænset værdi som kvalitetsindikator på grund af manglende datakomplethed og betydelig regional variation i indberetning.

Med implementeringen af automatiseret datafangst forventes det fra kommende år at være muligt at etablere en ny, mere klinisk meningsfuld MR/biopsi-indikator baseret på PI-RADS score og PSA-densitet.

Det anbefales derfor, at den nuværende indikator udfases og erstattes af en kvalitetsudviklende indikator, som bedre afspejler den diagnostiske beslutningsproces.

Datagrundlag og beregningsregler

PSMA-PET tumorscanning opgøres her for patienter i EAU højrisikogruppe.

I forbindelse med metastaseudredning af nydiagnosticerede patienter i høj risiko, der er vurderet at være kandidater til kurativ terapi, har PSMA-PET/CT-skanning signifikant bedre diagnostisk akkuratesse, signifikant færre tilfælde af usikre fund, en højere interobservatør overensstemmelse og en lavere stråledosis til patienten, sammenlignet med konventionel udredning (knogleskintigrafi + diagnostisk CT). Tilsvarende vil udvidet lymfeknudeexairese (kirurgisk fjernelse af lymfeknuder) kunne undlades hos en række operationspatienter i høj risiko med negativ PSMA-PET/CT.

DAPROCA anbefaler derfor, at patienter med højrisiko, som er kandidater til kurativ behandling, bør have foretaget PSMA-PET/CT i udredning af N- og M-stadie. Som et alternativ til PSMA anvendes som minimum CT og knogleskintigrafi.

Resultater

Anvendelsen af PSMA-PET/CT ved udredning af patienter i højrisikogruppen er steget markant sammenlignet med tidligere år og nærmer sig nu 50% på landsplan.

Der ses betydelig interregional variation i anvendelsen, hvor implementeringsgraden varierer mellem regionerne.

Diskussion

PSMA-PET/CT har høj diagnostisk præcision og anvendes i stigende omfang i udredningen af patienter med højrisikosygdom.

Den observerede variation mellem regioner afspejler, at implementeringen fortsat er uensartet. Forskellene kan ses i relation til variation i kapacitet og organisering af de billeddiagnostiske tilbud. I Region Sjælland foreligger der en kapacitetsudfordring, som kan have betydning for anvendelsen.

Det er ikke muligt ud fra de foreliggende data at vurdere de relative bidrag fra strukturelle og kliniske forhold, men de tidligere omtalte forskelle i risikovurdering under indikator 6 og 7 har også betydning for denne indikator.

Vurdering af indikatoren

Indikator 10s vurderes som en relevant procesindikator for kvaliteten af udredningen ved højrisikosygdom. Den stigende anvendelse og det aktuelle niveau omkring 50% på landsplan afspejler en igangværende implementering.

Den interregionale variation understøtter behovet for fortsat monitorering i takt med den videre implementering.

Der foreslås et udviklingsmål på ≥70%, som et realistisk og fagligt ønskværdigt niveau på kort sigt under hensyntagen til den aktuelle implementeringsgrad.

Baggrund

DAPROCA’s landsdækkende retningslinjer anbefaler MR-skanning før biopsi (MR-først) sammen med PSA som led i den initiale udredning ved mistanke om prostatacancer. Strategien reducerer unødvendige biopsier og overdetektion af klinisk insignifikant sygdom, samtidig med at sensitiviteten for klinisk signifikant prostatacancer (csPCa, ISUP ≥2) opretholdes.

I sin nuværende form omfatter den nationale kvalitetsdatabase, DAPROCAdata, udelukkende histologiverificerede kræfttilfælde. Med MR-først-strategien er den diagnostiske population imidlertid ændret: En betydelig andel af patienterne er MR-negative og indgår ikke i databasen, hvilket begrænser muligheden for at evaluere hele udredningsforløbet. Samtidig mangler systematisk indrapportering af radiologiske nøglevariable, hvilket vanskeliggør vurdering af variation i diagnostisk praksis og kvalitet.

Automatisk datafangst med AI-baseret framework

Vi har udviklet og valideret et AI-baseret framework, der automatisk gennemlæser patientjournalens fritekster, herunder radiologiske beskrivelser. Systemet identificerer bl.a. PI-RADS-scoren, prostatavolumen, PSA-densitet og læsionskarakteristika direkte fra MR-beskrivelserne med en valideret præcision >99 %.

En central styrke er, at løsningen muliggør detaljeret og skalerbar dataindsamling ud over traditionelle registreringer. Det bliver dermed muligt ikke blot at registrere, om en undersøgelse er udført, men også resultatet heraf. Dette åbner for systematisk besvarelse af centrale kvalitetsudviklingsspørgsmål som f.eks.:

Hvilke beslutninger træffes ved MDT-konferencer?

Hvad driver behandlingsvalg ved lavrisikosygdom?

Hvad er risikoen for klinisk signifikant cancer efter negativ MR?

Hvor stor er variationen mellem hospitaler og over tid?

Hvilken effekt har implementering af bpMRI på klinisk praksis?

Frameworket muliggør samtidig automatisk udfyldning af manglende indberetninger og identifikation af praksisvariation. Systemet implementeres aktuelt i en national supercomputerinfrastruktur under Region Midtjyllands ledelse med henblik på landsdækkende anvendelse.

Eksempel-output: Variation i MR-skanning og biopsipraksis

Systemet har analyseret de seneste ca. 14.000 MR-skanninger fra Region Midtjylland og opdateres løbende. Det identificerer relevante undersøgelser, vurderer datakvalitet og markerer usikre tilfælde til klinisk validering. Analysen har fundet en betydelig variation i angivelse af PI-RADS-score mellem regionens to centre. Særligt ses en højere andel af PI-RADS 3 (“gråzone”) på regionshospitalet sammenlignet med universitetshospitalet, trods sammenlignelige patientkarakteristika

Radiologisk erfaring har betydning for angivelsen af PI-RADS-scoren, og på universitetshospitalet er teknikken tidligt implementeret. Forskelle i praksis samt udviklingen over tid kan visualiseres (figur 1).

Figur 1 viser, at der generelt angives højere PI-RADS-scorer på regionshospitalet trods sammenlignelige baselinekarakteristika (ikke vist). Særligt ses, at gråzonescoren, PI-RADS 3 (mulig læsion), udgør en væsentligt større andel på regionshospitalet (blå søjler). Denne forskel fremgår ikke af eksisterende registre, da den i øvrigt indberetningspligtige PI-RADS-score aktuelt ikke registreres struktureret, men i nærværende analyse er ekstraheret fra radiologiske fritekstbeskrivelser.

Analysen finder desuden, at andelen af PI-RADS 3 har ændret sig over tid med et stabilt niveau i perioden 2022–2024, efterfulgt af en parallel stigning fra 2024 (figur 2).

Figur 2 illustrerer dels en indledende læringskurve i 2022 og vedvarende forskelle i erfaring mellem de to centre, dels effekten af ændret skanningsmodalitet. I 2024 blev multiparametrisk kontrast-MR erstattet af biparametrisk MR som standardundersøgelse, hvilket medførte en parallel stigning i anvendelsen af gråzoneværdien PI-RADS 3 på begge centre. Fraværet af kontrastsekvens reducerer et centralt diagnostisk signal til klassifikation af tvivlsomme læsioner, hvorved flere fund kategoriseres som PI-RADS 3 frem for klart benigne eller suspekte.

Forskelle i radiologisk praksis har direkte kliniske implikationer. PI-RADS 3-patienter biopteres hyppigere end PI-RADS 1–2-patienter, og den højere andel af højere scorer i perifert regi bidrager til en væsentligt højere samlet biopsirate. Risikoen for en benign eller lavrisiko ISUP-1-biopsi fandtes væsentligt lavere på det erfarne center.

Det centrale spørgsmål er, om den øgede biopsiaktivitet fører til identifikation af flere klinisk signifikante og højrisiko-cancere, eller om ”gevinsten” primært består i påvisning af benign eller indolent sygdom med deraf følgende risiko for overdiagnostik. Desuden er den residuale risiko efter initial diagnostisk afklaring af betydning. Disse analyser er gennemført og afrapporteres særskilt.

Fra regional evaluering til national kvalitetsmonitorering

Eksemplet med variation i PI-RADS score illustrerer den type kvalitetsindsigt, som automatisk datafangst muliggør. Med konventionelle registerdata kan man identificere, om en patient er MR-skannet, men ikke hvad skanningen viste. Det anvendte framework muliggør denne vurdering på populationsniveau og kan gentages løbende og automatiseret samt skaleres til andre kliniske problemstillinger uden behov for omfattende teknisk tilpasning.

Med støtte fra Kræftplan V skaleres frameworket aktuelt til en national AI-baseret analyseplatform og billedbank for prostatacancer i samarbejde med alle fem regioner. Ifølge den aktuelle implementeringsplan påbegyndes den tekniske etablering i øvrige regioner fra august 2026. Parallelt hermed indsendes der ansøgning til Sundhedsdatastyrelsen om en populationsudvidelse til en PSA-først-kohorte i DAPROCAdata.

Studiepopulationen i DaProCa er patienter med en første histologisk verificeret prostatacancerdiagnose ifølge Landsregisteret for Patologi (LRP). For denne årsrapport opgøres alle nydiagnosticerede patienter i perioden fra 1. januar 2025 til 31. december 2025. Resultaterne for denne opgørelsesperiode sammenlignes efterfølgende med resultater fra de tidligere år.

Tabellen viser antallet af nydiagnosticerede prostatacancerpatienter i Danmark fordelt på region. Derudover opgøres patienternes, aldersfordeling, status for komorbiditet (Charlsons komorbiditetsindeks), PSA-niveau, Gleason score og ISUP-grad, og EAU risikogruppe på diagnosetidspunktet.

Antallet af nydiagnosticerede patienter med prostatacancer har i perioden 2021–2025 været stabilt med mindre årlige variationer. Incidensen på i alt 4.221 nye tilfælde i 2025 er en mindre stigning i forhold til sidste år, men siden 2021 er incidensen for landsgennemsnittet pr. 100.000 voksne mænd faldet fra 150 til 139. Der er fortsat regional variation i den diagnostiske aktivitet. Region Sjælland ligger lavest med 121/100.000, mens Region Syddanmark ligger højest med 157/100.000.

Medianalderen år 72 år ved diagnosen var uændret i forhold til de sidste par år, og 60% af patienterne var ligeledes uændret over tid uden væsentlig komorbiditet. Fordelingen af såvel PSA-niveau og det kliniske tumorstadie (cT) har de seneste år ligget helt stabilt. Der er dog en stigning af de over 500 patienter, som er uden angivet c-T-stadie. Patienterne med påviselige metastaser (M1-sygdom) udgør som tidligere 20%.

Diskussion

Den stabile udvikling i antallet af nydiagnosticerede patienter indikerer, at den samlede diagnostiske aktivitet og sygdomsforekomst på populationsniveau er uændret.

Udviklingen skal samtidig ses i sammenhæng med implementeringen af MR-skanning, som har forbedret risikostratifikationen og dermed kan have påvirket fordelingen mellem risikogrupper, uden at det samlede antal diagnosticerede patienter er ændret.

Den fortsatte anvendelse af PSA-baseret diagnostik indebærer, at en del patienter diagnosticeres med sygdom af begrænset klinisk betydning, hvilket understøtter behovet for præcis risikostratifikation.

tabel opdelt på regioner ses betydelig variation i flere kliniske karakteristika ved diagnosetidspunktet. Andelen af patienter diagnosticeret med henholdsvis lavt PSA-niveau (<10 ng/ml) og højt PSA-niveau (21–100 ng/ml) varierer således markant mellem Region Sjælland og Region Midtjylland: for lavt PSA 28,8% versus 51,7%, og for højt PSA 48,0% versus 31,7%.

Der ses tilsvarende betydelige regionale forskelle i den histologiske gradering. F.eks. udgør andelen af aggressiv sygdom (ISUP-grad 4–5) kun omkring det halve i Region Midtjylland sammenlignet med Region Nordjylland (23% versus 47%). Omvendt ses – i lyset af den nyere MR-First diagnostik og anvendelsen af målrettede biopsier – en overraskende høj andel patienter med ISUP-grad 1 sygdom i Region Midtjylland (16,5%).

I relation til EAU-risikostratificering (med henblik på risiko for recidiv efter kurativt intenderet behandling) har fortolkningen af f.eks. indikator 7 – andelen af højrisikopatienter, der modtager kurativt intenderet behandling – givet anledning til undren. Andelen er således særligt høj i Region Midtjylland (83%) og markant forskellig fra Region Syddanmark (69%), selv om patientpopulationerne i øvrigt forekommer sammenlignelige. Region Midtjyllands lavere andel af patienter klassificeret som højrisiko (34,4% versus 40,3%) kan formentlig i væsentlig grad forklares ved en højere andel patienter uden egentlig risikoklassifikation på grund af primært dissemineret, ikke-kurabel M1-sygdom (22,2% versus 17,0%). Den mest sandsynlige forklaring herpå er mangeårige systematiske anvendelse af den mere sensitive PSMA-PET/CT-skanning i metastaseudredningen.

Vurdering

Det stabile antal nydiagnosticerede patienter – omkring 4.100–4.200 årligt –danner et konsistent grundlag for fortolkning af indikatorsættet.

De efterfølgende tabeller angiver antallet af patienter, som i 2025 påbegyndte henholdsvis active surveillance, radikal prostatektomi, strålebehandling, watchful waiting eller anden behandling. Bemærk, at disse patienter kan være diagnosticeret i 2024 eller forudgående år.