Dansk Ablations Database

Konklusioner og anbefalinger

Dansk Ablations Database er en landsdækkende database for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark.

Store regionale forskelle i ablation
Lige mulighed for borgere med relevant behandlingsbehov i Danmark har fået mere fokus de sidste år. Derfor har vi primært valgt at fokusere på forskelle i hvor mange patienter, som ablateres for atrieflimren på tværs af regioner og kommuner i Danmark. Forskellen er særdeles stor. Disse forskelle kan måske delvis forklares ved forskellige i behandlingsbehov pga. ulige fordeling i alder, komorbiditet, patient-præferencer og socio-økonomiske faktorer - men det tyder også på, at der er betydelig forskel i adgang til ablation for atrieflimren afhængig af bopæl i Danmark. Det forventes, at den pågående sundhedsreform vil få en effekt herpå. Det ser også ud som om, at patienter har større sygdomsbyrde og er senere i deres atrieflimren forløb, inden de ablateres i nogle regioner end andre. Det kan have betydning livskvalitet, sundhedsøkonomi og alvorlige sygdomskomplikationer.

Det ser også ud som om, VT ablation ikke længere bliver tilbudt ligeligt regionerne i mellem. Det er helt nyt og overraskende i forhold til, at retningslinjerne på området forventer en general stigning i denne form for behandling.

God symptomatisk effekt og holdbarhed af ablation for atrieflimren
Atrieflimren er en sygdom med påvirkning af livskvalitet. Efter en ablation for atrieflimren ses en stor effekt - både i forhold til bedre livskvalitet, mindre medicin og forbedret arbejdsevne hos disse patienter. Udvikling inden for ablationsudstyr og teknikker har medført øget antal af skånsomme og effektive ablationsprocedurer til gavn for endnu flere patienter i 2025. Vi fandt i overensstemmelse hermed, at komplikationsantallet uændret er på et meget lavt niveau, hvilket viser, at udviklingen er sikker. Flere parametre i registret overgår fra manuel registrering til træk fra andre registre. Som noget nyt er komplikationsregistreringen blevet mere valid, da de fleste oplysninger trækkes fra Landspatientregistret. Yderligere er oplysninger om medicinsk behandling efter ablation i denne årsrapport mere valid end tidligere, da den trækkes fra Lægemiddelstatistikregistret. Styregruppen ser nye muligheder for at monitorere effekten af ablationen for patienten og arbejder på at bruge PRO data (Patient-Reported Outcome) til dette i kommende årsrapporter. Andre manuelle registreringer som ex EHRA klasse udgår derfor fremadrettet.

Antal ablationer af ventrikulære af regelmæssige supraventrikulære rytmeforstyrrelser er uændret men….
Disse arytmier udgør ca. 25% af ablationerne i Danmark. Antallet af disse har været stabilt over de sidste år. Ablation for de supraventrikulære rytmer er oftest helbredende modsat alternativet, som er medicin. For de ventrikulære rytmers vedkommende er nogle helbredende men de fleste symptomatiske og ofte som kombination med ICD-behandling. Der er en forventning om, at indikationen for ablation mod ventrikulære rytmeforstyrrelser skulle øges, men i nogle regioner observeres i år et fald. Der er få komplikationer i 2025 i forbindelse med VT ablation, men effekten af behandlingen er endnu ikke monitoreret i Danmark. Der er behov for en øget fokus og indsats på dette område fremadrettet for at komme på internationalt niveau.

På vegne af styregruppen for Dansk Ablations Database

Overlæge, dr.med. Arne Johannessen

Oversigt over de samlede indikatorresultater

Indikatorresultater

Indikator 1 - Død mindre end 30 dage efter proceduren

Andel af ablationer på grund atrieflimren, hvor patienten dør inden for 30 dage efter proceduren.
Udviklingsmål: Mindre end 0,5%

Åbn i nyt vindue

Indikator 1: Andel af ablationer på grund af atrieflimren, hvor patienten dør indenfor 30 dage efter proceduren

1 / 2

Nævner: Atrieflimren ablationer. Hvis flere afli ablationer inden for 30 dage, inkluderes den seneste. Øvrige ablationer ekskluderes. Data: Dard.dk Tæller: Ablationer i nævneren, hvor patienten dør inden for 30 dage efter proceduren. Data: CPR. Ikke relevante: Ikke afli ablationer. Ikke dansk CPR nr.

Oversigt over indhold

Datagrundlag
Tredive dages mortaliteten opgøres ift. alle gennemførte ablationer, som er foretaget pga. atrieflimren. Indikatoren er baseret på alle dødsfald (all-cause), og der ses således ikke på specifikke dødsårsager.

Bemærk, at samme patient kan indgå i nævneren flere gange (for hver ablation, patienten får foretaget i opgørelsesperioden). Det er dog således, at hvis en patient har flere atrieflimren ablationer inden for 30 dage, inkluderes kun den seneste ablation. De øvrige ablationer ekskluderes.

Nævnerpopulationen er dannet på baggrund af data fra indberetningsplatformen Dard.dk. Oplysningerne vedrørende vitalstatus (død/levende) er indhentet via kobling med CPR-registeret. Det er således kun patienter med dansk CPR-nummer, der er inkluderet i indikatoren.

Indikatoren er opgjort efter det center, hvor ablationen er foretaget.

Resultater
I alt døde 3 patienter inden for 30 dage efter ablation for atrieflimren svarende til 0,1%. Siden 2018 har 30 dages mortaliteten været mellem 0 - 0,2% på landsplan.

Fortolkning af indikatoren bør ske med stor forsigtighed, da antallet af døde er meget få, og variationen kan afspejle tilfældigheder og/eller forskelle i patientsammensætningen.

Et dansk CPR nr. er nødvendigt for at kunne indhente oplysninger om vitalstatus i CPR-registeret. Der er derfor ikke opfølgning på de 362 atrieflimren ablationer, der er foretaget hos patienter uden dansk CPR nr. Desuden er 4 ablationer ekskluderet fra indikatoren, da der var en anden ablation inden for 30 dage.

Diskussion og implikationer
4.048 patienter fik foretaget kateterbehandling af atrieflimren i løbet af 2025. Der er 3 dødsfald inden for 30 dage efter proceduren, altså <1/1000 patienter. Det bemærkes, at opgørelsen af død er uanset dødsårsag. Vitalstatus er hentet fra CPR-registret og er derfor ikke underrapporteret. Niveauet er samme som i de seneste år og vidner om en høj kvalitet og fokus på sikkerhed både i udvælgelsen af patienter til ablation, udførelsen af behandlingen og den initiale opfølgning efter behandlingen i Danmark. Styregruppen anbefaler lokal audit af forløb med dødsfald for læring, hvilket også er udført i år. Her bemærkes, at høj præoperativ komorbiditet inklusiv meget svært hjertesvigt har været en betydende faktor i de registrerede dødsfald. Død er slutresultatet af en lang række forhold, hvoraf de fleste ligger udover behandlingskvalitet, herunder patientens alder, anden hjertesygdom og andre kroniske sygdomme.

Vurdering af indikatoren
Mortalitet indenfor 30 dage vurderes fortsat at være en vigtig indikator, idet størstedelen af ablationerne for atrieflimren foretages hos symptomatiske lav-risikopatienter med henblik på at reducere symptomer og forbedre livskvalitet. Kvaliteten af denne indikator er høj eftersom data fra indberetningsplatformen Dard.dk samkøres med CPR. I forlængelse heraf er data for indikatoren af stor vigtighed for informationen til patienterne, som henvises og visiteres til behandlingen.

Ablation af patienter med atrieflimren undergår en stadig hastig udvikling med introduktion at nye teknologier og metoder. Indikatoren er derfor et vigtigt element i kvalitetsovervågningen af området. Udviklingsmålet er sat til ≤ 0,5 % og baserer sig på internationale studier. Indikatoren er imidlertid følsom for få dødsfald og skal derfor fortolkes med forsigtighed. Udviklingsmålet fastholdes.

Indikator 2 - Stroke/TCI 30 dage efter proceduren

Andel af ablationer på grund af atrieflimren, hvor patienten inden for 30 dage efter proceduren får et stroke/TCI
Udviklingsmål: Mindre end 2%

Åbn i nyt vindue

Indikator 2: Andel af ablationer på grund af atrieflimren hvor patienten indenfor 30 dage får et stroke/TCI

1 / 2

Nævner: Atrieflimren ablationer. Hvis flere afli ablationer inden for 30 dage, inkluderes den seneste. Øvrige ablationer ekskluderes. Data: Dard.dk. Tæller: Ablationer i nævneren, hvor patienten får et stroke/TCI mindre end 30 dage efter proceduren. Data: LPR. Ikke relevante: Ikke afli ablationer. Død inden for 30 dage. Ikke dansk CPR nr.

Oversigt over indhold

Datagrundlag
Indikatoren opgør andelen af ablationer pga. atrieflimren, hvor patienten inden for 30 dage efter proceduren udvikler et stroke eller TCI. Stroke/TCI er en alvorlig komplikation til ablation.

Bemærk, at samme patient kan indgå i indikatoren flere gange (for hver ablation, patienten får foretaget i opgørelsesperioden). Det er dog således, at hvis en patient har flere atrieflimren ablationer inden for 30 dage, inkluderes kun den seneste ablation. De øvrige ablationer ekskluderes.

Nævnerpopulationen er dannet på baggrund af indberetninger til Dard.dk. Oplysningerne vedrørende stroke/TCI er indhentet fra Landspatientregistret. Følgende diagnosekoder inkluderes: DI63 Hjerneinfarkt, DI64 Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt, DG45.3 Amaurosis fugax og DG45.9 Transitorisk anfald af cerebral iskæmi UNS. De skal være registreret som aktionsdiagnose, med en akut kontakt og fysisk fremmøde.
Det er kun patienter med dansk CPR nr., der er inkluderet i indikatoren.

Resultater
Ud af 4.045 atrieflimren ablationer blandt patienter med dansk CPR nr. udviklede 11 patienter stroke eller TCI inden for 30 dage efter indgrebet, hvilket svarer en andel på 0,3%. Ved en nærmere gennemgang af disse cases findes 5 patienter med en stroke-diagnose, mens 6 patienter var registreret med TCI.

Fortolkning af indikatoren bør ske med stor forsigtighed, da det lave antal hændelser betyder, at variationer i høj grad kan afspejle tilfældigheder eller forskelle i de enkelte centres patientsammensætning. På tværs af alle behandlende centre har andelen af komplikationer dog ligget stabilt under 1% i alle opgjorte år.

I alt indgik 369 atrieflimren ablationer ikke i indikatorberegningen; heraf var 362 ablationer foretaget på patienter uden dansk CPR nr., 3 patienter døde inden for 30 dage, og 4 patienter blev ekskluderet som følge af en fornyet ablation inden for samme 30 dages periode.

Diskussion og implikationer
Inden for 30 dage efter proceduren valideres data fra Dard.dk mod Landspatientregistret (LPR) med henblik på at identificere tilfælde af stroke eller TCI. Selvom indikatoren vurderes at have en høj overordnet datakvalitet, har styregruppen besluttet fremadrettet at udelade TCI fra årsrapporterne. Dette skyldes den kliniske usikkerhed, der er forbundet med TCI-diagnosen grundet patienternes varierende symptombilleder. Dertil kan det nævnes, at Hjertecenter Hovedstaden har gennemført en audit deres patienter, som fik stroke/TCI. Her så man, at 1/3 havde bekræftet stroke/TCI.

Da forekomsten af komplikationer er meget lav, kan det ikke statistisk afgøres, om mindre udsving mellem centre eller år skyldes systematiske årsager. Da enhver neurologisk komplikation dog er alvorlig for den enkelte patient, gennemgås alle cases individuelt med henblik på fremadrettet læring.

Vurdering af indikatoren
Atrieflimren er en udbredt sygdom med betydelig morbiditet, og da formålet med ablation primært er symptomlindring, er det essentielt at overvåge alvorlige procedurerelaterede komplikationer, særligt da der de senere år er introduceret ny teknologi. Stroke inden for 30 dage efter indgrebet betragtes internationalt som den mest valide markør for denne risiko.

Selvom denne patientgruppe i udgangspunktet har en årlig risiko for stroke på 1-7% afhængigt af deres risikoprofil, viser nyere og omfattende registerstudier, herunder EMBOL-AF, at risikoen direkte relateret til indgrebet er helt nede på 0,16%. På den baggrund har styregruppen valgt at skærpe ambitionerne og reducere det nationale udviklingsmål fra højst 2% til højst 1%. Det er fortsat afgørende at følge denne parameter tæt for kontinuerligt at udvikle de mest effektive og sikre behandlingsmetoder til de rette patienter.

Indikator 3 - Klinisk betydende komplikation i forbindelse med proceduren

Andel af alle ablationer, hvor patienten får en klinisk betydende komplikation i forbindelse med proceduren
Udviklingsmål: Mindre end 5%

Åbn i nyt vindue

Indikator 3: Andel af alle ablationer, hvor patienten får en klinisk betydende komplikation i forbindelse med proceduren

1 / 2

Nævner: Alle ablationer. Hvis flere ablationer inden for 30 dage, inkluderes den seneste. De øvrige ekskluderes. Data: Dard.dk. Tæller: Ablationer i nævneren, hvor patienten har mindst én klinisk betydende komplikation i forbindelse med ablationen. Data: Dard.dk. Ikke relevante: El-fys ablationer

Oversigt over indhold

Datagrundlag
Indikatoren monitorerer andelen, der får mindst én klinisk betydende komplikation i forbindelse med ablation. Komplikationerne er følgende: AV-blok, betydende hæmatom, n. phrenicus parese, tamponade, infektion, esophagusfistel, pneumothorax og andet. Bemærk, at død og tromboemboliske events ikke indgår i indikatoren. Disse komplikationer monitoreres i relation til atrieflimren ablationer (indikator 1 og 2), og i relation til ventrikulær takykardi ablationer (indikator 9a og 9b2).

Populationen udgøres af alle typer af ablationer.

Samme patient kan indgå i indikatoren flere gange (for hver ablation, patienten får foretaget i opgørelsesperioden). Det er dog således, at hvis en patient har flere ablationer inden for 30 dage, inkluderes kun den seneste ablation. De øvrige ablationer ekskluderes.

Al data til beregning af indikatoren er baseret på indberetninger til Dard.dk.

Indikatoren vises kun på nationalt niveau grundet forskellig registreringspraksis på de ablaterende enheder.

Resultater
I 2025 blev der udført 6.870 ablationer, hvor der opstod komplikationer ifm. proceduren i 40 tilfælde. Dette svarer til en andel på 0,6% på landsplan.

På Sjællands Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Aleris og Privathospitalet Mølholm var ingen klinisk betydende komplikationer til ablationerne. Dertil skal bemærkes, at komplikationerne skal indberettes manuelt efter ablationen – evt. i forbindelse med en opfølgning – hvorfor der potentielt kan være en underindberetning.

I alt udgik 57 ablationer fra indikatorberegningen, da der var en anden ablation inden for 30 dage.

I det supplerende materiale er en tabel med oversigt over komplikationer fordelt på centrene: Fil 4.4

I det supplerende materiale er ligeledes en oversigt over andelen af alle ablationer, hvor patienten får en kar-relateret komplikation indenfor 30 dage efter ablationen: Tabel 4.3. Det ses her, at 6 patienter fik foretaget et karkirurgisk indgreb inden for 30 dage efter ablationen, svarende til 0,1%. Det skal her bemærkes, at der i denne opgørelse kun er inkluderet patienter med dansk CPR nr., da data vedr. karkirurgiske indgreb hentes fra Landspatientregistret.

Diskussion og implikationer
Antallet af betydende komplikationer opstået under ablation (40/6.870 ablationer) er uændret lavt i Danmark sammenlignet med data fra udlandet. Den hyppigst rapporterede komplikation i 2025 er infektioner. Dette er skyldes overvejende ét centers nye registreringspraksis, hvor der er indført dokumenterede og formodede urinvejsinfektioner som følge af peri-procedurale kateter á demeur anlæggelser ved procedurer i fuld bedøvelse. Der er på nationalt niveau ikke ensartet praksis for dette i forbindelse med ablationsbehandling, og den eventuelle forekomst på andre centre og disses anvendelse af KAD er ukendt. Tamponade er den næsthyppigst rapporterede komplikation. Risiko for underrapportering af peri-procedurale komplikationer som tamponade vurderes let til moderat. De fleste tilfælde opdages under proceduren/indlæggelsen, men da de akutte situationer ofte medfører et berettiget fokusskifte, kan der tænkeligt ske forglemmelser efterfølgende ved procedureregistreringen. Nogle procedurerelaterede komplikationer, som f.eks. arterielle læsioner, der kræver karkirurgisk intervention eller nervus prenicus parese, kan opdages efter udskrivelse og vil derfor ofte ikke blive registreret korrekt i databasen. For at imødegå dette har vi i 2025 årsrapporten inkluderet data for karkirurgiske indgreb fra LPR. Kun 0,1% af patienterne har undergået et karkirurgisk indgreb. Det er besluttet at forlænge perioden for dataindsamling fra 2 til 4 uger, da nogle patienter forventeligt er indlagt længere efter et karkirurgisk indgreb.

Da ablationsbehandling udføres i stigende grad i Danmark, og da patienterne generelt er mindre syge, og behandlingen udføres tidligere end før, er fortsat tæt monitorering af komplikationer vigtigt – herunder fokus på validitet i registreringen også efter proceduren.

Vurdering af indikatoren
Styregruppen vurderer, at indikatorens indhold er af betydning for kvalitetssikring og potentiel udvikling ved behov. Det vurderes, at antallet af komplikationer er en vigtig parameter, som der fortsat er behov for fokus på datakvalitet omkring. Fremadrettet vil oversigten for komplikationer blive fremført i årsrapportens appendiks i skemaform. Der vil ligeledes uændret være registerbaseret udtræk i forhold til de væsentlige komplikationer i form af apopleksi og død som særskilte indikatorer. Karkirurgisk intervention som følge af ablationsbehandling vil også fortsat vises som supplerende opgørelse.

Indikatoren udfases.

Indikator 4 og 5 - Re-ablationer efter atrieflimren inden for 1 år

4) Andel af førstegangsablationer grundet paroxystisk atrieflimren, hvor patienten re-ablateres inden for 1 år efter den første ablation
Udviklingsmål: Mindre end 35%
5) Andel af førstegangsablationer grundet persisterende atrieflimren, hvor patienten re-ablateres inden for 1 år efter den første ablation
Udviklingsmål: Mindre end 40%

Datagrundlag
Populationen udgøres af patienter, som blev ablateret for første gang henholdsvis på grund af paroxystisk eller persisterende atrieflimren i perioden 1. januar - 31. december 2024. Hvis en patient blev re-ablateret henholdsvis på grund af paroxystisk eller persisterende atrieflimren inden for et år efter deres første ablation, indgår patienten i tælleren.

Som supplement til indikatorerne er udarbejdet følgende opgørelser: Andelen, der re-ablateres inden for henholdsvis 2 og 3 år efter første atrieflimren ablation. Dette gøres med henblik på at få indsigt i, hvornår eventuel re-ablation finder sted, da andelen af re-ablationer efter 1 år har vist sig at være overraskende lavere end forventet jf. internationale opgørelser af recidiv rater.

I alle opgørelser ekskluderes de patienter, der døde inden for henholdsvis 1, 2 eller 3 år. Ifald de blev reablateret inden døden, indgår reablationen dog i oversigten.

Al data til beregning af indikatoren er baseret på indberetninger til Dard.dk.

Indikatorerne er opgjort efter det center, hvor ablationen er foretaget.

Resultater
Der blev i 2024 foretaget 3.981 ablationer på grund af atrieflimren (jf. årsrapporten 2024). Heraf var 2.919 førstegangsablationer for atrieflimren.

Blandt førstegangsablationer for paroxystisk atrieflimren blev 7% reablateret inden for et år svarende til resultatet i 2024. Mellem centrene var variation mellem 5 - 9%. Variationen kan afspejle tilfældigheder, ventetid på ablation og/eller forskelle i patientsammensætningen, da antallet af ablationer på centerniveau er relativt lille. Andelen af reablationer grundet paroxystisk atrieflimren opfylder i meget høj grad udviklingsmålet om reablation i mindre end 35% af tilfældene.

I alt blev 9% af alle førstegangsablaterede for persisterende atrieflimren reablateret inden for et år (i 2024 var andelen på 8%). Variationen mellem centrene var på 3 - 15%. Også her kan variationen skyldes tilfældigheder, ventetid og/eller forskelle i patientsammensætningen. Andelen af reablationer i relation til persisterende atrieflimren opfylder også i meget høj grad udviklingsmålet om reablation i mindre end 40% af tilfældene.

I de to supplerende opgørelser ses det, at på landsplan blev 12% af alle, der blev ablateret for første gang for paroxystisk atrieflimren i henholdsvis 2023 og 2022, reablateret inden for 2 år, og 15% af patienterne blev reablateret inden for 3 år. Blandt patienter, der blev ablateret for persisterende atrieflimren, var andelen af reablationer henholdsvis 17% og 24% efter 2 og 3 år. Flere reablateres efter persisterende atrieflimren end efter paroxystisk atrieflimren, og andelen af reablationer stiger med omkring 4-5 procentpoint, når perioden forlænges med et år.

Diskussion og implikationer
Den fortsatte udvikling af ablationsteknikker har medført forbedrede behandlingsresultater ved ablation for atrieflimren.

Forekomsten af re-ablation vurderes som et robust og klinisk meningsfuldt surrogatmål for den langsigtede behandlingssucces.

Risikoen for recidiv er højere hos patienter med persisterende sammenlignet med patienter med paroxystisk atrieflimren, hvilket afspejler sygdomsprogression i denne patientgruppe. Data fra 2024 viser, at alle danske centre har uændret lave re-ablationsrater inden for det første år efter ablation for atrieflimren. For patienter med paroxystisk atrieflimren varierede re-ablationsraten mellem 5 og 9%, mens den for patienter med persisterende atrieflimren varierede mellem 3 og 15%. Sammenlignet med 2023 ses der for patienter med paroxystisk atrieflimren en tendens til reduktion i re-ablationsraten, idet niveauet i 2023 varierede mellem 4 og 11%. For patienter med persisterende atrieflimren var de tilsvarende andele i 2023 mellem 2 og 13%.

Ved opfølgning efter henholdsvis 2 og 3 år ses forventeligt højere re-ablationsrater for både paroxystisk og persisterende atrieflimren. Pa landsplan var re-ablationsraten efter 2 år 12% for paroxystisk atrieflimren og 17% for persisterende atrieflimren, stigende efter 3 ar til henholdsvis 15% og 24%.

Re-ablationsraten inden for det første år efter ablation er relativt lav, særligt blandt patienter med paroksystisk atrieflimren. På denne baggrund er det usikkert, hvorvidt introduktion af nye energiformer og ablationsteknologier alene vil kunne medføre en signifikant yderligere reduktion i de tidlige recidivrater. Det potentielle kliniske udbytte af nyere teknologier forventes derfor i højere grad at være relateret til forbedret læsionsholdbarhed, hvilket kan bidrage til forbedret langtidsprognose og reduceret behov for re-ablation efter 2 og 3 års opfølgning.

Vurdering af indikatorerne

Re-ablation inden for det første år vurderes fortsat som en central kvalitetsindikator for behandlingseffekt, og indikatorerne anses fortsat som klinisk relevante. Udviklingsmålene justeres for at afspejle de forbedrede resultater opnået med de nuværende ablationsstrategier og et øget ambitionsniveau for behandlingskvaliteten.

Indikator 4: Andel af førstegangsablationer grundet paroxystisk atrieflimren, hvor patienten re-ablateres inden for 1 år efter første ablation. Udviklingsmål ændres fra ≤35% til ≤20%.

Indikator 5: Andel af førstegangsablationer grundet persisterende atrieflimren, hvor patienten re-ablateres inden for 1 år efter første ablation. Udviklingsmål ændres fra ≤40% til ≤25%.

Indikator 6 - Klinisk effekt på atrieflimren symptom efter 12 mdr. follow-up

Andel af ablationer grundet atrieflimren hvor der er klinisk effekt af ablationen 1 år efter proceduren
Udviklingsmål: Større end 70%

Datagrundlag
Den kliniske effekt af ablationen vurderes ved European Heart Rhythm Association (EHRA) score. Før ablationen vurderes sværhedsgraden af symptomerne på hjerterytmeforstyrrelsen på en skala fra I til IV, svarende til ingen symptomer (EHRA I) til normale daglige aktiviteter er ikke mulige (EHRA IV).

Ved opfølgning et år efter ablationen foretages vurderingen igen. Opfølgningen skal finde sted inden for 300-540 dage efter sidste ablation. Se oversigt over fordelingen af et års opfølgning i de deskriptive opgørelser i appendiks.

Populationen udgøres af patienter, som blev ablateret for atrieflimren i perioden 1. januar - 31. december 2024. Dette er for at opnå et års fuld follow up.

Al data til beregning af indikatoren er baseret på registreringer i Dard.dk.

Indikatoren er opgjort efter det center, hvor ablationen er foretaget.

Resultater
I alt blev der registreret 3.309 opfølgninger blandt patienter, der var ablateret for atrieflimren i 2024. Heraf blev EHRA indberettet både før ablationen og ved opfølgningen hos 3.010 patienterne (91%). Ud af de patienter, hvor EHRA scoren var tilgængelig, vurderede 2.695 af patienterne (90%), at ablationen havde medført en forbedring i deres normale daglige aktiviteter. I 2024 var andelen på 86%, så der bemærkes en mindre stigning.
Mellem centrene var en variation mellem 81 – 97%, og andelen lå langt højere end udviklingsmålet på min. 70% på alle centre.

Meget få patienter vurderede, at ablationen havde forværret deres tilstand (57 ud af 3.007), svarende til 2%.

Patienter, som blev re-ablateret inden for et år efter ablationen i 2024, indgår ikke i denne indikator, da re-ablationen medfører, at der ikke foretages en opfølgning i relation til 2024-ablationen. Ifald det er nødvendigt med re-ablation må det antages, at EHRA scoren ikke er forbedret. Andelen af patienter med klinisk forbedret effekt af ablationen, vil derved være mindre end de viste 90%. En anden usikkerhed på resultatet er desuden, at EHRA scoren ikke forelå hos 9% af de patienter, hvor der var opfølgning. Endelig kan der være forskelle i, hvordan centrene vurderer EHRA scoren.

Dertil skal desuden bemærkes, at nogle centre i 2025 ændrede deres praksis for indhentningen af oplysningen om EHRA score. Således vil oplysningen i nogle tilfælde være indhentet på baggrund af journalnotater. Dette kan potentielt have betydning for vurderingen af scoren, da der ikke har været direkte kontakt til patienten.

I de deskriptive opgørelser i appendiks er en tabel med oversigt over EHRA score før ablationen, fordelt på centrene.

Diskussion og implikationer
Data for 2024 viser, at de fleste patienter, som har fået foretaget atrieflimren ablation, har betydelig effekt af behandlingen vurderet på EHRA score. Det omfatter både patienter, som efter et år er helt uden symptomer, eller som fortsat har anfald af atrieflimren - men med acceptable symptomer. Hovedindikationen for atrieflimren ablation er fortsat symptomatisk atrieflimren, og en forbedring i EHRA score hos 90% er meget tilfredsstillende. Samtidig stemmer tallene overens med et behov for re-ablation hos 12-17% af patienter indenfor 2 år efter det første indgreb.

Det er ganske få patienter, som oplever en forværring efter ablation (2%), og andelen har ikke været stigende. En årsag til forværring kan f.eks. være udvikling af atypisk atrieflagren, som opleves mere markant på grund af en høj vedvarende hjertefrekvens. Hos andre kan forværringen skyldes progression i patientens præeksisterende atrieflimren sygdom. Den tekniske udvikling i ablationsmetoder – inklusive nye energiformer som PFA (Pulsed Field Ablation) – gør det forsat relevant at følge kvaliteten af behandlingerne i forhold til at sikre, at andelen af patienter med forværring af symptomer efter den første behandling ikke tiltager.

Ulempen ved EHRA score er, at den er meget subjektiv, og der kan være stor variation i måden, den registreres i Dard.dk. Det har været diskuteret, om man kan optimere data ved at udrulle mere faste retningslinjer for registrering af EHRA score. Dette undlades, da styregruppen forventer, at EHRA score som symptom score system før og efter ablations behandling indenfor 1-2 år kan erstattes med PRO data (Patient-Reported-Outcome).

Vurdering af indikatoren
Indikatoren vurderes at have været stabil over en længere årrække og vedvarende på niveau med resultaterne fra internationale guidelines. Det skønnes derfor, at indikatoren således ikke længere er af betydende interesse i sin nuværende form. Hovedindikationen for ablationsbehandling af atrieflimren er dog den symptomlindring, som indikatoren beskriver, hvorfor der fremadrettet vil afsøges andre informationskilder til karakteristik af dette. Det forventes, at indikatoren vil kunne erstattes af PRO data indenfor de næste år.

Indikator 7 - Sygdomsbyrde for patienten før og efter ablation

a) Andel af atrieflimren ablationer, hvor patienten er blevet DC konverteret og/eller indlagt pga. atrieflimren 12 mdr. før ablationen.

b) Andel af atrieflimren ablationer, hvor patienten bliver DC konverteret og/eller genindlagt pga. atrieflimren 61–365 dage efter ablationen.

Der er ikke fastsat et udviklingsmål for indikatorerne.

Datagrundlag
Indikatorerne er tænkt som surrogatmål for 'sygdomsbyrden' for patienten ved at undersøge andelen, der har en indlæggelse med DC konvertering og/eller atrieflimren som A-diagnose et år før ablationen og i året efter ablationen (61-365 dage).

Populationen udgøres af patienter, som blev atrieflimren ablateret for første gang i perioden 1. januar - 31. december 2024, for kunne sikre et helt års opfølgning. Oplysninger vedrørende DC-konvertering og indlæggelse er indhentet fra Landspatientregistret. DC-konvertering defineres på baggrund af følgende procedurekoder: BFFA00 Ekstern DC-konvertering og BFFA01 Cardioversio DC synchronisata. Genindlæggelse på baggrund af atrieflimren defineres ved følgende diagnosekoder: DI48* Atrieflagren og atrieflimren (som A-diagnose). Der dannes et forløb af kontakter, som ligger inden for 4 timer fra hinanden. Dette forløb skal vare mindst 12 timer, for at der er tale om en indlæggelse. Der medtages både akutte og planlagte indlæggelser.

Det er kun patienter med dansk CPR nr, der er inkluderet i indikatorerne.

Visualisering af indikator 7 Fil 7.4.

Indikatorerne er opgjort på patientens bopæl på tidspunktet for ablationen. I supplerende materiale vises indikatorerne opgjort på ablaterende center Fil 7.3.

Resultater
Et år forud for den første atrieflimren ablation var 22,1% af patienterne indlagt pga. atrieflimren og/eller fik foretaget DC-konvertering. Der ses betydelig regional variation, som spænder fra 16,6% i Region Syddanmark til 28,9% i Region Sjælland. Sammenlignes disse andele med tallene fra sidste års rapport, er den geografiske variation blevet markant større; hvor der i 2024-rapporten var knap 6 procentpoint mellem højeste og laveste region, er forskellen i 2025-rapporten steget til over 12 procentpoint.

I opfølgningsperioden (61–365 dage efter ablationen) blev 17,6% af patienterne genindlagt pga. atrieflimren og/eller fik foretaget DC-konvertering. Den regionale variation efter indgrebet var mindre end før ablationen og lå mellem 16,3% og 19,0%. Sammenlignet med 2024-rapporten ses en stigning i andelen af genindlæggelser på landsplan fra 15,1% til 17,6%.

Diskussion og implikationer
Indlæggelse på grund af atrieflimren og/eller DC-konvertering er en væsentlig ressourcebelastning for sundhedsvæsenet og en indikator for patientens sygdomsbyrde. Vi ser i år en positiv tendens i form af et lille fald i præ-ablations indlæggelser (22,1% mod 23,9% året før). Det er dog bemærkelsesværdigt, at den regionale variation er fordoblet. Dette kan indikere forskelle i, hvor tidligt i sygdomsforløbet patienterne henvises til ablation, eller forskelle i den lokale brug af DC-konvertering som behandlingsstrategi før indgrebet.

Efter ablation falder behovet for indlæggelse/DC-konvertering til 17,6%. Selvom indgrebet således reducerer den akutte sygdomsbyrde for størstedelen af patienterne, er andelen af genindlæggelser steget en smule sammenlignet med sidste år (15,1%). Det understreger, at en del af patientpopulationen fortsat kræver hospitalskontakt i det første år efter deres første ablation, enten pga. recidiv eller behov for stabilisering af hjerterytmen.

Vurdering af indikatorerne
Det vurderes fortsat, at indikatoren giver mening som et surrogatmål for sygdomsbyrden, da den fanger de mest ressourcekrævende kontakter. Ved at ekskludere de første 60 dage efter indgrebet (blanking period) sikres det, at tidlige, forbigående arytmier efter selve indgrebet ikke slører billedet af den langsigtede effekt.

Vi havde forventet, at kurven for genindlæggelser og DC-konverteringer ville være faldet yderligere i denne opgørelse. Den lille stigning i post-ablations kontakter (fra 15,1% til 17,6%) kan muligvis tilskrives ændringer i patientpopulationens kompleksitet eller tidsfaktoren i opfølgningen. For at få en dybere forståelse af behandlingens varige effekt og patienternes sygdomsbyrde vil vi i næste årsrapport undersøge sygdomsbyrden i perioden 1–2 år efter ablationen, hvilket vil give et mere robust billede af den langsigtede recidivfrihed.

Indikator 8 - Timing af atrieflimren ablationsbehandling

a) Tid fra første atrieflimren diagnose til ablationsdato
b) Tid fra første DC-konvertering til ablationsdato
c) Antal DC konverteringer inden ablationsdato
d) Tid fra første ordination af antiarytmikum til ablationsdato

Der er ikke fastsat et udviklingsmål for de fire indikatorer.

Datagrundlag
Følgende opgørelser er udarbejdet mhp. at få et overblik over ablationsbehandlingens tidsmæssige placering i patientforløbet på tværs af regionerne og mhp. at bidrage udvikling af kliniske retningslinjer inden for området.

Populationen udgøres af patienter, som blev atrieflimren ablateret for første gang i perioden 1. januar - 31. december 2025. Oplysninger vedrørende atrieflimrendiagnose og DC-konvertering er indhentet fra Landspatientregistret. Og oplysninger vedr. antiarytmiske behandling er indhentet fra Lægemiddelstatistikregistret. Det er således kun patienter med dansk CPR nr, der er inkluderet i indikatorerne.

Uddybende beskrivelser af datadefinitioner til indikatorerne:
a. Der søges 10 år tilbage i tid mhp. at identificere datoen for den første atrieflimren diagnose. Herefter beregnes mediantiden fra første atrieflimren diagnose til første atrieflimren ablation. Data: LPR: DI48* Atrieflagren og atrieflimren (som A- eller B-diagnose).
b. Der søges 10 år tilbage i tid mhp. at identificere datoen for den første DC-konvertering. Herefter beregnes mediantiden fra første DC-konvertering til første atrieflimren ablation. Data: LPR: procedurekoder for DC-konververtering (BFFA00 Ekstern DC-konvertering og BFFA01 Cardioversio DC synchronisata).
c. Der søges 10 år tilbage i tid mhp. at tælle antal DC-konverteringer forud for første atrieflimren ablation. Data: LPR: procedurekoder for DC-konververtering (BFFA00 Ekstern DC-konvertering og BFFA01 Cardioversio DC synchronisata).
d. Der søges 10 år tilbage i tid mhp. at identificere datoen for den første indløste recept på antiarytmikum. Herefter beregnes mediantiden fra første indløste recept på antiarytmikum til første atrieflimren ablation. Definition af antiarytmisk behandling: Der skal være indløst min. én recept. Data: Lægemiddelstatistikregistret: ATC-koder for følgende antiarytmika: Cordarone (C01BD01), Flecainid (C01BC04), Multaq (C01BD07) og Rytmonorm (C01BC03).

Indikator 8a, b og d opgøres som medianindikatorer (opgjort i dage).

Opgørelserne afrapporteres på patientens bopæl på tidspunktet for første ablation.

Nogle patienter lever med atrieflimren i flere år inden første ablation, hvor andre patienter har væsentligt kortere forløb inden første ablation. Der ses derfor stor variation i tidsforløb, når gennemsnit sammenholdes med median.

Resultater
Antallet af patienter, der blev ablateret for første gang på indikationen atrieflimren (og hvor det var muligt at finde en atrieflimren diagnose i LPR), var 3.087 i 2025. Heraf var mediantiden fra første atrieflimren diagnose til første ablation 590,0 dage. I 2024 var mediantiden på 568,5 dage jf. årsrapporten 2024.
Der bemærkes dog en markant regional variation: Hvor en patient bosiddende i Region Syddanmark blev ablateret første gang 513,0 dage efter atrieflimrendiagnosen, ventede en patient bosiddende i Region Sjælland 750,5 dage. Dette er en forskel på 237,5 dage (omkr. 8 måneder).

Ud af de patienter, der blev ablateret for første gang i 2025, var 1.791 patienter forsøgt DC-konverteret forud for ablationen. Heraf var 654 patienter (37%) DC-konverteret en enkelt gang, og 63% havde fået 2 eller flere DC-konverteringer inden ablationen. Mediantiden fra første DC-konvertering til ablation var 250 dage med en regional variation mellem 215,5 – 277 dage.

I alt indløste 1.268 af de førstegangsablaterede patienter (68%) en recept på antiarytmika på et tidspunkt inden ablationen. Mediantiden fra første indløste recept til første ablation var på 182,5 dage med en regional variation mellem 158 – 252 dage.

Region Sjælland havde den længste mediantid ved både ’tid fra første DC-konvertering til første ablation’, ’tid fra første indløste recept til første ablation’ og – som tidligere nævnt – ’tid fra første atrieflimren diagnose til første ablation.

Diskussion og implikationer
Der er nyere forskning, som tyder på, at ablation inden for 365 dage efter første konstaterede atrieflimren anfald bedrer patienternes prognose. Vi så på det for første gang i Danmark i 2024. Her gik der noget længere tid - nemlig median 568 dage. Der er ikke noget, som tyder på, at vi behandler tidligere i atrieflimren forløbet i 2025 - det er nemlig øget til 590 dage - på trods af at antallet af udførte atrieflimren ablation er øget markant. Ser man på tiden fra første DC-konvertering og første antiarytmikum, så ses der imidlertid et fald fra 2024 til 2025 (hhv. 279 til 250 dage og 196 til 182,5 dage). Ablation er således fortsat først noget, som kommer i betragtning et stykke henne i sygdomsforløbet, og måske er det ikke optimalt.

Bemærkelsesværdigt er det, at befolkningen i nogle regioner - målt ud fra alle tre parametre - får ablation markant tidligere i sygdomsforløbet end andre. Her findes op til 8 måneders forskel.  

Vurdering af indikatorerne
Det bliver interessant at følge denne indikator fremover for at se, om udviklingen går mod tidligere ablation i fremtiden, samt om den store forskel regionerne i mellem udjævnes. Derfor er denne indikator vigtig. 

Indikator 9 - Komplikationer til ablation af ventrikulær takykardi

a) Andel af ablationer på grund af ventrikulær takykardi, hvor patienten dør inden for 30 dage efter proceduren
b1) Andel af ablationer på grund af ventrikulær takykardi, hvor patienten får en klinisk betydende komplikation i forbindelse med proceduren
b2) Andel af ablationer på grund af ventrikulær takykardi, hvor patienten inden for 30 dage efter proceduren får stroke/TCI

Der er ikke fastsat et udviklingsmål for indikatorerne.

Datagrundlag
Komplikationer af ventrikulære takykardi ablationer (VT-ablationer) monitoreres som henholdsvis død inden for 30 dage efter ablationen (all-cause), komplikationer relateret til proceduren eller stroke/TCI inden for 30 dage efter ablationen.

Bemærk, at samme patient kan indgå i nævneren flere gange (for hver ablation, patienten får foretaget i opgørelsesperioden). Det er dog således, at hvis en patient har flere VT ablationer inden for 30 dage, inkluderes kun den seneste ablation. De øvrige ablationer ekskluderes.

Nævnerpopulationen er dannet på baggrund af indberetninger til Dard.dk. Oplysningerne vedrørende vitalstatus (død/levende) er indhentet via kobling med CPR-registeret (indikator 9a), og oplysningerne vedrørende stroke/TCI er indhentet fra Landspatientregistret (indikator 9b2). Det er således kun patienter med dansk CPR-nummer, der er inkluderet i indikatorerne. Oplysninger vedr. komplikationer i relation til proceduren er indberettet til Dard.dk (indikator 9b1). Bemærk, at død og tromboemboliske events ikke indgår som komplikation i indikator 9b1.

Uddybende datadefinitioner til indikator 9b1 og 9b2:
b1. Procedurerelateret komplikation dækker over AV-blok, betydende hæmatom, n. phrenicus parese, tamponade, infektion, esophagus, pneumothorax og andre komplikationer.
b2. Stroke/TCI defineres på baggrund af følgende diagnosekoder: DI63 Hjerneinfarkt, DI64 Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt, DG45.3 Amaurosis fugax og DG45.9 Transitorisk anfald af cerebral iskæmi UNS. De skal være registreret som A-diagnose med en akut kontakt og fysisk fremmøde.

Resultater
Ingen patienter døde inden for 30 dage efter VT-ablation. Ingen patienter fik stroke/TCI inden for 30 dage efter VT-ablation. Færre end 3 patienter fik kliniske betydende komplikationer ifm. proceduren. Samlet ses der færre komplikationer til VT-ablationerne i 2025 end i de foregående år. Konklusioner bør dog gøres med forbehold, da årets resultater kan afspejle tilfældigheder og/eller forskelle i patientsammensætningen grundet den meget lille population.

Fire ablationer udgik af indikatorberegningen, da der var en anden ablation inden for 30 dage.

Diskussion og implikationer
En del af patienterne, som VT ablateres i Danmark, har livstruende hjerterytmeforstyrrelse, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er dårlige relativt til patientens alder og prognose i øvrigt, eller regulært udtømte. De vil derfor have en meget dårlig prognose uden ablation. Mange af patienterne har svært nedsat hjertepumpefunktion og andre alvorlige såvel kardiologiske som ikke-kardiologiske lidelser. Det er derfor forventeligt, at der vil være en høj mortalitet og morbiditet under og efter proceduren i denne gruppe.

En andel del af de VT ablaterede patienter er ikke alvorligt syge og ablateres mindre intenst og for at opnå bedre livskvalitet og undgå medicin bivirkninger. De har oftest normal pumpefunktion og meget begrænset co-morbiditet. De vil forventeligt have lille komplikationsrate.

Det er i årsberetningen ikke til at se, hvor stor en andel af de ablaterede, som stammer fra hver af de to grupper. I år er der ingen, som dør eller får stroke/TCI, og det er bemærkelsesværdigt i forhold til noget højere komplikationsrate i 2024. Det kan muligvis hænge fordelingen af patienter mellem de to grupper.

Resultaterne falder også i år indenfor de publicerede værdier.

Vurdering af indikatorerne
Indikatorerne er gode, og resultaterne falder indenfor de publicerede værdier. En karakterisering af patienttyperne i denne blandede grupper bør overvejes.

Styregruppens medlemmer

Formand:
Arne Johannessen, overlæge, dr.med, Hjertecenter Hovedstaden

Øvrige medlemmer:
Peter Karl Jacobsen, ledende overlæge, dr.med, Hjertecenter Hovedstaden

Camilla Asferg, overlæge, Sjællands Universitetshospital

Margit Brinck, sygeplejerske, forløbskoordinator, Odense Universitetshospital

Armin Osmanagic, overlæge, Odense Universitetshospital

Jacob Pontoppidan, overlæge, ph.d, Privathospitalet Mølholm

Steen Buus Kristiansen, ledende overlæge, ph.d, Aarhus Universitetshospital

Anne Larsen, sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital

Jacob Larsen, overlæge, Aalborg Universitetshospital

Evidensspecialist:
Uffe Jakob Ortved Gang, overlæge, ph.d, Hjertecenter Hovedstaden

Ledelsesrepræsentant:
Bjarne Dahler-Eriksen, lægefaglig direktør, Odense Universitetshospital

Datamanager:
Philip Nielsen, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut

Klinisk epidemiolog:
Inge Øster, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut

Kvalitetskonsulent og repræsentant for den dataansvarlige myndighed:
Anette Weis, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut

Beskrivelse af sygdomsområdet

Dansk Ablations Database (tidl. Ablation.dk – Klinisk Database) indeholder data fra alle patientforløb, hvor der er udført en eller flere avancerede invasive kateterbaserede behandlinger af hjerterytmeforstyrrelser (taky-arytmier) fra alle centre i Danmark. Databasen bidrager til kvalitetssikring af patientforløb og den invasive kateterbaserede behandling ved kontinuerligt at monitorere anvendelsen. Patientforløbene varierer fra hovedparten som planlagte simple endagsprocedurer til mere komplekse, subakutte eller akutte procedurer. Det typiske patientforløb består af en grundig kardiologisk udredning for symptomer på rytmeforstyrrelse ved henvisende kardiologisk afdeling eller kardiologiske speciallægepraksis. Når diagnosen foreligger, og der findes indikation for invasiv behandling, henvises patienten til invasivt center. Patienten indkaldes efter venteliste til typisk en sammedagsprocedure. Et mindre antal af procedurerne foretages på patienter akut under indlæggelse eller subakut i forbindelse med en indlæggelse med akutte arytmologiske problemstillinger.

Patientpopulationen repræsenteret i databasen er for en stor del af patienternes vedkommende relativ raske fraset den arytmologiske problemstilling i form af supraventrikulære eller ventrikulære taky-arytmier. Da der er stigende evidens for ablationsbehandling af atrieflimren på patienter med samtidigt hjertesvigt, ses denne gruppe at være stigende i antal.

Kvaliteten af den kateterbaserede behandling måles via databasen i kategorierne: 1) risiko for komplikationer af behandlingen, 2) den kliniske effekt af behandlingen, 3) sygdomsbyrde og 4) timing af behandling. Der er i databasen lagt stor vægt på procedurer udført mod atrieflimren, hvilket historisk skyldes, at proceduren i en årrække har været en udviklingsfunktion, og nu at proceduren udgør en meget stor procentdel af alle ablationer og er stigende i antal. Desuden sker der i disse år en meget stor teknisk udvikling i forskellige typer af procedurer til netop behandling af atrieflimren, som det er vigtigt at monitorere betydningen af.

Ablation af hjerterytmeforstyrrelse udføres på Hjertecenter Hovedstaden (Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital), Sjællands Universitetshospital (Roskilde), Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital samt på Privathospitalet Mølholm (Vejle) og Aleris Hospital (København). Medmindre andet fremgår, tildeles indikatorresultaterne det hospital, der har gennemført ablationen velvidende, at det kun er en enkelt afdeling på hvert hospital, der har udført proceduren.

Datagrundlag: Dækningsgrad og datagrundlag

Målet for Dansk Ablations Database er, at alle ablationer inkluderes med henblik på at sikre, at databasen giver et retvisende billede af kvaliteten af den invasive kateterbaserede behandling i Danmark. Det er således væsentligt, at databasen rent faktisk omfatter alle relevante ablationer. Det er ligeledes et krav i Bekendtgørelsen for kliniske kvalitetsdatabaser, at databasen som minimum dækker 90% af den relevante population (BEK nr. 881 af 26/06/2018).

Dækningsgrad
Dækningsgraden omhandler, i hvilket omfang databasen inkluderer alle relevante forløb. Det ses også omtalt som ’databasekomplethed’. En høj dækningsgrad sikrer, at resultaterne fra databasen er repræsentative for kvaliteten på området.

Som reference til beregningen af databasens dækningsgrad er Landspatientregistret (LPR) anvendt. Det forudsættes, at LPR fungerer som guldstandard for hvilke ablationer, der bør være med i databasens population.

Dækningsgraden beregnes på baggrund af atrieflimren ablationer. Der inkluderes ablationer registreret i dard.dk med
coursetype ”02” (atrieflimren), og fra LPR indhentes oplysninger om ablationer, hvor en af procedurekoderne BFFB* eller KFB10 er anvendt. Desuden skal atrieflimrendiagnosen være angivet som A-diagnose. Oplysningerne fra de to datakilder kobles ud fra samme CPR nr. og samme proceduredato. Der inkluderes kun patienter med aktivt dansk CPR nr.

Definitionen af dækningsgraden er:

’Kun dard.dk’ eller ’dard.dk + LPR’ i forhold til ’Kun LPR’ eller ’Kun dard.dk’ eller ’dard.dk + LPR’

Generelt må en komplethed af patientregistreringen under 90% anses som utilfredsstillende og bør medføre, at der tages konkrete initiativer til at forbedre registreringspraksis.

Følgende kan bemærkes vedr. kompletheden af registreringen i 2025:

• Den samlede dækningsgrad var på 94,3%. På centerniveau var variationen mellem 87,2 – 100%. Der anes et fald i dækningsgraden på de fleste centre, som dog kan skyldes tilfældigheder, da faldet er marginalt.

Datakomplethed
Kompletheden af de registrerede variable for hvor ablation har stor betydning for resultaternes validitet. Hvis datakompletheden for en indikator er mindre end 80%, bør resultaterne tages med forbehold.

Følgende bemærkes ift. årsrapporten 2025:

Kompletheden af de registrerede variable for hvor ablation har stor betydning for resultaternes validitet. Hvis datakompletheden for en indikator er mindre end 80%, bør resultaterne tages med forbehold.

Følgende bemærkes ift. årsrapporten 2025:

• Datakompletheden for indikatorerne er meget høj. Der mangles stort set ingen informationer for at kunne beregne indikatorerne. Generelt ses der høj datakomplethed af indberetningen af procedurerelaterede oplysninger.
• Der ses mangelfuld registrering af variable som indgår i populationsbeskrivelsen: CHA2DS2-VA-score, LVEF og comorbiditet (navnlig tidligere PCI og CABG-indgreb. Dette vurderes at være et datateknisk problem og ikke et reelt indberetningsproblem.
• Der opfordres til større opmærksomhed på at registrere EHRA score – især ved opfølgning 300-540 dage efter ablationen.

I 2016 blev gennemført en audit på alle patienter, som fik udført atrieflimren ablation. Konklusionen var, at databasen har høj validitet, da de registrerede data i høj grad stemte overens med patienternes journaldata (ref. Lindgren et al., Scandinavian Cardiovascular Journal, 2022, vol 56, no. 1, pp. 285-291).

Appendiks

Aktivitetsoversigter

Deskriptive opgørelser

Incidens

Regionale kommentarer

Region Østdanmark

Region Hovedstaden

Ingen kommentarer til årsrapporten.

Region Sjælland

Ingen kommentarer til årsrapporten.

Region Syddanmark

OUH gør opmærksom på, at der forventes en stigning i antallet af ablationer og dermed et øget ressourcebehov.

Læger uddannes indenfor området og vil stå klar til at tage over, men der er også brug for uddannelse af sygeplejersker og teknikere indenfor ablation.

Region Midtjylland

Ingen kommentarer til årsrapporten.

Region Nordjylland

Ikke modtaget kommentarer til årsrapporten.

Privathospitaler

Ikke modtaget kommentarer til årsrapporten.