Denne årsrapport er baseret den nationale kvalitetsdatabase, Dansk Palliativ Database, der har til formål at belyse kvaliteten af den palliative indsats i Danmark. Det skal dog understreges, at den på nuværende tidspunkt udelukkende indeholder data om specialiseret palliativ indsats. Specialiseret palliativ indsats varetages af personalet på hospicer og i de palliative teams/enheder på hospitalerne.
En stor del af personalet fra de specialiserede palliative enheder, særligt dem på hospitalerne, understøtter dog også det personale, der yder den basale palliative indsats, f.eks. til patienter indlagt på ikke-palliative hospitalsafdelinger, og hjælper desuden med rådgivning og undervisning af personalet i hele det øvrige sundhedsvæsen.
Den palliative indsats, der tilbydes patienter i Danmark, er således et samspil mellem det, der tilbydes fra specialistniveauet og i det øvrige sundhedsvæsen. Derfor vil ændringer på det ene niveau uundgåeligt påvirke det andet. Bliver den basale palliative indsats forbedret og tilbudt mere systematisk og tidligere i sygdomsforløbene, kan det mindske antallet af patienter med behov for en henvisning til specialistniveauet. Tilsvarende oplever personalet i den specialiserede palliative indsats ofte et ønske om, at de øger den tid, der bruges på rådgivning af det øvrige personale, mens der samtidig er pres på, for at de selv skal tage flere patienter og sikre en kortere ventetid. Disse sammenhænge skal medtænkes ved læsningen af denne årsrapport om det specialiserede palliative niveau.
Databasen offentliggør i denne årsrapport tal på patienter, der er døde i 2025 uanset hvornår de er henvist til specialiseret palliativ indsats. En patient kan have flere henvisninger, og der var i alt 17.932 henvisninger af 11.031 patienter til specialiseret palliativ enhed/-team/hospice. Af de 11.031 henviste patienter, opfyldte 9.623 (87%) visitationskriterierne og 8.153 (74%) patienter blev modtaget til behandling.
Antallet af henviste patienter var som i 2024, men det samlede antal henvisninger steg med 3%. Der var ikke væsentlig forskel på antallet af modtagne patienter og patientforløb mellem 2024 og 2025. En fjerdedel af patienterne (25%) havde forløb i mere end én specialiseret palliativ enhed/team/hospice.
Specialiseret palliativ indsats er forsat ofte kun et tilbud knyttet til den sidste del af livet på trods af anbefalinger om at henvise tidligere i sygdomsforløbet. Årsrapport 2025 viser, at patienterne fortsat henvises meget sent i deres sygdomsforløb, og selvom der ses en lille stigning i gennemsnitlig overlevelsestid fra henvisning fra 145 dage i 2024 til 152 dage i 2025, så er den mediane overlevelsestid fra henvisningstidspunktet fortsat på kun 33 dage, hvilket betyder, at halvdelen af patienterne dør, indenfor 33 dage efter de er blevet henvist. I Rigsrevisionens beretning, udgivet i 2025, omhandlende specialiseret palliativ indsats (https://www.rigsrevisionen.dk/revisionssager-arkiv/2025/maj/beretning-om-ventetid-til-specialiseret-lindring-for-patienter-med-livstruende-sygdomme- ) beskrives det, at der i perioden fra 2019 til 2023 er sket et fald i den mediane levetid fra både henvisning og start af specialiseret palliativ indsats. Tallene fra 2025 i denne årsrapport er således i store træk på linje med Rigsrevisionens fund, idet der med den uændrede mediane overlevelsestid fra 2024 til 2025 ikke ses tegn på, at patienter henvises tidligere i deres sygdomsforløb. Den stigende gennemsnitlige overlevelsestid fra 2024 til 2025 kan dog være tegn på, at udviklingen går den rigtige vej.
For hele landet var 3 ud af de 6 indikatorer med fastsatte udviklingsmål opfyldt (indikator 1, 3a og 4). Indikatoropfyldelsen i Årsrapport 2025 var:
Formålet med palliativ indsats er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO): ”At fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art” (https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/palliative-care). Årsrapportens resultater viser, at blandt de patienter, der rapporterede deres livskvalitet ved start af specialiseret palliativ indsats og igen 1-4 uger efter, oplevede 47% en forbedring i deres samlede livskvalitet efter 1-4 uger (se afsnit 12.1).
Årsrapporten 2025 dokumenterer som i foregående årsrapporter, at adgangen til specialiseret palliativ indsats (indikator 1, fig. 1) trods en stigning på 2 % fra 2024 til 2025 ikke har ændret sig væsentligt siden Rigsrevisionen i 2020 kritiserede adgangen til specialiseret palliativ indsats i perioden 2016-2019 (https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2020/08/beretning_om_palliation). Rigsrevisionens beretning fra maj 2025 (baseret på tal for 2019 til 2023), konkluderede igen, at der ikke var sket store ændringer over tid i adgangen, samt at der forsat var bedre adgang for kræftpatienter end for patienter med andre diagnoser end kræft, og at der forsat var store regionale forskelle i adgangen. I Årsrapporten 2025 genfindes de regionale og diagnosemæssige forskelle.
I Rigsrevisionens beretning fra 2025 kritiseres det desuden, at der ikke er sket nævneværdige forbedringer i patienternes ventetider eller en udjævning af uligheden i adgang afhængig af sygdom og region. I Årsrapport 2025 er der data på to år mere end i Rigsrevisionens 2025 beretning med tal til og med 2023, og det er positivt at se, at andelen, der modtages indenfor 10 dage, er steget fra 2023 til 2025 (79 % til 85 %). Ventetiden ligger dog fortsat betydeligt under udviklingsmålet på 90 %, og dertil findes der betydelige regionale forskelle og mellem diagnoser.
Sammenholder man tallene i Årsrapport 2025 med Rigsrevisionens beretninger fra 2020 og 2025 omfattende årene 2019-2023, er det således ikke lykkedes at afhjælpe problemerne med adgang og ventetid (indikator 1 og 2).
Det er derfor også vigtigt – som også påpeget af Rigsrevisionen i 2023 – at der udformes opdaterede visitationskriterier til specialiserede palliative enheder, der sikrer patienter med størst behov adgang til den specialiserede palliative indsats. Det er forhåbningen, at dette vil ske i 2026.
Resultaterne viser, som i tidligere år, meget store forskelle regionalt og mellem institutioner i indikatorresultater, og giver således klare anvisninger på, hvor der er behov for og mulighed for kvalitetsforbedringer inden for de målte kvalitetsindikatorer.
Årsrapport 2025 viser – som de tidligere år – en dækningsgrad på enhedsniveau på 100%, dvs. alle specialiserede palliative enheder i Danmark, der opfylder kriterierne, har indtastet i databasen. Dækningsgraden på individniveau var ligeledes 100 % for patienter, der har modtaget specialiseret palliativ indsats. For henviste, der ikke blev modtaget, forventes dækningsgraden ligeledes at være tæt på 100% (se evt. afsnit 11). Datakompletheden i Årsrapport 2025 var ligeledes høj på 99%.
Anbefaling 1: For at sikre patienter med behov for specialiseret palliativ indsats rettidig adgang anbefaler styregruppen, at
Anbefaling 2: For at sikre rettidig henvisning til specialiseret palliation anbefaler styregruppen, at
Anbefaling 3: For at sikre patienterne ikke venter for længe fra henvisning til specialiseret palliation til modtagelse anbefaler styregruppen, at:
Anbefaling 4: For at sikre både systematik og opfølgning i lindring af de forskellige palliative behov på de specialiserede palliative enheder anbefaler styregruppen, at:
Anbefaling 5: For at sikre tværfagligheden i den specialiserede palliative indsats anbefaler styregruppen, at:
Det sker nogle gange, at epidemiologen eller styregruppen er blevet kontaktet omkring mulige fejlfortolkninger af årsrapportens resultater. Det er således væsentligt at være opmærksom på følgende, når årsrapporten læses:
Der kom med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats (2017) øget opmærksomhed på den specialiserede palliative indsats til patienter med andre diagnoser end kræft. Specifikt anførtes det som en anbefaling, at ’Der indberettes data og afrapporteres indikatorer i Dansk Palliativ Database for de specialiserede indsatser for alle livstruende sygdomme’ (se afsnit 10).
Patienter med andre diagnoser end kræft er fra starten af DPD i 2010 blevet indberettet af enhederne, og i 2016 ændrede DPD sygdomskategorierne for andre diagnoser end kræft, så de gav et mere detaljeret billede. Disse tal blev for første gang afrapporteret i Årsrapport for 2017. Fra Årsrapport 2020 er der opgjort data for patienter samlet (dvs. uanset diagnose). Dette er valgt fordi indikatorerne i årsrapporten med tilhørende udviklingsmåler vurderes relevante på tværs af diagnoser, dog med undtagelse af indikator 3 (andel modtagne til specialiseret palliativ indsats ud af alle døde), hvor udviklingsmålet på 35% kun vurderes relevant for kræftpatienter. Derfor opgøres indikator 3 separat for kræftpatienter og patienter med andre diagnoser end kræft.
Sammenfattende har måden at opgøre indikatorer og andre resultater i Dansk Palliativ Database udviklet sig således siden første årsrapport for 2010:
For alle indikatorer kommenteres der på forskelle mellem kræftpatienter og patienter med andre diagnoser og mellem specifikke non-maligne sygdomsgrupper (lungesygdomme, hjertekarsygdomme, neurologiske sygdomme, nyresygdomme, anden/ukendt ikke-kræftsygdomme).
I afsnit 13 beskrives fordelingen på diagnoser.
Alle indikatorer i DPD er oprindeligt fastlagt i forhold til kræftpatienter. Deres gyldighed i forhold til patienter med andre diagnoser end kræft varierer mellem indikatorer og formentlig også imellem de enkelte medicinske
diagnosegrupper. DPD’s styregruppe har ikke specifikt taget stilling til indikatorernes relevans for de enkelte diagnoser, men vurderer, at udviklingsmålerne for indikator 1, 2, 4, 5 og 6 er meningsfulde uanset diagnose.
Der foreslås derfor følgende ramme for fortolkning af indikatorværdier for patienter med andre diagnoser end kræft:
Indikator 1: Samme fortolkning som for kræft, da henviste patienter ønskes modtaget – dog kan der være enheder, der har begrænset mulighed for at modtage patienter med visse andre diagnoser end kræft.
Indikator 2: Samme fortolkning som for kræft.
Indikator 3: Der er foreløbig ingen viden om, hvor stor en andel af patienterne med de enkelte andre diagnoser end kræft, der bør modtages.
Indikator 4: Samme fortolkning som for kræft, dog bør man være opmærksom på, at spørgeskemaet er udviklet til kræftpatienter, og selv om de fleste spørgsmål i spørgeskemaet formentlig er relevante for alle de omfattede diagnoser, kan der mangle spørgsmål, der er relevante for nogle af de andre diagnoser.
Indikator 5: Samme fortolkning som for kræft.
Indikator 6: Udviklingsmålet er sat til 75% percentilen i 2022 dvs. 40%. Dette er implementeret i Årsrapport 2023.
Som i foregående år, er det forsat en meget lille andel af de patienter, der henvises til specialiseret palliativ indsats, der henvises med andre diagnoser end kræft (14 %), om end der er sket en stigning (læs mere om populationen i afsnit 13). Andelen af patienter, der dør af kræft, som modtages til specialiseret palliativ indsats, er således langt større end andelen af patienter, der dør af andre diagnoser end kræft (45% vs. 3%, se indikator 3 i tabel 3).
Blandt samtlige patienter, der henvises til specialiseret palliativ indsats, har patienter med kræft bedre adgang til specialiseret palliativ indsats end patienter med andre diagnoser: En større andel af de henviste kræftpatienter modtages (indikator 1: 83% sv. 74%, se tabel 7-8) og en højere andel modtages indenfor 10 dage (indikator 2: 86% vs. 80%, se tabel 12-13). Andelen af patienter, der symptomscreenes i forbindelse med modtagelse til specialiseret palliativ indsats, er ligeledes højere blandt kræftpatienter end blandt patienter med andre diagnoser (Indikator 4: 69% vs. 62%). Andelen der igen symptomscreenes 1-4 uger efter start af palliativ indsats, er nogenlunde ens blandt kræftpatienter og patienter med andre diagnoser (Indikator 6: begge 37%). Andelen, der diskuteres på tværfaglig konference, er en smule højere for kræftpatienter end for patienter med andre diagnoser (indikator 5: 74% vs. 73%).
Ud over de nævnte forskelle mellem patienter med kræft og patienter med andre diagnoser end kræft viser Årsrapport 2025 også forskelle mellem patienter med henholdsvis neurologisk sygdom, hjertekarsygdom, lungesygdom, nyresygdom og ’anden/ukendt sygdom’. Dette ses i tabel 1 nedenfor. På indikator 1 (andel modtagne) lå patienter med neurologisk sygdom bedst (82%), på indikator 2 (andel, der modtages indenfor 10 dage) lå patienter med hjertesygdomme (89%). På indikator 3 (andelen, der modtages inden død) lå patienter med nyresygdomme bedst (7%). På indikator 4 (andel, der symptomscreenes med EORTC-skema ved start af palliativ indsats) og på indikator 6 (andel, der symptomscreenes med EORTC-skema 1-4 uger efter start af palliativ indsats) lå patienter med hhv. lungesygdomme (72% og 48%) og på indikator 5 (andel på tværfaglig konference) lå patienter med hhv. neurologiske sygdomme og lungesygdom bedst (begge 80%).
Tabel 1. Indikator 1, 2, 4, 5 og 6 fordelt på ikke-kræft diagnosegrupper
Nævneren i indikator 3 er dødsfald i 2024 fra dødsårsagsregistret på eSundhed https://www.esundhed.dk/Emner/Hvad-doer-vi-af/Doedsaarsager#tabpanel97BF922C33EB4D969EA49D0D9D4ABC1A. Hjertekarsygdomme (A-08 | Hjertesygdomme og A-09 | Andre kredsløbssygdomme), lungesygdomme (A-10 | Sygdomme i åndedrætsorganer), neurologisk sygdom (A-07 | Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne), nyresygdomme (A-14 | Sygdomme i urin- og kønsorganer) og anden ikke-kræft (A-01 | Infektiøse inkl. parasitære sygdomme, A-04 | Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem, A-05 | Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme, A-06 | Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, A-11 | Sygdomme i fordøjelsesorganer, A-12 | Sygdomme i hud og underhud, A-13 | Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv)
Tabel 1. Indikator 1, 2, 4, 5 og 6 fordelt på ikke-kræft diagnosegrupper
Nævneren i indikator 3 er dødsfald i 2024 fra dødsårsagsregistret på eSundhed https://www.esundhed.dk/Emner/Hvad-doer-vi-af/Doedsaarsager#tabpanel97BF922C33EB4D969EA49D0D9D4ABC1A. Hjertekarsygdomme (A-08 | Hjertesygdomme og A-09 | Andre kredsløbssygdomme), lungesygdomme (A-10 | Sygdomme i åndedrætsorganer), neurologisk sygdom (A-07 | Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne), nyresygdomme (A-14 | Sygdomme i urin- og kønsorganer) og anden ikke-kræft (A-01 | Infektiøse inkl. parasitære sygdomme, A-04 | Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem, A-05 | Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme, A-06 | Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, A-11 | Sygdomme i fordøjelsesorganer, A-12 | Sygdomme i hud og underhud, A-13 | Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv)
Der kom med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats (2017) øget opmærksomhed på den specialiserede palliative indsats til patienter med andre diagnoser end kræft. Specifikt anførtes det som en anbefaling, at ’Der indberettes data og afrapporteres indikatorer i Dansk Palliativ Database for de specialiserede indsatser for alle livstruende sygdomme’ (se afsnit 10).
Patienter med andre diagnoser end kræft er fra starten af DPD i 2010 blevet indberettet af enhederne, og i 2016 ændrede DPD sygdomskategorierne for andre diagnoser end kræft, så de gav et mere detaljeret billede. Disse tal blev for første gang afrapporteret i Årsrapport for 2017. Fra Årsrapport 2020 er der opgjort data for patienter samlet (dvs. uanset diagnose). Dette er valgt fordi indikatorerne i årsrapporten med tilhørende udviklingsmåler vurderes relevante på tværs af diagnoser, dog med undtagelse af indikator 3 (andel modtagne til specialiseret palliativ indsats ud af alle døde), hvor udviklingsmålet på 35% kun vurderes relevant for kræftpatienter. Derfor opgøres indikator 3 separat for kræftpatienter og patienter med andre diagnoser end kræft.
Sammenfattende har måden at opgøre indikatorer og andre resultater i Dansk Palliativ Database udviklet sig således siden første årsrapport for 2010:
For alle indikatorer kommenteres der på forskelle mellem kræftpatienter og patienter med andre diagnoser og mellem specifikke non-maligne sygdomsgrupper (lungesygdomme, hjertekarsygdomme, neurologiske sygdomme, nyresygdomme, anden/ukendt ikke-kræftsygdomme).
I afsnit 13 beskrives fordelingen på diagnoser.
Alle indikatorer i DPD er oprindeligt fastlagt i forhold til kræftpatienter. Deres gyldighed i forhold til patienter med andre diagnoser end kræft varierer mellem indikatorer og formentlig også imellem de enkelte medicinske
diagnosegrupper. DPD’s styregruppe har ikke specifikt taget stilling til indikatorernes relevans for de enkelte diagnoser, men vurderer, at udviklingsmålerne for indikator 1, 2, 4, 5 og 6 er meningsfulde uanset diagnose.
Der foreslås derfor følgende ramme for fortolkning af indikatorværdier for patienter med andre diagnoser end kræft:
Indikator 1: Samme fortolkning som for kræft, da henviste patienter ønskes modtaget – dog kan der være enheder, der har begrænset mulighed for at modtage patienter med visse andre diagnoser end kræft.
Indikator 2: Samme fortolkning som for kræft.
Indikator 3: Der er foreløbig ingen viden om, hvor stor en andel af patienterne med de enkelte andre diagnoser end kræft, der bør modtages.
Indikator 4: Samme fortolkning som for kræft, dog bør man være opmærksom på, at spørgeskemaet er udviklet til kræftpatienter, og selv om de fleste spørgsmål i spørgeskemaet formentlig er relevante for alle de omfattede diagnoser, kan der mangle spørgsmål, der er relevante for nogle af de andre diagnoser.
Indikator 5: Samme fortolkning som for kræft.
Indikator 6: Udviklingsmålet er sat til 75% percentilen i 2022 dvs. 40%. Dette er implementeret i Årsrapport 2023.
Som i foregående år, er det forsat en meget lille andel af de patienter, der henvises til specialiseret palliativ indsats, der henvises med andre diagnoser end kræft (14 %), om end der er sket en stigning (læs mere om populationen i afsnit 13). Andelen af patienter, der dør af kræft, som modtages til specialiseret palliativ indsats, er således langt større end andelen af patienter, der dør af andre diagnoser end kræft (45% vs. 3%, se indikator 3 i tabel 3).
Blandt samtlige patienter, der henvises til specialiseret palliativ indsats, har patienter med kræft bedre adgang til specialiseret palliativ indsats end patienter med andre diagnoser: En større andel af de henviste kræftpatienter modtages (indikator 1: 83% sv. 74%, se tabel 7-8) og en højere andel modtages indenfor 10 dage (indikator 2: 86% vs. 80%, se tabel 12-13). Andelen af patienter, der symptomscreenes i forbindelse med modtagelse til specialiseret palliativ indsats, er ligeledes højere blandt kræftpatienter end blandt patienter med andre diagnoser (Indikator 4: 69% vs. 62%). Andelen der igen symptomscreenes 1-4 uger efter start af palliativ indsats, er nogenlunde ens blandt kræftpatienter og patienter med andre diagnoser (Indikator 6: begge 37%). Andelen, der diskuteres på tværfaglig konference, er en smule højere for kræftpatienter end for patienter med andre diagnoser (indikator 5: 74% vs. 73%).
Ud over de nævnte forskelle mellem patienter med kræft og patienter med andre diagnoser end kræft viser Årsrapport 2025 også forskelle mellem patienter med henholdsvis neurologisk sygdom, hjertekarsygdom, lungesygdom, nyresygdom og ’anden/ukendt sygdom’. Dette ses i tabel 1 nedenfor. På indikator 1 (andel modtagne) lå patienter med neurologisk sygdom bedst (82%), på indikator 2 (andel, der modtages indenfor 10 dage) lå patienter med hjertesygdomme (89%). På indikator 3 (andelen, der modtages inden død) lå patienter med nyresygdomme bedst (7%). På indikator 4 (andel, der symptomscreenes med EORTC-skema ved start af palliativ indsats) og på indikator 6 (andel, der symptomscreenes med EORTC-skema 1-4 uger efter start af palliativ indsats) lå patienter med hhv. lungesygdomme (72% og 48%) og på indikator 5 (andel på tværfaglig konference) lå patienter med hhv. neurologiske sygdomme og lungesygdom bedst (begge 80%).
I tabel 2a-2b ovenfor ses de indikatorer og supplerende indikatorer, der er i Dansk Palliativ Database herunder, type af indikator, format og udviklingsmål samt, hvilket ID, de har i databasen.
Tabel 2a. Oversigt over indikatorer
Tabel 2a. Oversigt over indikatorer
I tabel 2a-2b ovenfor ses de indikatorer og supplerende indikatorer, der er i Dansk Palliativ Database herunder, type af indikator, format og udviklingsmål samt, hvilket ID, de har i databasen.
I tabellen ses samtlige resultater for indikatorer og supplerende indikatorer i DPD.
Tabel 3a. Oversigtstabel over samtlige resultater for indikatorer i DPD
Indikatorresultaterne for i år er – som de øvrige dele af årsrapporten – afgrænset til patienter, der er henvist og/eller modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, døde i årsrapportens år, og var minimum 18 år på henvisningstidspunktet. Indikatorerne er udregnet for alle patientforløb (idet hver patient kan have haft forløb i mere end en afdeling) på nær indikator 3, som er udregnet for unikke patienter. Indikator 1, 2, 4, 5 og 6 er opgjort for patienter uanset diagnose, mens indikator 3 er opgjort i forhold til diagnose.
Tabel 3a. Oversigtstabel over samtlige resultater for indikatorer i DPD
Indikatorresultaterne for i år er – som de øvrige dele af årsrapporten – afgrænset til patienter, der er henvist og/eller modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, døde i årsrapportens år, og var minimum 18 år på henvisningstidspunktet. Indikatorerne er udregnet for alle patientforløb (idet hver patient kan have haft forløb i mere end en afdeling) på nær indikator 3, som er udregnet for unikke patienter. Indikator 1, 2, 4, 5 og 6 er opgjort for patienter uanset diagnose, mens indikator 3 er opgjort i forhold til diagnose.
I tabellen ses samtlige resultater for indikatorer og supplerende indikatorer i DPD.
I dette afsnit præsenteres indikatorresultaterne for databasens indikatorer.
Andel af henviste patienter, der ikke dør eller når at blive for dårlige, inden de får kontakt med specialiseret palliativ indsats:
’Antal patienter, som er henvist til specialiseret palliativ indsats, der opfylder visitationskriterierne, og ikke dør eller bliver for dårlige, før de får kontakt med specialiseret palliativ indsats, divideret med det totale antal patienter, der er henvist til specialiseret palliativ indsats, opfylder visitationskriterierne, ikke i mellemtiden er modtaget af anden palliativ enhed og ikke har fortrudt henvisning.’
Patientpopulationen, som indgår i beregningen af indikator 1, er patienter henvist til specialiseret palliativ indsats efter 1.januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet. En patient kan tælle med flere gange i indikatoren, hvis denne har været henvist til flere forskellige specialiserede palliative enheder. Ved mere end én henvisning til samme specialiserede palliative enhed indgår kun første henvisning i indikatorberegningen.
Datakompletheden til at beregne indikator 1 er 100% (se tabel 4, 0% uoplyste). Det vil sige, at for samtlige patienter henvist til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre, var der i Dansk Palliativ Database komplette oplysninger til at kunne beregne indikator 1. Patienter, der er ekskluderet fra indikator 1, fremgår af tabel 5.
Indikator 1 er beregnet ved t/n*100.
T (tæller): Antal modtagne patienter
N (nævner): Antal henviste patienter, der opfylder visitationskrav til specialiseret palliativ indsats, vurderes egnede til at blive modtaget, ønsker at blive modtaget og ikke er modtaget af anden palliativ enhed
I hele landet var indikatortallet 82% og udviklingsmålet på 80% er således opfyldt. Indikator 1 er uændret fra 2024, hvor den var 82% (se tabel 4 og figur 1).
Alle regioner med undtagelse af Region Sjælland (77%) og Region Midtjylland (79%) lever op til udviklingsmålet på 80%. (se tabel 4 og figur 2). I Region Nordjylland sås den højeste indikatorværdi (87%). Indikator 1 var på samme niveau som i 2024 på landsplan samt i tre regioner (Sjælland, Syddanmark og Hovedstaden), men svagt faldende i Region Nordjylland og Region Midtjylland (se tabel 4 og figur 1). Der var stor variation på tværs af enheder med den laveste andel henviste, der modtages på Hospice Svanevig (54%) og Hospice Fyn (59%) og højeste andel i hhv. Køge, på Bornholm og i Aarhus (alle 99%).
I fire regioner var andelen af patienter, der blev modtaget, højere i de palliative teams/enheder end på hospicer, men i Region Nordjylland var andelen ens for palliative teams/enheder og hospicer (87%) (se tabel 6). Som i de andre regioner henvises patienter i Region Nordjylland til hospice af forskellige læger f.eks. af egen læge eller læge på sygehuset. Region Nordjylland er dog den eneste region, hvor visiteringen til hospice altid går igennem det palliative team, hvilket muligvis forklarer, hvorfor hospice i Region Nordjylland ligger højere på indikator 1 end hospice i de andre regioner.
På landsplan var indikatorværdien lavere for patienter med andre sygdomme end kræft sammenlignet med kræftpatienter (74% vs. 83%) (se tabel 7-8). Den samme tendens blev fundet i alle regioner. Der var desuden forskel på indikator 1 for patienter i forskellige non-maligne diagnosegrupper (se afsnit 3, tabel 1).
Fra 2024 til 2025 er indikator uændret på landsplan. Indikatorværdien på landsplan har de seneste mange år ligget ret stabilt omkring 80%, hvilket vil sige at der fortsat er ca. 20% af de patienter, der vurderes egnede til at blive modtaget til specialiseret palliativ indsats, der ikke bliver tilbudt en plads. Dette er et væsentligt problem og de store regionale forskelle i indikator 1 er ligeledes problematiske, hvilket også blev påpeget i Rigsrevisionens beretning om adgangen til den specialiserede palliative indsats (august 2020) og igen i deres nye beretning fra 2025, som i vid udstrækning var baseret på data fra DPD.
I lyset af de relativt store regionale forskelle i indikatoropfyldelsen (76% til 87%), er det vigtigt at særligt Region Sjælland og Region Midt forsøger at øge kapaciteten til at modtage de henviste patienter.
Indikator 1 tilstræber at måle, hvor stor en del af de patienter, der ’burde’ modtage specialiseret palliativ indsats (forstået på den måde, at de er blevet henvist, og at den specialiserede enhed er enig i, at de bør modtages), som reelt modtages. Det skal understreges, at indikator 1 naturligvis ikke siger noget om, hvor vidt der var yderligere patienter, der skulle have været henvist til specialiseret palliativ indsats. Under ideelle omstændigheder (patienterne blev henvist på rette tidspunkt og modtaget straks) ville andelen være 100 %. I erkendelse af, at patienternes sygdom nogle gange kan forværres hurtigere end forventet, og at der altid vil gå tid med at finde tid/plads til patienterne, er der valgt et udviklingsmål på 80 %, men det er klart, at det ville være ønskeligt med en højere andel.
Indikatoren er først og fremmest tænkt som et meningsfuldt mål for kvalitet på regionsplan, hvor den udtrykker, hvor stor en andel af patienterne, som de sundhedsprofessionelle har vurderet, havde behov, der får ønsket om specialiseret palliativ indsats opfyldt. Den kan ikke fortolkes direkte som udtryk for kvalitet på enhedsplan, idet en eftertragtet institution, der leverer høj kvalitet, alt andet lige vil have en lavere ’modtagelsesprocent’ end en mindre eftertragtet institution (men omvendt kan en lav andel modtagne også afspejle langsom administration, som fører til lang ventetid; ventetid kan ses i indikator 2). Et lavt tal kan også udtrykke generel mangel på kapacitet i det pågældende område. Et højt tal kan være udtryk for, at patienterne modtages hurtigt og at der er tilstrækkelig kapacitet i enhedens optageområde, eller at der kun henvises få patienter til den pågældende enhed. Sammenholdes tallene for enheder i de samme områder, kan man nok fortolke tallene sådan, at de enheder, der har laveste tal, er dem, der har sværest ved at følge med efterspørgslen. Dertil kan typen af palliativ enhed have betydning for muligheden for at modtage patienter f.eks. er der begrænsninger i antallet af senge på hospicer.
Rigsrevisionen har i deres rapport fra 2020 og i deres opfølgende notat fra 2025 kritiseret, at der ikke er sket en opdatering de ”Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder”. Uklare visitationskriterier kan påvirke både indikator 1 og 2.
Som det beskrives i tabel 42 (afsnit 13), er der mange patienter, der henvises meget sent i forløbet, hvilket medfører, at det kan være vanskeligt at nå at imødekomme ønsket om modtagelse til specialiseret palliativ indsats. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den palliative indsats påbegyndes tidligere i forløbet.
I nogle tilfælde henvises en patient samtidig eller efter et stykke tid til mere end en enhed, og hvis patienten ikke modtages nogle af stederne, vil patienten tælle med som ikke modtaget flere gange. Dette vil i nogle tilfælde være det mest korrekte (hvis der var tale om forskellige situationer), men i andre tilfælde kan det medføre, at antallet af ikke modtagne patienter bliver for højt. Her kunne det overvejes, om man i opgørelsen skulle fjerne den ene af henvisningerne fra tallene, men det ville i så fald give nye problemer med fortolkning, så indtil videre er der ikke gjort forsøg på at ’korrigere’ dette.
Indikator 1 vurderes forsat som yderst relevant til at belyse kvaliteten i den specialiserede palliative indsats i Danmark, idet den belyser forskelle på tværs af regioner og enheder i adgangen til specialiseret palliativ indsats. Dette bekræftes også af, at Rigsrevisionen (august 2020) anvendte denne indikator som en væsentlig del af datagrundlaget for kritikken af adgangen til den specialiserede palliative indsats (https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2020/08/beretning_om_palliation). Udviklingsmålet hæves til næste årsrapport (2026 rapporten) fra 80% til 85% pga. flere regioner og mange enheder, særligt mange teams, nåede de 80%, som indtil nu har været udviklingsmålet. Dem der ikke modtages, kan skyldes manglende kapacitet eller for sen henvisning til enheder der havde kapacitet til at modtage patienten (se mere i afsnit 13.5).
Tabel 4. Indikator I: Andel af henviste patienter, der ikke dør eller når at blive for dårlige, inden de får kontakt med specialiseret, palliativ indsats (procentdel, %). Tæller er antal patienter, der fik behandling. Nævner er antal, der ’burde’ have fået behandling.
| Udviklingsmål | Aktuelle år | Tidligere år | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 80% | Tæller/ | 01.01.2025 - 31.12.2025 | 2024 | 2023 | |||
| opnået | nævner | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | |
| Danmark | Ja | 10.211 / 12.493 | 82 | (81-82) | 10.200 / 12.372 | 82 | 80 |
| Hovedstaden | Ja | 2.882 / 3.475 | 83 | (82-84) | 2.882 / 3.469 | 83 | 82 |
| Sjælland | Nej | 1.233 / 1.629 | 76 | (74-78) | 1.284 / 1.663 | 77 | 74 |
| Syddanmark | Ja | 2.547 / 3.074 | 83 | (81-84) | 2.466 / 2.980 | 83 | 79 |
| Midtjylland | Nej | 2.232 / 2.809 | 79 | (78-81) | 2.295 / 2.832 | 81 | 76 |
| Nordjylland | Ja | 1.317 / 1.506 | 87 | (86-89) | 1.273 / 1.428 | 89 | 91 |
| Hovedstaden | Ja | 2.882 / 3.475 | 83 | (82-84) | 2.882 / 3.469 | 83 | 82 |
| Bispebjerg | Ja | 355 / 382 | 93 | (90-95) | 377 / 391 | 96 | 97 |
| Bornholm | Ja | 83 / 84 | 99 | (94-100) | 79 / 79 | 100 | 99 |
| Herlev | Ja | 413 / 440 | 94 | (91-96) | 422 / 454 | 93 | 88 |
| Hosp. Diakonissestiftelsen | Ja | 268 / 302 | 89 | (85-92) | 231 / 262 | 88 | 89 |
| Hosp. Sankt Lukas Stiftelsen | Nej | 403 / 586 | 69 | (65-73) | 393 / 511 | 77 | 76 |
| Hospice Arresødal | Ja | 245 / 299 | 82 | (77-86) | 207 / 283 | 73 | 69 |
| Hospice Søndergård | Nej | 260 / 426 | 61 | (56-66) | 306 / 531 | 58 | 56 |
| Hvidovre | Ja | 370 / 424 | 87 | (84-90) | 388 / 430 | 90 | 88 |
| Nordsjælland | Ja | 337 / 375 | 90 | (86-93) | 365 / 401 | 91 | 90 |
| Rigshospitalet | Ja | 148 / 157 | 94 | (89-97) | 114 / 127 | 90 | 93 |
| Sjælland | Nej | 1.233 / 1.629 | 76 | (74-78) | 1.284 / 1.663 | 77 | 74 |
| Hospice Filadelfia | Nej | 152 / 249 | 61 | (55-67) | 169 / 248 | 68 | 61 |
| Hospice Sjælland | Nej | 243 / 327 | 74 | (69-79) | 181 / 295 | 61 | 64 |
| Hospice Svanevig | Nej | 183 / 340 | 54 | (48-59) | 198 / 338 | 59 | 54 |
| Køge | Ja | 62 / 62 | 100 | (94-100) | 1 / 1 | 100 | |
| Roskilde | Ja | 149 / 153 | 97 | (93-99) | 345 / 350 | 99 | 99 |
| SUH, Holbæk | Ja | 133 / 138 | 96 | (92-99) | 25 / 25 | 100 | 82 |
| SUH, Nykøbing | Ja | 81 / 89 | 91 | (83-96) | 87 / 98 | 89 | 89 |
| SUH, Næstved | Ja | 162 / 185 | 88 | (82-92) | 201 / 217 | 93 | 86 |
| SUH, Slagelse | Nej | 68 / 86 | 79 | (69-87) | 77 / 91 | 85 | 89 |
| Syddanmark | Ja | 2.547 / 3.074 | 83 | (81-84) | 2.466 / 2.980 | 83 | 79 |
| Hospice Fyn | Nej | 142 / 242 | 59 | (52-65) | 143 / 230 | 62 | 55 |
| Hospice Sct. Maria | Nej | 261 / 391 | 67 | (62-71) | 226 / 369 | 61 | 60 |
| Hospice Sydfyn | Nej | 161 / 205 | 79 | (72-84) | 150 / 183 | 82 | 73 |
| Hospice Sydvestjylland | Ja | 188 / 228 | 82 | (77-87) | 170 / 223 | 76 | 71 |
| Hospice Sønderjylland | Nej | 224 / 311 | 72 | (67-77) | 201 / 278 | 72 | 61 |
| Odense Universitetshospital | Ja | 520 / 554 | 94 | (92-96) | 547 / 580 | 94 | 91 |
| Sydvestjysk sygehus | Ja | 248 / 258 | 96 | (93-98) | 263 / 287 | 92 | 91 |
| Sygehus Lillebælt | Ja | 488 / 522 | 93 | (91-95) | 460 / 484 | 95 | 92 |
| Sygehus Sønderjylland | Ja | 315 / 363 | 87 | (83-90) | 306 / 346 | 88 | 89 |
| Midtjylland | Nej | 2.232 / 2.809 | 79 | (78-81) | 2.295 / 2.832 | 81 | 76 |
| Gødstrup | Ja | 308 / 327 | 94 | (91-96) | 350 / 356 | 98 | 96 |
| Horsens | Ja | 225 / 253 | 89 | (84-93) | 199 / 226 | 88 | 83 |
| Hospice Ankerfjord | Nej | 160 / 230 | 70 | (63-75) | 158 / 217 | 73 | 77 |
| Hospice Djursland | Nej | 197 / 287 | 69 | (63-74) | 182 / 259 | 70 | 55 |
| Hospice Gudenå | Nej | 147 / 246 | 60 | (53-66) | 166 / 245 | 68 | 59 |
| Hospice Søholm | Nej | 195 / 310 | 63 | (57-68) | 202 / 313 | 65 | 48 |
| HospiceLimfjord | Nej | 179 / 267 | 67 | (61-73) | 186 / 286 | 65 | 61 |
| Randers | Ja | 247 / 279 | 89 | (84-92) | 233 / 267 | 87 | 89 |
| Silkeborg og Viborg sygehus | Ja | 269 / 302 | 89 | (85-92) | 296 / 332 | 89 | 94 |
| Århus Universitetshospital | Ja | 305 / 308 | 99 | (97-100) | 323 / 331 | 98 | 96 |
| Nordjylland | Ja | 1.317 / 1.506 | 87 | (86-89) | 1.273 / 1.428 | 89 | 91 |
| Aalborg (Aalborg) | Ja | 301 / 348 | 86 | (82-90) | 282 / 326 | 87 | 90 |
| Aalborg (Farsø) | Ja | 243 / 266 | 91 | (87-94) | 235 / 262 | 90 | 90 |
| Aalborg (Thisted) | Ja | 143 / 166 | 86 | (80-91) | 143 / 169 | 85 | 95 |
| Hospice Vangen | Ja | 215 / 248 | 87 | (82-91) | 203 / 238 | 85 | 84 |
| Hospice Vendsyssel | Ja | 146 / 166 | 88 | (82-92) | 135 / 143 | 94 | 92 |
| Regionshospitalet Nordjylland | Ja | 269 / 312 | 86 | (82-90) | 275 / 290 | 95 | 97 |
| Udviklingsmål | Aktuelle år | Tidligere år | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 80% | Tæller/ | 01.01.2025 - 31.12.2025 | 2024 | 2023 | |||
| opnået | nævner | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | |
| Danmark | Ja | 10.211 / 12.493 | 82 | (81-82) | 10.200 / 12.372 | 82 | 80 |
| Hovedstaden | Ja | 2.882 / 3.475 | 83 | (82-84) | 2.882 / 3.469 | 83 | 82 |
| Sjælland | Nej | 1.233 / 1.629 | 76 | (74-78) | 1.284 / 1.663 | 77 | 74 |
| Syddanmark | Ja | 2.547 / 3.074 | 83 | (81-84) | 2.466 / 2.980 | 83 | 79 |
| Midtjylland | Nej | 2.232 / 2.809 | 79 | (78-81) | 2.295 / 2.832 | 81 | 76 |
| Nordjylland | Ja | 1.317 / 1.506 | 87 | (86-89) | 1.273 / 1.428 | 89 | 91 |
| Hovedstaden | Ja | 2.882 / 3.475 | 83 | (82-84) | 2.882 / 3.469 | 83 | 82 |
| Bispebjerg | Ja | 355 / 382 | 93 | (90-95) | 377 / 391 | 96 | 97 |
| Bornholm | Ja | 83 / 84 | 99 | (94-100) | 79 / 79 | 100 | 99 |
| Herlev | Ja | 413 / 440 | 94 | (91-96) | 422 / 454 | 93 | 88 |
| Hosp. Diakonissestiftelsen | Ja | 268 / 302 | 89 | (85-92) | 231 / 262 | 88 | 89 |
| Hosp. Sankt Lukas Stiftelsen | Nej | 403 / 586 | 69 | (65-73) | 393 / 511 | 77 | 76 |
| Hospice Arresødal | Ja | 245 / 299 | 82 | (77-86) | 207 / 283 | 73 | 69 |
| Hospice Søndergård | Nej | 260 / 426 | 61 | (56-66) | 306 / 531 | 58 | 56 |
| Hvidovre | Ja | 370 / 424 | 87 | (84-90) | 388 / 430 | 90 | 88 |
| Nordsjælland | Ja | 337 / 375 | 90 | (86-93) | 365 / 401 | 91 | 90 |
| Rigshospitalet | Ja | 148 / 157 | 94 | (89-97) | 114 / 127 | 90 | 93 |
| Sjælland | Nej | 1.233 / 1.629 | 76 | (74-78) | 1.284 / 1.663 | 77 | 74 |
| Hospice Filadelfia | Nej | 152 / 249 | 61 | (55-67) | 169 / 248 | 68 | 61 |
| Hospice Sjælland | Nej | 243 / 327 | 74 | (69-79) | 181 / 295 | 61 | 64 |
| Hospice Svanevig | Nej | 183 / 340 | 54 | (48-59) | 198 / 338 | 59 | 54 |
| Køge | Ja | 62 / 62 | 100 | (94-100) | 1 / 1 | 100 | |
| Roskilde | Ja | 149 / 153 | 97 | (93-99) | 345 / 350 | 99 | 99 |
| SUH, Holbæk | Ja | 133 / 138 | 96 | (92-99) | 25 / 25 | 100 | 82 |
| SUH, Nykøbing | Ja | 81 / 89 | 91 | (83-96) | 87 / 98 | 89 | 89 |
| SUH, Næstved | Ja | 162 / 185 | 88 | (82-92) | 201 / 217 | 93 | 86 |
| SUH, Slagelse | Nej | 68 / 86 | 79 | (69-87) | 77 / 91 | 85 | 89 |
| Syddanmark | Ja | 2.547 / 3.074 | 83 | (81-84) | 2.466 / 2.980 | 83 | 79 |
| Hospice Fyn | Nej | 142 / 242 | 59 | (52-65) | 143 / 230 | 62 | 55 |
| Hospice Sct. Maria | Nej | 261 / 391 | 67 | (62-71) | 226 / 369 | 61 | 60 |
| Hospice Sydfyn | Nej | 161 / 205 | 79 | (72-84) | 150 / 183 | 82 | 73 |
| Hospice Sydvestjylland | Ja | 188 / 228 | 82 | (77-87) | 170 / 223 | 76 | 71 |
| Hospice Sønderjylland | Nej | 224 / 311 | 72 | (67-77) | 201 / 278 | 72 | 61 |
| Odense Universitetshospital | Ja | 520 / 554 | 94 | (92-96) | 547 / 580 | 94 | 91 |
| Sydvestjysk sygehus | Ja | 248 / 258 | 96 | (93-98) | 263 / 287 | 92 | 91 |
| Sygehus Lillebælt | Ja | 488 / 522 | 93 | (91-95) | 460 / 484 | 95 | 92 |
| Sygehus Sønderjylland | Ja | 315 / 363 | 87 | (83-90) | 306 / 346 | 88 | 89 |
| Midtjylland | Nej | 2.232 / 2.809 | 79 | (78-81) | 2.295 / 2.832 | 81 | 76 |
| Gødstrup | Ja | 308 / 327 | 94 | (91-96) | 350 / 356 | 98 | 96 |
| Horsens | Ja | 225 / 253 | 89 | (84-93) | 199 / 226 | 88 | 83 |
| Hospice Ankerfjord | Nej | 160 / 230 | 70 | (63-75) | 158 / 217 | 73 | 77 |
| Hospice Djursland | Nej | 197 / 287 | 69 | (63-74) | 182 / 259 | 70 | 55 |
| Hospice Gudenå | Nej | 147 / 246 | 60 | (53-66) | 166 / 245 | 68 | 59 |
| Hospice Søholm | Nej | 195 / 310 | 63 | (57-68) | 202 / 313 | 65 | 48 |
| HospiceLimfjord | Nej | 179 / 267 | 67 | (61-73) | 186 / 286 | 65 | 61 |
| Randers | Ja | 247 / 279 | 89 | (84-92) | 233 / 267 | 87 | 89 |
| Silkeborg og Viborg sygehus | Ja | 269 / 302 | 89 | (85-92) | 296 / 332 | 89 | 94 |
| Århus Universitetshospital | Ja | 305 / 308 | 99 | (97-100) | 323 / 331 | 98 | 96 |
| Nordjylland | Ja | 1.317 / 1.506 | 87 | (86-89) | 1.273 / 1.428 | 89 | 91 |
| Aalborg (Aalborg) | Ja | 301 / 348 | 86 | (82-90) | 282 / 326 | 87 | 90 |
| Aalborg (Farsø) | Ja | 243 / 266 | 91 | (87-94) | 235 / 262 | 90 | 90 |
| Aalborg (Thisted) | Ja | 143 / 166 | 86 | (80-91) | 143 / 169 | 85 | 95 |
| Hospice Vangen | Ja | 215 / 248 | 87 | (82-91) | 203 / 238 | 85 | 84 |
| Hospice Vendsyssel | Ja | 146 / 166 | 88 | (82-92) | 135 / 143 | 94 | 92 |
| Regionshospitalet Nordjylland | Ja | 269 / 312 | 86 | (82-90) | 275 / 290 | 95 | 97 |
Tabel 4. Indikator I: Andel af henviste patienter, der ikke dør eller når at blive for dårlige, inden de får kontakt med specialiseret, palliativ indsats (procentdel, %). Tæller er antal patienter, der fik behandling. Nævner er antal, der ’burde’ have fået behandling.
Andel af henviste patienter, der ikke dør eller når at blive for dårlige, inden de får kontakt med specialiseret palliativ indsats:
’Antal patienter, som er henvist til specialiseret palliativ indsats, der opfylder visitationskriterierne, og ikke dør eller bliver for dårlige, før de får kontakt med specialiseret palliativ indsats, divideret med det totale antal patienter, der er henvist til specialiseret palliativ indsats, opfylder visitationskriterierne, ikke i mellemtiden er modtaget af anden palliativ enhed og ikke har fortrudt henvisning.’
Patientpopulationen, som indgår i beregningen af indikator 1, er patienter henvist til specialiseret palliativ indsats efter 1.januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet. En patient kan tælle med flere gange i indikatoren, hvis denne har været henvist til flere forskellige specialiserede palliative enheder. Ved mere end én henvisning til samme specialiserede palliative enhed indgår kun første henvisning i indikatorberegningen.
Datakompletheden til at beregne indikator 1 er 100% (se tabel 4, 0% uoplyste). Det vil sige, at for samtlige patienter henvist til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre, var der i Dansk Palliativ Database komplette oplysninger til at kunne beregne indikator 1. Patienter, der er ekskluderet fra indikator 1, fremgår af tabel 5.
Indikator 1 er beregnet ved t/n*100.
T (tæller): Antal modtagne patienter
N (nævner): Antal henviste patienter, der opfylder visitationskrav til specialiseret palliativ indsats, vurderes egnede til at blive modtaget, ønsker at blive modtaget og ikke er modtaget af anden palliativ enhed
I hele landet var indikatortallet 82% og udviklingsmålet på 80% er således opfyldt. Indikator 1 er uændret fra 2024, hvor den var 82% (se tabel 4 og figur 1).
Alle regioner med undtagelse af Region Sjælland (77%) og Region Midtjylland (79%) lever op til udviklingsmålet på 80%. (se tabel 4 og figur 2). I Region Nordjylland sås den højeste indikatorværdi (87%). Indikator 1 var på samme niveau som i 2024 på landsplan samt i tre regioner (Sjælland, Syddanmark og Hovedstaden), men svagt faldende i Region Nordjylland og Region Midtjylland (se tabel 4 og figur 1). Der var stor variation på tværs af enheder med den laveste andel henviste, der modtages på Hospice Svanevig (54%) og Hospice Fyn (59%) og højeste andel i hhv. Køge, på Bornholm og i Aarhus (alle 99%).
I fire regioner var andelen af patienter, der blev modtaget, højere i de palliative teams/enheder end på hospicer, men i Region Nordjylland var andelen ens for palliative teams/enheder og hospicer (87%) (se tabel 6). Som i de andre regioner henvises patienter i Region Nordjylland til hospice af forskellige læger f.eks. af egen læge eller læge på sygehuset. Region Nordjylland er dog den eneste region, hvor visiteringen til hospice altid går igennem det palliative team, hvilket muligvis forklarer, hvorfor hospice i Region Nordjylland ligger højere på indikator 1 end hospice i de andre regioner.
På landsplan var indikatorværdien lavere for patienter med andre sygdomme end kræft sammenlignet med kræftpatienter (74% vs. 83%) (se tabel 7-8). Den samme tendens blev fundet i alle regioner. Der var desuden forskel på indikator 1 for patienter i forskellige non-maligne diagnosegrupper (se afsnit 3, tabel 1).
Fra 2024 til 2025 er indikator uændret på landsplan. Indikatorværdien på landsplan har de seneste mange år ligget ret stabilt omkring 80%, hvilket vil sige at der fortsat er ca. 20% af de patienter, der vurderes egnede til at blive modtaget til specialiseret palliativ indsats, der ikke bliver tilbudt en plads. Dette er et væsentligt problem og de store regionale forskelle i indikator 1 er ligeledes problematiske, hvilket også blev påpeget i Rigsrevisionens beretning om adgangen til den specialiserede palliative indsats (august 2020) og igen i deres nye beretning fra 2025, som i vid udstrækning var baseret på data fra DPD.
I lyset af de relativt store regionale forskelle i indikatoropfyldelsen (76% til 87%), er det vigtigt at særligt Region Sjælland og Region Midt forsøger at øge kapaciteten til at modtage de henviste patienter.
Indikator 1 tilstræber at måle, hvor stor en del af de patienter, der ’burde’ modtage specialiseret palliativ indsats (forstået på den måde, at de er blevet henvist, og at den specialiserede enhed er enig i, at de bør modtages), som reelt modtages. Det skal understreges, at indikator 1 naturligvis ikke siger noget om, hvor vidt der var yderligere patienter, der skulle have været henvist til specialiseret palliativ indsats. Under ideelle omstændigheder (patienterne blev henvist på rette tidspunkt og modtaget straks) ville andelen være 100 %. I erkendelse af, at patienternes sygdom nogle gange kan forværres hurtigere end forventet, og at der altid vil gå tid med at finde tid/plads til patienterne, er der valgt et udviklingsmål på 80 %, men det er klart, at det ville være ønskeligt med en højere andel.
Indikatoren er først og fremmest tænkt som et meningsfuldt mål for kvalitet på regionsplan, hvor den udtrykker, hvor stor en andel af patienterne, som de sundhedsprofessionelle har vurderet, havde behov, der får ønsket om specialiseret palliativ indsats opfyldt. Den kan ikke fortolkes direkte som udtryk for kvalitet på enhedsplan, idet en eftertragtet institution, der leverer høj kvalitet, alt andet lige vil have en lavere ’modtagelsesprocent’ end en mindre eftertragtet institution (men omvendt kan en lav andel modtagne også afspejle langsom administration, som fører til lang ventetid; ventetid kan ses i indikator 2). Et lavt tal kan også udtrykke generel mangel på kapacitet i det pågældende område. Et højt tal kan være udtryk for, at patienterne modtages hurtigt og at der er tilstrækkelig kapacitet i enhedens optageområde, eller at der kun henvises få patienter til den pågældende enhed. Sammenholdes tallene for enheder i de samme områder, kan man nok fortolke tallene sådan, at de enheder, der har laveste tal, er dem, der har sværest ved at følge med efterspørgslen. Dertil kan typen af palliativ enhed have betydning for muligheden for at modtage patienter f.eks. er der begrænsninger i antallet af senge på hospicer.
Rigsrevisionen har i deres rapport fra 2020 og i deres opfølgende notat fra 2025 kritiseret, at der ikke er sket en opdatering de ”Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder”. Uklare visitationskriterier kan påvirke både indikator 1 og 2.
Som det beskrives i tabel 42 (afsnit 13), er der mange patienter, der henvises meget sent i forløbet, hvilket medfører, at det kan være vanskeligt at nå at imødekomme ønsket om modtagelse til specialiseret palliativ indsats. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den palliative indsats påbegyndes tidligere i forløbet.
I nogle tilfælde henvises en patient samtidig eller efter et stykke tid til mere end en enhed, og hvis patienten ikke modtages nogle af stederne, vil patienten tælle med som ikke modtaget flere gange. Dette vil i nogle tilfælde være det mest korrekte (hvis der var tale om forskellige situationer), men i andre tilfælde kan det medføre, at antallet af ikke modtagne patienter bliver for højt. Her kunne det overvejes, om man i opgørelsen skulle fjerne den ene af henvisningerne fra tallene, men det ville i så fald give nye problemer med fortolkning, så indtil videre er der ikke gjort forsøg på at ’korrigere’ dette.
Indikator 1 vurderes forsat som yderst relevant til at belyse kvaliteten i den specialiserede palliative indsats i Danmark, idet den belyser forskelle på tværs af regioner og enheder i adgangen til specialiseret palliativ indsats. Dette bekræftes også af, at Rigsrevisionen (august 2020) anvendte denne indikator som en væsentlig del af datagrundlaget for kritikken af adgangen til den specialiserede palliative indsats (https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2020/08/beretning_om_palliation). Udviklingsmålet hæves til næste årsrapport (2026 rapporten) fra 80% til 85% pga. flere regioner og mange enheder, særligt mange teams, nåede de 80%, som indtil nu har været udviklingsmålet. Dem der ikke modtages, kan skyldes manglende kapacitet eller for sen henvisning til enheder der havde kapacitet til at modtage patienten (se mere i afsnit 13.5).
Andelen af modtagne patienter, der har første behandlingskontakt senest 10 kalenderdage efter modtagelse af henvisning:
’Andel af patienter, der modtages til specialiseret palliativ indsats, som ikke har ventet mere end 10 kalenderdage, divideret med det samlede antal patienter, der modtages. En behandlingskontakt defineres som en kontakt, hvor der tages stilling til og evt. indledes behandling.’
Patientgruppen, som indgår i beregningen af indikator 2, er patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet. En patient kan tælle med flere gange i indikatoren, hvis denne har været henvist til flere forskellige specialiserede palliative enheder. Ved mere end én henvisning til samme specialiserede palliative enhed indgår kun første henvisning til enheden i indikatorberegningen.
Datakompletheden til at beregne indikator 2 er 100% (se tabel 9, 0% uoplyste). Dvs. for samtlige patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet, var der i Dansk Palliativ Database komplette oplysninger til at kunne beregne indikator 2. Patienter, der er ekskluderet fra indikator 2, fremgår af tabel 10.
Indikator 2 er beregnet ved t/n*100.
T (tæller): Antal patienter modtaget senest 10 kalenderdage fra henvisning
N (nævner): Antal patienter modtaget til specialiseret palliativ indsats
På landsplan opnåede 85 % af de modtagne patienter kontakt senest 10 dage efter modtagelse af henvisningen. Dette var betydeligt under udviklingsmålet på 90 %. Tallet er lidt højere end i 2023 (83 %) (se tabel 9 og figur 4).
Region Midtjylland og Region Syddanmark opfylder som de eneste regioner regionudviklingsmålet (begge 94%). Navnlig Region Sjælland og Region Hovedstaden, lå betydeligt under udviklingsmålet (hhv. 76 % og 75 %), men der var en stigning fra 2024 i Region Sjælland (se tabel 9 og figur 4). De enheder med indikatortal på under 70% var alle i Region Hovedstaden, Region Sjælland og en enkelt enhed i Region Nordjylland og alle var palliative teams (Hvidovre: 51%, Holbæk: 59%, Nykøbing: 65%, Roskilde: 67%, Slagelse: 69% og Aalborg: 68%) (se tabel 9 og figur 6).
Der var store variationer mellem enhederne (se tabel 9 og figur 6). I tre regioner lå hospice og teams på nogenlunde samme niveau, men i Region Nordjylland og Region Sjælland lå hospicer højere men omvendt lavere i Region Syddanmark (se tabel 11).
På landsplan var indikatorværdierne for ikke-kræftpatienter lavere end for kræftpatienter (80% vs. 86%) (se tabel 12-13). Der var ligeledes forskel på indikator 2 for patienter i forskellige non-maligne diagnosegrupper (se mere i afsnit 3, tabel 1).
I tabel 45 (afsnit 14) er der vist indikatortal opdelt efter typen af første kontakt for palliative enheder med flere funktioner.
Fra 2024 til 2025 ses en stigning fra 83% til 85% i Indikator 2. Region Hovedstaden og Region Sjælland ligger forsat betydeligt under udviklingsmålet. I Region Sjælland ses en stigning fra 2024 (4%). De tre regioner der ikke opfyldte udviklingsmålet på 90%, bør forsat arbejde på at nedbringe ventetiden mest muligt for patienter, der henvises til specialiseret palliativ indsats.
Indikatoren tilstræber at måle ventetid. I de fleste tilfælde må man gå ud fra, at patienter gerne vil i kontakt med den specialiserede palliative enhed/team/hospice hurtigst muligt. Dette gælder formentlig i langt de fleste tilfælde for palliative teams, mens fortolkningen i forhold til hospice kan være lidt mere tvetydig, idet nogle patienter kan have et ønske om at blive sikret, at de kan få en plads, men samtidig kan de ønske at udskyde tidspunktet, til det er ’rigtigt’. For alle enheder gælder endvidere, at nogle patienter ikke har mulighed for at tage imod det tidligste tilbud, der gives, f.eks. fordi de er indlagt andetsteds eller går til en anden behandling.
Som tidligere er der taget højde for, at nogle patienter ’venter’ mere end 10 dage efter eget ønske eller pga. indlæggelse andet sted, idet enhederne har kunnet rapportere de patienter, der havde ventetid mere end 10 dage efter eget ønske eller pga. indlæggelse andet sted (N=835). Indikatoren blev for 441 af de 835 patienter (53%) med tidligere tilbudt startdato opfyldt, når startdatoen for behandling blev erstattet med ”tilbudt startdato”, men for de resterende 47% gik der stadig mere end 10 dage fra tilbudt startdato til modtagelse af behandling. Korrektionen i startdato for behandling bevirker, at indikator 2 er steget med 4.3% (80.8% ukorrigeret vs. 85.2% korrigeret). At andelen af ventende patienter ikke er faldet betragteligt, sammenlignet med før der blev korrigeret, tyder på et fortsat og reelt problem med ventetid. I enkelte, formentlig sjældne, tilfælde kan der ikke korrigeres for ’ønsket ventetid’ (https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2020/08/beretning_om_palliation).
Ligesom det er tilfældet for indikator 1, er indikator 2 primært et gyldigt mål for kvalitet på regionsplan. Resultater på institutionsplan kan ikke med sikkerhed fortolkes som udtryk for institutionens kvalitet. En efterspurgt institution, som er kendt for høj kvalitet, kan have svært ved hurtigt at finde tid og plads til nye patienter. Omvendt kan lang ventetid også være udtryk for ineffektiv administration. Af disse årsager skal tallene på institutionsniveau tolkes med forsigtighed. De må sammenstilles med data for institutionens udnyttelse af dens kapacitet, m.v. Uanset hvad forklaringen er, så må den enkelte institution stræbe mod, at færrest muligt oplever (uønsket) lang ventetid.
Tallene for indikator 2 suppleres af tabel 13.9, der præsenterer middel og median ventetid.
Indikator 2 vurderes forsat som yderst relevant til at belyse kvaliteten i den specialiserede palliative indsats i Danmark, idet den sammen med indikator 1 belyser forskelle på tværs af regioner og enheder i adgangen til og ventetiden på specialiseret palliativ indsats. Dette bekræftes også af, at Rigsrevisionen (august 2020) anvendte denne indikator som en væsentlig del af datagrundlaget for kritikken af adgangen til den specialiserede palliative indsats (https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2020/08/beretning_om_palliation) som er gentaget i deres beretning fra 2025 (https://www.rigsrevisionen.dk/revisionssager-arkiv/2025/maj/beretning-om-ventetid-til-specialiseret-lindring-for-patienter-med-livstruende-sygdomme-). Udviklingsmålet på 90% fastholdes.
Tabel 9. Indikator 2: Andel af modtagne patienter, der har første behandlingskontakt senest 10 dage efter modtagelse af henvisning (procentdel, %). Indikatoren angiver antal patienter, der fik behandling inden 10 dage (tæller)/antal, der fik behandling (nævner)
| Udviklingsmål | Aktuelle år | Tidligere år | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 90% | Tæller/ | 01.01.2025 - 31.12.2025 | 2024 | 2023 | |||
| opnået | nævner | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | |
| Danmark | Nej | 8.695 / 10.211 | 85 | (84-86) | 8.491 / 10.200 | 83 | 79 |
| Hovedstaden | Nej | 2.151 / 2.882 | 75 | (73-76) | 2.157 / 2.882 | 75 | 66 |
| Sjælland | Nej | 938 / 1.233 | 76 | (74-78) | 930 / 1.284 | 72 | 71 |
| Syddanmark | Ja | 2.384 / 2.547 | 94 | (93-95) | 2.251 / 2.466 | 91 | 87 |
| Midtjylland | Ja | 2.094 / 2.232 | 94 | (93-95) | 2.117 / 2.295 | 92 | 92 |
| Nordjylland | Nej | 1.128 / 1.317 | 86 | (84-87) | 1.036 / 1.273 | 81 | 82 |
| Hovedstaden | Nej | 2.151 / 2.882 | 75 | (73-76) | 2.157 / 2.882 | 75 | 66 |
| Bispebjerg | Nej | 280 / 355 | 79 | (74-83) | 340 / 377 | 90 | 95 |
| Bornholm | Ja | 76 / 83 | 92 | (83-97) | 78 / 79 | 99 | 99 |
| Herlev | Nej | 334 / 413 | 81 | (77-85) | 248 / 422 | 59 | 34 |
| Hosp. Diakonissestiftelsen | Nej | 218 / 268 | 81 | (76-86) | 183 / 231 | 79 | 82 |
| Hosp. Sankt Lukas Stiftelsen | Nej | 316 / 403 | 78 | (74-82) | 341 / 393 | 87 | 75 |
| Hospice Arresødal | Nej | 155 / 245 | 63 | (57-69) | 139 / 207 | 67 | 53 |
| Hospice Søndergård | Nej | 182 / 260 | 70 | (64-76) | 210 / 306 | 69 | 76 |
| Hvidovre | Nej | 190 / 370 | 51 | (46-57) | 230 / 388 | 59 | 30 |
| Nordsjælland | Nej | 270 / 337 | 80 | (75-84) | 281 / 365 | 77 | 62 |
| Rigshospitalet | Nej | 130 / 148 | 88 | (81-93) | 107 / 114 | 94 | 92 |
| Sjælland | Nej | 938 / 1.233 | 76 | (74-78) | 930 / 1.284 | 72 | 71 |
| Hospice Filadelfia | Nej | 120 / 152 | 79 | (72-85) | 134 / 169 | 79 | 75 |
| Hospice Sjælland | Ja | 221 / 243 | 91 | (87-94) | 115 / 181 | 64 | 73 |
| Hospice Svanevig | Nej | 128 / 183 | 70 | (63-76) | 148 / 198 | 75 | 76 |
| Køge | Nej | 45 / 62 | 73 | (60-83) | 1 / 1 | 100 | |
| Roskilde | Nej | 100 / 149 | 67 | (59-75) | 223 / 345 | 65 | 78 |
| SUH, Holbæk | Nej | 78 / 133 | 59 | (50-67) | 7 / 25 | 28 | 23 |
| SUH, Nykøbing | Nej | 53 / 81 | 65 | (54-76) | 64 / 87 | 74 | 79 |
| SUH, Næstved | Ja | 146 / 162 | 90 | (84-94) | 180 / 201 | 90 | 73 |
| SUH, Slagelse | Nej | 47 / 68 | 69 | (57-80) | 58 / 77 | 75 | 66 |
| Syddanmark | Ja | 2.384 / 2.547 | 94 | (93-95) | 2.251 / 2.466 | 91 | 87 |
| Hospice Fyn | Nej | 122 / 142 | 86 | (79-91) | 130 / 143 | 91 | 83 |
| Hospice Sct. Maria | Ja | 240 / 261 | 92 | (88-95) | 199 / 226 | 88 | 88 |
| Hospice Sydfyn | Ja | 154 / 161 | 96 | (91-98) | 143 / 150 | 95 | 88 |
| Hospice Sydvestjylland | Ja | 171 / 188 | 91 | (86-95) | 158 / 170 | 93 | 85 |
| Hospice Sønderjylland | Nej | 188 / 224 | 84 | (78-88) | 171 / 201 | 85 | 78 |
| Odense Universitetshospital | Ja | 485 / 520 | 93 | (91-95) | 481 / 547 | 88 | 80 |
| Sydvestjysk sygehus | Ja | 245 / 248 | 99 | (97-100) | 258 / 263 | 98 | 95 |
| Sygehus Lillebælt | Ja | 474 / 488 | 97 | (95-98) | 434 / 460 | 94 | 96 |
| Sygehus Sønderjylland | Ja | 305 / 315 | 97 | (94-98) | 277 / 306 | 91 | 84 |
| Midtjylland | Ja | 2.094 / 2.232 | 94 | (93-95) | 2.117 / 2.295 | 92 | 92 |
| Gødstrup | Ja | 298 / 308 | 97 | (94-98) | 341 / 350 | 97 | 96 |
| Horsens | Nej | 200 / 225 | 89 | (84-93) | 143 / 199 | 72 | 75 |
| Hospice Ankerfjord | Nej | 134 / 160 | 84 | (77-89) | 138 / 158 | 87 | 89 |
| Hospice Djursland | Ja | 189 / 197 | 96 | (92-98) | 172 / 182 | 95 | 88 |
| Hospice Gudenå | Ja | 141 / 147 | 96 | (91-98) | 156 / 166 | 94 | 93 |
| Hospice Søholm | Ja | 190 / 195 | 97 | (94-99) | 191 / 202 | 95 | 86 |
| HospiceLimfjord | Ja | 168 / 179 | 94 | (89-97) | 169 / 186 | 91 | 91 |
| Randers | Ja | 244 / 247 | 99 | (96-100) | 223 / 233 | 96 | 95 |
| Silkeborg og Viborg sygehus | Nej | 227 / 269 | 84 | (79-89) | 261 / 296 | 88 | 95 |
| Århus Universitetshospital | Ja | 303 / 305 | 99 | (98-100) | 323 / 323 | 100 | 99 |
| Nordjylland | Nej | 1.128 / 1.317 | 86 | (84-87) | 1.036 / 1.273 | 81 | 82 |
| Aalborg (Aalborg) | Nej | 204 / 301 | 68 | (62-73) | 176 / 282 | 62 | 77 |
| Aalborg (Farsø) | Nej | 217 / 243 | 89 | (85-93) | 211 / 235 | 90 | 79 |
| Aalborg (Thisted) | Nej | 126 / 143 | 88 | (82-93) | 113 / 143 | 79 | 74 |
| Hospice Vangen | Ja | 208 / 215 | 97 | (93-99) | 198 / 203 | 98 | 100 |
| Hospice Vendsyssel | Ja | 144 / 146 | 99 | (95-100) | 133 / 135 | 99 | 97 |
| Regionshospitalet Nordjylland | Nej | 229 / 269 | 85 | (80-89) | 205 / 275 | 75 | 70 |
| Udviklingsmål | Aktuelle år | Tidligere år | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 90% | Tæller/ | 01.01.2025 - 31.12.2025 | 2024 | 2023 | |||
| opnået | nævner | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | |
| Danmark | Nej | 8.695 / 10.211 | 85 | (84-86) | 8.491 / 10.200 | 83 | 79 |
| Hovedstaden | Nej | 2.151 / 2.882 | 75 | (73-76) | 2.157 / 2.882 | 75 | 66 |
| Sjælland | Nej | 938 / 1.233 | 76 | (74-78) | 930 / 1.284 | 72 | 71 |
| Syddanmark | Ja | 2.384 / 2.547 | 94 | (93-95) | 2.251 / 2.466 | 91 | 87 |
| Midtjylland | Ja | 2.094 / 2.232 | 94 | (93-95) | 2.117 / 2.295 | 92 | 92 |
| Nordjylland | Nej | 1.128 / 1.317 | 86 | (84-87) | 1.036 / 1.273 | 81 | 82 |
| Hovedstaden | Nej | 2.151 / 2.882 | 75 | (73-76) | 2.157 / 2.882 | 75 | 66 |
| Bispebjerg | Nej | 280 / 355 | 79 | (74-83) | 340 / 377 | 90 | 95 |
| Bornholm | Ja | 76 / 83 | 92 | (83-97) | 78 / 79 | 99 | 99 |
| Herlev | Nej | 334 / 413 | 81 | (77-85) | 248 / 422 | 59 | 34 |
| Hosp. Diakonissestiftelsen | Nej | 218 / 268 | 81 | (76-86) | 183 / 231 | 79 | 82 |
| Hosp. Sankt Lukas Stiftelsen | Nej | 316 / 403 | 78 | (74-82) | 341 / 393 | 87 | 75 |
| Hospice Arresødal | Nej | 155 / 245 | 63 | (57-69) | 139 / 207 | 67 | 53 |
| Hospice Søndergård | Nej | 182 / 260 | 70 | (64-76) | 210 / 306 | 69 | 76 |
| Hvidovre | Nej | 190 / 370 | 51 | (46-57) | 230 / 388 | 59 | 30 |
| Nordsjælland | Nej | 270 / 337 | 80 | (75-84) | 281 / 365 | 77 | 62 |
| Rigshospitalet | Nej | 130 / 148 | 88 | (81-93) | 107 / 114 | 94 | 92 |
| Sjælland | Nej | 938 / 1.233 | 76 | (74-78) | 930 / 1.284 | 72 | 71 |
| Hospice Filadelfia | Nej | 120 / 152 | 79 | (72-85) | 134 / 169 | 79 | 75 |
| Hospice Sjælland | Ja | 221 / 243 | 91 | (87-94) | 115 / 181 | 64 | 73 |
| Hospice Svanevig | Nej | 128 / 183 | 70 | (63-76) | 148 / 198 | 75 | 76 |
| Køge | Nej | 45 / 62 | 73 | (60-83) | 1 / 1 | 100 | |
| Roskilde | Nej | 100 / 149 | 67 | (59-75) | 223 / 345 | 65 | 78 |
| SUH, Holbæk | Nej | 78 / 133 | 59 | (50-67) | 7 / 25 | 28 | 23 |
| SUH, Nykøbing | Nej | 53 / 81 | 65 | (54-76) | 64 / 87 | 74 | 79 |
| SUH, Næstved | Ja | 146 / 162 | 90 | (84-94) | 180 / 201 | 90 | 73 |
| SUH, Slagelse | Nej | 47 / 68 | 69 | (57-80) | 58 / 77 | 75 | 66 |
| Syddanmark | Ja | 2.384 / 2.547 | 94 | (93-95) | 2.251 / 2.466 | 91 | 87 |
| Hospice Fyn | Nej | 122 / 142 | 86 | (79-91) | 130 / 143 | 91 | 83 |
| Hospice Sct. Maria | Ja | 240 / 261 | 92 | (88-95) | 199 / 226 | 88 | 88 |
| Hospice Sydfyn | Ja | 154 / 161 | 96 | (91-98) | 143 / 150 | 95 | 88 |
| Hospice Sydvestjylland | Ja | 171 / 188 | 91 | (86-95) | 158 / 170 | 93 | 85 |
| Hospice Sønderjylland | Nej | 188 / 224 | 84 | (78-88) | 171 / 201 | 85 | 78 |
| Odense Universitetshospital | Ja | 485 / 520 | 93 | (91-95) | 481 / 547 | 88 | 80 |
| Sydvestjysk sygehus | Ja | 245 / 248 | 99 | (97-100) | 258 / 263 | 98 | 95 |
| Sygehus Lillebælt | Ja | 474 / 488 | 97 | (95-98) | 434 / 460 | 94 | 96 |
| Sygehus Sønderjylland | Ja | 305 / 315 | 97 | (94-98) | 277 / 306 | 91 | 84 |
| Midtjylland | Ja | 2.094 / 2.232 | 94 | (93-95) | 2.117 / 2.295 | 92 | 92 |
| Gødstrup | Ja | 298 / 308 | 97 | (94-98) | 341 / 350 | 97 | 96 |
| Horsens | Nej | 200 / 225 | 89 | (84-93) | 143 / 199 | 72 | 75 |
| Hospice Ankerfjord | Nej | 134 / 160 | 84 | (77-89) | 138 / 158 | 87 | 89 |
| Hospice Djursland | Ja | 189 / 197 | 96 | (92-98) | 172 / 182 | 95 | 88 |
| Hospice Gudenå | Ja | 141 / 147 | 96 | (91-98) | 156 / 166 | 94 | 93 |
| Hospice Søholm | Ja | 190 / 195 | 97 | (94-99) | 191 / 202 | 95 | 86 |
| HospiceLimfjord | Ja | 168 / 179 | 94 | (89-97) | 169 / 186 | 91 | 91 |
| Randers | Ja | 244 / 247 | 99 | (96-100) | 223 / 233 | 96 | 95 |
| Silkeborg og Viborg sygehus | Nej | 227 / 269 | 84 | (79-89) | 261 / 296 | 88 | 95 |
| Århus Universitetshospital | Ja | 303 / 305 | 99 | (98-100) | 323 / 323 | 100 | 99 |
| Nordjylland | Nej | 1.128 / 1.317 | 86 | (84-87) | 1.036 / 1.273 | 81 | 82 |
| Aalborg (Aalborg) | Nej | 204 / 301 | 68 | (62-73) | 176 / 282 | 62 | 77 |
| Aalborg (Farsø) | Nej | 217 / 243 | 89 | (85-93) | 211 / 235 | 90 | 79 |
| Aalborg (Thisted) | Nej | 126 / 143 | 88 | (82-93) | 113 / 143 | 79 | 74 |
| Hospice Vangen | Ja | 208 / 215 | 97 | (93-99) | 198 / 203 | 98 | 100 |
| Hospice Vendsyssel | Ja | 144 / 146 | 99 | (95-100) | 133 / 135 | 99 | 97 |
| Regionshospitalet Nordjylland | Nej | 229 / 269 | 85 | (80-89) | 205 / 275 | 75 | 70 |
Tabel 9. Indikator 2: Andel af modtagne patienter, der har første behandlingskontakt senest 10 dage efter modtagelse af henvisning (procentdel, %). Indikatoren angiver antal patienter, der fik behandling inden 10 dage (tæller)/antal, der fik behandling (nævner)
Andelen af modtagne patienter, der har første behandlingskontakt senest 10 kalenderdage efter modtagelse af henvisning:
’Andel af patienter, der modtages til specialiseret palliativ indsats, som ikke har ventet mere end 10 kalenderdage, divideret med det samlede antal patienter, der modtages. En behandlingskontakt defineres som en kontakt, hvor der tages stilling til og evt. indledes behandling.’
Patientgruppen, som indgår i beregningen af indikator 2, er patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet. En patient kan tælle med flere gange i indikatoren, hvis denne har været henvist til flere forskellige specialiserede palliative enheder. Ved mere end én henvisning til samme specialiserede palliative enhed indgår kun første henvisning til enheden i indikatorberegningen.
Datakompletheden til at beregne indikator 2 er 100% (se tabel 9, 0% uoplyste). Dvs. for samtlige patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet, var der i Dansk Palliativ Database komplette oplysninger til at kunne beregne indikator 2. Patienter, der er ekskluderet fra indikator 2, fremgår af tabel 10.
Indikator 2 er beregnet ved t/n*100.
T (tæller): Antal patienter modtaget senest 10 kalenderdage fra henvisning
N (nævner): Antal patienter modtaget til specialiseret palliativ indsats
På landsplan opnåede 85 % af de modtagne patienter kontakt senest 10 dage efter modtagelse af henvisningen. Dette var betydeligt under udviklingsmålet på 90 %. Tallet er lidt højere end i 2023 (83 %) (se tabel 9 og figur 4).
Region Midtjylland og Region Syddanmark opfylder som de eneste regioner regionudviklingsmålet (begge 94%). Navnlig Region Sjælland og Region Hovedstaden, lå betydeligt under udviklingsmålet (hhv. 76 % og 75 %), men der var en stigning fra 2024 i Region Sjælland (se tabel 9 og figur 4). De enheder med indikatortal på under 70% var alle i Region Hovedstaden, Region Sjælland og en enkelt enhed i Region Nordjylland og alle var palliative teams (Hvidovre: 51%, Holbæk: 59%, Nykøbing: 65%, Roskilde: 67%, Slagelse: 69% og Aalborg: 68%) (se tabel 9 og figur 6).
Der var store variationer mellem enhederne (se tabel 9 og figur 6). I tre regioner lå hospice og teams på nogenlunde samme niveau, men i Region Nordjylland og Region Sjælland lå hospicer højere men omvendt lavere i Region Syddanmark (se tabel 11).
På landsplan var indikatorværdierne for ikke-kræftpatienter lavere end for kræftpatienter (80% vs. 86%) (se tabel 12-13). Der var ligeledes forskel på indikator 2 for patienter i forskellige non-maligne diagnosegrupper (se mere i afsnit 3, tabel 1).
I tabel 45 (afsnit 14) er der vist indikatortal opdelt efter typen af første kontakt for palliative enheder med flere funktioner.
Fra 2024 til 2025 ses en stigning fra 83% til 85% i Indikator 2. Region Hovedstaden og Region Sjælland ligger forsat betydeligt under udviklingsmålet. I Region Sjælland ses en stigning fra 2024 (4%). De tre regioner der ikke opfyldte udviklingsmålet på 90%, bør forsat arbejde på at nedbringe ventetiden mest muligt for patienter, der henvises til specialiseret palliativ indsats.
Indikatoren tilstræber at måle ventetid. I de fleste tilfælde må man gå ud fra, at patienter gerne vil i kontakt med den specialiserede palliative enhed/team/hospice hurtigst muligt. Dette gælder formentlig i langt de fleste tilfælde for palliative teams, mens fortolkningen i forhold til hospice kan være lidt mere tvetydig, idet nogle patienter kan have et ønske om at blive sikret, at de kan få en plads, men samtidig kan de ønske at udskyde tidspunktet, til det er ’rigtigt’. For alle enheder gælder endvidere, at nogle patienter ikke har mulighed for at tage imod det tidligste tilbud, der gives, f.eks. fordi de er indlagt andetsteds eller går til en anden behandling.
Som tidligere er der taget højde for, at nogle patienter ’venter’ mere end 10 dage efter eget ønske eller pga. indlæggelse andet sted, idet enhederne har kunnet rapportere de patienter, der havde ventetid mere end 10 dage efter eget ønske eller pga. indlæggelse andet sted (N=835). Indikatoren blev for 441 af de 835 patienter (53%) med tidligere tilbudt startdato opfyldt, når startdatoen for behandling blev erstattet med ”tilbudt startdato”, men for de resterende 47% gik der stadig mere end 10 dage fra tilbudt startdato til modtagelse af behandling. Korrektionen i startdato for behandling bevirker, at indikator 2 er steget med 4.3% (80.8% ukorrigeret vs. 85.2% korrigeret). At andelen af ventende patienter ikke er faldet betragteligt, sammenlignet med før der blev korrigeret, tyder på et fortsat og reelt problem med ventetid. I enkelte, formentlig sjældne, tilfælde kan der ikke korrigeres for ’ønsket ventetid’ (https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2020/08/beretning_om_palliation).
Ligesom det er tilfældet for indikator 1, er indikator 2 primært et gyldigt mål for kvalitet på regionsplan. Resultater på institutionsplan kan ikke med sikkerhed fortolkes som udtryk for institutionens kvalitet. En efterspurgt institution, som er kendt for høj kvalitet, kan have svært ved hurtigt at finde tid og plads til nye patienter. Omvendt kan lang ventetid også være udtryk for ineffektiv administration. Af disse årsager skal tallene på institutionsniveau tolkes med forsigtighed. De må sammenstilles med data for institutionens udnyttelse af dens kapacitet, m.v. Uanset hvad forklaringen er, så må den enkelte institution stræbe mod, at færrest muligt oplever (uønsket) lang ventetid.
Tallene for indikator 2 suppleres af tabel 13.9, der præsenterer middel og median ventetid.
Indikator 2 vurderes forsat som yderst relevant til at belyse kvaliteten i den specialiserede palliative indsats i Danmark, idet den sammen med indikator 1 belyser forskelle på tværs af regioner og enheder i adgangen til og ventetiden på specialiseret palliativ indsats. Dette bekræftes også af, at Rigsrevisionen (august 2020) anvendte denne indikator som en væsentlig del af datagrundlaget for kritikken af adgangen til den specialiserede palliative indsats (https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2020/08/beretning_om_palliation) som er gentaget i deres beretning fra 2025 (https://www.rigsrevisionen.dk/revisionssager-arkiv/2025/maj/beretning-om-ventetid-til-specialiseret-lindring-for-patienter-med-livstruende-sygdomme-). Udviklingsmålet på 90% fastholdes.
Andel af døde kræftpatienter, der har været i kontakt med specialiseret palliativ enhed/-team/hospice:
’Antal døde kræftpatienter, der i et kalenderår har været i kontakt med specialiseret palliativ enhed/-team/hospice divideret med det totale antal af patienter, der er døde i det nærmeste, foregående kalenderår, som Dødsårsagsregisteret har afsluttet.’
Indikatoren opgøres også supplerende for patienter med andre diagnoser end kræft for hvem der dog ikke er fastsat en udviklingsmål.
Patientgruppen, som indgår i beregningen af indikator 3, er patienter der ifølge Dødsårsagsregistret døde i det nærmeste, foregående kalenderår, som Dødsårsagsregisteret har afsluttet. I denne årsrapport er det dødsfald i 2024. Indikator 3 beregnes for hhv. kræftpatienter (diagnosekode A02 i Dødsårsagsregistret) og patienter med andre diagnoser dvs. andre dødsårsager end kræft https://www.esundhed.dk/Registre/Doedsaarsagsregisteret. Døde patienter er inkluderet uanset alder, dvs. også personer under 18 år, men da der heldigvis er meget få dødsfald årligt blandt børn, påvirkes antallet af dødsfald stort set ikke af, at børn er inkluderede.
Indikator 3 er for kræftpatienter beregnet ved t/n*100.
Indikator 3 er for patienter med andre diagnoser end kræft ved t/n*100.
Nævneren dvs. antal dødsfald er antallet af dødsfald i det nærmeste foregående kalenderår, som Dødsårsagsregisteret har afsluttet. Kræftdødsfald har diagnosekode A02 i dødsårsagsregistret. Dødsfald af andet end kræft er de resterende A-diagnosekoder i Dødsårsagsregistret
For kræftpatienter var det samlede tal for hele landet på 45 %, hvilket er nogenlunde som i 2024 (44%), og det lever op til den opstillede udviklingsmål på 35 % (se tabel 14). I alle regioner på nær Region Sjælland blev udviklingsmålet opfyldt. Region Sjælland lå lavest med 32% mens Region Hovedstaden lå højest med 52% modtagelse (se tabel 14).
For patienter med andre diagnoser end kræft var indikatoren på 3% for hele landet og tilsvarende meget lavt for de enkelte regioner (1-4%). På landsplan var indikatorværdien for patienter med andre diagnoser end kræft langt under tallet for kræftpatienter (45% vs. 3%) og tilsvarende var gældende på regionalt niveau (se tabel 14).
Der var desuden på landsplan stor forskel på indikatorværdierne for de enkelte non-maligne diagnosegrupper. (se mere i afsnit 3, tabel 1).
Som anført indledningsvist, vides det ikke, hvor stor en andel af patienter med andre diagnoser end kræft, der bør modtages af specialiserede palliative enheder.
Lige under halvdelen af kræftpatienter modtog inden deres død specialiseret palliativ indsats, hvilket ligeledes var tilfældet i den foregående årsrapport.
Der er ingen viden om, hvor stor en del af de patienter, der dør af kræft i Danmark, som ideelt burde have kontakt med specialiseret palliativ enhed/-team/hospice. Tallet afhænger ikke blot af, hvordan man i det øvrige sundhedsvæsen opfatter de specialiserede institutioner, og i hvor høj grad man bruger de enkelte typer af tilbud. Selve behovet afhænger også af kompetencerne i det øvrige sundhedsvæsen på en kompleks måde: Et højt niveau af kompetencer vil muliggøre, at mange patienter kan behandles tilfredsstillende på ’basisniveau’ (i primærsektoren og på de sygehusafdelinger, der ikke er specialiseret i palliativ indsats), men samtidig vil et højt niveau på basisniveau formentlig også føre til afdækning af flere palliative behov, hvilket kan føre til hyppigere henvisning og involvering af palliative specialister. Rigsrevisionen konkluderede i 2020, at der ikke sker en systematisk afdækning af palliative behov på basisniveau. Yderligere kan patientens egne holdninger og kulturelle normer influere på ønsket om specialiseret palliativ indsats.
I modsætning til de øvrige indikatorer, er denne indikator ikke opgjort for de enkelte behandlingsenheder, men på regionsniveau. Det skyldes, at det enhedsniveau, der er relevant for denne indikator, er geografisk.
Det må understreges, at indikator 3 ikke siger noget om, hvor vidt patienterne opnår kontakt på det rette tidspunkt i deres forløb. Som vist i tabel 42 blev de patienter, der blev modtaget til specialiseret palliativ indsats, henvist på et tidspunkt, hvor medianlevetiden var 33 dage (9 dage for patienter, der ikke blev modtaget, og 44 for patienter, der blev modtaget). Herefter var der ventetid hos patienter der blev modtaget, og den mediane levetid fra første kontakt med specialiseret palliativ indsats var på kun 39 dage. Både danske og udenlandske undersøgelser tyder på, at mange patienter kan have gavn af kontakt med en specialiseret palliativ enhed/team/hospice langt tidligere i forløbet (Ferrell BR, Temel JSPhillips T, Stovall EL, Zimmermann C, Smith TJ. Integration of Palliative Care Into Udviklingsmål Oncology Care: American Society of Clinical Oncology Clinical Practice Guideline Update. Journal of Clinical Oncology 2017; 35: 96-112), hvilket også anbefales af Sundhedsstyrelsen. Dette vil i givet fald kræve øget kapacitet i hele landet. Desuden er det vigtigt at personalet, der yder basal palliativ indsats på f.eks. ikke-palliative sygehusafdelinger, i hjemmesygeplejen osv., har modtaget uddannelse og træning i palliation og har mulighed for at få løbende sparring og råd fra de palliative specialister, så de er kompetente og trygge ved at yde palliativ indsats.
I afsnit 16 kan der læses mere om, hvor stor en andel patienter, der modtager forskellige specialiserede palliative tilbud inden død dvs. indlæggelse, ambulant, hjemmebesøg og tilsyn.
Udviklingsmålet til indikator 3 for kræftpatienter på 35 % er blevet opstillet ud fra danske og internationale erfaringer, men der er generel enighed om, at man endnu ikke har tilstrækkelig viden til at være mere præcis, hvorfor den ikke er blevet justeret. Dette ændrer ikke ved, at det er af overordentlig stor betydning at følge udviklingen i de forskellige typer af palliative tilbud og at se på, hvilke patienter, der har hvilke typer af forløb (se mere i afsnit 16).
For patienter med andre diagnoser end kræft er det endnu mere usikkert, hvor udviklingsmålet skal ligge, men arbejdet med at fastsætte en udviklingsmål for patienter med andre diagnoser end kræft er i gang.
For at kunne fastsætte udviklingsmål for patienter med kræft og andre diagnoser, er der forsat behov for at vide, hvem og hvor mange patienter med livstruende sygdom, der har behov for specialiseret palliativ indsats og hvornår. Der er derfor behov for data på patienter med livstruende sygdom og deres palliative behov indsamlet løbende og systematisk igennem deres sygdomsforløb i den basale palliative indsats i Danmark.
Tabel 14a (KRÆFT) . Indikator 3: Andel af hhv. patienter med kræft og andre diagnoser, der har været i kontakt med specialiseret palliativt enhed/team/hospice (procentdel, %). Indikatoren angiver antal, der havde kontakt med specialiseret palliativ enhed/team/hospice (tæller)/antal dødsfald pr år (nævner).
Tabel 14a (KRÆFT) . Indikator 3: Andel af hhv. patienter med kræft og andre diagnoser, der har været i kontakt med specialiseret palliativt enhed/team/hospice (procentdel, %). Indikatoren angiver antal, der havde kontakt med specialiseret palliativ enhed/team/hospice (tæller)/antal dødsfald pr år (nævner).
Andel af døde kræftpatienter, der har været i kontakt med specialiseret palliativ enhed/-team/hospice:
’Antal døde kræftpatienter, der i et kalenderår har været i kontakt med specialiseret palliativ enhed/-team/hospice divideret med det totale antal af patienter, der er døde i det nærmeste, foregående kalenderår, som Dødsårsagsregisteret har afsluttet.’
Indikatoren opgøres også supplerende for patienter med andre diagnoser end kræft for hvem der dog ikke er fastsat en udviklingsmål.
Patientgruppen, som indgår i beregningen af indikator 3, er patienter der ifølge Dødsårsagsregistret døde i det nærmeste, foregående kalenderår, som Dødsårsagsregisteret har afsluttet. I denne årsrapport er det dødsfald i 2024. Indikator 3 beregnes for hhv. kræftpatienter (diagnosekode A02 i Dødsårsagsregistret) og patienter med andre diagnoser dvs. andre dødsårsager end kræft https://www.esundhed.dk/Registre/Doedsaarsagsregisteret. Døde patienter er inkluderet uanset alder, dvs. også personer under 18 år, men da der heldigvis er meget få dødsfald årligt blandt børn, påvirkes antallet af dødsfald stort set ikke af, at børn er inkluderede.
Indikator 3 er for kræftpatienter beregnet ved t/n*100.
Indikator 3 er for patienter med andre diagnoser end kræft ved t/n*100.
Nævneren dvs. antal dødsfald er antallet af dødsfald i det nærmeste foregående kalenderår, som Dødsårsagsregisteret har afsluttet. Kræftdødsfald har diagnosekode A02 i dødsårsagsregistret. Dødsfald af andet end kræft er de resterende A-diagnosekoder i Dødsårsagsregistret
For kræftpatienter var det samlede tal for hele landet på 45 %, hvilket er nogenlunde som i 2024 (44%), og det lever op til den opstillede udviklingsmål på 35 % (se tabel 14). I alle regioner på nær Region Sjælland blev udviklingsmålet opfyldt. Region Sjælland lå lavest med 32% mens Region Hovedstaden lå højest med 52% modtagelse (se tabel 14).
For patienter med andre diagnoser end kræft var indikatoren på 3% for hele landet og tilsvarende meget lavt for de enkelte regioner (1-4%). På landsplan var indikatorværdien for patienter med andre diagnoser end kræft langt under tallet for kræftpatienter (45% vs. 3%) og tilsvarende var gældende på regionalt niveau (se tabel 14).
Der var desuden på landsplan stor forskel på indikatorværdierne for de enkelte non-maligne diagnosegrupper. (se mere i afsnit 3, tabel 1).
Som anført indledningsvist, vides det ikke, hvor stor en andel af patienter med andre diagnoser end kræft, der bør modtages af specialiserede palliative enheder.
Lige under halvdelen af kræftpatienter modtog inden deres død specialiseret palliativ indsats, hvilket ligeledes var tilfældet i den foregående årsrapport.
Der er ingen viden om, hvor stor en del af de patienter, der dør af kræft i Danmark, som ideelt burde have kontakt med specialiseret palliativ enhed/-team/hospice. Tallet afhænger ikke blot af, hvordan man i det øvrige sundhedsvæsen opfatter de specialiserede institutioner, og i hvor høj grad man bruger de enkelte typer af tilbud. Selve behovet afhænger også af kompetencerne i det øvrige sundhedsvæsen på en kompleks måde: Et højt niveau af kompetencer vil muliggøre, at mange patienter kan behandles tilfredsstillende på ’basisniveau’ (i primærsektoren og på de sygehusafdelinger, der ikke er specialiseret i palliativ indsats), men samtidig vil et højt niveau på basisniveau formentlig også føre til afdækning af flere palliative behov, hvilket kan føre til hyppigere henvisning og involvering af palliative specialister. Rigsrevisionen konkluderede i 2020, at der ikke sker en systematisk afdækning af palliative behov på basisniveau. Yderligere kan patientens egne holdninger og kulturelle normer influere på ønsket om specialiseret palliativ indsats.
I modsætning til de øvrige indikatorer, er denne indikator ikke opgjort for de enkelte behandlingsenheder, men på regionsniveau. Det skyldes, at det enhedsniveau, der er relevant for denne indikator, er geografisk.
Det må understreges, at indikator 3 ikke siger noget om, hvor vidt patienterne opnår kontakt på det rette tidspunkt i deres forløb. Som vist i tabel 42 blev de patienter, der blev modtaget til specialiseret palliativ indsats, henvist på et tidspunkt, hvor medianlevetiden var 33 dage (9 dage for patienter, der ikke blev modtaget, og 44 for patienter, der blev modtaget). Herefter var der ventetid hos patienter der blev modtaget, og den mediane levetid fra første kontakt med specialiseret palliativ indsats var på kun 39 dage. Både danske og udenlandske undersøgelser tyder på, at mange patienter kan have gavn af kontakt med en specialiseret palliativ enhed/team/hospice langt tidligere i forløbet (Ferrell BR, Temel JSPhillips T, Stovall EL, Zimmermann C, Smith TJ. Integration of Palliative Care Into Udviklingsmål Oncology Care: American Society of Clinical Oncology Clinical Practice Guideline Update. Journal of Clinical Oncology 2017; 35: 96-112), hvilket også anbefales af Sundhedsstyrelsen. Dette vil i givet fald kræve øget kapacitet i hele landet. Desuden er det vigtigt at personalet, der yder basal palliativ indsats på f.eks. ikke-palliative sygehusafdelinger, i hjemmesygeplejen osv., har modtaget uddannelse og træning i palliation og har mulighed for at få løbende sparring og råd fra de palliative specialister, så de er kompetente og trygge ved at yde palliativ indsats.
I afsnit 16 kan der læses mere om, hvor stor en andel patienter, der modtager forskellige specialiserede palliative tilbud inden død dvs. indlæggelse, ambulant, hjemmebesøg og tilsyn.
Udviklingsmålet til indikator 3 for kræftpatienter på 35 % er blevet opstillet ud fra danske og internationale erfaringer, men der er generel enighed om, at man endnu ikke har tilstrækkelig viden til at være mere præcis, hvorfor den ikke er blevet justeret. Dette ændrer ikke ved, at det er af overordentlig stor betydning at følge udviklingen i de forskellige typer af palliative tilbud og at se på, hvilke patienter, der har hvilke typer af forløb (se mere i afsnit 16).
For patienter med andre diagnoser end kræft er det endnu mere usikkert, hvor udviklingsmålet skal ligge, men arbejdet med at fastsætte en udviklingsmål for patienter med andre diagnoser end kræft er i gang.
For at kunne fastsætte udviklingsmål for patienter med kræft og andre diagnoser, er der forsat behov for at vide, hvem og hvor mange patienter med livstruende sygdom, der har behov for specialiseret palliativ indsats og hvornår. Der er derfor behov for data på patienter med livstruende sygdom og deres palliative behov indsamlet løbende og systematisk igennem deres sygdomsforløb i den basale palliative indsats i Danmark.
Andel af modtagne patienter, der har udfyldt screeningsskema:
’Antal patienter tilknyttet specialiseret palliativ enhed/-team/hospice, som har udfyldt EORTC-skema inden for de seneste tre dage før eller på dagen for første palliative kontakt divideret med det totale antal patienter.’
Patientgruppen, som indgår i beregningen af indikator 4, er patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1.januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet. En patient kan tælle med flere gange i indikatoren, hvis denne har været henvist til flere forskellige specialiserede palliative enheder. Ved mere end én henvisning til samme specialiserede palliative enhed indgår kun første henvisning til enheden i indikatorberegningen.
Datakompletheden til at beregne indikator 4 er 100% dvs. for samtlige patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1.januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet, var der i Dansk Palliativ Database komplette oplysninger til at kunne beregne indikator 4. Patienter, der er ekskluderet fra indikator 4, fremgår af tabel 16.
Indikator 4 er beregnet ved t/n*100.
T (tæller): Antal patienter, der i perioden fra tre dage før eller på dagen for første kontakt med den palliative enhed har udfyldt EORTC QLQ-C15-PAL-spørgeskemaet
N (nævner): Antal patienter modtaget til specialiseret palliativ indsats
Indikatortallet var på 68% i 2025, hvilket er som i 2024, men en faldende tendens helt fra 2018 (figur 9). Med en indikatorværdi i 2025 på 68% er udviklingsmålet på 50 % opfyldt på nationalt plan. Udviklingsmålet var desuden opfyldt i alle regioner (64-72 %) (se tabel 15 og figur 9).
I alle regioner var der flere patienter i palliative teams/enheder (71%), der udfyldte skemaer end på hospice (63%) (se tabel 17a-17b). Der var dog generelt ikke systematiske forskelle mellem hospice og palliative teams/enheder på, hvor mange, der udfyldte EORTC skemaet. Derimod var der store udsving mellem de enkelte enheder, og der synes derfor først og fremmest at være tale om, at personalets holdning og adfærd afgør, hvor stor en andel, der udfylder skemaet. Region Syddanmark og Region Sjælland lå lavest i 2025. Der var tre enheder med indikatortal under udviklingsmålet på 50%: SUH, Næstved (37%), Rigshospitalet (44%) og Odense (46%) (se tabel 15, og figur 11).
I tabel 46 (afsnit 14) er der vist tal opdelt efter typen af første kontakt for palliative enheder med flere funktioner.
Indikatorværdien var på landsplan lavere for ikke-kræftpatienter end for kræftpatienter (62% vs. 69%). Der var ligeledes forskel på indikator 4 for patienter i forskellige non-maligne diagnosegrupper (se mere i afsnit 3, tabel 1).
Det er videnskabeligt veldokumenteret, at brug af screeningsspørgeskemaer giver personalet på specialiserede palliative institutioner et markant forbedret indblik i patienternes palliative behov (Strömgren AS, Groenvold M, Pedersen L, Olsen AK, Spile M, Sjøgren P. Does the medical record cover the symptoms experienced by cancer patients receiving palliative care? A comparison of the record and patient self-rating. J Pain Symptom Manage. 2001 Mar;21(3):189-96. doi: 10.1016/s0885-3924(01)00264-0. PMID: 11239737.).
Indikatoren vurderes som yderst relevant, da symptomscreening giver et forbedret indblik i patientens palliative behov, hvilket øger sandsynligheden for en god og målrettet palliativ indsats. Det er derfor vigtigt, at patienter på tværs af regioner i så vidt muligt omfang afrapporterer deres symptomer ved start af palliativ indsats.
Udviklingsmålet er valgt ud fra en erkendelse af, at ikke alle patienter vil være i stand til at udfylde skemaet. Det har foreløbig været uklart i danske og internationale undersøgelser, hvad der er realistisk på landsplan, og tallene i denne årsrapport viser også der er store forskelle på tværs af regioner og enheder, hvorfor der er betydelige forbedringsmuligheder. Udviklingsmålet hæves i Årsrapport 2026 til 75% percentilen.
Tabel 15 . Indikator 4: Andel af modtagne patienter, der har udfyldt EORTC screeningsskema (procentdel, %). Indikatoren angiver antal patienter, der udfyldte EORTC skema (tæller)/antal, der fik behandling (nævner).
| Udviklingsmål | Aktuelle år | Tidligere år | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 50% | Tæller/ | 01.01.2025 - 31.12.2025 | 2024 | 2023 | |||
| opnået | nævner | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | |
| Danmark | Ja | 6.981 / 10.211 | 68 | (67-69) | 6.908 / 10.200 | 68 | 67 |
| Hovedstaden | Ja | 2.071 / 2.882 | 72 | (70-73) | 2.067 / 2.882 | 72 | 73 |
| Sjælland | Ja | 789 / 1.233 | 64 | (61-67) | 794 / 1.284 | 62 | 70 |
| Syddanmark | Ja | 1.690 / 2.547 | 66 | (64-68) | 1.637 / 2.466 | 66 | 65 |
| Midtjylland | Ja | 1.583 / 2.232 | 71 | (69-73) | 1.606 / 2.295 | 70 | 68 |
| Nordjylland | Ja | 848 / 1.317 | 64 | (62-67) | 804 / 1.273 | 63 | 51 |
| Hovedstaden | Ja | 2.071 / 2.882 | 72 | (70-73) | 2.067 / 2.882 | 72 | 73 |
| Bispebjerg | Ja | 230 / 355 | 65 | (60-70) | 233 / 377 | 62 | 67 |
| Bornholm | Ja | 65 / 83 | 78 | (68-87) | 59 / 79 | 75 | 79 |
| Herlev | Ja | 293 / 413 | 71 | (66-75) | 307 / 422 | 73 | 77 |
| Hosp. Diakonissestiftelsen | Ja | 223 / 268 | 83 | (78-87) | 206 / 231 | 89 | 90 |
| Hosp. Sankt Lukas Stiftelsen | Ja | 312 / 403 | 77 | (73-81) | 276 / 393 | 70 | 73 |
| Hospice Arresødal | Ja | 142 / 245 | 58 | (52-64) | 119 / 207 | 57 | 52 |
| Hospice Søndergård | Ja | 140 / 260 | 54 | (48-60) | 182 / 306 | 59 | 54 |
| Hvidovre | Ja | 302 / 370 | 82 | (77-85) | 310 / 388 | 80 | 92 |
| Nordsjælland | Ja | 299 / 337 | 89 | (85-92) | 309 / 365 | 85 | 85 |
| Rigshospitalet | Nej | 65 / 148 | 44 | (36-52) | 66 / 114 | 58 | 49 |
| Sjælland | Ja | 789 / 1.233 | 64 | (61-67) | 794 / 1.284 | 62 | 70 |
| Hospice Filadelfia | Ja | 89 / 152 | 59 | (50-66) | 114 / 169 | 67 | 66 |
| Hospice Sjælland | Ja | 164 / 243 | 67 | (61-73) | 97 / 181 | 54 | 44 |
| Hospice Svanevig | Ja | 110 / 183 | 60 | (53-67) | 103 / 198 | 52 | 41 |
| Køge | Ja | 41 / 62 | 66 | (53-78) | 1 / 1 | 100 | |
| Roskilde | Ja | 118 / 149 | 79 | (72-85) | 274 / 345 | 79 | 89 |
| SUH, Holbæk | Ja | 97 / 133 | 73 | (65-80) | 20 / 25 | 80 | 82 |
| SUH, Nykøbing | Ja | 68 / 81 | 84 | (74-91) | 72 / 87 | 83 | 88 |
| SUH, Næstved | Nej | 60 / 162 | 37 | (30-45) | 60 / 201 | 30 | 74 |
| SUH, Slagelse | Ja | 42 / 68 | 62 | (49-73) | 53 / 77 | 69 | 96 |
| Syddanmark | Ja | 1.690 / 2.547 | 66 | (64-68) | 1.637 / 2.466 | 66 | 65 |
| Hospice Fyn | Ja | 104 / 142 | 73 | (65-80) | 111 / 143 | 78 | 53 |
| Hospice Sct. Maria | Ja | 205 / 261 | 79 | (73-83) | 157 / 226 | 69 | 74 |
| Hospice Sydfyn | Ja | 88 / 161 | 55 | (47-63) | 90 / 150 | 60 | 69 |
| Hospice Sydvestjylland | Ja | 113 / 188 | 60 | (53-67) | 91 / 170 | 54 | 53 |
| Hospice Sønderjylland | Ja | 167 / 224 | 75 | (68-80) | 152 / 201 | 76 | 73 |
| Odense Universitetshospital | Nej | 239 / 520 | 46 | (42-50) | 284 / 547 | 52 | 52 |
| Sydvestjysk sygehus | Ja | 205 / 248 | 83 | (77-87) | 204 / 263 | 78 | 79 |
| Sygehus Lillebælt | Ja | 301 / 488 | 62 | (57-66) | 299 / 460 | 65 | 60 |
| Sygehus Sønderjylland | Ja | 268 / 315 | 85 | (81-89) | 249 / 306 | 81 | 87 |
| Midtjylland | Ja | 1.583 / 2.232 | 71 | (69-73) | 1.606 / 2.295 | 70 | 68 |
| Gødstrup | Ja | 232 / 308 | 75 | (70-80) | 226 / 350 | 65 | 60 |
| Horsens | Ja | 170 / 225 | 76 | (69-81) | 137 / 199 | 69 | 70 |
| Hospice Ankerfjord | Ja | 89 / 160 | 56 | (48-63) | 110 / 158 | 70 | 62 |
| Hospice Djursland | Ja | 171 / 197 | 87 | (81-91) | 139 / 182 | 76 | 66 |
| Hospice Gudenå | Ja | 91 / 147 | 62 | (54-70) | 102 / 166 | 61 | 57 |
| Hospice Søholm | Ja | 103 / 195 | 53 | (46-60) | 109 / 202 | 54 | 49 |
| HospiceLimfjord | Nej | 82 / 179 | 46 | (38-53) | 126 / 186 | 68 | 70 |
| Randers | Ja | 224 / 247 | 91 | (86-94) | 209 / 233 | 90 | 87 |
| Silkeborg og Viborg sygehus | Ja | 199 / 269 | 74 | (68-79) | 220 / 296 | 74 | 80 |
| Århus Universitetshospital | Ja | 222 / 305 | 73 | (67-78) | 228 / 323 | 71 | 68 |
| Nordjylland | Ja | 848 / 1.317 | 64 | (62-67) | 804 / 1.273 | 63 | 51 |
| Aalborg (Aalborg) | Ja | 201 / 301 | 67 | (61-72) | 194 / 282 | 69 | 57 |
| Aalborg (Farsø) | Ja | 195 / 243 | 80 | (75-85) | 183 / 235 | 78 | 51 |
| Aalborg (Thisted) | Ja | 85 / 143 | 59 | (51-68) | 85 / 143 | 59 | 64 |
| Hospice Vangen | Nej | 66 / 215 | 31 | (25-37) | 63 / 203 | 31 | 26 |
| Hospice Vendsyssel | Ja | 75 / 146 | 51 | (43-60) | 67 / 135 | 50 | 54 |
| Regionshospitalet Nordjylland | Ja | 226 / 269 | 84 | (79-88) | 212 / 275 | 77 | 60 |
| Udviklingsmål | Aktuelle år | Tidligere år | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 50% | Tæller/ | 01.01.2025 - 31.12.2025 | 2024 | 2023 | |||
| opnået | nævner | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | |
| Danmark | Ja | 6.981 / 10.211 | 68 | (67-69) | 6.908 / 10.200 | 68 | 67 |
| Hovedstaden | Ja | 2.071 / 2.882 | 72 | (70-73) | 2.067 / 2.882 | 72 | 73 |
| Sjælland | Ja | 789 / 1.233 | 64 | (61-67) | 794 / 1.284 | 62 | 70 |
| Syddanmark | Ja | 1.690 / 2.547 | 66 | (64-68) | 1.637 / 2.466 | 66 | 65 |
| Midtjylland | Ja | 1.583 / 2.232 | 71 | (69-73) | 1.606 / 2.295 | 70 | 68 |
| Nordjylland | Ja | 848 / 1.317 | 64 | (62-67) | 804 / 1.273 | 63 | 51 |
| Hovedstaden | Ja | 2.071 / 2.882 | 72 | (70-73) | 2.067 / 2.882 | 72 | 73 |
| Bispebjerg | Ja | 230 / 355 | 65 | (60-70) | 233 / 377 | 62 | 67 |
| Bornholm | Ja | 65 / 83 | 78 | (68-87) | 59 / 79 | 75 | 79 |
| Herlev | Ja | 293 / 413 | 71 | (66-75) | 307 / 422 | 73 | 77 |
| Hosp. Diakonissestiftelsen | Ja | 223 / 268 | 83 | (78-87) | 206 / 231 | 89 | 90 |
| Hosp. Sankt Lukas Stiftelsen | Ja | 312 / 403 | 77 | (73-81) | 276 / 393 | 70 | 73 |
| Hospice Arresødal | Ja | 142 / 245 | 58 | (52-64) | 119 / 207 | 57 | 52 |
| Hospice Søndergård | Ja | 140 / 260 | 54 | (48-60) | 182 / 306 | 59 | 54 |
| Hvidovre | Ja | 302 / 370 | 82 | (77-85) | 310 / 388 | 80 | 92 |
| Nordsjælland | Ja | 299 / 337 | 89 | (85-92) | 309 / 365 | 85 | 85 |
| Rigshospitalet | Nej | 65 / 148 | 44 | (36-52) | 66 / 114 | 58 | 49 |
| Sjælland | Ja | 789 / 1.233 | 64 | (61-67) | 794 / 1.284 | 62 | 70 |
| Hospice Filadelfia | Ja | 89 / 152 | 59 | (50-66) | 114 / 169 | 67 | 66 |
| Hospice Sjælland | Ja | 164 / 243 | 67 | (61-73) | 97 / 181 | 54 | 44 |
| Hospice Svanevig | Ja | 110 / 183 | 60 | (53-67) | 103 / 198 | 52 | 41 |
| Køge | Ja | 41 / 62 | 66 | (53-78) | 1 / 1 | 100 | |
| Roskilde | Ja | 118 / 149 | 79 | (72-85) | 274 / 345 | 79 | 89 |
| SUH, Holbæk | Ja | 97 / 133 | 73 | (65-80) | 20 / 25 | 80 | 82 |
| SUH, Nykøbing | Ja | 68 / 81 | 84 | (74-91) | 72 / 87 | 83 | 88 |
| SUH, Næstved | Nej | 60 / 162 | 37 | (30-45) | 60 / 201 | 30 | 74 |
| SUH, Slagelse | Ja | 42 / 68 | 62 | (49-73) | 53 / 77 | 69 | 96 |
| Syddanmark | Ja | 1.690 / 2.547 | 66 | (64-68) | 1.637 / 2.466 | 66 | 65 |
| Hospice Fyn | Ja | 104 / 142 | 73 | (65-80) | 111 / 143 | 78 | 53 |
| Hospice Sct. Maria | Ja | 205 / 261 | 79 | (73-83) | 157 / 226 | 69 | 74 |
| Hospice Sydfyn | Ja | 88 / 161 | 55 | (47-63) | 90 / 150 | 60 | 69 |
| Hospice Sydvestjylland | Ja | 113 / 188 | 60 | (53-67) | 91 / 170 | 54 | 53 |
| Hospice Sønderjylland | Ja | 167 / 224 | 75 | (68-80) | 152 / 201 | 76 | 73 |
| Odense Universitetshospital | Nej | 239 / 520 | 46 | (42-50) | 284 / 547 | 52 | 52 |
| Sydvestjysk sygehus | Ja | 205 / 248 | 83 | (77-87) | 204 / 263 | 78 | 79 |
| Sygehus Lillebælt | Ja | 301 / 488 | 62 | (57-66) | 299 / 460 | 65 | 60 |
| Sygehus Sønderjylland | Ja | 268 / 315 | 85 | (81-89) | 249 / 306 | 81 | 87 |
| Midtjylland | Ja | 1.583 / 2.232 | 71 | (69-73) | 1.606 / 2.295 | 70 | 68 |
| Gødstrup | Ja | 232 / 308 | 75 | (70-80) | 226 / 350 | 65 | 60 |
| Horsens | Ja | 170 / 225 | 76 | (69-81) | 137 / 199 | 69 | 70 |
| Hospice Ankerfjord | Ja | 89 / 160 | 56 | (48-63) | 110 / 158 | 70 | 62 |
| Hospice Djursland | Ja | 171 / 197 | 87 | (81-91) | 139 / 182 | 76 | 66 |
| Hospice Gudenå | Ja | 91 / 147 | 62 | (54-70) | 102 / 166 | 61 | 57 |
| Hospice Søholm | Ja | 103 / 195 | 53 | (46-60) | 109 / 202 | 54 | 49 |
| HospiceLimfjord | Nej | 82 / 179 | 46 | (38-53) | 126 / 186 | 68 | 70 |
| Randers | Ja | 224 / 247 | 91 | (86-94) | 209 / 233 | 90 | 87 |
| Silkeborg og Viborg sygehus | Ja | 199 / 269 | 74 | (68-79) | 220 / 296 | 74 | 80 |
| Århus Universitetshospital | Ja | 222 / 305 | 73 | (67-78) | 228 / 323 | 71 | 68 |
| Nordjylland | Ja | 848 / 1.317 | 64 | (62-67) | 804 / 1.273 | 63 | 51 |
| Aalborg (Aalborg) | Ja | 201 / 301 | 67 | (61-72) | 194 / 282 | 69 | 57 |
| Aalborg (Farsø) | Ja | 195 / 243 | 80 | (75-85) | 183 / 235 | 78 | 51 |
| Aalborg (Thisted) | Ja | 85 / 143 | 59 | (51-68) | 85 / 143 | 59 | 64 |
| Hospice Vangen | Nej | 66 / 215 | 31 | (25-37) | 63 / 203 | 31 | 26 |
| Hospice Vendsyssel | Ja | 75 / 146 | 51 | (43-60) | 67 / 135 | 50 | 54 |
| Regionshospitalet Nordjylland | Ja | 226 / 269 | 84 | (79-88) | 212 / 275 | 77 | 60 |
Tabel 15 . Indikator 4: Andel af modtagne patienter, der har udfyldt EORTC screeningsskema (procentdel, %). Indikatoren angiver antal patienter, der udfyldte EORTC skema (tæller)/antal, der fik behandling (nævner).
Andel af modtagne patienter, der har udfyldt screeningsskema:
’Antal patienter tilknyttet specialiseret palliativ enhed/-team/hospice, som har udfyldt EORTC-skema inden for de seneste tre dage før eller på dagen for første palliative kontakt divideret med det totale antal patienter.’
Patientgruppen, som indgår i beregningen af indikator 4, er patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1.januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet. En patient kan tælle med flere gange i indikatoren, hvis denne har været henvist til flere forskellige specialiserede palliative enheder. Ved mere end én henvisning til samme specialiserede palliative enhed indgår kun første henvisning til enheden i indikatorberegningen.
Datakompletheden til at beregne indikator 4 er 100% dvs. for samtlige patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1.januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet, var der i Dansk Palliativ Database komplette oplysninger til at kunne beregne indikator 4. Patienter, der er ekskluderet fra indikator 4, fremgår af tabel 16.
Indikator 4 er beregnet ved t/n*100.
T (tæller): Antal patienter, der i perioden fra tre dage før eller på dagen for første kontakt med den palliative enhed har udfyldt EORTC QLQ-C15-PAL-spørgeskemaet
N (nævner): Antal patienter modtaget til specialiseret palliativ indsats
Indikatortallet var på 68% i 2025, hvilket er som i 2024, men en faldende tendens helt fra 2018 (figur 9). Med en indikatorværdi i 2025 på 68% er udviklingsmålet på 50 % opfyldt på nationalt plan. Udviklingsmålet var desuden opfyldt i alle regioner (64-72 %) (se tabel 15 og figur 9).
I alle regioner var der flere patienter i palliative teams/enheder (71%), der udfyldte skemaer end på hospice (63%) (se tabel 17a-17b). Der var dog generelt ikke systematiske forskelle mellem hospice og palliative teams/enheder på, hvor mange, der udfyldte EORTC skemaet. Derimod var der store udsving mellem de enkelte enheder, og der synes derfor først og fremmest at være tale om, at personalets holdning og adfærd afgør, hvor stor en andel, der udfylder skemaet. Region Syddanmark og Region Sjælland lå lavest i 2025. Der var tre enheder med indikatortal under udviklingsmålet på 50%: SUH, Næstved (37%), Rigshospitalet (44%) og Odense (46%) (se tabel 15, og figur 11).
I tabel 46 (afsnit 14) er der vist tal opdelt efter typen af første kontakt for palliative enheder med flere funktioner.
Indikatorværdien var på landsplan lavere for ikke-kræftpatienter end for kræftpatienter (62% vs. 69%). Der var ligeledes forskel på indikator 4 for patienter i forskellige non-maligne diagnosegrupper (se mere i afsnit 3, tabel 1).
Det er videnskabeligt veldokumenteret, at brug af screeningsspørgeskemaer giver personalet på specialiserede palliative institutioner et markant forbedret indblik i patienternes palliative behov (Strömgren AS, Groenvold M, Pedersen L, Olsen AK, Spile M, Sjøgren P. Does the medical record cover the symptoms experienced by cancer patients receiving palliative care? A comparison of the record and patient self-rating. J Pain Symptom Manage. 2001 Mar;21(3):189-96. doi: 10.1016/s0885-3924(01)00264-0. PMID: 11239737.).
Indikatoren vurderes som yderst relevant, da symptomscreening giver et forbedret indblik i patientens palliative behov, hvilket øger sandsynligheden for en god og målrettet palliativ indsats. Det er derfor vigtigt, at patienter på tværs af regioner i så vidt muligt omfang afrapporterer deres symptomer ved start af palliativ indsats.
Udviklingsmålet er valgt ud fra en erkendelse af, at ikke alle patienter vil være i stand til at udfylde skemaet. Det har foreløbig været uklart i danske og internationale undersøgelser, hvad der er realistisk på landsplan, og tallene i denne årsrapport viser også der er store forskelle på tværs af regioner og enheder, hvorfor der er betydelige forbedringsmuligheder. Udviklingsmålet hæves i Årsrapport 2026 til 75% percentilen.
Definition
Andel af modtagne patienterne, der er drøftet ved en tværfaglig konference:
’Andel af patienterne, hvor det er dokumenteret i journalen, at patienten har været drøftet på en tværfaglig konference med tilstedeværelse af mindst fire faggrupper (med angivelse af hvilke faggrupper), og der er angivet en konklusion, divideret med antallet af modtagne patienter.’
Patientgruppen, som indgår i beregningen af indikator 5, er patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet. En patient kan tælle med flere gange i indikatoren, hvis denne har været henvist til flere forskellige specialiserede palliative enheder. Ved mere end én henvisning til samme specialiserede palliative enhed indgår kun første henvisning til enheden i indikatorberegningen.
Datakompletheden til at beregne indikator 5 er 100% (se tabel 18, 0% uoplyste) dvs. for samtlige patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1.januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet, var der i Dansk Palliativ Database komplette oplysninger til at kunne beregne indikator 5. Patienter, der er ekskluderet fra indikator 5, fremgår af tabel 19.
Indikator 5 er beregnet ved t/n*100.
T (tæller): Antal patienter, der er drøftet på tværfaglig konference af minimum fire faggrupper
N (nævner): Antal patienter modtaget til specialiseret palliativ indsats
Der blev på landsplan afholdt tværfaglige konferencer for 74 % af de modtagne patienter, dvs. betydeligt under udviklingsmålet, men steget siden 2024 (71%) (se tabel 18). Tallet har varieret lidt op og ned siden 2016 (se figur 12).
Region Hovedstaden var fortsat lavest (65%). Region Nordjylland opfylder som den eneste region udviklingsmålet med 89% og regionens indikatortal er steget fra 84% i 2024. Region Hovedstaden ligger lavest (65%) og langt under udviklingsmålet, men der ses en stigning fra 2024, hvor indikatortallet var 58% (se tabel 18 og figur 12). I alle regioner ligger de palliative teams/enheder højere end hospice og det er meget markant i Region Syd (se tabel 20).
Andelen af patienter, der døde inden for den første uge efter modtagelse, var 19%, og det er derfor ikke udelukkende korte forløb, der forklarer, at indikatoren ikke nåede udviklingsmålet på 80%.
Tallene for de forskellige enheder viser meget store udsving, hvor 17 ud af de 44 enheder opfyldte udviklingsmålet dvs. ≥ 80% af de modtagne patienter blev drøftet på tværfaglig konference. De enheder, der lå lavest med en indikatorværdi på under 50% var fordelt på tre regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark og på både hospice og palliative teams (Rigshospitalet 14%, Hospice Filadelfia: 34%, Hospice Fyn: 35%, Hospice Søndergård: 37% og Arresødal Hospice: 42%) (tabel 18 og figur 14).
Der kræves som anført tilstedeværelse af fire faggrupper for at indikatorens krav var opfyldt. Det er supplerende registreret, hvorvidt der i stedet er afholdt tværfaglig konference med to-tre faggrupper. Dette er registreret for 514 af de patienter, hvor der ikke har været mindst fire faggrupper til stede (ikke vist i tabel).
Indikatorværdien var på landsplan lidt højere for kræftpatienter end for patienter med andre diagnoser (74% vs. 73%) (tal ikke vist i tabel). Der var forskelle på indikator 5 for patienter i forskellige non-maligne diagnosegrupper (se mere i afsnit 3, tabel 1).
I tabel 47 (afsnit 14) er der vist tal opdelt efter typen af første kontakt for palliative enheder med flere funktioner.
Det er kun en region, der opfylder udviklingsmålet på 80% (Region Nordjylland) og særligt Region Hovedstaden ligger langt under udviklingsmålet. Der bør således navnlig i Region Hovedstaden, men også i de andre regioner, der ikke lever op til udviklingsmålet, arbejdes på, at en større andel patienter drøftes på tværfaglig konference.
Baggrunden for valget af indikatoren var konsensus blandt specialister inden for området om, at specialiseret palliativ indsats bør være tværfaglig og omfatte en række forskellige professioner (ud over sygeplejersker og læger kan dette være psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere, præster og repræsentanter fra andre trossamfund, diætister, musikterapeuter, m.fl.).
Tværfaglige konferencer ses som en nødvendig forudsætning for tværfagligt samarbejde. Skal patienten have gavn af tværfagligheden, må det som minimum diskuteres tværfagligt, hvordan den palliative indsats varetages. Det blev vurderet, at der for at man kan tale om reel tværfaglighed, bør involveres mindst to faggrupper ud over læger og sygeplejersker. Derfor blev det valgt at stille krav om, at patienten var diskuteret ved en tværfaglig konference med tilstedeværelse af mindst fire faggrupper (sekretærer tæller ikke med).
Afholdelse af tværfaglige konferencer bør tilstræbes for samtlige patienter. Nogle patienter har imidlertid så korte forløb, at det ikke er muligt at afholde en tværfaglig konference, og udviklingsmålet er derfor blevet sat til 80 %.
En forklaring på, at der ikke har været tværfaglig konference for alle patienter kan være, at det ikke er vurderet som relevant, når der f.eks. kun er gået et enkelt tilsyn på en patient. Derfor er der i tabel 45 vist antallet af forløb, der er startet med et tilsyn på de forskellige enheder. De forskellige enheder har tilsyneladende forskellig praksis i forhold til tilsyn, og for nogle er et tilsyn typisk starten på et længere forløb (hvorfor det er relevant med tværfaglig konference), mens andre har mange enkeltstående tilsyn, hvor der ikke planlægges yderligere kontakt.
De manglende konferencer med fire faggrupper tilstede kan skyldes, at der ikke er ansat/tilknyttet tilstrækkeligt tværfagligt personale, eller at det tværfaglige personale er der, men ikke diskuterer patienterne ved tværfaglige konferencer. Afhængigt af forklaringen må det anbefales, at der arbejdes på at tilføre tværfagligt personale til de specialiserede palliative enheder/teams/hospicer, så de kan yde den tværfaglige indsats, som man internationalt er enig om at kunne forvente af specialiserede palliative enheder/teams/hospicer. Alternativt, hvis det tværfaglige personale allerede er til stede, bør der arbejdes på at indføre større systematik, så en større andel af patienterne bliver drøftet på tværfaglig konference.
Indikatoren vurderes fortsat som yderst relevant, da patienter, der modtages til palliativ indsats, ofte har en kompleks symptomatologi og oplever mangeartede problemstillinger, hvilket kræver en tværfaglig indsats at afhjælpe. Der arbejdes på, at graden af tværfaglig indsats, som patienter modtager, vil kunne opgøres på baggrund af registerdata (LPR3). Indtil det bliver muligt giver denne indikator en idé om tværfagligheden på de palliative enheder i form af andelen af patienter, der har været på tværfaglig konference. Der er forsat mange enheder, der ikke lever op til udviklingsmålet og på regionalt plan lever kun to ud af fem regioner op til udviklingsmålet, hvorfor det ikke vurderes relevant på nuværende tidspunkt at hæve udviklingsmålet.
Tabel 18. Indikator 5: Andel af modtagne patienter, der er drøftet ved tværfaglig konference (procentdel, %). Indikatoren angiver antal patienter, der blev drøftet på tværfaglig konference (tæller)/antal, der fik behandling (nævner).
| Udviklingsmål | Aktuelle år | Tidligere år | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 80% | Tæller/ | 01.01.2025 - 31.12.2025 | 2024 | 2023 | |||
| opnået | nævner | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | |
| Danmark | Nej | 7.574 / 10.211 | 74 | (73-75) | 7.289 / 10.200 | 71 | 71 |
| Hovedstaden | Nej | 1.861 / 2.882 | 65 | (63-66) | 1.667 / 2.882 | 58 | 59 |
| Sjælland | Nej | 978 / 1.233 | 79 | (77-82) | 1.037 / 1.284 | 81 | 86 |
| Syddanmark | Nej | 1.916 / 2.547 | 75 | (74-77) | 1.811 / 2.466 | 73 | 70 |
| Midtjylland | Nej | 1.653 / 2.232 | 74 | (72-76) | 1.703 / 2.295 | 74 | 71 |
| Nordjylland | Ja | 1.166 / 1.317 | 89 | (87-90) | 1.071 / 1.273 | 84 | 85 |
| Hovedstaden | Nej | 1.861 / 2.882 | 65 | (63-66) | 1.667 / 2.882 | 58 | 59 |
| Bispebjerg | Nej | 259 / 355 | 73 | (68-78) | 273 / 377 | 72 | 75 |
| Bornholm | Nej | 53 / 83 | 64 | (53-74) | 50 / 79 | 63 | 62 |
| Herlev | Nej | 262 / 413 | 63 | (59-68) | 242 / 422 | 57 | 56 |
| Hosp. Diakonissestiftelsen | Nej | 214 / 268 | 80 | (75-84) | 179 / 231 | 77 | 76 |
| Hosp. Sankt Lukas Stiftelsen | Nej | 314 / 403 | 78 | (74-82) | 248 / 393 | 63 | 55 |
| Hospice Arresødal | Nej | 102 / 245 | 42 | (35-48) | 108 / 207 | 52 | 32 |
| Hospice Søndergård | Nej | 97 / 260 | 37 | (31-43) | 23 / 306 | 8 | 61 |
| Hvidovre | Ja | 331 / 370 | 89 | (86-92) | 355 / 388 | 91 | 94 |
| Nordsjælland | Nej | 209 / 337 | 62 | (57-67) | 169 / 365 | 46 | 35 |
| Rigshospitalet | Nej | 20 / 148 | 14 | (8-20) | 20 / 114 | 18 | 28 |
| Sjælland | Nej | 978 / 1.233 | 79 | (77-82) | 1.037 / 1.284 | 81 | 86 |
| Hospice Filadelfia | Nej | 51 / 152 | 34 | (26-42) | 65 / 169 | 38 | 47 |
| Hospice Sjælland | Nej | 176 / 243 | 72 | (66-78) | 123 / 181 | 68 | 93 |
| Hospice Svanevig | Ja | 150 / 183 | 82 | (76-87) | 182 / 198 | 92 | 78 |
| Køge | Ja | 62 / 62 | 100 | (94-100) | 1 / 1 | 100 | |
| Roskilde | Ja | 147 / 149 | 99 | (95-100) | 335 / 345 | 97 | 100 |
| SUH, Holbæk | Ja | 132 / 133 | 99 | (96-100) | 24 / 25 | 96 | 95 |
| SUH, Nykøbing | Ja | 74 / 81 | 91 | (83-96) | 84 / 87 | 97 | 89 |
| SUH, Næstved | Nej | 121 / 162 | 75 | (67-81) | 151 / 201 | 75 | 89 |
| SUH, Slagelse | Ja | 65 / 68 | 96 | (88-99) | 72 / 77 | 94 | 96 |
| Syddanmark | Nej | 1.916 / 2.547 | 75 | (74-77) | 1.811 / 2.466 | 73 | 70 |
| Hospice Fyn | Nej | 49 / 142 | 35 | (27-43) | 3 / 143 | 2 | 2 |
| Hospice Sct. Maria | Nej | 178 / 261 | 68 | (62-74) | 118 / 226 | 52 | 13 |
| Hospice Sydfyn | Nej | 84 / 161 | 52 | (44-60) | 69 / 150 | 46 | 56 |
| Hospice Sydvestjylland | Nej | 119 / 188 | 63 | (56-70) | 117 / 170 | 69 | 60 |
| Hospice Sønderjylland | Ja | 190 / 224 | 85 | (79-89) | 149 / 201 | 74 | 85 |
| Odense Universitetshospital | Nej | 396 / 520 | 76 | (72-80) | 460 / 547 | 84 | 85 |
| Sydvestjysk sygehus | Ja | 247 / 248 | 100 | (98-100) | 255 / 263 | 97 | 97 |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 359 / 488 | 74 | (69-77) | 351 / 460 | 76 | 69 |
| Sygehus Sønderjylland | Ja | 294 / 315 | 93 | (90-96) | 289 / 306 | 94 | 97 |
| Midtjylland | Nej | 1.653 / 2.232 | 74 | (72-76) | 1.703 / 2.295 | 74 | 71 |
| Gødstrup | Nej | 230 / 308 | 75 | (69-79) | 282 / 350 | 81 | 69 |
| Horsens | Nej | 177 / 225 | 79 | (73-84) | 173 / 199 | 87 | 87 |
| Hospice Ankerfjord | Nej | 98 / 160 | 61 | (53-69) | 93 / 158 | 59 | 50 |
| Hospice Djursland | Nej | 123 / 197 | 62 | (55-69) | 99 / 182 | 54 | 58 |
| Hospice Gudenå | Nej | 88 / 147 | 60 | (51-68) | 98 / 166 | 59 | 57 |
| Hospice Søholm | Nej | 150 / 195 | 77 | (70-83) | 143 / 202 | 71 | 62 |
| HospiceLimfjord | Nej | 115 / 179 | 64 | (57-71) | 122 / 186 | 66 | 66 |
| Randers | Nej | 196 / 247 | 79 | (74-84) | 194 / 233 | 83 | 89 |
| Silkeborg og Viborg sygehus | Nej | 178 / 269 | 66 | (60-72) | 185 / 296 | 63 | 58 |
| Århus Universitetshospital | Ja | 298 / 305 | 98 | (95-99) | 314 / 323 | 97 | 94 |
| Nordjylland | Ja | 1.166 / 1.317 | 89 | (87-90) | 1.071 / 1.273 | 84 | 85 |
| Aalborg (Aalborg) | Ja | 263 / 301 | 87 | (83-91) | 231 / 282 | 82 | 93 |
| Aalborg (Farsø) | Ja | 219 / 243 | 90 | (86-94) | 194 / 235 | 83 | 71 |
| Aalborg (Thisted) | Ja | 127 / 143 | 89 | (82-93) | 124 / 143 | 87 | 71 |
| Hospice Vangen | Ja | 181 / 215 | 84 | (79-89) | 148 / 203 | 73 | 76 |
| Hospice Vendsyssel | Nej | 116 / 146 | 79 | (72-86) | 113 / 135 | 84 | 84 |
| Regionshospitalet Nordjylland | Ja | 260 / 269 | 97 | (94-98) | 261 / 275 | 95 | 97 |
| Udviklingsmål | Aktuelle år | Tidligere år | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 80% | Tæller/ | 01.01.2025 - 31.12.2025 | 2024 | 2023 | |||
| opnået | nævner | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | |
| Danmark | Nej | 7.574 / 10.211 | 74 | (73-75) | 7.289 / 10.200 | 71 | 71 |
| Hovedstaden | Nej | 1.861 / 2.882 | 65 | (63-66) | 1.667 / 2.882 | 58 | 59 |
| Sjælland | Nej | 978 / 1.233 | 79 | (77-82) | 1.037 / 1.284 | 81 | 86 |
| Syddanmark | Nej | 1.916 / 2.547 | 75 | (74-77) | 1.811 / 2.466 | 73 | 70 |
| Midtjylland | Nej | 1.653 / 2.232 | 74 | (72-76) | 1.703 / 2.295 | 74 | 71 |
| Nordjylland | Ja | 1.166 / 1.317 | 89 | (87-90) | 1.071 / 1.273 | 84 | 85 |
| Hovedstaden | Nej | 1.861 / 2.882 | 65 | (63-66) | 1.667 / 2.882 | 58 | 59 |
| Bispebjerg | Nej | 259 / 355 | 73 | (68-78) | 273 / 377 | 72 | 75 |
| Bornholm | Nej | 53 / 83 | 64 | (53-74) | 50 / 79 | 63 | 62 |
| Herlev | Nej | 262 / 413 | 63 | (59-68) | 242 / 422 | 57 | 56 |
| Hosp. Diakonissestiftelsen | Nej | 214 / 268 | 80 | (75-84) | 179 / 231 | 77 | 76 |
| Hosp. Sankt Lukas Stiftelsen | Nej | 314 / 403 | 78 | (74-82) | 248 / 393 | 63 | 55 |
| Hospice Arresødal | Nej | 102 / 245 | 42 | (35-48) | 108 / 207 | 52 | 32 |
| Hospice Søndergård | Nej | 97 / 260 | 37 | (31-43) | 23 / 306 | 8 | 61 |
| Hvidovre | Ja | 331 / 370 | 89 | (86-92) | 355 / 388 | 91 | 94 |
| Nordsjælland | Nej | 209 / 337 | 62 | (57-67) | 169 / 365 | 46 | 35 |
| Rigshospitalet | Nej | 20 / 148 | 14 | (8-20) | 20 / 114 | 18 | 28 |
| Sjælland | Nej | 978 / 1.233 | 79 | (77-82) | 1.037 / 1.284 | 81 | 86 |
| Hospice Filadelfia | Nej | 51 / 152 | 34 | (26-42) | 65 / 169 | 38 | 47 |
| Hospice Sjælland | Nej | 176 / 243 | 72 | (66-78) | 123 / 181 | 68 | 93 |
| Hospice Svanevig | Ja | 150 / 183 | 82 | (76-87) | 182 / 198 | 92 | 78 |
| Køge | Ja | 62 / 62 | 100 | (94-100) | 1 / 1 | 100 | |
| Roskilde | Ja | 147 / 149 | 99 | (95-100) | 335 / 345 | 97 | 100 |
| SUH, Holbæk | Ja | 132 / 133 | 99 | (96-100) | 24 / 25 | 96 | 95 |
| SUH, Nykøbing | Ja | 74 / 81 | 91 | (83-96) | 84 / 87 | 97 | 89 |
| SUH, Næstved | Nej | 121 / 162 | 75 | (67-81) | 151 / 201 | 75 | 89 |
| SUH, Slagelse | Ja | 65 / 68 | 96 | (88-99) | 72 / 77 | 94 | 96 |
| Syddanmark | Nej | 1.916 / 2.547 | 75 | (74-77) | 1.811 / 2.466 | 73 | 70 |
| Hospice Fyn | Nej | 49 / 142 | 35 | (27-43) | 3 / 143 | 2 | 2 |
| Hospice Sct. Maria | Nej | 178 / 261 | 68 | (62-74) | 118 / 226 | 52 | 13 |
| Hospice Sydfyn | Nej | 84 / 161 | 52 | (44-60) | 69 / 150 | 46 | 56 |
| Hospice Sydvestjylland | Nej | 119 / 188 | 63 | (56-70) | 117 / 170 | 69 | 60 |
| Hospice Sønderjylland | Ja | 190 / 224 | 85 | (79-89) | 149 / 201 | 74 | 85 |
| Odense Universitetshospital | Nej | 396 / 520 | 76 | (72-80) | 460 / 547 | 84 | 85 |
| Sydvestjysk sygehus | Ja | 247 / 248 | 100 | (98-100) | 255 / 263 | 97 | 97 |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 359 / 488 | 74 | (69-77) | 351 / 460 | 76 | 69 |
| Sygehus Sønderjylland | Ja | 294 / 315 | 93 | (90-96) | 289 / 306 | 94 | 97 |
| Midtjylland | Nej | 1.653 / 2.232 | 74 | (72-76) | 1.703 / 2.295 | 74 | 71 |
| Gødstrup | Nej | 230 / 308 | 75 | (69-79) | 282 / 350 | 81 | 69 |
| Horsens | Nej | 177 / 225 | 79 | (73-84) | 173 / 199 | 87 | 87 |
| Hospice Ankerfjord | Nej | 98 / 160 | 61 | (53-69) | 93 / 158 | 59 | 50 |
| Hospice Djursland | Nej | 123 / 197 | 62 | (55-69) | 99 / 182 | 54 | 58 |
| Hospice Gudenå | Nej | 88 / 147 | 60 | (51-68) | 98 / 166 | 59 | 57 |
| Hospice Søholm | Nej | 150 / 195 | 77 | (70-83) | 143 / 202 | 71 | 62 |
| HospiceLimfjord | Nej | 115 / 179 | 64 | (57-71) | 122 / 186 | 66 | 66 |
| Randers | Nej | 196 / 247 | 79 | (74-84) | 194 / 233 | 83 | 89 |
| Silkeborg og Viborg sygehus | Nej | 178 / 269 | 66 | (60-72) | 185 / 296 | 63 | 58 |
| Århus Universitetshospital | Ja | 298 / 305 | 98 | (95-99) | 314 / 323 | 97 | 94 |
| Nordjylland | Ja | 1.166 / 1.317 | 89 | (87-90) | 1.071 / 1.273 | 84 | 85 |
| Aalborg (Aalborg) | Ja | 263 / 301 | 87 | (83-91) | 231 / 282 | 82 | 93 |
| Aalborg (Farsø) | Ja | 219 / 243 | 90 | (86-94) | 194 / 235 | 83 | 71 |
| Aalborg (Thisted) | Ja | 127 / 143 | 89 | (82-93) | 124 / 143 | 87 | 71 |
| Hospice Vangen | Ja | 181 / 215 | 84 | (79-89) | 148 / 203 | 73 | 76 |
| Hospice Vendsyssel | Nej | 116 / 146 | 79 | (72-86) | 113 / 135 | 84 | 84 |
| Regionshospitalet Nordjylland | Ja | 260 / 269 | 97 | (94-98) | 261 / 275 | 95 | 97 |
Tabel 18. Indikator 5: Andel af modtagne patienter, der er drøftet ved tværfaglig konference (procentdel, %). Indikatoren angiver antal patienter, der blev drøftet på tværfaglig konference (tæller)/antal, der fik behandling (nævner).
Definition
Andel af modtagne patienterne, der er drøftet ved en tværfaglig konference:
’Andel af patienterne, hvor det er dokumenteret i journalen, at patienten har været drøftet på en tværfaglig konference med tilstedeværelse af mindst fire faggrupper (med angivelse af hvilke faggrupper), og der er angivet en konklusion, divideret med antallet af modtagne patienter.’
Patientgruppen, som indgår i beregningen af indikator 5, er patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet. En patient kan tælle med flere gange i indikatoren, hvis denne har været henvist til flere forskellige specialiserede palliative enheder. Ved mere end én henvisning til samme specialiserede palliative enhed indgår kun første henvisning til enheden i indikatorberegningen.
Datakompletheden til at beregne indikator 5 er 100% (se tabel 18, 0% uoplyste) dvs. for samtlige patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1.januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet, var der i Dansk Palliativ Database komplette oplysninger til at kunne beregne indikator 5. Patienter, der er ekskluderet fra indikator 5, fremgår af tabel 19.
Indikator 5 er beregnet ved t/n*100.
T (tæller): Antal patienter, der er drøftet på tværfaglig konference af minimum fire faggrupper
N (nævner): Antal patienter modtaget til specialiseret palliativ indsats
Der blev på landsplan afholdt tværfaglige konferencer for 74 % af de modtagne patienter, dvs. betydeligt under udviklingsmålet, men steget siden 2024 (71%) (se tabel 18). Tallet har varieret lidt op og ned siden 2016 (se figur 12).
Region Hovedstaden var fortsat lavest (65%). Region Nordjylland opfylder som den eneste region udviklingsmålet med 89% og regionens indikatortal er steget fra 84% i 2024. Region Hovedstaden ligger lavest (65%) og langt under udviklingsmålet, men der ses en stigning fra 2024, hvor indikatortallet var 58% (se tabel 18 og figur 12). I alle regioner ligger de palliative teams/enheder højere end hospice og det er meget markant i Region Syd (se tabel 20).
Andelen af patienter, der døde inden for den første uge efter modtagelse, var 19%, og det er derfor ikke udelukkende korte forløb, der forklarer, at indikatoren ikke nåede udviklingsmålet på 80%.
Tallene for de forskellige enheder viser meget store udsving, hvor 17 ud af de 44 enheder opfyldte udviklingsmålet dvs. ≥ 80% af de modtagne patienter blev drøftet på tværfaglig konference. De enheder, der lå lavest med en indikatorværdi på under 50% var fordelt på tre regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark og på både hospice og palliative teams (Rigshospitalet 14%, Hospice Filadelfia: 34%, Hospice Fyn: 35%, Hospice Søndergård: 37% og Arresødal Hospice: 42%) (tabel 18 og figur 14).
Der kræves som anført tilstedeværelse af fire faggrupper for at indikatorens krav var opfyldt. Det er supplerende registreret, hvorvidt der i stedet er afholdt tværfaglig konference med to-tre faggrupper. Dette er registreret for 514 af de patienter, hvor der ikke har været mindst fire faggrupper til stede (ikke vist i tabel).
Indikatorværdien var på landsplan lidt højere for kræftpatienter end for patienter med andre diagnoser (74% vs. 73%) (tal ikke vist i tabel). Der var forskelle på indikator 5 for patienter i forskellige non-maligne diagnosegrupper (se mere i afsnit 3, tabel 1).
I tabel 47 (afsnit 14) er der vist tal opdelt efter typen af første kontakt for palliative enheder med flere funktioner.
Det er kun en region, der opfylder udviklingsmålet på 80% (Region Nordjylland) og særligt Region Hovedstaden ligger langt under udviklingsmålet. Der bør således navnlig i Region Hovedstaden, men også i de andre regioner, der ikke lever op til udviklingsmålet, arbejdes på, at en større andel patienter drøftes på tværfaglig konference.
Baggrunden for valget af indikatoren var konsensus blandt specialister inden for området om, at specialiseret palliativ indsats bør være tværfaglig og omfatte en række forskellige professioner (ud over sygeplejersker og læger kan dette være psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere, præster og repræsentanter fra andre trossamfund, diætister, musikterapeuter, m.fl.).
Tværfaglige konferencer ses som en nødvendig forudsætning for tværfagligt samarbejde. Skal patienten have gavn af tværfagligheden, må det som minimum diskuteres tværfagligt, hvordan den palliative indsats varetages. Det blev vurderet, at der for at man kan tale om reel tværfaglighed, bør involveres mindst to faggrupper ud over læger og sygeplejersker. Derfor blev det valgt at stille krav om, at patienten var diskuteret ved en tværfaglig konference med tilstedeværelse af mindst fire faggrupper (sekretærer tæller ikke med).
Afholdelse af tværfaglige konferencer bør tilstræbes for samtlige patienter. Nogle patienter har imidlertid så korte forløb, at det ikke er muligt at afholde en tværfaglig konference, og udviklingsmålet er derfor blevet sat til 80 %.
En forklaring på, at der ikke har været tværfaglig konference for alle patienter kan være, at det ikke er vurderet som relevant, når der f.eks. kun er gået et enkelt tilsyn på en patient. Derfor er der i tabel 45 vist antallet af forløb, der er startet med et tilsyn på de forskellige enheder. De forskellige enheder har tilsyneladende forskellig praksis i forhold til tilsyn, og for nogle er et tilsyn typisk starten på et længere forløb (hvorfor det er relevant med tværfaglig konference), mens andre har mange enkeltstående tilsyn, hvor der ikke planlægges yderligere kontakt.
De manglende konferencer med fire faggrupper tilstede kan skyldes, at der ikke er ansat/tilknyttet tilstrækkeligt tværfagligt personale, eller at det tværfaglige personale er der, men ikke diskuterer patienterne ved tværfaglige konferencer. Afhængigt af forklaringen må det anbefales, at der arbejdes på at tilføre tværfagligt personale til de specialiserede palliative enheder/teams/hospicer, så de kan yde den tværfaglige indsats, som man internationalt er enig om at kunne forvente af specialiserede palliative enheder/teams/hospicer. Alternativt, hvis det tværfaglige personale allerede er til stede, bør der arbejdes på at indføre større systematik, så en større andel af patienterne bliver drøftet på tværfaglig konference.
Indikatoren vurderes fortsat som yderst relevant, da patienter, der modtages til palliativ indsats, ofte har en kompleks symptomatologi og oplever mangeartede problemstillinger, hvilket kræver en tværfaglig indsats at afhjælpe. Der arbejdes på, at graden af tværfaglig indsats, som patienter modtager, vil kunne opgøres på baggrund af registerdata (LPR3). Indtil det bliver muligt giver denne indikator en idé om tværfagligheden på de palliative enheder i form af andelen af patienter, der har været på tværfaglig konference. Der er forsat mange enheder, der ikke lever op til udviklingsmålet og på regionalt plan lever kun to ud af fem regioner op til udviklingsmålet, hvorfor det ikke vurderes relevant på nuværende tidspunkt at hæve udviklingsmålet.
Andel af modtagne patienter, der har været i palliativt forløb og overlevet minimum én uge fra første palliative kontakt, der har udfyldt et EORTC-skema 1-4 uger (7-28 dage) efter første palliative kontakt:
’Antal patienter tilknyttet specialiseret palliativ enhed/-team/hospice, som har udfyldt et EORTC-skema 7-28 dage efter dagen for første palliative kontakt, divideret med det totale antal patienter modtaget til palliativ indsats, der har overlevet minimum en uge fra første palliative kontakt og været tilknyttet den palliative enhed minimum en uge.’
Fra Årsrapport 2023 blev det et inklusionskrav i indikatorberegningen, at patienten skal have været tilknyttet den palliative enhed minimum en uge. Det giver god mening, da EORTC-skemaet tidligst udfyldes en uge efter start af palliativ indsats. Grunden til det først er blevet et inklusionskrav fra Årsrapport 2023 er, at slutdato på de palliative forløb ikke har været en del af palliativ database tidligere. Indikatortal præsenteret i denne årsrapport er korrigerede, så inklusionskravet om minimum tilknytning på en uge også er gældende for årsrapporter før 2023 (men ikke i de oprindeligt udgivne årsrapporter). Fordi tallene er korrigeret i denne rapport, kan man sammenligne indikatortallene i denne (og Årsrapport 2023) med tidligere årsrapporters indikatortal.
Patientgruppen, som indgår i beregningen af indikator 6, er patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, der er døde i 2025 efter at have været i forløb i den palliative enhed og overlevet minimum en uge fra første palliative kontakt og er 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet. En patient kan tælle med flere gange i indikatoren, hvis denne har været henvist til flere forskellige specialiserede palliative enheder. Ved mere end én henvisning til samme specialiserede palliative enhed indgår kun første henvisning til enheden i indikatorberegningen.
Indikator 6 er beregnet ved t/n*100.
T (tæller): Antal patienter, der har udfyldt et EORTC QLQ-C15-PAL-spørgeskemaet 7-28 dage efter første kontakt
N (nævner): Antal patienter, der har været tilknyttet en specialiseret palliativ enhed minimum 7 dage
Indikatortallet på landsplan var 37%. Af de patienter, der blev modtaget til specialiseret palliativ indsats, der overlevede minimum en uge og som var tilknyttet den specialiserede palliative enhed mindst en uge, udfyldte 37% et symptomscreeningsskema (EORTC-skema) 1-4 uger efter start af specialiseret palliativ indsats (se tabel 21 og figur 15). Udviklingsmålet på 40% er således ikke opfyldt på landsplan og ligeledes ikke i nogle af de fem regioner. Tallet på landsplan på samme niveau som i 2024, hvor tallet var 38%. I denne årsrapport ligger Region Sjælland lavest med 32% og Region Midtjylland og Region Syddanmark højest (begge 39%) (se tabel 21 og figur 15).
Af de 44 enheder opfyldte 21 enheder udviklingsmålet på >40%. De palliative teams i Næstved og Aalborg (Aalborg) lå lavest (under 20%). På landsplan var der på tværs af alle enheder stor variation med indikatortal fra 8% (Næstved) til 70-75% (Regionshospitalet Nordjylland og Slagelse). I Region Sjælland lå hospice langt over teams (41% vs. 19%) mens der ikke var store forskelle mellem hospice og teams i de fire andre regioner (se tabel 23 og figur 17).
Indikatorværdien var næsten ens for kræftpatienter og patienter med andre diagnoser (begge 37%) (tal ikke vist i tabel). Der var forskel på indikator 6 for patienter i forskellige non-maligne diagnosegrupper (se mere i afsnit 3, tabel 1).
Det er en forholdsvis lav andel (37%) af de patienter, der er tilknyttet en specialiseret palliativ enhed i minimum en uge og som overlever en uge, der udfylder et EORTC-skema 1-4 uger efter start af palliativ indsats. Der er dog tale om en meget syg gruppe af patienter, og det er derfor forventeligt, at en del ikke vil være i stand til at udfylde et EORTC-skema 1-4 uger af start af palliativ indsats. Der er stor forskel på tværs af de palliative enheder i andelen af patienter, der udfylder et EORTC-skema 1-4 uger efter start af palliativ indsats. Region Sjælland ligger dog noget lavere end de øvrige regioner. Det er derfor vigtigt, særligt i Region Sjælland, at man forsøger at øge andelen af patienter med en symptomscreening med EORTC-skemaet 1-4 uger efter start af palliativ indsats.
Indikatoren vurderes yderst relevant, idet en symptomvurdering efter 1-4 uger giver et løbende indblik i patienternes problemer, herunder ændringer fra første kontakt (hvis der er lavet symptomscreening ved start), som dermed giver mulighed for en mere målrettet palliativ indsats til gavn for patienterne. Det er derfor vigtigt, at man på tværs af regioner og enheder sørger for, at så mange som muligt får foretaget symptomscreeninger 1-4 uger efter start af palliativ indsats.
Tabel 21. Indikator 6: Andel af modtagne patienter, der har været i forløb og har overlevet minimum 1 uge med et udfyldt EORTC screeningsskema 1-4 uger efter start af forløb (procentdel, %). Indikatoren angiver antal patienter, der udfyldte et EORTC-skema 1-4 uger efter start (tæller)/antal, der fik behandling (nævner).
| Udviklingsmål | Aktuelle år | Tidligere år | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| > 40% | Tæller/ | 01.01.2025 - 31.12.2025 | 2024 | 2023 | |||
| opnået | nævner | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | |
| Danmark | Nej | 2.507 / 6.715 | 37 | (36-39) | 2.613 / 6.946 | 38 | 34 |
| Hovedstaden | Nej | 711 / 1.896 | 38 | (35-40) | 721 / 1.903 | 38 | 36 |
| Sjælland | Nej | 214 / 671 | 32 | (28-36) | 261 / 853 | 31 | 35 |
| Syddanmark | Nej | 654 / 1.692 | 39 | (36-41) | 632 / 1.615 | 39 | 35 |
| Midtjylland | Nej | 560 / 1.449 | 39 | (36-41) | 628 / 1.586 | 40 | 32 |
| Nordjylland | Nej | 368 / 1.007 | 37 | (34-40) | 371 / 989 | 38 | 28 |
| Hovedstaden | Nej | 711 / 1.896 | 38 | (35-40) | 721 / 1.903 | 38 | 36 |
| Bispebjerg | Nej | 66 / 240 | 28 | (22-34) | 104 / 242 | 43 | 35 |
| Bornholm | Ja | 6 / 12 | 50 | (21-79) | 3 / 6 | 50 | 29 |
| Herlev | Nej | 113 / 290 | 39 | (33-45) | 142 / 283 | 50 | 40 |
| Hosp. Diakonissestiftelsen | Ja | 99 / 196 | 51 | (43-58) | 99 / 181 | 55 | 41 |
| Hosp. Sankt Lukas Stiftelsen | Nej | 72 / 275 | 26 | (21-32) | 69 / 267 | 26 | 34 |
| Hospice Arresødal | Nej | 60 / 182 | 33 | (26-40) | 49 / 145 | 34 | 26 |
| Hospice Søndergård | Nej | 29 / 147 | 20 | (14-27) | 28 / 204 | 14 | 21 |
| Hvidovre | Ja | 101 / 235 | 43 | (37-50) | 90 / 257 | 35 | 44 |
| Nordsjælland | Ja | 160 / 294 | 54 | (49-60) | 131 / 293 | 45 | 42 |
| Rigshospitalet | Nej | 5 / 25 | 20 | (7-41) | 6 / 25 | 24 | 10 |
| Sjælland | Nej | 214 / 671 | 32 | (28-36) | 261 / 853 | 31 | 35 |
| Hospice Filadelfia | Ja | 48 / 102 | 47 | (37-57) | 49 / 121 | 40 | 40 |
| Hospice Sjælland | Ja | 66 / 163 | 40 | (33-48) | 53 / 143 | 37 | 25 |
| Hospice Svanevig | Nej | 50 / 136 | 37 | (29-45) | 50 / 137 | 36 | 38 |
| Roskilde | Nej | 32 / 119 | 27 | (19-36) | 94 / 278 | 34 | 45 |
| SUH, Holbæk | Ja | 3 / 6 | 50 | (12-88) | 3 / 18 | 17 | 21 |
| SUH, Nykøbing | Ja | 1 / 2 | 50 | (1-99) | 1 / 1 | 100 | 71 |
| SUH, Næstved | Nej | 11 / 139 | 8 | (4-14) | 11 / 155 | 7 | 25 |
| SUH, Slagelse | Ja | 3 / 4 | 75 | (19-99) | 100 | ||
| Syddanmark | Nej | 654 / 1.692 | 39 | (36-41) | 632 / 1.615 | 39 | 35 |
| Hospice Fyn | Ja | 49 / 106 | 46 | (36-56) | 57 / 105 | 54 | 49 |
| Hospice Sct. Maria | Nej | 59 / 157 | 38 | (30-46) | 59 / 130 | 45 | 41 |
| Hospice Sydfyn | Ja | 65 / 113 | 58 | (48-67) | 62 / 105 | 59 | 61 |
| Hospice Sydvestjylland | Nej | 33 / 117 | 28 | (20-37) | 36 / 120 | 30 | 35 |
| Hospice Sønderjylland | Ja | 58 / 135 | 43 | (34-52) | 49 / 130 | 38 | 39 |
| Odense Universitetshospital | Ja | 158 / 353 | 45 | (39-50) | 170 / 344 | 49 | 37 |
| Sydvestjysk sygehus | Nej | 52 / 192 | 27 | (21-34) | 79 / 210 | 38 | 29 |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 63 / 265 | 24 | (19-29) | 39 / 241 | 16 | 16 |
| Sygehus Sønderjylland | Ja | 117 / 254 | 46 | (40-52) | 81 / 230 | 35 | 31 |
| Midtjylland | Nej | 560 / 1.449 | 39 | (36-41) | 628 / 1.586 | 40 | 32 |
| Gødstrup | Ja | 100 / 230 | 43 | (37-50) | 127 / 256 | 50 | 42 |
| Horsens | Nej | 72 / 198 | 36 | (30-43) | 49 / 163 | 30 | 15 |
| Hospice Ankerfjord | Ja | 46 / 113 | 41 | (32-50) | 54 / 106 | 51 | 41 |
| Hospice Djursland | Ja | 42 / 79 | 53 | (42-64) | 34 / 71 | 48 | 36 |
| Hospice Gudenå | Nej | 34 / 99 | 34 | (25-45) | 42 / 100 | 42 | 44 |
| Hospice Søholm | Nej | 40 / 116 | 34 | (26-44) | 36 / 121 | 30 | 30 |
| HospiceLimfjord | Nej | 43 / 119 | 36 | (28-45) | 58 / 117 | 50 | 53 |
| Randers | Nej | 54 / 220 | 25 | (19-31) | 34 / 188 | 18 | 11 |
| Silkeborg og Viborg sygehus | Nej | 9 / 27 | 33 | (17-54) | 68 / 213 | 32 | 36 |
| Århus Universitetshospital | Ja | 120 / 248 | 48 | (42-55) | 126 / 251 | 50 | 31 |
| Nordjylland | Nej | 368 / 1.007 | 37 | (34-40) | 371 / 989 | 38 | 28 |
| Aalborg (Aalborg) | Nej | 32 / 255 | 13 | (9-17) | 26 / 233 | 11 | 12 |
| Aalborg (Farsø) | Nej | 63 / 208 | 30 | (24-37) | 80 / 193 | 41 | 22 |
| Aalborg (Thisted) | Ja | 49 / 122 | 40 | (31-49) | 26 / 121 | 21 | 0 |
| Hospice Vangen | Nej | 45 / 134 | 34 | (26-42) | 44 / 126 | 35 | 37 |
| Hospice Vendsyssel | Ja | 40 / 89 | 45 | (34-56) | 52 / 88 | 59 | 65 |
| Regionshospitalet Nordjylland | Ja | 139 / 199 | 70 | (63-76) | 143 / 228 | 63 | 34 |
| Udviklingsmål | Aktuelle år | Tidligere år | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| > 40% | Tæller/ | 01.01.2025 - 31.12.2025 | 2024 | 2023 | |||
| opnået | nævner | Andel | 95% CI | Antal | Andel | Andel | |
| Danmark | Nej | 2.507 / 6.715 | 37 | (36-39) | 2.613 / 6.946 | 38 | 34 |
| Hovedstaden | Nej | 711 / 1.896 | 38 | (35-40) | 721 / 1.903 | 38 | 36 |
| Sjælland | Nej | 214 / 671 | 32 | (28-36) | 261 / 853 | 31 | 35 |
| Syddanmark | Nej | 654 / 1.692 | 39 | (36-41) | 632 / 1.615 | 39 | 35 |
| Midtjylland | Nej | 560 / 1.449 | 39 | (36-41) | 628 / 1.586 | 40 | 32 |
| Nordjylland | Nej | 368 / 1.007 | 37 | (34-40) | 371 / 989 | 38 | 28 |
| Hovedstaden | Nej | 711 / 1.896 | 38 | (35-40) | 721 / 1.903 | 38 | 36 |
| Bispebjerg | Nej | 66 / 240 | 28 | (22-34) | 104 / 242 | 43 | 35 |
| Bornholm | Ja | 6 / 12 | 50 | (21-79) | 3 / 6 | 50 | 29 |
| Herlev | Nej | 113 / 290 | 39 | (33-45) | 142 / 283 | 50 | 40 |
| Hosp. Diakonissestiftelsen | Ja | 99 / 196 | 51 | (43-58) | 99 / 181 | 55 | 41 |
| Hosp. Sankt Lukas Stiftelsen | Nej | 72 / 275 | 26 | (21-32) | 69 / 267 | 26 | 34 |
| Hospice Arresødal | Nej | 60 / 182 | 33 | (26-40) | 49 / 145 | 34 | 26 |
| Hospice Søndergård | Nej | 29 / 147 | 20 | (14-27) | 28 / 204 | 14 | 21 |
| Hvidovre | Ja | 101 / 235 | 43 | (37-50) | 90 / 257 | 35 | 44 |
| Nordsjælland | Ja | 160 / 294 | 54 | (49-60) | 131 / 293 | 45 | 42 |
| Rigshospitalet | Nej | 5 / 25 | 20 | (7-41) | 6 / 25 | 24 | 10 |
| Sjælland | Nej | 214 / 671 | 32 | (28-36) | 261 / 853 | 31 | 35 |
| Hospice Filadelfia | Ja | 48 / 102 | 47 | (37-57) | 49 / 121 | 40 | 40 |
| Hospice Sjælland | Ja | 66 / 163 | 40 | (33-48) | 53 / 143 | 37 | 25 |
| Hospice Svanevig | Nej | 50 / 136 | 37 | (29-45) | 50 / 137 | 36 | 38 |
| Roskilde | Nej | 32 / 119 | 27 | (19-36) | 94 / 278 | 34 | 45 |
| SUH, Holbæk | Ja | 3 / 6 | 50 | (12-88) | 3 / 18 | 17 | 21 |
| SUH, Nykøbing | Ja | 1 / 2 | 50 | (1-99) | 1 / 1 | 100 | 71 |
| SUH, Næstved | Nej | 11 / 139 | 8 | (4-14) | 11 / 155 | 7 | 25 |
| SUH, Slagelse | Ja | 3 / 4 | 75 | (19-99) | 100 | ||
| Syddanmark | Nej | 654 / 1.692 | 39 | (36-41) | 632 / 1.615 | 39 | 35 |
| Hospice Fyn | Ja | 49 / 106 | 46 | (36-56) | 57 / 105 | 54 | 49 |
| Hospice Sct. Maria | Nej | 59 / 157 | 38 | (30-46) | 59 / 130 | 45 | 41 |
| Hospice Sydfyn | Ja | 65 / 113 | 58 | (48-67) | 62 / 105 | 59 | 61 |
| Hospice Sydvestjylland | Nej | 33 / 117 | 28 | (20-37) | 36 / 120 | 30 | 35 |
| Hospice Sønderjylland | Ja | 58 / 135 | 43 | (34-52) | 49 / 130 | 38 | 39 |
| Odense Universitetshospital | Ja | 158 / 353 | 45 | (39-50) | 170 / 344 | 49 | 37 |
| Sydvestjysk sygehus | Nej | 52 / 192 | 27 | (21-34) | 79 / 210 | 38 | 29 |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 63 / 265 | 24 | (19-29) | 39 / 241 | 16 | 16 |
| Sygehus Sønderjylland | Ja | 117 / 254 | 46 | (40-52) | 81 / 230 | 35 | 31 |
| Midtjylland | Nej | 560 / 1.449 | 39 | (36-41) | 628 / 1.586 | 40 | 32 |
| Gødstrup | Ja | 100 / 230 | 43 | (37-50) | 127 / 256 | 50 | 42 |
| Horsens | Nej | 72 / 198 | 36 | (30-43) | 49 / 163 | 30 | 15 |
| Hospice Ankerfjord | Ja | 46 / 113 | 41 | (32-50) | 54 / 106 | 51 | 41 |
| Hospice Djursland | Ja | 42 / 79 | 53 | (42-64) | 34 / 71 | 48 | 36 |
| Hospice Gudenå | Nej | 34 / 99 | 34 | (25-45) | 42 / 100 | 42 | 44 |
| Hospice Søholm | Nej | 40 / 116 | 34 | (26-44) | 36 / 121 | 30 | 30 |
| HospiceLimfjord | Nej | 43 / 119 | 36 | (28-45) | 58 / 117 | 50 | 53 |
| Randers | Nej | 54 / 220 | 25 | (19-31) | 34 / 188 | 18 | 11 |
| Silkeborg og Viborg sygehus | Nej | 9 / 27 | 33 | (17-54) | 68 / 213 | 32 | 36 |
| Århus Universitetshospital | Ja | 120 / 248 | 48 | (42-55) | 126 / 251 | 50 | 31 |
| Nordjylland | Nej | 368 / 1.007 | 37 | (34-40) | 371 / 989 | 38 | 28 |
| Aalborg (Aalborg) | Nej | 32 / 255 | 13 | (9-17) | 26 / 233 | 11 | 12 |
| Aalborg (Farsø) | Nej | 63 / 208 | 30 | (24-37) | 80 / 193 | 41 | 22 |
| Aalborg (Thisted) | Ja | 49 / 122 | 40 | (31-49) | 26 / 121 | 21 | 0 |
| Hospice Vangen | Nej | 45 / 134 | 34 | (26-42) | 44 / 126 | 35 | 37 |
| Hospice Vendsyssel | Ja | 40 / 89 | 45 | (34-56) | 52 / 88 | 59 | 65 |
| Regionshospitalet Nordjylland | Ja | 139 / 199 | 70 | (63-76) | 143 / 228 | 63 | 34 |
Tabel 21. Indikator 6: Andel af modtagne patienter, der har været i forløb og har overlevet minimum 1 uge med et udfyldt EORTC screeningsskema 1-4 uger efter start af forløb (procentdel, %). Indikatoren angiver antal patienter, der udfyldte et EORTC-skema 1-4 uger efter start (tæller)/antal, der fik behandling (nævner).
Andel af modtagne patienter, der har været i palliativt forløb og overlevet minimum én uge fra første palliative kontakt, der har udfyldt et EORTC-skema 1-4 uger (7-28 dage) efter første palliative kontakt:
’Antal patienter tilknyttet specialiseret palliativ enhed/-team/hospice, som har udfyldt et EORTC-skema 7-28 dage efter dagen for første palliative kontakt, divideret med det totale antal patienter modtaget til palliativ indsats, der har overlevet minimum en uge fra første palliative kontakt og været tilknyttet den palliative enhed minimum en uge.’
Fra Årsrapport 2023 blev det et inklusionskrav i indikatorberegningen, at patienten skal have været tilknyttet den palliative enhed minimum en uge. Det giver god mening, da EORTC-skemaet tidligst udfyldes en uge efter start af palliativ indsats. Grunden til det først er blevet et inklusionskrav fra Årsrapport 2023 er, at slutdato på de palliative forløb ikke har været en del af palliativ database tidligere. Indikatortal præsenteret i denne årsrapport er korrigerede, så inklusionskravet om minimum tilknytning på en uge også er gældende for årsrapporter før 2023 (men ikke i de oprindeligt udgivne årsrapporter). Fordi tallene er korrigeret i denne rapport, kan man sammenligne indikatortallene i denne (og Årsrapport 2023) med tidligere årsrapporters indikatortal.
Patientgruppen, som indgår i beregningen af indikator 6, er patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, der er døde i 2025 efter at have været i forløb i den palliative enhed og overlevet minimum en uge fra første palliative kontakt og er 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet. En patient kan tælle med flere gange i indikatoren, hvis denne har været henvist til flere forskellige specialiserede palliative enheder. Ved mere end én henvisning til samme specialiserede palliative enhed indgår kun første henvisning til enheden i indikatorberegningen.
Indikator 6 er beregnet ved t/n*100.
T (tæller): Antal patienter, der har udfyldt et EORTC QLQ-C15-PAL-spørgeskemaet 7-28 dage efter første kontakt
N (nævner): Antal patienter, der har været tilknyttet en specialiseret palliativ enhed minimum 7 dage
Indikatortallet på landsplan var 37%. Af de patienter, der blev modtaget til specialiseret palliativ indsats, der overlevede minimum en uge og som var tilknyttet den specialiserede palliative enhed mindst en uge, udfyldte 37% et symptomscreeningsskema (EORTC-skema) 1-4 uger efter start af specialiseret palliativ indsats (se tabel 21 og figur 15). Udviklingsmålet på 40% er således ikke opfyldt på landsplan og ligeledes ikke i nogle af de fem regioner. Tallet på landsplan på samme niveau som i 2024, hvor tallet var 38%. I denne årsrapport ligger Region Sjælland lavest med 32% og Region Midtjylland og Region Syddanmark højest (begge 39%) (se tabel 21 og figur 15).
Af de 44 enheder opfyldte 21 enheder udviklingsmålet på >40%. De palliative teams i Næstved og Aalborg (Aalborg) lå lavest (under 20%). På landsplan var der på tværs af alle enheder stor variation med indikatortal fra 8% (Næstved) til 70-75% (Regionshospitalet Nordjylland og Slagelse). I Region Sjælland lå hospice langt over teams (41% vs. 19%) mens der ikke var store forskelle mellem hospice og teams i de fire andre regioner (se tabel 23 og figur 17).
Indikatorværdien var næsten ens for kræftpatienter og patienter med andre diagnoser (begge 37%) (tal ikke vist i tabel). Der var forskel på indikator 6 for patienter i forskellige non-maligne diagnosegrupper (se mere i afsnit 3, tabel 1).
Det er en forholdsvis lav andel (37%) af de patienter, der er tilknyttet en specialiseret palliativ enhed i minimum en uge og som overlever en uge, der udfylder et EORTC-skema 1-4 uger efter start af palliativ indsats. Der er dog tale om en meget syg gruppe af patienter, og det er derfor forventeligt, at en del ikke vil være i stand til at udfylde et EORTC-skema 1-4 uger af start af palliativ indsats. Der er stor forskel på tværs af de palliative enheder i andelen af patienter, der udfylder et EORTC-skema 1-4 uger efter start af palliativ indsats. Region Sjælland ligger dog noget lavere end de øvrige regioner. Det er derfor vigtigt, særligt i Region Sjælland, at man forsøger at øge andelen af patienter med en symptomscreening med EORTC-skemaet 1-4 uger efter start af palliativ indsats.
Indikatoren vurderes yderst relevant, idet en symptomvurdering efter 1-4 uger giver et løbende indblik i patienternes problemer, herunder ændringer fra første kontakt (hvis der er lavet symptomscreening ved start), som dermed giver mulighed for en mere målrettet palliativ indsats til gavn for patienterne. Det er derfor vigtigt, at man på tværs af regioner og enheder sørger for, at så mange som muligt får foretaget symptomscreeninger 1-4 uger efter start af palliativ indsats.
Målet for palliativ indsats er ifølge WHO’s definition:
”At fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art” (Sepulveda C, Marlin A, Yoshida T, Ullrich A. Palliative Care: The World Health Organization’s global perspective. Journal of Pain and Symptom Management 2002; 24 (2): 91-6) og (Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. Sundhedsstyrelsen: København 2017).
Den basale palliative indsats foregår i pimærsektoren og på ’ikke-palliative’ hospitalsafdelinger.
Den specialiserede palliative indsats udføres af personale, der har palliativ indsats som hovedbeskæftigelse, og denne aktivitet sker på hospicer, i palliative teams og palliative enheder.
DPD er afgrænset til den specialiserede palliative indsats, og omfatter patienter henvist og behandlet fra og med 2010.
Den specialiserede palliative indsats har været i meget hastig udvikling, og hovedparten er etableret inden for det seneste årti. Der er derfor et stort behov for udvikling og uddannelse.
I 2009 blev der som konsekvens af den planlagte oprettelse af DPD etableret en ’multidisciplinær cancergruppe’, der følger Sundhedsstyrelsens model herfor, nemlig Dansk Multidisciplinær CancerGruppe for Palliativ Indsats, DMCG-PAL. DMCG-PAL arbejder med udvikling af kliniske retningslinjer, uddannelse og med koordination af forskning http://www.dmcgpal.dk. På DMCG-PAL’s årsmøder fremlægges og diskuteres resultaterne af såvel DPD’s som den øvrige DMCG-PAL’s aktiviteter.
De fem indikatorer, der indgår i DPD (fra 2021, seks), udgør den første del af udviklingen af databasen. I afsnit 16 ses desuden opgørelser, der uddyber indikator 3 med en mere detaljeret beskrivelse af aktiviteten dvs. specialiseret palliativ indsats inden død opgjort på typen af indsats.
Fra 1.april 2016 blev der indført en opfølgning af målingen af patienternes symptomer og problemer over tid, så effekten af den palliative indsats (efter 1-4 uger) kan belyses.
I 2016 startede det nationale projekt Lærings- og KvalitetsTeam Palliation (LKT Palliation), der anvendte den nye kvalitetsmodel (se nærmere på (http://www.dmcgpal.dk) og omtales under indikator 4. I LKT Palliation anvendtes nogle af DPD’s variable i nye indikatorer, ligesom der indgik en række nye variabler og indikatorer til. Dataindsamlingen startede februar 2017 og projektet blev afsluttet 30.juni 2019. Data fra LKT-projektet bliver analyseret i et forskningsprojekt, hvor også ændringerne over tid i patienternes symptomer og problemer er blevet analyseret. Der er fra og med 2021 (Årsrapport 2020) opgjort tal, der viser andelen af patienter med symptomlindring 1-4 uger efter start af palliativ indsats og disse fremgår i denne årsrapport som supplerende indikatorer (se afsnit 12.1). Databasens styregruppe vil tage stilling til, om en eller flere af disse supplerende symptomlindringsindikatorer i fremtiden skal gøres til egentlige indikatorer i databasen. Efter udgivelsen af Årsrapport 2023 blev de supplerende symptomlindringsindikatorer tilgængelige i regionernes ledelses- og informationssystemer.
Patientgruppen, som indgår i DPD, er alle patienter henvist til og/eller i kontakt med specialiseret palliativ indsats på hospice og/eller i palliative teams/enheder i Danmark fra og med 1. januar 2010.
Årsrapporten for 2025 redegør for de patienter, der blev henvist til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet.
For patienter under 18 år på henvisningstidspunktet ses opgørelser i afsnit 15.
Dataindsamling
Data indtastes af de specialiserede palliative enheder/teams/hospicer i det dedikerede indtastningssystem Klinisk Indrapporterings Platform (KIP). I løbet af 2022 er der sket et skift i indtastningssystem fra Klinisk Målesystem (KMS) til KIP. Indberetning til KMS blev lukket 1. august 2022. Herefter var det alene muligt at afslutte allerede oprettede skemaer i KMS, men ikke muligt for de kliniske afdelinger at oprette nye skemaer og patienter i KMS. Per 31. december 2022 har KMS definitivt været lukket for indberetning og kiggeadgang for klinikere. Indberetning i KIP blev mulig fra 4. nov. 2022. Denne overgang har betydet, at klinikere ikke har kunne indrapportere data i en periode på tre måneder.
Dette har krævet en omstilling til indberetning i KIP, og databasens team har i forbindelse med overgangen til KIP, udført et stort valideringsarbejde for at sikre data blev indberettet korrekt ind i KIP, således at datagrundlaget er tilstrækkeligt til at opgøre behandlingskvaliteten.
De data, der indtastes i DPD, kan som hovedregel ikke findes i andre registre, men suppleres med data fra LPR og CPR. Det er således sikret, at der ikke sker unødig dobbeltregistrering. På sigt vil det dog blive undersøgt om nogle af de oplysninger, der indtastes i KIP kan trækkes fra centrale registre. Der arbejdes desuden på at få PRO dvs. oplysningerne fra EORTC QLQ-C15-PAL skemaerne overført direkte til databasen for at undgå de skal indtastes i databasen.
Ved indtastning af patienter i KIP, indtaster hver palliativ enhed patienten én og kun én gang i databasen. Patienten kan på denne måde tælle med flere gange, hvis patienten har haft et forløb flere forskellige steder. For patienter med flere forløb i samme enhed medtages kun første forløb.
Registreringsskemaet i KIP udfyldes elektronisk og er udformet således, at den sundhedsfaglige person, der udfylder skemaet, bliver guidet til de spørgsmål, der skal svares på (og bliver ledt uden om spørgsmål, der ikke er relevante). Eksempelvis bliver der for en patient, der ikke starter specialiseret palliativ indsats, ikke spurgt, om der er blevet afholdt tværfaglig konference. For at sikre en høj datakomplethed er registreringsskemaet konstrueret, så det ikke kan indleveres, hvis der mangler oplysninger.
For yderligere at opnå en høj datakvalitet bliver der i databasens team:
Foretaget logiske kontroller, eksempelvis kontrol for uoverensstemmelser mellem dødsdato og start for behandling.
Tjekket for manglende registreringer ved sammenkørsel med LPR og fulgt op på disse hos de enkelte enheder.
Løbende holdt nær kontakt med de forskellige personer, der indtaster i databasen, og fulgt op på tvivlsspørgsmål og andre problemer via personlig kontakt og manualer
Styregruppen består af en repræsentant for henholdsvis palliative teams/enheder og hospice fra hver region samt en fysioterapeut, psykolog, pårørenderepræsentant og repræsentanter fra SUNDKs Videnscenter. Herudover var der fra starten repræsentation af Gruppen af Ledere ved Hospicer, Palliative Teams og Palliative Enheder og Dansk Selskab for Palliativ Medicin, og nogle af disse er fortsat medlemmer.
Styregruppen i Dansk Palliativ Database
Styregruppen i Dansk Palliativ Database
Styregruppen består af en repræsentant for henholdsvis palliative teams/enheder og hospice fra hver region samt en fysioterapeut, psykolog, pårørenderepræsentant og repræsentanter fra SUNDKs Videnscenter. Herudover var der fra starten repræsentation af Gruppen af Ledere ved Hospicer, Palliative Teams og Palliative Enheder og Dansk Selskab for Palliativ Medicin, og nogle af disse er fortsat medlemmer.
DPD har til formål at danne grundlag for kvalitetsudvikling af den specialiserede palliative indsats i Danmark. Specifikt er det med udgangspunkt i det enkelte patientforløb DPD’s formål løbende at overvåge, evaluere og udvikle den kliniske kvalitet af den specialiserede palliative indsats i Danmark.
Patientgruppen, som indgår i DPD, er alle patienter henvist til og/eller i kontakt med specialiseret palliativ indsats på hospice og/eller i palliative teams/enheder i Danmark fra og med 1. januar 2010.
DPD’s tidlige historik er nærmere omtalt i årsrapporterne fra 2010 og 2011.
Registreringspraksis
I DPD registreres kun afsluttede og/eller døde patienter. Hver patient registreres én gang af hver specialiseret palliativ enhed/team/hospice. En patient kan således f.eks. registreres af både et palliativt team og et hospice. For en patient, der har mere end et forløb i samme enhed, registreres kun første forløb, hvor patienten blev modtaget.
Inklusionskriterier
Årsrapporten for 2025 redegør for patienter, der blev henvist til specialiseret palliativ indsats efter 1.januar 2010, og som døde i 2025.
Afgrænsningen i forhold til dødstidspunkt sikrer, at hver patient kun kan indgå i én årsrapport.
Fra og med Årsrapport 2016 er der en selvstændig opgørelse for patienter modtaget på palliative enheder for børn (se afsnit 15).
I årsrapporterne fra 2017 til 2019 afrapporteredes separate tal for patienter med andre diagnoser end kræft.
Fra Årsrapport 2020 afrapporteres tal samlet for patienter (uanset diagnose) med undtagelse af indikator 3, der forsat afrapporteres separat for patienter med kræft og patienter med andre diagnoser end kræft
Deltagende enheder
I DPD medtages de institutioner, der udfører specialiseret palliativ indsats. Nogle palliative enheder (teams og hospicer) har flere separate funktioner på samme sted (f.eks. senge og udgående funktion), men deres indikatortal opgøres samlet i årsrapporten. I afsnit 14, kan indikatortal opdelt på ambulant vs. indlæggelse som først kontakt ses for or de enheder med flere funktioner.
I Årsrapport 2025 rapporteres for hver geografisk lokation (hospital eller hospice). Der er få tilfælde hvor palliative teams under samme ledelse er spredt over flere sygehuse, men deres tal afrapporteres samlet f.eks. afrapporteres Frederikssund og Hillerød som ’Nordsjællands Hospital’. I tilfælde af der er samme ledelse for palliative teams på mere end to hospitaler, så afrapporteres tallene separat for hvert hospital. Dette er kun tilfældet i Region Sjælland, hvor alle teamene (Holbæk, Roskilde, Køge, Nykøbing, Næstved og Slagelse) har samme ledelse, men deres tal afrapporteres således separat for de seks Hospitaler.
Dækningsgraden opgøres både på enheds- og patientniveau. Dækningsgraden på enhedsniveau er defineret som andelen af specialiserede palliative enheder/teams/hospicer, der indrapporterer til databasen ud af samtlige specialiserede palliative enheder/teams/hospicer i Danmark.
Dækningsgraden på enhedsniveau var 100 % (44 ud af 44) for 2025. Dækningsgraden var ligeledes på 100 % i 2022-2023 (se tabel 24). i 2020 til 2023 årsrapporterne har et palliativt team ikke opfyldt kravene til specialiseret palliativ indsats og indgår derfor ikke i beregningen af dækningsgrad de pågældende år.
Følgende enheder der i tidligere årsrapporter er udgået fra rapporterne fordi de i det pågældende år ikke har opfyldt kravene for at være en specialiseret palliativ enhed pga. problemer med lægedækning
Dækningsgraden på patientniveau er defineret som andelen af patienter, der er indberettet til databasen i forhold til det totale antal patienter, der opfylder inklusionskriterierne. Dette belyses ved at foretage udtræk fra Landspatientregisteret (LPR) for de specialiserede palliative enheder/teams/hospicer, og undersøge om alle rapporterede patienter er registreret i DPD.
Dækningsgraden på patientniveau var 100% for patienter modtaget til specialiseret palliativ indsats. Den var 99 % i 2023 og 2024 og 100 % i 2021 og 20222.
Begrænsninger i forhold til at opgøre dækningsgrad på patientniveau. Dækningsgrad for to patientgrupper kan ikke opgøres præcist vha. LPR 3 (eller tidligere versioner af LPR). Det drejer sig om a) patienter der henvises, men IKKE modtages af en specialiseret palliativ enhed, og b) patienter indlagt på en ikke-palliativ sygehusafdeling, hvor personalet fra den palliative enhed går et palliativt tilsyn. Disse patienter er ikke altid registreret i LPR, og derfor kan vi ikke være sikre på at alle disse patienter er registeret i databasen, da vi ikke har mulighed for at bruge LPR til at give en komplet liste over de patienter, som burde være indtastet i databasen, men ikke er det. Det vurderes dog, at en forholdsvis stor andel af patienterne kan findes i LPR.
Datakompletheden er defineret som den andel af de obligatoriske oplysninger, der i gennemsnit er indberettet per patient. Datakompletheden for DPD’s variable er 99 % for 2025. Det høje tal afspejler, at hovedparten af variablerne er gjort obligatoriske ved indtastning i KIP. Desuden er der indlagt elektroniske valideringer og skemaet kan ikke indleveres, før alle data er indberettet. Ved manglende oplysninger kontaktes de palliative enheder i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten mhp. manglende oplysninger.
Samlet vurderes datagrundlaget at være særdeles godt med en høj komplethed.
Tabel 24. Dækningsgrad på patientniveau i DPD i 2025 og tidligere år.
Tabel 24. Dækningsgrad på patientniveau i DPD i 2025 og tidligere år.
Dækningsgraden opgøres både på enheds- og patientniveau. Dækningsgraden på enhedsniveau er defineret som andelen af specialiserede palliative enheder/teams/hospicer, der indrapporterer til databasen ud af samtlige specialiserede palliative enheder/teams/hospicer i Danmark.
Dækningsgraden på enhedsniveau var 100 % (44 ud af 44) for 2025. Dækningsgraden var ligeledes på 100 % i 2022-2023 (se tabel 24). i 2020 til 2023 årsrapporterne har et palliativt team ikke opfyldt kravene til specialiseret palliativ indsats og indgår derfor ikke i beregningen af dækningsgrad de pågældende år.
Følgende enheder der i tidligere årsrapporter er udgået fra rapporterne fordi de i det pågældende år ikke har opfyldt kravene for at være en specialiseret palliativ enhed pga. problemer med lægedækning
Dækningsgraden på patientniveau er defineret som andelen af patienter, der er indberettet til databasen i forhold til det totale antal patienter, der opfylder inklusionskriterierne. Dette belyses ved at foretage udtræk fra Landspatientregisteret (LPR) for de specialiserede palliative enheder/teams/hospicer, og undersøge om alle rapporterede patienter er registreret i DPD.
Dækningsgraden på patientniveau var 100% for patienter modtaget til specialiseret palliativ indsats. Den var 99 % i 2023 og 2024 og 100 % i 2021 og 20222.
Begrænsninger i forhold til at opgøre dækningsgrad på patientniveau. Dækningsgrad for to patientgrupper kan ikke opgøres præcist vha. LPR 3 (eller tidligere versioner af LPR). Det drejer sig om a) patienter der henvises, men IKKE modtages af en specialiseret palliativ enhed, og b) patienter indlagt på en ikke-palliativ sygehusafdeling, hvor personalet fra den palliative enhed går et palliativt tilsyn. Disse patienter er ikke altid registreret i LPR, og derfor kan vi ikke være sikre på at alle disse patienter er registeret i databasen, da vi ikke har mulighed for at bruge LPR til at give en komplet liste over de patienter, som burde være indtastet i databasen, men ikke er det. Det vurderes dog, at en forholdsvis stor andel af patienterne kan findes i LPR.
Datakompletheden er defineret som den andel af de obligatoriske oplysninger, der i gennemsnit er indberettet per patient. Datakompletheden for DPD’s variable er 99 % for 2025. Det høje tal afspejler, at hovedparten af variablerne er gjort obligatoriske ved indtastning i KIP. Desuden er der indlagt elektroniske valideringer og skemaet kan ikke indleveres, før alle data er indberettet. Ved manglende oplysninger kontaktes de palliative enheder i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten mhp. manglende oplysninger.
Samlet vurderes datagrundlaget at være særdeles godt med en høj komplethed.
I dette afsnit vises resultaterne fra databasens supplerende indikatorer.
Antallet af patienter modtaget til specialiserede palliativ indsats, der oplever en fordring i symptomer/problemer efter 1-4 ugers palliativ indsats divideret med alle modtagne, der har udfyldt et EORTC-skema ved start af specialiseret palliativ indsats og igen 1-4 uger senere.
Patientgruppen, som indgår i beregningen af symptomudvikling, er patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, der er døde i 2025 efter at have overlevet minimum en uge fra første palliative kontakt og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet. Desuden har patienterne, der indgår i beregningen, selv udfyldt et EORTC-skema ved start af palliativ indsats (fra tre dage før indtil dagen for første kontakt) og et EORTC-skema 1-4 uger efter første palliative kontakt. Patienter, der er inkluderet i beregningerne, har derudover oplevet det symptom eller problem, som tallet omhandler, minimum ’lidt’ ved start af palliativ indsats (fx indgår kun patienter, der har svaret ’Lidt’ eller mere til forstoppelse, i opgørelsen af, hvor mange patienter, der oplever en forbedring i forstoppelse). Patienter, hvor første kontakt er tilsyn på en ikke-palliativ enhed uden efterfølgende tilknytning til den palliative enhed, indgår ikke i beregningerne.
Fra Årsrapport 2023 er det på samme måde som for indikator 6 (andelen med udfyldt EORTC-skema 1-4 uger efter start af palliativ indsats) blevet et inklusionskrav i indikatorberegningerne for symptomlindringsindikatorerne, at patienten har været tilknyttet den palliative enhed minimum en uge. Det giver god mening, da dette EORTC-skema tidligst udfyldes en uge efter start af palliativ indsats, og for at kunne opgøre lindringen af symptomer og problemer skal der være et EORTC-skema udfyldt 1-4 uger efter start af palliativ indsats, tilgængeligt. Grunden til, at det først er blevet et inklusionskrav i Årsrapport 2023 er, at slutdato på de palliative forløb ikke har været en del af palliativ database tidligere. Indikatortal præsenteret i denne årsrapport er korrigerede, så inklusionskravet om minimum tilknytning på en uge også er gældende for tidligere års indikatortal (men ikke i de oprindeligt udgivne årsrapporter). Fordi tallene ar korrigeret i denne rapport, kan man sammenligne indikatortallene fra i år med tidligere års indikatortal.
Beregning af supplerende resultatsindikatorer, vises nedenfor for et symptom (smerte), et problem (fysisk funktionsproblem) og gennemsnitlig symptomscore. Patienter med tilsyn på en ikke-palliativ enhed som første palliative kontakt uden efterfølgende tilknytning til den palliative enhed indgår ikke i beregningerne
Indikatorerne for reduktion i smerteniveau er beregnet ved t/n*100.
Smerte er reduceret når smertescore på EORTC-skema 1-4 uger efter start – smertescore på EORTC-skema ved start af palliativ indsats <0.
Indikatorerne for forbedret fysisk funktion er beregnet ved t/n*100.
Fysisk funktion er forbedret når fysisk funktionsscore på EORTC-skema efter 1-4 uger efter start – fysisk funktionsscore på EORTC-skema ved start af palliativ indsats >0
Indikatorerne for forbedret gennemsnitlig symptomscore er beregnet ved t/n*100.
Forbedret gennemsnitscore ses når gennemsnitsscore på EORTC-skema 1-4 uger efter start – gennemsnitsscore på EORTC-skema ved start af palliativ indsats <0
Andelen med forbedring i symptomscore, funktion eller livskvalitet i de første uger af specialiseret palliativ indsats var på mellem 36% og 69% (se tabel 25). Omkring 3 ud af 4 (69%) patienter med kvalme ved start af palliativ indsats oplevede en forbedring efter 1-4 uger, mens 53-60% oplevede en reduktion i smerte (60%), forstoppelse (58%), søvnløshed (53%) og forbedret psykisk velbefindende (57%). Lige under halvdelen oplevede en forbedring i appetitløshed (47%) og træthed (45%) og en forbedring i livskvalitet (47%). Lige over en tredjedel oplevede ligeledes en reduktion i dyspnø (37%) og en forbedring i fysisk funktion (36%). Over halvdelen oplevede et fald i deres gennemsnitlige symptomscore (60%). Der var forskel i andelen af patienter på hospice og i de palliative teams, der oplevede en lindring i de forskellige symptomer og problemer. Det afhang dog af det enkelte symptom/problem, om det var på hospice eller i de palliative teams, der hyppigst blev opnået en lindring, men lidt oftere lå hospice højere (se tabel 26). Der sås forskelle på tværs af regioner i andelen med lindring/lindring af de fleste symptomer og problemer dog ikke meget i forhold til træthed og fysisk funktion (se tabel 26).
Til trods for, at der er tale om en population, der kan være svær at lindre, og som pga. fremadskreden sygdom kan få det værre over tid, er det alligevel lykkedes at lindre symptomer blandt en forholdsvis stor andel af de patienter, der ved start af palliativ indsats oplevede forskellige symptomer. Oftest opnåedes en forbedring af kvalme, mens det var sjældnest, at den fysiske funktion og dyspnø blev forbedret. De supplerende symptomlindringsindikatorer er blevet tilgængelige i KKA/LIS-systemerne efter udgivelse af årsrapport 2023.
Tabel 25. Andel med forbedring/lindring af symptomer og problemer 1-4 uger efter start af palliativ indsats.
Tabel 25. Andel med forbedring/lindring af symptomer og problemer 1-4 uger efter start af palliativ indsats.
Antallet af patienter modtaget til specialiserede palliativ indsats, der oplever en fordring i symptomer/problemer efter 1-4 ugers palliativ indsats divideret med alle modtagne, der har udfyldt et EORTC-skema ved start af specialiseret palliativ indsats og igen 1-4 uger senere.
Patientgruppen, som indgår i beregningen af symptomudvikling, er patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010, der er døde i 2025 efter at have overlevet minimum en uge fra første palliative kontakt og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet. Desuden har patienterne, der indgår i beregningen, selv udfyldt et EORTC-skema ved start af palliativ indsats (fra tre dage før indtil dagen for første kontakt) og et EORTC-skema 1-4 uger efter første palliative kontakt. Patienter, der er inkluderet i beregningerne, har derudover oplevet det symptom eller problem, som tallet omhandler, minimum ’lidt’ ved start af palliativ indsats (fx indgår kun patienter, der har svaret ’Lidt’ eller mere til forstoppelse, i opgørelsen af, hvor mange patienter, der oplever en forbedring i forstoppelse). Patienter, hvor første kontakt er tilsyn på en ikke-palliativ enhed uden efterfølgende tilknytning til den palliative enhed, indgår ikke i beregningerne.
Fra Årsrapport 2023 er det på samme måde som for indikator 6 (andelen med udfyldt EORTC-skema 1-4 uger efter start af palliativ indsats) blevet et inklusionskrav i indikatorberegningerne for symptomlindringsindikatorerne, at patienten har været tilknyttet den palliative enhed minimum en uge. Det giver god mening, da dette EORTC-skema tidligst udfyldes en uge efter start af palliativ indsats, og for at kunne opgøre lindringen af symptomer og problemer skal der være et EORTC-skema udfyldt 1-4 uger efter start af palliativ indsats, tilgængeligt. Grunden til, at det først er blevet et inklusionskrav i Årsrapport 2023 er, at slutdato på de palliative forløb ikke har været en del af palliativ database tidligere. Indikatortal præsenteret i denne årsrapport er korrigerede, så inklusionskravet om minimum tilknytning på en uge også er gældende for tidligere års indikatortal (men ikke i de oprindeligt udgivne årsrapporter). Fordi tallene ar korrigeret i denne rapport, kan man sammenligne indikatortallene fra i år med tidligere års indikatortal.
Beregning af supplerende resultatsindikatorer, vises nedenfor for et symptom (smerte), et problem (fysisk funktionsproblem) og gennemsnitlig symptomscore. Patienter med tilsyn på en ikke-palliativ enhed som første palliative kontakt uden efterfølgende tilknytning til den palliative enhed indgår ikke i beregningerne
Indikatorerne for reduktion i smerteniveau er beregnet ved t/n*100.
Smerte er reduceret når smertescore på EORTC-skema 1-4 uger efter start – smertescore på EORTC-skema ved start af palliativ indsats <0.
Indikatorerne for forbedret fysisk funktion er beregnet ved t/n*100.
Fysisk funktion er forbedret når fysisk funktionsscore på EORTC-skema efter 1-4 uger efter start – fysisk funktionsscore på EORTC-skema ved start af palliativ indsats >0
Indikatorerne for forbedret gennemsnitlig symptomscore er beregnet ved t/n*100.
Forbedret gennemsnitscore ses når gennemsnitsscore på EORTC-skema 1-4 uger efter start – gennemsnitsscore på EORTC-skema ved start af palliativ indsats <0
Andelen med forbedring i symptomscore, funktion eller livskvalitet i de første uger af specialiseret palliativ indsats var på mellem 36% og 69% (se tabel 25). Omkring 3 ud af 4 (69%) patienter med kvalme ved start af palliativ indsats oplevede en forbedring efter 1-4 uger, mens 53-60% oplevede en reduktion i smerte (60%), forstoppelse (58%), søvnløshed (53%) og forbedret psykisk velbefindende (57%). Lige under halvdelen oplevede en forbedring i appetitløshed (47%) og træthed (45%) og en forbedring i livskvalitet (47%). Lige over en tredjedel oplevede ligeledes en reduktion i dyspnø (37%) og en forbedring i fysisk funktion (36%). Over halvdelen oplevede et fald i deres gennemsnitlige symptomscore (60%). Der var forskel i andelen af patienter på hospice og i de palliative teams, der oplevede en lindring i de forskellige symptomer og problemer. Det afhang dog af det enkelte symptom/problem, om det var på hospice eller i de palliative teams, der hyppigst blev opnået en lindring, men lidt oftere lå hospice højere (se tabel 26). Der sås forskelle på tværs af regioner i andelen med lindring/lindring af de fleste symptomer og problemer dog ikke meget i forhold til træthed og fysisk funktion (se tabel 26).
Til trods for, at der er tale om en population, der kan være svær at lindre, og som pga. fremadskreden sygdom kan få det værre over tid, er det alligevel lykkedes at lindre symptomer blandt en forholdsvis stor andel af de patienter, der ved start af palliativ indsats oplevede forskellige symptomer. Oftest opnåedes en forbedring af kvalme, mens det var sjældnest, at den fysiske funktion og dyspnø blev forbedret. De supplerende symptomlindringsindikatorer er blevet tilgængelige i KKA/LIS-systemerne efter udgivelse af årsrapport 2023.
Andelen af modtagne patienter, hvor en læge fra den specialiserede palliative enhed er fysisk til stede ved start af specialiseret palliativ indsats divideret med det samlede antal patienter, der modtages.
Ved start menes ved første fysiske kontakt med patienten eller senest et døgn efter indlæggelse på den specialiserede palliative enhed.
Patientgruppen, som indgår i den supplerende indikator, er patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2025, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet. En patient kan tælle med flere gange i indikatoren, hvis denne har været henvist til flere forskellige specialiserede palliative enheder. Ved mere end én henvisning til samme specialiserede palliative enhed indgår kun første henvisning til enheden i indikatorberegningen.
Datakompletheden til at beregne indikatoren er 100% (se tabel 27, 0% uoplyste). Dvs. for samtlige patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1.januar 2025, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet, var der i Dansk Palliativ Database komplette oplysninger til at kunne beregne indikatoren. Patienter, der er ekskluderet fra indikatoren, fremgår af tabel 28.
Supplerende indikator om lægedækning ved start af specialiseret palliativ indsats beregnet ved t/n*100.
T (tæller): Antal med læge fra den specialiserede palliative enhed til stede ved start af palliativ indsats
N (nævner): Antal patienter modtaget til specialiseret palliativ indsats
Andelen af modtagne patienter, hvor der er en læge fysisk til stede ved start af specialiseret palliativ indsats, er på 99.9% på landsplan og da udviklingsmålet er 100%, så er målet ikke opfyldt på landsplan og ligeledes ikke i nogle af de fem regioner. Langt de fleste enheder ligger på 100% og således er alle deres patienter set fysisk af en læge ved start af specialiseret palliativ indsats. Der er otte enheder (Rigshospitalet, Gødstrup, Hospice Arresødal, Silkeborg og Viborg sygehus, Nordsjællands Hospital, Hospice Sjælland, Hospice Fyn og Ankerfjord Hospice), hvor 94-99% af patienterne er set af en læge dvs. 1-6 patienter i enhederne er ikke set af en læge ved start. I tre enheder (Hospice Djursland, Regionshospitalet Nordjylland og Bornholm) er indikatortallet nede på 89-90% svarende til at mellem 7 og 20 patienter i de pågældende enheder ikke er set af en læge ved start. Hospice Djursland har dog meddelt, at det skyldes en registreringsfejl og alle er således set af en læge fra start. I de enheder, hvor det ikke er alle patienter der er set af en læge ved start af specialiseret palliativ indsats, kan forklaringen i nogle tilfælde være, at læger fra palliative teams i nogle tilfælde også er tilknyttet hospice i samme region og således kan have set en patient i f.eks. et team lige inden patienten modtages på et hospice.
Nogle specialiserede palliative enheder har igennem årene haft problemer med lægedækning, hvilket betyder, at ikke alle patienter er set fysisk af en læge ved start af specialiseret palliativ indsats. Disse enheder har dermed problemer med at opfylde kravene til at være en specialiseret palliativ enhed. DPD’s styregruppe besluttede, at i Årsrapporterne 2020 til 2023 afrapporterede DPD kun data fra enheder, der opfyldte kravet om 100% blev set af en læge ved start. Databasen har derfor op til årsrapporterne 2020 til 2023 foretaget en rundspørge til ledelser på hospice og palliative teams/enheder i Danmark, hvor der er spurgt ’Har jeres enhed, i året som årsrapporten omhandler, sikret, at alle patienter blev set af en af jeres læger inden for det første døgn fra første fysiske patientkontakt dvs. indenfor et døgn fra indlæggelsen, første besøg i ambulatoriet eller i hjemmet?’ Næsten alle hospicer og teams svarede bekræftende. Der er dog ét team i Aalborg (Thisted), som udgik fra Årsrapporterne 2021-2023 grundet lægemangel mens et andet udgik i 2020 Aalborg (Regionshospitalet Nordjylland). Fra Årsrapport 2025 har DPD’s styregruppe besluttet, at frem for at ekskludere enheder fra årsrapporter, så synliggøres lægedækning for hver palliativ enhed ved den supplerende indikator om lægedækning, der på enhedsniveau viser andelen af modtagne patienter, hvor der er en læge fysisk til stede ved start. Det forventes, at det bliver en reel indikator i 2025 årsrapporten. I denne 2025 Årsrapport opgøres lægedækning således for første gang på individniveau, hvilket er blevet muligt pga. der i databasens indtastningssystem (KIP) fra slut 2023 er registreret om der var en læge til stede ved start af specialiseret palliativ indsats for alle modtagne patienter.
Den supplerende Indikator vurderes som væsentlig pga. det er vigtigt, at der i alle de specialiserede palliative enheder er tilstrækkelig lægedækning, som sikrer alle patienter ses af en læge fra start af den specialiserede indsats. Resultaterne i denne årsrapport viser, at få enheder har problemer med lægedækning og nogle få i høj grad. Det bør der rettes op på, hvilket muligvis kræver øget lægebemanding på nogle af enhederne.
Tabel 27. Supplerende indikator 22: Andel af patienter hvor lægen var til stede ved start af specialiseret palliativ indsats.
Angående 2024 tallene har Hospice Djursland har meddelt at dem, der er registreret som ikke set af læge skyldes en registreringsfejl og at alle er sat af læge fra start.
| Udviklingsmål | Aktuelle år | Tidligere år | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 100% | Tæller/ | 01.01.2025 - 31.12.2025 | 2024 | |||
| opnået | nævner | Andel | 95% CI | Antal | Andel | |
| Danmark | Nej | 9.577 / 9.643 | 99 | (99-99) | 7.979 / 8.052 | 99 |
| Hovedstaden | Nej | 2.643 / 2.675 | 99 | (98-99) | 2.204 / 2.222 | 99 |
| Sjælland | Nej | 1.165 / 1.168 | 100 | (99-100) | 975 / 976 | 100 |
| Syddanmark | Nej | 2.407 / 2.414 | 100 | (99-100) | 1.958 / 1.962 | 100 |
| Midtjylland | Nej | 2.113 / 2.126 | 99 | (99-100) | 1.828 / 1.858 | 98 |
| Nordjylland | Nej | 1.249 / 1.260 | 99 | (98-100) | 1.014 / 1.034 | 98 |
| Hovedstaden | Nej | 2.643 / 2.675 | 99 | (98-99) | 2.204 / 2.222 | 99 |
| Bispebjerg | Nej | 328 / 331 | 99 | (97-100) | 273 / 274 | 100 |
| Bornholm | Nej | 79 / 80 | 99 | (93-100) | 62 / 69 | 90 |
| Herlev | Ja | 358 / 358 | 100 | (99-100) | 292 / 292 | 100 |
| Hosp. Diakonissestiftelsen | Ja | 260 / 260 | 100 | (99-100) | 189 / 189 | 100 |
| Hosp. Sankt Lukas Stiftelsen | Nej | 392 / 394 | 99 | (98-100) | 337 / 337 | 100 |
| Hospice Arresødal | Nej | 235 / 239 | 98 | (96-100) | 176 / 179 | 98 |
| Hospice Søndergård | Nej | 242 / 246 | 98 | (96-100) | 274 / 274 | 100 |
| Hvidovre | Nej | 321 / 335 | 96 | (93-98) | 288 / 288 | 100 |
| Nordsjælland | Nej | 313 / 314 | 100 | (98-100) | 250 / 253 | 99 |
| Rigshospitalet | Nej | 115 / 118 | 97 | (93-99) | 63 / 67 | 94 |
| Sjælland | Nej | 1.165 / 1.168 | 100 | (99-100) | 975 / 976 | 100 |
| Hospice Filadelfia | Ja | 151 / 151 | 100 | (98-100) | 148 / 148 | 100 |
| Hospice Sjælland | Ja | 239 / 239 | 100 | (98-100) | 155 / 156 | 99 |
| Hospice Svanevig | Nej | 178 / 179 | 99 | (97-100) | 167 / 167 | 100 |
| Køge | Ja | 62 / 62 | 100 | (94-100) | 1 / 1 | 100 |
| Roskilde | Ja | 126 / 126 | 100 | (97-100) | 240 / 240 | 100 |
| SUH, Holbæk | Ja | 123 / 123 | 100 | (97-100) | ||
| SUH, Nykøbing | Ja | 77 / 77 | 100 | (95-100) | 57 / 57 | 100 |
| SUH, Næstved | Nej | 153 / 154 | 99 | (96-100) | 161 / 161 | 100 |
| SUH, Slagelse | Nej | 56 / 57 | 98 | (91-100) | 46 / 46 | 100 |
| Syddanmark | Nej | 2.407 / 2.414 | 100 | (99-100) | 1.958 / 1.962 | 100 |
| Hospice Fyn | Ja | 140 / 140 | 100 | (97-100) | 124 / 125 | 99 |
| Hospice Sct. Maria | Nej | 255 / 258 | 99 | (97-100) | 214 / 215 | 100 |
| Hospice Sydfyn | Ja | 157 / 157 | 100 | (98-100) | 134 / 134 | 100 |
| Hospice Sydvestjylland | Nej | 184 / 185 | 99 | (97-100) | 151 / 151 | 100 |
| Hospice Sønderjylland | Ja | 216 / 216 | 100 | (98-100) | 176 / 176 | 100 |
| Odense Universitetshospital | Ja | 474 / 474 | 100 | (99-100) | 405 / 407 | 100 |
| Sydvestjysk sygehus | Ja | 235 / 235 | 100 | (98-100) | 184 / 184 | 100 |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 450 / 451 | 100 | (99-100) | 345 / 345 | 100 |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 296 / 298 | 99 | (98-100) | 225 / 225 | 100 |
| Midtjylland | Nej | 2.113 / 2.126 | 99 | (99-100) | 1.828 / 1.858 | 98 |
| Gødstrup | Nej | 278 / 287 | 97 | (94-99) | 266 / 272 | 98 |
| Horsens | Ja | 208 / 208 | 100 | (98-100) | 153 / 153 | 100 |
| Hospice Ankerfjord | Ja | 155 / 155 | 100 | (98-100) | 135 / 136 | 99 |
| Hospice Djursland | Nej | 195 / 196 | 99 | (97-100) | 148 / 167 | 89 |
| Hospice Gudenå | Ja | 146 / 146 | 100 | (98-100) | 153 / 153 | 100 |
| Hospice Søholm | Nej | 194 / 195 | 99 | (97-100) | 189 / 189 | 100 |
| HospiceLimfjord | Ja | 177 / 177 | 100 | (98-100) | 163 / 163 | 100 |
| Randers | Ja | 232 / 232 | 100 | (98-100) | 177 / 177 | 100 |
| Silkeborg og Viborg sygehus | Nej | 241 / 243 | 99 | (97-100) | 207 / 211 | 98 |
| Århus Universitetshospital | Ja | 287 / 287 | 100 | (99-100) | 237 / 237 | 100 |
| Nordjylland | Nej | 1.249 / 1.260 | 99 | (98-100) | 1.014 / 1.034 | 98 |
| Aalborg (Aalborg) | Nej | 277 / 280 | 99 | (97-100) | 214 / 214 | 100 |
| Aalborg (Farsø) | Ja | 231 / 231 | 100 | (98-100) | 179 / 179 | 100 |
| Aalborg (Thisted) | Ja | 141 / 141 | 100 | (97-100) | 125 / 125 | 100 |
| Hospice Vangen | Ja | 211 / 211 | 100 | (98-100) | 186 / 186 | 100 |
| Hospice Vendsyssel | Ja | 142 / 142 | 100 | (97-100) | 123 / 123 | 100 |
| Regionshospitalet Nordjylland | Nej | 247 / 255 | 97 | (94-99) | 187 / 207 | 90 |
| Udviklingsmål | Aktuelle år | Tidligere år | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| ≥ 100% | Tæller/ | 01.01.2025 - 31.12.2025 | 2024 | |||
| opnået | nævner | Andel | 95% CI | Antal | Andel | |
| Danmark | Nej | 9.577 / 9.643 | 99 | (99-99) | 7.979 / 8.052 | 99 |
| Hovedstaden | Nej | 2.643 / 2.675 | 99 | (98-99) | 2.204 / 2.222 | 99 |
| Sjælland | Nej | 1.165 / 1.168 | 100 | (99-100) | 975 / 976 | 100 |
| Syddanmark | Nej | 2.407 / 2.414 | 100 | (99-100) | 1.958 / 1.962 | 100 |
| Midtjylland | Nej | 2.113 / 2.126 | 99 | (99-100) | 1.828 / 1.858 | 98 |
| Nordjylland | Nej | 1.249 / 1.260 | 99 | (98-100) | 1.014 / 1.034 | 98 |
| Hovedstaden | Nej | 2.643 / 2.675 | 99 | (98-99) | 2.204 / 2.222 | 99 |
| Bispebjerg | Nej | 328 / 331 | 99 | (97-100) | 273 / 274 | 100 |
| Bornholm | Nej | 79 / 80 | 99 | (93-100) | 62 / 69 | 90 |
| Herlev | Ja | 358 / 358 | 100 | (99-100) | 292 / 292 | 100 |
| Hosp. Diakonissestiftelsen | Ja | 260 / 260 | 100 | (99-100) | 189 / 189 | 100 |
| Hosp. Sankt Lukas Stiftelsen | Nej | 392 / 394 | 99 | (98-100) | 337 / 337 | 100 |
| Hospice Arresødal | Nej | 235 / 239 | 98 | (96-100) | 176 / 179 | 98 |
| Hospice Søndergård | Nej | 242 / 246 | 98 | (96-100) | 274 / 274 | 100 |
| Hvidovre | Nej | 321 / 335 | 96 | (93-98) | 288 / 288 | 100 |
| Nordsjælland | Nej | 313 / 314 | 100 | (98-100) | 250 / 253 | 99 |
| Rigshospitalet | Nej | 115 / 118 | 97 | (93-99) | 63 / 67 | 94 |
| Sjælland | Nej | 1.165 / 1.168 | 100 | (99-100) | 975 / 976 | 100 |
| Hospice Filadelfia | Ja | 151 / 151 | 100 | (98-100) | 148 / 148 | 100 |
| Hospice Sjælland | Ja | 239 / 239 | 100 | (98-100) | 155 / 156 | 99 |
| Hospice Svanevig | Nej | 178 / 179 | 99 | (97-100) | 167 / 167 | 100 |
| Køge | Ja | 62 / 62 | 100 | (94-100) | 1 / 1 | 100 |
| Roskilde | Ja | 126 / 126 | 100 | (97-100) | 240 / 240 | 100 |
| SUH, Holbæk | Ja | 123 / 123 | 100 | (97-100) | ||
| SUH, Nykøbing | Ja | 77 / 77 | 100 | (95-100) | 57 / 57 | 100 |
| SUH, Næstved | Nej | 153 / 154 | 99 | (96-100) | 161 / 161 | 100 |
| SUH, Slagelse | Nej | 56 / 57 | 98 | (91-100) | 46 / 46 | 100 |
| Syddanmark | Nej | 2.407 / 2.414 | 100 | (99-100) | 1.958 / 1.962 | 100 |
| Hospice Fyn | Ja | 140 / 140 | 100 | (97-100) | 124 / 125 | 99 |
| Hospice Sct. Maria | Nej | 255 / 258 | 99 | (97-100) | 214 / 215 | 100 |
| Hospice Sydfyn | Ja | 157 / 157 | 100 | (98-100) | 134 / 134 | 100 |
| Hospice Sydvestjylland | Nej | 184 / 185 | 99 | (97-100) | 151 / 151 | 100 |
| Hospice Sønderjylland | Ja | 216 / 216 | 100 | (98-100) | 176 / 176 | 100 |
| Odense Universitetshospital | Ja | 474 / 474 | 100 | (99-100) | 405 / 407 | 100 |
| Sydvestjysk sygehus | Ja | 235 / 235 | 100 | (98-100) | 184 / 184 | 100 |
| Sygehus Lillebælt | Nej | 450 / 451 | 100 | (99-100) | 345 / 345 | 100 |
| Sygehus Sønderjylland | Nej | 296 / 298 | 99 | (98-100) | 225 / 225 | 100 |
| Midtjylland | Nej | 2.113 / 2.126 | 99 | (99-100) | 1.828 / 1.858 | 98 |
| Gødstrup | Nej | 278 / 287 | 97 | (94-99) | 266 / 272 | 98 |
| Horsens | Ja | 208 / 208 | 100 | (98-100) | 153 / 153 | 100 |
| Hospice Ankerfjord | Ja | 155 / 155 | 100 | (98-100) | 135 / 136 | 99 |
| Hospice Djursland | Nej | 195 / 196 | 99 | (97-100) | 148 / 167 | 89 |
| Hospice Gudenå | Ja | 146 / 146 | 100 | (98-100) | 153 / 153 | 100 |
| Hospice Søholm | Nej | 194 / 195 | 99 | (97-100) | 189 / 189 | 100 |
| HospiceLimfjord | Ja | 177 / 177 | 100 | (98-100) | 163 / 163 | 100 |
| Randers | Ja | 232 / 232 | 100 | (98-100) | 177 / 177 | 100 |
| Silkeborg og Viborg sygehus | Nej | 241 / 243 | 99 | (97-100) | 207 / 211 | 98 |
| Århus Universitetshospital | Ja | 287 / 287 | 100 | (99-100) | 237 / 237 | 100 |
| Nordjylland | Nej | 1.249 / 1.260 | 99 | (98-100) | 1.014 / 1.034 | 98 |
| Aalborg (Aalborg) | Nej | 277 / 280 | 99 | (97-100) | 214 / 214 | 100 |
| Aalborg (Farsø) | Ja | 231 / 231 | 100 | (98-100) | 179 / 179 | 100 |
| Aalborg (Thisted) | Ja | 141 / 141 | 100 | (97-100) | 125 / 125 | 100 |
| Hospice Vangen | Ja | 211 / 211 | 100 | (98-100) | 186 / 186 | 100 |
| Hospice Vendsyssel | Ja | 142 / 142 | 100 | (97-100) | 123 / 123 | 100 |
| Regionshospitalet Nordjylland | Nej | 247 / 255 | 97 | (94-99) | 187 / 207 | 90 |
Tabel 27. Supplerende indikator 22: Andel af patienter hvor lægen var til stede ved start af specialiseret palliativ indsats.
Angående 2024 tallene har Hospice Djursland har meddelt at dem, der er registreret som ikke set af læge skyldes en registreringsfejl og at alle er sat af læge fra start.
Andelen af modtagne patienter, hvor en læge fra den specialiserede palliative enhed er fysisk til stede ved start af specialiseret palliativ indsats divideret med det samlede antal patienter, der modtages.
Ved start menes ved første fysiske kontakt med patienten eller senest et døgn efter indlæggelse på den specialiserede palliative enhed.
Patientgruppen, som indgår i den supplerende indikator, er patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2025, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet. En patient kan tælle med flere gange i indikatoren, hvis denne har været henvist til flere forskellige specialiserede palliative enheder. Ved mere end én henvisning til samme specialiserede palliative enhed indgår kun første henvisning til enheden i indikatorberegningen.
Datakompletheden til at beregne indikatoren er 100% (se tabel 27, 0% uoplyste). Dvs. for samtlige patienter henvist og modtaget til specialiseret palliativ indsats efter 1.januar 2025, som døde i 2025 og var 18 år eller ældre på henvisningstidspunktet, var der i Dansk Palliativ Database komplette oplysninger til at kunne beregne indikatoren. Patienter, der er ekskluderet fra indikatoren, fremgår af tabel 28.
Supplerende indikator om lægedækning ved start af specialiseret palliativ indsats beregnet ved t/n*100.
T (tæller): Antal med læge fra den specialiserede palliative enhed til stede ved start af palliativ indsats
N (nævner): Antal patienter modtaget til specialiseret palliativ indsats
Andelen af modtagne patienter, hvor der er en læge fysisk til stede ved start af specialiseret palliativ indsats, er på 99.9% på landsplan og da udviklingsmålet er 100%, så er målet ikke opfyldt på landsplan og ligeledes ikke i nogle af de fem regioner. Langt de fleste enheder ligger på 100% og således er alle deres patienter set fysisk af en læge ved start af specialiseret palliativ indsats. Der er otte enheder (Rigshospitalet, Gødstrup, Hospice Arresødal, Silkeborg og Viborg sygehus, Nordsjællands Hospital, Hospice Sjælland, Hospice Fyn og Ankerfjord Hospice), hvor 94-99% af patienterne er set af en læge dvs. 1-6 patienter i enhederne er ikke set af en læge ved start. I tre enheder (Hospice Djursland, Regionshospitalet Nordjylland og Bornholm) er indikatortallet nede på 89-90% svarende til at mellem 7 og 20 patienter i de pågældende enheder ikke er set af en læge ved start. Hospice Djursland har dog meddelt, at det skyldes en registreringsfejl og alle er således set af en læge fra start. I de enheder, hvor det ikke er alle patienter der er set af en læge ved start af specialiseret palliativ indsats, kan forklaringen i nogle tilfælde være, at læger fra palliative teams i nogle tilfælde også er tilknyttet hospice i samme region og således kan have set en patient i f.eks. et team lige inden patienten modtages på et hospice.
Nogle specialiserede palliative enheder har igennem årene haft problemer med lægedækning, hvilket betyder, at ikke alle patienter er set fysisk af en læge ved start af specialiseret palliativ indsats. Disse enheder har dermed problemer med at opfylde kravene til at være en specialiseret palliativ enhed. DPD’s styregruppe besluttede, at i Årsrapporterne 2020 til 2023 afrapporterede DPD kun data fra enheder, der opfyldte kravet om 100% blev set af en læge ved start. Databasen har derfor op til årsrapporterne 2020 til 2023 foretaget en rundspørge til ledelser på hospice og palliative teams/enheder i Danmark, hvor der er spurgt ’Har jeres enhed, i året som årsrapporten omhandler, sikret, at alle patienter blev set af en af jeres læger inden for det første døgn fra første fysiske patientkontakt dvs. indenfor et døgn fra indlæggelsen, første besøg i ambulatoriet eller i hjemmet?’ Næsten alle hospicer og teams svarede bekræftende. Der er dog ét team i Aalborg (Thisted), som udgik fra Årsrapporterne 2021-2023 grundet lægemangel mens et andet udgik i 2020 Aalborg (Regionshospitalet Nordjylland). Fra Årsrapport 2025 har DPD’s styregruppe besluttet, at frem for at ekskludere enheder fra årsrapporter, så synliggøres lægedækning for hver palliativ enhed ved den supplerende indikator om lægedækning, der på enhedsniveau viser andelen af modtagne patienter, hvor der er en læge fysisk til stede ved start. Det forventes, at det bliver en reel indikator i 2025 årsrapporten. I denne 2025 Årsrapport opgøres lægedækning således for første gang på individniveau, hvilket er blevet muligt pga. der i databasens indtastningssystem (KIP) fra slut 2023 er registreret om der var en læge til stede ved start af specialiseret palliativ indsats for alle modtagne patienter.
Den supplerende Indikator vurderes som væsentlig pga. det er vigtigt, at der i alle de specialiserede palliative enheder er tilstrækkelig lægedækning, som sikrer alle patienter ses af en læge fra start af den specialiserede indsats. Resultaterne i denne årsrapport viser, at få enheder har problemer med lægedækning og nogle få i høj grad. Det bør der rettes op på, hvilket muligvis kræver øget lægebemanding på nogle af enhederne.
I dette afsnit præsenteres ikke indikatorrelaterede resultater fra databasen.
Årsrapporten medtager de patienter, som døde i 2025. Patienter henvist til eller i kontakt med specialiseret palliativ indsats før 2010 opfylder ikke inklusionskriterierne.
Langt hovedparten af patienterne (86%), der blev registreret i DPD og som døde i 2025, havde kræft (15.382 ud af 17.932). Samlet indgår i alt 17.932 patientforløb fordelt på 11.031 unikke patienter.
Tabel 29 viser fordelingen af patienter henvist til specialiseret palliativ indsats opdelt efter, om patienten blev modtaget eller ikke. I ’patientforløb’ indgår hver patient med et forløb for hver enhed, som patienten har været henvist til. I DPD registreres højst et forløb per enhed, selvom patienten evt. har været afsluttet og genhenvist.
Tabel 29 viser, at der samlet var 11.031 patienter, der var blevet henvist til specialiseret indsats, og som døde i 2025. Af de henviste opfyldte 9.623 (87%) visitationskriterierne, og 8.153 (74 %) af de henviste blev modtaget til specialiseret palliativ indsats. Blandt de patienter, der blev modtaget, var antallet af patientforløb 2.058 højere end antallet af patienter, hvilket svarer til, at hver fjerde patient (25%) havde kontakt med mere end en enhed.
I tabel 29 kan man se, at der i 2025 blev henvist 11.031 unikke patienter (17.932 patientforløb) og der blev modtaget 8.153 patienter (10.211 forløb). Det er en stigning på 3% i henvisninger, men stort set uændret antal henviste patienter (under 1% stigning) i forhold til 2024 (hvor der var 11.004 henviste patienter og 17.427 patientforløb). I 2025 årsrapporten blev modtaget 8.153 patienter (10.211 patientforløb), hvilket er stort set uændret fra 2024 (under 1% stigning).
Tabel 29. Oversigt over patienter i DPD 2025. Øverst tal for alle enheder og nederst uden det palliative team i Thisted så tallene kan sammenlignes med Årsrapport 2023 tal, hvor teamet ikke indgik.
*I patientforløb tæller en patient flere gange, hvis han/hun har været henvist til flere specialiserede palliative enheder/teams/hospice
Tabel 29. Oversigt over patienter i DPD 2025. Øverst tal for alle enheder og nederst uden det palliative team i Thisted så tallene kan sammenlignes med Årsrapport 2023 tal, hvor teamet ikke indgik.
*I patientforløb tæller en patient flere gange, hvis han/hun har været henvist til flere specialiserede palliative enheder/teams/hospice
Årsrapporten medtager de patienter, som døde i 2025. Patienter henvist til eller i kontakt med specialiseret palliativ indsats før 2010 opfylder ikke inklusionskriterierne.
Langt hovedparten af patienterne (86%), der blev registreret i DPD og som døde i 2025, havde kræft (15.382 ud af 17.932). Samlet indgår i alt 17.932 patientforløb fordelt på 11.031 unikke patienter.
Tabel 29 viser fordelingen af patienter henvist til specialiseret palliativ indsats opdelt efter, om patienten blev modtaget eller ikke. I ’patientforløb’ indgår hver patient med et forløb for hver enhed, som patienten har været henvist til. I DPD registreres højst et forløb per enhed, selvom patienten evt. har været afsluttet og genhenvist.
Tabel 29 viser, at der samlet var 11.031 patienter, der var blevet henvist til specialiseret indsats, og som døde i 2025. Af de henviste opfyldte 9.623 (87%) visitationskriterierne, og 8.153 (74 %) af de henviste blev modtaget til specialiseret palliativ indsats. Blandt de patienter, der blev modtaget, var antallet af patientforløb 2.058 højere end antallet af patienter, hvilket svarer til, at hver fjerde patient (25%) havde kontakt med mere end en enhed.
I tabel 29 kan man se, at der i 2025 blev henvist 11.031 unikke patienter (17.932 patientforløb) og der blev modtaget 8.153 patienter (10.211 forløb). Det er en stigning på 3% i henvisninger, men stort set uændret antal henviste patienter (under 1% stigning) i forhold til 2024 (hvor der var 11.004 henviste patienter og 17.427 patientforløb). I 2025 årsrapporten blev modtaget 8.153 patienter (10.211 patientforløb), hvilket er stort set uændret fra 2024 (under 1% stigning).
13.2 Sociodemografiske variable
I tabel 30 vises fordelingen af køn og alder mv. Andelen af mænd og kvinder var stort ses ens for alle henviste og patienter, der blev modtaget, men der var lidt flere mænd end kvinder blandt ikke modtagne patienter. De henviste patienter var i gennemsnit 73 år og dem der blev modtaget, var 5 år yngre end de ikke-modtagne (72 vs. 77 år). Blandt de modtagne patienter havde over trefjerdedele af patienterne voksne børn over 18 år på henvisningstidspunktet, 91% boede i privat bolig og lidt mere end halvdelen boede med ægtefælle. Siden 2010 er der kun sket små ændringer i disse tal.
Tabel 30. Sociodemografiske karakteristika for patienter i DPD i 2025.
Hvem patienten boede med er kun oplyst for patienter, der boede i privat bolig
Tabel 30. Sociodemografiske karakteristika for patienter i DPD i 2025.
Hvem patienten boede med er kun oplyst for patienter, der boede i privat bolig
13.2 Sociodemografiske variable
I tabel 30 vises fordelingen af køn og alder mv. Andelen af mænd og kvinder var stort ses ens for alle henviste og patienter, der blev modtaget, men der var lidt flere mænd end kvinder blandt ikke modtagne patienter. De henviste patienter var i gennemsnit 73 år og dem der blev modtaget, var 5 år yngre end de ikke-modtagne (72 vs. 77 år). Blandt de modtagne patienter havde over trefjerdedele af patienterne voksne børn over 18 år på henvisningstidspunktet, 91% boede i privat bolig og lidt mere end halvdelen boede med ægtefælle. Siden 2010 er der kun sket små ændringer i disse tal.
Tabel 31 viser diagnosefordelingen blandt kræftpatienter. En fjerdedel af patienterne havde lungekræft (24%), 10% havde tyk- og endetarmskræft og 9% havde bugspytkirtelkræft, mens 7% havde blærehalskirtelkræft og 7% brystkræft. Der synes ikke at være større forskelle på diagnoser mellem modtagne og ikke modtagne patienter. Sammenlignes fordelingen af diagnoser for de modtagne patienter med diagnosefordelingen for personer, der var døde af kræft i 2024, var der kun små forskelle (https://sundhedsdatabank.dk/behandling-og-pleje/livets-afslutning).
Blandt henviste ikke-kræftpatienter var der flest, der havde lungesygdom (35%), hjertekarsygdom (20%) eller ’anden’ sygdom (22%) (Tabel 32). Diagnosefordelingen var forskellig blandt modtagne og ikke-modtagne patienter, idet andelen af modtagne var højere for patienter med lungesygdom, mens andelen med ’anden’ sygdom var højere blandt ikke-modtagne.
Tabel 31. Diagnose for kræftpatienter i DPD 2025.
Tabel 31. Diagnose for kræftpatienter i DPD 2025.
Tabel 31 viser diagnosefordelingen blandt kræftpatienter. En fjerdedel af patienterne havde lungekræft (24%), 10% havde tyk- og endetarmskræft og 9% havde bugspytkirtelkræft, mens 7% havde blærehalskirtelkræft og 7% brystkræft. Der synes ikke at være større forskelle på diagnoser mellem modtagne og ikke modtagne patienter. Sammenlignes fordelingen af diagnoser for de modtagne patienter med diagnosefordelingen for personer, der var døde af kræft i 2024, var der kun små forskelle (https://sundhedsdatabank.dk/behandling-og-pleje/livets-afslutning).
Blandt henviste ikke-kræftpatienter var der flest, der havde lungesygdom (35%), hjertekarsygdom (20%) eller ’anden’ sygdom (22%) (Tabel 32). Diagnosefordelingen var forskellig blandt modtagne og ikke-modtagne patienter, idet andelen af modtagne var højere for patienter med lungesygdom, mens andelen med ’anden’ sygdom var højere blandt ikke-modtagne.
I tabel 33 er alle patientforløb medtaget. Tabellen viser, at 66% blev henvist af en sygehusafdeling, mens de resterende fortrinsvis blev henvist af deres egen læge. Modtagelsesprocenten for patienter, henvist af de store henvisende instanser, dvs. egen læge, sygehusafdeling og anden specialiseret palliativ enhed, var nogenlunde den samme (lige under 60%, tal ikke vist).
Tabel 33. Henvisende instans for patienter i DPD i 2025
Tabel 33. Henvisende instans for patienter i DPD i 2025
I tabel 33 er alle patientforløb medtaget. Tabellen viser, at 66% blev henvist af en sygehusafdeling, mens de resterende fortrinsvis blev henvist af deres egen læge. Modtagelsesprocenten for patienter, henvist af de store henvisende instanser, dvs. egen læge, sygehusafdeling og anden specialiseret palliativ enhed, var nogenlunde den samme (lige under 60%, tal ikke vist).
Tabel 34 viser, at 65% af de patienter, der blev henvist, men ikke modtaget, opfyldte visitationskriterierne.
I tabel 35 ses henvisninger, der ikke endte med modtagelse selvom visitationskriterierne var opfyldte opdelt på diagnosegruppe. Af alle de henvisninger, hvor visitationskriterierne blev opfyldt, men hvor patienten ikke modtaget var størstedelen på kræftpatienter (85%) og kun en lille andel på patienter med andre diagnoser (15%), hvilket hænger sammen med, at langt flere kræftpatienter henvises.
For de patienter, der opfyldte visitationskriterierne, men alligevel ikke blev modtaget, viser tabel 36, hvilke årsager, der blev angivet til, at patienten ikke blev modtaget. Syv ud af 10 døde før de kunne modtages (69%), og for 2% blev der angivet manglende kapacitet (første patientforløb). Disse to årsager kan være svære at skelne fra hinanden, men samlet var det omkring trefjerdedele af disse patienter, der enten blev henvist så sent, at det ikke kunne lade sig gøre at modtage dem, eller som ventede så længe, at de ikke nåede at blive modtaget. En del patienter (6% af de førstegangshenviste og 41% i alt) der opfyldte visitationskriterierne, nåede at blive modtaget af en anden enhed, før de kunne modtages (Tabel 36). For en del af disse patienters vedkommende har den henvisende instans formentlig henvist til flere enheder samtidig, og disse ’ikke modtagne’ patienter indgår derfor i databasen som modtaget af en anden enhed.
Tabel 37 viser, hvilke visitationskriterier, der ikke var opfyldt blandt de patienter, der blev afvist som følge af manglende opfyldelse af visitationskriterierne. I langt de fleste tilfælde var det fordi patienten ikke mentes at have en symptomatologi, som krævede en specialiseret/tværfaglig indsats (90% for første patientforløb).
I tabel 37b vises alle årsager til patienter ikke blev modtaget opdelt på kræft og andre diagnoser. Der sås variationer i fordelingen af årsager til ikke-modtagelse på tværs af diagnosegrupperne.
Tabel 34. Opfyldelse af visitationskriterier blandt patienter, der blev henvist, men ikke modtaget til specialiseret palliativ indsats i DPD i 2025. Tal præsenteres både for første og for alle patientforløb
Tabel 34. Opfyldelse af visitationskriterier blandt patienter, der blev henvist, men ikke modtaget til specialiseret palliativ indsats i DPD i 2025. Tal præsenteres både for første og for alle patientforløb
Tabel 34 viser, at 65% af de patienter, der blev henvist, men ikke modtaget, opfyldte visitationskriterierne.
I tabel 35 ses henvisninger, der ikke endte med modtagelse selvom visitationskriterierne var opfyldte opdelt på diagnosegruppe. Af alle de henvisninger, hvor visitationskriterierne blev opfyldt, men hvor patienten ikke modtaget var størstedelen på kræftpatienter (85%) og kun en lille andel på patienter med andre diagnoser (15%), hvilket hænger sammen med, at langt flere kræftpatienter henvises.
For de patienter, der opfyldte visitationskriterierne, men alligevel ikke blev modtaget, viser tabel 36, hvilke årsager, der blev angivet til, at patienten ikke blev modtaget. Syv ud af 10 døde før de kunne modtages (69%), og for 2% blev der angivet manglende kapacitet (første patientforløb). Disse to årsager kan være svære at skelne fra hinanden, men samlet var det omkring trefjerdedele af disse patienter, der enten blev henvist så sent, at det ikke kunne lade sig gøre at modtage dem, eller som ventede så længe, at de ikke nåede at blive modtaget. En del patienter (6% af de førstegangshenviste og 41% i alt) der opfyldte visitationskriterierne, nåede at blive modtaget af en anden enhed, før de kunne modtages (Tabel 36). For en del af disse patienters vedkommende har den henvisende instans formentlig henvist til flere enheder samtidig, og disse ’ikke modtagne’ patienter indgår derfor i databasen som modtaget af en anden enhed.
Tabel 37 viser, hvilke visitationskriterier, der ikke var opfyldt blandt de patienter, der blev afvist som følge af manglende opfyldelse af visitationskriterierne. I langt de fleste tilfælde var det fordi patienten ikke mentes at have en symptomatologi, som krævede en specialiseret/tværfaglig indsats (90% for første patientforløb).
I tabel 37b vises alle årsager til patienter ikke blev modtaget opdelt på kræft og andre diagnoser. Der sås variationer i fordelingen af årsager til ikke-modtagelse på tværs af diagnosegrupperne.
Det europæiske spørgeskema EORTC QLQ-C15-PAL spørger til en række af de hyppigste symptomer og problemer blandt kræftpatienter i palliativ indsats (Groenvold et al. 2006). Opgørelsen i tabel 38 viser, at patienterne, der blev modtaget til specialiseret palliativ indsats, havde særdeles høj symptombyrde, dårlig fysisk funktionsniveau, og lav livskvalitet. Fra start af palliativ indsats (første EORTC-skema) indtil EORTC-skema udfyldt 1-4 uger efter start, ses der lavere gennemsnitlige symptomscore, højere gennemsnitlige funktionsscorer og højere gennemsnitlig livskvalitetsscore.
Tabel 38. EORTC QLQ-C15-PAL scorer for patienter, der har udfyldt dette spørgeskema senest tre dage før eller på dagen for behandlingsstart (første EORTC-skema) med den specialiserede palliative enhed/team/hospice og for patienter, der har udfyldt et EORTC-skema 7-28 dage efter behandlingsstart. Tal præsenteres for alle patientforløb i DPD i 2025, hvor skemaet var besvaret.
Tabel 38. EORTC QLQ-C15-PAL scorer for patienter, der har udfyldt dette spørgeskema senest tre dage før eller på dagen for behandlingsstart (første EORTC-skema) med den specialiserede palliative enhed/team/hospice og for patienter, der har udfyldt et EORTC-skema 7-28 dage efter behandlingsstart. Tal præsenteres for alle patientforløb i DPD i 2025, hvor skemaet var besvaret.
Det europæiske spørgeskema EORTC QLQ-C15-PAL spørger til en række af de hyppigste symptomer og problemer blandt kræftpatienter i palliativ indsats (Groenvold et al. 2006). Opgørelsen i tabel 38 viser, at patienterne, der blev modtaget til specialiseret palliativ indsats, havde særdeles høj symptombyrde, dårlig fysisk funktionsniveau, og lav livskvalitet. Fra start af palliativ indsats (første EORTC-skema) indtil EORTC-skema udfyldt 1-4 uger efter start, ses der lavere gennemsnitlige symptomscore, højere gennemsnitlige funktionsscorer og højere gennemsnitlig livskvalitetsscore.
De specialiserede palliative enheder/teams/hospicer har registreret dødssted (tabel 39) for 77% af de modtagne patienter. Tabellen viser, at kun 7% døde på en ’ikke-palliativ sygehusafdeling’. Omkring en fjerdedel (23%) af patienterne døde i hjemmet og 41 % i en specialiseret palliativ enhed (hospice eller palliativ afdeling). Tallene er stort set uændrede fra 2024. I tabel 40-41 ses dødssted opgjort på hhv. type af palliativ enhed og region, som den palliative enhed patienten blev modtaget af er i.
Tabel 39. Dødssted for patienter, der er modtaget af specialiserede palliative enheder/teams/hospicer. Tabellen er baseret på oplysninger fra den enhed, patienten først havde kontakt med i DPD.
Tabel 39. Dødssted for patienter, der er modtaget af specialiserede palliative enheder/teams/hospicer. Tabellen er baseret på oplysninger fra den enhed, patienten først havde kontakt med i DPD.
De specialiserede palliative enheder/teams/hospicer har registreret dødssted (tabel 39) for 77% af de modtagne patienter. Tabellen viser, at kun 7% døde på en ’ikke-palliativ sygehusafdeling’. Omkring en fjerdedel (23%) af patienterne døde i hjemmet og 41 % i en specialiseret palliativ enhed (hospice eller palliativ afdeling). Tallene er stort set uændrede fra 2024. I tabel 40-41 ses dødssted opgjort på hhv. type af palliativ enhed og region, som den palliative enhed patienten blev modtaget af er i.
Tabel 42 viser, hvor længe patienter, der blev henvist til specialiseret palliativ indsats, levede efter, at henvisningen var modtaget, opdelt på hhv. hospice og palliativ enhed/-team.
Tabellen viser, at den mediane levetid for alle henviste patienter var 33 dage fra henvisningstidspunktet. Dvs. allerede 33 dage efter henvisningen var halvdelen af patienterne døde (samme for 2024). Den typiske patient blev således henvist meget sent i sit forløb. Patienter, der ikke blev modtaget til behandling, levede kortere tid (median 9 dage, gennemsnit 126 dage) end patienter, der blev modtaget (median 44 dage, gennemsnit 162 dage).
Sammenlignes palliative enheder/teams med hospicer, ses det, at patienter henvist til hospicer havde en kortere levetid end patienter henvist til palliative teams/enheder (median levetid 16 dage vs. 49 dage).
Fra 2024 til 2025 er den gennemsnitlige levetid fra henvisningstidspunktet steget med 7 dage (fra 145 til 152) mens median-levetiden var uændret (33 dage begge år).
I 2025 var den mediane levetid fra første kontakt med specialiseret palliativ indsats 36 dage (17 dage for patienter modtaget på hospice og 49 dage for patienter modtaget i palliativt team) (tal ikke vist i tabel), hvilket er på niveau med 2024, hvor tallet var 36 (hospice 15 dage og palliativt team 48 dage).
Tabel 42: Levetid (i dage) fra dato for første henvisning (til specialiseret palliativ indsats) for patienter i DPD i 2025.
Tabel 42: Levetid (i dage) fra dato for første henvisning (til specialiseret palliativ indsats) for patienter i DPD i 2025.
Tabel 42 viser, hvor længe patienter, der blev henvist til specialiseret palliativ indsats, levede efter, at henvisningen var modtaget, opdelt på hhv. hospice og palliativ enhed/-team.
Tabellen viser, at den mediane levetid for alle henviste patienter var 33 dage fra henvisningstidspunktet. Dvs. allerede 33 dage efter henvisningen var halvdelen af patienterne døde (samme for 2024). Den typiske patient blev således henvist meget sent i sit forløb. Patienter, der ikke blev modtaget til behandling, levede kortere tid (median 9 dage, gennemsnit 126 dage) end patienter, der blev modtaget (median 44 dage, gennemsnit 162 dage).
Sammenlignes palliative enheder/teams med hospicer, ses det, at patienter henvist til hospicer havde en kortere levetid end patienter henvist til palliative teams/enheder (median levetid 16 dage vs. 49 dage).
Fra 2024 til 2025 er den gennemsnitlige levetid fra henvisningstidspunktet steget med 7 dage (fra 145 til 152) mens median-levetiden var uændret (33 dage begge år).
I 2025 var den mediane levetid fra første kontakt med specialiseret palliativ indsats 36 dage (17 dage for patienter modtaget på hospice og 49 dage for patienter modtaget i palliativt team) (tal ikke vist i tabel), hvilket er på niveau med 2024, hvor tallet var 36 (hospice 15 dage og palliativt team 48 dage).
Den mediane ventetid for patienter, der blev modtaget første gang til behandling, var 6 dage (Tabel 43), og gennemsnittet var 8 dage. Dette er uændret fra 2024.
Tabel 43. Ventetid (i dage) fra henvisningen er modtaget til behandling, opdelt på hhv. hospice og palliativ team/enhed for patienter, i DPD 2025
Tabel 43. Ventetid (i dage) fra henvisningen er modtaget til behandling, opdelt på hhv. hospice og palliativ team/enhed for patienter, i DPD 2025
Den mediane ventetid for patienter, der blev modtaget første gang til behandling, var 6 dage (Tabel 43), og gennemsnittet var 8 dage. Dette er uændret fra 2024.
I dette afsnit vises antallet af tilsyn de specialiserede palliative enheders læger har gået på patienter på ikke-palliative hospitalsafdelinger.
Tabel 44: Antallet af patienter, der første gang havde kontakt med enheden ved et tilsyn på en anden hospitalsafdeling, i DPD med dødsår 2021-2025.
Tabel 44: Antallet af patienter, der første gang havde kontakt med enheden ved et tilsyn på en anden hospitalsafdeling, i DPD med dødsår 2021-2025.
I dette afsnit vises antallet af tilsyn de specialiserede palliative enheders læger har gået på patienter på ikke-palliative hospitalsafdelinger.
I Danmark har nogle specialiserede palliative enheder flere funktioner, dvs. ambulant besøg, hjemmebesøg og indlæggelse. For at øge sammenligneligheden med de øvrige enheder er der efter ønske fra nogle af disse enheder i nedenstående tabeller 44-48 vist tal opdelt efter typen af første kontakt for indikatorerne 2, 4, 5 og 6. Det er ikke muligt at beregne opdelte tal for indikatorerne 1 og 3.
Tabel 45. Indikator 2: Andel af modtagne patienter, der har første behandlingskontakt senest 10 dage efter modtagelse af henvisning (procentdel, %) opdelt på typen af første kontakt for de enheder i Danmark, der har mere end en funktion (ikke-opdelte tal kan ses i tabel 9). Indikatoren angiver antal patienter, der fik behandling inden 10 dage (tæller)/antal, der fik behandling (nævner)
Tabel 45. Indikator 2: Andel af modtagne patienter, der har første behandlingskontakt senest 10 dage efter modtagelse af henvisning (procentdel, %) opdelt på typen af første kontakt for de enheder i Danmark, der har mere end en funktion (ikke-opdelte tal kan ses i tabel 9). Indikatoren angiver antal patienter, der fik behandling inden 10 dage (tæller)/antal, der fik behandling (nævner)
I Danmark har nogle specialiserede palliative enheder flere funktioner, dvs. ambulant besøg, hjemmebesøg og indlæggelse. For at øge sammenligneligheden med de øvrige enheder er der efter ønske fra nogle af disse enheder i nedenstående tabeller 44-48 vist tal opdelt efter typen af første kontakt for indikatorerne 2, 4, 5 og 6. Det er ikke muligt at beregne opdelte tal for indikatorerne 1 og 3.
I tabel 49 ses informationer for børn og unge modtaget på palliative enheder for børn og unge (under 18 år på henvisningstidspunktet), der er døde i 2025 og som er blevet indrapporteret til Dansk Palliativ Database. Antallet af patienter på palliative enheder for børn og unge er muligvis højere, hvis ikke alle hospice/teams/enheder har indrapporteret til DPD. I 2025 døde, 53 patienter med i alt 69 henvisninger til palliative enheder for børn og unge. Af de 69 henvisninger (på de 53 henviste børn/unge) endte 64 med modtagelse.
Der var således 53 børn/unge, der havde et forløb på én enhed og 11 børn/unge, der havde forløb på to enheder. Der vises informationer på de 64 forløb i tabel 49. Til at udregne indikator 1 indgår også patienter, der ikke blev modtaget, men som burde være modtaget. Dødssted er opgjort for unikke patienter selvom patienterne kan have haft flere forløb. I de fem (ud af de 69) henvisninger, som ikke endte med en modtagelse, var visitationskriterierne opfyldt for modtagelse i alle fem tilfælde.
I tabel 50 ses informationer for børn og unge modtaget på palliative enheder for børn og unge (under 18 år på henvisningstidspunktet) afsluttet i 2025 af en specialiseret palliativ enhed for børn og unge. Nogle er døde i 2025 mens andre er afsluttede i live.
I 2025 blev 69 patienter (med i alt 85 henvisninger til palliative enheder for børn og unge), afsluttet i live eller som døde af de palliative enheder for børn og unge. Af de 85 henvisninger (på de 69 henviste børn/unge) endte 80 henvisninger med modtagelse. Der var således 69 børn/unge, der havde et forløb på én enhed og 11 børn/unge, der havde forløb på to enheder, så 69 børn/unge havde i alt 80 forløb. Der vises informationer på de 80 forløb i tabel 50. Til at udregne indikator 1 indgår også patienter, der ikke blev modtaget, men som burde være modtaget. Dødssted er opgjort for unikke patienter selvom patienterne kan have haft flere forløb. I de fem (ud af de 85) henvisninger, som ikke endte med en modtagelse, var visitationskriterierne for modtagelse opfyldt i alle fem tilfælde.
I forbindelse med læsning af tabel 49-50 er der et par opmærksomhedspunkter. I ’henvist fra’ er det en fejlregistrering, hvis der er angivet ’patienten selv eller pårørende’, da de ikke selv kan henvise. Dertil er det kun hospicerne, der kan se patienten 1. gang under indlæggelse, så når antallet af indlæggelser overstiger antallet af hospicepatienter, så er antallet af indlæggelse for højt.
Der er beregnet indikatorværdier for indikator 1, 2 og 5 for at muliggøre sammenligning, men det bemærkes, at der ikke specifikt er taget stilling til, om udviklingsmåler er gældende for børn og unge. EORTC-skemaet anvendes i reglen ikke til børn og unge og derfor er indikator 4 og 6 ikke relevant at udregne for børn og unge. Indikator 3 udregnes ikke pga. nævneren (døde børn) fra dødsårsagsregistret på esundhed.dk er grupperet i 0-20 årige og ikke 0-17 årige.
I tabel 49b-50b vises fordeling på køn, alder og diagnose for unikke patienter (dvs. for hver patient kun data fra første patientforløb).
Tabel 49 (del 1). Karakteristika for patientforløb på specialiserede palliative enheder for børn og unge blandt børn/unge med død i 2025, der var registreret i DPD
Tabel 49 (del 1). Karakteristika for patientforløb på specialiserede palliative enheder for børn og unge blandt børn/unge med død i 2025, der var registreret i DPD
I tabel 49 ses informationer for børn og unge modtaget på palliative enheder for børn og unge (under 18 år på henvisningstidspunktet), der er døde i 2025 og som er blevet indrapporteret til Dansk Palliativ Database. Antallet af patienter på palliative enheder for børn og unge er muligvis højere, hvis ikke alle hospice/teams/enheder har indrapporteret til DPD. I 2025 døde, 53 patienter med i alt 69 henvisninger til palliative enheder for børn og unge. Af de 69 henvisninger (på de 53 henviste børn/unge) endte 64 med modtagelse.
Der var således 53 børn/unge, der havde et forløb på én enhed og 11 børn/unge, der havde forløb på to enheder. Der vises informationer på de 64 forløb i tabel 49. Til at udregne indikator 1 indgår også patienter, der ikke blev modtaget, men som burde være modtaget. Dødssted er opgjort for unikke patienter selvom patienterne kan have haft flere forløb. I de fem (ud af de 69) henvisninger, som ikke endte med en modtagelse, var visitationskriterierne opfyldt for modtagelse i alle fem tilfælde.
I tabel 50 ses informationer for børn og unge modtaget på palliative enheder for børn og unge (under 18 år på henvisningstidspunktet) afsluttet i 2025 af en specialiseret palliativ enhed for børn og unge. Nogle er døde i 2025 mens andre er afsluttede i live.
I 2025 blev 69 patienter (med i alt 85 henvisninger til palliative enheder for børn og unge), afsluttet i live eller som døde af de palliative enheder for børn og unge. Af de 85 henvisninger (på de 69 henviste børn/unge) endte 80 henvisninger med modtagelse. Der var således 69 børn/unge, der havde et forløb på én enhed og 11 børn/unge, der havde forløb på to enheder, så 69 børn/unge havde i alt 80 forløb. Der vises informationer på de 80 forløb i tabel 50. Til at udregne indikator 1 indgår også patienter, der ikke blev modtaget, men som burde være modtaget. Dødssted er opgjort for unikke patienter selvom patienterne kan have haft flere forløb. I de fem (ud af de 85) henvisninger, som ikke endte med en modtagelse, var visitationskriterierne for modtagelse opfyldt i alle fem tilfælde.
I forbindelse med læsning af tabel 49-50 er der et par opmærksomhedspunkter. I ’henvist fra’ er det en fejlregistrering, hvis der er angivet ’patienten selv eller pårørende’, da de ikke selv kan henvise. Dertil er det kun hospicerne, der kan se patienten 1. gang under indlæggelse, så når antallet af indlæggelser overstiger antallet af hospicepatienter, så er antallet af indlæggelse for højt.
Der er beregnet indikatorværdier for indikator 1, 2 og 5 for at muliggøre sammenligning, men det bemærkes, at der ikke specifikt er taget stilling til, om udviklingsmåler er gældende for børn og unge. EORTC-skemaet anvendes i reglen ikke til børn og unge og derfor er indikator 4 og 6 ikke relevant at udregne for børn og unge. Indikator 3 udregnes ikke pga. nævneren (døde børn) fra dødsårsagsregistret på esundhed.dk er grupperet i 0-20 årige og ikke 0-17 årige.
I tabel 49b-50b vises fordeling på køn, alder og diagnose for unikke patienter (dvs. for hver patient kun data fra første patientforløb).
Mens DPD i alle år har angivet andelen af afdøde patienter, der har haft kontakt til palliative specialister (indikator 3), har det ikke altid været muligt at beregne hvilke andele af patienter, der haft de forskellige typer kontakt. I Årsrapport 2022 blev der for første gang vist mere detaljerede tal for det palliative tilbud i Danmark på nationalt og regionalt plan. I tabel 51-54 ses andelen af personer, der inden deres død har modtaget forskellige typer af specialiseret palliativ indsats dvs. henholdsvis været indlagt, haft en kontakt i ambulatorium, modtaget hjemmebesøg og modtaget tilsyn af en læge fra en palliativ enhed under en indlæggelse på en ikke-palliativ hospitalsafdeling. Tallene er opgjort separat for patienter med kræft og patienter med andre diagnoser.
Samme patient kan kun indgå i hver opgørelse én gang. Det vil sige, at såfremt samme person har haft flere tilfælde af samme kontakttype, så indgår kun den første kontakt, så hvis en patient f.eks. først er indlagt i det palliative team på Bispebjerg Hospital og sidenhen har en indlæggelse (samme sted eller et andet) igen, så indgår kun den første indlæggelse i opgørelserne. Hvis samme patient fx også har haft et hjemmebesøg fra en specialiseret palliativ enhed, så indgår personen også i beregningen af andel med hjemmebesøg.
Blandt kræftpatienter er der flest, der inden død indlægges i en palliativ enhed eller modtager hjemmebesøg fra den palliative enhed (tabel 51-52). For ikke-kræftpatienter er den hyppigste type palliative kontakt hjemmebesøg (Tabel 53). Særligt for kræftpatienter ses der betydelige regionale forskelle i andelene der modtager de forskellige typer af tilbud.
Som det fremgår af tabel 54, så er der i nogle regioner registreret meget få tilsyn ifølge Landspatientregistret. Tilsyn registreres på nuværende forskelligt på tværs af regioner og enheder. Den måde tilsyn registreres i nogle enheder fremgår i nedenstående opgørelser som ambulante kontakter mens andre tilsyn muligvis ikke er fundet i Landspatientregistret. En indberetningsmanual for registrering af den specialiserede palliative indsats i landspatientregistret er er udgivet i slut 2025. Derfor forventes det, at de specialiserede palliative enheder vil registrere deres indsats (indlæggelser, ambulante kontakter, hjemmebesøg og tilsyn) ensartet, hvilket gør sammenligningen af data fra Landspatientregistret mere valide på tværs af enheder og regioner.
Tabel 51: Indlæggelser fordelt på region og diagnosegruppe (kræft og andre diagnoser). Kræft øverst og andre diagnoser nederst.
Tabel 51: Indlæggelser fordelt på region og diagnosegruppe (kræft og andre diagnoser). Kræft øverst og andre diagnoser nederst.
Mens DPD i alle år har angivet andelen af afdøde patienter, der har haft kontakt til palliative specialister (indikator 3), har det ikke altid været muligt at beregne hvilke andele af patienter, der haft de forskellige typer kontakt. I Årsrapport 2022 blev der for første gang vist mere detaljerede tal for det palliative tilbud i Danmark på nationalt og regionalt plan. I tabel 51-54 ses andelen af personer, der inden deres død har modtaget forskellige typer af specialiseret palliativ indsats dvs. henholdsvis været indlagt, haft en kontakt i ambulatorium, modtaget hjemmebesøg og modtaget tilsyn af en læge fra en palliativ enhed under en indlæggelse på en ikke-palliativ hospitalsafdeling. Tallene er opgjort separat for patienter med kræft og patienter med andre diagnoser.
Samme patient kan kun indgå i hver opgørelse én gang. Det vil sige, at såfremt samme person har haft flere tilfælde af samme kontakttype, så indgår kun den første kontakt, så hvis en patient f.eks. først er indlagt i det palliative team på Bispebjerg Hospital og sidenhen har en indlæggelse (samme sted eller et andet) igen, så indgår kun den første indlæggelse i opgørelserne. Hvis samme patient fx også har haft et hjemmebesøg fra en specialiseret palliativ enhed, så indgår personen også i beregningen af andel med hjemmebesøg.
Blandt kræftpatienter er der flest, der inden død indlægges i en palliativ enhed eller modtager hjemmebesøg fra den palliative enhed (tabel 51-52). For ikke-kræftpatienter er den hyppigste type palliative kontakt hjemmebesøg (Tabel 53). Særligt for kræftpatienter ses der betydelige regionale forskelle i andelene der modtager de forskellige typer af tilbud.
Som det fremgår af tabel 54, så er der i nogle regioner registreret meget få tilsyn ifølge Landspatientregistret. Tilsyn registreres på nuværende forskelligt på tværs af regioner og enheder. Den måde tilsyn registreres i nogle enheder fremgår i nedenstående opgørelser som ambulante kontakter mens andre tilsyn muligvis ikke er fundet i Landspatientregistret. En indberetningsmanual for registrering af den specialiserede palliative indsats i landspatientregistret er er udgivet i slut 2025. Derfor forventes det, at de specialiserede palliative enheder vil registrere deres indsats (indlæggelser, ambulante kontakter, hjemmebesøg og tilsyn) ensartet, hvilket gør sammenligningen af data fra Landspatientregistret mere valide på tværs af enheder og regioner.
TABELLER
FIGURER
Leslye Rojas-Concha, Jennifer Troc-Gajardo, Ofelia Leiva-Vasquez, Maiken Bang Hansen. Cross-cultural adaptation and content validation of the Spanish Carer Support Needs Assessment Tool (CSNAT) for Latin American family caregivers of patients receiving home-based palliative care. The 19th World Congress of the European Association for Palliative Care. Helsinki, Finland Maj 2025.
Hansen MB, Rojas-Concha L, Petersen MA, Adsersen M, Groenvold M. Differences in palliative care needs between cancer patients and non-cancer patients at the start of specialized palliative care: A nationwide register-based study. Palliative Medicine 2024; 38: 1021-1032.
Hansen MB, Groenvold M, Adsersen M, Jensen H, Ibfelt EH, Petersen MA, Neergaard MA, Møller H, Olesen TB. Palliative care need screening and specialised referrals fell during the COVID-19 pandemic: a nationwide register-based study. BMJ Supportive and Palliative Care 2024; 14: e1380–e1387.
Adsersen M, Hansen MB, Neergaard MA, Sjøgren P, Guldin MB, Groenvold M. The first decade of the Danish Palliative Care Database: improvements and ongoing challenges in the quality and use of specialised palliative care. Acta Oncologica 2024; 63: 259-266
Rojas-Concha L, Hansen MB, Groenvold M. Symptoms and problems reported by patients with non-cancer diseases through open-ended questions in specialist palliative care: a national register-based study. Supportive Care in Cancer 2024; 32(2): 141 (1-11).
Gerhardt S, Benthien KS, Herling S, Villumsen M, Krarup PM. Palliative care case management in a surgical department for patients with gastrointestinal cancer-a register-based cohort study. Supportive Care Cancer 2024;32(9):592.
Gerhardt S, Benthien KS, Herling S, Villumsen M, Krarup PM. Aggressive end-of-life care in patients with gastrointestinal cancers - a nationwide study from Denmark. Acta Oncologica 2024: 63: 915-923.
Se hvilke projekter der er udleveret data til i tabellen ovenfor.
Data fra Dansk Palliativ Database (DPD) udleveret til projekter
Data fra Dansk Palliativ Database (DPD) udleveret til projekter
Leslye Rojas-Concha, Jennifer Troc-Gajardo, Ofelia Leiva-Vasquez, Maiken Bang Hansen. Cross-cultural adaptation and content validation of the Spanish Carer Support Needs Assessment Tool (CSNAT) for Latin American family caregivers of patients receiving home-based palliative care. The 19th World Congress of the European Association for Palliative Care. Helsinki, Finland Maj 2025.
Hansen MB, Rojas-Concha L, Petersen MA, Adsersen M, Groenvold M. Differences in palliative care needs between cancer patients and non-cancer patients at the start of specialized palliative care: A nationwide register-based study. Palliative Medicine 2024; 38: 1021-1032.
Hansen MB, Groenvold M, Adsersen M, Jensen H, Ibfelt EH, Petersen MA, Neergaard MA, Møller H, Olesen TB. Palliative care need screening and specialised referrals fell during the COVID-19 pandemic: a nationwide register-based study. BMJ Supportive and Palliative Care 2024; 14: e1380–e1387.
Adsersen M, Hansen MB, Neergaard MA, Sjøgren P, Guldin MB, Groenvold M. The first decade of the Danish Palliative Care Database: improvements and ongoing challenges in the quality and use of specialised palliative care. Acta Oncologica 2024; 63: 259-266
Rojas-Concha L, Hansen MB, Groenvold M. Symptoms and problems reported by patients with non-cancer diseases through open-ended questions in specialist palliative care: a national register-based study. Supportive Care in Cancer 2024; 32(2): 141 (1-11).
Gerhardt S, Benthien KS, Herling S, Villumsen M, Krarup PM. Palliative care case management in a surgical department for patients with gastrointestinal cancer-a register-based cohort study. Supportive Care Cancer 2024;32(9):592.
Gerhardt S, Benthien KS, Herling S, Villumsen M, Krarup PM. Aggressive end-of-life care in patients with gastrointestinal cancers - a nationwide study from Denmark. Acta Oncologica 2024: 63: 915-923.
Se hvilke projekter der er udleveret data til i tabellen ovenfor.
I tabel 55 ses høringskommentarer til Årsrapport 2025.
Tabel 55 (del 1): kommentar fra regioner og hospicer til Årsrapporten 2025
Tabel 55 (del 1): kommentar fra regioner og hospicer til Årsrapporten 2025
I tabel 55 ses høringskommentarer til Årsrapport 2025.
