Konklusioner og anbefalinger
For første gang er en stor del af data i Dansk Stroke Register baseret på automatisk indhentning fra elektroniske patientjournaler og nationale registre. I flere regioner har denne proces været under udvikling gennem flere år, mens andre regioner først nu er blevet omfattet. Samtidig er databasen blevet tilpasset til automatisk datahøst, og der er sket skift i indberetningsplatformene til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
En omlægning af denne størrelse vil forventeligt medføre udfordringer. Regionerne har løbende orienteret om datatekniske vanskeligheder med at identificere og indberette de korrekte oplysninger til databasen. Styregruppen har været opmærksom på disse forhold i forbindelse med audit af årets resultater. Udfordringerne er beskrevet nærmere i afsnittet Data til årsrapporten 2025 samt under de relevante indikatorer. Resultater, der bør tolkes med forbehold på grund af datatekniske udfordringer, er markeret med gråtone i indikatortabellerne.
Styregruppen for Dansk Stroke Register vurderer dog, at det i høj grad er lykkedes at indsamle valide data fra alle regioner og strokeafdelinger, og anerkender det omfattende arbejde, der ligger bag. De resterende udfordringer vurderes primært at være af praktisk karakter, og styregruppen har stor tillid til, at de kan løses i fællesskab mellem regionerne og Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Formandskabet stiller gerne sine ressourcer til rådighed i dette arbejde.
Automatisk dataindberetning stiller samtidig øgede krav til god datahygiejne, herunder korrekt registrering og systematisk datavalidering. Styregruppen anbefaler derfor tydeligt, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til sikring af valide data og til undervisning af klinikere. Det er herudover vigtigt, at de regionale IT-systemer i størst muligt omfang understøtter korrekt registrering og kodning. Endelig er det afgørende, at relevante data er let tilgængelige og tilbageleveres rettidigt til klinikerne, så kvalitetsarbejdet i de kliniske afdelinger løbende kan understøttes.
På baggrund af aktuelle årsrapport vurderes behandlingen af patienter med stroke i Danmark overordnet at være af god kvalitet. Hvert kapitel i årsrapporten indledes med en samlet konklusion, som der henvises til for et mere detaljeret indblik. Særlige områder skal dog fremhæves her:
Revaskulariserende behandling i form at trombolyse og endovaskulær behandling til patienter med iskæmisk stroke vurderes at være af høj kvalitet og med en logistik på niveau eller højere end sammenlignelige lande i Europa (Stroke Action Plan for Europe: https://actionplan.eso-stroke.org/national-stroke-data).
Operation af karotisstenose (forsnævring af halspulsåren) foretages med henblik at reducere risikoen for nyt stroke, og den største effekt af behandlingen opnås ved tidlig operation. I Dansk Stroke Register er tidsrammen for operation 14 dage efter første hospitalskontakt baseret på nationale og internationale anbefalinger, og data hentes uændret fra Landsregistret Karbase. Der har i nogle år været udfordringer med at operere inden for tidsrammen på 14 dage for Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark. Udviklingen er vendt i Region Syddanmark. Størstedelen af patienterne udredes tidligt med undersøgelse af halskar indenfor fire dage. Forsinkelsen synes således at ligge mellem udredning for karotisstenose og operation på de karkirurgiske afdelinger. Styregruppen har indtryk af, at der pågår arbejde med at nedbringe ventetiderne og anbefaler, at arbejdet fortsættes, herunder afklaring af om der forefindes tilstrækkelig operationskapacitet.
Ca. 2/3 af patienter med iskæmisk stroke eller TIA uden kendt atrieflimren screenes for atrieflimren indenfor 4 uger. For Region Sjælland er det imidlertid under 1/4 af patienterne, der screenes indenfor 4 uger. Screening for atrieflimren kan med fordel iværksættes i forbindelse med den akutte kontakt, og styregruppen anbefaler opmærksomhed på tidlig screening for atrieflimren.
Data vedrørende mortalitet efter 30 dage hentes også uændret fra CPR registret. Der observeres forskelle i mortalitet efter intracerebral hæmoragi (ICH ) regionerne imellem således, at mortaliteten synes at være højere i Region Midtjylland og Region Nordjylland end i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ved tidligere analyser vurderedes forskelle i mortalitet efter ICH at kunne forklares i forskelle i indberetning af især patienter, der dør efter ICH. Om dette fortsat er tilfældet efter implementering af automatisk datahøst, eller der er tale om en reel overdødelighed, vil blive søgt afdækket.
Modsat tidligere år har datakompletheden for indikatorer relateret til aneurysmal subarachnoidal blødning (SAH) været udfordret i 2025. Rigshospitalet har fortsat høj datakomplethed på tværs af alle indikatorerne, hvorimod der ses udfordringer særligt i Odense og Aarhus samt i nogle tilfælde også i Aalborg. Styregruppen anbefaler, at man på alle indberettende enheder sikrer hensigtsmæssig registreringspraksis i samarbejde med de lokale IT-afdelinger for at sikre datakompletheden fremadrettet.
På vegne af Dansk Stroke Register
Fysioterapeut Birgitte Hede Ebbesen og Overlæge Dorte Damgaard
Data til årsrapporten 2025
I 2025 har alle regioner arbejdet på at overgå fra manuel indberetning til databasen til automatiseret indberetning fra regionernes EPJ-systemer via en webservice løsning (WSAPI). Overgangen er sket i forskelligt tempo og med forskellige tilgange i regionerne. Overordnet er skiftet gået godt. Der kan dog være nogle indikatorer, hvor datagrundlaget til beregningen er udfordret. Det beskrives under de relevante indikatorer, hvilke udfordringer overgangen til automatiseret indberetning potentielt har medført.
I 2025 er der arbejdet med at validere data i samarbejde med regionerne, og det fortsætter i 2026.
Der er to indikatorer (indikator 1 og 16), hvor nogle resultater er farvemarkeret med en grå tone, da der vurderes at være særlige datatekniske udfordringer. Her kan sammenligninger med tidligere år og andre afdelinger/regioner ikke gøres meningsfuldt.
Der er i 2025 indberettet 1336 (11%) flere patienter med stroke (iskæmisk, uspecifik og hæmoragi) sammenlignet med 2024. I Region Hovedstaden og i Region Sjælland er der indberettet henholdsvis 9% og 26% flere patienter. Som beskrevet i detaljer nedenfor er det usikkert, om alle disse flere patienter opfylder inklusionskriterierne i Dansk Stroke Register, herunder om de har været på et stroke unit. Det kan påvirke indikatorresultaterne for de to regioner, når der sammenlignes med tidligere år. I Region Syddanmark er der også indberettet flere patienter, da Sygehus Lillebælt har genoptaget indberetning til databasen, og antallet af patienter vurderes ikke at påvirke indikatorresultaterne. Antallet af patienter indberettet i Region Midtjylland og Region Nordjylland er stort set uændret fra tidligere år.
Oversigt over regionernes ’drypvise’ overgang til automatiseret indberetning til Dansk Stroke Register i 2025 + samt historik i indberetningsform (2023-2025): Fil 1.1.
Basis- og trombolyseoplysninger
Det er basisoplysninger og oplysninger om trombolysebehandlingen, der er berørt af overgangen til automatiseret indberetning. Indberetning om oplysninger vedr. trombektomi- og SAH-behandling fungerer uændret via manuel indberetning (KIP).
Tildeling af resultater
Med indførslen af automatiseret indberetning til databasen er status, at Region Nordjylland og Region Midtjylland kun indsender patientforløb fra stroke units. Det vil sige, at organisationskoden for stroke unit er udfyldt ved alle patientforløb. I Region Syddanmark, Region Hovedstaden og Region Sjælland indsendes alle patientforløb uanset hvilken afdeling, patienten har været på. Organisationskoden for stroke unit er dermed ikke udfyldt ved alle indsendte patientforløb.
Ændringen i indberetningen til databasen har medført, at afrapporteringen af indikatorresultaterne er gentænkt i 2025: Hvis patienten har haft kontakt på stroke unit, afrapporteres resultaterne på organisationskoden for denne stroke unit. Ifald patienten ikke har haft kontakt med stroke unit, afrapporteres resultaterne på den afdeling, der har indsendt patientens data. I årsrapporten vil disse patientforløb blive samlet for hver region under ’Øvrige afdelinger’.
Det skal dertil nævnes, at indikatorer, der omhandler trombolyse, afrapporteres på den trombolysegivende enhed. Hvis der er indsendt forløb, hvor trombolysebehandlingen er givet på afdeling, der ikke er kendt som stroke unit, vil resultaterne for disse forløb blive samlet for hver region under ’Øvrige afdelinger’. En undtagelse er dog i Region Syddanmark, hvor trombolyse gives både på stroke units og i FAM (fælles akut modtagelse). Her vil resultaterne fra regionens fire FAM-afdelinger blive vist selvstændigt i årsrapporten.
Indikatorer, der omhandler trombektomi, afrapporteres på EVT-enheden, og indikatorer, der vedrører SAH, afrapporteres på de neurokirurgiske afdelinger.
Ændring i indberetning af komorbiditet
Indtil 2025 blev patienternes tidligere og aktuelle sygdomme indberettet manuelt i KIP. Fra 1. januar 2025 indhentes oplysninger om patienternes komorbiditet i stedet fra centrale registre, herunder Landspatientregistret, Lægemiddelstatistikregistret samt kliniske kvalitetsdatabaser.
Oplysningerne anvendes både til deskriptive opgørelser af de inkluderede patientforløb og til justering af mortalitetsindikatorerne.
Ændringen i datakilder for komorbiditet kan medføre forskelle i de deskriptive opgørelser sammenlignet med tidligere offentliggjorte årsrapporter.
Der er især et opmærksomhedspunkt i forhold til atrieflimren, da denne oplysning indgår i flere indikatorberegninger. I nogle indikatorer er det en forudsætning, at patienten har atrieflimren for at indgå i nævnerpopulationen, mens patienter med atrieflimren i andre indikatorer ekskluderes fra nævnerpopulationen. Det kan derfor have betydning for indikatorresultaterne, at oplysninger om atrieflimren nu indhentes fra en central datakilde frem for den tidligere manuelle indberetning. Datakilden er den kliniske kvalitetsdatabase Atrieflimren i Danmark, som baseres på data fra hospitaler, speciallægepraksis og almen praksis. Diagnosen kan være behæftet med usikkerhed i registret. Det har imidlertid også været tilfældet for den tidligere manuelle indberetning. Andelen af patienter med stroke og atrieflimren er uændret 2025 sammenlignet med tidligere år, og styregruppen vurderer, at indikatorresultater, der baserer sig på oplysninger om atrieflimren, kan tolkes på samme vis som tidligere.
Beskrivelse af populationen i Dansk Stroke Register
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Oversigt over de samlede indikatorresultater
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater
Hver indikator indledes med en kort beskrivelse af datagrundlaget, herefter følger en præsentation af resultat efterfulgt af diskussion og vurdering af indikatorens implikation.
Indikatorerne er opgjort på lands-, regions- og afdelingsniveau. En enkelt indikator er opgjort på patientens bopælskommune. Det angives, hvorvidt indikatorværdien opfylder det fastsatte udviklingsmål. 'Ja' indikerer, at indikatorværdien når udviklingsmålet. 'Nej' viser, at udviklingsmål ikke er nået. "Udviklingsmål opfyldt" forholder sig udelukkende til den absolutte værdi for indikatoropfyldelsen. Der kan derfor forekomme tilfælde, hvor feltet markeres med 'Nej' til trods for, at andelens afrundede procent lever op til udviklingsmålet. I sådanne tilfælde er det teksten 'Nej', der er faktuel korrekt. Andelene suppleres med 95 % konfidensintervaller (CI) for at få et indtryk af den statistiske sikkerhed (præcision) for indikatorresultaterne.
Resultaterne for hver enkelt indikator visualiseres med udvalgte grafiske fremstillinger. Kontroldiagrammerne viser indikatoropfyldelsen på lands- og regionsniveau, mens trendgraferne viser indikatoropfyldelsen over tid på lands- og regionsniveau. I begge fremstillinger angiver den grønne linje udviklingsmålet for indikatoren.
Der gøres opmærksom på, at der pga. persondatalovens regler og de almindelige regler om tavshedspligt ikke må offentliggøres følsomme personoplysninger i en form, hvor det er muligt ”alene eller sammen med andre oplysninger” at henføre det til en identificerbar person. Definitionen af en personoplysning følger af persondatalovens § 3 nr. 1. Som følge af denne er det besluttet, at alle resultater med persondata vedrørende patientforløb med 1 eller 2 patienter ikke må offentliggøres. Resultater med 1 eller 2 patientforløb i tæller eller nævner bliver erstattet med # i tabellen, når årsrapporten offentliggøres.
Kapitel 1: Stroke Unit Care
Dette kapitel indeholder indikatorer, som anses væsentlige for effekten af indlæggelse på et specialiseret stroke afsnit. Fokus er på CT/MR-scanning, mobilisering, synketest samt vurdering ved fysio- og ergoterapeut med hurtig adgang til disse for alle relevante patienter. Som det fremgår af evidensrapporten, er der evidens for, at indlæggelse på et stroke afsnit forbedrer sandsynligheden for et godt outcome og reducerer dødelighed (Langhorne P. et el. 2020).
I år ses et fald på landsplan i antal af patienter, som indlægges på et stroke unit inden for 24 timer, og der opnås i år ikke målopfyldelse. Resultatet er dog påvirket af indberetningsudfordringer i to ud af fem regioner, hvor der ses et betydeligt fald efter overgang til nyt indberetningssystem. Hurtig indlæggelse på et stroke afsnit anses som en væsentlig faktor for målopfyldelse af flere af de tidskritiske indikatorer, som er indeholdt i kapitel 1 og flere af de øvrige kapitler. Korrekt visitation og registrering af patientforløb er således af høj prioritet.
National ses der et mindre fald i andelen af patienter, som fik foretaget en CT-/MR-scanning senest 6 timer efter akut kontakt, og det var således kun tre ud af fem regioner, som havde målopfyldelse. I alle regioner ses et fald i andel af patienter, som blev mobiliseret senest 24 timer efter akut kontakt. For sidstnævnte vurderes der at være behov for fortsat implementering af ny procedurekode.
Indikatorerne vedrørende fysioterapeutisk og ergoterapeutisk vurdering bærer fortsat præg af ændret dataindsamling. Her trækkes data direkte via LPR, som har krævet implementering af ændret registreringspraksis med tilføjelse af fagspecifik tillægskode (ZNB02 og ZNB03). Der ses dog fremgang i datakompletheden, hvilket er positivt.
Slutteligt skal vurdering af synkefunktion særligt fremhæves. Jf. evidensrapporten er dysfagi en alvorlig tilstand med øget risiko for dårligere outcome herunder død. Hurtig dysfagiscreening er central og bør derfor foretages inden for 6 timer som beskrevet i indikatoren. Ingen regioner har endnu målopfyldelse på hverken den indirekte eller direkte synketest, men der ses igen fremgang i andel af patienter, som er vurderet rettidigt. Styregruppen opfordrer til lokale audits for at identificere om manglende målopfyldelse skyldes kvalitetsudfordringer eller manglende korrekt registrering. Hvis sidstnævnte er tilfældet, opfordrer styregruppen til, at der lokalt, i samarbejde med IT-afdelingerne, arbejdes med let tilgængelige registreringsmuligheder.
Evidensrapport for Dansk Stroke Register: https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-stroke-register/dokumentation/
Indikator 1 - Stroke unit care
Andel af patienter med akut stroke, der bliver indlagt i en strokeenhed senest 24 timer efter akut kontakt
Udviklingsmål: Mindst 90%
Der forventes ikke opnåelse af udviklingsmålet for de fire neurokirurgiske afdelinger, da patientgrundlaget er anderledes på disse afdelinger end på de øvrige afdelinger.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Stroke unit er en sygehusafdeling/-afsnit, der udelukkende eller næsten udelukkende beskæftiger sig med udredning og behandling af patienter med stroke, og er karakteriseret ved tværfaglige teams, et personale med særlig interesse for stroke, medinddragelse af pårørende og stadig kompetenceudvikling af personalet. Behandling i stroke units er generelt associeret med bedre outcome. Patienter med akut stroke anbefales således indlæggelse på stroke unit senest 24 timer efter ankomst til sygehuset.
Tidspunkt for patientens akutte kontakt på hospitalet og eventuel tidspunkt for ankomst til stroke unit indberettes som en basisoplysning i WSAPI webservice. Populationen udgøres af alle patienter med akut stroke (både iskæmisk og hæmoragi).
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Bemærk, at 2025 er inddelt i to perioder i indikatortabellen.
Resultater
Denne indikator skal tolkes med forsigtighed, da omlægningen til den automatiserede indberetning (WSAPI løsningen) har haft stor betydning - i særdeleshed i Region Hovedstaden og Region Sjælland. I maj 2025 blev brugergrænsefladen i Sundhedsplatformen (SP) ændret, og dette medførte en ændring i registrering af patienternes kontakt på stroke unit. Det skal derfor bemærkes, at indikatoren er vist med 2025 inddelt i to perioder (før og efter maj 2025). Efter maj måned faldt andelen, der kom på stroke unit i de to regioner. Fra maj 2025 markeres manuelt i SP hvilken stroke unit, der er ansvarlig for behandlingen af patienten og i hvilken periode, patienten havde sit stroke forløb (start- og sluttid). Ved efterfølgende automatisk afsøgning af patientens kontakter i den angivne perioder undersøges, om patienten har haft en kontakt på stroke unit, og i så fald hvornår patienten havde en kontakt. Alle afdelinger kan indsende patientforløb til databasen. Det vil sige, at selvom der er markeret i SP, at en stroke unit er ansvarlig for behandlingen, er det ikke sikkert, at der er fundet en kontakt med et tidspunkt for ankomsten dertil, fordi vedkommende ikke nødvendigvis har haft en kontakt på stroke unit, eller fordi tidsperioden for afsøgning af kontakter ikke har været angivet korrekt.
Det har ikke været muligt at flytte patientforløbene uden kontakt til stroke unit til gruppen ’Øvrige afdelinger’. Alle patientforløb med markering af stroke unit som behandlingsansvarlig afdeling i SP, knyttes til en stroke unit, og data afrapporteres der – og selvom patienten ikke har været på afdelingen.
Blandt de tre andre regioner synes omlægningen til automatiseret indberetning af have mindre betydning. Fraset to afdelinger opnåede alle afdelinger udviklingsmålet på min. 90%. Det bemærkes dog, at andelen, der havde en kontakt på stroke unit inden for 24 timer efter den akutte kontakt, har ligget omkring 80% på Esbjerg og Grindsted Sygehus de seneste tre år.
Diskussion og implikationer
Indlæggelse og behandling på stroke unit er væsentlig for reduktion af funktionsevnetab og dødelighed. Samtidig danner det rammerne for interdisciplinær stroke rehabilitering.
Der henstilles til, at betegnelsen stroke unit kun bruges, når de internationale standarder og kriterier for stroke units er opfyldt. Derfor gør stroke unit sig ikke gældende i tværgående akutte modtagelsesafsnit eller visitationsafsnit.
Vurdering af indikatoren
Stroke units vurderes som en essentiel organisatorisk enhed med høj faglighed og erfaring, som sikrer en velkoordineret akut indsats og plan for neurorehabilitering for patienter efter stroke. Det anbefales, at alle relevante patienter med stroke indlægges på stroke unit så tidligt som muligt og inden for de første 24 timer.
Resultaterne vedrørende denne indikator er udfordret af tekniske indberetningsproblemer i 2 af de 5 regioner. Det er centralt, at der arbejdes på at afdække årsagen til dette og iværksætte relevante tiltag. For afdelinger med manglende målopfyldelse, anbefales der regionale audits for at afdække, hvor patientforløb kan optimeres med det formål at sikre, at stroke patienter indlægges på stroke unit så hurtigt som muligt.
Det besluttes, at indikatoren og udviklingsmålet fastholdes.
Indikator 2 - CT/MR scanning
Andel af patienter med akut stroke, der får udført CT-/MR-scanning senest 6 timer efter akut kontakt
Udviklingsmål: Mindst 90%
Der forventes ikke opnåelse af udviklingsmålet for de fire neurokirurgiske afdelinger, da patientgrundlaget er anderledes på disse afdelinger end på de øvrige afdelinger.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Hurtig diagnosticering af stroke er tidskritisk ift. udredning og iværksættelse af akut behandling for alle patienter med stroke. Diagnosen stilles på baggrund af CT/MR-scanning af cerebrum, som derfor skal finde sted hurtigst muligt efter patientens akutte kontakt på sygehuset. Tidspunkt for patientens akutte kontakt på hospitalet og eventuel tidspunkt for CT/MR scanning indberettes som en basisoplysning i WSAPI webservice. Populationen udgøres af alle patienter med akut stroke (både iskæmisk og hæmoragisk).
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
Datagrundlaget for indikatorberegningen blev ændret i 2025. Det er den første gang, der i årsrapporten inkluderes data fra regionernes EPJ-systemer, som er automatisk opsamlet og indsendt via en webserviceløsning (WSAPI) til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Der pågår et arbejde med at validere data, hvorfor resultatet skal tolkes med forsigtighed, hvilket også gælder for sammenligning med tidligere års resultater.
Med ovenstående in mente ses det, at andelen, der blev undersøgt med CT/MR-scanning senest 6 timer efter den akutte kontakt, var på niveau med 2024 i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland (90 – 91%). Andelen faldt med 7 - 8 procentpoint i Region Hovedstaden og Region Sjælland til henholdsvis 83% og 81%.
703 patientforløb indgik ikke i indikatorberegningen, fordi tidspunkt for scanning lå før den akutte kontakt. Dette bør være et opmærksomhedspunkt i datavalideringen.
Supplerende er en grafisk fremstilling af mediantiderne fra akut kontakt til CT/MR-scanning Figur 5.5. På landsplan var mediantiden på 76 min. Der ses en betydelig variation i mediantider på tværs af alle hospitalerne (19 – 145 min.).
Diskussion og implikationer
For tre ud af fire regioner blev udviklingsmålet igen i år fastholdt, hvilket er meget positivt. På landsplan ses der et fald i antal patienter som modtager scanning inden for 6 timer, ligesom det er tilfældet i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som kan være påvirket af de nævnte udfordringer med datakompletheden.
Vurdering af indikatoren
For enheder med manglende målopfyldelse vil det være relevant at afdække om dette skyldes udfordringer med kvaliteten eller dataindberetning. Indikatoren og tilhørende udviklingsmål fastholdes.
Indikator 3 og 4 - Synketest
3: Andel af patienter med akut stroke, der vurderes med indirekte synketest senest 6 timer efter akut kontakt eller afslutning på EVT-procedure
Udviklingsmål: Mindst 85%
4: Andel af patienter med akut stroke, der vurderes med direkte synketest senest 6 timer efter akut kontakt eller afslutning på EVT-procedure
Udviklingsmål: Mindst 65%
Der forventes ikke opnåelse af udviklingsmålet for de fire neurokirurgiske afdelinger, da patientgrundlaget er anderledes på disse afdelinger end på de øvrige afdelinger.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Dysfagi er en alvorlig komplikation efter stroke, og hurtig diagnosticering er en forudsætning for, at der kan iværksættes særlige tiltag, som kan forhindre komplikationer. Dysfagiscreening (synketest) ses som et aspekt i patientsikkerheden, og principielt bør alle patienter med stroke screenes så tidligt som muligt, og inden patienten tilbydes kost eller væske per os.
I Dansk Stroke Register omhandler to indikatorer screening for dysfagi: Den indirekte synketest og den direkte synketest - henholdsvis indikator 3 og 4. Denne indikator omhandler den indirekte synketest. Her vurderes patientens vågenhed samt evne til at hoste og synke, før patienten tilbydes mad og drikke. Populationen udgøres af alle patienter med akut stroke (både iskæmisk og hæmoragi).
Tidspunkt for patientens akutte kontakt på hospitalet og eventuel tidspunkt for dysfagiscreening indberettes som en basisoplysning i WSAPI webservice. I indikatorberegningen tages der forbehold for, at patienter, der får foretaget EVT, først kan screenes herefter. Tidsrammen for indikatoren er således, at den indirekte synketest skal foretages senest 6 timer efter den akutte kontakt på hospitalet eller senest 6 timer efter afslutning på EVT-procedure. Tidspunktet for afslutning af EVT-procedure hentes fra EVT-skemaet.
Beregningsregler for indikatorerne: Fil 54.1
Resultater
Datagrundlaget for indikatorberegningen blev ændret i 2025. Det er den første gang, der i årsrapporten inkluderes data fra regionernes EPJ-systemer, som er automatisk opsamlet og indsendt via en webserviceløsning (WSAPI) til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Der pågår et arbejde med at validere data, hvorfor resultatet skal tolkes med forsigtighed, hvilket også gælder for sammenligning med tidligere års resultater.
Med det in mente var andelen af patienter, der blev dysfagiscreenet i 2025 på landsplan – både indirekte og direkte – på niveau med 2024. I alt fik 62% af patienterne foretaget indirekte synketest senest 6 timer efter akut kontakt eller efter afslutning på EVT-procedure, og 55% fik foretaget direkte synketest.
Ingen afdelinger nåede udviklingsmålet for den indirekte synketest, og kun to afdelinger nåede udviklingsmålet for direkte synketest (Regionshospitalet Gødstrup og Øvrige, Region Sjælland).
På afdelingsniveau er det svært at vurdere, om fremgang/tilbagegang i andelen, der blev dysfagiscreenet, skyldes ændringerne i dataindberetning eller reelle problemer i klinikken, da der ikke umiddelbart ses et klart mønster i resultaterne. Det bemærkes dog, at Herlev og Gentofte Hospital havde den laveste andel af patienter, der blev dysfagiscreenet (både indirekte og direkte) blandt alle afdelinger (fraset de neurokirurgiske afdelinger).
Diskussion og implikationer
Dysfagi er en hyppig komplikation til stroke, og prævalensen er estimeret til 37 - 78% i den akutte fase afhængigt af målemetode. Derfor er det af afgørende betydning, at patienterne bliver screenet med synketest så hurtigt som muligt. Screeningen skal foretages af specialiseret personale, og indikatoren er grundet den korte tidsgrænse meget påvirkelig af, at patienterne indlægges direkte på relevante afsnit, fortrinsvis specialiserede stroke afsnit. I vejledningerne for indikatorerne beskrives fremgangsmåden for vurdering af dysfagi ved brug af Gugging Swallowing Screen (GUSS). Den indirekte synketest kræver udelukkende observation og vurdering af patienten, hvorfor kendskab til fremgangsmåde er central. For afdelinger, hvor der foretages en ergoterapeutisk vurdering af patientens synkefunktion inden for 6 timer efter indlæggelse eller afsluttet EVT-procedure, vil denne vurdering kunne stå i stedet for GUSS til vurdering af synkefunktion. Det er fortsat styregruppens overbevisning, at flere patienter end de registrerede screenes rettidigt, og at den manglende målopfyldelse til en vis grad også kan tilskrives manglende registrering. Det anbefales derfor, at der evt. i samarbejde med de lokale IT-afdelinger, ser på registreringspraksis for at gøre denne så let tilgængelig som mulig og derved sikre høj datakvalitet.
Vurdering af indikatorerne
Indikatorerne og tilhørende udviklingsmål fastholdes.
Indikator 5 - Mobilisering
Andel af patienter med akut stroke, der mobiliseres senest 24 timer efter akut kontakt
Udviklingsmål: Mindst 80%
Der forventes ikke opnåelse af udviklingsmålet for de fire neurokirurgiske afdelinger, da patientgrundlaget er anderledes på disse afdelinger end på de øvrige afdelinger.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Tidlig mobilisering er associeret med kortere indlæggelsestid og bedre outcome. Ved tidlig mobilisering forstås, at patienten er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang afhængig af patientens almen tilstand. Dette kan enten være selvstændigt eller assisteret.
Populationen udgøres af alle patienter med akut stroke (både iskæmisk og hæmoragi).
Siden 1. januar 2025 er data til indikatorberegningen indhentet fra Landspatientregistret på procedurekoden ZZP0030A: Tidlig mobilisering påbegyndt. En undtagelse er afdelingerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som har kunne indberette tidspunkt for tidlig mobilisering som en basisoplysning i RKKP webservice indtil april 2025.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
I alt blev 70% af patienterne med akut stroke mobiliseret inden for 24 timer efter den akutte kontakt. Den regionale variation var mellem 61 – 77%, og ingen regioner opnåede udviklingsmålet på min. 80%. Det er en betydelig tilbagegang ift. 2024, hvor andelen var højere end 80% i alle regioner. Det tyder på, at klinikken ikke har fået fuldt implementeret LPR-indberetningen af tidlig mobilisering (procedurekoden ZZP0030A: Tidlig mobilisering påbegyndt), hvilket er forventeligt, når en ny registrering indføres.
Diskussion og implikationer
Årets resultater med fald på tværs af alle regioner tyder på, at der fortsat er behov for at arbejde med implementering af procedurekoden for tidlig mobilisering. Det vil dog være relevant at udarbejde audit for at afdække om fald i andel af patienter skyldes kvalitetsudfordringer eller udfordringer i registreringspraksis. Som led i automatiseret indberetning vil styregruppen arbejde videre med optimering af datadefinitionen for indikatoren og f.eks. antage, at en patient er mobiliseret, hvis det i resultaterne fra Scandinavian Stroke Scale fremgår, at patienten er gående.
Vurdering af indikatoren
Indikator og udviklingsmålet fastholdes.
Indikator 6 - Vurdering ved fysioterapeut
Andel af patienter med akut stroke, der vurderes af fysioterapeut med henblik på afklaring af omfang og type af rehabilitering senest 48 timer efter akut kontakt
Udviklingsmål: Mindst 80%
Der forventes ikke opnåelse af udviklingsmålet for de fire neurokirurgiske afdelinger, da patientgrundlaget er anderledes på disse afdelinger end på de øvrige afdelinger.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Tidlig vurdering af behandlingsbehov er en forudsætning for tidlig påbegyndelse af rehabilitering.
’Vurdering ved fysioterapeut inden for 48 timer efter den akutte indlæggelse’ vedrører den første fysioterapeutiske undersøgelse af patienten, hvor der tages stilling til dennes behandlingsbehov med henblik på afklaring af omfang og type af rehabilitering samt tidspunkt for påbegyndelse af fysioterapeutisk genoptræning.
Siden d. 1. januar 2023 er data til beregningen af indikatoren hentet fra LPR på baggrund af procedurekoden ZZ5049*: Ergo-/fysioterapeutisk undersøgelse eller vurdering samt den fagspecifikke tillægskode ZNB02: Fysioterapi.
Populationen udgøres af alle patienter med akut stroke (både iskæmisk, uspecifik og hæmoragi). Dog ekskluderes patienter, som dør inden for andet døgn efter akut kontakt, samt patienter med manglende angivelse af vitalstatus eller uden bopæl i Danmark.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
På landsplan blev i alt 86% af alle patienter med akut stroke vurderet af en fysioterapeut senest 48 timer efter indlæggelsen, og der ses en jævn stigning i andelen, der vurderes inden for tidsgrænsen. Regionalt varierede andelen mellem 78 – 90%, hvor Region Sjælland lå statistisk signifikant lavere end de øvrige regioner.
Selvom LPR-indberetningen af terapeutisk vurdering med tilhørende fagspecifik kode blev indført i 2023, er datakompletheden stadig udfordret i 2025. I alt manglede 16% af patientforløbene data for at kunne indgå i indikatorberegningen. Det medfører, at der er noget usikkerhed på estimaterne – særligt på afdelingsniveau, hvor enkelte afdelinger manglede data i mere end 20% af patientforløbene. Resultaterne skal derfor tolkes med det forbehold.
Generelt ses det, at de fleste stroke units havde en fremgang i andelen, der blev vurderet af fysioterapeut, på et par procentpoint ift. 2024.
Diskussion og implikationer
Det er positivt, at alle regioner opnår målopfyldelse, hvis der tages højde for den statistiske usikkerhed. Der er fortsat et behov for at sikre implementering af de fagspecifikke tillægskoder, som er den primære årsag til antallet af uoplyste patientforløb.
Det er fortsat centralt, at den fysioterapeutiske vurdering også skal omfatte en konkret plan for den efterfølgende fysioterapeutiske indsats, herunder omfang, type og tidspunkt for påbegyndelse af rehabilitering. Det vurderes væsentligt for målopfyldelse, at der er en hensigtsmæssig organisering for at kunne foretage fysioterapeutisk vurdering inden for 48 timer, samt at der tilstræbes vurdering af alle relevante patienter jf. datadefinitionerne fra Dansk Stroke Register, herunder at ergoterapeutisk vurdering ikke kan træde i stedet for en fysioterapeutisk.
Vurdering af indikatoren
Indikatorens formulering, beregningsregler og udviklingsmål fastholdes. Der er fortsat behov for fokus på implementering af fagspecifikke tillægskoder.
Indikator 7 - Vurdering ved ergoterapeut
Andel af patienter med akut stroke, der vurderes af ergoterapeut med henblik på afklaring af omfang og type af rehabilitering senest 48 timer efter akut kontakt
Udviklingsmål: Mindst 80%
Der forventes ikke opnåelse af udviklingsmålet for de fire neurokirurgiske afdelinger, da patientgrundlaget er anderledes på disse afdelinger end på de øvrige afdelinger.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Tidlig vurdering af behandlingsbehov er en forudsætning for tidlig påbegyndelse af rehabilitering.
’Vurdering ved ergoterapeut inden for 48 timer efter den akutte indlæggelse’ vedrører den første ergoterapeutiske undersøgelse af patienten, hvor der tages stilling til dennes behandlingsbehov med henblik på afklaring af omfang og type af rehabilitering samt tidspunkt for påbegyndelse af ergoterapeutisk genoptræning.
Siden d. 1. januar 2023 er data til beregningen af indikatoren hentet fra LPR på baggrund af procedurekoden ZZ5049*: Ergo-/fysioterapeutisk undersøgelse eller vurdering samt den fagspecifikke tillægskode ZNB03: Ergoterapi.
Populationen udgøres af alle patienter med akut stroke (både iskæmisk og hæmoragi). Dog ekskluderes patienter, som dør inden for andet døgn efter akut kontakt, samt patienter med manglende angivelse af vitalstatus eller uden bopæl i Danmark.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
På landsplan blev i alt 86% af alle patienter med akut stroke vurderet af en ergoterapeut senest 48 timer efter indlæggelsen, og der ses en jævn stigning i andelen, der vurderes inden for tidsgrænsen. Regionalt varierede andelen mellem 78 – 90%, hvor Region Sjælland lå statistisk signifikant lavere end de øvrige regioner.
Som ved indikator 6 (vurdering ved fysioterapeut) ses det, at selvom LPR-indberetningen af terapeutisk vurdering med tilhørende fagspecifik kode blev indført i 2023, er datakompletheden stadig udfordret i 2025. I alt manglede 15% af patientforløbene data for at kunne indgå i indikatorberegningen. Det medfører, at der er noget usikkerhed på estimaterne – særligt på afdelingsniveau, hvor enkelte afdelinger manglede data i mere end 20% af patientforløbene. Resultaterne skal derfor tolkes med det forbehold.
Generelt ses det, at de fleste stroke units havde en fremgang på et par procentpoint ift. 2024.
Diskussion og implikationer
Det er positivt, at alle regioner opnår målopfyldelse, hvis der tages højde for den statistiske usikkerhed. Der er fortsat et behov for at sikre implementering af de fagspecifikke tillægskoder, som er den primære årsag til antallet af uoplyste patientforløb.
Det må understreges, at den ergoterapeutiske vurdering også skal omfatte en konkret plan for den efterfølgende ergoterapeutiske indsats, herunder omfang, type og tidspunkt for påbegyndelse af rehabilitering. Det vurderes centralt for målopfyldelse, at der er en hensigtsmæssig organisering for at kunne foretage ergoterapeutisk vurdering inden for 48 timer, samt at der tilstræbes vurdering af alle relevante patienter jf. datadefinitionerne fra Dansk Stroke Register, herunder at fysioterapeutisk vurdering ikke kan træde i stedet for en ergoterapeutisk.
Vurdering af indikatoren
Indikatorens formulering, beregningsregler og udviklingsmål fastholdes. Der er fortsat behov for fokus på implementering af fagspecifikke tillægskoder.
Kapitel 2: Neurorehabilitering
Dette kapitel indeholder indikatorer, som anses væsentlige for at kunne vurdere kvaliteten af den neurorehabilitering, der følger efter den akutte stroke behandling. Indikatorerne har til formål at opgøre andelen af patienter, der modtager fysioterapeutisk og ergoterapeutisk genoptræning under indlæggelse, samt hvor stor en andel der vurderes at have et genoptræningsbehov efter udskrivelse. Sidstnævnte er opgjort på antal udarbejdede genoptræningsplaner, som afsendes senest dagen efter udskrivelse. Der er videnskabelig evidens for, at patienter med stroke bør påbegynde rehabilitering hurtigt efter symptomdebut. Påbegyndelsen af rehabiliteringen bør ske uden forsinkelse umiddelbart efter den faglige vurdering. Dette understøttes af en nylig ESO-publikation: Action Plan for Stroke in Europe 2018–2030, som fremgår af evidensrapporten.
I 2025 er data til beregning af indikator 8 og 9 for tredje år hentet direkte fra LPR på baggrund af de terapeutiske procedurekoder. Som i de foregående år er datakompletheden udfordret, og det er vanskeligt at drage konklusioner om, hvor mange patienter der reelt er opstartet fysioterapeutisk eller ergoterapeutisk genoptræning 3 dage efter første vurdering. Styregruppen opfordrer afdelinger med høj andel af uoplyste til at vurdere deres registreringspraksis, særligt med fokus på de fagspecifikke tillægskoder (ZNB02 og ZNB03), så data bliver leveret korrekt. Fra 1.1.2026 fastsættes der et udviklingsmål på 80% for indikator 8 og 9. Dette for at understrege vigtigheden af hurtig iværksættelse af rehabilitering og skærpe opmærksomheden herpå.
I alt fik 71 % af patienterne med akut stroke udarbejdet en genoptræningsplan senest dagen efter udskrivelse, hvilket er på niveau med 2024. Styregruppen opfordrer til audits i regioner eller enheder, som ligger markant lavere end de øvrige, for at identificere om den lave andel skyldes kvalitetsudfordringer, er et udtryk for forkert registreringspraksis eller en kombination af begge med mulighed for igangsættelse af relevante handlinger. Regionernes ledelsesinformationssystemer får tilsendt oplysninger om, hvilken afdeling patienten udskrives fra, så det er muligt helt lokalt at afdække og arbejde med kvaliteten. Det er styregruppens vurdering, at det ikke er muligt at fastsætte et udviklingsmål for denne indikator grundet den manglende viden om, hvor mange patienter der har et lægefagligt begrundet behov for en genoptræningsplan efter udskrivelse samt organisatoriske forskelle mellem regioner. Derfor anses indikatoren for en monitoreringsindikator, således afdelinger eller regioner med sammenlignelig organisering kan sammenholde resultater og/eller følge egne resultater over tid. Der må generelt for disse tre indikatorer dog forventes et nationalt og regionalt sammenligningsgrundlag, hvorfor det forventes rimeligt, at data er nogenlunde ensartet blandt regionerne, og at enheder eller regioner ikke adskiller sig signifikant fra de øvrige.
Gældende for alle tre indikatorer i kapitel 2 er, at for flere patienter kan registreringen forekomme på rehabiliteringsafdelinger, fremfor akutte stroke enheder, som potentielt ikke har samme registreringspraksis med anvendelse af fagspecifikke tillægskoder eller er vant til at følge kvalitetsdata fra Dansk Stroke Register. Grundet den fortsatte udfordring med datakompletheden vil styregruppen udarbejde målrettet informationsmateriale til relevante afdelinger med det formål at øge kendskabet til Dansk Stroke Register og de nødvendige registreringer.
Evidensrapport for Dansk Stroke Register: https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-stroke-register/dokumentation/
Indikator 8 - Påbegyndt genoptræning ved fysioterapeut
Andel af patienter med akut stroke, der er påbegyndt fysioterapeutisk genoptræning inden for 3 dage efter første vurdering ved fysioterapeut
Udviklingsmål: Ikke fastsat
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Alle patienter med akut stroke (både iskæmisk og hæmoragi), som får foretaget en fysioterapeutisk vurdering, udgør populationen i denne indikator. Hensigten er at undersøge, hvor stor en andel af den gruppe, der påbegynder den fysioterapeutiske genoptræning inden for 3 dage efter denne vurdering.
Data til beregning af indikatoren hentes fra Landspatientregistret (LPR). Det forudsættes derfor, at procedurekoden ZZ5049*: Ergo-/fysioterapeutisk undersøgelse eller vurdering samt den fagspecifikke tillægskode ZNB02: Fysioterapi er indberettet for at kunne indgå i populationen. Udviklingsmålet er nået, når der inden for 3 dage efter vurderingen er indberettet en af følgende procedurekoder for iværksættelse af den fysioterapeutiske genoptræning: BTNA*: Funktionstræning, BLNC*: Neuromuskulær bevægelsesterapi eller BLNR*: Aktivitetstræning af fysisk funktion. Her er det også nødvendigt med den fagspecifikke tillægskode for fysioterapi.
Den fagspecifikke tillægskode blev indført pr. 1. januar 2023 med henblik på at tydeliggøre, at der er tale om genoptræning af fysioterapeutisk karakter.
Patienter, som dør inden for 3 dage efter første vurdering ved fysioterapeut, ekskluderes fra indikatoren. Det gælder også for patienter med manglende angivelse af vitalstatus eller uden bopæl i Danmark. Ligeledes ekskluderes patienter, der udskrives inden for 3 dage efter den akutte kontakt.
Perioden på 3 dage skal forstås således, at datoen for vurderingen svarer til ’dag 0’. Såfremt genoptræningen påbegyndes på ’dag 1, 2 eller 3’, er udviklingsmålet nået. Eksemplificeret ved at en patient får foretaget en fysioterapeutisk vurdering en mandag på et vilkårligt tidspunkt. Genoptræningen skal da være påbegyndt senest torsdag på et vilkårligt tidspunkt for at nå udviklingsmålet.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Der er ikke fastsat et udviklingsmål for denne indikator.
Resultater
I lighed med 2024 er billedet også i 2025, at datakompletheden er udfordret – særligt ift. angivelse af den fagspecifikke tillægskode for fysioterapi ved registrering af påbegyndt genoptræning. På landsplan manglede 44% af alle relevante patientforløb oplysninger for at kunne indgå i indikatorberegningen. Det skal dog fremhæves, at afdelingerne i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland har fastholdt deres gode rutiner med at få indberettet de fagspecifikke koder. For Region Syddanmark og Region Midtjylland manglede henholdsvis 61% og 71% komplette data for at kunne indgå i indikatorberegningen. I 2024 var det henholdsvis 73% og 83%. Der ses således fremskridt i indberetningen af de relevante oplysninger.
Med den udfordrede datakomplethed in mente ses der fremgang i andelen af patienter med stroke, der påbegyndte genoptræning ved fysioterapeut inden for 3 dage efter den første vurdering. På landsplan påbegyndte 61% genoptræning inden for 3 dage i 2025. I 2024 var det 56%.
Det bemærkes, at indberetningen af fagspecifikke koder er væsentlig dårligere ved denne indikator end ved indikator 6 (vurdering ved fysioterapeut). Der gøres derfor opmærksom på, at indberetningen af de fagspecifikke koder skal indberettes til LPR uanset hvor patienten er indlagt, når genoptræningen påbegyndes.
Diskussion og implikationer
Der er videnskabelig evidens for, at patienter med stroke bør påbegynde rehabilitering hurtigt efter symptomdebut. Påbegyndelsen af rehabiliteringen bør ske uden forsinkelse umiddelbart efter den faglige vurdering. Dette understøttes af en nylig ESO-publikation: Action Plan for Stroke in Europe 2018–2030, som fremgår af evidensrapporten. Derfor er det vigtigt, at genoptræning prioriteres på lige fod med den første terapeutiske vurdering.
Der er fortsat et behov for at arbejde med implementering af den fagspecifikke tillægskode, hvilket for denne indikator formentlig rækker ud over den akutte indlæggelse til rehabiliteringsafdelingerne. Beskrivelse af de relevante koder fremgår af databasedefinitionerne. For at øge opmærksomheden herpå vil styregruppen fremsende målrettet materiale stilet mod relevante afdelinger.
Vurdering af indikatoren
Patienterne, der er inkluderet i denne indikator, er patienter, som fortsat er indlagt i en hospitalsseng tre dage efter første vurdering (patienter som dør inden for tre dage samt patienter, som er udskrevet, ekskluderes). Baseret på ovenstående evidensgrundlag har styregruppen besluttet at fastsætte et udviklingsmål på 80%. Ud fra tabeloversigten, med angivelse af årsag til uoplyste patientforløb, fremgår det, at flertallet af patienterne har opstartet genoptræning, men uden angivelse af den fagspecifikke tillægskode. Det er således styregruppens overbevisning, at den faglige kvalitet ikke er langt fra dette udviklingsmål, men at indikatorens nuværende resultater i høj grad er præget af registreringsudfordringer. Samtidig antages det, at fastsættelsen af et udviklingsmål vil øge opmærksomheden på også at få opstartet genoptræningen så hurtigst som muligt, som vi på samme måde har set ved indikator 6 og 7 (første vurdering). Styregruppen anerkender, at det kan være vanskeligt at afgrænse, hvornår undersøgelse afsluttes og genoptræning opstartes, men formålet med denne indikator er primært at sikre, at relevante patienter tilses af en fysioterapeut, også efter den første vurdering er foretaget.
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har dannet en variabel, som tilsendes regionerne, med information om, hvilken afdeling patienten fysisk befinder sig på, på det tidspunkt hvor genoptræningen senest bør iværksættes. Det giver mulighed for at identificere eventuelle kvalitetsudfordringer på det rette sted i patientens forløb og øge ejerskabet for dataindberetningen.
Evidensrapport for Dansk Stroke Register: https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-stroke-register/dokumentation/
Indikator 9 - Påbegyndt genoptræning ved ergoterapeut
Andel af patienter akut stroke, der er påbegyndt ergoterapeutisk genoptræning inden for 3 dage efter første vurdering ved ergoterapeut
Udviklingsmål: Ikke fastsat
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Alle patienter med akut stroke (både iskæmisk og hæmoragi), som får foretaget en ergoterapeutisk vurdering, udgør populationen i denne indikator. Hensigten er at undersøge, hvor stor en andel, der påbegynder ergoterapeutisk genoptræning inden for 3 dage, efter vurderingen af behovet for ergoterapi er foretaget.
Data til beregning af indikatoren hentes fra Landspatientregistret (LPR). Det forudsættes derfor, at procedurekoden ZZ5049*: Ergo-/fysioterapeutisk undersøgelse eller vurdering samt den fagspecifikke tillægskode ZNB03: Ergoterapi er indberettet for at kunne indgå i populationen. Udviklingsmålet er nået, når der inden for 3 dage efter vurderingen er indberettet en af følgende procedurekoder for iværksættelse af den ergoterapeutiske genoptræning: BTP*: Færdighedstræning ifm. daglig livsførelse, BLNC*: Neuromuskulær bevægelsesterapi, BLNR*: Aktivitetstræning af fysisk funktion, BEF*: Mund, svælg- og ansigtsstimulation eller BRA*: Træning med relation til kognitive og intellektuelle funktioner. Her er det også nødvendigt med den fagspecifikke tillægskode for ergoterapi.
Den fagspecifikke tillægskode blev indført pr. 1. januar 2023 med henblik på at tydeliggøre, at der er tale om genoptræning af ergoterapeutisk karakter.
Patienter, som dør inden for 3 dage efter første vurdering ved ergoterapeut, ekskluderes fra indikatoren. Det gælder også for patienter med manglende angivelse af vitalstatus eller uden bopæl i Danmark. Ligeledes ekskluderes patienter, der udskrives inden for 3 dage efter den akutte kontakt.
Perioden på 3 dage skal forstås således, at datoen for vurderingen svarer til ’dag 0’. Såfremt genoptræningen påbegyndes på ’dag 1, 2 eller 3’, er udviklingsmålet nået. Eksemplificeret ved at en patient får foretaget en ergoterapeutisk vurdering en mandag på et vilkårligt tidspunkt. Genoptræningen skal da være påbegyndt senest torsdag på et vilkårligt tidspunkt for at nå udviklingsmålet.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Der er ikke fastsat et udviklingsmål for denne indikator.
Resultater
Ligesom ved indikator 8 (påbegyndt genoptræning ved fysioterapeut) er datakompletheden udfordret – særligt ift. angivelse af den fagspecifikke tillægskode for ergoterapi ved registrering af påbegyndt genoptræning. På landsplan manglede mere end halvdelen af alle relevante patientforløb oplysninger for at kunne indgå i indikatorberegningen.
Med den udfordrede datakomplethed in mente fastholdes niveauet af andelen af patienter med stroke, der påbegyndte genoptræning ved ergoterapeut inden for 3 dage efter den første vurdering. På landsplan påbegyndte 65% genoptræning inden for 3 dage i 2025. I 2024 var det 64%.
Det bemærkes, at indberetningen af fagspecifikke koder er væsentlig dårligere ved denne indikator end ved indikator 7 (vurdering ved ergoterapeut). Der gøres derfor opmærksom på, at indberetningen af de fagspecifikke koder skal indberettes til LPR uanset hvor patienten er indlagt, når genoptræningen påbegyndes.
Diskussion og implikationer
Der er videnskabelig evidens for, at patienter med stroke bør påbegynde rehabilitering hurtigt efter symptomdebut. Påbegyndelsen af rehabiliteringen bør ske uden forsinkelse umiddelbart efter den faglige vurdering. Dette understøttes af en nylig ESO-publikation: Action Plan for Stroke in Europe 2018–2030, som fremgår af evidensrapporten. Derfor er det vigtigt, at genoptræning prioriteres på lige fod med den første terapeutiske vurdering.
Der er fortsat et behov for at arbejde med implementering af den fagspecifikke tillægskode, hvilket for denne indikator formentlig rækker ud over den akutte indlæggelse til rehabiliteringsafdelingerne. Beskrivelse af de relevante koder fremgår af databasedefinitionerne. For at øge opmærksomheden herpå vil styregruppen fremsende målrettet materiale stilet mod relevante afdelinger.
Vurdering af indikatoren
Patienterne, der er inkluderet i denne indikator, er patienter, som fortsat er indlagt i en hospitalsseng tre dage efter første vurdering (patienter som dør inden for tre dage samt patienter, som er udskrevet, ekskluderes). Baseret på ovenstående evidensgrundlag har styregruppen besluttet at fastsætte et udviklingsmål på 80%. Ud fra tabeloversigten, med angivelse af årsag til uoplyste patientforløb, fremgår det, at flertallet af patienterne har opstartet genoptræning, men uden angivelse af den fagspecifikke tillægskode. Det er således styregruppens overbevisning, at den faglige kvalitet ikke er langt fra dette udviklingsmål, men at indikatorens nuværende resultater i høj grad er præget af registreringsudfordringer. Samtidig antages det, at fastsættelsen af et udviklingsmål vil øge opmærksomheden på også at få opstartet genoptræningen så hurtigst som muligt, som vi på samme måde har set ved indikator 6 og 7 (første vurdering). Styregruppen anerkender, at det kan være vanskeligt at afgrænse, hvornår undersøgelse afsluttes og genoptræning opstartes, men formålet med denne indikator er primært at sikre, at relevante patienter tilses af en ergoterapeut, også efter den første vurdering er foretaget.
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har dannet en variabel, som tilsendes regionerne, med information om, hvilken afdeling patienten fysisk befinder sig på, på det tidspunkt hvor genoptræningen senest bør iværksættes. Det giver mulighed for at identificere eventuelle kvalitetsudfordringer på det rette sted i patientens forløb og øge ejerskabet for dataindberetningen.
Evidensrapport for Dansk Stroke Register: https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-stroke-register/dokumentation/
Indikator 10 - Genoptræningsplan
Andel af patienter med akut stroke, der senest dagen efter udskrivelsen får udarbejdet en genoptræningsplan
Udviklingsmål: Ikke fastsat
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
I denne indikator undersøges det, hvor stor en andel af alle patienter med akut stroke (både iskæmisk og hæmoragi), der får udarbejdet en genoptræningsplan. Planen skal være afsendt senest dagen efter udskrivelsen for at nå udviklingsmålet. Informationer om dato for udarbejdelse af plan samt udskrivelsesdato hentes fra LPR. Udskrivelsesdato defineres som den dato, der afslutter patientens indlæggelsesforløb på hospitalet. I definitionen af indlæggelsesforløb forudsættes det, at afdelingen indgår, hvor den akutte kontakt har fundet sted. Ligeledes skal der være mindre end et døgn mellem udskrivelse fra en afdeling til indlæggelse på en anden afdeling, hvis en patient flytter afdeling i samme indlæggelsesforløb.
Resultatet for indikatoren tilskrives den afdeling, som har varetaget den akutte stroke behandling. Dette er velvidende, at det ikke nødvendigvis er den samme afdeling, der er ansvarlig for udskrivelsen.
Det er velkendt, at der er geografiske forskelle i organiseringen af behandlingen og rehabiliteringen af patienter med stroke i Danmark. Således vil patienterne nogle steder have et integreret forløb med akut behandling og efterfølgende rehabilitering på samme afdeling, mens akut behandling og mere langsigtet rehabilitering andre steder finder sted på forskellige afdelinger. Med henblik på at imødekomme disse forskelle afrapporteres indikatoren ens for alle regioner, hvorfor man intraregionalt må samarbejde om, hvordan det sikres, at patienterne udskrives med en genoptræningsplan uanset udskrivende afdeling. I regionernes ledelsesinformationssystem er det muligt at se hvilken afdeling, der har udskrevet patienten.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Der er ikke fastsat et udviklingsmål for denne indikator.
Resultater
I alt fik 71% af patienterne med akut stroke udarbejdet en genoptræningsplan, som blev afsendt senest dagen efter udskrivelse. Dette er på niveau med året før. Mellem regionerne var variationen mellem 62 – 81%. Det bemærkes i trendgrafen, at andelen i Region Syddanmark og Region Midtjylland har ligget over landsgennemsnittet, siden indikatoren blev indført. I 2025 lå de to regioner statistisk signifikant højere end de tre andre regioner.
På afdelingsniveau var variationen mellem 89 - 100% på de neurokirurgiske afdelinger, mellem 62 – 86% på de neurologiske afdelinger (stroke units) og mellem 38 – 80% blandt de øvrige afdelinger. Der ses ikke et mønster i fremgang/tilbagegang på afdelingsniveau.
Diskussion og implikationer
Patienter med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning har ret til en genoptræningsplan. Genoptræningsplanen skal afsendes ved udskrivelse for at undgå forsinkelser i opstart af genoptræning. Jf. Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner (VEJ nr. 9538 af 02/07/2018) er kommunen forpligtet til at opstarte genoptræningen inden for 7 kalenderdage. Det er derfor centralt for patientens forløb, at genoptræningsplanen afsendes rettidigt.
I lighed med indikator 8 og 9 involverer denne indikator også rehabiliteringsafdelinger. I den løbende afrapportering til regionerne medsender Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut information om, hvilke afdeling patienten udskrives fra. På den måde er det muligt lokalt at afdække forskelle mellem akutte og rehabiliterende afdelinger og afdække eventuelle kvalitetsudfordringer.
Der arbejdes aktuelt med at etablere en national neurorehabiliteringsdatabase i regi af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Denne database kommer formodentlig også til at indeholde måling af genoptræningsplaner, og fra Dansk Stroke Register følges dette arbejde tæt for eventuelle overlap og ensretninger.
Vurdering af indikatoren
Med denne indikator ønskes at monitorere regionale og lokale forskelle fremfor at definere, hvor mange patienter, der bør modtage en genoptræningsplan. Der forventes ikke, at der vil være et evident grundlag for at fastsætte et udviklingsmål fremadrettet. Styregruppen vurderer, at indikatoren fremadrettet vil have et monitorerende formål, for at hjælpe regionerne med at tilbyde patienterne et ensartet tilbud nationalt, samt monitorere udviklingen over tid.
Indikatoren fastholdes.
Kapitel 3: Opfølgning
Dansk Stroke Register har to indikatorer, der belyser "outcome" efter stroke. Den ene er mortalitet inden for 30 dage, og den anden er funktionsevne i form af modified Rankin Scale (mRS) tre måneder efter akut hospitalskontakt med stroke.
Mortaliteten for patienter med iskæmisk stroke er under de fastsatte udviklingsmål i alle regioner og lav sammenlignet med andre europæiske lande (https://actionplan.eso-stroke.org/). For patienter med intracerebral hæmoragi (ICH) er mortaliteten under det fastsatte udviklingsmål i tre ud af fem regioner og i alle regioner, hvis der tages højde for statistisk usikkerhed. Der observeres imidlertid forskelle i mortalitet ved ICH regionerne imellem således, at mortaliteten synes at være højere i Region Midtjylland og Region Nordjylland end i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ved tidligere analyser vurderedes forskellene at kunne forklares i forskelle i indberetning af især patienter, der dør efter ICH. Om dette fortsat er tilfældet efter implementering af automatisk datahøst eller der er tale om en reel overdødelighed, vil blive søgt afdækket.
Nogle af de neurokirurgiske afdelinger har ikke målopfyldelse, hvilket er forventeligt, da neurokirurgiske afdelinger varetager behandling af patienter med stroke med svære symptomer og alvorlig prognose. Gevinsten ved stroke unit care er til stede ved alle sværhedsgrader af stroke, og det er derfor meningsfyldt også at inkludere patienter indlagt på neurokirurgiske afdelinger i databasen. Derfor er det meget glædeligt, at en stor andel af patienter med stroke indlagt på neurokirurgiske afdelinger er indberettet. Generelt bør det tilstræbes, at så mange patienter med akut stroke som muligt, herunder også patienter med en særlig dårlig prognose, registreres i Dansk Stroke Register.
Internationalt og nationalt er der opmærksomhed på, at den positive udvikling i behandlingen af patienter med iskæmisk stroke desværre ikke i samme omfang omfatter patienter med ICH. Der er imidlertid tiltagende evidens for, at akut behandling af patienter med ICH, som f.eks. sænkning af blodtryk, også er tidsafhængig, således at effekten er størst ved meget tidlig behandling. Styregruppen har iværksat et arbejde med henblik på at udvikle indikatorer, der monitorerer kvaliteten af den akutte behandling, som er målrettet og specifik for patienter med ICH.
Der er national tværfaglig enighed om anbefaling af mRS som et redskab til at måle funktionsevne tre måneder efter akut hospitalskontakt med stroke. Der angives en score fra 0-6. Ved kontakt til den enkelte patient og/eller pårørende/kommune er det muligt at afklare, om patienten har opnået den forventede funktionsevne. mRS registreres i de elektroniske patientjournaler med tilknyttet kode således, at data kan hentes fra LPR.
Der opnås i stigende omfang viden om patienternes funktionsevne efter iskæmisk stroke, således at antallet med oplysninger om mRS er steget med 14 % det seneste år. Styregruppen vil gerne anerkende den positive udvikling. I 2025 lykkedes det f.eks. Region Hovedstaden at opnå information om mRS hos 74 % af patienterne med iskæmisk stroke og et enkelt hospital, Herlev Gentofte, opnåede information om mRS hos 85 %. Mange steder er der fortsat udfordringer med datakomplethed, til dels betinget af udfordringer i forhold til korrekt registrering, men også i forhold til prioritering af ressourcer til at opnå kontakt til patienterne efter 3 måneder.
Viden om funktionsevne efter akut indlæggelse med stroke er en forudsætning for en meningsfuld evaluering af udfaldet af den samlede behandlingsindsats, inklusiv effekten af etablerede og nye behandlings- og rehabiliteringstiltag, som ofte inddrager både sekundær og primær sektor. Denne viden er således en forudsætning for at vurdere, om patienters og samfundets ressourcer udnyttes bedst muligt på strokeområdet.
Indikator 11 og 12 - Mortalitet
11: Andel af patienter med akut iskæmisk (+ uspecifik) stroke, der dør inden for 30 dage efter akut kontakt med stroke
Udviklingsmål: Højst 12%
12: Andel af patienter med akut intracerebral hæmoragi (ICH), der dør inden for 30 dage efter akut kontakt med stroke
Udviklingsmål: Højst 35%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Tredive dages mortaliteten opgøres for særskilt for patienter med iskæmisk stroke (inkl. uspecifik) (indikator 11) og intracerebral hæmoragi (ICH) (indikator 12). Oplysningerne vedrørende vitalstatus (død/levende) indhentes via kobling med CPR-registeret. Opgørelsen omfatter derfor kun patienter med dansk CPR nr. og dansk bopæl.
Supplerende til de to indikatorer er udarbejdet analyser indeholdende direkte sammenligninger for den enkelte region/afdeling med landsresultatet - opgjort som odds ratioer (OR). I analyserne er angivet rå OR, dvs. sammenligningen er foretaget, uden at der er taget højde for forskelle i patientsammensætningen. Analyserne indeholder desuden justeret OR, dvs. at der ved sammenligningen er taget højde for en række forskelle i patientsammensætningen, hvorved det sikres, at patientgrundlaget til en vis udstrækning er sammenligneligt mellem de forskellige regioner.
Beregningsregler for indikatorerne: Fil 54.1
Resultater
Udviklingsmålet er, at mindre end 12% af patienterne med akut iskæmisk stroke (og uspec. stroke) dør inden for 30 dage efter deres akutte kontakt på hospitalet. Det blev opnået på landsplan, hvor 30 dages mortaliteten var på 7%. De seneste 10 år har 30 dages mortaliteten været lavere end 8%. Mellem regionerne varierede andelen i 2025 mellem 6 - 9%.
Blandt patienter med ICH var 30 dages mortaliteten på 30% med en regional variation på 22 - 41%. Det ses af trendgrafen, at 30 dages mortaliteten har været lavere end landsgennemsnittet i Region Hovedstaden og Region Sjælland de sidste 10 år. I den justerede analyse for 2025-data (ICH) (Tabel 13.10) ses det, at når der tages højde for patientsammensætningen, er afvigelsen kun statistisk signifikant i 2025 i Region Hovedstaden.
Som supplerende materiale er udarbejdet justerede analyser for de to diagnosegrupper: Tabel 13.9, Tabel 13.10. Særligt bemærkes det, at når der tages højde for patientsammensætningen, var 30 dages mortaliteten ved ICH højest i Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Det bemærkes i trendgrafen for patienter med ICH, at den regionale variation i 30 dages mortalitet er væsentlig større i de senere år end for 10 år siden. Ligesom der anes en let stigende mortalitet i samme periode. Resultaterne i disse mortalitetsindikatorer skal dog tolkes med forbehold, da de er afhængige af indberetningen til databasen: At alle patienter med stroke indberettes til databasen – inklusiv de mest syge med den dårligste prognose. Såfremt dette ikke er gjort ensartet på alle hospitaler, kan det medføre en skævvridning og underestimering af resultaterne. Eksempler herpå kan være forskelle i indberetninger fra neurokirurgiske afdelinger, hvor de sværest syge patienter forventes at være. Et andet eksempel er, at der var indberetninger af patientforløb, som ikke havde haft kontakt med et stroke unit, i tre ud af fem regioner.
Diskussion og implikationer
Mortaliteten for patienter med iskæmisk stroke er under de fastsatte udviklingsmål i alle regioner. For patienter med ICH er mortaliteten under det fastsatte udviklingsmål i tre ud af fem regioner og i alle regioner, hvis der tages højde for statistisk usikkerhed. Nogle af de neurokirurgiske afdelinger har ikke målopfyldelse, hvilket er forventeligt, da neurokirurgiske afdelinger varetager behandling af patienter med stroke med svære symptomer og alvorlig prognose. Der observeres imidlertid forskelle i mortalitet ved ICH regionerne imellem således, at mortaliteten synes at være højere i Region Midtjylland og Region Nordjylland end i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ved tidligere analyser vurderedes forskellene at kunne forklares i forskelle i indberetning af især patienter, der dør efter ICH. Om dette fortsat er tilfældet efter implementering af automatisk datahøst eller der er tale om en reel overdødelighed, vil blive søgt afdækket.
Gevinsten ved stroke unit care er til stede ved alle sværhedsgrader af stroke, og det er derfor meningsfyldt også at inkludere patienter indlagt på neurokirurgiske afdelinger i databasen. Derfor er det glædeligt, at tre ud af fire neurokirurgiske afdelinger i år har indberettet til databasen.
Internationalt og nationalt er der opmærksomhed på, at den positive udvikling i behandlingen af patienter med iskæmisk stroke desværre ikke i samme grad omfatter patienter med ICH. Der er imidlertid tiltagende evidens for, at akut behandling af patienter med ICH, som f.eks. sænkning af blodtryk, også er tidsafhængig, således at effekten er størst ved meget tidlig behandling. Styregruppen har iværksat et arbejde med henblik på at udvikle indikatorer, der monitorerer kvaliteten af den akutte behandling, som er målrettet og specifik for patienter med ICH.
Vurdering af indikatorerne
Det bør tilstræbes, at så mange patienter som muligt med akut stroke, herunder også patienter med en særlig dårlig prognose, registreres i Dansk Stroke Register. Forskelle i mortalitet efter ICH regionerne imellem vil blive undersøgt nærmere.
Tabel 13.7: Eksklusioner og uoplyste - indikator 11
Tabel 13.8: Eksklusioner og uoplyste - indikator 12
Tabel 13.9: 30 dages mortalitet - akut iskæmisk stroke, odds ratio (rå og justeret)
Tabel 13.10: 30 dages mortalitet – intracerebral hæmoragi, odds ratio (rå og justeret)
Indikator 13 og 14 - Vurdering af funktionsniveau
13: Andel af patienter med akut iskæmisk (+ uspecifik) stroke, som 3 måneder efter akut kontakt med stroke har opnået mRS-score på 0-2
Udviklingsmål: Ikke fastsat
14: Andel af patienter med akut intracerebral hæmorhagi, som 3 måneder efter akut kontakt har opnået mRS-score på 0-2
Udviklingsmål: Ikke fastsat
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Hensigten med indikatorerne er at få indsigt i patienternes funktionsniveau tre måneder efter den akutte kontakt. Vurdering af funktionsniveau foretages på baggrund af et standardiseret vurderingsredskab: mRS (modified Rankin Scale), hvor der angives en score fra 0 – 6 svarende til 0: Ingen symptomer, 1: Ingen synlig funktionsnedsættelse, 2: Nogen funktionsnedsættelse 3: Moderat funktionsnedsættelse, 4: Moderat alvorlig funktionsnedsættelse, 5: Svær funktionsnedsættelse eller 6: Død.
Mere præcist ønsket indsigt i andelen, der tre måneder efter den akutte hospitalskontakt, har opnået mRS-score på 0-2. Af hensyn til at muliggøre en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse og fleksibilitet i forhold til patientønsker samt bedre sammenligningsgrundlag skal vurderingen gennemføres i følgende tidsvindue: Tidligst 3 mdr. efter den akutte kontakt minus 2 uger til senest 3 mdr. efter den akutte kontakt plus 4 uger.
Data til beregning af indikatoren hentes fra LPR, og vitalstatus hentes fra CPR-registret. Opgørelsen omfatter derfor kun patienter med dansk CPR nr. og dansk bopæl.
Data til indikatorberegningen er trukket primo 2026, hvorfor der kun inkluderes patienter med akut hospitalskontakt i perioden 1. januar – 30. september 2025 for at opnå fuld opfølgningstid for alle patienter.
Vurdering af funktionsevne opgøres særskilt for patienter med iskæmisk stroke (inkl. uspecifik) (indikator 13) og intracerebral hæmoragi (ICH) (indikator 14).
Beregningsregler for indikatorerne: Fil 54.1
Der er ikke fastsat et udviklingsmål for disse indikatorer.
Resultater
Med et komplet datagrundlag for halvdelen af patienterne med iskæmisk stroke (og uspec.) ses det, at i alt havde 56% af patienterne en mRS-score på 0-2 tre måneder efter den akutte kontakt. På afdelingsniveau ses det dog, at der stadig er flere afdelinger, som ikke havde indberettet mRS-score i 2025. De to afdelinger, som havde den laveste andel af patientforløb med manglende mRS-score var Herlev og Gentofte Hospital og Hospitalerne i Nordsjælland. Her var andelen med en mRS-score på 0-2 på henholdsvis 62% og 66%.
Blandt patienter med hæmoragi er billedet stort set det samme. Data var komplette for omkring halvdelen af patienterne. På landsplan havde 19% en mRS-score på 0-2 tre måneder efter den akutte kontakt. Herlev og Gentofte Hospital og Hospitalerne i Nordsjælland havde også her den laveste andel af patientforløb med manglende mRS-score. På de to afdelinger var andelen med en mRS-score på 0-2 på henholdsvis 37% og 35%.
Grundet manglende datakomplethed og deraf følgende usikkerhed på resultaterne kommenteres indikatorresultaterne ikke yderligere, og der gøres opmærksom på, at alle resultater skal fortolkes meget forsigtigt. En supplerende bemærkning er også, at alle patienter, der dør inden for tre måneder, med sikkerhed bliver registreret med en mRS-score, eftersom data vedr. vitalstatus hentes fra CPR-registret. Der kan derfor være risiko for en skævvridning af resultaterne, når datakompletheden stadig er udfordret, som det ses aktuelt.
Der er tre muligheder for, at mRS-registreringen ikke indgår indikatorerne:
- mRS Score 3 måneders opfølgning ikke indberettet: Der findes ikke en indberetning af mRS-score i LPR på patientens CPR nr.
- mRS Score 3 måneders opfølgning mangler (score 9 er indberettet): Der er en indberetning af mRS-score i LPR med scoren 9, hvilket svarer til, at patientens funktionsniveau ikke kendes. Der er forsøgt at kontakte patienten - men uden succes.
- mRS målingen falder uden for tidsvinduet: Der er en indberetning på en mRS-score i LPR, men datoen for vurderingen falder uden for tidsrummet: Tidligst 3 mdr. efter den akutte kontakt minus 2 uger til senest 3 mdr. efter den akutte kontakt plus 4 uger.
Diskussion og implikationer
Der opnås i stigende omfang viden om patienternes funktionsevne efter iskæmisk stroke, således at antallet med oplysninger om mRS er steget med 14 % det seneste år. Styregruppen vil gerne anerkende den fortsatte positive udvikling. I 2025 lykkedes det eksempelvis Region Hovedstaden at opnå information om mRS hos 74 % af patienter med iskæmisk stroke og et enkelt hospital, Herlev Gentofte, opnåede information om mRS hos 85 %. Mange steder er der fortsat udfordringer med datakomplethed, til dels betinget af udfordringer i forhold til korrekt registrering, men også i forhold til ressourcer til at opnå kontakt til patienterne efter 3 måneder. For patienter med ICH er udfordringer i forhold til at få oplysninger om mRS endnu større.
Vurdering af indikatorerne
Det anbefales, at der opnås viden om mRS hos minimum 80% af patienterne med stroke. Det anbefales, at der på hospitalerne opnås rutine med registrering af mRS i de elektroniske patientjournaler, og at forudsætninger for korrekt registrering er til stede.
Kapitel 4: Akut behandling
Revaskulariserende behandling (trombolyse og trombektomi) reducerer graden af handicap hos patienter med iskæmisk stroke. Begge behandlinger er tidsafhængige, således jo hurtigere behandlinger iværksættes efter symptomdebut jo større chance for gevinst af behandlingerne.
Andelen af patienter med iskæmisk stroke, der modtager revaskulariserende behandling, synes at være faldende og er på 20 % i Danmark i 2025 og ligger dermed under udviklingsmålet på 25%. Det absolutte antal patienter, der modtager revaskulariserende behandling, er uændret med lidt færre, der modtager trombolysebehandling, og flere, der får foretaget trombektomi. Nyere randomiserede studier har vist, at der ikke er gevinst af trombolysebehandling til patienter med få symptomer (non-disabling stroke), hvilket kan have medført, at færre patienter behandles med trombolyse.
Udviklingsmålet for revaskularisering hos minimum 25% af patienter med iskæmisk stroke opfyldes i en del kommuner. Det er imidlertid fortsat kun halvdelen af patienter med stroke, der indlægges indenfor 4½ time, som er vinduet for trombolysebehandling. Det vurderes, at det er muligt at øge andelen af patienter med stroke, der indlægges inden for 4½ time ved en kombination af oplysning af befolkningen om symptomer på stroke og fortsat optimering af samarbejdet mellem præhospitalet, de trombolysebehandlende enheder og akut-afdelinger.
Tid fra ankomst til trombolysegivende enhed til påbegyndt trombolysebehandling opgives som median, og denne er for Danmark 30 minutter i 2025 og uændret i forhold til 2024. Information om tidspunkt for modtagelse af trombolyseteam og tidspunkt for start af behandling er i 2025 blevet høstet fra de elektroniske patientjournaler i alle regioner undtagen Region Midtjylland. Det synes at have givet nogle udfordringer i Region Syddanmark, hvorfor tiderne formentlig ikke her er reelle, og derfor er angivet med grå i rapporten.
En region opfylder (fire regioner, hvis der tages højde for statistisk usikkerhed) udviklingsmålet for andelen patienter, der får foretaget lyskepunktur indenfor 3 timer efter ankomst til første sygehus, og der ses som anført fremgang i fire ud af fem regioner. Alle EVT-centre opfylder indikatoren for andelen af patienter, der opnår succesfuld rekanalisering ved trombektomi. Når der sammenlignes med andre europæiske lande, er håndteringen af patienter på EVT centrene velorganiseret og hurtig (https://actionplan.eso-stroke.org/kpi/kpi-7d).
Trombolyse- og trombektomibehandlinger vurderes i Danmark at blive gennemført med høj sikkerhed og lave komplikationsrater.
Andelen af patienter med stroke, som efterfølgende vurderes selvhjulpne (mRS 0-2), synes at ligge på niveau med resultaterne i internationale studier.
Indikator 15 - Revaskulariserende behandling
Andel af patienter med akut iskæmisk stroke, der modtager revaskulariserende behandling
Udviklingsmål: Mindst 25%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Revaskulariserende behandling (trombolyse eller trombektomi) har afgørende betydning for prognosen efter iskæmisk stroke. Indikatoren omhandler andelen af patienter med akut iskæmisk stroke, der har modtaget revaskulariserende behandling.
Oplysninger om revaskulariserende behandling indberettes manuelt eller automatiseret (dog kun trombolyseoplysninger). Data er opgjort ift. patientens bopæl. Disse oplysninger hentes fra CPR-registret. Opgørelsen omfatter derfor kun patienter med dansk CPR nr. og dansk bopæl.
Patientgrundlaget i denne indikator adskiller sig fra de øvrige indikatorer i dette kapitel (inkl. supplerende opgørelser) fordi:
- Resultaterne i indikator 16-19 og supplerende opgørelser opgøres på behandlende enhed, og informationer omkring bopæl og dansk CPR nr. er således ikke en forudsætning i beregningerne af disse.
- Angivelse af tidspunkt for trombolysebehandling og/eller arteriepunktur ved trombektomibehandling er forudsætning for at indgå i indikator 16-19. (Tidsangivelser er ikke nødvendige for at kunne beregne denne indikator.)
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
I alt blev 20% af patienterne med akut iskæmisk stroke behandlet med trombolyse og/eller trombektomi i 2025. Eftersom udviklingsmålet er, at min. 25% af patienterne modtager revaskularisering, blev udviklingsmålet ikke nået i 2025. Heller ikke på regionalt niveau. Her var variationen mellem 17 – 22%. Siden 2022 har Region Nordjylland haft den laveste andel af patienter, der blev revaskulariseret.
For tre regioner er nævneren blevet større (Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark). I Region Syddanmark forklares dette af indberetning af patienter fra Sygehus Lillebælt. I 2023 og 2024 indberettede Sygehus Lillebælt ikke til Dansk Stroke Register.
På kommuneniveau var variationen betydelig. Mellem 0 – 40% patienterne blev revaskulariseret i 2025. Som supplement til indikatortabellerne er der medtaget kort over Danmark, der med farver viser, hvorledes andelen af revaskulariserede patienter fordelte sig på kommuneniveau for 2025 og samlet for en tre-års periode (2023-2024-2025). Generelt skal resultaterne på kommuneniveau dog fortolkes med forsigtighed, da den statistiske præcision er begrænset pga. få patienter.
Resultaterne fra 2025 skal tages med forbehold, da indberetningen af trombolyseoplysninger har undergået et skifte i alle regioner fraset Region Midtjylland. Det er forventeligt, at der vil være en indkøringsperiode, hvor der arbejdes på at undersøge, om data er retvisende.
I det supplerende materiale er to oversigter over andelen af patienter med akut iskæmisk stroke, der modtog henholdsvis behandling med trombolyse eller trombektomi Tabel 15.7 og Tabel 15.8. Det ses her, at på landsplan blev 12% kun behandlet med trombolyse, 5% kun med trombektomi og 3% fik begge behandlinger.
Diskussion og implikationer
Andelen af patienter med iskæmisk stroke, der modtager revaskulariserende behandling, synes at være faldende. Hvorvidt det er et reelt fald, eller det er betinget af flere inkluderede patienter i registret, er usikkert. Der ses et fald i absolutte antal patienter, der behandles med trombolyse (6 %) og en stigning i absolutte antal patienter (11 %), der behandles med trombektomi.
Nye randomiserede studier har ikke vist gevinst af trombolysebehandling til patienter med få symptomer (non-disabling stroke), hvilket vil kunne medføre, at færre patienter behandles med trombolyse. Andelen, der behandles med trombolyse, er på samme eller over det niveau, der ses i de fleste europæiske lande.
Andelen der behandles med trombektomi, er uændret 8 % i 2025, og Danmark ligger på samme høje niveau som de fleste sammenlignelige europæiske lande.
Udviklingsmålet på min. 25% eller derover opfyldes i en del kommuner. Det er imidlertid fortsat kun halvdelen af patienter med stroke, der indlægges indenfor 4½ time, som er vinduet for trombolysebehandling
Vurdering af indikatoren
D
et vurderes, at det fortsat er muligt at øge andelen af patienter med stroke, der indlægges inden for 4½ time, ved en kombination af oplysning af befolkningen om symptomer på stroke og fortsat optimering af samarbejdet mellem præhospitalet, de trombolysebehandlende enheder og akutafdelinger. Endelig at det sikres, at der er tilstrækkelig kapacitet på de modtagende afdelinger, da dette også har vist sig afgørende for andel af patienter, som modtager trombolyse (Blauenfeldt RA et al. Front Neurol. 2023;14:1147564). Det besluttes, at udviklingsmålet på min. 25% fastholdes.
Tabel 15.6: Eksklusioner og uoplyste - indikator 15
Tabel 15.7: Oversigt over fordelingen af trombolyse-/trombektomi-behandlinger - opgjort på bopæl
Oversigten er opgjort på patientens bopælsregion, svarende til samme patientgrundlag som i indikator...
Tabel 15.8: Oversigt over fordelingen af trombolyse-/trombektomi-behandlinger - opgjort på behandlende enhed
Oversigten er opgjort på den enhed, der har indberettet basisoplysninger. Enheden er ikke nødvendig...
Indikator 16 - Tid til behandling med trombolyse
Tid fra ankomst til trombolysegivende enhed til påbegyndt behandling for patienter med akut iskæmisk stroke behandlet med trombolyse
Udviklingsmål: Højst 30%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Tiden fra symptomdebut til behandling med trombolyse er afgørende for prognosen, og der er solid evidens for, at effekten af behandlingen reduceres, jo længere forsinkelse der er fra symptomdebut til trombolysebehandling. Tidsforbruget fra symptomdebut til behandling kan groft opdeles i to faser: En præhospital fase (fra symptomdebut til indlæggelse) og in-hospital fase (fra indlæggelse til behandling).
Denne indikator afspejler tiden fra ankomst til trombolysegivende enhed til behandlingen af trombolyse påbegyndes (’door to needle time’), da databasen vedrører den del af patientforløbet, der foregår på hospitalet. Tidsforbruget fra indlæggelse på en trombolysegivende enhed til behandlingsstart bør være så kort som muligt.
Tidspunkt for ankomst til trombolysegivende enhed og tidspunkt for opstart af trombolysebehandling indgår som en del af de trombolyseoplysninger, der indberettes enten manuelt eller automatiseret til databasen.
Populationen udgøres af patienter med akut iskæmisk stroke, der har modtaget trombolyse.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
Udviklingsmålet er, at mediantiden fra ankomst til trombolysegivende enhed til trombolysebehandlingen påbegyndes er max 30 min. Det blev opnået i 2025 og var dermed på niveau med 2024. På regionalt niveau ses der dog noget variation (23 – 47 min.). Se evt. visualiseringen af resultaterne i det supplerende materiale: Figur 16.5.
Som beskrevet ved indikator 15 (Revaskularisering) skal resultaterne fra 2025 tages med forbehold, da indberetningen af trombolyseoplysninger har undergået et skifte i alle regioner fraset Region Midtjylland. Det er forventeligt, at der vil være en indkøringsperiode, hvor der arbejdes på at undersøge, om data er retvisende. I denne indikator er opmærksomheden eksempelvis på, om indberetningen af tidspunkt for ankomst til trombolysegivende enhed forstås og indberettes ens på tværs af regionerne. For Region Syddanmark er resultaterne angivet med grå, da de er markant forskellige fra tidligere år, og formentlig ikke reelle.
I indikatortabellen kan man se, at de fire hospitaler i Region Syddanmark, hvor der gives trombolysebehandling, er inddelt i henholdsvis sengeafsnit og akutmodtagelse. Det skyldes, at trombolysen gives på begge afsnit.
Diskussion og implikationer
Tid fra ankomst til trombolysegivende enhed til påbegyndt trombolysebehandling opgives som median, og denne er for Danmark 30 minutter i 2025, og der ses regional variation.
Tid til behandling med trombolyse er også en indikator i Databasen for Akutte Hospitalskontakter. Her hentes ankomst til hospital automatisk i form af tidspunktet for den akutte kontakt. Her ses der stort set de samme tider som i Dansk Stroke Register for alle regioner undtagen i Region Syddanmark. Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er i samarbejde med Region Syddanmark i gang med at afdække og løse udfordringerne med registrering og korrekt høst af data.
Trombolysekandidater kan med fordel modtages direkte på et CT-scanner leje eller ved anvendelse af MR i et forberedelsesrum ved MR-scanneren. Trombolysekandidater bør endvidere modtages af et dedikeret stroketeam, som har gennemgået træning, og hvis færdigheder vedligeholdes. Styregruppen anbefaler, at organisering og logistik gennemgås med henblik på at reducere unødig ventetid og fjerne forsinkende led.
Vurdering af indikatoren
Det besluttes, at udviklingsmålet for tid til opstart af trombolysebehandling er uændret en median på max 30 minutter.
Indikator 17 - Lyskepunktur ved EVT
Andel af patienter med akut iskæmisk stroke, som får foretaget lyskepunktur, hvor behandlingen er påbegyndt senest 3 timer efter ankomst på første sygehus
Udviklingsmål: Mindst 90%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Effekten af trombektomi på opnået funktionsniveau efter iskæmisk stroke aftager med forsinkelsen fra symptomdebut til behandling, og tidsforbruget fra ankomst på første sygehus til lyskepunktur bør derfor være så kort som muligt. Indikatoren afspejler tiden fra ankomst til første hospital til påbegyndelse af EVT-behandlingen (trombektomi) - svarende til tidspunkt for lyskepunktur (arteriepunktur).
Tidspunkt for patientens akutte kontakt på hospitalet indberettes som en basisoplysning i WSAPI webservice, og tidspunkt for lyskepunktur indberettes manuelt i trombektomiskemaet i KIP. Populationen udgøres af patienter med akut iskæmisk stroke, der har fået foretaget EVT.
Indikatorresultaterne afrapporteres på den afdeling, hvor patienten havde sin første kontakt. Dette er ikke nødvendigvis det hospital, der foretog EVT-behandlingen. Identifikation af EVT-behandlende afdeling er mulig i regionernes ledelsesinformationssystemer.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
På landsplan påbegyndte 88% af alle patienter med akut iskæmisk stroke EVT-behandling højst 3 timer efter ankomst på første sygehus. Udviklingsmålet er fastsat til min. 90%, og der ses en fremgang i fire ud af fem regioner i 2025. Her varierede andelen mellem 79 – 93%, og på trods af at der ses en fremgang på 4 procentpoint ift. 2024, lå Region Syddanmark markant lavere end de øvrige regioner. Det kan være betinget af udfordringer med registrering af den akutte kontakt. Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er i samarbejde med Region Syddanmark ved at afdække dette.
Ved at opgøre indikatoren på alle hospitaler, som ikke nødvendigvis foretager EVT-behandling, ses variation i andelen hvor lyskepunkturen påbegyndes højst 3 timer efter ankomst til første sygehus:
- EVT-enheder: 82 – 97%
- Stroke units: 0 – 100%
- Ikke-stroke units (øvrige): 36 - 83%
I det supplerende materiale til trombektomibehandlingen er oversigter, der viser forløbet i mindre tidssekvenser: fra symptomdebut til ankomst på første hospital, til ankomst til angiorum, og til selve lyskepunkturen Tabel 21.8, Tabel 21.10, Tabel 21.12, Tabel 21.14 og Tabel 21.16. Der bemærkes mindre variation i mediantider mellem de fire EVT-centre i 2025 end i 2024 eksempelvis ift. tiden fra ankomst til angiorum til lyskepunktur (14 – 18 min.) og tiden fra lyskepunktur til succesfuld rekanalisering (22 – 45 min.). Den samlede mediantid fra symptomdebut til succesfuld rekanalisering var på landsplan 260 min. med en variation på 232 – 319 min. mellem centrene. Den samlede mediantid var dermed 26 min. hurtigere i 2025 end i 2024.
Diskussion og implikationer
En region opnår (fire regioner, hvis der tages højde for statistisk usikkerhed) udviklingsmålet for andelen patienter, der får foretaget lyskepunktur indenfor 3 timer efter ankomst til første sygehus, og der ses
som anført fremgang i fire ud af fem regioner. Når der sammenlignes med andre europæiske lande, er håndteringen af patienter på EVT centrene velorganiseret og hurtig (https://actionplan.eso-stroke.org/kpi/kpi-7d).
Vurdering af indikator
Indikator og udviklingsmål på min. 90% fastholdes.
Indikator 18 - mTICI reperfusionsgrad ved EVT
Andel af patienter med akut iskæmisk stroke som behandles med EVT, og som ved afslutning af behandlingen opnår mTICI reperfusionsgrad ≥2B
Udviklingsmål: Mindst 90%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Den vigtigste prædiktor for prognose for patienter med akut iskæmisk stroke, som har gennemgået en EVT-behandling, er, om der er opnået rekanalisering. Graden af denne udtrykkes ved hjælp af mTICI skalaen, der inddeler rekanalisering i grad 0, 1, 2a, 2b, 2c og 3. Succesfuld rekanalisering defineres som mTICI reperfusionsgrad 2b, 2c og 3.
Data til beregning af indikatoren er indberettet i trombektomiskemaet i KIP. Populationen udgøres af alle patienter, hvor trombektomien er gennemført. Det vil sige, at såfremt der opstår spontan reperfusion, eller patienten har en stenosebetinget hypoperfusion, ekskluderes patientforløbet fra indikatoren.
Indikatoren opgøres på de fire afdelinger, som foretager EVT-behandling af iskæmisk stroke.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
I alt opnåede 94% af patienterne behandlet med EVT succesfuld rekanalisering (mTICI reperfusionsgrad ≥ 2b). Dette er på niveau med 2024. Blandt EVT-centrene var variationen mellem 90 – 98%, hvorfor alle centre opnåede udviklingsmålet på min. 90%.
Ud af alle indberettede trombektomiskemaer blev alt 72 patienter ekskluderet fra indikatorberegningen, fordi de opnåede spontan reperfusion eller havde en stenosebetinget hypoperfusion (hhv. 43 og 29 patienter) Tabel 18.4.
I det supplerende materiale til indikatoren er en oversigt over fordelingen af mTICI reperfusionsgrad for hvert EVT-center Tabel 18.5 og Figur 18.6.
Diskussion og implikationer
Alle EVT-centre opfylder udviklingsmålet for andelen af patienter, der opnår succesfuld rekanalisering. Muligheden for rekanalisering er øget med anvendelse er bedret teknologi.
Vurdering af indikator
Styregruppen beslutter, at indikatoren og udviklingsmålet på minimum 90% fastholdes.
Tabel 18.3: Eksklusioner og uoplyste - indikator 18
Tabel 18.4: Opnåelse af perfusion
Tabel 18.5: Fordeling af mTICI reperfusionsgrad
Den vigtigste prædiktor for patientens prognose er, om der ved EVT opnås rekanalisering. Graden af ...
Figur 18.6: Plot, der viser fordeling af mTICI reperfusionsgrad
Indikator 19 - Vurdering af funktionsniveau (mRS) efter 3 mdr. ved EVT
Andel af patienter med akut iskæmisk stroke, som behandles med EVT, og som 3 måneder efter indgreb har opnået en mRS-score på 0-2
Udviklingsmål: Mindst 90%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Tre måneder efter den akutte kontakt på hospitalet med stroke vurderes funktionsniveauet hos patienter behandlet med EVT. Funktionsniveauet måles ved det standardiserede scoringsredskab modified Rankin Scale (mRS) (se evt. indikator 13 + 14). Scoren angives fra 0-6, hvor en score mindre end 3 indikerer selvhjulpenhed, hvilket betragtes som et af de vigtigste effektmål inden for stroke. Indikatoren har således fokus på andelen, der tre måneder efter EVT, har opnået mRS-score på 0-2.
Data til beregning af indikatoren hentes fra LPR, og vitalstatus hentes fra CPR-registret. Indikatoren omfatter derfor kun patienter med dansk CPR nr. og dansk bopæl.
Indikatoren opgøres på de fire afdelinger, som foretager EVT-behandling af iskæmisk stroke.
Data til indikatorberegningen er trukket primo 2026, hvorfor der kun inkluderes patienter med akut hospitalskontakt i perioden 1. januar – 30. september 2025 for at opnå fuld opfølgningstid for alle patienter.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
I 2025 manglede oplysninger om mRS-score hos en tredjedel af patienterne, hvilket er på niveau med 2024. Aalborg Universitetshospital, Neurologi havde som eneste EVT-center indberettet mRS-score på stort set alle patienter, der havde fået foretaget EVT i opgørelsesperioden. Her var andelen med en mRS-score på 0-2 på 35%. På de tre andre EVT-centre lå andelen mellem 36 – 52%, men her er datakompletheden udfordret.
Med undtagelse af Aalborg Universitetshospital, Neurologi tages der forbehold for resultatet. Det skyldes, at alle patienter, der dør inden for tre måneder, med sikkerhed bliver registreret med en mRS-score, eftersom data vedr. vitalstatus hentes fra CPR-registret. Risikoen for en skævvridning af resultaterne er derfor til stede, når datakompletheden stadig udfordrer, som det ses aktuelt.
Se evt. kommenteringen ved indikator 13 og 14 for uddybning af årsager til, at patientforløb fremstår uden mRS-registrering. Det bemærkes dog specifikt ved denne indikator, at der var indberettet en del patientforløb (i alt 52), som faldt uden for tidsvinduet (3 mdr. efter den akutte kontakt minus 2 uger til plus 4 uger). En undersøgelse heraf viste, at 4 mRS-registreringer blev indberettet før tidsvinduets start. De resterende blev indberettet efter tidsvinduets slut.
Diskussion og implikationer
Der er fortsat udfordringer med indhentning af oplysninger om mRS hos patienter behandlet med EVT - om end i mindre grad end for hele gruppen af patienter med stroke. På baggrund af de foreliggende data vurderes EVT behandling i Danmark at være af god kvalitet og på niveau med resultaterne i internationale studier.
Vurdering af indikator
Indikator og udviklingsmål fastholdes.
Opgørelser relateret til trombolysebehandlingen
I de supplerende opgørelser relateret til trombolysebehandlingen udgøres populationen af patienter med akut iskæmisk stroke, der har modtaget trombolyse.
I materialet er flere opgørelser, hvor der er opmærksomhed på tiden. Hurtig revaskularisering er afgørende for prognosen. Derfor er der fokus på mulige forsinkelser (”delays”) i patientforløbet. Den tid, der samlet udtrykker forsinkelsen til trombolyse-start, er tiden fra symptomdebut til trombolysebehandlingens start. Forinden skal stroke erkendes, patienten indlægges, scannes, og nogle gange skal patienten transporteres til en trombolyseenhed. Det er vigtigt at erkende, hvor det største delay ligger.
Det skal bemærkes, at der er patientforløb uden registrering af klokkeslæt, eller som har større fejl i tidsregistreringen, hvilket giver sig udslag i tidsdifferencer, som enten er negative eller større end 24 timer. Data fra disse patienter er angivet som ’uoplyst’ i opgørelsen.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Opgørelser relateret til trombektomibehandlingen
I de supplerende opgørelser relateret til trombektomibehandlingen udgøres populationen af patienter med akut iskæmisk stroke, der er blevet behandlet med trombektomi.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Tid fra symptomdebut til rekanalisering – inddelt i del-processer
Hurtig rekanalisering er afgørende for prognosen. Derfor er der fokus på de mulige forsinkelser (”delays”) i patientforløbet. Den tid, der samlet udtrykker forsinkelsen til EVT-start, er tiden fra symptomdebut til lyskepunktur (arteriepunktur): Først skal stroke erkendes, patienten indlægges, scannes, ofte behandles med intravenøs trombolyse, og ofte skal patienten dernæst transporteres til et EVT-center. Det er vigtigt at erkende, hvor det største delay ligger.
Det er valgt at afrapportere tiderne for del-processerne forskelligt: ’Tid fra symptomdebut til ankomst til første hospital’ samt ’Tid fra ankomst 1. hospital til ankomst angiorum’ afrapporteres på den første afdeling, der er angivet i basisskemaet. De tre øvrige del-processer (’Tid fra ankomst til angiorum til lyskepunktur’, ’Tid fra lyskepunktur til rekanalisering’ og ’Tid fra symptomdebut til rekanalisering’) afrapporteres på det EVT-center, som foretog indgrebet. Ofte har EVT-centrene selv kun mulighed for at påvirke sidste (ofte lille) del af forsinkelsen, herunder særligt tid fra ankomst til angiorum til lyskepunktur og tid fra lyskepunktur til rekanalisering.
Patienter, som mangler registrering af klokkeslæt eller har større fejl i tidsregistreringen, hvilket giver sig udslag i tidsdifferencer, som enten er negative eller større end 36 timer, indgår ikke i de følgende opgørelser.
Tabel 21.8: Delproces 1: Tid fra symptomdebut til ankomst 1. hospital (min)
Figur 21.9: Plot, der viser delproces 1: Tid fra symptomdebut til ankomst 1. hospital (min)
I plottet er mediantider markeret med den gule bjælke. De vandrette streger angiver henholdsvis 25% ...
Tabel 21.10: Delproces 2: Tid fra ankomst 1. hospital til ankomst angiorum (min)
Figur 21.11: Plot, der viser delproces 2: Tid fra ankomst 1. hospital til ankomst angiorum (min)
I plottet er mediantider markeret med den gule bjælke. De vandrette streger angiver henholdsvis 25% ...
Tabel 21.12: Delproces 3: Tid fra ankomst til angiorum til lyskepunktur (min)
Figur 21.13: Plot, der viser delproces 3: Tid fra ankomst til angiorum til lyskepunktur (min)
I plottet er mediantider markeret med den gule bjælke. De vandrette streger angiver henholdsvis 25% ...
Tabel 21.14: Delproces 4: Tid fra lyskepunktur til rekanalisering (min)
Gældende for patienter med succesfuld rekanalisering (mTICI score større eller lig med 2b)
Figur 21.15: Plot, der viser delproces 4: Tid fra lyskepunktur til rekanalisering (min)
I plottet er mediantider markeret med den gule bjælke. De vandrette streger angiver henholdsvis 25% ...
Tabel 21.16: Samling af delprocesser: Tid fra symptomdebut til rekanalisering (min)
Gældende for patienter med succesfuld rekanalisering (mTICI score større eller lig med 2b)
Figur 21.17: Plot, der viser samling af delprocesser: Tid fra symptomdebut til rekanalisering (min)
I plottet er mediantider markeret med den gule bjælke. De vandrette streger angiver henholdsvis 25% ...
Kapitel 5: Sekundær forebyggelse
Kvaliteten af den sekundære medicinske behandling efter akut iskæmisk stroke vurderes overordnet i Danmark at være høj.
På baggrund af nyere evidens er tidsrammen for start af trombocythæmmende behandling afkortet til 4 timer efter scanning. Det er positivt, at 69% af patienterne med akut iskæmisk stroke uden atrieflimren i Danmark får trombocythæmmende behandling tidligt i deres indlæggelsesforløb. Det anbefales, at man på de enkelte afdelinger fortsætter det gode arbejde med implementering af denne ambitiøse tidsramme.
75% af alle patienter med iskæmisk stroke og atrieflimren opstarter AK-behandling inden for 14 dage. Data vedrørende denne indikator høstes for første gang automatisk fra de elektroniske patientjournaler, og alle patienter med iskæmisk stroke og atrieflimren er inkluderet - også patienter med eventuelle kontraindikationer. Det anbefales, at man på de enkelte afdelinger fortsætter det gode arbejde med at opstarte AK-behandling til patienter med iskæmisk stroke og atrieflimren inden for 14 dage. Ny evidens bekræfter, at det er sikkert at opstarte AK-behandling tidligt.
Tæt på to tredjedele af patienter med iskæmisk stroke uden kendt atrieflimren screenes for atrieflimren. Der ses for denne indikator stor regional variation, og det bemærkes, at en lav andel af patienterne i Region Sjælland screenes inden for tidsrammen. Styregruppen har valgt en tidsramme for screening på 4 uger, hvorved screening efter udskrivelse også er en mulighed. Screeningen kan imidlertid med fordel iværksættes senest ved udskrivelse fra de akutte afdelinger. Denne indikator er baseret på registreringer af ydelsen i Landspatientregistret (LPR) i form af Holtermonitorering og telemetri under indlæggelse. Der er muligvis fortsat udfordringer i registrering af aktiviteterne i LPR. Hvis screening er lavet i privat regi, registreres den ikke i LPR. Det anbefales, at man på de afdelinger, hvor der ikke er målopfyldelse, søger at afklare, om det er skyldes manglende registrering eller manglende screening.
Størstedelen af patienter med stroke i Danmark udredes rettidigt for karotisstenose. Operation af karotisstenose foretages med henblik at reducere risikoen for et nyt stroke, og den største effekt af behandlingen opnås ved tidlig operation. I Dansk Stroke Register er tidsrammen 14 dage efter første hospitalskontakt på baggrund af nationale og internationale anbefalinger. De senere år har der været udfordringer med at operere inden for ventetiden på maksimalt 14 dage i nogle af regionerne. Udviklingen er vendt i Region Syddanmark, således at 86% af patienterne opereres inden for tidsrammen. I Region Hovedstaden og Region Sjælland opereres imidlertid under halvdelen af patienterne inden for tidsrammen. Styregruppen har indtryk af, at der pågår arbejde med at nedbringe ventetiderne og anbefaler, at arbejdet fortsættes, herunder afklaring af om der forefindes tilstrækkelig operationskapacitet.
Indikator 20 - Trombocythæmmende behandling
Andel af patienter med akut iskæmisk stroke uden atrieflimren, og som ikke har modtaget trombolyse, der sættes i trombocythæmmende behandling senest 4 timer efter CT/MR scanning
Udviklingsmål: Mindst 95%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Trombocythæmmende behandling bør iværksættes hurtigt mhp. at reducere risikoen for nyt iskæmisk stroke. Indikatoren omhandler påbegyndelse eller genoptagelse af sekundær medicinsk profylakse i form af trombocythæmmende behandling til patienter med akut iskæmisk stroke uden atrieflimren. Målet er, at behandlingen iværksættes senest 4 timer efter gennemførsel af CT/MR-scanning.
Tidspunkt for CT/MR scanning og eventuel tidspunkt for iværksættelse af trombocythæmmende behandling indberettes som en basisoplysning i WSAPI webservice.
Populationen udgøres af patienter med akut iskæmisk stroke. Patienter, der er behandlet med trombolyse eller trombektomi, er ekskluderet i beregningen af indikatoren. Ligeledes ekskluderes patienter med atrieflimren (diagnosticeret inden den akutte kontakt eller senest på dato for akut kontakt. Datakilden er den kliniske kvalitetsdatabase Atrieflimren i Danmark).
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
Beregningen denne indikator er væsentligt ændret ift. de foregående år, hvorfor der ikke er sammenligningsår i indikatortabellen. Det er nyt, at patienter, der er behandlet med trombektomi, ekskluderes. Ligesom data for atrieflimren er ændret fra at være indberettet manuelt til at blive indhentet fra en national datakilde (den kliniske kvalitetsdatabase Atrieflimren i Danmark), og endeligt er det første gang, der inkluderes data fra regionernes EPJ-systemer, som er automatisk opsamlet og indsendt via en webserviceløsning (WSAPI) til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Samlet set medfører alle disse ændringer, at resultatet skal tolkes med forsigtighed og ikke kan sammenlignes med tidligere årsrapporter.
På landsplan blev i alt 69% af patienterne med akut iskæmisk stroke uden atrieflimren, og som ikke var blevet behandlet med trombolyse/trombektomi, sat i trombocythæmmende behandling senest 4 timer efter gennemført CT/MR-scanning. Den regionale variation var mellem 61 – 74%.
På afdelingsniveau nåede ingen afdelinger udviklingsmålet på min. 95%. Variationen var mellem 35 – 79% blandt stroke units fraset tre enheder, hvor andelen af patienter var meget få, og usikkerheden på estimaterne var stor.
Diskussion og implikationer
Denne indikator afspejler den akutte blodfortyndende behandling i form af trombocythæmmere til patienter, der af forskellige årsager ikke kan modtage trombolyse- eller trombektomibehandling. Tidsrammen er kort med 4 timer efter scanning, hvor patienterne også skal have lavet synketest, inden de får trombocythæmmer-behandling. Der er god evidens for, at med denne strategi forebygges yderligere strokes. Styregruppen vil vurdere ud fra supplerende analyser, om der er udfordringer med høst af data eller tidspunkt for opstart af behandling. Endelig vil styregruppen gennemgå databasedefinitionen for at beskrive, hvordan patienter, der i forvejen er i behandling med trombocythæmmer, skal håndteres.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren fastholdes. Udviklingsmålet vil blive evalueret af styregruppen i efteråret 2026.
Indikator 21 - Antikoagulationsbehandling inden for 14 dage
Andel af patienter med akut iskæmisk stroke og atrieflimren, der sættes i antikoagulansbehandling inden for 14 dage efter akut kontakt
Udviklingsmål: Mindst 85%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Har en patient iskæmisk stroke og atrieflimren, anbefales det i behandlingsvejledningen fra Dansk Neurologisk Selskab, at antikoagulansbehandling (AK-behandling) genoptages eller påbegyndes kort tid efter stroke mhp. at forebygge yderligere iskæmiske strokes.
Tidspunkt for patientens akutte kontakt på hospitalet og eventuel tidspunkt for iværksættelse/genoptagelse af AK-behandling indberettes som en basisoplysning i WSAPI webservice.
Populationen udgøres af patienter med akut iskæmisk stroke og atrieflimren, hvor patienten har atrieflimrendiagnosen inden den akutte kontakt på hospitalet eller får diagnosen inden for 14 dage efter den akutte kontakt. Datakilden er den kliniske kvalitetsdatabase Atrieflimren i Danmark. Patienter, der dør inden for 14 dage efter den akutte kontakt, ekskluderes fra indikatoren.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
Som ved indikator 20 er beregningen af indikatoren ændret i 2025, hvorfor der ikke er sammenligningsår i indikatortabellen. Det er nyt, at data for atrieflimren indhentes fra en national datakilde (den kliniske kvalitetsdatabase Atrieflimren i Danmark) fremfor at blive indberettet manuelt. Desuden er det første gang, der inkluderes data fra regionernes EPJ-systemer, som er automatisk opsamlet og indsendt via en webserviceløsning (WSAPI) til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Muligheden for at angive kontraindikation for AK-behandling er også udgået. Samlet set medfører alle disse ændringer, at resultatet skal tolkes med forsigtighed og ikke kan sammenlignes med tidligere årsrapporter.
På landsplan blev i alt 75% af patienterne med akut iskæmisk stroke med atrieflimren sat i AK-behandling inden for 14 dage efter den akutte kontakt. Den regionale variation var mellem 59 – 83%. Region Sjælland lå signifikant lavere end de fire øvrige regioner.
På afdelingsniveau opnåede enkelte afdelinger udviklingsmålet på min. 85%, og flere var tæt på. Variationen var mellem 59 – 90% blandt stroke units fraset tre enheder, hvor andelen af patienter var meget få, og usikkerheden på estimaterne var stor.
Diskussion og implikationer
Som anført er der sket betydelige ændringer i forhold til høst af data for denne indikator, og fuld implementering er forventeligt ikke til stede i alle regioner. På denne baggrund vurderes det positivt, at på nationalt niveau opstarter 75 % af patienterne med iskæmisk stroke og atrieflimren AK-behandling inden for 14 dage, og enkelte afdelinger har målopfyldelse.
Vurdering af indikatoren
Det anbefales, at man på de enkelte afdelinger fortsætter det gode arbejde med at opstarte patienter med iskæmisk stroke og atrieflimren i AK-behandling inden for 14 dage - også på baggrund af ny evidens, der viser, at det er sikkert at opstarte AK-behandling tidligt. Det anbefales gennemgang af, om data høstes korrekt. Indikator og udviklingsmålet på min. 85 % fastholdes.
Indikator 22 - Screening for atrieflimren
Andel af patienter med akut iskæmisk stroke over 50 år og uden kendt atrieflimren, der screenes for atrieflimren inden for 4 uger efter akut kontakt
Udviklingsmål: Mindst 75%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Atrieflimren er en stærk risikofaktor for iskæmisk stroke, hvorfor screening for atrieflimren anbefales mhp. at opstarte forebyggende behandling, hvormed risikoen for et nyt stroke reduceres. Indikatoren monitorerer andelen af patienter med akut iskæmisk stroke over 50 år, der ikke er kendt med atrieflimren, og som screenes for atrieflimren. Screening defineres som monitorering af hjerterytmen i minimum 3 døgn.
Data til beregning af indikatoren hentes fra Landspatientregistret.
Populationen udgøres af alle patienter med iskæmisk stroke over 50 år, som ikke er kendt med atrieflimren. Det vil sige, at patienten ikke må have diagnosen atrieflimren inden den akutte hospitalskontakt eller få den stillet inden for 4 uger efter akut kontakt jf. den kliniske kvalitetsdatabase Atrieflimren i Danmark. Desuden ekskluderes patienter, som dør inden for 4 uger akut kontakt, samt patienter med manglende angivelse af vitalstatus eller uden bopæl i Danmark.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
Siden 2022 har denne indikator afspejlet en meget stor variation på tværs af landet. 2025 var ingen undtagelse – særligt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor henholdsvis 88% og 22% af patienterne over 50 år med akut iskæmisk stroke blev screenet for atrieflimren inden for 4 uger efter den akutte kontakt til hospitalet. Begge regioner ligger statistisk signifikant henholdsvis højere/lavere end de andre regioner.
På landsplan var andelen på 65%, og variationen mellem de tre øvrige regioner var mellem 59 – 68%.
Udviklingsmålet er, at min. 75% af patienterne screenes for atrieflimren, og flere afdelinger opnåede dette, og der var en positiv udvikling blandt flere afdelinger - i særdeleshed på Aalborg Universitetshospital, Neurologi, hvor andelen steg med 8 procentpoint ift. 2024. Enkelte afdelinger var dog et stykke fra udviklingsmålet, hvor der ligeledes bemærkes en let faldende andel af patienter, der blev screenet: Esbjerg og Grindsted Sygehus, Aarhus Universitetshospital, Stroke og Regionshospitalet Gødstrup. Særligt bemærkes Sygehus Sønderjylland, hvor kun 6% af patienterne blev screenet.
Et par supplerende bemærkninger til indikatoren er, at screening under indlæggelse (telemetri) også inkluderes i indikatorberegningen (se evt. procedurekoder i beregningsreglerne her). Det er tilstrækkeligt med registrering af én af procedurekoderne til LPR. Styregruppen har drøftet, om tidsperioden skulle ændres, men har valgt at fastholde de 4 uger.
Diskussion og implikationer
Som ovenfor beskrevet ses der for denne indikator stor regional variation, og det bemærkes, at en lav andel af patienterne i Region Sjælland screenes indenfor tidsrammen. Styregruppen har bevidst valgt en tidsramme for screening på 4 uger, hvorved screening efter udskrivelse også er en mulighed. Screeningen kan imidlertid med fordel iværksættes senest ved udskrivelse fra de akutte afdelinger, således at transport enten fra hjemmet eller rehabiliteringssteder ikke er en barriere. Denne indikator er baseret på registreringer af ydelsen i Landspatientregistret (LPR) i form af Holtermonitorering og telemetri under indlæggelse. Der er muligvis fortsat udfordringer i forhold til registrering af aktiviteterne i LPR. Hvis screening er lavet i privat regi, registreres den ikke i LPR.
Vurdering af indikatoren
Det anbefales, at man på de afdelinger, hvor der ikke er målopfyldelse, søger at afklare, om det skyldes manglende registrering eller manglende screening. Screening kan med fordel iværksættes senest i forbindelse med udskrivelse fra de akutte stroke enheder.
Indikator 23 - Ultralyd/CT-/MR-angiografi af halskar
Andel af patienter med akut iskæmisk stroke, der får foretaget ultralyd/CT-/MR-angiografi af halskar inden for 4 dage efter akut kontakt
Udviklingsmål: Mindst 90%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
I studier ses der en reduceret risiko for stroke eller død efter karotisendarterektomi (operativ fjernelse af en karotisstenose). Samtidig antyder studier, at tidlig scanning af halskar mhp. at undersøge, om patienten har karotisstenose, medfører flere karotisendarterektomier. Med denne baggrund er formålet med indikatoren at monitorere andelen af patienter, der får foretaget ultralyd, CT- eller MR-angiografi af halskar senest 4 dage efter den akutte hospitalskontakt mhp. at identificere de patienter, der vil have gavn af karotisendarterektomi.
Populationen udgøres af patienter med akut iskæmisk stroke.
Tidspunkt for patientens akutte kontakt på hospitalet og eventuel tidspunkt for ultralyd, CT- eller MR-angiografi af halskar indberettes som en basisoplysning i WSAPI webservice. Såfremt det er vurderet, at undersøgelsen ikke er faglig relevant, ekskluderse patientforløbet fra indikatorberegningen.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
På landsplan ses et markant fald i andelen af patienter med akut iskæmisk stroke, som fik scannet deres halskar inden for de første 4 indlæggelsesdøgn, i forhold til de foregående år. I 2025 var andelen 77%, hvor den har været højere end 90% i de foregående år. Særligt ses faldende andele i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark. I Region Nordjylland og Region Midtjylland var andelen af scannede patienter på niveau med de foregående år. Eksklusionstabellen synes at kunne bidrage med et bud på en forklaring: Overgangen til automatiseret indberetning via WSAPI webservice har medført, at få patienter blev registreret som værende ’ikke relevante’ for halskarscanningen i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark sammenlignet med Region Nordjylland og Region Midtjylland. Denne grundlæggende forskel medfører, at sammenligninger over år og mellem afdelinger ikke er meningsfuld.
Supplerende til indikatoren er en oversigt over andelen af patienter med registreret tidspunkt for UL/CT/MR-scanning af halskar, hvor scanningen er foretaget inden for 4 dage efter akut kontakt Tabel 25.5. Det ses her, at der er minimal variation mellem regionerne (94 – 99%).
Diskussion og implikationer
Det vigtigste i forhold til udredning for eventuel karotisstenose er, at udredningen foretages uden unødig forsinkelse. Det fremgår af de supplerende analyser, at det er tilfældet for alle regioner. Styregruppen vil til efteråret gennemgå denne indikator for at vurdere om muligheden for at angive ”faglig relevant” med fordel kan udgå, og udviklingsmålet tilsvarende justeres, som også er sket for en række af de øvrige indikatorer.
Vurdering af indikatoren
Det kan konkluderes, at størstedelen af patienter med stroke i Danmark udredes rettidigt for karotisstenose på de neurologiske afdelinger.
Indikator 24 - Karotisendarterektomi
Andel af patienter med akut iskæmisk stroke, som får foretaget karotisendarterektomi inden for 14 dage efter akut kontakt
Udviklingsmål: Mindst 90%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Patienter med symptomgivende karotisstenose er i særlig høj risiko for at udvikle et nyt stroke. Denne risiko kan reduceres ved et karkirurgisk indgreb, karotisendarterektomi. Indgrebet bør som hovedregel gennemføres inden for 14 dage efter stroket for at opnå størst mulig effekt af operationen og derved reducere risikoen for nyt stroke. Karotisendarterektomi indgår dermed som en del af den sekundære forebyggelse hos patienter med akut stroke.
Indikatoren beregnes på baggrund af en kobling af data fra Dansk Stroke Register (dato for akut kontakt) og data fra Landsregistret Karbase (dato for karotisendarterektomi). Er der et match, indgår patienten i nævneren. Det er dog en forudsætning, at datoen for karotisoperationen er registreret i tidsrummet 1-30 dage efter det akutte stroke.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
Ud af 11.070 patienter med akut iskæmisk stroke fik 228 patienter foretaget karotisendarterektomi inden for 30 dage efter den akutte kontakt, og heraf fik 173 patienter foretaget indgrebet inden for 14 dage efter den akutte kontakt med stroke (svarende til 76%, hvilket er en stigning på 7 procentpoint ift. 2024).
Mellem regionerne bemærkes en betydelig variation i andelen, der fik foretaget karotisendarterektomi inden for 14 dage, hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland lå statistisk signifikant lavere end de øvrige regioner. Særligt skal det bemærkes, at andelen, der blev opereret inden for 14 dage, steg fra 51% til 86% i Region Syddanmark fra 2024 til 2025. I samme periode faldt andelen fra 72% til 33% i Region Sjælland.
De seneste 10 år har andelen, der fik foretaget det karkirurgiske indgreb inden for 14 dage efter den akutte kontakt, ligget omkring 90% for patienter tilhørende Region Nordjylland og Region Midtjylland, og 2025 var ingen undtagelse.
Udviklingsmålet er, at min. 90% får foretaget karotiskirurgi inden for 14 dage efter den akutte kontakt, hvilket kun blev opnået af afdelinger i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Supplerende til indikatoren er en oversigt over andelen af patienter med stroke, der fik foretaget karotisendarterektomi i tidsrummet 1-30 dage efter den akutte kontakt Tabel 26.5. På landsplan ses et fald i andelen, der blev opereret inden for 30 dage fra 2,6% i 2024 til 2,1% i 2025. Mellem regionerne var variationen mellem 0,5 – 3,4%. Region Sjælland havde i 2025 og i de to sammenligningsår den laveste andel af patienter, der fik foretaget karotisendarterektomi i tidsrummet 1-30 dage efter den akutte kontakt.
Der skal tages et forbehold for, at antallet af karotisoperationer ikke stemmer overens med det samlede antal operationer i Landsregistret Karbase. Her ses, at der blev gennemført mere end 500 operationer i 2025, hvilket er væsentligt højere end det antal, der vises i denne årsrapport (332 operationer, fordelt på 228 (stroke) og 104 (TIA)). Mulige årsager til diskrepansen er, at patienter med amaurosis fugax og patienter, som ikke er indberettet til Dansk Stroke Register, inkluderes i Karbase, ligesom der kan være fejl i angivelserne af dato for akut kontakt i Dansk Stroke Register eller dato for karotisendarterektomi i Karbase, som har betydning for koblingen af data.
Diskussion og implikationer
Tidsrammen på 14 dage er baseret på nationale og internationale retningslinjer. Dansk Karkirurgisk Selskab tilslutter sig den europæiske karkirurgiske retningslinje (2023): ”Generelt anbefales operation udført så hurtigt som muligt efter ”index event” (det symptom, som førte til aktuelle forløb) og helst inden for 14 dage”. Tidsrammen i Dansk Stroke Register er 14 dage efter første hospitalskontakt. Inden for de sidste 9 år har alle regioner haft målopfyldelse eller har været tæt på målopfyldelse. De senere år har der imidlertid vedvarende været store udfordringer med at operere inden for ventetiden på maksimalt 14 dage for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Som det fremgår af indikator 23 (den supplerende opgørelse Tabel 25.5) udredes størstedelen af patienter med iskæmisk stroke for eventuel karotisstenose inden for tidsrammen på fire dage. Forsinkelserne må således antages at ligge efter, at det er konstateret, at en patient har en karotisstenose, og til patienten bliver opereret.
Vurdering af indikatoren
Der ses vedvarende udfordringer i forhold til, at patienter med iskæmisk stroke og karotisstenose operereres inden for tidsrammen i Region Hovedstaden og Region Sjælland, og forsinkelsen synes at ligge mellem udredning for karotisstenose og operation på de karkirurgiske afdelinger. Styregruppen har indtryk af, at der pågår arbejde med at nedbringe ventetiderne og anbefaler, at arbejdet fortsættes, herunder afklaring af om der forefindes tilstrækkelig operationskapacitet. Evidensen i forhold til gevinsten ved tidlig operation vurderes at være uændret.
Indikator og udviklingsmål fastholdes.
Kapitel 6: Transitorisk iskæmisk anfald (TIA)
Kvaliteten af udredning og den sekundære medicinske behandling efter TIA vurderes overordnet i Danmark at være høj. Således bliver størstedelen af patienter med TIA scannet inden for få timer.
73 % af patienterne med TIA uden atrieflimren i Danmark får trombocythæmmende behandling tidligt. Udviklingsmålet om, at min. 95% af patienterne er sat i behandling indenfor 4 timer, er ambitiøs. Data er for denne indikator også for første gang hentet automatisk, og der kan have været udfordringer hermed.
AK-behandling hos patienter med TIA og atrieflimren kan fortsættes eller iværksættes med det samme efter TIA. Det vil derfor forventes, at en høj andel af patienterne opstarter behandlingen tidligt. I 2025 drejede det sig kun om 71 % og vurderes at være betinget af initiale udfordringer med høst af data fra de elektroniske patientjournaler.
En stor del af patienterne med TIA screenes for atrieflimren (67%), og Region Hovedstaden og Region Nordjylland har målopfyldelse. Også for patienter med TIA, som for patienter med stroke er andelen, der bliver screenet indenfor 4 uger lav i Region Sjælland. Styregruppen har valgt en tidsramme for screening på 4 uger, hvorved screening efter akut kontakt også er en mulighed. Målopfyldelse for denne indikator er baseret på registreringer af ydelsen i Landspatientregistret (LPR). Hvis screening er lavet i privat regi, registreres den ikke i LPR. Det anbefales, at man på de afdelinger, hvor der ikke er målopfyldelse, søger at afklare, om det er skyldes manglende registrering eller manglende screening.
Størstedelen af patienter med TIA i Danmark udredes rettidigt for karotisstenose. Operation af karotisstenose foretages med henblik at reducere risikoen for et nyt stroke, og den største effekt af behandlingen opnås ved tidlig operation. I Dansk Stroke Register er tidsrammen 14 dage efter første hospitalskontakt på baggrund af nationale og internationale anbefalinger. De senere år har der været udfordringer med at operere inden for ventetiden på maksimalt 14 dage i nogle af regionerne. Udviklingen er vendt i Region Syddanmark, således at 86 % af patienterne opereres indenfor tidsrammen. I Region Hovedstaden og Region Sjælland opereres imidlertid under halvdelen af patienterne indenfor tidsrammen. Styregruppen anbefaler iværksættelse af initiativer med henblik på at nedbringe ventetider til operation herunder afklaring, om der er tilstrækkelig operationskapacitet.
Indikator 25 - CT/MR scanning
Andel af patienter med TIA, der får udført CT-/MR-scanning senest 6 timer efter første kontakt til sekundær sektor
Udviklingsmål: Mindst 90%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Hurtig diagnosticering af TIA er tidskritisk ift. udredning og iværksættelse af akut behandling for alle patienter med TIA. Diagnosen stilles på baggrund af CT/MR-scanning af cerebrum, som derfor skal finde sted hurtigt efter patientens akutte kontakt på sygehuset. Tidspunkt for patientens akutte kontakt på hospitalet og eventuel tidspunkt for CT/MR scanning indberettes som en basisoplysning i WSAPI webservice. Populationen udgøres af alle patienter med TIA.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
Datagrundlaget for indikatorberegningen blev ændret i 2025. Det er den første gang, der i årsrapporten inkluderes data fra regionernes EPJ-systemer, som er automatisk opsamlet og indsendt via en webserviceløsning (WSAPI) til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Der pågår et arbejde med at validere data, hvorfor resultatet skal tolkes med forsigtighed, hvilket også gælder for sammenligning med tidligere års resultater i gamle årsrapporter.
Fraset Region Hovedstaden var andelen af patienter med TIA, der blev undersøgt med CT/MR-scanning senest 6 timer efter den første kontakt på hospitalet, på niveau med de to foregående opgørelsesperioder. I alt blev 90% af patienterne scannet, og der var en regional variation på 84 – 96%.
En supplerende bemærkning er, at der er en del patientforløb med TIA, der ikke har haft en kontakt på stroke unit i Region Syddanmark (414 patientforløb) jf. Oversigt over type af stroke. Flertallet af disse er indsendt af OUH FAM Afsnit (Odense) (192 patientforløb) og SVS Fælles Akut Modtage Afsnit (Esbjerg) (159 patientforløb).
Diskussion og implikationer
Det er meget positivt, at størstedelen af patienter med TIA bliver scannet inden for 6 timer.
Vurdering af indikatorerne
Indikatoren og udviklingsmål fastholdes.
Indikator 26 - Trombocythæmmende behandling
Andel af patienter med TIA uden atrieflimren, der sættes i trombocythæmmende behandling senest 4 timer efter gennemført CT-/MR-scanning
Udviklingsmål: Mindst 95%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Trombocythæmmende behandling bør iværksættes hurtigst muligt mhp. at reducere risikoen for iskæmisk stroke eller død. Indikatoren omhandler påbegyndelse eller genoptagelse af sekundær medicinsk profylakse i form af trombocythæmmende behandling til patienter med TIA uden atrieflimren. Målet er, at behandlingen skal være påbegyndt senest 4 timer efter gennemførsel af CT/MR-scanning.
Tidspunkt for CT/MR scanning og eventuel tidspunkt for iværksættelse af trombocythæmmende behandling indberettes som en basisoplysning i WSAPI webservice.
Populationen udgøres af patienter med TIA. Patienter med atrieflimren ekskluderes (diagnosticeret med atrieflimren inden akut kontakt eller senest på dato for akut kontakt jf. den kliniske kvalitetsdatabase Atrieflimren i Danmark).
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
Beregningen af denne indikator er væsentligt ændret ift. de foregående år, hvorfor der ikke er sammenligningsår i indikatortabellen. Det er nyt, at data for atrieflimren indhentes fra en national datakilde (den kliniske kvalitetsdatabase Atrieflimren i Danmark) fremfor at være indberettet manuelt. Ligesom det er første gang, der inkluderes data fra regionernes EPJ-systemer, som er automatisk opsamlet og indsendt via en webserviceløsning (WSAPI) til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Samlet set medfører alle disse ændringer, at resultatet skal tolkes med forsigtighed og ikke kan sammenlignes med tidligere årsrapporter.
På landsplan blev i alt 73% af patienterne med TIA uden atrieflimren sat i trombocythæmmende behandling senest 4 timer efter gennemført CT/MR-scanning. Den regionale variation var mellem 66 – 77%. Særligt bemærkes Region Syddanmark, der lå statistisk signifikant lavere end de fire øvrige regioner.
På afdelingsniveau nåede ingen afdelinger udviklingsmålet på min. 95%. Variationen var mellem 41 – 86%.
Diskussion og implikationer
Denne indikator afspejler den akutte blodfortyndende behandling i form af trombocythæmmere til patienter med TIA med henblik på at reducere risikoen for stroke. Udviklingsmålet om, at min. 95% af patienterne er sat i behandling indenfor 4 timer, er ambitiøs.
Styregruppen vil vurdere ud fra supplerende analyser, om der er udfordringer med høst af data eller tidspunkt for opstart af behandling. Endelig vil styregruppen gennemgå databasedefinitionen for at beskrive, hvordan patienter, der i forvejen er i behandling med trombocythæmmer, skal håndteres.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren fastholdes. Udviklingsmålet vil blive evalueret af styregruppen i efteråret 2026.
Indikator 27 - Antikoagulationsbehandling inden for 14 dage
Andel af patienter med TIA og atrieflimren, der sættes i antikoagulansbehandling inden for 14 dage efter første kontakt til sekundær sektor
Udviklingsmål: Mindst 95%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Patienter med TIA og atrieflimren anbefales genoptagelse eller påbegyndelse af antikoagulansbehandling (AK-behandling) kort tid efter TIA-episoden mhp. at forebyggelse af infarkt jf. behandlingsvejledningen fra Dansk Neurologisk Selskab.
Tidspunkt for patientens akutte kontakt på hospitalet og eventuel tidspunkt for iværksættelse af AK-behandling indberettes som en basisoplysning i WSAPI webservice.
Populationen udgøres af patienter med TIA og atrieflimren, hvor patienten har atrieflimrendiagnosen inden den akutte kontakt på hospitalet eller får diagnosen inden for 14 dage efter den akutte kontakt. Datakilden er den kliniske kvalitetsdatabase Atrieflimren i Danmark. Patienter, der dør inden for 14 dage efter den akutte kontakt, ekskluderes fra indikatoren.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
Som ved indikator 26 er beregningen af indikatoren ændret i 2025, hvorfor der ikke er sammenligningsår i indikatortabellen. Det er nyt, at data for atrieflimren indhentes fra en national datakilde (den kliniske kvalitetsdatabase Atrieflimren i Danmark) fremfor at blive indberettet manuelt. Desuden er det første gang, der inkluderes data fra regionernes EPJ-systemer, som er automatisk opsamlet og indsendt via en webserviceløsning (WSAPI) til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Samlet set medfører alle disse ændringer, at resultatet skal tolkes med forsigtighed og ikke kan sammenlignes med tidligere årsrapporter.
AK-behandling blev iværksat inden for 14 dage hos i alt 71% af patienterne med TIA og atrieflimren. Den regionale variation var mellem 54 – 86%.
På afdelingsniveau nåede en enkelt afdeling udviklingsmålet på min. 95%. Her skal dog tages forbehold for stor usikkerhed på estimatet grundet en lille patientpopulation. Blandt de resterende afdelinger var variationen mellem 45 – 94% fraset de enheder, hvor andelen af patienter var meget få, og usikkerheden på estimaterne var stor.
Diskussion og implikationer
Som anført er der sket betydelige ændringer i forhold til høst af data for denne indikator, og fuld implementering er forventeligt ikke til stede i alle regioner. Den nationale behandlingsvejledning fra Dansk Neurologisk Selskab er blevet opdateret, således at hos patienter med TIA og atrieflimren anbefales opstart af AK-behandling indenfor 0-1 dag. På denne baggrund forventes den reelle andel af patienter med TIA og atrieflimren, der opstarter AK-behandling indenfor 14 dage, at være højere.
Vurdering af indikatoren
Det anbefales gennemgang af om data høstes korrekt. Udviklingsmålet på min. 85 % fastholdes.
Indikator 28 - Screening for atrieflimren
Andel af patienter med TIA over 50 år og uden kendt atrieflimren, der screenes for atrieflimren inden for 4 uger efter første kontakt til sekundær sektor
Udviklingsmål: Mindst 75%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Atrieflimren er en stærk risikofaktor for iskæmisk stroke, hvorfor screening for atrieflimren anbefales mhp. at opstarte forebyggende behandling, hvormed risikoen for et nyt stroke reduceres. Indikatoren monitorerer andelen af patienter med TIA over 50 år, der ikke er kendt med atrieflimren, og som screenes for atrieflimren. Screening defineres som monitorering af hjerterytmen i minimum 3 døgn.
Populationen udgøres af alle patienter med TIA over 50 år, som ikke er kendt med atrieflimren. Det vil sige, at patienten ikke må have diagnosen atrieflimren inden den akutte hospitalskontakt eller få den stillet inden for 4 uger efter akut kontakt jf. den kliniske kvalitetsdatabase Atrieflimren i Danmark. Desuden ekskluderes patienter, som dør inden for 4 uger akut kontakt, samt patienter med manglende angivelse af vitalstatus eller uden bopæl i Danmark.
Data til beregning af indikatoren hentes fra Landspatientregistret.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
Andelen, der blev screenet for atrieflimren blandt patienter med iskæmisk stroke (indikator 22), varierede betydelig på tværs af regionerne. Det samme billede ses ved patienter med TIA. I alt blev 67% af patienterne med TIA, som var over 50 år, screenet for atrieflimren inden for 4 uger efter den akutte kontakt til hospitalet med en regional variation mellem 25 – 88%. Der er tale om en mindre fremgang i andelen af screenede, som overvejende er båret af Region Nordjylland. Her steg andelen fra 68% i 2024 til 79% i 2025. I Region Sjælland blev 25% af patienterne screenet, hvilket er et fald på 5 procentpoint ift. 2024, og resultatet er samtidig statistisk signifikant lavere end i de øvrige regioner.
Udviklingsmålet er, at min. 75% af patienterne screenes for atrieflimren, og mange afdelinger er godt på vej eller har nået udviklingsmålet. Enkelte afdelinger synes dog at være langt fra udviklingsmålet: Sygehus Sønderjylland (8%) Region Sjællands Sygehusvæsen, ROS (25%). Afdelingerne lå også lavt i de foregående opgørelsesperioder.
En par supplerende bemærkninger til indikatoren er, at screening under indlæggelse (holter) også inkluderes i indikatorberegningen (se evt. procedurekoder i beregningsreglerne her). Det er tilstrækkeligt med registrering af én af procedurekoderne til LPR. Styregruppen har drøftet, om tidsperioden skulle ændres, men har valgt at fastholde de 4 uger.
Diskussion og implikationer
Som ovenfor beskrevet ses der for denne indikator stor regional variation. Styregruppen har valgt en tidsramme for screening på 4 uger, hvorved screening efter den akutte kontakt også er en mulighed. Screeningen kan imidlertid med fordel iværksættes ved den akutte kontakt. Denne indikator er baseret på registreringer af ydelsen i Landspatientregistret (LPR) i form af Holtermonitorering og telemetri under indlæggelse. Der er muligvis fortsat udfordringer i forhold til registrering af aktiviteterne i LPR. Hvis screening er lavet i privat regi, registreres den ikke i LPR.
Vurdering af indikatoren
Det anbefales, at man på de afdelinger, hvor der ikke er målopfyldelse, søger at afklare, om det er skyldes manglende registrering eller manglende screening. Screening kan med fordel iværksættes i forbindelse med den akutte kontakt.
Indikator 29 - Ultralyd/CT-/MR-angiografi af halskar
Andel af patienter med TIA, der får foretaget ultralyd/CT-/MR-angiografi af halskar inden for 4 dage efter første kontakt til sekundær sektor
Udviklingsmål: Mindst 90%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
I studier ses der en reduceret risiko for stroke eller død efter karotisendarterektomi (operativ fjernelse af en karotisstenose). Samtidig antyder studier, at tidlig scanning af halskar mhp. at undersøge, om patienten har karotisstenose, medfører flere karotisendarterektomier. Med denne baggrund er formålet med indikatoren at monitorere andelen af patienter med TIA, der får foretaget ultralyd, CT- eller MR-angiografi af halskar senest 4 dage efter første kontakt til sekundær sektor, hvorved der tidligt identificeres de patienter, der ville have gavn af karotisendarterektomi og derved reducere risikoen for et stroke eller død.
Populationen udgøres af alle patienter med TIA.
Tidspunkt for patientens akutte kontakt på hospitalet og eventuel tidspunkt for ultralyd, CT- eller MR-angiografi af halskar indberettes som en basisoplysning i WSAPI webservice. Såfremt det er vurderet, at undersøgelsen ikke er faglig relevant, er patientforløbet ekskluderet fra indikatorberegningen.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
Andelen af patienter med TIA, der fik undersøgt deres halskar senest på fjerdedagen efter den akutte kontakt, faldt i 2025 ift. de foregående år. Svarende til det samme billede som blev set ved patienter med iskæmisk stroke (indikator 23). I 2025 var andelen på 81%, hvor den var på 95% i de to foregående år. Særligt ses faldende andele i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark. I Region Nordjylland og Region Midtjylland var andelen af scannede patienter på niveau med de foregående år. Eksklusionstabellen synes muligvis at kunne bidrage med et bud på en forklaring for Region Hovedstaden og Region Syddanmark: Overgangen til automatiseret indberetning via WSAPI webservice har medført, at få patienter blev registreret som værende ’ikke relevante’ for halskarscanningen i de to regioner sammenlignet med de øvrige regioner. Denne grundlæggende forskel medfører, at sammenligninger over år og mellem afdelinger ikke er meningsfuld.
Supplerende til indikatoren er udarbejdet en oversigt over andelen af patienter med registreret tidspunkt for UL/CT/MR-scanning af halskar, hvor scanningen er inden for 4 dage efter akut kontakt Tabel 31.5. Det ses her, at der er minimal variation mellem regionerne (97 – 100%).
Diskussion og implikationer
Nationalt ses der et fald i andelen af patienter som får undersøgt deres halskar. Sammenlignet med tidligere, hvor alle regioner havde målopfyldelse, er dette nu kun gældende for to. Som beskrevet ovenfor berør dette mulighed på udfordringer med den tekniske dataindberetning.
Det vigtigste i forhold til udredning for eventuel karotisstenose er, at udredningen foretages uden unødig forsinkelse. Det fremgår af de supplerende analyser, at det er tilfældet for alle regioner. Styregruppen vil til efteråret gennemgå denne indikator for at vurdere om muligheden for at angive ”faglig relevant” med fordel kan udgå og udviklingsmålet tilsvarende justeres, som også er sket for en række af de øvrige indikatorer.
Vurdering af indikatoren
Det kan konkluderes, at størstedelen af patienter med TIA i Danmark udredes rettidigt for karotisstenose på de neurologiske afdelinger.
Indikator 30 - Karotisendarterektomi
Andel af patienter med TIA, som får foretaget karotisendarterektomi inden for 14 dage efter første kontakt til sekundærsektor
Udviklingsmål: Mindst 90%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Karotisendarterektomi indgår som en del af den sekundære forebyggelse hos patienter med TIA.
Ligesom ved indikator 26 beregnes denne indikator på baggrund af en kobling af data fra Dansk Stroke Register og (dato for første kontakt til sekundær sektor) og data fra Landsregistret Karbase (dato for karotisendarterektomi). Beregningsreglerne er ligeledes ens – dog med forskellig population.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
I alt fik 104 ud af 4.364 patienter med TIA foretaget karotisendarterektomi inden for 30 dage efter den akutte kontakt på hospitalet, heraf fik 82 patienter foretaget indgrebet inden for 14 dage. Dette svarer til en andel på 79%. I 2024 var andelen på 73%, så der er en fremgang på 6 procentpoint. Udviklingsmålet er på min. 90%, og det blev kun opnået i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Andelen af opererede patienter inden for 14 dage steg fra 50% til 81% fra 2024 til 2025 i Region Syddanmark. I Region Hovedstaden og Region Sjælland ligger andelene af opererede patienter inden for 14 dage et stykke under udviklingsmålet på 90%.
I 2025 var variationen mellem regionerne på 55 – 93%. Hertil skal nævnes, at variationen mellem regionerne – og i særdeleshed mellem afdelingerne – kan skyldes den lille patientpopulation, hvorfor der stor usikkerhed på estimaterne.
Der er udarbejdet en oversigt andelen af patienter med TIA, der fik foretaget karotisendarterektomi i tidsrummet 1-30 dage efter den akutte kontakt med TIA Tabel 32.5. På landsplan lå andelen (2,4%) på niveau med de foregående år, men mellem regionerne bemærkes noget variation (0,9 – 4,4%). Region Sjælland havde i 2025 og i de to sammenligningsår den laveste andel af patienter, der fik foretaget karotisendarterektomi i tidsrummet 1-30 dage efter den akutte kontakt.
Der skal tages et forbehold for, at antallet af karotisoperationer ikke stemmer overens med det samlede antal operationer i Landsregistret Karbase. Her ses, at der blev gennemført mere end 500 operationer i 2024, hvilket er væsentligt højere end det antal, der vises i denne årsrapport (332 operationer, fordelt på 228 (stroke) og 104 (TIA)). Mulige årsager til diskrepansen er, at patienter med amaurosis fugax og patienter, som ikke er indberettet til Dansk Stroke Register, inkluderes i Karbase, ligesom der kan være fejl i angivelserne af dato for akut kontakt i Dansk Stroke Register eller dato for karotisendarterektomi i Karbase, som har betydning for koblingen af data.
Diskussion og implikationer
Tidsrammen på 14 dagen er baseret på nationale og internationale retningslinjer. Dansk Karkirurgisk Selskab tilslutter sig den europæiske karkirurgiske retningslinje (2023): ”Generelt anbefales operation udført så hurtigt som muligt efter ”index event” (det symptom, som førte til aktuelle forløb) og helst inden for 14 dage”. Patienter med TIA vil sjældent have faktorer, der taler for udskydelse af operation. De senere år har der imidlertid vedvarende været udfordringer med at operere inden for ventetiden på maksimalt 14 dage for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Som det fremgår af indikator 29 (den supplerende opgørelse Tabel 31.5) udredes størstedelen af patienter med TIA for eventuel karotisstenose indenfor tidsrammen på fire dage. Forsinkelserne må således antages at ligge efter, at det er konstateret, at en patient har en karotisstenose, og til patienten bliver opereret.
Vurdering af indikatoren
Der ses vedvarende udfordringer i forhold til, at patienter med TIA og karotisstenose operereres inden for tidsrammen særligt i Region Hovedstaden og Region Sjælland, og forsinkelsen synes at ligge mellem udredning for karotisstenose og operation på de karkirurgiske afdelinger. Styregruppen har indtryk af, at der pågår arbejde med at nedbringe ventetiderne og anbefaler, at arbejdet fortsættes, herunder afklaring af om der forefindes tilstrækkelig operationskapacitet. Evidensen i forhold til gevinsten ved tidlig operation vurderes at være uændret. Indikator og udviklingsmål fastholdes.
Kapitel 7: Aneurysmal subarachnoidal blødning (SAH)
Modsat tidligere år, hvor graden af datakomplethed på nationalt plan har været høj, indeholder årets rapport manglende indberetninger fra Aarhus, Aalborg og Odense Universitetshospital. Rigshospitalet har fortsat en høj datakomplethed på de fleste indikatorer, hvilket er meget glædeligt. De manglende indberetninger gør det vanskeligt at foretage sammenligninger imellem regionerne/centrene samt at fastslå, om vi nationalt leverer sammenlignelig behandling af høj kvalitet.
Styregruppen anbefaler, at der på hver indberettende afdeling etableres arbejdsgange og registreringssystemer, der sikrer både indberetning og datakomplethed for disse centrale data fremover. Dette vil understøtte formålet om national overvågning af kvaliteten i behandlingen af patienter med SAH.
Flere af landets afdelinger er i gang med at implementere lumbal drænage hos patienter med SAH baseret på ny evidens. Derfor introduceres en ny indikator fra 2027, som skal monitorere, om denne behandling bliver tilgængelig for samtlige relevante patienter i Danmark.
Indikator 31 - Neurokirurgisk afdeling
Andel af patienter med aneurysmal SAH, der bliver indlagt på en neurokirurgisk afdeling senest 24 timer efter akut kontakt
Udviklingsmål: Mindst 90%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Patienter med SAH bør som hovedregel tidligt overflyttes til neurokirurgisk afdeling for at sikre det bedste kliniske outcome, da ekspertisen i diagnostik og behandling findes der. Udviklingsmålet er nået, når patienten overflyttes til neurokirurgisk afdeling senest 24 timer efter den akutte hospitalskontakt.
Indikatorens population udgøres af alle patienter med aneurysmal SAH, der på et tidspunkt i sygdomsforløbet indlægges på neurokirurgisk afdeling. En journalgennemgang af patienter med SAH, som ikke havde en indlæggelse på en neurokirurgisk afdeling i 2021 viste, at disse patienter ikke opfyldte inklusionskriterierne til databasen. De havde ikke aneurysmal SAH. Således inkluderes kun patienter med SAH indberettet fra landets fire neurokirurgiske afdelinger.
Tidspunkt for patientens akutte kontakt på hospitalet indberettes som en basisoplysning i WSAPI webservice, og eventuel tidspunkt for ankomst til neurokirurgisk afdeling hentes fra SAH-skemaet.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
I alt blev 91% af patienterne med SAH indlagt på en neurokirurgisk afdeling senest 24 timer efter den akutte kontakt til hospitalet. Over tid har andelen, der blev indlagt på neurokirurgisk afdeling inden for 24 timer, ligget stabilt omkring 90% for alle afdelinger.
Det skal dog her bemærkes, at andelen af uoplyste er på 21%. Det vil sige, at i 39 ud af 190 patientforløb var der ikke tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne beregne indikatoren. Desuden var der ingen indberettede SAH-skemaer fra Odense Universitetshospital, Neurokirurgi.
Diskussion og implikationer
Grundet omstruktureringer i indberetningspraksis er der ingen data fra Odense og mange uoplyste fra Aarhus. For Rigshospitalet og Aalborg ligger andelen af patienter, som indlægges på en neurokirurgisk afdeling inden for 24 timer på vanlige høje niveau. Rigshospitalets andel er fortsat lidt lavere, da de modtager patienter fra Grønland og Færøerne, hvilket gør, at de har en andel af patienter med lang transporttid.
Indikatoren har historisk altid været opfyldt i meget høj grad, og styregruppen finder det derfor ikke relevant længere at monitorere dette.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren udgår grundet mange års høj målopfyldelse.
Indikator 32 - Vurdering ved fysioterapeut
Andel af patienter med aneurysmal SAH, der vurderes af fysioterapeut med henblik på afklaring af omfang og type af rehabilitering inden udskrivelse
Udviklingsmål: Mindst 95%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
En forudsætning for påbegyndelse af rehabilitering er, at patientens rehabiliteringsbehov er vurderet. Indikatoren ’Vurdering ved fysioterapeut’ vedrører en fysioterapeutisk undersøgelse af patienter med SAH, hvor der inden patientens udskrivelse tages stilling til behandlingsbehov med henblik på afklaring af omfang og type af rehabilitering.
Siden d. 1. januar 2023 er data til beregningen af indikatoren indhentet fra LPR på baggrund af procedurekoden ZZ5049*: Ergo-/fysioterapeutisk undersøgelse eller vurdering samt den fagspecifikke tillægskode ZNB02: Fysioterapi.
Udskrivelsesdato indhentes fra LPR, hvorfor der i indikatoren kun inkluderes patienter med dansk CPR nr.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
I alt blev 98% af patienterne med SAH vurderet af en fysioterapeut inden udskrivelsen. Tidligere har manglende datakomplethed været en stor udfordring i indikatorberegningen. Andelen af patientforløb uden komplet registrering er dog væsentligt bedret i 2025, så der i alt kun var 18% af patientforløbene, der manglede alle oplysninger. På Aarhus Universitetshospital, Hjerne- og Rygkirurgi manglede der dog oplysninger i mere end hvert tredje patientforløb.
Diskussion og implikationer
Grundet omstruktureringer i indberetningspraksis er der ingen data fra Odense og mange uoplyste fra Aarhus. Det opfordres til, at afdelingerne sikrer arbejdsgangene, så data indberettes, og man derved har mulighed for at sammenligne og sikre ens kvalitet mellem regionerne. Antallet af patienter fra Aalborg er lille, og resultaterne herfra derfor let påvirkelige.
Vurdering af indikatoren
Indikator og udviklingsmål fastholdes.
Indikator 33 - Vurdering ved ergoterapeut
Andel af patienter med aneurysmal SAH, der vurderes af ergoterapeut med henblik på afklaring af omfang og type af rehabilitering inden udskrivelse
Udviklingsmål: Mindst 95%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
En forudsætning for påbegyndelse af rehabilitering er, at patientens rehabiliteringsbehov er vurderet. Indikatoren ’Vurdering ved ergoterapeut’ vedrører en ergoterapeutisk undersøgelse af patienter med SAH, hvor der inden patientens udskrivelse tages stilling til behandlingsbehov med henblik på afklaring af omfang og type af rehabilitering.
Siden d. 1. januar 2023 er data til beregningen af indikatoren indhentet fra LPR på baggrund af procedurekoden ZZ5049*: Ergo-/fysioterapeutisk undersøgelse eller vurdering samt den fagspecifikke tillægskode ZNB03: Ergoterapi.
Udskrivelsesdato indhentes fra LPR, hvorfor der i indikatoren kun inkluderes patienter med dansk CPR nr.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
I alt blev 97% af patienterne med SAH vurderet af en ergoterapeut inden udskrivelsen. Da der er få patienter med SAH, kan manglende data i nogle få patientforløb få stor betydning for resultatet. Der var i alt 3 patienter, som ikke blev vurderet ved ergoterapeut inden udskrivelsen, og dertil var der 27 patienter (20%), som manglede komplette registreringer for at kunne indgå i indikatorberegningen.
Diskussion og implikationer
Grundet omstruktureringer i indberetningspraksis er der ingen data fra Odense og mange uoplyste fra Aarhus. Det opfordres til, at afdelingerne sikrer arbejdsgangene så data indberettes, og man derved har mulighed for at sammenligne og sikre ens kvalitet mellem regionerne. Antallet af patienter fra Aalborg er lille, og resultaterne herfra derfor let påvirkelige.
Vurdering af indikatoren
Indikator og udviklingsmål fastholdes.
Indikator 34 - Forsørgelse af aneurismet inden for 24 timer
Andel af patienter med aneurysmal SAH, hvor der findes indikation for behandling, som får forsørget aneurismet senest 24 timer ankomst til neurokir. afd.
Udviklingsmål: Mindst 90%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Det primære mål med at forsørge et rumperet aneurisme er at forebygge reblødning, da reblødning er associeret med høj mortalitet og morbiditet. De fleste reblødninger opstår tidligt i forløbet, hvorfor tidlig operation anbefales for at reducere risikoen for reblødning. I indikatoren er ’tidlig operation’ defineret som ’inden for 24 timer efter ankomst til neurokirurgisk afdeling’.
Indikatorens population udgøres af alle patienter med aneurysmal SAH, der har en indlæggelse på neurokirurgisk afdeling, og som får forsørget aneurismet - enten endovaskulært eller kirurgisk. Patienter, der ikke får forsørget aneurismet, er ekskluderet fra indikatoren.
Data til beregning af indikatoren hentes fra SAH-skemaet.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
I alt fik 91% af alle patienter med aneurysmal SAH forsørget aneurismet med kirurgisk eller endovaskulær behandling inden for 24 timer efter ankomst til neurokirurgisk afdeling. På landsplan har andelen ligget omkring 90% alle år jf. trendgrafen.
Tidsgrænsen i indikatoren (24 timer) blev skærpet pr. 1. januar 2025. Ved en fejl har denne ændring ikke været fuldt implementeret i databasen. Der har således ikke været overensstemmelse mellem indikatorordlyden og indholdet i indikatorberegningen i den løbende afrapportering af indikatorresultater til regionerne. I beregningen har tidsgrænsen ’max 24 timer’ været anvendt, hvor der i ordlyden har stået ’max 48 timer’. Derfor vises indikatoren med tidsgrænsen ’max 48 timer’ som en supplerende opgørelse Tabel 36.5.
Det bemærkes, Odense Universitetshospital, Neurokirurgi ikke indberettede SAH-skemaer i 2025, hvorfor der ikke er resultater fra denne afdeling. Ligeledes bemærkes det, at på Aalborg Universitetshospital, Neurokirurgi var andelen, der fik forsøget aneurismet inden for 24 timer, markant lavere end på de øvrige afdelinger. Dertil skal det dog nævnes, at der har været udfordringer med indberetningen af SAH-data fra Aalborg i 2025, hvilket har haft betydning for datakompletheden.
I Tabel 36.6 vises en oversigt over fordelingen af patienter, hvor der ikke blev fundet indikation for behandling. Der var oplysninger om behandlingen hos 158 ud af 190 patienter. Der ses minimal variation mellem afdelingerne i andelen af patienter, som ikke fik aneurismet forsørget (6 – 11%). I samme oversigt vises desuden fordelingerne af henholdsvis kirurgisk og endovaskulær behandling: På alle afdelinger blev flest patienter behandlet endovaskulært. I alt blev 93 ud af alle med information om forsørgelse af aneurismet behandlet endovaskulært, svarende til 59%, og 48 patienter blev behandlet kirurgisk (31%).
I det supplerende materiale til indikatoren ses desuden andelen, der havde komplet aflukning af aneurismerne/intet rest-aneurisme efter henholdsvis endovaskulær og kirurgisk behandling Tabel 36.7 og Tabel 36.8. I alt havde 89% af de endovaskulært behandlede komplet aflukning af aneurismet, og 92% af de kirurgisk behandlede havde intet rest-aneurisme.
Diskussion og implikationer
Grundet omstruktureringer i indberetningspraksis er der ingen data fra Odense og mange uoplyste fra Aarhus. Det opfordres til, at afdelingerne sikrer arbejdsgangene så data indberettes, og man derved har mulighed for at sammenligne og sikre ens kvalitet mellem regionerne. Antallet af patienter fra Aalborg er lille og med en større del uoplyste, og resultaterne herfra er derfor usikre. For Rigshospitalet ligger andelen i vanligt højt niveau.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren er blevet ændret, så aneurismet skal behandles senest 24 timer efter ankomst, da dette er klinisk praksis. Udviklingsmålet fastholdes.
Tabel 36.4: Eksklusioner og uoplyste - indikator 34
Tabel 36.5: Oversigt over andelen af patienter med SAH, der behandles senest 48 timer ankomst til neurokir. afd
Oversigt over andel af patienter med SAH med indikation for behandling, hvor aneurismet behandles se...
Tabel 36.6: Oversigt over andel af patienter med SAH, der bliver behandlet kirurgisk eller endovaskulært
Tabel 36.7: Oversigt over andel af patienter med SAH, som bliver behandlet endovaskulært, der har en komplet aflukning af aneurismet
Tabel 36.8: Oversigt over andel af patienter med SAH, som bliver kirurgisk behandlet, der ikke har noget rest aneurisme
Indikator 35, 36 og 37 - Komplikationer ved behandlinger
35: Andel af patienter med aneurysmal SAH behandlet endovaskulært, som har en komplikation til behandlingen
Udviklingsmål: Højst 10%
36: Andel af patienter med aneurysmal SAH behandlet kirurgisk, som har en komplikation til behandlingen
Udviklingsmål: Højst 10%
37: Andel af patienter med aneurysmal SAH som får ventrikulit efter behandling med liqourdrænage
Udviklingsmål: Højst 10%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatorerne 35, 36 og 37 omhandler komplikationer til behandlingen af aneurysmal SAH. Generelt tilstræbes en lav forekomst af komplikationer til behandlingen af SAH – uanset om patienten behandles endovaskulært eller kirurgisk.
I SAH-skemaet kan følgende komplikationer anføres vedr. den endovaskulære behandling: 'dissektion', 'perforation af aneurismet eller kar', 'mekaniske komplikationer', 'blødning fra lysken', 'alvorlig blødning fra lysken’ og 'tromboemboliske komplikationer, som medfører infarkt inden for 24 timer'. I indikator 35, som vedrører komplikationer til den endovaskulære behandling, indgår kun komplikationer med klinisk impact: ’perforation’ eller ’tromboemboliske komplikationer’.
I relation til den kirurgiske behandling kan anføres 'aflukning af kar medførende infarkt indenfor 24 timer', ’livstruende peroperativ blødning, der ikke kan kontrolleres inden for få sekunder’ og 'sårinfektion'. Såfremt én komplikation er anført, indgår det i beregningen af indikator 36.
I indikator 37 inkluderes alle patienter med aneurysmal SAH med hydrocephalus behandlet med liqour drænage, og det undersøges hvor stor en andel, der efterfølgende får ventrikulit. Både patienter med behov for midlertidig dræn og permanent shunt er inkluderet i indikatoren.
Data til beregning af indikatorerne hentes fra SAH-skemaet.
Beregningsregler for indikatorerne: Fil 54.1
Samlet kommentering af indikatorerne 35, 36 og 37.
Resultater
Andelen af patientforløb, hvor der opstod komplikationer ifm. behandlingen, er på niveau med de foregående år. I alt fik 11% af patienterne med aneurysmal SAH komplikationer til den endovaskulære behandling, 10% fik komplikationer til den kirurgiske behandling, og 5% fik ventrikulit efter behandling med liqourdrænage grundet hydrocephalus.
Resultaterne skal tolkes med stor forsigtighed, da en enkelt komplikation kan få stor betydning for resultatet. Ligesom det også skal tages in mente ved tolkningen af resultaterne, at datakompletheden er udfordret på tre ud af fire neurokirurgiske afdelinger.
Oversigter over fordelingen af komplikationer til den endovaskulære og den kirurgiske behandling: Tabel 37.13 og Tabel 37.14. Følgende komplikationer blev i 2025 registreret i relation til den endovaskulære behandling: perforation af aneurismet, mekaniske komplikationer og tromboemboliske komplikationer inden for 24 timer. Ved kirurgisk behandling blev følgende komplikationer registreret i 2025: aflukning af kar medførende infarkt inden for 24 timer og livstruende peroperativ blødning, der ikke kan kontrolleres inden for få sekunder.
Der er udarbejdet en oversigt over fordelingen af patienter, som fik hydrocephalus, som krævede liqour drænage Tabel 37.15. Samlet forelå information om hydrocephalus hos 152 ud af 190 patienter. Af disse fik 48% af patienterne midlertidig dræn, og 16% fik permanent shunt.
Diskussion og implikationer
Der er væsentlige mangler med dataindberetningen fra Odense, Aarhus og Aalborg. Odense har slet ingen data, mens Aarhus og Aalborg ligger med en høj andel af uoplyste på alle tre indikatorer. Der opfordres til, at afdelingerne sikrer arbejdsgange til igen at sikre indberetninger, så data kan blive valide, og man har mulighed for at sammenligne centrene imellem. For Rigshospitalet ligger indberetningerne på vanlige høje niveau.
Generelt ligger andelen af komplikationer til endovaskulær og kirurgisk behandling for Rigshospitalet på samme niveau og opfylder indikatoren. For ventrikulit er indikatoren igen opfyldt for Rigshospitalet.
Vurdering af indikatorerne
Indikatorer og udviklingsmål fastholdes. På baggrund af ny evidens* ønsker styregruppen at oprette en indikator for lumbalt dræn med følgende ordlyd: ’Andelen af patienter med SAH med Fisher grad 3 eller 4, der behandles med lumbalt dræn’.
* Wolf et al. Effectiveness of lumbar cerebrospinal fluid drain among patients with aneurysmal subarachnoid hemorrhage. A randomized clinical trial. JAMA Neurol 2023; 80(8):833-842
Tabel 37.10: Eksklusioner og uoplyste - indikator 35
Tabel 37.11: Eksklusioner og uoplyste - indikator 36
Tabel 37.12: Eksklusioner og uoplyste - indikator 37
Tabel 37.13: Oversigt over komplikationer til endovaskulær behandling
Tabel 37.14: Oversigt over komplikationer til kirurgisk behandling
Tabel 37.15: Oversigt over patienter med SAH, der får behandlet hydrocephalus med liqour drænage
Indikator 38 - Reblødning før forsørgelse af aneurismet
Andel af patienter med aneurysmal SAH som re-bløder, før aneurismet er forsørget
Udviklingsmål: Højst 10%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Hurtig kirurgisk eller endovaskulær forsørgelse af aneurismet reducerer risikoen for reblødning. Som beskrevet i indikator 34 er reblødning associeret med høj mortalitet og morbiditet, hvorfor dette helst ikke skal forekomme. Med indikatoren undersøges det, om reblødning af aneurismet fandt sted, inden forsørgelsen.
Indikatorens population udgøres af alle patienter med aneurysmal SAH, der har en indlæggelse på neurokirurgisk afdeling, og som får forsørget aneurismet - enten endovaskulært eller kirurgisk. Patienter, der ikke får forsørget aneurismet, er ekskluderet fra indikatoren.
Data til beregning af indikatoren hentes fra SAH-skemaet.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
I alt reblødte 13% af patienterne, inden aneurismet blev forsørget. Siden 2023 ses en mindre stigning i andelen. Dertil skal dog bemærkes, at grundet det lave antal patientforløb, er der en del usikkerhed på estimaterne.
I det supplerende materiale til indikatoren findes en oversigt over andelen, der fik infarkter under den primære indlæggelse Tabel 38.5. Samlet forelå information om infarkt hos 156 ud af 190 patienter. Af disse fik 21% af patienterne et infarkt under den primære indlæggelse.
Diskussion og implikationer
Der er væsentlige mangler med dataindberetningen fra Odense, Aarhus og Aalborg. Odense har slet ingen data, mens Aarhus og Aalborg ligger med en høj andel af uoplyste. Der opfordres til, at afdelingerne sikrer arbejdsgange til igen at sikre indberetning af data, så man derved har mulighed for at sammenligne centrene. For Rigshospitalet ligger andelen i vanligt niveau.
Vurdering af indikatoren
Indikator og udviklingsmål fastholdes.
Indikator 39 - Mortalitet inden for 30 dage
Andel af patienter med aneurysmal SAH, der dør inden for 30 dage efter akut kontakt med SAH
Udviklingsmål: Højst 40%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren opgøres for alle patienter med aneurysmal SAH, der har haft en indlæggelse på neurokirurgisk afdeling. Oplysningerne vedrørende vitalstatus (død/levende) indhentes via kobling med CPR-registeret. Opgørelsen omfatter derfor kun patienter med dansk CPR nr. og dansk bopæl.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
I alt døde 22% af patienterne med SAH inden for 30 dage efter indlæggelsen. 30-dages mortaliteten er lavere end indikatorens udviklingsmål (max. 40%), men der er dog en stor usikkerhed på estimaterne. Jf. trendgrafen har den samlede 30-dages mortalitet ligget stabilt under 30% siden 2017.
Diskussion og implikationer
Der er væsentlige mangler med dataindberetningen fra Odense, hvor der slet ikke er indberettet data. Der opfordres til, at afdelingerne sikrer arbejdsgange til indberetning af data, så man igen har mulighed for at sammenligne centrene. For de tre øvrige centre ligger mortaliteten i vanligt niveau, og alle opnår udviklingsmålet.
Vurdering af indikatoren
Indikator og udviklingsmål fastholdes.
Indikator 40 - Vurdering af funktionsniveau (mRS) efter 3 mdr. (SAH)
Andel af patienter med aneurysmal SAH, som 3 mdr. efter akut kontakt har opnået en mRS-score på 0-2
Udviklingsmål: Ikke fastsat
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Hensigten med indikatoren er at få indsigt i patienternes funktionsniveau tre måneder efter den akutte kontakt. Vurdering af funktionsniveau foretages på baggrund af et standardiseret vurderingsredskab: mRS (modified Rankin Scale), hvor der angives en score fra 0 – 6 svarende til 0: Ingen symptomer, 1: Ingen synlig funktionsnedsættelse, 2: Nogen funktionsnedsættelse 3: Moderat funktionsnedsættelse, 4: Moderat alvorlig funktionsnedsættelse, 5: Svær funktionsnedsættelse eller 6: Død.
Mere præcist ønsket indsigt i andelen, der tre måneder efter den akutte hospitalskontakt, har opnået mRS-score på 0-2. Af hensyn til at muliggøre en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse og fleksibilitet i forhold til patientønsker samt bedre sammenligningsgrundlag skal vurderingen gennemføres i følgende tidsvindue: Tidligst 3 mdr. efter den akutte kontakt minus 2 uger til senest 3 mdr. efter den akutte kontakt plus 4 uger.
Data til beregning af indikatoren hentes fra LPR, og vitalstatus hentes fra CPR-registret. Opgørelsen omfatter derfor kun patienter med dansk CPR nr. og dansk bopæl.
Data til indikatorberegningen er trukket primo 2026, hvorfor der kun inkluderes patienter med akut hospitalskontakt i perioden 1. januar – 30. september 2025 for at opnå fuld opfølgningstid for alle patienter.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Der er ikke fastsat et udviklingsmål for denne indikator.
Resultater
Siden 1. april 2022 har alle afdelinger haft mulighed for at indberette
mRS-score på alle patienter med SAH. Der går fremad med at indberette mRS-score på alle patient med SAH, men der ses stadig udfordringer. På landsplan manglede en tredjedel af alle patientforløb oplysninger for at kunne indgå i indikatorberegningen. På de to afdelinger med den bedste datakomplethed (Rigshospitalet, Neurokirurgi BLEG og Aalborg Universitetshospital, Neurokirurgi) var andelen med mRS-scoren 0-2 efter 3 måneder på henholdsvis 65% og 36%. Dertil skal nævnes, at der ses en meget stor usikkerhed på estimaterne, hvorfor resultaterne skal tolkes varsomt.
Resultaterne på de to øvrige afdelinger vises ikke grundet en meget dårlig datakomplethed.
Der er tre muligheder for, at mRS-registreringen ikke indgår indikatorerne:
- mRS Score 3 måneders opfølgning ikke indberettet: Der findes ikke en indberetning af mRS-score i LPR på patientens CPR nr. (36 patienter)
- mRS Score 3 måneders opfølgning mangler (score 9 er indberettet):Der er en indberetning af mRS-score i LPR med scoren 9, hvilket svarer til, at patientens funktionsniveau ikke kendes. Der er gjort et forsøg på at kontakte patienten - men uden succes (3 patienter).
- mRS målingen falder uden for tidsvinduet: Der er en indberetning på en mRS-score i LPR, men datoen for vurderingen falder uden for tidsrummet: Tidligst 3 mdr. efter den akutte kontakt minus 2 uger til senest 3 mdr. efter den akutte kontakt plus 4 uger (13 patienter).
En supplerende bemærkning er, at alle patienter, der dør inden for tre måneder, med sikkerhed bliver registreret med en mRS-score, eftersom data vedr. vitalstatus hentes fra CPR-registret. Der kan derfor være risiko for en skævvridning af resultaterne, når datakompletheden stadig er så udfordret, som det ses aktuelt.
Diskussion og implikationer
Grundet omstruktureringer i indberetningspraksis er der ingen data fra Odense og mange uoplyste fra Aarhus. Det opfordres til, at afdelingerne sikrer arbejdsgangene til indberetning af data, så man har mulighed for at sammenligne og sikre ens kvalitet mellem regionerne. Antallet af patienter fra Aalborg er lille, og resultaterne herfra derfor usikre. For Rigshospitalet er 83% af patientforløbene indberettet, men der er stadigt fokus på at få så få uoplyste som muligt. Andelen af patienter med en
mRS på 0-2 ligger dog fornuftigt for Rigshospitalet.
Vurdering af indikatoren
Indikator fastholdes. Udviklingsmål er fortsat vanskeligt at fastsætte grundet mangelfuld indberetning.
Indikator 41 - Behov for genbehandling inden et års kontrol
Andel af patienter med aneurysmal SAH behandlet endovaskulært, som har behov for genbehandling af aneurismet ved 9/12 måneders kontrol
Udviklingsmål: Højst 10%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren monitorerer på opfølgningen på behandlingen af SAH efter udskrivelsen. Der følges op på, om der har været behov for genbehandling af aneurismet hos patienter, der blev behandlet endovaskulært.
Data til beregning af indikatoren hentes fra SAH-opfølgningsskemaet, som indberettes ved kontrol 9 eller 12 måneder efter indlæggelsen. Patienter, som blev behandlet på Rigshospitalet, indkaldes til kontrol efter 12 måneder, mens patienter behandlet i Odense, Aarhus eller Aalborg indkaldes efter 9 måneder.
Patientpopulationen udgøres af patienter, der blev endovaskulært behandlet for SAH i 2024. Patienter, der dør inden kontrollen, ekskluderes fra indikatorerne. Ifald patienten genbehandles, og der indberettes et SAH-opfølgningsskema, inkluderes patientforløbet i indikatorerne, også selvom patienten dør inden kontrollen.
Beregningsregler for indikatoren: Fil 54.1
Resultater
I modsætning til tidligere år er det i år valgt at vise indikatortabellen for den opfølgende indikator. Det skyldes, at andelen af uoplyste i 2025 er mindre end i de foregående år. I 2025 manglede der oplysninger om genbehandling i 51% af patientforløbene. Af de 53 patientforløb, hvor oplysninger om genbehandling var tilgængelige, var 3 patienter blevet genbehandlet inden for 1 år, svarende til 6%.
Diskussion og implikationer
Alle afdelinger har en del uoplyste, selv Rigshospitalet som har gjort et intensivt arbejde med at få indberettet alle. Der laves et opsporingsarbejde for at forsøge at identificere, hvorfor data ikke er modtaget.
Vurdering af indikatorerne
Indikator og udviklingsmål fastholdes.
Beskrivelse af sygdomsområdet
Dansk Stroke Register (DanStroke) er en tværfaglig landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, som har til formål at monitorere og forbedre kvaliteten af hurtig og korrekt diagnostik, behandling, pleje og tidlige rehabilitering af patienter med stroke inkl. aneurysmal subarachanoidalblødning (SAH) og transitorisk anfald af cerebral iskæmi (TIA) i Danmark. Databasen indsamlede pr. 1. januar 2025 data til 27 procesindikatorer, 13 resultatindikatorer og 1 medianindikator.
Alle patienter >18 år med akut stroke, SAH eller TIA, der har haft et indlæggelsesforløb af kortere eller længere varighed, skal indberettes til Dansk Stroke Register. Akut defineres som symptomdebut inden for den sidste uge.
I Dansk Stroke Register er stroke defineret i henhold til kriterier fra WHO, dvs. at der ved stroke forstås en tilstand på formodet vaskulær basis karakteriseret ved hurtig udvikling af kliniske symptomer på tab af fokal eller evt. global neurologisk funktion med en symptomvarighed på mere end 24 timer eller førende til patientens død. TIA har tilsvarende en symptomvarighed på mindre end 24 timer.
SAH dækker over blødning i subarachnoidalrummet, som i 85% af tilfældene skyldes et bristet aneurisme.
Registreringen omfatter følgende ICD-10 koder:
- I60.0 til og med DI60.7 Subarachnoidalblødning
- I61 Hjerneblødning/hæmoragi
- I63 Hjerneinfarkt
- I64 Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt
- G45 Transitorisk anfald af cerebral iskæmi - alle G45 diagnoserne medtages undtagen G45.3 Amaurosis fugax og G45.4 Global forbigående Amnesi.
De ovennævnte ICD-10 koder skal være registreret som aktionsdiagnoser eller som bidiagnose til aktionsdiagnoserne Z50.8 Kontakt mhp. anden form for genoptræning eller Z50.9 Kontakt mhp. genoptræning UNS.
Patienter med subdural hæmatom, epidural blødning, retinainfarkt, infarkt og intracerebral hæmatom forårsaget af subarachnoidalblødning, traume, infektion eller en intracerebral malign proces er ikke omfattet af ovennævnte definition. Ligeledes omfatter definitionen ikke patienter med udelukkende diffuse symptomer, f.eks. isoleret svimmelhed eller hovedpine, eller asymptomatiske patienter med infarkt påvist ved CT- eller MR-scanning.
Behandlingen af stroke beskrives i den nationale neurologiske behandlingsvejledning (https://nnbv.dk/), som er udarbejdet af Dansk Neurologisk Selskab.
Datagrundlag og dækningsgrad
Dækningsgrad
Målet for Dansk Stroke Register er, at alle patienter med akut stroke, TIA og SAH (i henhold til de opstillede in- og eksklusionskriterier) inkluderes med henblik på at sikre, at databasen giver et retvisende billede af kvaliteten af behandling og pleje til disse patientgrupper i Danmark.
De enkelte regioner har identificeret stroke units, som de afdelinger, der er ansvarlige for behandlingen i den enkelte region. Der vil være patienter med stroke/TIA, som ikke behandles på stroke units, f.eks. fordi de har anden konkurrerende sygdom, som kræver behandling på en anden afdeling. I relation til patienterne med SAH er det besluttet, at de neurokirurgiske afdelinger er de behandlingsansvarlige enheder.
Reference til beregningen af kompletheden af indberetningen til Dansk Stroke Register er Landspatientregistret (LPR). Definitionen er:
antal patienter med stroke/TIA/SAH i Dansk Stroke Register sat i forhold til total antal patienter med stroke/TIA/SAH med sygehuskontakt (Dansk Stroke Register+LPR)
Opgørelsen foretages på individniveau, hvor afdelingerne løbende har mulighed for at melde tilbage vedrørende patienter, som optræder i LPR, men som ikke skal inkluderes i databasen efter en faglig vurdering. Disse patienter er efterfølgende fjernet fra opgørelsen. Dermed er der tale om en klinisk valideret opgørelse.
Generelt må en komplethed af patientregistreringen under 90% anses som utilfredsstillende og bør medføre, at der tages konkrete initiativer til at forbedre registreringspraksis.
Dækningsgradsopgørelser for akut stroke: Patienter med akut stroke, TIA: Patienter med TIA og SAH: Patienter med SAH. Følgende bemærkes vedr. kompletheden af patientregistreringen i 2025:
- Kompletheden af patientregistreringen af akut stroke på stroke units var i alt 95% med en regional variation mellem 92 - 98%, hvilket er stigning på 6 procentpoint ift. 2024. Der ses et mønster i, at patienter, der ikke havde kontakt med stroke units, i mindre grad blev indberettet til databasen. I Region Midtjylland og Region Nordjylland indberettes disse patientforløb slet ikke. Modsat de tre øvrige regioner, hvor patientforløb fra ikke-stroke units i nogen grad indberettes.
- På regionalt niveau varierede kompletheden for alle afdelinger (inkl. ikke-stroke units) mellem 85 – 91%.
- Baseret på indberettede patientforløb var incidensraten af akut stroke på landsplan 2,7 pr. 1.000 risikoår Incidens af akut stroke. Dette er en mindre stigning ift. 2024. På regionalt niveau ses ligeledes en stigning i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark. En mulig forklaring kan være, at indførslen af den automatiserede indberetning i netop de tre regioner i 2025 også medtager patientforløb, der ikke har kontakt med stroke unit. Mellem regionerne var variationen mellem 2,4 – 3,2 pr. 1.000 indbyggere.
- Kompletheden af patientregistreringen af patienter med TIA på stroke units var på 97% med en regional variation mellem 94 – 99%. Der ses en stigning i den samlede dækningsgrad på 8 procentpoint ift. 2024.
- På regionalt niveau varierede kompletheden for alle afdelinger (inkl. ikke-stroke units) mellem 86 - 93%.
- Det er i LPR ikke muligt at afgrænse patienter med TIA, som er omfattet af inklusionskriterierne til Dansk Stroke Register fra patienter med TIA, som ikke opfylder disse kriterier. Derfor søges der i LPR efter alle patienter med en TIA-diagnose, inkl. patienter henvist med symptomer på TIA, som ikke er akutte. Opgørelsen af kompletheden af registreringen af TIA kan således være underestimeret.
- Kompletheden af patientregistreringen af patienter med SAH var 79%, hvilket er et markant fald ift. 2024, hvor dækningsgraden var på 93%. Indtil 2025 lå dækningsgraden på landets fire neurokirurgiske afdelinger stabilt over 90%, men i 2025 ses det, at Odense Universitetshospital, Neurokirurgi kun havde indberettet 5 patientforløb med SAH (svarende til en dækningsgrad på 10%).På regionalt niveau varierede kompletheden for alle afdelinger mellem 0 - 96%.
- Det er ikke muligt i LPR at afgrænse de patienter med aneurysmal SAH, som opfylder inklusionskriterierne, fra andre SAH-typer, som ikke skal indberettes til Dansk Stroke Register. Opgørelsen af dækningsgraden for SAH-patienterne kan således være underestimeret.
- LPR er ikke en perfekt reference for kompletheden af patientregistreringen på grund af fejlkodninger og varierende kodepraksis. Der er derfor nogen usikkerhed om det reelle antal af patienter, som indlægges med stroke i Danmark pr. år, og derfor også en vis usikkerhed omkring den præcise komplethed af patientregistreringen i Dansk Stroke Register. Et efterhånden ældre studie indikerer, at validiteten af registreringen af patienter med akut stroke svarende til inklusionskriterierne er bedre i Dansk Stroke Register sammenlignet med LPR (Wildenschild et al. Clin Epidemiol 2013;6:27-36).
Patientforløb, validitet
Er ikke opgjort i 2025, men på trods af omlægning til automatiseret indberetning skønnes validiteten af patientforløb som værende høj pga. databasens klare in- og eksklusionskriterier samt de ganske omfattende og detaljerede data, som opsamles på den enkelte patient.
Desuden blev det i 2025 indført, at indberettede patientforløb med mere end 7 dage mellem symptomdebut og tidspunkt for akut kontakt ekskluderes. Dette initiativ understøtter, at databasens populationen opfyldte kriteriet ’akut stroke’. I 2025 var det i alt 469 patientforløb.
Sensitiviteten og den positive prædiktive værdi af stroke-diagnosen er tidligere estimeret i et ældre studie og vurderet til at være ≥90% (Wildenschild et al. Clin Epidemiol 2013;6:27-36).
Datakomplethed
Følgende bemærkes vedr. datakompletheden i 2025:
- Datakompletheden var for de fleste indikatorer moderat til høj, dvs. at mindre end 10% af patientforløbene manglede tilstrækkelige data for at kunne beregne indikatorerne, set over hele landet. Ved udvalgte indikatorer bemærkes dog en betydelig variation i datakompletheden mellem afdelingerne. Det er kommenteret ved hver indikator, hvis de manglende indberetninger kan have betydning for indikatorresultatet.
- Siden 2022 har alle afdelinger skulle indberette oplysninger i LPR om funktionsevne (modified Rankin Scale (mRS)) 3 mdr. efter den akutte hospitalskontakt for alle patienter med iskæmisk stroke, hæmoragi, SAH og efter trombektomi. Det afspejles i indikatorerne 13, 14, 40 og 19. Datakompletheden var i 2025 stadig udfordret i disse indikatorer, om end der ses fremgang. Der manglede generelt information om mRS i omkring halvdelen af patientforløbene – både manglende indberetning, men også ift. korrekt indberetning inden for tidsvinduet. Det er forventeligt med en lav datakomplethed, når en ny registrering indføres. Der håbes på, at datakompletheden vil være væsentlig forøget i næste årsrapport.
- Samme problematik genkendes i indikatorerne, der vedrører iværksættelse af genoptræning. Her blev i 2023 indført, at ergo- og fysioterapeuterne skal tillægskode en fagspecifik kode, når de indberetter deres gennemførte aktiviteter i LPR. Dette har medført, at datakompletheden er udfordret – særligt ift. de to indikatorer, der vedrører påbegyndt genoptræning. På landsplan manglede omkring halvdelen af patientforløbene angivelse af den fagspecifikke kode.
- Det bemærkes, at kompletheden af indberetningerne i trombolyseskemaet, er mangelfuld - i særdeleshed ved patientforløb indberettet fra Region Hovedstaden og Region Sjælland. Oplysningerne indgår ikke i indikatorberegningerne, men de supplerende opgørelser relateret til trombolysebehandlingen skal læses med dette forbehold.
- Blandt de 190 patienter med SAH, som var indlagt på neurokirurgisk afdeling, manglede der indberetning af 27 SAH-skemaer, svarende til 14% af patientforløbene. Dette har betydning for tolkningen af resultaterne, da populationen er lille, og hvert patientforløb har stor betydning for det samlede resultat.
- Et tidligere tilbagevendende dataproblem ved SAH-populationen har været manglende indberetning af 1 års opfølgning. I 2025 ses der en mindre fremgang ift. tidligere år: Oplysninger om genbehandling efter 1 år var komplette for omkring halvdelen af patientforløbene.
-
Der manglede at blive indberettet basisoplysninger hos alt 122 patienter med akut iskæmisk stroke, som blev behandlet med trombolyse eller EVT (svarende til 1%). Dette har stort set ingen betydning for datakompletheden.
Ligeledes har det mindre betydning, at der manglede basisoplysninger hos 12 ud af 190 patientforløb med SAH (svarende til 6%), da der anvendes meget få basisoplysninger i beregningen af SAH-indikatorerne.
Indberettede data pr. patient, validitet
Indførslen af den automatiserede indberetning har medført, at der i årsrapporten 2025 er et ekstra fokus på datavaliditeten.
- Der ses i 2025 et generelt fald i opfyldelsen af indikatorer, der baseres på oplysninger, som tidligere blev indberettet manuelt eksempelvis scanninger, synketests og medicinsk behandling. Ligesom der også bemærkes en regional variation, der ikke tidligere er set. Der pågår et arbejde med at validere data som beskrevet i afsnittet Data til årsrapporten 2025.
- Kompletheden af registreringen af prognostiske faktorer som civilstand, boligforhold, alkohol og rygning var mangelfuld i 2025. Mellem 30-50% af patientforløbene manglede disse oplysninger. Samme tendens ses inden for alle diagnosegrupper.
- Oplysninger om komorbiditet var derimod tilgængelig i alle patientforløb, da data hentes fra nationale registre i 2025. Det ses, at patienternes generelle komorbiditet er mindre end i de foregående år. Det vil overvejende kunne begrundes med ændringerne i datakilder mere end et reelt fald i komorbiditet.
Styregruppens medlemmer
Formandskab
Overlæge, ph.d. Dorte Damgaard, Aarhus Universitetshospital
Udviklingsansvarlig fysioterapeut, ph.d. Birgitte Hede Ebbesen, Aalborg Universitetshospital
Øvrige medlemmer
Sygeplejerske med klinisk specialfunktion Stefan Staub Nielsen, Bispebjerg Hospital
Professor, overlæge, dr.med. Hanne Christensen, Bispebjerg Hospital
Overlæge, ph.d. Trine Stavngaard, Rigshospitalet
Overlæge John Hauerberg, Rigshospitalet
Specialeansvarlig fysioterapeut Maria Jeppesen, Næstved Sygehus
Professor, overlæge, ph.d. Troels Wienecke, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Ledende overlæge Alex Alban Christensen, Odense Universitetshospital
Overlæge, ph.d. Sune Munthe, Odense Universitetshospital
Professor, overlæge, dr.med. Axel Brandes, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
Overergoterapeut Marianne Nielsen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
Overlæge, dr.med, ph.d. Peter Krogh Brynningsen, Aarhus Universitetshospital
Overlæge Ronni Mikkelsen, Aarhus Universitetshospital
Ledende overlæge, ph.d. Boris Modrau, Aalborg Universitetshospital
Chefsygeplejerske Tine Steenholt Rasmussen, Aalborg Universitetshospital
Patientrepræsentant Eva Buus
Lægefaglig direktør, ph.d. Morten Ziebell
Udviklings- og forskningsrådgiver: Professor, overlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen, Klinisk Institut Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet
Evidensspecialist: Læge, ph.d. Sine Mette Buus, Aarhus Universitetshospital
Klinisk epidemiolog: Cand.scient.san. Inge Øster, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
Datamanagere: Biostatistiker, ph.d. Heidi Holmager Hundborg og biostatistiker Miriam Grijota Chousa, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
SundK-kontaktperson og repræsentant for dataansvarlig myndighed: Kvalitetskonsulent, cand.scient.san., Susanne Djernes, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
Appendiks
Komplethed af patientregistrering
Patienter med akut stroke
Dækningsgrad opgøres for henholdsvis stroke units Figur 42.1 og for alle afdelinger Tabel 42.2.
Populationen udgøres af patienter med akut stroke (iskæmisk stroke (I63), uspecifik stroke (I64) og hæmoragi (I61)).
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Patienter med TIA
Dækningsgrad opgøres for henholdsvis stroke units Figur 43.1 og for alle afdelinger Tabel 43.2.
Populationen udgøres af patienter med TIA
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Patienter med SAH
Dækningsgrad opgøres for henholdsvis neurokirurgiske afdelinger Figur 44.1 og for alle afdelinger Tabel 44.2.
Populationen udgøres af patienter med SAH.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Incidens af akut stroke
Incidenserne er beregnet på baggrund af patienter, der er indberettet til Dansk Stroke Register, som har bopæl i Danmark. Beregningen er opgjort på antal indberettede patientforløb pr. 1.000 indbyggere.
Patienter uden dansk CPR nr. og bopæl indgår ikke i oversigterne.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Type af stroke
Datagrundlaget for årsrapporten 2025
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Prognostiske faktorer
Patienter med akut stroke
Prognostiske faktorer for patienter med akut stroke (iskæmisk stroke, uspecifik stroke og hæmoragisk stroke) - vist på nationalt, regionalt og afdelingsniveau.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Patienter med iskæmisk stroke (+uspecifik)
Prognostiske faktorer for patienter med iskæmisk stroke (+ uspecifik ) - vist på nationalt, regionalt og afdelingsniveau.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Patienter med hæmoragisk stroke (ICH)
Prognostiske faktorer for patienter med hæmoragisk stroke (ICH ) - vist på nationalt, regionalt og afdelingsniveau.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Patienter med TIA
Prognostiske faktorer for patienter med TIA - vist på nationalt, regionalt og afdelingsniveau.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Patienter med SAH
Prognostiske faktorer for patienter med SAH - vist på nationalt og afdelingsniveau.
Der blev i 2025 indsendt 197 basisskemaer på patienter med SAH. Her vises de prognostiske faktorer for de 190 patienter, der havde en indlæggelse på et af landets neurokirurgiske afdelinger – svarende til de patienter, der inkluderes i indikatorberegningerne.
I 2025 var medianalderen for patienter med SAH 62 år, og 71% var kvinder. Den hyppigst forekommende komorbiditet var hypertension (23%). Øvrige former for komorbiditet forekom i mindre end 5% af tilfældene. Således var den langt overvejende andel ikke kendt med komorbiditet.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Oversigt over tid fra symptomdebut til akut kontakt
Overvigt over tid fra symptomdebut til patientens akutte kontakt på hospitalet - opgjort på patientens bopæl
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Tid fra symptomdebut til akut kontakt på hospitalet
Andel af patienter med akut stroke, der har akut kontakt på hospitalet inden for henholdsvis 3 og 4,5 timer efter symptomdebut
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Beregningsregler
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Regionale kommentarer
Region Østdanmark
SFR Karkirurgi:
SFR Karkirurgi i Region Østdanmark anerkender resultaterne i Dansk Stroke Registers årsrapport 2025 vedrørende indikatorerne for rettidig carotisendarterektomi efter iskæmisk stroke og TIA.
Resultaterne afspejler en utilstrækkelig målopfyldelse i 2025, som skyldes kapacitetsmæssige udfordringer på de to karkirurgiske enheder i regionen. Udfordringerne har haft forskellig karakter lokalt, men har samlet medført, at for få patienter er blevet opereret inden for den anbefalede tidsramme på 14 dage.
På Rigshospitalet har begrænset operations- og sengekapacitet i 2025 samt bygningsmæssige udfordringer i begyndelsen af 2026 påvirket aktivitetsniveauet. Patienter med fornyede neurologiske symptomer er dog fortsat blevet prioriteret til subakut behandling. Fra 1. juni 2026 er der genetableret fuld operations-, senge- og personalekapacitet, og afdelingen forventer fremadrettet at kunne overholde kvalitetsmålsætningen.
På Sjællands Universitetshospital var manglende målopfyldelse primært en følge af manglende lokale ressourcer. Der er fra januar 2026 etableret et nyt dedikeret carotisteam, og de foreløbige resultater for 2026 viser, at alle opererede patienter er behandlet inden for den anbefalede tidsfrist.
SFR Karkirurgi har med sit populationsansvar fokus på, at patienter med symptomgivende carotisstenose tilbydes rettidig behandling af ensartet høj kvalitet i hele regionen. Rådet noterer sig, at begge afdelinger har gennemført organisatoriske og kapacitetsmæssige tiltag, som allerede har forbedret målopfyldelsen i 2026, og forventer, at disse tiltag vil understøtte varig overholdelse af kvalitetsindikatorerne fremadrettet.
SFR Karkirurgi vil fortsat følge udviklingen gennem monitorering af relevante kvalitetsdata og understøtte videndeling og koordinering på tværs af regionens karkirurgiske funktioner.
SFR Neurokirurgi:
Årsrapporten 2025 skal ses i lyset af overgangen til automatiseret dataindberetning via WSAPI, som har påvirket flere indikatorer nationalt og regionalt, særligt i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Den neurovaskulære behandling i de to regioner er fortsat samlet på Rigshospitalet, hvilket sikrer høj specialisering, multidisciplinær ekspertise og tæt samarbejde mellem relevante specialer.
Det er positivt, at Rigshospitalet fortsat har høj datakomplethed for SAH-indikatorerne trods udfordringerne med nye indberetningssystemer.
Flere procesindikatorer bør dog fortolkes med forsigtighed ved højt specialiserede neurokirurgiske patientforløb. Patienter med aneurysmal SAH og andre komplekse neurovaskulære tilstande overflyttes ofte fra andre hospitaler til akut neurokirurgisk behandling, hvilket kan påvirke registreringen af tidskritiske indikatorer uden nødvendigvis at afspejle behandlingskvaliteten.
Små patientvolumina i enkelte indikatoropgørelser medfører desuden betydelig statistisk usikkerhed.
Overordnet vurderes den neurokirurgiske behandling i Region Hovedstaden og Region Sjælland fortsat at være præget af høj specialisering, stærk multidisciplinær organisering, høj datakomplethed og solide kliniske resultater.
Resultaterne understøtter samtidig værdien af fortsat høj specialisering og centralisering af avanceret neurovaskulær behandling. Dette gælder ikke alene behandling af aneurysmal SAH, men i særlig grad også sjældnere og mere komplekse neurovaskulære tilstande såsom arteriovenøse malformationer (AVM) og durale arteriovenøse fistler (dAVF). For disse patientgrupper er behandlingsvolumina nationalt begrænsede, og behandlingen kræver betydelig erfaring samt tæt multidisciplinært samarbejde mellem neurokirurgi, interventionel neuroradiologi, neurologi, neuroanæstesi og neurointensiv terapi.
Det vurderes derfor, at fortsat og eventuelt yderligere centralisering af højt specialiseret neurovaskulær behandling vil kunne bidrage til at sikre høj behandlingskvalitet, robust vagtberedskab, øget procedureerfaring samt bedre muligheder for systematisk kvalitetsudvikling og forskning inden for komplekse cerebrovaskulære sygdomme.
De identificerede udfordringer i 2025 vurderes primært at være relateret til nye registrerings- og dataudtrækssystemer frem for ændringer i den kliniske behandlingskvalitet.
SFR Kardiologi:
Det er bemærket i årsrapporten, at ca. 2/3 af patienter med iskæmisk stroke eller TIA uden kendt atrieflimren screenes for atrieflimren indenfor 4 uger. For Region Sjælland er det imidlertid under 1/4 af patienterne, der screenes indenfor 4 uger. SFR Kardiologi vil i samarbejde med SFR Neurologi bidrage til en analyse af årsager, herunder datavaliditet/registreringspraksis, visitationspraksis og kapacitet.
Region Hovedstaden
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital:
Vi værdsætter, at SundK har gjort meget ud af at anmærke dataudfordringerne som RegionH og Region Sjælland har været præget af i 2025. Dette var også gældende i vores kommentering til årsrapporterne fra 2023 og 2024. Som arbejdet skrider frem, ser det desværre ud til at også være det, som vil kendetegne årsrapporten for 2025. SundK opfordrer til, at den enkelte afdeling tager fat i IT-afdelingerne. Dette ser vi ikke som en realistisk mulighed. Ikke fordi IT-afdelingen i RegionH/Sjælland ikke vil hjælpe, tværtimod er vores samarbejde i 2026 kun blevet bedre. Vi kan bare ikke tage mere fat, end vi allerede gør. Det handler om ressourcer, som ikke kan prioriteres fra gulvet og op. Handling og fastholdelse skal komme oppefra. Overordnet set ser vi dataudfordringer for størstedelen af indikatorerne i 2025. Det var et år uden mulighed for at se og følge data. Samtidigt har vi ikke kunne validere datatrækket i sin helhed, før det blev sendt i starten af 2026 af CIMT til SundK. De audits vi har lavet på de datatræk, vi har valideret for CIMT i løbet af året, viser, at der er fejl i 10-20% af forløbene. I Danmark har vi forskellige IT løsninger på tværs af landet. Samtidigt med at vi har samarbejdet med CIMT om at få automatiseringen til at fungere, er der også ændret i hvordan data skal indsendes til SundK. Indsendelse til registrer før det sendes til SundK giver fra vores perspektiv ikke dokumentationsmæssig mening for klinikken. Indikatorer som fungerede i 2024, har ikke fungeret i 2025 pga. dette. Vores ønske er, at SundK, sammen med IT og klinikere finder og bruger de bedste måder at indsamle data på fra alles perspektiv. Også selvom det måtte betyde en regional forskel. One size doesn’t fit all.
Region Sjælland
SUH, Neurologisk afd, Roskilde:
Indikator 1, stroke unit care
Her ses et betydeligt fald sammenlignet med de seneste år. Faldet vurderes ikke retvisende eller i overensstemmelse med det faktisk indtag af strokepatienter i regionen og vurderes at være som følge af indberetningsudfordringer, som vi i samarbejde med databaseteam forsøger at løse.
Indikator 2, CT/MR skanning
Vi ser et fald på denne indikator og har primært mistanke om at det skyldes registrerings- og indberetningsudfordringer. Vi har dog fokus på denne indikator, for at sikre at den bedres.
Indikator 3+4; synkevurd:
Der ses et yderligere fald i målopfyldelsen ift. synkevurderinger sammenholdt med året før. Vores vurdering er, at det primært drejer sig om udfordringer med dataindberetning og vi vil vedvarende have fokus på korrekt registrering i SP.
Indikator 6+7; vurdering ved fys og ergo
Lille stigning ift sidste år, men vi målopfylder fortsat ikke. Igen en bekymring for, at det drejer sig om korrekt registrering og kodning og vi må have en tværfaglig drøftelse af, hvordan der kan sikres målopfyldelse.
Indikator 26; karotisendarterektomi
Vi målopfylder fortsat ikke på denne indikator på trods af fokus på netop denne problematik efter årsrapporten sidste år. Udfordringer ift speciallægedækning i karkirurgi, som dog er løst i 2026 og vi forventer at det afspejles i næste årsrapport.
Indikator 28, screening for AFLI
Vi målopfylder ikke på denne indikator og ligger overordnet væsentlig under øvrige regioner. Vi må, i samarbejde med de kardiologiske afdelinger i regionen, der varetager rytmeudredningen, se om vi kan identificere problemet.
Region Syddanmark
Region Syddanmark har arbejdet for at skabe en mindre tidskrævende indberetning til DanStroke i flere år. Arbejdet har været guidet af ønsket om at mindske dobbeltregistrering og respektere klinikkens sundhedsfaglige og dokumentationsmæssige praksis. Vores mål er at finde og udtrække så mange oplysninger fra patientjournalen som muligt, for på den måde at minimere den tid, som klinikken skal bruge til at indtaste oplysninger til databasen. Det giver nogle udfordringer, hvis de data, der skal anvendes i databasen ikke findes i EPJ, men skal registreres manuelt.
Siden 1.1. 2025 er der indberettet automatiseret på de webservices, som er blevet stillet til rådighed af databasen. Siden sommeren 2025 har DanStroke returneret resultater og bagvedliggende data til regionen, og vi har efterfølgende arbejdet for at fejlsøge i dataleverancerne, og har justeret dataudtræk i takt med, at vi er blevet klogere. Fejlsøgningen har krævet en stor og tidskrævende indsats.
Vi kan desværre ikke sige, at vi er nået 100% i mål, og derfor arbejder vi stadig på at optimere indberetning og udtræk fra EPJ til brug for databasen, og samarbejder med databaseteamet i SundK om at afklare de mange spørgsmål, som er opstået i processen.
Indikator 16: Region Syddanmark adskiller sig væsentlig fra de øvrige regioner, når man ser på resultaterne for indikator 16, som monitorerer tid til trombolyse. Regionen har baseret sit udtræk af oplysninger fra EPJ på tidsstempler, som allerede findes i EPJ, og på en måde, som vi mener er i overensstemmelse med den nuværende dokumentation for aflevering af data til webservice.
Databasestyregruppen mener, at indberetningen bør ske på en anden måde, så derfor afventer Region Syddanmark en opdateret dokumentation, førend vi kan justere indberetningsbrugerfladen og udtrækket fra EPJ.
Odense Universitets Hospital
Indikator 3 og 4: Direkte og indirekte synketest prioriteres højt. Det er en udfordring at nå synketest inden for 6 timer, da patienterne ikke når at komme op fra FAM hhv. fra intensivafsnit til Neurologisk sengeafsnit i rette tid. Der udføres også synketest på FAM, men denne registreres typisk ikke. Vi vil finde arbejdsgange, der i højere omfang sikrer registrering fra de afsnit, hvor patienterne opholder sig de første timer af indlæggelsen.
Indikator 5: Vi mener at have målopfyldelse, men vil se på at finde arbejdsgange der kan sikre registrering.
Indikator 13 og 14: Der ses et højt antal uoplyste (37% for patienter med iskæmisk stroke). Det skyldes blandt andet, at det ikke kan registreres, når patienterne udebliver fra konsultation.
Alle patienter, der udskrives med en strokediagnose ringes op af en ergoterapeut 3 måneder efter indlæggelsen. At der ikke foreligger data for 37% af patienterne skyldes i de fleste tilfælde, at de ikke har kunnet nås. Alle regioner har større eller mindre problemer med målopfyldelsen, og det ville være ønskværdigt at kunne registrere, når patienterne udebliver eller når det er oplagt, at der ikke er opnået mRS 0-2.
Indikator 16: Data er påvirket af, at ankomsttidspunktet til den trombolysegivende enhed for en større gruppe patienter efter overgangen til automatiseret datafangst svarer til visitationstidspunktet. De opgjorte tider i årsrapporten afspejler derfor ikke de faktiske ankomsttidspunkter og er således ikke reelle.
Indikator 17: Manglende målopfyldelse kan formentlig tilskrives regionens organisation med 3 primære strokecentre, der sender patienter til OUH, hvilket giver risiko for længere udrednings- og transporttider. I årsrapporten er langt de fleste patienter på andre trombektomicentre korrekt opgjort under den pågældende afdeling. I Region Syddanmark er de til gengæld størstedels opgjort i én gruppe - ”Øvrige, Region Syddanmark” - sådan at det ikke fremgår fra rapporten, hvor patienterne kommer fra. Det vil være ønskværdigt, at der ses på baggrunden for denne registreringspraksis, og muligheder til justering.
Kapitel 7 (SAH’er): Der er ikke indberettet SAH’er for 2025 for OUH pga. overdragelse af indrapportering til ny kontaktperson, som i en periode ikke har haft adgang til systemet. Der efterregistreres for perioden, og der bliver fremadrettet indberettet.
Region Midtjylland
Ingen kommentarer til årsrapporten.
Region Nordjylland
Aalborg Universitetshospital:
Mortaliteten for iskæmisk stroke og ICH ligger signifikant højere i Region Nordjylland ift. de øvrige regioner. Regionen udarbejder handleplan for at undersøge grunden til denne stigning. Via DanStroke styregruppe er der nedsat en national gruppe, der skal kigge på mortaliteten ift. ICH-patienter. Denne skal afdække, hvorvidt kvalitetsmæssige forskelle, komorbiditet, dataregistrering eller andre variable bidrager til de regionale forskelle. Fra Region Nordjylland er der et ønske om, at denne gruppes fokus udvides til mortaliteten ved iskæmisk stroke. Parallelt hermed vil Region Nordjylland iværksætte et eksternt gennemsyn på mortaliteten for både iskæmisk stroke og ICH.
Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital følger nøje med i behandlingen af patienter med SAH, da det er en højt specialiseret funktion og en vigtig del af det neurokirurgiske speciale. Af den grund er dataindberetning til Dansk Stroke Register en højt prioriteret opgave, og der afsættes mange ressourcer til at løfte denne. Det betyder også, at alle patienter på Aalborg Universitetshospital med SAH registreres i et skema, hvor databasens indikatorer noteres, så hospitalet løbende kan følge med i, om behandlingen følger den høje standard, vi gerne vil være kendte for. I årsrapporten fremgår data for Aalborg Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling, misvisende og mangelfulde pga. en række uoplyste patienter. De uoplyste patienter skyldes store problemer med at sikre korrekt dataindberetning trods et tæt samarbejde med Region Nordjyllands IT-afdeling, der samarbejder med SundK. SundK bekræftede modtagelse af data, men der forelå ikke en endelig afklaring af, om alle relevante variable for samtlige patientforløb var modtaget korrekt. I 2025 har Aalborg Universitetshospital modtaget 21 patienter med SAH. Af disse er 19 behandlet, mens behandling er afstået for 2. Antallet af uoplyste patienter i årsrapporten er dermed ikke korrekt. Resultaterne i årsrapporten afspejler derfor ikke den høje kvalitet, som afdelingen leverer til patienter med SAH. Vi vil gerne henstille til, at også SAH-patienterne fremover kan indberettes via WSAPI, så risikoen for en tilsvarende situation næste år reduceres.