Konklusioner og anbefalinger
Årsrapporten 2025 er DCCG’s sidste baseret på en ”indtastnings-platform”. Fra 1. januar 2026 overgik databasen til en LPR baseret løsning. Her dannes data baseret på LPR aktivitet med kliniker tillæg af ”forklarings” variable. Overgangen giver mange muligheder, men stiller også store krav til den daglige praksis omkring kodning til LPR. LPR har primært været et aktivitetsredskab for sygehusadministrationen, mens det for mange klinikere har haft begrænset indflydelse på deres hverdag. At det nu skal anvendes til at vurderer klinisk kvalitet er nyt og det er spændende i hvilken udstrækning dette vil lykkes. Håbet fra databasen er at det kan danne grundlag for en langt mere fleksibel database samt at det vil dække hele patientens forløb. Udfordringen er at datakvaliteten kan falde samt at analyse delen af data vil være større da det kan være vanskeligt at beskrive komplekse forløb. Det er essentielt at de danske journalsystemer understøtter en nem platform for klinikere at taste disse data i forbindelse med deres andet kliniske arbejde. Variablerne der indsamles til databasen, udgør en standarddel af en patient journal og en IT-understøttelse af indtastningen er en nødvendighed for alle.
Overgangen sætter også indikator tankegangen under pres. Det er få steder i kirurgi, patologi, radiologi og onkologi at man kan finde indikatorer som langtidsblodsukker/Hb1Ac fra endokrinologien. Måling af overlevelse er udfordret af tidsfaktoren – det tager tid for at data er ”modne”, ligeledes er patientfaktorer – alder, komorbiditet osv. er en faktor, der stort set aldrig kan fuldt justeres for, kirurgiske komplikationer er ofte så sjældne at de få tilfælde der er, ikke nødvendigvis er repræsentative. Derfor er de sjældent handlingsanvisende i den kliniske hverdag, og derfor mindre interessant ift. kvalitetsudvikling. Det er dog en essentiel oplysning for patient og behandling at denne måles og rapporteres løbende.
Den store datamængde som omlægningen vil medføre vil også stille krav om en bedre vurdering af publikum til afrapportering. Anvendelse af data er vidt forskellig afhængig om det er klinikeren, patient/borger eller sygehusledelsen, der skal anvende og tolke data. I denne henseende vil årsrapporter formodentlig mest tjene til afrapportering til patienter/borgere for at sikre tryghed omkring behandling, samt til det ledelsesmæssige lag på tværs mhp. om der er behov for en anderledes prioritering. Klinikerne der leverer og skal handle på data har et behov for en større opløsning af data, der kræver faglig indsigt. Det er svært at forestille sig at en årsrapport kan dække alles behov.
DCCG-databasen håber på at fremtiden bringer en tre deling af datamaterialet, hvor der leveres data tilrettet patienter, data tilrettet administrationen samt data tilrettet det kliniske personale. Hermed kan det kontrolleres i detaljegraden da det er meget forskellige handlinger der forventes udført på baggrund af data/indikatorer. Vi forventer at en patient vil hører om et forløb er sikkert og om de kan forvente en generel god behandling. Administratoren anvender data i kontekst af flere specialer og en mere generel overordnet prioritering. Det kliniske personale har behov for en detaljegrad der gør at man kan drage læring, i den henseende er sammenligning med andre centre vital, en mulighed der desværre ikke understøttes af de IT-værktøjer regionerne generelt stiller til rådighed.
I denne årsrapport præsenteres 6 indikatorer, hvoraf 3 er underopdelt. Essensen af disse indikatorer har ikke ændret sig meget over de sidste mange år og afspejler hvad der nationalt og internationalt vurderes som kvalitets indikatorer – primært inden for kirurgi.
Læseren vil hurtigt opdage at meget data er skjult bag # for at overholde tolkningen af GDPR-reglerne. Dette er selvfølgelig godt at der er få hændelser. De få hændelser dækker dog blandt andet over en generel faldende aktivitet, af den gode grund at færre yngre (<80) får kolorektalcancer.
Fra databasens synspunkt er antallet af indgreb og antallet af patienter per center, nu på et niveau hvor data-drevet kvalitetsudvikling nærmer sig det umulige. Dette betyder ikke at kvaliteten er dårlig, de nationale tal viser en ganske god kvalitet generelt, men det er umuligt at udtale sig om enkelt centre i mange indikatorer grundet det lave antal, og dermed er det svært at drage læring. Styregruppen for databasen forsøger at finde nye indikatorer, her til hører blandt andet HARM scoren. Fra et overordnet administrativt blik løser denne mange problemer med små antal af hændelser. Kompleksiteten bliver dog hurtig stor, da indikatoren dækker over flere kliniske valg omkring operation på skrøbelige patienter, center specialisering og generel patient demografi. Så det er svært at forestille sig at “smarte” indikatorer kan løse det overordnede problem med få hændelser
I årsrapporten 2025 vil Styregruppen gerne fremhæve: Kvaliteten af kolorektal kræftbehandling i Danmark er generelt tilfredsstillende, der udføres kirurgi med meget lav mortalitet og få komplikationer.
- Ileo-koliske anastomose lækage
- Alle centre i Region Syd, Region Sjælland og Region Nord har haft mindre end eller lig 2% lækage over de sidste 3 år.
- Ingen centre i Region Midt har haft <2% lækage rate i denne periode
- Kolo-koliske anastomose lækage
- Alle centre i Region Hovedstaden har haft mindre end eller lig 4% lækage
- Det anbefales at OUH/Svendborg, Aarhus universitetshospital samt Regionshospitalet Gødstrup gennemgår deres procedurer da alle har haft >10% lækage rater over de sidste 3 år samlet. Der er dog forbehold for at centre har foretaget hhv. 146, 21 og 90 indgreb over denne periode.
- Anastomose læk ved rektumresektioner
- Sygehus Sønderjylland har ikke haft en lækage de sidste 3 år på 58 resecerede patienter. Amager og Hvidovre Hospital har haft en lækage ud af 79 resecerede patienter de sidste 3 år.
- Regions Hospitalet Gødstrup har haft en kraftig stigning af lækage rater til 25,9%. Det anbefales at cases og procedure auditeres, der blev reseceret 27 patienter i 2025 på Gødstrup, derfor forbehold for usikkerheder ved små tal
- Esbjerg Sygehus har ligeledes haft kraftigt stigning i lækage rater til 16,7%. Audit anbefales også her. Der blev reseceret 12 patienter i 2025, derfor usikkerhed omkring estimatet grundet centerstørrelse.
- Andelen af patienter der har fået foretaget en kontrol CT-skanning et år efter kurativ kirurgi varierer mellem regioner, lavest i Region Hovedstaden (70%) og højest i Region Nord (~76%)
- Center variation dog større fra 52% til 82%
- Styregruppen vil undersøge variationen, der er også nyligt publicerede nye retningslinjer for opfølgning efter kurativ kirurgi – se DCCG.dk
På vegne af DCCG Database Styregruppen
Jon Kroll Bjerregaard
Oversigt over de samlede indikatorresultater
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater
Indikator 1: Afholdt MDT konference ved nydiagnosticeret kolorektalcancer
Baggrund for indikatoren, indikator 1
MDT-konferencer er en hjørnesten i moderne diagnosticering, udredning, behandling og kontrol af cancerpatienter. I DCCG.dk’s retningslinjer fremgår det, at alle ny-diagnosticerede kolorektalcancer patienter bør drøftes på en MDT-konference med deltagelse af kirurger, radiologer, onkologer og patologer.
Datagrundlag, indikator 1
Indikatoren beskriver andelen af nydiagnosticerede elektivt opererede eller ikke-opererede kolorektalcancer patienter, som diskuteres på en præoperativ MDT-konference.
Resultater, indikator 1
På landsplan blev mere end 97% af de nydiagnosticerede kolorektalcancerpatienter diskuteret på en præoperativ MDT-konference. I forhold til tidligere år har Region Sjælland i år nået udviklingsmålet, og Region Hovedstaden (96,6%) nærmer sig udviklingsmålet. Med undtagelse af en enkelt afdeling Hospitalsenhed Midt (92,0%) og to afdelinger i Region Hovedstaden har alle afdelinger nået det ønskede udviklingsmål. Der er meget lidt variation mellem regionerne Figur 2.2 og den tidsmæssige udvikling har siden 2019 ligget stabilt omkring de 97% Figur 2.5. Alle afdelinger med en enkelt undtagelse har eller er tæt på at nå udviklingsmålet Figur 2.4.
Diskussion og implikationer, indikator 1
Andelen af ny-diagnosticerede patienter der diskuteres på MDT konference ligger stabilt og har gjort det i flere år. I alt er der 82 patienters forløb (2,2%), der ikke er diskuteret på MDT konference, hvilket er et fald i forhold til 2024, hvor tallet var 118.
Vurdering, indikator 1
Styregruppen anbefaler at indikatorens udviklingsmål fastholdes på 97% og anbefaler at man fastholder at alle nydiagnosticerede kolorektalcancer patienter diskuteres på MDT-konference.
Med overgangen til LPR-registrering af data på kolorektalcancer patienter fra 2026, forventer vi at det vil blive muligt ligeledes at registrere om patienter med recidiv og/eller metastatisk sygdom bliver vurderet på MDT-konference. I tillæg bliver det også muligt at skelne mellem behandlingsbesluttende og postoperativ MDT.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 2: Registreret komplet klinisk TNM
Baggrund for indikatoren, indikator 2
Den kliniske TNM-kategori er en væsentlig del af grundlaget for valg af behandling.
Datagrundlag, indikator 2
Andelen af patienter (ekskl. akutopererede patienter) med registrerede komplette kliniske TNM-kategorier (version 8) i basisskemaet.
https://dccg.dk/wp-content/uploads/2023/07/introduktion_til_8._udgave_af_uiccs_tnm_klassifikation__version_1.0__20170308.pdf
Resultat, indikator 2
På landsplan er der registreret komplette kliniske TNM-kategorier for 96,8% af alle ikke-akutopererede patienter i 2025, hvilket er meget tæt på det ønskede udviklingsmål på 97%. Region Nordjylland nåede udviklingsmålet tilbage i 2020 Figur 3.5. Region Hovedstaden (94%) er derimod længst fra udviklingsmålet.
To afdelinger – Amager og Hvidovre Hospital (93,3%) og Hospitalsenhed Midt (90,0%) ligger forsat en del fra det fastsatte udviklingsmål Figur 3.4.
Diskussion og implikationer, indikator 2
I 2025 var der 120 patienter, hvor der ikke blev registreret komplet klinisk TNM-kategori. Det er en markant forbedring i forhold til 2024, hvor der var 203 patienter.
Indikatoren er igen i 2025 ikke opfyldt, men flere afdelinger hvor flere patienter får registreret komplet klinisk TNM-kategori i 2025 end de foregående år. Således har Amager og Hvidovre Hospital eksempelvis forbedret sig fra 84.6% i 2024.
Vurdering, indikator 2
Styregruppen anbefaler, at indikatorens niveau fastholdes. Med overgangen til LPR-registrering vil TNM-klassifikationen fra 2026 blive hentet fra Landspatientregistret (anmeldelsen til Cancerregisteret). Det er derfor vigtigt, at afdelingerne er opmærksomme på deres procedurer i forhold til indberetning af klinisk TNM.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 4: Anastomoselækage
Baggrund for indikatoren, indikator 4
Anastomoselækage er en alvorlig postoperativ kirurgisk komplikation, som kan give alvorlige følger for patienten i form af stomi, funktionsforstyrrelser og i værste fald død. I 2015 er der indført retningslinje for håndtering af denne komplikation.
Type A: Anastomoselækage, som ikke kræver aktiv terapeutisk behandling.
Type B: Anastomoselækage, som kræver aktiv terapeutisk behandling, men ikke re-laparotomi eller, re-laparoskopi
Type C: Anastomoselækage, som kræver re-laparotomi eller re-laparoskopi
Indikatoren for anastomoselækage omfatter andelen af patienter, der får interventionskrævende anastomoselækage, dvs. grad B eller C. Grad A lækager indgår ikke. Aktiv terapeutisk behandling omfatter enhver medicinsk, antibiotisk, endoskopisk eller kirurgisk intervention udført på indikationen anastomoselækage. Ved Grad B og C anastomoselækage forstås alle forhold omkring anastomosen, der har medført eller vil medføre anastomoselækage, og som kræver intervention, herunder f.eks. iskæmi af orale eller anale tarmben til anastomosen.
En forudsætning for at få anastomoselækage er, at der udføres anastomose. Derfor bør anastomoselækageandelen ses i relation til den enkelte afdelings andel af resektioner med anastomose vs. stomi ud af det samlede antal resektioner, se supplerende tabeller. En højere lækagerate kunne have en sammenhæng med lavere stomi anlæggelsesrate.
Indikator 4a: Ved kolonresektion med ileokolisk anastomose
Datagrundlag, indikator 4a
Andelen af patienter med anastomoselækage grad B, C eller ukendt ud af alle, der har fået en kolonresektion med ileo-kolisk anastomose.
Resultater, indikator 4a
Blandt de 1.194 patienter, der fik udført kolonresektion med ileo-kolisk anastomose, fik 17 anastomoselækage grad B, C eller ukendt, svarende til en andel på 1,4%. Udviklingsmålet på ≤2% var nået på landsplan i 2025 i modsætning til de to forrige år Tabel 4.1. Region Midtjylland (2,4%) var længst fra udviklingsmålet, som det også var tilfældet de forrige to år Tabel 4.1.
Generelt skal indikatorens resultater tolkes med varsomhed. Især på afdelingsniveau indgår der kun få patientforløb i tælleren, og sammenligninger på tværs af år og afdelinger må gøres med forsigtighed. For at imødegå noget af denne usikkerhed er resultaterne for de seneste 3 år samlet i en supplerende tabel Tabel 4.6.
Diskussion og implikationer, indikator 4a
Specifik registrering af ileo-kolisk anastomoselækage har nu været foretaget i 5 år (siden 2019). Målsætningen om ≤ 2% var nået i perioden 2019-2022, men ikke i 2023 (2,2%) eller 2024 (2,1%) på landsplan.
Fem afdelinger nåede ikke udviklingsmålet i 2025, hvor Århus Universitetshospital (6,7 %) var længst fra udviklingsmålet. Syv afdelinger nåede ikke udviklingsmålet over en 3-årig periode (2023-2025), hvor Århus Universitetshospital (7,4%) var længst fra Tabel 4.6. Alle afdelinger i Midtjylland opfyldte ikke målet over en 3-årig periode Tabel 4.6.
Afdelinger, der ikke nåede udviklingsmålet, anbefales at udføre intern audit af patientforløbene med henblik på fokus og læring.
Vurdering, indikator 4a
Resultatet på landsplan tilfredsstillende og på niveau med internationalt niveau. Det er Styregruppens vurdering, at indikatoren overgår til at være en supplerende indikator fra næste år, grundet det forhold, at der heldigvis kun er ganske for lækager, der gør opgørelsen svær at tolke på. Styregruppen vil undersøge om indikatoren kan erstattes af anastomose/stomi raten.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 4b: Ved kolonresektion med kolokolisk anastomose
Datagrundlag, indikator 4b
Andelen af patienter med anestomoselækage grad B, C eller ukendt ud af alle, der har fået en kolonresektion med kolo-kolisk anestomose.
Resultater, indikator 4b
Blandt de 587 patienter, der fik udført kolonresektion med kolo-kolisk anastomose, fik 20 anastomoselækage grad B, C eller ukendt, svarende til en andel på 3,4%, som er under det ønskede udviklingsmål (≤4%) Tabel 5.1. To regioner, Region Syddanmark (6,5%) og Region Nordjylland (5,6%) nåede ikke udviklingsmålet. Region Syddanmark var længst fra udviklingsmålet både i det aktuelle år og samlet over de senest tre år (5,1%) Tabel 5.1.
Indikatorens resultater skal ses i forhold til resultaterne for kolokolisk anastomose Tabel 4.1. Aalborg Universitetshospital havde ingen anastomoselækage ved ileo-kolisk anatomse men en højre andel ved kolo-kolisk anastomose, og omvendt for Aarhus Universitetshospital med en andel under udviklingsmålet for de kolokoliske anastomoser.
Indikatorens resultater skal tolkes med varsomhed. Især på afdelingsniveau indgår der kun få patientforløb i henholdsvis tæller og nævner, og sammenligninger på tværs af år og afdelinger må gøres med forsigtighed. For at imødegå noget af denne usikkerhed er resultaterne for de seneste 3 år samlet i en supplerende tabel Tabel 5.6.
Diskussion og implikationer, indikator 4b
Specifik registrering af kolo-kolisk anastomoselækage har nu været foretaget i 6 år (siden 2019). Udviklingsmålet på ≤4% har været opfyldt de sidste 5 år på landsplan, med undtagelse af 2023 Figur 5.5.
Fem afdelinger (Amager og Hvidovre Hospital (4,3 %), Sydvestjysk Sygehus (10,5 %), Odense Universitetshospital (11,4 %), Aalborg Universitetshospital (8 %) og Regionshospital Gødstrup (6,7 %)) opfylder ikke standarden.
Seks afdelinger opfylder ikke standarden for en 3-års perioden 2023-2025 (Midt og Vestsjællands Hospital (5,7 %), Sydvestjysk Sygehus (4,4 %), Odense Universitetssygehus (10,3 %), Aarhus Universitetshospital (14,3%), Regionshospital Gødstrup (10,0 %) og Aalborg Universitetshospital (5,6 %)) Tabel 5.6.
Anastomoselækageandelen for kolo-koliske anastomoser i perioden 2023-2025 er 3,8 % på landsplan, og dermed er det fastlagte indikatorniveau opfyldt.
Afdelinger, der ikke opfylder standarden, anbefales at udføre intern audit af patientforløbene med henblik på fokus og læring.
Vurdering, indikator 4b
Indikatorresultatet for 2025 er tilfredsstillende og udviklingsmålet på ≤4% er nået på landsplan, men med forsat variation mellem afdelingerne. Det er Styregruppens anbefaling, at indikatoren overgår til at være en supplerende indikator, da opgørelsen har et læringspotentiale forsat at kunne følge evt. patientselektion og praksis på området. Derudover er det glædeligt at lækageraterne generelt har været faldende.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 4c: Ved rektumresektion
Datagrundlag, indikator 4c
Andelen af rektumresekterede patienter, der får anastomoselækage.
Resultater, indikator 4c
Blandt de 321 patienter, der fik udført rektumresektion, fik 35 anastomoselækage grad B, C eller ukendt, svarende til en andel på 10,9%, hvilket er over det ønskede udviklingsmål på ≤ 8% Tabel 6.1. Ingen regioner nåede udviklingsmålet i 2025, og Region Midtjylland (16,7) var længst fra udviklingsmålet.
Af funnelplottet fremgår det, at Regionshospitalet Gødstrup (25,9%) har et resultat der ligger markant over udviklingsmålet i forhold til afdelingens patientpopulation Figur 6.4.
Af trendgrafen fremgår det, at der har været variation i de regionale andele fra år til år, men at alle regioner var over udviklingsmålet i 2025 Figur 6.5. To regioner, Region Midtjylland (12,0%) og Region Nordjylland (9,3%) nåede ikke udviklingsmålet samlet set over den seneste tre årsperiode Tabel 6.6.
Resultaterne på afdelingsniveau skal tolkes med varsomhed pga. få patienter pr. afdeling. For at imødegå noget af denne usikkerhed er resultaterne for de seneste 3 år samlet i en supplerende tabel Tabel 6.6.
Diskussion og implikationer, indikator 4c
Anastomoselækageandelen for rektumanastomoser opgjort over de seneste tre år (2023-2025) var 8,1 % på landsplan Tabel 6.6. Dermed er udviklingsmålet ikke nået på landsplan.
Vurdering, indikator 4c
Udviklingsmålet blev ikke opfyldt på landsplan i 2025, og Styregruppen vurderer, at resultatet ikke var tilfredsstillende. Kirurgisk arbejdsgruppe under DCCG vil følge udvikling i lækagerater nøje fremadrettet. Alle indikatorens resultater er forbundet med stor usikkerhed grundet det lave patientantal. Kirurgisk arbejdsgruppe har nyligt udarbejdet et visionspapir ift. antal patienter per center. Det er databasens håb at der i fremtiden kommer flere resektioner per center der ville kunne bidrage til data dreven kvalitetsudvikling. Alle afdelinger, men i særdeleshed de afdelinger, der ikke nåede udviklingsmålet, anbefales at udføre audit af patientforløbene med på fokus på læring.
Det er Styregruppens vurdering, at udviklingsmålet ≤8% fastholdes.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Tabel 6.6: Anastomoselækage ved rektumresektion - 3 års periode
Andelsen af patienter med rektumresektion, der får anastomoselækage - 3 års periode
Tabel 6.7: Anastomoseandel for rektumresektion
Andel rektumresektioner, hvor der anlægges anastomose ud af alle resektioner af endetarm (Resektion ...
Indikator 5: Postoperativ død efter kurativ intenderet kirurgi
Baggrund, indikator 5
Målet er ikke nødvendigvis en mortalitet på 0%, da der må accepteres en vis risiko for operationskomplikationer iht. at få foretaget en operation, der kan gøre en patient rask.
Da risiko for at få og potentielt dø af post-operative komplikationer stiger med alder på diagnosetidspunktet er der suppleret med opgørelser for patienter ≥ 75 år, tidligere indikator 5a2 og 5b2.
Postoperativ mortalitet bør ses ift. hvor stor en andel, der tilbydes kurativt intenderet og elektiv operation på de enkelte afdelinger.
Datagrundlag, indikator 5
Andelen af elektivt opererede kolorektalcancer patienter der dør indenfor hhv. 30 og 90 dage postoperativt.
Indikator 5a1: Indenfor 30 dage
Resultater, indikator 5a
Ud af 2.397 elektivt opererede patienter med kurativt sigte med kolon- eller rektumcancer døde 20 indenfor 30 dage efter operation svarende til en andel på 0,8% Tabel 7.1. Udviklingsmålet på 1,0 % var nået på landsplan i 2025. Region Syddanmark (1,4%) nåede som eneste region ikke udviklingsmålet i 2025 eller for de seneste tre år samlet, 2023-2025 Tabel 7.1.
Syv ud af 17 afdelinger nåede ikke udviklingsmålet i 2025, hvor Sygehus Sønderjylland (1,8 %) var længste fra udviklingsmålet.
Set over de seneste tre år nåede 4 af de syv heller ikke udviklingsmålet samlet set over de seneste tre år, hvor Regionshospitalet Gødstrup (1,8%) var længst fra Tabel 7.6.
Samlet set er 30-dags mortaliteten faldet over tid, og har de seneste år ligger omkring 1% Figur 7.5.
Alle afdelinger set i forhold til antallet af opererede patienter opnåede resultater, der ligger indenfor konfidensgrænserne Figur 7.4.
Resultaterne skal tolkes med varsomhed pga. få patienter og få dødsfald pr. afdeling. For at imødegå noget af denne usikkerhed er resultaterne for de seneste 3 år samlet i supplerende tabel Tabel 7.6.
Patienter ≥ 75 år, supplerende tabel Tabel 7.7:
Ud af 1040 elektivt opererede patienter med kurativt sigte og 75 år eller ældre med kolorektalcancer døde 12 indenfor 30 dage efter operationen, svarende til en andel på 1,2% hvilket var under det ønskede udviklingsmål (≤2,5%). Alle regioner nåede i 2025 udviklingsmålet.
Resultaterne skal tolkes med varsomhed som nævnt ovenfor.
Diskussion og implikationer, indikator 5a
I nærværende årsrapport 2025 udgøres indikatoren ”Postoperativ død efter kurativt intenderet kirurgi, 30-dages mortalitet” af én samlet mortalitetsopgørelse for alle patienter der gennemgår elektiv kurativt-intenderet resektion, samt én supplerende opgørelse for patienter ≥75 år.
Udviklingsmålet på ≤ 1% bibeholdes for den samlede population.
Vurdering, indikator 5a
30-dages mortalitet er en vigtig kvalitetsindikator til monitorering af det umiddelbare postoperative forløb.
Styregruppen anbefaler at indikatorstandarden fastholdes.
Vi har i styregruppen ønsket at sætte fokus på sammenhæng imellem mortalitet og variationen i resektionsandele (antal resektioner/samlet antal patienter) på afdelings-og regionsniveau. Disse andele fremgår af populationstabellerne Tabel 14.1, Tabel 15.1, samt vist på regionsniveau i forhold til den gennemsnitlige HARM score Figur 16.9.
Indikator udgår fra næste år, og vil fremadrettet indgå i den nye indikator vedr. HARM score, hvor de enkelte delmål vil blive vist som supplerende indikatorer.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Tabel 7.6: Postoperativ død efter elektiv kirurgi, 30-dags mortalitet - samlet seneste 3 år
Postoperativ død efter kurativt intenderet kirurgi, 30 dage
Tabel 7.7: Postoperativ død efter kurativt intenderet kirurgi, 30 dage, ≥75 år
Tabel 7.8: Postoperativ død efter elektiv kirurgi, 30-dages mortalitet, ≥75 år - 3 års periode
Indikator5b1: Indenfor 90 dage
Resultater, indikator 5b
Ud af 2.397elektivt opererede patienter med kurativt sigte med kolon- eller rektumcancer døde 37 indenfor 90 dage efter operation svarende til en andel på 1,5%, hvilket er under det ønskede udviklingsmål (≤ 2%) Tabel 8.1.
Tilsvarende som for 30-dagsmortaliten nåede Region Syddanmark (2,3%) ikke udviklingsmålet i 2025 eller samlet set over de senest tre år Tabel 8.6.
Fem ud af 17 afdelinger nåede ikke udviklingsmålet, hvor af 4, Midt- og Vestsjællands Hospital, Somatik (2,8%), Odense Universitetshospital – Svendborg (2,7%), Sygehus Sønderjylland (3,4%), Regionshospitalet Randers (2,5%), heller ikke nåede udviklingsmålet samlet set over de seneste tre år Tabel 8.6.
Alle afdelinger set i forhold til antallet af opererede patienter har resultater, havde resultater indenfor eller under konfidensgrænserne Figur 8.4. På landsplan har andelen af dødsfald vist en faldende tendens siden 2020 Figur 8.5.
Resultaterne skal tolkes med varsomhed pga. få patienter og få dødsfald pr. afdeling. For at imødegå noget af denne usikkerhed er resultaterne for de seneste 3 år samlet i en supplerende tabel Tabel 8.6.
Patienter ≥ 75 år, supplerende tabel Tabel 8.7:
Ud af 1040 elektivt opererede patienter med kurativt sigte og 75 år eller ældre med kolorektalcancer døde 24 indenfor 90 dage efter operationen, svarende til en andel på 2,3%.
To afdelinger nåede ikke udviklingsmålet på ≤ 5 %, hvor Regionshospitalet Randers (8,2%) var længst fra udviklingsmålet også set over de seneste tre år ((5,3%).
Resultaterne skal tolkes med varsomhed som nævnt ovenfor.
Diskussion og implikationer, indikator 5b
I nærværende årsrapport 2025 udgøres indikatoren ”Postoperativ død efter kurativt intenderet kirurgi, 90-dages mortalitet” af én samlet mortalitetsopgørelse for alle patienter der gennemgår elektive kurativt-intenderede resektioner, samt én separat opgørelse for patienter ≥75 år.
Udviklingsmålet på ≤2% bibeholdes, og det er glædeligt, at notere den vedvarende faldende mortalitet nationalt.
Vurdering, indikator 5b
Intentionen bag 90-dages mortalitet er en beskrivelse af udfaldet for skrøbelige patienter der muligvis godt kan overkomme de umiddelbare konsekvenser af kirurgi, men som dør af andre komplikationer efterfølgende. Der er en oplagt sammenhæng mellem 30 og 90 dages mortalitet. Styregruppen har besluttet at 90 dages mortalitets målet udgår som indikator og styregruppen i stedet følge udviklingen udover det postoperative forløb ved at måle på 1-års overlevelse, fordelt på subgrupper af patienter, ikke bare opererede. På denne måde er det ønsket at sætte fokus på sammenhæng imellem mortalitet og variationen i resektionsandele og alternative behandlingsvalg på afdelings-og regionsniveau. Variation i mortalitet kan delvist forklares af forskelle i patient population – udvalgte patient karekteristika fremgår af Tabel 14.1 og Tabel 15.1.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Tabel 8.6: Postoperativ død efter elektiv kirurgi, 90-dages mortalitet – 3 års periode
Andelen af elektivt og intendret kurativt opererede patienter med kolon- eller rektumcancer, der er ...
Tabel 8.7: Postoperativ død efter kurativt intenderet kirurgi, 90 dage, ≥75 år
Postoperativ død efter kurativt intenderet kirurgi, 90 dage, ≥75 år
Tabel 8.8: Postoperativ død efter kurativt intenderet kirurgi, 90 dage, ≥75 år - 3 års periode
Postoperativ død efter kurativt intenderet kirurgi, 90 dage, ≥75 år - 3 års periode
Indikator 6: Afstand til kirurgisk resektionsflade/-rande > 1mm, rektum
Resultater, indikator 6
Ud af 548 elektivt, intenderet kurativt og makroradikalt opererede patienter med rektumcancer fik 527 foretaget en resektion med mere end 1 mm’s afstand fra primærtumor til kirurgisk resektionsflade og –rande Tabel 9.1. Det svarer til en andel på 96,2%, hvilket betyder at udviklingsmålet på ≥ 97% endnu ikke var nået, men andelen har været stigende over de seneste år Figur 9.5. To regioner, Region Hovedstaden (97,5%) og Region Nordjylland (98,0%) nåede udviklingsmålet, og region Sjælland (91,0%) var længst fra Figur 9.2.
Seks afdelinger nåede udviklingsmålet, og alle afdelinger, set i forhold til antallet af opererede patienter, opnåede resultater, der ligger indenfor konfidensgrænserneFigur 9.4. Midt- og Vestsjællands Hospital (90%) og Sjællands Universitetshospital (92%) var længst fra udviklingsmålet.
Diskussion og implikationer, indikator 6
Landsgennemsnittet for mikroradikal rektumresektion er steget fra 95,6 % til 96,2 % fra sidste år, og andelen har været stabil igennem mange år Figur 9.5.
Indikatoren reflekterer den samlede kvalitet af MDT-samarbejdet og har ligget stabilt over mange år. For at styrke evalueringen af dette samarbejde, auditere behandlingskvaliteten og skabe fokus på områder der kan optimeres på de enkelte afdelinger, har Styregruppen anbefalet, at alle afdelinger afholder postoperativ MDT-konference (jf. klinisk retningslinje ”MDT”) med evaluering af den præoperative billeddiagnostik, valg af resektionstype og neoadjuverende behandling sammenholdt med den postoperative patologiske vurdering af radikalitet. Som minimum anbefaler styregruppen, at der indføres halv-/årlige auditeringer med særligt fokus på patienter med ikke-mikroradikalt opererede præparater, som kan give den præoperative MDT vigtig supplerende viden. Overgangen til den nye database struktur vil på sigt understøtte at der indsamles data på disse MDT’er.
Vurdering, indikator 6
Det er styregruppens vurdering er, at indikatoren kan suppleres med en tabel over de patienter, der ikke har fået forbehandling og som efter resektion ikke har frie resektionsrande. På sigt skal indikatoren erstattes af en ny indikator, der adresserer problemet med ikke-radikalt opererede rektumcancer patienter.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 8: Indledt adj. onk. behandling efter kurativt intenderet tarmresektion
Baggrund, indikator 8
Effekten af adjuverende behandling på populationsniveau er afhængig af antallet af patienter der modtager denne. Det er derfor relevant at monitorere på dette antal mhp. at sikre at ”nok” patienter modtager behandling. Enkelte patienter er dog ikke egnede til at modtage behandling, eller de fravælger dette. Derfor er niveauet ikke sat til 100%
Indikatoren har til formål at monitorere på den onkologiske behandling af UICC-stadium III patienter. Indikatoren afspejler kun variationen hos patienter, der er set i onkologisk regi. Der kan også optræde regionale forskelle i antallet af patienter, der bliver henvist fra en kirurgisk afdeling til en onkologisk afdeling. Af denne årsag er indikatoren suppleret med uddybende data, hvor der opgøres på, hvor stor andel af mulige patienter, tilknyttet den kirurgiske afdeling, der endte med at modtage behandling. Da enkelte onkologiske afdelinger har optag fra flere kirurgiske afdelinger vil der værre forskel i afdelingernes nævner populationerne i de to opgørelser (færre onkologiske- end kirurgiskeafdelinger).
Datagrundlag, indikator 8
Variablen er udelukkende baseret på oplysninger trukket fra LPR, og det er derfor ikke muligt, at differentiere årsag til at adjuverende behandling er fravalgt. Tumorer der er dMMR ekskluderes.
Indikator 8a: Patienter < 80 år, koloncancer, med en kontakt på en onk.- afd.
Resultater, indikator 8a
På landsplan var der i 2025 i alt 293 patienter under 80 år med koloncancer i patologisk UICC-stadium III, som havde fået foretaget en kurativ kolonresektion uden præoperativ onkologisk behandling, og som havde overlevet mindst 31 dage postoperativt Tabel 10.6. Ud af disse 293 patienter havde 268 en kontakt til en onkologisk afdeling, og 228 indledte onkologisk behandling, hvilket svarer til en andel på 85% Tabel 10.1.
På landsplan har andelen der indledte onkologisk behandling været stabilt og indenfor det ønskede interval 80-90%. Et udviklingsmål som et interval kan til tider give pudsige resultater, som f.eks. Region Midtjylland (83%) der på trods af at ingen af regionens to afdelinger, Aarhus Universitets Hospital (92%) og Regionshospitalet Gødstrup (68%) nåede udviklingsmålet Tabel 10.1.
I 2025 havde 78% af de resecerede patienter en kontakt på en onkologisk afdeling, hvilket var lidt færre end for 2024. Det er dog forsat forskelligt, hvor stor en andel de kirurgiske afdelinger henviste til onkologisk behandling der endte med at have en kontakt på en onkologiske afdeling (33-88%) Tabel 10.6.
Indikatorresultaterne på afdelingsniveau skal tolkes med forbehold pga. få patienter pr. afdeling.
Diskussion og implikationer, indikator 8a
Se samlet diskussion for 8a+8b under indikator 8b.
Vurdering, indikator 8a
Se samlet vurdering for 8a+8b under indikator 8b.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Tabel 10.6: Andelen af patienter < 80 år med koloncancer, stadium III, kurativ tarmresektion, med en kontakt på en onkologisk afdeling ud af alle henviste.
Andelen af patienter under 80 år med koloncancer i patologisk IUCC-stadium III samt kurativ intender...
Tabel 10.7: Antal dage mellem operation og adjuverende behandling ved koloncancer staduim III
Median antal dage mellem operation og adjuverende behandling ved koloncancer UICC-stadium III
Indikator 8b: Patienter < 75 år, rektumcancer, med en kontakt på en onk.-afd.
Resultater, indikator 8b
På landsplan var der i 2025 i alt 82 patienter under 75 år med rektumcancer i patologisk UICC-stadium III, som havde fået foretaget en kurativ rektumresektion uden præoperativ onkologisk behandling, og overlevet mindst 31 dage postoperativt Tabel 11.6. Ud af disse 82 patienter havde 71 kontakt til en onkologisk afdeling, der alle indledte onkologisk behandling, svarende til en andel på 87%, hvilket er indenfor det ønskede udviklingsmål Tabel 11.1. Helt tilsvarende som for indikator 8a Tabel 10.1, kan det at have et udviklingsmål som et interval give lidt pudsige resultater. Kun en region, Region Nordjylland (90%) havde et resultat i det ønskede interval, hvor de 4 øvrige lå hhv. over og under udviklingsmålet. Region Sjælland (67%) var længst fra udviklingsmålet.
Af trendfiguren fremgår det at landsresultatet siden 2016 har nået udviklingsmålet (80-90%), og at 2025 var første år hvor kun en region (Region Nordjylland) havde et resultat i det ønskede interval Figur 11.5.
Indikatorresultaterne skal tolkes med forbehold pga. få patienter.
Diskussion og implikationer, indikator 8a & 8b
Adjuverende behandling er anbefalet til egnede patienter i de nationale kliniske retningslinjer. Beslutningen om at modtage behandling er afhængig af mange faktorer, såsom patient præferencer og komorbiditet. Beslutningen om adjuverende behandling tages derfor som et fællesvalg med patienten. En målsætning om at 100% skal modtage behandling, vil ikke være hensigtsmæssig, da ikke egnede patienter potentielt ville blive tilbudt behandling mhp. at opfylde indikatoren. Da adjuverende behandling giver en gruppe effekt, er det dog vigtigt, at der ikke er lav tilslutning til behandlingen. Ved en teoretisk gevinst på 10% af adjuverende behandling, vil en forskel i tilslutning på 50% medføre en forskel på 5% i dødeligheden.
Styregruppen finder at indikator opfyldelsen for både 8a og 8b er tilfredsstillende. Der er få internationale data for denne indikator. Der kan findes data fra det norske kvalitetsregister hvor antallet af patienter, der modtager adjuverende kemoterapi svinger mellem 75-88% med nationalt resultat på 80%, disse data er dog for patienter<75 år. De Svenske data er lavere med en oplyst andel fra 0-83% med nationalt niveau på 45% for patienter under 80 år.
Den lille variation mellem de
danske onkologiske afdelingerne tyder på meget ens patient valg og lægefaglig information/vurdering.
Styregruppen finder det også tilfredsstillende at antallet af patienter opgjort per kirurgisk afdeling forsat er højt, fraset afdelinger med et lille patientvolumen bør tolkes med forbehold.
Oplysninger om onkologisk behandling er trukket fra LPR, og det er derfor ikke muligt at differentiere årsag til at adjuverende behandling er fravalgt.
Vurdering, indikator 8a & 8b
Styregruppen vurderer fortsat, at indikatoren er relevant og fastholdes i sin nuværende form. Antallet af patienter per center, er faldet til et niveau hvor indikatoren er umulig at vurdere. Mange centre behandler patienter med mere udbredt sygdom og dermed har høj erfaring med håndtering af bivirkninger osv. Antallet af adjuverende patienter alene er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for generelt lavt volumen. Databasen håber at forløbs data hvor afdelinger kan vurderes ud fra alle patienter, der modtager behandling vil hjælpe med at kunne udvikle data-dreven læring, dette vil dog ikke afhjælpe at en del afdelinger aldrig vil kunne få stabile data der kan vejlede dem i læring grundet det lave patientantal.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Styregruppens medlemmer
Jon Kroll Bjerregaard (formand for databasen), overlæge, Afd. for Kræftbehandling, Rigshospitalet
- Mads Falk Klein, (formand for DCCG.dk), overlæge
Camilla Qvortrup, overlæge, Afd. for Kræftbehandling, Rigshospitalet
- Jens Ravn Eriksen (DKS), ledende overlæge, Kirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital
- Lars Bundgaard (DKS), overlæge, Vejle Sygehus
- Lasse W. Thomsen (DPAS), afdelingslæge, Odense Universitetshospital
- Laurids Østergaard (DSKO), overlæge, professor, Aalborg Universitetshospital
- Lars Maagaard, ledelsesrepræsentant, Vicedirektør Aalborg Universitetshospital
- Peter Bondeven, speciallæge, Aarhus Universitetshospital
- Peter Clausager Petersen, Overlæge, Esbjerg Sygehus
- Helene Perregaard, speciallæge, Kirurgisk Afdeling Nordsjællands Hospital
- Hans-Christian Pommergaard (Repræsentant Dansk Lever- og Galdevejscancer database), speciallæge, Rigshospitalet
- Marianne Steding-Jessen, epidemiolog, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK)
- Karsten Dromph, datamanager, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK)
- Nanna Eithz Jørgensen, kvalitetskonsulent og repræsentant for dataansvarlig myndighed, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK)
- Erik Vinkel, Patientrepræsentant.
Regionale kommentarer
Region Nordjylland:
I Aalborg er der i 2025 opereret 51 patienter med rectumcancer med kurativt sigte se tabel 15.1 - Populationen af rektumcancer patienter i 2025. Udover de patienter der er tilbudt operation, er 24 patienter i 2025 behandlet med strålebehandling inden for rammerne af ww3 protokollen med organbevarende intention (kurativt sigte). Yderligere er få patienter strålebehandlet på samme vis uden for protokol. Et ugentligt fælles ambulatorie hvor kirurg og onkolog vurderer disse patienter er etableret. I samme ambulatorie kontrolleres og skoperes patienter behandlet med immunterapi for dMMR rektumcancer i RESET R protokollen samt de patienter der har opnået komplet remission efter TNT (Total neoadjuverende terapi).
Samlet set er der således en større andel patienter der tilbydes kurativ behandling, end der fremgår af årsrapporten.
Region Midtjylland:
Hermed venligst kommentarer til DCCG Årsrapport 2025 fra kolorektal gruppen på Mave- og Tarmkirurgi, AarhusUniversitetshospital. Vi har gennemgået alle vores resultater og har følgende kommentarer til de indikatorer som ikke er opfyldt på AUH.
Ad komplet TNM) 11/198 patienter har ikke fået anført TNM hvorfor udviklingsmålet ikke er nået. Dette dækker primært over registreringsfejl der ikke er ført til KIP. Alene 4 patienter uden kontakt på MTK er ikke klassificeret.
Ad ileokolisk lækage) AUH var herover udviklingsmålet, men ved audit viser det sig at være en fejlregistrering med operation på et andet hospital. Der var ingen ileokoliske lækager på AUH i perioden. Bedes korrigeret i databasen.
Ad rektumresektion lækage) Der er foretaget audit af alle forløb hos patienter med lækage efter rektumresektion i forhold til patientrelaterede risikofaktorer og perioperative forløb uden, at der kan identificeres et systematisk problem. Vi fortsætter med audit af alle resektioner seneste 3 år ift. tidligere accepteret standardiseret tilgang (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36229822/).
Ad mikroradikalitet efter rektum resektion) Resultatet sammenligneligt med det danske gennemsnit, men netop under udviklingsmålet. Alle patienter er gennemgået ved audit. I lyset af patientpopulationen på AUH vurderes resultatet acceptabelt.
Region Syddanmark:
Der vil blive foretaget audit på forløb indenfor indikatorerne:
Indikator 4b: Anastomoselækage ved kolonresektion med kolokolisk anastomose
Indikator 4c: Anastomoselækage ved Rektumresektion
Indikator 5a1: Postoperativ død efter kurativt intenderet kirurgi, 30 dage
Indikator 5b1: Postoperativ død efter kurativt intenderet kirurgi, 90 dage
Region Sjælland:
Har ikke kommenteret.
Region Hovedstaden:
Høringssvar fra SFR Mave‑, Tarm‑ og Leversygdomme:
Indikator 1 og 2
På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er der gennemført intern audit af de patientforløb, der ikke opfylder indikatorerne vedrørende MDT-konference og komplet klinisk TNM-staging. Audit viser, at der i mere end halvdelen af tilfældene er tale om de samme patienter. De fleste patienter blev diagnosticeret efter akut tilsyn på andre afdelinger, og flere døde under den aktuelle indlæggelse på grund af fremskreden sygdom. Patienterne havde omfattende cancerspredning uden mulighed for kurativt intenderet behandling, hvilket forklarer, at de ikke blev drøftet på MDT og/eller ikke fik gennemført fuld klinisk TNM-staging.
Indikator 4a
På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er der gennemført audit af de patientforløb, som ligger til grund for indikator 4a vedrørende anastomoselækage. Auditten har givet anledning til en beslutning om at ændre praksis, så patienter med behov for ileokolisk anastomose fremover opereres robotassisteret. Den ændrede praksis er endnu ikke implementeret.
Om denne rapport
Dansk Kolorektal Cancer Database
© Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut 2026
Udarbejdet af:
Rapporten er udarbejdet af Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut (SundK). Rapporten er auditeret og kommenteret af styregruppen
Forperson for databasen:
Jon Kroll Bjerregaard, jon.kroll.bjerregaard@regionh.dk, tlf 3545 4591
SundK kontaktperson:
Nanna Eithz Jørgensen, naejor@sundk.dk, tlf 2460 7249
Udgiver:
Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut
Hedeager 3
8200 Aarhus N
www.sundk.dk
Versionsdato:
Indholdet kan frit citeres med tydelig kildeangivelse
Datagrundlag
Dansk Kolorectal Cancer Gruppes (DCCG.dk) database er en populationsbaseret klinisk kvalitetsdatabase, hvor begreber som patient- og datakomplethed spiller en stor rolle. Ved patientkomplethed forstås andelen af patienter med en given sygdom, som er registreret i databasen. Det er et krav fra Danske Regioner, at patientkompletheden skal være mindst 90%. Datakompletheden vedrører kompletheden af den mængde data, som er registreret på hver enkelt patient. Datakompletheden skal være over 80%. Datakompletheden er i databasen ensbetydende med skemakompletheden, hvilket vil sige andelen af registreringer i Kvalitets Indrapporterings Platform (KIP) i forhold til de patienter, der skal oprettes et skema på. En meget stor opgave for databasen er derfor at sikre en så høj registreringsgrad i databasen som muligt.
Afgrænsning af patientpopulationen
De patienter, som skal registreres i databasen, skal opfylde alle følgende kriterier:
- Patienter med 1. gangstilfælde af tyk- eller endetarmskræft, eksklusiv blindtarmskræft, givet ved diagnosekoderne; DC180, DC180M, DC182-189, DC182M-189M, DC209, DC209M enten som aktions- eller bi-diagnose.
- Patienter som på diagnosetidspunktet er mindst 18 år.
- Patienter med dansk CPR-nummer. Patienter fra Grønland eller Færøerne opgøres ikke i databasen.
- Patienter med diagnosedato efter 1.5.2001.
- Patienter med et registreret forløb på en kirurgisk afdeling, eller behandlet af en kirurgisk afdeling under indlæggelse på en anden afdeling på et offentligt sygehus.
- Patienter som er behandlet på et offentligt sygehus i Danmark
- Histologisk tumortype
- Adenokarcinom af glandulær type
- Lavt differentieret adenokarcinom
- Mucinøst adenokarcinom
- Signetringscellekarcinom
- Udifferentieret karcinom
- Medullært karcinom
Allokering af patienter med procedurer udført uden for kolorektalcenter
Patienter der har fået udført en procedure på et ikke-kolorektal center lokaliseres til det center som deres bopæl hører under. Dette er primært for patienter der bliver akut opereret på et ikke-kolorektal center, eller har et hastigt forløb.
Diagnoseår
Patienterne allokeres til diagnoseår ud fra diagnosedatoen.
Diagnosedato
Databasen har en stringent definition af diagnosedatoen, som registreres manuelt i KIP.
Ved biopsiverificeret cancer (= verifikation af adenokarcinom ved biopsi fra enten en tumor i tyk- eller endetarmen, eller fra en metastase) er:
- Diagnosedatoen = dato for 1. biopsisvar (tilgængelig i Patobank).
Ved polypektomi med cancer
- Hvis polypektomien efterfølges af resektion af det relevante tarmsegment inden for 120 dage.
- Diagnosedatoen = dato for 1. patologisvar
- Hvis polypektomien ikke efterfølges af en resektion inden for 120 dage
- Diagnosedatoen = dato for polypektomi (= operationsdato)
Ved ikke-biopsiverificeret cancer (inkl. ved ikke-diagnostiske biopsier):
- Ved en ikke-diagnostisk biopsi (f.eks. en biopsi med high grade neoplasi)
- Diagnosedato = dato hvor patienten informeres om sin sygdom
- Hvis operation (elektiv eller akut):
- Diagnosedato = operationsdato
- Hvis ikke operation:
- Diagnosedato = dato hvor patienten informeres om sin sygdom
Dataindsamling
Datakilder
De patienter, som skal inkluderes i databasen, identificeres i tre datakilder: Kvalitets Indrapporterings Platform (KIP), Landspatientregistret (LPR), Landsregisteret for Patologi (LRP) og indtil 2006 Cancerregistret (CR). Databasen benytter også data fra CPR-registeret (CPR). Data fra LPR, LRP og CPR leveres til databasen via dataudtræk til SundK. Data i KIP stammer fra manuel indtastning fra de involverede kirurgiske afdelinger. Patologidata indhentes fra og med 1.1.2016 direkte fra LRP. Før denne dato indtastede patologerne manuelt i Klinisk Målesystem (KMS).
Dataindsamling
Kliniske data i KIP stammer fra manuel indtastning udført af de kirurgiske afdelinger. Kirurgerne kan tidligst afslutte indtastningen 30 dage efter operationen af hensyn til registrering af det postoperative forløb. Indtastningen foregår online i KIP. Indtastningsskemaet er konstrueret således, at alle felter skal udfyldes før godkendelse, hvilket sikrer, at alle relevante data registreres. Der sker også en validering af de data, man indtaster. Man kan f.eks. ikke indtaste en operationsdato, der ligger før diagnosedatoen. Der er foretaget et valideringsstudie af databasen i 2020, med fund af høj kvalitet og sikkerhed på indtastede data (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32894818/)
Mangelrapporter
Dataindsamlingen er delvist baseret på manuel indtastning, hvilket gør det nødvendigt for databasen, at have et system til at sikre, at alle patienter, der opfylder de syv kriterier for inklusion, bliver registreret. Det sikres ved hjælp af såkaldte mangellister, hvor patienter, som potentielt skal registreres, identificeres i LPR. Der eksisterer en mangelrapport (for kirurgerne), med lister over de patienter, som de potentielt mangler at registrere. Patienterne fjernes først fra listen, når de er registreret i KIP.
Databasens datasæt
Data fra de forskellige datakilder samles i et stort datasæt (KRC_DCCG). Rygraden i datasættet er data fra KIP, og KUN når et indtastningsskema i KIP er indleveret, suppleres patientens registrering med data fra de øvrige datakilder, LRP, LPR og CPR.
De deskriptive opgørelser af populationerne af hhv. kolon- og rektumcancerpatienter til denne årsrapport er fordelt på landsplan, region, og behandlende afdeling.
Dækningsgrad
Dækningsgraden angiver hvor stor en andel af den relevante patientpopulation med den pågældende sygdom, som reelt findes i databasen. I tælleren indgår alle patienter, som er registreret i KIP. I nævneren indgår alle patienter, som enten er registreret i KIP eller identificeret i LPR ud fra relevant kodning.
Dækningsgrad i forhold til kirurgisk registrering i KIP:
Tælleren: Her indgår patienter, som er inkluderet i KRC_DCCG, hvor databasens in- og eksklusionskriterier er appliceret.
Nævneren: Foreningsmængden af patienter identificeret i LPR og KIP, som opfylder inklusionskriterierne.
På baggrund af udtræk fra DCCG-databasen og LPR med data til og med 10.05.2026 er der identificeret 3.948 patienter, som indgår i tælleren og 4.051 patienter i nævneren, svarende til en dækningsgrad på 98%.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Overensstemmelsesgrad
Overensstemmelsesgraden viser, hvor stor en andel af patienter indberettet til databasen, der kan genfindes i LPR. I nævneren indgår alle patienter registreret i KIP, og i tælleren indgår alle de patienter, registreret i KIP, som kan genfindes i LPR.
Overensstemmelsesgrad:
Tælleren: De patienter, som findes i databasen og som samtidigt findes i LPR. Det vil sige at tælleren er lig fællesmængden af patienter i LPR og databasen (KRC_DCCG).
Nævneren: Patienter som er inkluderet i DCCG-databasen
På baggrund af udtræk fra LPR med data til og med 10.05.2026 er der genfundet 3.745 patienter, ud af de 3.948 patienter, som er registreret i DCCG-databasen, svarende til en overensstemmelsesgrad på 95%.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Populationen af koloncancerpatienter i 2025
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Populationen af rektumcancerpatienter i 2025
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Supplerende indikatorer
HARM score
Baggrund, HARM score
Styregruppen for DCCG har ønsket at se på muligheden for andre metoder til at vurdere kirurgisk kvalitet af både de akutte og elektive operationer end de velkendte DCCG-indikatorer. En sådan mulighed kunne være HARM score [1], HospitAl stay, Readmission, and Mortality rates (HARM) score. HARM score er udviklet for omkring 10 år siden og er valideret indenfor flere kirurgiske specialer og korrelerer til kliniske outcomes/resultater og komplikationer (Clavien-Dindo) [2]. Scoren baserer sig på simple og nemt tilgængelige kvalitetsindikatorer: indlæggelsestid, indlæggelsesstatus (akut/elektiv), 30-dages genindlæggelse og 30-dages mortalitet. HARM scoren er således en composite-outcome score, der forsøger at rumme og vurdere en kompleks proces (som et kirurgisk indlæggelsesforløb), der ikke kan beskrives ved én enkelt måling, med én samlet score. Jo længere patienten er indlagt postoperativt, samt hvis patienten genindlægges eller dør indenfor 30 dage, jo højere bliver HARM score, som udtryk for et mere kompliceret forløb. Som algoritmen nedenfor viser, så tages der hensyn til akut vs. elektiv operation.
HARM score kan udregnes for hvert enkelt patientforløb og som gennemsnittet for alle forløb (> 30 cases) for en enkelt kirurg eller institution [1]. Patienter med HARM score i intervallet henholdsvis 2-3, 3-4 og 4+ har tilsvarende Odds ratio (95%CI) for udvikling af postoperative komplikationer (alle) på 2.1 (2.0-2.2), 2.7 (2.5-2.9) og 5.1 (4.9-5.4), sammenlignet med patienter med HARM score < 2 [2].
Datagrundlag, HARM score
Metode til beregning af indlæggelseslængde
Der skelnes i LPR3 ikke længere mellem indlæggelser og ambulante besøg, hvilket gør at der skal sammensættes et indlæggelsesforløb ud fra de enkelte kontakter og deres varighed. Vi har anvendt den definition af indlæggelsesforløb som Sundhedsdatastyrelsens teknikergrupper anbefaler [3].
Vi har anvendt databasepopulationen, 3.948 patienter, der indgår i DCCG årsrapporten for 2025, hvor af 2.950 er opererede ifølge DCCG, Op_prioritet. For denne population har vi herefter fundet alle deres Helbredsforløb i LPR, der vedr. behandling for kolorektalcancer, dvs. hvor en eller flere af kontakterne i forløbet har DC18.x eller DC209 som aktionsdiagnose og en DCCG relevant procedurekode. Ti patienter kunne ikke genfindes i LPR med relevante diagnoser eller procedurer. I alt kunne 2618 patienter kunne genfindes i LPR med en DCCG relevant procedurekode. Herefter udvælges de kontakter med fysisk fremmøde (ALCA00), som herefter samles til indlæggelsesforløb ud fra følgende kriterier. Et forløb dannes ved at samle alle kontakter som på hinanden følgende er ≤ 4 timer mellem hinanden. Et indlæggelsesforløb er forløb af en varighed på 12 timer eller derover [3] (Link til download af figur se supplerende tabeller og figurer nedenfor).
Postoperativindlæggelseslængde og genindlæggelse indenfor 30 dage postoperativt
Det forløb, der indeholder den første kontakt med en relevant DCCG-procedurekode (DCCG - Registreringsvejledning til LPR, version 1.0) udvælges og den postoperative indlæggelsestid beregnes ud fra operationsdatoen og frem til slut tidspunktet for indlæggelsesforløbet. Til hver enkelt kontakt i LPR er der registreret en prioritet. En del patienter er registreret med en akut kontakt som deres første i deres indlæggelsesforløb, men med en elektivt prioritet på den efterfølgende operationskontakt, som mange gange starter timer eller dage efter. Det har vist sig, at der er uoverensstemmelse mellem den administrative prioritet, der registres i LPR og den udfyldt af klinikerne i KIP. Vi har derfor valgt at anvende den prioritet, der er registreret i KIP. Her mangler 209 patienter oplysninger om prioritet og vil derfor indgå som uoplyste i indikatoren. Efter overgangen til indberetning via LPR skal den oplysning registreres til hver operation.
Beregning af The HARM score
HARM Scoren beregnes ud fra prioriteten på indlæggelsen, indlæggelseslængde, 30-dags genindlæggelse og dødelighed.
The HARM score= Sum(Indlæggelseskategori + udskrivelsesstatus(0/1)x5 + genindlæggelse(0/1))
Hvor indlæggelseskategorien afhænger at prioriteten (akut/elektiv) på operationen.
Udskrivelsesstatus: levende=0, død=1
Genindlæggelse: nej=0, ja=1
Tabel 1. Indlæggelseskategorier (link til download af tabel se supplerende tabeller og figurer nedenfor).
Resultater, HARM score
Populationen af opererede patienter er dannet ud fra hvad der er indberettet i KIP og som kan genfindes i LPR. Dette var tilfældet for 92% af patienterne. Dertil kommer 209 patienter med ukendt prioritet i KIP, som indgår som uoplyste (8%). På landsplan var den gennemsnitlige HARM Score på 1,7, hvilket var 0,2 point lavere end for de seneste to år. Den gennemsnitlige regionale Harm Score ligger mellem 1,4 og 2,1, hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland havde de laveste scorer og Region Syddanmark den højeste. På afdelingsniveau er spændet naturligt større fra 0,7 (Sjællands Universitetshospital) til 2,9 (Aarhus Universitetshospital). Alle regioner har et resultat der var lavere end for 2024 (førte år med opgørelse af HARM score).
Diskussion og implikationer, HARM score
Det var et nyt tiltag i Årsrapport 2024 at udregne og rapportere Harm Score nationalt og på afdelingsniveau. Der er ikke sat noget udviklingsmål, da HARM score endnu ikke er en indikator. Scoren skal, som alle andre resultater og data, ses i kontekst til patientpopulationen (kolon- og rektumresektion), herunder andelen af opererede patienter Figur 16.9. Der er afdelinger imellem forskelle på hvor stor en andel af patienter, der bliver opereret (populationstabeller for hhv. kolon Tabel 14.1 og rektum Tabel 15.1).
De enkelte delelementer af HARM Score fremgår af de supplerende tabeller.
Vurdering, HARM score
I Danmark har vi en meget lav HARM score i perioden 2023-2025, som udtryk for en generel meget høj behandlingskvalitet. Der ses forskelle i HARM score imellem forskellige afdelinger, men også indenfor samme afdeling ses variationer i perioden 2023-2025.
Med introduktion af HARM score i Årsrapport 2024 ønskede Styregruppen at sætte fokus på behandlingskvalitet i et bredere perspektiv. Dette velvidende at ingen metoder vil rumme og omfavne alle ønsker og behov, herunder særligt patientoplevet kvalitet og QoL. Det er dog Styregruppens forventning, at HARM score vil kunne anvendes fremadrettet som indikator, til at vurdere og overvåge den overordnede umiddelbare perioperative kirurgiske kvalitet for kolorektalcancer patienter, der bliver opereret, såvel på afdelings- som på nationalt niveau.
- Keller DS, Chien HL, Hashemi L, Senagore AJ, Delaney CP. The HARM score: a novel, easy measure to evaluate quality and outcomes in colorectal surgery. Ann Surg 2014 ;259:1119-25.
- Crawshaw BP, Keller DS, Brady JT, Augestad KM, Schiltz NK, Koroukian SM, Navale SM, Steele SR, Delaney CP. The HARM score for gastrointestinal surgery: Application and validation of a novel, reliable and simple tool to measure surgical quality and outcomes. Am J Surg 2017;213:575-578.
- Afrapportering fra teknikergruppe om opgørelse af indlæggelsesforløb baseret på Landspatientregisteret
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Fil 16.4: Beregning af og point for indlæggelseslængde
Ilustration af beregning af indlæggelseslængde ud fra sammensætning af patientens kontakter og deres...
Tabel 16.5: Postoperativ indlæggelseslængde
Tabel 16.6: 30 dags postoperativ mortalitet
Tabel 16.7: Genindlæggelse indenfor 30 dage postoperativt
Tabel 16.8: Andel akut opererede
Figur 16.9: Andel opererede patienter
1-års kontrol-CT-skanning
Baggrund for 1-års CT
Standard kontrol efter resektion for kolorektalcancer er et tilbud om en kontrol CT-skanning efter 1 og 3 år. CT-skanning anvendes som kontrol, da der på denne kan findes tilbagefald inden symptomer, hvor der kan være et kirurgisk eller onkologisk tilbud, der kan medføre bedre overlevelse.
Datagrundlag, 1-års CT
Indikatoren beskriver andelen af resekterede kolorektalcancer patienter diagnosticeret i 2023, der får foretaget en CT-skanning 1 år efter diagnosedato ±3 måneder. Data på 1-års kontrol-CT-skanningerne er trukket fra Landspatientregistret via koder for radiologiske undersøgelser, procedurekoderne, UXC.
Resultater, 1-års CT
På landsplan fik 72% af de i 2024 resecerede kolorektalcancer patienter foretaget en opfølgende 1 års CT-skanning Tabel 17.1. Over tid ses der mindre regional variation i andelen der får foretaget en CT-skanning Figur 17.4. Variationen på afdelingsniveau varierer betydeligt mere fra 52% (Herlev og Gentofte Hospital) til 83% (Aalborg Universitetshospital) Figur 17.3.
Diskussion og implikationer, 1-års CT
Denne indikator opgøres i år, som led i det arbejde der foregår med omlægning af databasen til en forløbsdatabase baseret på LPR. Aktuelt kan det ikke udledes af data hvor mange der har fået foretaget undersøgelsen som kontrol uden symptomer, grundet symptomer eller om der er fundet recidiv. Ligeledes kan det heller ikke udledes om undersøgelsen er fravalgt, enten af patientønske eller medicinske årsager.
Vurdering, 1-års CT
Compliance til kontrol-undersøgelsen varierer fra acceptabel til meget god. Der er variation mellem regioner og hospitaler. Der er planlagt opgradering af information om skanningen med supplerende SKS-koder. Arbejdsopgaven med at tilføje koder til disse skanninger kan estimeres ud fra antallet i tabellen.
I den kommende retningslinje vedr. 1-års kontrol bliver der lagt op til at patienter med T1-tumorer ikke behøver 1-års CT-scanning, hvilket også skal afspejles i et kommende udviklingsmål. Der til også at der bør inkluderes et alderskriterie der ekskludere de ældste patienter. Derudover håber styregruppen også fremover at kunne opgøre hvor stor en andel af patienterne der vil være recidiv frie ved 1-års kontrol, som en selvstændig indikator.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Supplerende tabeller og figurer til årsrappotensresultater
Tabel 18.1: Registreringer i databasen pr. region og kirurgisk afdeling
Figur 18.2: Antal registreringer i databasen, 2001-2025
Figur 18.3: Klinisk UICC stadium for elektivt opererede kolorektalcancer patienter, 2025.
Tabel 18.4: Klinisk UICC stadium for elektivt opererede kolorektalcancer patienter, 2025.
Tabel 18.5: Oversigt over udførte procedurer i 2025.
Fil 18.6: Procedurerkategorier
Tabel 18.7: Oversigt over udførte resektionsprocedurer i 2025
Anden resektion inkluderer: Anden samtidig resektion af tyndtarm og tyktarm, anden kolonresektion ud...
Figur 18.8: Kolonresektioner, 2008-2025
Figur 18.9: Rektumresektioner, 2008-2025
Figur 18.10: Andelen af akutte koloncancer operationer
Tabel 18.11: Radikalitet af kolonresektioner
Radikalitet af resektion for tilsigtet kurativ opererede koloncancer med kendt prioritet og histolog...
Tabel 18.12: Radikalitet af rektumresektioner
Radikalitet af resektion for tilsigtet kurativ opererede rektumcancer med kendt prioritet og histolo...
Tabel 18.13: Inkomplet registrering af risikofaktorer ved lokalresektion af pT1 tumorer
Antallet af uoplyste risikofaktorer ved lokalresektion af pT1 tumores. Den sidste kolonne ”Oplysning...