Kolofon
Dansk Anæstesi Database
© Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut 2026
Udarbejdet af:
Rapportens analyser er udarbejdet af Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut (SundK). Rapporten er auditeret og kommenteret af styregruppen
Formand for databasen:
Kim Garde
SundK kontaktperson:
Birgitte Rühmann
Udgiver:
Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut
Hedeager 3
8200 Aarhus N
www.sundk.dk
Versionsdato: 24.06.2026
Indholdet kan frit citeres med tydelig kildeangivelse
Konklusioner og anbefalinger
Årsrapporten for Dansk Anæstesi Database indeholder i år 432.451 anæstesier (inklusive patienter under 18 år, som udgør 38.117), hvilket for første gang siden den elektroniske indhentning af data blev udviklet er et lavere tal end sidste år. Det antyder, at databasen nærmer sig en meget høj dækningsgrad, men der foretages som i de tidligere år en analyse af datakomplethed ved en sammenligning mellem antal anæstesier til sectio i databasen og antallet af sectioer indhentet via LPR som en tilnærmet værdi for dækningsgrad, og denne værdi er i år faldet fra 85,2% til 85,1%. Dette tyder på fortsatte problemer med datakompletheden. Der er i øvrigt store forskelle mellem regionerne, hvor Syddanmark og Nordjylland ligger over 90%, og der iværksættes tiltag for at blive klogere på hvordan dækningsgraderne kan være så forskellige.
Databasen indeholder i år 41.019 indrapporteringer fra de praktiserende speciallæger, heraf 39.254 patienter under 18 år. Det er lykkedes at etablere et mere validt geografisk billede af de praktiserende speciallægers aktivitet, og data suppleres nu med ydelseskoder, der bidrager til det fulde billede af de anæstesier, som foretages uden for hospital. Som forventet er der hyppigst tale om anæstesi af kortere varighed til mindre børn. Hovedparten af anæstesierne udføres på børn i alderen 0-1 år (34,7%) og 2-10 år (57,7%), og de hyppigst forekommende anæstesiydelser er Kortvarig anæstesi med maske op til 15 min (65,3%) og Anæstesi med intubation eller larynxmaske i mindre end 30 min (24,3%).
Styregruppen har sammen med SundK og Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis (E-kvis), iværksat et arbejde med registrering af komplikationer ved anæstesi i speciallægepraksis. Det er forhåbningen, at denne registrering vil være implementeret i løbet af 2026.
Målopfyldelsen for de enkelte indikatorer er universelt meget høj, hvilket igen i år rejser spørgsmål ift. de fastsatte udviklingsmål, hvilket kommenteres separat under de enkelte indikatorer. Databasen har mange resultatindikatorer og færre (for få) procesindikatorer. Ift. kvalme og kvalmestillende medicin er det imidlertid lykkedes at fremskaffe supplerende data fra sygehusmedicinregisteret, som angiver i hvor høj grad, man har ydet den evidensbaserede behandling med administration af 2 forskellige typer antiemetika, og der ses en høj målopfyldelse i tre regioner og en lavere i to regioner, hvilket adresseres de pågældende steder.
DASAIM’s retningslinje for anæstesi til sectio er ændret så generel anæstesi og spinal anæstesi er ligeværdige ved hastesectio, hvilket afspejler sig i databasen. Der var i forvejen store regionale forskelle i valg af anæstesi til hastesectio, og ved gennemgangen af årsrapporten ses det, at DAD’s data adskiller sig markant for det datagrundlag, som Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler anvender, hvilket er et problem i sig selv, men et særligt alvorligt problem, da DAD anvender data for sectioer som referencepunkt for vores datakomplethed. Det kalder i udgangspunktet på en drøftelse mellem Dansk Anæstesi Database (DAD) og Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF) med det formål at kortlægge de præcise forskelle i, hvordan der indberettes til de to databaser.
Styregruppen finder fortsat, at en indikator for komplikationer i anæstesiforløbet er yderst relevant, og det er i år lykkedes at finde data på komplikationer dels under anæstesien dels postoperativt. Data vurderes fortsat til at være meget underrapporterede, og som det fremgår er det et lidt broget billede, men de enkelte komplikationstyper kalder alle sammen på, at afdelingerne analyserer hændelserne med en relevant metode og foretager de nødvendige forandringer i kompetenceudvikling, beredskab, arbejdsgange, procedurer mv.
Styregruppen for Dansk Anæstesi Database blev forrige år styrket med en repræsentant for de praktiserende anæstesiologer og en ledelsesrepræsentant, hvilket har understøttet og styrket arbejdet. Styregruppen og Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin ønsker også at styrke forbindelsen, så der arbejdes på at supplere styregruppen med et fast medlem af DASAIM’s bestyrelse. Desuden afventer styregruppen Det Nationale Kvalitetsinstituts holdning til repræsentation ift. Region Sjælland.
Udvidelsen af styregruppen ses også som en styrke ift. det forestående arbejde med at gennemgå indikatorsættet ift. relevante nationale guidelines.
Kim Garde, Formand
Oversigt over alle indikatorer
Oversigt, som viser de officiele indikatorer, samt type, format, udviklingsmål og ID
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater
I dette afsnit gennemgås resultaterne for de enkelte indikatorer. For hver indikator følger en præsentation af resultat efterfulgt af diskussion og en klinisk vurdering af indikatorens implikation. Samtlige indikatorer er opgjort på lands-, regions- og afdelingsniveau. Det angives, hvorvidt indikatorværdi-en opfylder det fastsatte udviklingsmål. 'Ja' indikerer, at indikatorværdien opfylder udviklingsmålet. 'Nej' viser, at udviklingsmålet ikke er opfyldt. "udviklingsmål opfyldt" forholder sig udelukkende til den absolutte værdi for indikatoropfyldelsen. Andelene suppleres med 95 % konfidensintervaller (CI) for at få et indtryk af den statistiske sikkerhed (præcision) for indikatorresultaterne. Resultaterne for hver enkelt indikator visualiseres med udvalgte grafiske fremstillinger. Kontroldiagrammerne og trendgraferne viser indikatoropfyldelsen på lands- og regionsniveau. I begge fremstillinger angiver den røde linje, den fastsatte standard for indikatoren. Tabellerne i rapporten omfatter resultater for de enkelte afdelinger, regioner og på landsplan. Der gøres opmærksom på, at der pga. persondatalovens regler og de almindelige regler om tavshedspligt ikke må offentliggøres følsomme personoplysninger i en form, hvor det er muligt ”alene eller sammen med andre oplysninger” at henføre det til en identificerbar person. Definitionen af en personoplysning følger af person-datalovens § 3 nr. 1. Som følge af denne er det besluttet, at alle resultater med persondata vedrørende patientforløb med 1 eller 2 patienter ikke må offentliggøres. Resultater med 1 eller 2 patientforløb i tæller eller nævner bliver erstattet med # i tabellen, når årsrapporten offentliggøres på Sundhed.dk. Der blev i løbet af 2023 udarbejdet en ny evidensrapport, som ligger til grund for ændringer i indikatorer gældende pr. 1/1/2023. Evidensrapporten kan findes her.
Indikator 1: Vanskelig intubation
Definition Andelen af anæstesier med vanskelig intubation Tæller Anæstesier i nævneren hvor intubation var vanskelig eller måtte opgives Nævner Alle anæstesier planlagt til intubation Udviklingsmål Ikke fastsat
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater
Indikator 1 viser andelen af uventet vanskelige intubationer ved laryngoskopi. En vanskelig intubation er defineret som ≥ tre forsøg, hvor tandrækken passseres.
Der er ikke fastsat et udviklingsmål for indikatoren.
På landsplan var andelen af vanskelige intubationer 0,6% (95% CI: 0,6-0,6).
Igen i år har Region Hovedstaden og Region Sjælland en høj procentandel uoplyste med henholdsvis 64 % og 39 %.
Det må formodes at Sundhedsplatformen forsat har tekniske udfordringer med at sende udfyldte luftvejsplaner.
Andelen af vanskelige intubationer fordeler sig regionalt fra 0,2 % i Region Sjælland til 1,0 % i Region Syddanmark.
Privathospitalerne har i nærværende årsrapport en andel på 0,3 % (95% CI: 0,2-0,4).
Regionernes punktestimater og konfidensitervaller er præsenteret i figuren ”Indikator 1: Vanskelig intubation. Forest plot på regionsniveau”. Udviklingen for regionerne over tid er vist i figuren ”Indikator 1: Vanskelig intubation. Trendgraf på regionsniveau.” Bemærk, at figurerne ikke tager højde for den store andel af manglende data.
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
Der er fortsat flere indberettede vanskelige intubationer i regioner der anvender columna EPJ (Region Nord, Midt og Syd) i forhold til regioner der anvender sundhedsplatformen (Region Sjælland og Hovedstaden). Den regionale variation tilskrives primært den store andel af uoplyste i Region Sjælland og Hovedstaden.
Det anbefales at Region Sjælland og Hovedstaden får løst de tekniske udfordringer med overførsel af luftvejsplaner fra sundhedsplatformen.
Der er overordnet ingen kritiske resultater i Danmark på baggrund af det nuværende datagrundlag, men som anført en vis variation.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren er af væsentlig interesse både af hensyn til patientsikkerhed, effektivitet og omkostningseffektivitet.
Ideelt burde der registreres om der var foretaget relevant luftvejsvurdering og om relevante evidensbaserede tiltag var iværksat. Dette er dog svært givet variation i anæstesiologisk ekspertise, patientpopulationer og manglen på optimale vurderingsredskaber (GRADE 1B).
Der anbefales fortsat, at der i registreringen suppleres med en deskriptiv opgørelse som specificerer, hvad der er udført ud fra udfaldene:
1: LMA (alle typer)
2: Direkte laryngoskopi
3: Videolaryngoskopi
4: Fleksibelt skopi
5: Vækning
6: Nødtracheostomi
Således afspejler indikatoren både om relevant luftvejsvurdering og plan er foretaget og hvilket af de seks udfald der er udført.
Hver afdeling kan med fordel kigge ind i egen population og casemix med henblik på datadrevne forbedringer. Styregruppen drøfter fremadrettet mulige udviklingsmål.
Indikator 2a: Manglende anslag af regional anæstesi for centrale blokader
Definition Andelen af anæstesier med manglende anslag af regional anæstesi for centrale blokader Tæller Anæstesier i nævneren hvor der er registreret generel anæstesi efter insufficient regional anæstesi Nævner Alle anæstesier hvor der er planlagt central blokade Udviklingsmål < 10%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 2b: Manglende anslag af regional anæstesi for perifere blokader
Definition Andelen af anæstesier med manglende anslag af regional anæstesi for perifere blokader Tæller Anæstesier i nævneren hvor der er registreret generel anæstesi efter insufficient regional anæstesi Nævner Alle anæstesier hvor der er planlagt perifer blokade Udviklingsmål < 20%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater
Indikator 2a angiver andelen med manglende anslag af regional anæstesi for centrale blokader. Tidligere var indikatorpopulationen defineret ved både registrering af ’central blokade’ og ’perifer nerveblokade’, hvor det pr. 1/1/2023 er besluttet at opdele indikatoren for centrale- og perifere blokader. Indikatorpopulationen for indikator 2a udgøres derfor af alle anæstesier med registrering af ’central blokade’, hvor manglende anslag af regional anæstesi er defineret som anæstesier med registrering af ’generel anæstesi efter insufficient regional anæstesi’.
På landsplan er udviklingsmålet på < 10 % opfyldt med en andel på 0,7 % (95% CI: 0,6-0,8). Udviklingsmålet er også opfyldt for alle regioner med en variation fra 0,0 % i Region Nordjylland til 1,1 % i Region Midtjylland.
Privathospitalerne opfylder udviklingsmålet med 0,3 % (95% CI: 0,2-0,6). Alle indberettende afdelinger på opfylder det fastsatte udviklingsmål.
Indikator 2b angiver andelen med manglende anslag af regional anæstesi for perifere blokader. Indikatorpopulationen udgøres således af alle anæstesier med registrering af ’perifer blokade’.
Udviklingsmålet på < 20 % er opfyldt på både lands-, regionalt og afdelingsniveau for offentlige enheder. Andelen med manglende anslag af regional anæstesi for perifere blokader varierer fra en andel på 0,0% i Region Nordjylland til 1,9 % i Region Syddanmark.
Privathospitalerne opfylder udviklingsmålet med en andel på 2,4 % (95% CI: 1,3-4,1). Enkelte afdelinger på privathospitalerne opfylder ikke den fastsatte standard, hvor resultaterne dog er påvirket af meget små tæller- og nævnerværdier.
Regionernes punktestimater og konfidensitervaller er præsenteret i figurerne ”Indikator 2a og 2b: Manglende anslag af regional anæsteis. Forest plot på regionsniveau”. Udviklingen for regionerne over tid er vist i figuren ”Indikator 2a og 2b: Manglende anslag af regional anæstesi. Trendgraf på regionsniveau.”
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
Det er styregruppens overbevisning, at der fortsat er en stor grad af underrapportering, og at der ikke er sket udvikling i at registrere korrekt.
Der er fortsat mange afdelinger og hospitaler, som slet ikke indrapporterer til denne indikator.
Styregruppen kan kun opfordre til at der lokalt arbejdes med at lave valide data.
Begge indikatorer vurderes dog fortsat at være relevante, da det har betydning for både den enkelte patient og organisationen, hvis det er nødvendigt at ændre anæstesien, hvis blokaden ikke virker sufficient.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren er relevant og fastholdes.
Indikator 3: Hypotermi ved anæstesivarighed > 2 timer
Definition Andelen af anæstesier på patienter over 15 år med hypotermi (temperatur < 36°C) ved anæstesivarighed > 2 timer Tæller Anæstesier i nævneren hvor patienten har hypotermi Nævner Alle anæstesier på patienter over 15 år med en anæstesivarighed > 2 timer Udviklingsmål < 5%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater
Indikator 3 viser andelen af anæstesier på patienter over 15 år med en varighed over 2 timer, hvor patienten havde hypotermi ved afslutning. Udviklngsmålet er fastsat til < 5 %. Hypotermi er defineret som en temperatur < 36 grader.
På landsplan er udviklingsmålet ikke opfyldt med en andel af patienter med hypotermi på 7,6 % (95% CI: 7,4-7,8). Det er endnu engang et fald fra forrige årsrapport.
Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland opfylder udviklingsmålet og den regionale variation går fra 1,7 % i Region Nordjylland til 13,2 % i Region Hovedstaden.
Alle andre regioner end Region Midtjylland har en lavere andel af patienter med hypotermi i år sammenlignet med forrige årsrapport.
Endvidere er det værd at bemærke, at en stor del af patienterne mangler oplysninger til beregning af indikatoren. Her er årsagen primært, at temperaturen ikke er målt, hvilket giver risiko for at resultaterne kan være misvisende. Andelen af observationer med manglende informationer varierer fra 14 % i Region Nordjylland til 46 % i Region Midtjylland. Bemærk, at dette er for patienter, hvor varighed af anæstesi er angivet til at være > to timer.
Privathospitalerne opfylder udviklingsmålet med en andel på 4,7 % (95 % CI 3,4-6,4). Dog har privathospitalerne hele 73 % manglende observationer, hvorfor resultatet ikke siger noget om behandlingskvaliteten overordnet set. Men for patienter, hvor temperaturen faktisk er målt, er privathospitalerne gode til at undgå hypotermi.
Der ses so nævnt igen i år et stort antal uoplyste, hvilket er en grundlæggende udfordring. I indrapporteringsplatformen, KIP, er temperaturfelterne fejlagtigt gjort ikke-obligatoriske, hvilket forventes at være medvirkende til den høje andel uoplyste for privathospitalerne.
Regionernes punktestimater og konfidensitervaller er præsenteret i figurerne ”Indikator 3: Hypotermi ved anæstesivarighed > 2 timer. Forest plot på regionsniveau”. Udviklingen for regionerne over tid er vist i figuren ”Indikator 3: Hypotermi ved anæstesivarighed > 2 timer. Trendgraf på regionsniveau.”
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
På landsplan er andelen af hypoterme patienter, med en anæstesi varighed over 2 timer, på 7,6 %. Der ses et fald i registrerede hypoterme patienter fra 10,8 % i 2022 til 9,1 % i 2023, 7,9 % i 2024 og 7,6 % i 2025
3 regioner opfylder udviklingsmålet på < 5 %, Region Syddanmark med 2,4 %, Region Midtjylland med 2,6 % og Region Nordjylland med 1,7 %.
Privathospitalerne har 4,7 % hypoterme patienter med en andel uoplyste på 73 %.
Antallet af uoplyste, hvor der ikke bliver registreret temperaturmålinger er i 2025 på 35.261 svarende til en andel på 28 % på landsplan. I 2024 var antallet af uoplyste 32.731 patienter svarende til en andel på 26 % på landsplan. En stigning i antallet af uoplyste temperaturmålinger på 2 %, af de registrerede anæstesiforløb over 2 timers varighed i 2025.
Der er 2 problemstillinger. 1) Andelen af patienter med hypothermi ved afslutningen af anæstesiforløb over 2 timer er for høj i Region Hovedstaden og Region Sjælland og
2) Andelen af patientforløb med temperatur angivet til ”uoplyst” er ligeledes for høj. Det er en grundlæggende udfordring, at 35.261 patientforløb med anæstesivarighed over 2 timer, ikke får målt temperatur.
Der er meget store forskelle sygehusene imellem, både i forhold til uoplyste, og selve andelen med hypothermi. Andelen af uoplyst antal er høj for alle 5 regioner. Privathospitalerne har en andel på 73 % uoplyste.
Resultaterne viser, at der er behov for større fokus på måling af temperatur generelt, og opretholdelse af temperatur, i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Vurdering af indikatoren
Udviklingsmålet fastholdes og der bør gøres et målrette arbejde, lokalt, regionalt og nationalt, for at sikre at patienter er normotherme under invasive procedurer.
Indikator 4a: Svære smerter ved ankomst til opvågning
Definition Andelen af anæstesier på patienter over 15 år med svære smerter (NRS ≥ 7) ved ankomst til opvågning
Tæller Anæstesier i nævneren hvor der er registreret svære smerter ved ankomst til opvågningen
Nævner Alle anæstesier i forbindelse med en kirurgisk procedure, hvor opvågningsforløbet har fundet sted på et observationsafsnit Udviklingsmål < 5%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 4b: Svære smerter ved udskrivelse fra opvågning
Definition Andelen af anæstesier på patienter over 15 år med svære smerter (NRS ≥ 7) ved udskrivelse fra opvågningen
Tæller Anæstesier i nævneren hvor der er registreret svære smerter ved udskrivelse fra opvågnignen
Nævner Alle anæstesier i forbindelse med en kirurgisk procedure, hvor opvågningsforløbet har fundet sted på et observationsafsnit
Udviklingsmål < 1%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater
Indikator 4a og 4b er opgørelser over andelen af anæstesier på patienter over 15 år, hvor patienten har svære smerter ved hhv. ankomst til opvågningsafsnit og udskrivelse fra opvågningsafsnit. Kun opvågningsforløb efter kirurgiske procedurer, og som finder sted på et observationsafsnit indgår i indikatoropgørelserne.
På landsplan er udviklingsmålet opfyldt for indikator 4a med en andel på 4,2 % (95 % CI: 4,2-4,3). Udviklingsmålet er opfyldt for alle regioner, og den regionale variation går fra 3,2 % i Region Nordjylland til 4,9 % i Region Hovedstaden.
På privathospitaler er andelen af patienter med svære smerter ved ankomst til opvågning 3,2 % (95 % CI 3,0-3,5).
Også i denne indikator er der en relativt stor andel af observationer med manglende data. Dette varierer dog fra 0 % i Region Nordjylland til 29 % i Region Hovedstaden og 30 % på privathospitaler.
På landsplan er udviklingsmålet for indikator 4b opfyldt med en andel på 0,2 % (95 % CI: 0,2-0,3). Udviklingsmålet er opfyldt for alle fem regioner. Og der er meget begrænset regional variation fra 0,1 % i Region Nordjylland til 0,5 % i Region Sjælland.
RH, Glostrup opfylder igen i år ikke udviklingsmålet på < 1% med en andel på 3,2 % (95% CI: 2,5-4,0). Alle privathospitaler opfylder udviklingsmålet RH, Glostrup bør overveje at lave audit på de forløb, der indgår i tælleren.
Regionernes punktestimater og konfidensintervaller er præsenteret i figurerne ”Indikator 4a: Svære smerter ved ankomst til opvågning. Forest plot på regionsniveau”, ”Indikator 4b: Svære smerter ved udskrivelse fra opvågning. Forest plot på regionsniveau”. Udviklingen for regionerne over tid er vist i figuren ”Indikator 4a: Svære smerter ved ankomst til opvågning. Trendgraf på regionsniveau”, ” Indikator 4b: Svære smerter ved udskrivelse fra opvågning. Trendgraf på regionsniveau.”
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
Indikator 4a afspejler kvaliteten af smertebehandlingen ved ankomst til opvågning, mens indikator 4b afspejler kvaliteten af smertebehandlingen ved udskrivelse fra opvågning.
På landsplan opfyldes udviklingsmålet for indikator 4a ”Svære smerter ved ankomst til opvågning” med en national andel på 4,2 %. Alle regioner opfylder udviklingsmålet, men der ses fortsat regional variation med andele fra 3,2 % i Region Nordjylland til 4,9 % i Region Hovedstaden. Der er samtidig fortsat betydelige udfordringer med datakompletheden, idet andelen af uoplyste forløb varierer betydeligt mellem regionerne og er særligt høj i Region Hovedstaden og på privathospitalerne.
Indikator 4b ”Svære smerter ved udskrivelse fra opvågning” opfyldes nationalt med en meget lav national andel på 0,2 %. Der ses kun begrænset variation mellem regionerne, og næsten alle enheder opfylder udviklingsmålet. RH Glostrup ligger dog fortsat over udviklingsmålet med en andel på 3,2 %, hvorfor det anbefales, at afdelingen fortsat har fokus på smertebehandlingen i overensstemmelse med care-mix.
Samlet vurderes det, at smertebehandlingen i opvågningsperioden fortsat fungerer tilfredsstillende på nationalt niveau.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren og udviklingsmålet fastholdes
Indikator 5a: Moderat til svær kvalme ved ankomst til opvågning
Definition Andelen af anæstesier på patienter over 15 år med moderat til svær kvalme ved ankomst til opvågningen
Tæller Anæstesier i nævneren hvor der er registreret moderat eller svær kvalme ved ankomst til opvågningen
Nævner Alle anæstesier hvor opvågningsforløbet har fundet sted på et observationsafsnit
Udviklingsmål < 1%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 5b: Moderat til svær kvalme ved udskrivelse fra opvågning
Definition Andelen af anæstesier på patienter over 15 år med moderat eller svær kvalme ved udskrivelse fra opvågningen
Tæller Anæstesier i nævneren hvor der er registreret moderat eller svær kvalme ved udskrivelse fra opvågningen
Nævner Alle anæstesier hvor opvågningsforløbet har fundet sted på et observationsafsnit
Udviklingsmål < 0,5%
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater
Indikator 5a angiver af andelen af patienter over 15 år med svær kvalme ved ankomsten til opvågningsafsnittet, hvor indikator 5b angiver andelen af patienter over 15 år med svær kvalme ved udskrivelse fra opvågningsafsnittet. Kun opvågningsforløb, der har fundet sted på et observationsafsnit, er inkluderet i opgørelsen.
På landsplan er udviklingsmålet på <1% opfyldt for Indikator 5a, med en andel på 0,7% (95% CI: 0,7-0,8).
Region Nordjylland opfylder ikke udviklingsmålet med en andel på 1,0 %, men det skyldes afrunding.
Variationen de øvrige regioner imellem er begrænset til at ligge mellem 0,6-0,9 %.
For privathospitaler er andelen 0,3 % (95% CI 0,2-0,4).
Bemærk den høje andel af observationer med manglende information i visse regioner. Lavest i Region Nordjylland med < 1 % og højst i Region Hovedstaden med 30 %. Privathospitalerne mangler informationer i 30 % af observationerne.
For indikator 5b er udviklingsmålet på < 0,5 % opfyldt nationalt.
Der er begrænset regional variation på mellem 0,1-0,2 % i perioden.
Privathospitaler opfylder også udviklingsmålet med en andel på 0,1 % (95 % CI 0,1-0,1).
Bemærk også her den høje andel af observationer med manglende information i visse regioner. Lavest i Region Nordjylland med 1 % og højst i Region Hovedstaden med 30 %. Privathospitalerne mangler informationer i 30 % af observationerne.
Regionernes punktestimater og konfidensintervaller er præsenteret i figurerne ” Indikator 5a: Moderat til svær kvalme ved ankomst til opvågning. Forest plot på regionsniveau”, ” Indikator 5b: Moderat til svær kvalme ved udskrivelse fra opvågning. Forest plot på regionsniveau”. Udviklingen for regionerne over tid er vist i figuren ” Indikator 5a: Moderat til svær kvalme ved ankomst til opvågning. Trendgraf på regionsniveau”, ”Indikator 5b: Moderat til svær kvalme ved udskrivelse fra opvågning. Trendgraf på regionsniveau.”
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
Indikator 5a afspejler kvaliteten af kvalmebehandlingen ved ankomst til opvågning, mens indikator 5b afspejler kvaliteten af kvalmebehandlingen ved udskrivelse fra opvågning.
På landsplan opfyldes udviklingsmålet for indikator 5a ”Moderat til svær kvalme ved ankomst til opvågning” med en national andel på 0,7 %. Resultatet er på niveau med de foregående år. Alle regioner og privathospitaler opfylder udviklingsmålet, om end der ses mindre variation mellem regionerne. Der er dog fortsat enheder i alle regioner, som ikke opfylder udviklingsmålet. Datakompletheden varierer betydeligt mellem regionerne med en høj andel uoplyste forløb i særligt Region Hovedstaden og på privathospitalerne.
Indikator 5b ”Moderat til svær kvalme ved udskrivelse fra opvågning” opfyldes nationalt med en meget lav andel på 0,1 %. Der ses kun begrænset regional variation, og samlet vurderes det, at håndteringen af postoperativ kvalme i opvågningsperioden fungerer tilfredsstillende i Danmark. Enkelte enheder ligger fortsat omkring udviklingsmålet.
Selvom de nationale mål nås, peger styregruppen på, at der fortsat er et betydeligt antal patienter, som registreres uden observationsafsnit. Dette bør afklares lokalt. Samtidig er der fortsat betydelige regionale forskelle i registreringsgraden, og særligt den høje andel af uoplyste data i visse regioner og på privathospitalerne påvirker vurderingen af resultaterne. Der opfordres derfor til fortsat lokal indsats for at sikre mere komplet indrapportering.
Vurdering af indikatoren
Indikatoren og udviklingsmålet fastholdes
Supplerende indikatoroopgørelser
I dette afsnit gennemgås resultaterne for de supplerende indikatorer, svarende til indikatorer vedr. akutte kejsersnit.
Indikator 6a: Akutte kejsersnit i generel anæstesi (hastegrad 1)
Definition Andelen af akutte kejsersnit udført md hastegrad 1 på patienter over 15 år, hvor der anvendes generel anæstesi
Tæller Akutte kejsersnit i nævneren hvor der er anvendt generel anæstesi
Nævner Alle akutte kejsersnit med hastegrad 1
Udviklingsmål Ikke defineret
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 6b: Akutte kejsersnit i generel anæstesi (hastegrad 2)
Definition Andelen af akutte kejsersnit udført md hastegrad 2 på patienter over 15 år, hvor der anvendes generel anæstesi
Tæller Akutte kejsersnit i nævneren hvor der er anvendt generel anæstesi
Nævner Alle akutte kejsersnit med hastegrad 2
Udviklingsmål Ikke defineret
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikator 6c: Akutte kejsersnit i generel anæstesi (hastegrad 3)
Definition Andelen af akutte kejsersnit udført md hastegrad 3 på patienter over 15 år, hvor der anvendes generel anæstesi
Tæller Akutte kejsersnit i nævneren hvor der er anvendt generel anæstesi
Nævner Alle akutte kejsersnit med hastegrad 3
Udviklingsmål Ikke defineret
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater
De supplerende indikatorer 6a, 6b og 6c angiver andelen af akutte kejsersnit, der bliver foretaget i generel anæstesi fordelt på hastegraderne 1-3, rangerende fra det hyperakutte kejsersnit, hvor mor eller barn er i overhængende livsfare (hastegrad 1) til akutte kejsersnit, hvor det vurderes, at mor eller barn er i fare, men ikke i overhængende livsfare (hastegrad 2) til det akutte kejsersnit, hvor situationen er ustabil, men ingen umiddelbar fare (hastegrad 3).
Der er ingen fastsatte udviklingsmål for disse supplerende indikatorer.
På landsplan ses en andel af akutte kejsersnit i generel anæstesi (hastegrad 1) på 84,9 (95% CI: 78,6-90,0). Der ses en stor regional variation, hvor andelen varierer fra 57,9 % i Region Hovedstaden til 98,2 % i Region Syddanmark.
For akutte kejsersnit i generel anæstesi (hastegrad 2), er der på landsplan en andel på 7,9 (95% CI: 6,6-9,4). Den regionale variation går fra 5,6 % i Region Syddanmark til 11,6 % i Region Sjælland.
For akutte kejsersnit i generel anæstesi (hastegrad 3), er der på landsplan en andel på 5,3 (95% CI: 4,6-6,1). Andelen varierer interregionalt med den laveste andel i Region Midtjylland på 3,4 % og højeste andel i Region Sjælland på 10,9 %.
Regionernes punktestimater og konfidensitervaller er præsenteret i figurerne ” Indikator 6a: Akutte kejsersnit i generel anæstesi (hastegrad 1). Forest plot på regionsniveau”, ” Indikator 6b: Akutte kejsersnit i generel anæstesi (hastegrad 2). Forest plot på regionsniveau”, ” Indikator 6c: Akutte kejsersnit i generel anæstesi (hastegrad 3). Forest plot på regionsniveau”. Udviklingen for regionerne over tid er vist i figuren ”Indikator 6a: Akutte kejsersnit i generel anæstesi (hastegrad 1). Trendgraf på regionsniveau”, ”Indikator 6b: Akutte kejsersnit i generel anæstesi (hastegrad 2). Trendgraf på regionsniveau.”, ”Indikator 6c: Akutte kejsersnit i generel anæstesi (hastegrad 3). Trendgraf på regionsniveau.”
Diskussion og klinisk implikation af indikatorresultater
Indikator 6a-c belyser anvendelsen af generel anæstesi ved akutte kejsersnit opdelt efter hastegrad og giver dermed et mere nuanceret billede af den obstetriske anæstesipraksis i Danmark.
For hastegrad 1 kejsersnit ses fortsat en høj og stigende anvendelse af generel anæstesi med en national andel på 84,9 % i 2025 mod 79,7 % i 2024. Der er imidlertid betydelig regional variation, hvor Region Hovedstaden ligger markant lavere end de øvrige regioner, mens Region Syddanmark har den højeste andel. Den høje anvendelse af generel anæstesi ved hastegrad 1 vurderes forventelig, idet tidsfaktoren ofte er afgørende i de mest akutte situationer. Den betydelige variation mellem regionerne kan dog tyde på forskelle i klinisk praksis og logistiske forhold.
For hastegrad 2 kejsersnit er den nationale andel udført i generel anæstesi 7,9 %, hvilket er et fald sammenlignet med 2024. Der ses regional variation fra 5,6 % til 11,6 %, men samlet vurderes anvendelsen fortsat at være på et lavt niveau i overensstemmelse med anbefalingen om, hvor muligt, at foretrække regional anæstesi.
For hastegrad 3 kejsersnit er den nationale andel udført i generel anæstesi 5,3 %, hvilket er en mindre stigning fra året før. Der ses fortsat regional og lokal variation, og enkelte enheder ligger over 10 %. Samlet vurderes udviklingen dog som relativt stabil over de seneste år.
Opdelingen af akutte kejsersnit i tre hastegrader vurderes at give værdifuld indsigt i den nationale kvalitetsudvikling. Resultaterne peger samtidig på et fortsat behov for lokal audit og erfaringsudveksling, særligt i enheder med markant afvigende resultater.
Vurdering af indikatoren
Styregruppen vurderer, at overvågningen af anæstesi til kejsersnit via hastegradsopdeling er et værdifuldt redskab til lokal kvalitetsudvikling. Den store variation i Region Hovedstadens tal for hastegrad 1 tyder på, at andre regioner potentielt kan lære af deres logistik og visitationspraksis. Styregruppen opfordrer til lokale audits i de afdelinger, der afviger markant fra landsgennemsnittet.
Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet
Dansk Anæstesi Database er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, som har til formål at beskrive væsentlige elementer af operationspatienters forløb før, under og umiddelbart efter bedøvelse og omfatter således aktiviteter anæstesiologiske forløb på de fleste af landets offentlige og private hospitaler. Databasen påbegyndte indberetningen i 2004.
Dette er den 20. årsrapport fra Dansk Anæstesi Database. Rapporten dækker perioden 1. januar 2025 – 31. december 2025. Resultaterne i rapporten sammenholdes med resultaterne for 2024 og 2023.
DAD har til formål at registrere kvalitet og ydelser vedrørende anæstesiforløb i Danmark og er en klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. Driften finansieres af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, SundK.
Databasen dækker patientforløbet i den perioperative fase, hvilket dækker den indledende samtale med patienten inden anæstesi, hvor præoperative risikofaktorer vurderes og anæstesiforløbet aftales med patienten, det egentlige anæstesiforløb i forbindelse med operation eller undersøgelse, samt opvågningsfasen indtil patienten kan flyttes tilbage til stamafdelingen. Der pågår et udviklingsarbejde om at inkludere anæstesi som smertebehandling i databasen.
Årsrapporten henvender sig i første omgang til personalet på de anæstesiologiske og kirurgiske afdelinger i Danmark. Det er imidlertid vores håb, at også administratorer og ansvarlige for perioperativ kvalitet sammen med andre, der interesserer sig for operationspatienters forløb og problemer, vil deltage i diskussionen af rapportens resultater, og af hvad der er god perioperativ kvalitet.
I rapporten opgøres resultaterne for de kvalitetsindikatorer, DAD har besluttet at anvende i overvågningen af behandlingskvaliteten. Indikatorsættet består af 10 officielle indikatorer og 3 supplerende indikatorer, som fordeler sig dels mellem en procesindikator, der forholder sig til patientens præoperative tilstand samt resultatindikatorer, der beskriver udfaldet af anæstesien på forskellige områder såsom hypotermi, komplikationer, smerte og kvalme mm.
DAD vil gerne takke de registreringsansvarlige sygeplejersker og læger i afdelingerne for deres store indsats med at sikre indberetning til DAD. Der er fortsat store forskelle mellem de deltagende afdelinger, både hvad angår patientpopulationernes sammensætning og afdelingernes registreringskultur. De registrerede forskelle kan således skyldes organisatoriske forhold såvel som både behandlings- og kvalitetsforskelle.
Datagrundlag
I nærværende årsrapport opgøres resultaterne for de fem kvalitetsindikatorer, DAD har besluttet at anvende i overvågningen af behandlingskvaliteten. Datamaterialet i rapporten stammer fra patienter i anæstesiologiske forløb i perioden fra 1. januar 2025 til 31. december 2025.
Databasen inkluderer alle indberettede anæstesier foretaget på landets offentlige og private sygehuse. Definitionen på en anæstesi er ethvert indgreb hvor der ydes sedation/anæstesi enten ved eller under supervision fra en specialuddannet anæstesilæge. Er der oprettet et anæstesiskema/anæstesiprocedure på patienten med et starttidspunkt for anæstesien, betragtes det som en anæstesi.
Kun dobbeltregistreringer af forløb, hvor både CPR-nummer, procedurekode og ydelsesstartdato er identiske og hvor der er højst 1 time mellem ydelsesstart-tidspunkt på forløbene, er blevet reduceret til én registrering. Fejlbehæftet eller mangelfuld udfyldning af skemaerne kan betyde, at nogle tabeller kan omfatte færre patienter end der er indberettet til databasen. Alle anæstesier inkluderes i databasen som uafhængige registreringer. En patient kan således indgå med flere anæstesier i samme opgørelsesperiode. Alle anæstesier med startdato i et givent år inkluderes i patientpopulationen for den givne årsrapportperiode.
Dataindsamling, indrapportering og tilbagemelding til databasen er baseret på en webservice (integrationssnitflade) for de afdelinger, der ønsker at indberette data til DAD via egne EPJ-systemer. Webservicen anvendes i nærværende årsrapportperiode af alle regioner. Indberetning fra Privathospitalerne er sket via KIP - Kvalitets Indrapporterings Platform. Der pågår implementering af en reduceret indberetning i DAD5, som gennemføres i regionerne i takt med at de regionale IT-afdelinger har mulighed for at gennemføre implementeringen.
For så vidt angår data fra privatpraktiserende speciallæger, indhentes data fra Sygesikringsregisteret. Her identificeres de relevante koder (3021, 3022, 3023, 3024, 3025), samtidig med at der afgrænses på anæstesiologisk speciale. For disse observationer gælder, at de eneste informationer, der er til rådighed, er CPR-nummer og procedurekode.
Dækningsgrad og datakomplethed
Det er ikke muligt at give et skøn for dækningsgraden af anæstesier i DAD, idet et anæstesiforløb ikke entydigt kan genfindes i LPR. LPR kan således ikke anvendes til validering af registreringerne i DAD. Det anslås, at der er ca. 500.000 anæstesiforløb i Danmark om året.
I nærværende årsrapport er der derimod foretaget en sammenligning af kejsersnit registreret i DAD4 og kejsersnit registreret i LPR. Efter ønske fra styregruppen er dette gjort, således man kan anslå et mål for datakompletheden for kejsersnit i databasen.
Databasekompletheden og således også datakompletheden for den enkelte patient er af stor betydning for validiteten af databasens resultater. Datakompletheden omhandler særligt, i hvor høj grad der indberettes komplette oplysninger om patienten, som anvendes til beregningen af databasens indikatorer. Regionerne har opsat deres systemer forskelligt, således det i nogle regioner er muligt at indberette ufuldstændige anæstesiskemaer, hvor det i andre regioner kun er muligt at indberette komplette anæstesiskemaer. Der bør arbejdes på at sikre et mere passende niveau, så datakompletheden og dermed validiteten af databasens resultater forbedres og variationerne i indikatorresultaterne ikke skyldes forskelle i opsætningen af IT-systemer.
Det er styregruppens holdning, at alle indrapporterende afdelinger bør have en nøgleperson for databasen, som kan bidrage til at sikre validiteten af de indrapporterede data.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Styregruppens medlemmer
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Appendix
I dette appendix findes de supplerende analyser for databasen, svarende til:
Appendikstabel 1.1 Volumen af anæstesier
Appendikstabel 1.2 Fordeling af anæstesitype
Appendikstabel 1.3 Fordeling af køn
Appendikstabel 1.4 Fordeling af alder (kategorier)
Appendikstabel 1.5 Fordeling af ASA-score
Appendikstabel 1.6 Fordeling af målt temperatur
Appendikstabel 1.7 Fordeling af komplikationer
Appendikstabel 1.8 Fordeling af komplikationer på komplikationstype
Appendikstabel 1.9 Anæstesier foretaget af privatpraktiserende speciallæger
Appendikstabel 1.1: Volumen af anæstesier
Appendikstabel 1.1: Volumen af anæstesier i opgørelsesperioden (2025)
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Appendikstabel 1.2: Fordeling af anæstesitype
Appendikstabel 1.2: Fordeling af anæstesitype i opgørelsesperioden (2025)
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Appendikstabel 1.3: Fordeling af køn
Appendikstabel 1.3: Fordeling af køn i opgørelsesperioden (2025)
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Appendikstabel 1.4: Fordeling af alder
Appendikstabel 1.4: Fordeling af alder i opgørelsesperioden (2025)
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Appendikstabel 1.5: Fordeling af ASA-score
Appendikstabel 1.5: Fordeling af ASA-score i opgørelsesperioden (2025)
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Appendikstabel 1.6: Fordeling af målt temperatur
Appendikstabel 1.6: Fordeling af målt temperatur i opgørelsesperioden (2025)
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Appendikstabel 1.7: Fordeling af komplikationer
Appendikstabel 1.7: Fordeling af komplikationer i opgørelsesperioden (2025)
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Appendikstabel 1.8: Fordeling af komplikationer på komplikationstype
Appendikstabel 1.8: Fordeling af komplikationer på komplikationstype i opgørelsesperioden (2025)
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Appendikstabel 1.9: Anæstesier foretaget af praktiserende speciallæger
Appendikstabel 1.9: Anæstesier foretaget af praktiserende speciallæger i opgørelsesperioden (2025)
Tabel 23.1: Antal anæstesier foretaget af praktiserende speciallæger fordelt på patientens bopælsregion
Tabel 23.2: Antal anæstesier foretaget af praktiserende speciallæger fordelt på aldersgrupper og patientens bopælsregion
Tabel 23.3: Antal anæstesier foretaget af praktiserende speciallæger fordelt på anæstesityper og patientens bo-pælsregion
I Sygesikringsregisteret er følgende koder registeret som anæstesiydelser: 3021: Kortvarig anæstesi ...
Appendikstabel 1.10: Kvalme og kvalmestillende medicin
Appendikstabel 1.10: Registreret kvalme og anvendelse af kvalmestillende medicin i opgørelsesperioden (2025)
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Regionale kommentarer
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har følgende bemærkninger til databasens styregruppe fra Amager og Hvidovre Hospital:
Tak for muligheden for at kommentere DAD 2025
• Vedr. indikator 1: Høj andel uoplyste tilskrives tekniske udfordringer i SP som foreslået i kommentarerne, ikke et udtryk for praksis
• Vedr. indikator 3: Kvalitetsindikatoren er kontroversiel, hvilket fremgår af tidligere henvendelser fra SFR Anæstesi (
RegionH) til Center for Sundhed og DAD
• Vedr. indikator 6a-c: ”Den store variation i Region Hovedstadens tal for hastegrad 1 tyder på, at andre regioner potentielt kan lære af deres logistik og visitationspraksis”: Hvad menes? Desuden risikabelt at fokusere på bedøveform uden også at se på tid til forløsning. Vedr. efterfølgende anbefaling om lokale audits ved afvigelse fra gennemsnittet: Hvad kvalificerer gennemsnittet som sammenligningsgrundlag?
Region Østdanmark (SFR) har ingen kommentarer til årsrapporten.
Region Sjælland
Region Sjælland har meldt tilbage at der ikke er bemærkninger til årsrapporten.
Region Syddanmark
Region Syddanmark har meldt tilbage at der ikke er bemærkninger til årsrapporten.
Region Midtjylland
Der mangler data fra Regionshospitalet Horsens. Dette skyldes problemer med den softwarerobot (RPA) som overførte vores data fra januar til september 2025. Den 1. oktober 2025 skiftede vi til DAD5 med automatiseret overførsel, men der har også vist sig være problemer med dette, som vi ikke endnu har helt har fået løst. Dette regner vi med at komme i mål med i løbet af 2026, så data er mere komplette i næste årsrapport.
Region Nordjylland
Vedr. indikator 2a og 2b: Region Nordjylland har i 2025 i alt indsendt 145 skemaer med manglende anslag, hvor af 122 er GA efter insufficient regional anæstesi. Det tyder derfor ikke på at data mangler at blive sendt ind, men at det i er blevet frasorteret i behandlingen af data ud fra eksklusionskriterierne for indikatorerne. Løbende data for 2026 tyder på, at det ikke er et problem med DAD5.