Om denne rapport
Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
© Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut 2026
Analyserne i rapporten af udarbejdet af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
Rapporten er auditeret og fagligt kommenteret af styregruppen
Forpersoner for databasen:
Anders Løkke Ottesen, overlæge, dr.med., Lungemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus
Marie Laven Karlson, sygeplejerske, Bispebjerg Hospital
Svend Kier, speciallæge i almen medicin, Lægerne Bøsbrovej, Randers
Sundhedsvæsenets kvalitetsinstituts kontaktperson:
Troels Mark Christensen, kvalitets- og metodekonsulent, ph.d.
Udgiver:
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
Hedeager 3
8200 Aarhus N
Indholdet kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Konklusioner og anbefalinger
Styregruppens konklusioner og anbefalinger
Både på landsplan og regionalt er er målopfyldelsen overordnet set tilfredsstillende og på niveau med de seneste år. Der er rimelig samling på regionerne, der efterhånden ligger ganske tæt på hinanden inklusiv Region Sjælland, der dog fortsat befinder sig under de øvrige regioner. Styregruppen ser med tilfredshed på udviklingen og anbefaler, at regioner og afdelinger, der har svært ved at nå målene, har særligt fokus på at iværksætte tiltag, der kan forbedre målopfyldelsen herunder faglig og politisk prioritering.
Der mangler fortsat data fra almen praksis, men der arbejdes på højtryk for at løse denne udfordring.
I denne årsrapport har vi for første gang data på udredningen af nyhenviste patienter med svær åndenød med henholdsvis udvidet lungefunktion og/eller CT-skanning af lungerne. Disse undersøgelser har stor diagnostisk og differential-diagnostisk værdi, hvilket også fremhæves i både nationale- og internationale vejledninger, og det bliver spændende at følge udviklingen.
Særligt for ambulante patienter vil vi gerne problematisere, at der fortsat er store udfordringer i forhold til arbejdet med:
- Rygning, hvor andelen af aktive rygere er urimelig stor med hele 27 %
- Rehabilitering, hvor kun 2 ud af 5 regioner, stiller hospitalsbaseret rehabilitering til rådighed, og samlet set er det kun knap 300 patienter, der har fået dette tilbud. Samtidig er der mere end 70 %, som ikke har fået tilbudt eller ikke har gennemført kommunal rehabilitering
- Body Mass Index (BMI), hvor fordelingen af patienter i forhold til BMI er bekymrende. Kun godt 35 % er normalvægtige
Da disse faktorer er essentielle i forhold til at reducere risikoen for forværring af patientens sygdom, men også i forhold til at reducere patientens symptombyrde, er det afgørende vigtigt, at der arbejdes systematisk og målrettet med at nedbringe andelen af rygere, at fremme antallet, der tager forebyggende inhalationsmedicin, og som gennemfører regelret rehabilitering, samt at øge patientens muskelmassen og normalisere vedkommendes vægt. Derudover bør man arbejde med evidensbaserede, alternative muligheder for individualiserede og vedligeholdende indsatser således, at man får bedre mulighed for at nå de mest udsatte borgere. Dette arbejde bør prioriteres og optimeres på hospitalerne og gennem et øget samarbejde med kommunerne og almen praksis – allerhelst i regi af sundhedsrådene.
Særligt for indlagte patienter gælder, at andelen, der henholdsvis genindlæggelses (16 %) og dør (16 %) indenfor 30 dage i forbindelse med en KOL-relateret indlæggelse, fortsat er bekymrende høje. Halvdelen dør under indlæggelse. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 4,7 dage. Alligevel finder halvdelen af dødsfaldene sted på hospitalet. Endelig er 1-års mortaliteten for patienter, indlagt for første gang på grund af KOL, 30 % og stigende med antallet af komorbiditeter, hvilket peger i retning af, at der er et tvingende behov for at interessere sig for at optimere behandlingen af de øvrige sygdomme, som patienterne lider af.
Dette peger samlet set i retning af, at man skal arbejde bedre sammen med primærsektoren om at optimere indlæggelse og udskrivelse samt behandlingen af komorbiditeter, og derigennem at stabilisere forholdene omkring patienterne, så man forhåbentlig, i et vist omfang, undgår hurtig genindlæggelse og tidlig død. Samtidig er det tydeligt, at der er behov for at løfte de palliative tilbud – ikke mindst i hjemmet, men også i form af indsatser, der er bedre designet til at kunne håndtere den angst og åndenød, der ofte følger med.
Med ovenstående ønsker styregruppen at fremhæve betydende punkter, som bør være helt centrale i den kommende KOL-pakke samt for de kommende sundhedsråd. Der er akut behov for at øge kvaliteten af behandlingen af KOL i alle faser fra udredning, diagnostik og behandling, til rehabiliterende- og palliative tilbud.
God læselyst!
På vegne af styregruppen, formandskabet for DrKOL
Anders Løkke Ottesen, overlæge
Marie Lavesen Karlsson, sygeplejerske
Svend Kier, speciallæge i almen medicin
Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en uhelbredelig sygdom, hvor lungevævet langsomt går til grunde. Tobaksrygning er langt den hyppigste medvirkende årsag til KOL, og over tid vil mindst halvdelen af alle rygere udvikle KOL. De dominerende symptomer er åndenød, hoste og opspyt af slim. Udviklingen af KOL sker snigende over mange år, og derfor får mange først stillet diagnosen på et sent tidspunkt i sygdomsforløbet, hvor der allerede er sket uoprettelig skade på lungerne. Sygdommen findes i mange sværhedsgrader. Nogle patienter oplever blot øget åndenød ved anstrengelse eller hyppigere luftvejsinfektioner. Andre er plaget af svært invaliderende symptomer, hvor de har åndenød ved selv ganske lidt aktivitet, som påklædning, eller har behov for permanent behandling med ilt. Mange mennesker med KOL bliver med tiden bundet til hjemmet som følge af sygdommen, og de plages af angst for åndenød, social isolation og fysiske symptomer.
KOL er en af de hyppigst forekommende kroniske sygdomme i Danmark og er årsag til mange akutte hospitalsindlæggelser, ambulante kontakter på sygehusene og besøg i almen praksis. Der skønnes, at mellem 110.000 og 130.000 danskere er i medicinsk behandling for KOL, og epidemiologiske studier antyder, at omkring 400.000 danskere har KOL, hvis også de lette sygdomstilfælde medtages. En nylig opgørelse har vist, at KOL, med over 3.800 årlige dødsfald i 2023, fortsat er den enkeltsygdom, der er ansvarlig for flest dødsfald i Danmark.
KOL er den sygdom i Danmark, der bidrager mest til ulighed i sundhed. Forekomsten af KOL er dobbelt så høj blandt borgere med ingen eller kort uddannelse ift. borgere med mellemlang eller lang uddannelse. Grundet den historisk høje andel af rygere i Danmark forventer man at se en stigning over de kommende år i antallet af mennesker med KOL og dermed i den sociale ulighed. KOL medfører omfattende negative konsekvenser for de berørte mennesker og for vores samfund. Danmark har den højeste KOL-dødelighed og KOL-sygelighed i Vesteuropa, og de samlede ekstra behandlingsomkostninger på grund af KOL beløber sig til 3.345 mio. kr. om året – størsteparten af disse omkostninger anvendes til de mange akutte indlæggelser, men også til lægemidler. KOL er den hyppigste enkeltårsag til indlæggelse i Danmark. Desuden er der et betydeligt samfundsøkonomisk tab pga. tabt eller reduceret arbejdsevne blandt mennesker med KOL – det anslås til over 3. mia. kr. årligt.
Årsrapporten fra Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL) ønsker at belyse, om behandlingen af mennesker med KOL lever op til de fastsatte behandlingsmål, og om der er betydningsfuld variation mellem forskellige regioner og behandlingsenheder i Danmark. Den samlede behandlingskvalitet måles ved at fokusere på ambulante processer i regi af hospitalerne (og forventeligt i en nær fremtid også almen praksis), og omfatter årlig lungefunktionsmåling, registrering af sygdomsmarkører, så der kan differentieres mellem tilbud, KOL-rehabilitering, medicinsk behandling, tjek af inhalationsteknik samt udvalgte målinger for nyhenviste patienter. For akut indlagte patienter måles på non-invasiv ventilation (NIV), akut genindlæggelse inden for 30 dage og dødelighed inden for henholdsvis 30 og 365 dage. Årsrapporten giver, ved de første oversigtstabeller over patientpopulationen, læseren indblik i de kliniske patientkarakteristika såsom alderssammensætningen, grad af åndenød og sygdomssværhedsgrad, der kendetegner patienter med KOL, der behandles henholdsvis ambulant og akut i form af indlæggelse.
Data fra almen praksis
Det er lykkedes at sikre daglig dataoverførsel fra almen praksis til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut med henblik på at belyse centrale kvalitetsmål for patientforløb inden for astma, KOL, atrieflimren, hjertesvigt og diabetes. Med oprettelsen af datastrømmen er der sikret et væsentligt element i at danne et samlet overblik over kvaliteten af hele patientforløbet inden for fem væsentlige sygdomsområder.
Siden forrige årsrapport er datastrømmen blevet tilrettet og oplysninger fra diagnosekortet i lægesystemerne om slettede og afsluttede diagnoseregistreringer flyder nu til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Komplethedsopgørelser på dataoverførslen mellem Primærsektorens Leverandør Service Platform (PLSP) og Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er løbende blevet opgjort med gode resultater og justeringer af datastrømmen er foretaget, hvor nødvendigt.
Der udestår fortsat en validering af dataene af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut og repræsentanter i kvalitetsudvalget i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), før data kan indgå i de enkelte kvalitetsdatabasers opgørelser og indikatorresultater. Herefter vil det være styregruppen for de involverede kvalitetsdatabaser, som skal vurdere, hvornår data kan sendes ud til øvrige involverede sammen med databasens resultater og data – henholdsvis i den dagligt genererede datastrøm og i årsrapporter.
Beskrivelse af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom
Årsrapporten for 2025 indeholder viden om patienter med KOL på 30 år eller ældre behandlet på et hospital fra 1. januar til og med 31. december 2025. For uddybende information om in- og eksklusionskriterier samt dannelse af patientforløb henvises til afsnittet 'Datagrundlag' sidst i rapporten.
I 2025 havde 14.873 patienter ambulant kontakt med et hospital på grund af KOL. Derudover blev 9.784 patienter udskrevet eller afgik ved døden efter en indlæggelse på grund af akut forværring af sygdommen, herunder er det ca. 50 % af de patienter, der afgår ved døden inden for 30-dage i forbindelse med en KOL-relateret indlæggelse, som dør under indlæggelsen. Af de 9.784 patienter havde 2.292 patienter både en ambulant kontakt og en indlæggelse i samme år.
Patienter med KOL ambulant behandlet i hospitalsregi
Af de 14.873 patienter, der var i ambulant kontakt på grund af KOL var 54 % kvinder, som vist i Tabel 1.1. Størstedelen af patienterne var mellem 60 og 79 år (65 %), og gennemsnitsalderen var 72 år (median 73 år). Patienterne var oftest gift (42 %). 27 % af patienterne oplyste at være rygere, mens 68 % beskrev deres åndenød som værende moderat til svær (MRC-grad: 3-5). Knap halvdelen (42 %) angav, at de ikke har haft en moderat eksacerbation inden for det seneste år. Fordelingen af patientkarakteristika i 2025 er sammenlignelig med fordelingen i både 2024 og 2023. I Tabel 1.2 vises fordelingen af patientkarakteristika opdelt efter behandlende region.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Patienter med KOL, der er akut indlagt
I 2025 blev 9.784 patienter indlagt på grund af akut forværring, hvilket er på niveau med 2024. Som det fremgår af Tabel 2.1, var størstedelen af patienterne indlagt pga. KOL (78 %), og den gennemsnitlige indlæggelsestid var 4,7 dage. 72 % var indlagt i op til 5 dage. Der var flest kvinder indlagt (57 %) og 68 % var mellem 70-89 år, mens gennemsnitsalderen var 75 år (median alder 76 år). En tredjedel af patienterne havde høj grad af komorbiditet. Fordelingen af patientkarakteristika i 2025 er sammenlignelig med fordelingen i henholdsvis. 2024 og 2023. I Tabel 2.2 vises fordelingen af patientkarakteristika opdelt efter behandlende region, mens fordelingen af patienter opgjort i forhold til komorbiditet (Charlson score), opgjort på regions- og afdelingsniveau fremgår af Tabel 2.3. Antal indlæggelser og gennemsnitlig indlæggelseslængde opgjort i forhold til KOL-diagnoser fremgår af Tabel 2.4.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Tabel 2.2: Patientkarakteristika for indlagte patienter med KOL, opgjort på regionsniveau
Patienternes karakteristika er opgjort per sidste kontakt i opgørelsesperioden.
Tabel 2.3: Komorbiditet for indlagte patienter med KOL, opgjort efter behandlende afdeling
Komorbiditet er opgjort som en modificeret Charlson Comorbidity Index score
Tabel 2.4: Antal indlæggelser og gennemsnitlig indlæggelseslængde, opgjort efter KOL-diagnose
Oversigt over de samlede indikatorresultater
Indikatorresultater opgjort på landsplan
Nedenstående oversigtstabel (Tabel 3.1) viser de samlede indikatorresultater på landsplan for aktuelle år, samt de to tidligere års indikatorresultater for patienter behandlet i hospitalsregi. Kolonnen ’udviklingsmål’ angiver det kvalitetsniveau, som styregruppen ønsker at opnå med indikatormonitoreringen, mens 'Uoplyst' angiver antallet af patienter, der er relevant for indikatoren, men som mangler information, der er nødvendige til beregningen - f.eks. patienter uden registrering af åndenød.
En større skærm er påkrævet
Tabeller vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater opgjort på lands-, regions- og afdelingsniveau
I Tabel 4.1 viser de samlede indikatorresultater på lands-, regions- og afdelingsniveau. Indikatorresultater, der lever op til udviklingsmålet, er markeret med lystblå. Tabel 4.2 viser en fyldestgørende oversigt over hvilke afdelinger, der er grupperet under de navngivne afdelinger for henholdsvis ambulante og indlagte patienter.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Indikatorresultater
I dette afsnit beskrives resultaterne af indikatorer for patienter med KOL behandlet på et hospital. Indikatorresultaterne beskrives efter population. Det betyder, at resultaterne beskrives for henholdsvis ambulante patienter, nyhenviste ambulante patienter, patienter i rehabiliteringsforløb og indlagte patienter og ikke i forhold til indikatorernes fortløbende nummer. Hver indikator indledes med en kort beskrivelse af rationalet bag valget af indikatoren. Ønskes detaljeret viden om beregningsreglerne henvises til databasens hjemmeside.
I indikatortabellerne angives, om udviklingsmålet er opfyldt på lands-, regions- og afdelingsniveau. For nærmere beskrivelse af afrapportering på sygehusafdelingsniveau henvises til afsnit 8 'Datagrundlag'. Indikatorernes andele angives som afrundede hele procenter. På grund af risikoen for at vise personhenførbare oplysninger vises tæller og/eller nævner ikke, når beregninger baserer sig på færre end 3 personer. Disse er markeret med ”#/#” i rapporten. Resultaterne for hver enkelt indikator visualiseres med udvalgte grafiske fremstillinger. Diagrammerne viser indikatoropfyldelsen med 95 % konfidensintervaller (95 % CI) på lands- og regionsniveau, mens trendgraferne viser indikatoropfyldelsen over tid på landsplans og/eller regions- og afdelingsniveau. I fremstillingerne angiver den grønne linje det fastsatte udviklingsmål for indikatoren.
Ambulante patienter
Indikator 1: Lungefunktion
Måling af patienternes lungefunktion med FEV1 og FVC er vigtig for at stille diagnosen, vurdere sygdommens sværhedsgrad og planlægge behandlingen af KOL. Når forholdet mellem FEV1 og FVC vedvarende er lavt, betyder det, at luftstrømmen i luftvejene er nedsat, hvilket er et kendetegn ved KOL. Både FEV1 og FVC kan måles hurtigt og nemt, og der er god adgang til lungefunktionsmåling (spirometri) over hele Danmark. Både internationale og danske retningslinjer anbefaler, at personer med KOL, uanset hvor alvorlig sygdommen er, får målt deres lungefunktion mindst én gang om året. Ved at måle lungefunktionen kan man følge med i sygdommens udvikling og tage de nødvendige behandlingsmæssige skridt, hvis tilstanden forværres.
Indikatoren måler andelen af ambulante patienter med KOL, der får målt og registreret FEV1 og FVC mindst én gang om året. Målet er, at mindst 90 % af patienterne får foretaget en årlig måling af lungefunktionen.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
I styregruppen er generelt tillid til, at validiteten af de indberettede data til Landspatientregistret (LPR) er høj. Siden 2020 er lungefunktion opgjort ved absolutte værdier af FEV1 og FVC mod tidligere FEV1 i %. Patienter uden procedurekode eller med mangelfuld værdi af lungefunktionen opfylder ikke indikatoren. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt for patienten at gennemføre lungefunktionsmålingen, kan afdelingerne anføre værdien 00, som dermed indikerer, at målingen er forsøgt gennemført, men uden succes.
Resultat
Udviklingsmål ≥90 %
Landsplan: 91 %
Regional variation: 83 % - 95 % (Region Sjælland - Region Midtjylland)
Afdelingsvariation: 15 % - 93 % (Næstved - Viborg)
Der har været fremgang i opfyldelsen på landsplan siden 2021, og i 2025 har 91 % af patienterne fået målt lungefunktion mindst én gang årligt som ønsket (Figur 5.1). Der ses regionale resultater for fire af de fem regioner på 90-95 % (Tabel 5.2). I Region Midtjylland har alle afdelinger fået målt lungefunktion på mindst 91 % af deres patienter (Tabel 5.2).
For Region Sjælland og Rigshospitalet, København, Herlev, Roskilde og OUH Odense er der imidlertid et stykke vej til at nå udviklingsmålet (Tabel 5.2 og Figur 5.3). I Region Sjælland er udviklingen gået fremad fra 70 % til 83 % over de senest 3 år (4-5 procentpoint hvert år). Udviklingen for Sjællands Universitetshospital, Roskilde går langsomt, idet en tredjedel af patienterne set på afdelingen i 2025 ikke har fået målt lungefunktion årligt. For OUH, Odense er der sket et fald i opfyldelsen over de seneste tre år fra 86 % til i år 77 % (Tabel 5.2).
Som det fremgår af de regionsopdelte trendgrafer, er der i Region Midtjylland (Figur 5.4) og Nordjylland (Figur 5.5) generel høj målopfyldelse, mens der i Region Hovedstaden (Figur 5.6) og Syddanmark (Figur 5.7) er enkelte afdelinger, der ligger et stykke under det ønskværdige. For Region Sjælland (Figur 5.8) ses en større variation i indikatoropfyldelsen på afdelingsniveau.
Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?
Der er god understøttelse af de elektroniske patientjournaler med hensyn til at lette arbejdsgangen ved indberetningen af data i forbindelse med ambulant fremmøde, og direkte til databasen. Det anbefales, at der ses på arbejdsgange, så indberetningen kan ske direkte og uden dobbeltregistrering.
I disse år ses en omlægning af aktiviteten, hvor flere fremmødekontakter erstattes af virtuelle kontakter. Derudover tager mange ambulatorier del i den palliative behandling. Overordnet set vurderes årlig lungefunktionsmåling fortsat relevant for langt størstedelen af disse patienter, hvorfor det anbefales at alliere sig med almen praksis og/eller den kommunale pleje mhp. at sikre indberetning.
Der er i indikatoren levnet plads til en vis mængde manglede registreringer for at imødekomme disse problemstillinger, ligesom der er mulighed for at indtaste ”00”, for dermed at indikere, at måling ikke har været mulig, hvorfor man anbefales at overveje denne mulighed, når det skønnes relevant.
Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?
En eller to medarbejdere med tovholderfunktion, der har daglig, praktisk omgang med patienter med KOL og med den elektroniske patientjournal, så de kan informere øvrige medarbejdere om ændringer i DrKOL-registreringen, om lokale opfyldelsesgrader i forhold til DrKOL samt praktiske fif i forbindelse med indberetning samt løbende auditering.
Hvornår er udviklingsmålet opnået?
De fleste steder er man allerede i mål, og her handler det om fastholdelse. På afdelinger, hvor man ikke allerede er i mål, burde det være muligt i løbet af ét til tre år, gennem en målrettet indsats, at nå udviklingsmålet jævnfør ovenstående.
Indikator 2: Sygdomsmarkører
At kende til bestemte sygdomsmarkører er meget vigtigt for at forstå udviklingen af KOL og sikre, at behandlingen kan tilpasses i tide. Der bør holdes øje med om patienten fortsat ryger, symptomer på åndenød og antal sygdomsforværringer (eksacerbationer) samt ændringer i symptomscore og ernæringstilstand. Åndenød ved anstrengelse opleves som er et af de mest invaliderende symptomer ved KOL. Åndenød forårsages af luftvejsforsnævring og overfyldte lunger (hyperinflation). Åndenød kan forværres af overvægt, dårlig kondition, svage muskler og hjertesygdom. Såvel internationale som nationale guidelines understreger vigtigheden af at få en præcis vurdering af patientens åndenød. Rygning er den største risikofaktor for at udvikle og forværre KOL. For personer med KOL, der ryger, er det vigtigt at stoppe med at ryge, da det kan forhindre, at lungefunktionen forværres hurtigt. Mange patienter med KOL oplever hyppige eksacerbationer, som kan påvirke deres livskvalitet negativt og fører til progression af sygdommen og dårligere prognose. Antallet af eksacerbationer varierer, men stiger generelt, jo lavere lungefunktionen er. KOL kan også føre til vægttab og tab af muskelmasse som tegn på ubalance mellem energiindtag og energiforbrug. Derfor anbefaler guidelines, at man beregner body mass index (BMI) som led i vurderingen af den systemiske dimension i KOL. Forebyggelse af exacerbationer, rygning samt ændringer i symptomscore og ernæringstilstand er derfor vigtige mål i behandlingen af KOL.
Indikatoren måler andelen af patienter, der får målt samtlige sygdomsmarkører mindst én gang om året, som udtryk for, at de vigtigste risikofaktorer for udvikling i KOL er vurderet. Målet er, at mindst 85 % af patienterne får målt samtlige sygdomsmarkører.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Der er i styregruppen generel tillid til, at validiteten af de indberettede data er høj. Viden om sygdomsmarkørerne indhentes i konsultationen med patienten. Åndenød registreres med MRC-skala (Medical Research Councils Dyspnea Scale) og symptomscoren med CAT (COPD Assessment Test), mens patientens ernæringstilstand angives med vægt i kilo og højde i centimeter. Registrering af symptomscoren blev indført i 2023.
Resultat
Udviklingsmål ≥ 85 %
Landsplan: 69 %
Regional variation: 62 % - 80 % (Region Sjælland - Region Midtjylland)
Afdelingsvariation: 10 % - 93 % (Næstved - Viborg)
Andelen af patienter med registrering af alle sygdomsmarkører er 69 %, hvilket er på niveau med sidste år (Tabel 6.1). Som det ses af trendgrafen, har udviklingen været begrænset og den regionale variation er på 18 procentpoint, hvormed ingen regioner når målet (Figur 6.2).
Der er i alle regioner betydelig variation mellem opfyldelsen af sygdomsmarkører mellem afdelinger, svarende til hele 83 procentpoints (Figur 6.3 og Tabel 6.1).
Som det ses af Tabel 6.4, varierer andelen af patienterne, der får målt de enkelte markører mellem regionerne og på afdelingsniveau. Mere information om resultatet af indberetningen for hver af de fem sygdomsmarkører fremgår henholdsvis af Tabel 6.5 (åndenød (MRC-grad)), Tabel 6.6 (symptomscore (CAT-score)), Tabel 6.7 (exacerbationer), Tabel 6.8 (rygestatus), Tabel 6.9 (ernæringstilstand (BMI)).
Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?
Indikatoren beskriver en registrering, og ikke nødvendigvis, hvorvidt behandling af høj kvalitet leveres. Registrering af og handling på symptomer er essentielt i forhold til at hjælpe patienterne bedst muligt og reducere deres symptombyrde. Der er desværre ikke sket nogen form for fremskridt fra sidste år.
Indikatoren kan opleves som indberetningstungt. Det kommende PRO-skema (patient rapporterede oplysninger) til KOL indeholder disse delelementer, og med implementeringen af dette skema, vil registreringsbyrden forhåbentlig kunne mindskes fremadrettet.
Ud over anbefalingerne under Indikator 1, er det nødvendigt, at der udarbejdes konkrete planer for, hvordan man kan arbejde med og handle under hver af de opstillede sygdomsmarkører. Derudover er det nødvendigt, at der arbejdes sammen med primærsektoren, og at der løbende auditeres på f.eks. antal henvisninger til de kommunale tilbud, og hvad udbyttet har været.
Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?
Man kan sætte dette punkt på agendaen tværregionalt, og arbejde med optimering heraf i forbindelse med klyngesamarbejder og/eller i regi af sundhedsrådene. Derudover bør man løbende aflægge rapport, i lighed med det forbedringsarbejde, der sker på kræftområdet.
Hvornår er udviklingsmålet opnået?
Det er et stykke vej til målet. Hvis der arbejdes systematisk med implementering af PRO-KOL og ovenstående samarbejder, vil væsentlige forbedringer forventes indenfor de kommende tre til fem år.
Tabel 6.4: Andelen af patienter, der får målt sygdomsmarkører, opgjort per sygdomsmarkør
Tabel 6.5: Fordelingen af patienter, der får målt åndenød, opgjort efter MRC-grad
Tabel 6.6: Fordelingen af patienter, der får målt symptomscore, opgjort efter CAT-score
Tabel 6.7: Fordelingen af patienter, der får målt forekomsten af excerbationer, opgjort efter antal exacerbationer
Tabel 6.8: Fordelingen af patienter med registreret rygestatus, opgjort efter tobaksrygestatus
Tabel 6.9: Fordelingen af patienter, der får målt ernæringstilstand, opgjort efter BMI-kategorier
Indikator 3: Rygestopbehandling
Rygestop er en af de vigtigste indsatser for at bremse sygdomsprogression og reducere faldet i lungefunktion. Ophør med rygning er forbundet med forbedringer i lungefunktion, øget fysisk kapacitet, reduceret symptombyrde samt en forbedret overlevelse. Den mest effektive metode til varigt rygestop er generelt en kombination af farmakologisk behandling (fx nikotinerstatning eller anden medicinsk behandling) og adfærdsrettede indsatser såsom rådgivning eller rygestopvejledning. Samlet set vurderes rygestopinterventioner desuden at være omkostningseffektive, da de både forbedrer patienternes helbred, og kan reducere brugen af fremtidige sundhedsydelser.
Indikatoren monitorerer derfor andelen af patienter, der ryger, som bliver tilbudt rygestopbehandling mindst en gang om året. Der er ikke fastsat et udviklingsmål, men ønsket er at en høj andel af patienter tilbydes rygestopbehandling.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren blev indført i januar 2025 og præsenteres derfor første gang i denne årsrapport. Med rygestopbehandling menes, at patienten er blevet tilbudt en af følgende fire interventioner: henvist til rygestop (autoriseret tilbud) [ZZP01C1], ordineret recept på farmakologisk behandling [ZZP01C2], Ønsker andet rygestoptilbud (egen læge eller ikke-autoriseret tilbud) [ZZP01C3] eller Patienten ønsker ikke hjælp til rygestop [ZZP01C4]. Patienter med manglende oplysninger om rygestatus indgår som uoplyste.
Resultat
Udviklingsmål ikke fastsat
Landsplan: 40 %
Regional variation: 19 % - 61 % (Region Hovedstaden og Sjælland - Region Syddanmark)
Afdelingsvariation: 0 % - 96 % (9 hospitaler - Viborg)
På landsplan har 40 % af patienterne, der ryger, fået registreret tilbud om rygestopbehandling (Tabel 7.1). Der ses stor regional variation og endnu større afdelingsvariation, hvilket skyldes, at mange hospitaler ikke er kommet i gang med at registrere rygestopbehandling på de patienter, der ryger (Tabel 7.1 og Figur 7.2). For de 40 % af patienterne, der har fået registreret rygestopbehandling, er 4 % henvist til autoriseret tilbud, 2 % har fået recept på rygestopmedicin, 3 % ønsker andet tilbud, mens 31 % ikke ønsker hjælp til rygestop (Tabel 7.3).
Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?
Der har været store udfordringer med registrering af denne indikator i Sundhedsplatformen. Af samme årsag har styregruppen valgt at vente med at fastsætte et udviklingsmål til disse problemer er håndteret. Samtidig er det dog skuffende at se, hvor få patienter, der henvises til rygestopbehandling – specielt i lyset af indikatorens vigtighed. Ud over hurtigst muligt at nedbringe de systemtekniske problemer, anbefales det at uddanne personalet i kommunikation om rygestop, at udpege rygestop-ambassadører, og at måle på antal henvisninger til rygestopsbehandling fra uge til uge.
Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?
Ud over ovenstående anbefales det at arbejde med rygestop på alle niveauer – fra afsnitsniveau helt op til regionalt niveau samt at afholde ugentlige briefings mellem hospitalsledelse og afsnitsledelser.
Hvornår er udviklingsmålet opnået?
Der forventes først et udviklingsmål fra næste år, men det er tydeligt, at der allerede nu skal arbejdes fokuseret og systematisk med rygestopsbehandling, idet udgangspunktet synes skuffende lavt.
Indikator 4: DXA-scanning
Indikatoren blev indført i januar 2023 med krav om DXA-scanning mindst hvert 3. år. En opgørelse af indikatoren kan derfor først præsenteres i årsrapporten for 2026.
Indikator 5: Inhalationsteknik
Inhalationsbehandling er den bedste måde at behandle KOL på, fordi medicinen virker direkte i lungerne, hvilket giver en god effekt med færre bivirkninger. Der findes forskellige inhalationssystemer, og hver type har både fordele og ulemper. Mange patienter har svært ved at bruge inhalatoren korrekt, hvilket kan gøre behandlingen mindre effektiv. Det er heldigvis muligt at forbedre inhalationsteknikken, især når man modtager både mundtlig og skriftlig vejledning. Flere retningslinjer understreger, at det er vigtigt at lære og øve inhalationsteknikken, når man starter på ny medicin, og at teknikken bør tjekkes regelmæssigt for at sikre den bedste behandling.
Indikatoren monitorerer derfor andelen af patienter behandlet med inhalationsmedicin, der får tjekket deres inhalationsteknik med relevante inhalatorer mindst én gang om året. Målet er, at mindst 90 % af patienterne får kontrolleret deres inhalationsteknik, og i særdeleshed når de udstyres med en ny inhalatortype.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Styregruppen vurderer, at validiteten af de indrapporterede data er høj. Patienter behandlet med inhalationsmedicin findes via indløste recepter på udvalgte lægemidler i lægemiddelstatistikregisteret. Det bemærkes, at lægen kan have udskrevet recepter, som ikke indløses af patienten, og at patienten kan have indløst en recept, men helt eller delvist have undladt at indtage medicinen.
Resultat
Udviklingsmål ≥ 90 %
Landsplan: 87 %
Regional variation: 80 % - 93 % (Region Sjælland - Region Midtjylland)
Afdelingsvariation: 17% - 99 % (Næstved - Viborg)
I 2025 fik 87 % af de ambulante patienter på landsplan tjekket deres inhalationsteknik en gang årligt. I to Region Syddanmark og Region Midtjylland fik >90 % tjekket inhalationsteknik en gang om året, mens det for de øvrige tre regionerne var mellem 80% til 85% (Tabel 8.1). For to af regionerne ses et mindre fald ift. de forrige år (Tabel 8.1 og Figur 8.2).
På tværs af regionerne ses betydelig variation i andelen der lever op til udviklingsmålet på afdelingsniveau (Figur 8.3). I Region Syddanmark (Figur 8.4), Region Midtjylland (Figur 8.5), og Region Nordjylland (Figur 8.6), er variationen mellem afdelingerne lav, dog fraset AAUH, Aalborg hvor der har været et markant fald på 26 procentpoint. Der ses en større spredning mellem afdelingerne i Region Hovedstaden og Sjælland, hvilket også har været tilfældet de forrige år (Figur 8.7 og Figur 8.8). Det ses dog, at der i begge regioner er afdelinger, hvor 96 % og 97 % af patienterne fik tjekket deres inhalationsteknik. Roskilde har igen i år fremgang og ligger nu på 71 % (Figur 8.3).
Af Tabel 8.9 fremgår patienter, der får tjekket deres inhalationsteknik, opgjort efter typen af inhalationstest, der er anvendt til kontrollen. Opgørelsen vises på lands-, regions- og afdelingsniveau.
Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?
Der synes at være et registreringsproblem. Det er uklart, hvorvidt der er et klinisk problem. Noget af problematikken kan hidrøre fra samme punkter, som anført under Indikator 1 vedrørende lungefunktionsmåling, nemlig et stigende antal af virtuelle fremfor fysiske kontakter samt en stigning i antallet af palliative forløb.
Imidlertid er korrekt inhalationsteknik afgørende for patienter med KOL, og derfor bør det tjekkes ved enhver kontakt både ambulant og i forbindelse med indlæggelse. Man kan med fordel udarbejde lokale tjeklister, hvor det fremgår, at dette skal tjekkes, og også hvordan. Derudover bør det sikres, at relevante aggregater, herunder placebo devices er tilgængelige på de respektive afsnit.
Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?
Lokal undervisning i praktisk anvendelse af inhalationsmedicin, og om hvordan man kontrollerer for sufficient sugekraft- og teknik. Dette kræver indarbejdning i - og prioritering af -arbejdsgangsanalyse og løbende auditering.
Hvornår er udviklingsmålet opnået?
Dette vil være et område, der løbende skal justeres og prioriteres gennem auditering. Målet vil være svært at nå på den korte bane, og selv med en fokuseret indsats, kan det tage fem eller flere år.
Indikator 6: Afhentet forbyggende inhalationsmedicin
Medicin er en af de tre vigtigste elementer i behandlingen af KOL sammen med rygestop og rehabilitering. Når man behandler KOL, er inhalation den foretrukne måde at give medicinen på, så det er vigtigt, at patienten bruger inhalatoren korrekt (Indikator 5). Ved at tage inhalationsmedicinen hver dag i små doser kan man lindre symptomerne og mindske risikoen for, at der opstår forværring af sygdommen. Den medicinske behandling består af langtidsvirkende inhalationsmedicin, som hjælper med at udvide luftvejene (bronkodilatatorer). Disse langtidsvirkende midler er mere effektive end de korttidsvirkende, hvor sidstnævnte kan tages efter behov som ekstra hjælp. De vigtigste typer bronkodilatatorer er langtidsvirkende inhalerede antikolinergika (LAMA) og langtidsvirkende ß2-agonister (LABA), som kan bruges alene eller i kombination. For de patienter, der er meget syge, kan en kombination af LABA/LAMA/ICS (triplebehandling) være nødvendig.
Indikatoren monitorerer derfor andelen af ambulante patienter, der aktuelt er i behandling med inhalationsmedicin. Udviklingsmålet er ikke fastsat, men ønsket er, at så mange patienter som muligt behandles medicinsk på grund af de gunstige virkninger.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren for afhentet forebyggende inhalationsmedicin blev indført i 2024 og det er første gang den opgøres. ”I aktuel behandling” defineres som mindst to indløste recepter på inhalationsmedicin i perioden 4 måneder før til 2 måneder efter den ambulante kontakt. ”Inhalationsmedicin” defineres som mindst to indløste recepter i Lægemiddelstatistikregisteret, der falder inden for en af nedenstående kategorier:
- LABA/LAMA/ICS, samtidig (ATC-koder: R03AL08/09/11/12)
- LABA/LAMA, samtidig (ATC-koder: R03AL03/04/05/06/07)
- ICS/LABA, samtidig (ATC-koder: R03AK06/07/08/10/11/14)
- LAMA (ATC-koder: R03BB04/05/06/07)
- LABA (ATC-koder: R03AC12/13/18/19)
- ICS (ATC-koder: R03BA01/0205/07/08)
Indløses der flere recepter i flere kategorier eller én recept i to eller flere forskellige kategorier medtages den 'højeste' behandling som listet ovenfor 1) LABA/LAMA/ICS, herefter 2) LABA/LAMA etc.
Resultat
Udviklingsmål ikke fastsat
Landsplan: 79 %
Regional variation: 76 % - 81 % (Region Hovedstaden – Region Midtjylland)
Afdelingsvariation: 70 % - 92 % (Herlev og Gentofte Hospital, Herlev, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, Næstved – Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
På landsplan har 79 % af patienterne afhentet forebyggende inhalationsmedicin, idet de har indløst mindst to recepter på inhalationsmedicin i forbindelse med deres ambulante forløb. Regionalt varierer opfyldelsen fra 76 % i Region Hovedstaden til 81 % i Region Midtjylland (Tabel 9.1). På afdelingsniveau varierer opfyldelsen fra flest med 92 % til færrest med 70 % (Figur 9.2). I Tabel 9.3 ses, at 58 % af patienterne, der indløser recept på forebyggende inhalationsmedicin, indløser recept på LABA/LAMA/ICS inhalationsmedicin. Når tidsintervallet for perioden ”I aktuel behandling” udvides fra 4 til 6 måneder før den ambulante kontakt, stiger andelen af patienter, der opfylder udviklingsmålet med 8 procentpoint (Tabel 9.4).
Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?
Det er på den ene side glædeligt, at så mange patienter tilsyneladende er i forebyggende behandling med inhalationsmedicin, men samtidig bekymrende, at en større procentdel slet ikke indløser recept på forebyggende inhalationsmedicin eller kun indløser recept på korttidssvirkende inhalationsmedicin.
Et fokuseret arbejde omkring formålet med at behandle, både risikomodulering og samtidig symptomreduktion, bør være centralt i indsatsen. Det skal tydeliggøres, at der er to klart definerede formål, og hvorledes hvert delmål bedst indfries. Derudover bør uhensigtsmæssig, korttidsvirkende behandling adresseres, og fuldgode alternativer fremhæves.
Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?
Både sengeafsnit og ambulatorier bør udpege fagspecialister, som sammen med apoteket står for undervisning og løbende monitorering og auditering.
Hvornår er udviklingsmålet opnået?
I løbet af 2-3 år vil vi forventeligt begynde at se en ændring i behandlingsmønstret. Det er væsentligt at fastholde fokus på optimal inhalationsmedicin til den enkelte og at identificere barrierer for behandling.
Tabel 9.3: Fordelingen af ambulante patienter i aktuel behandling med inhalationsmedicin, opgjort efter medicinkategori
Tabel 9.4: Andelen af ambulante patienter i aktuel behandling med inhalationsmedicin: udvidet tidsinterval
Tæller: Patienter i nævneren, som aktuelt er i behandling med inhalationsmedicin, Nævner: Ambulante ...
Indikator 9: Registreret KOL-rehabilitering
KOL-rehabilitering, også kaldet lungerehabilitering, er en central del af behandlingen på linje med rygestopsbehandling og medicinsk behandling. Der er dokumentation for, at patienter, der deltager i lunge-rehabilitering, oplever færre genindlæggelser, bedre livskvalitet og forbedrede sygdomssymptomer, funktionsniveau, udholdenhed og muskelfunktion. Ifølge de danske anbefalinger for lungerehabilitering skal forløbet som minimum omfatte rygeafvænning, fysisk træning, patientuddannelse, ernæringsterapi og psykosocial støtte. Lungerehabilitering tager en helhedsorienteret tilgang, men hvert element tilpasses den enkelte situation og forudsætter, at patienten modtager optimal medicinsk behandling.
Indikatoren monitorerer andelen af patienter med MRC-grad 2 eller mere, som er blevet forespurgt om lungerehabiliteringsforløb. Udviklingsmålet er, at mindst 90 % af patienterne bliver forespurgt om de har deltaget i et lunge-rehabiliteringsforløb.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Styregruppen vurderer, at validiteten af de indrapporterede data er høj. Oplysninger om gennemførelse fås ved patientens egne oplysninger ved optagelse af anamnese. Patienter med MRC-grad 1 er ikke opfattet af indikatoren (662). Patienter med manglende eller ugyldig MRC-grad er angivet som uoplyst (Tabel 10.1). Lungerehabilitering defineres som deltagelse i et etableret og beskrevet forløb over 7-12 uger. Forløbet skal være standardiseret og individuel tilpasset og kan foregå i enten sygehus- eller kommunalt regi. Tabel 10.10 viser fordelingen af patienter, der har fået registreret lungerehabilitering opgjort efter rehabiliteringsstatus.
Resultat
Udviklingsmål er ≥ 90 %
Landsplan: 95 %
Regional variation: 88 % - 98 % (Region Nordjylland - Region Hovedstaden og Sjælland)
Afdelingsvariation: 61 % - 100 % (Aalborg - 7 hospitaler)
Som det fremgår af Tabel 10.1 har 95 % af patienterne fået registreret lungerehabilitering, og i fire regioner har opfyldelsen ligget stabilt højt gennem mange år (Figur 10.2 samt Figur 10.4, Figur 10.5, Figur 10.6 og Figur 10.7). Alle afdelinger, på nær fem, får registreret rehabilitering på flere end 90 % af patienterne. For de fem afdelinger, der ligger AAUH, Aalborg med 61 % en del fra målet om de 90 % (Figur 10.3 og Figur 10.8). For største delen af patienterne (68 %) er der dog ikke planlagt et rehabiliteringsforløb, da det ikke har været ønsket eller vurderes som værende relevant. Andelen af patienter for hvem, der ikke har været planlagt et rehabiliteringsforløb har været stabil de seneste 5 år (Figur 10.9).
Det bemærkes, at antallet af patienter med manglende MRC-grad er 14 % på landsplan og fra 7 % til 22 % regionalt (Tabel 10.1).
Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?
Andelen af uoplyste/ikke relevant er højt, og synes ingenlunde at afspejle den kliniske virkelighed. Måden patienterne bliver forespurgt om deltagelse i lungerehabilitering på kan med fordel ensrettes, men også afrapporteringen, så man sikrer en vis ensartethed og genkendelighed. Derudover peges på undervisning af personalet samt udarbejdelse af relevant materiale – fx pjecer, der forklarer hvad rehabilitering går ud på, oversigt over tilbuddene i de enkelte kommuner, beslutningsstøtte mv. Desuden skal der arbejdes på, at der er flere lokale tilbud, der er tilpasset den enkelte, og på at sikre konneks fra hospital til primærsektoren.
Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?
Sundhedsrådene kan have en konkret rolle her både i forhold til at måle kvaliteten af indsatsen, men også ved at sikre reel, tværsektorielt samarbejde og indsats, der gør op med traditionelle kommunegrænser, og fokuserer på at have diversitet og kvalitet i rehabiliteringstilbuddene.
Hvornår er udviklingsmålet opnået?
Det kræver løbende justering. Graden af målopfyldelse kan forventeligt bedres på den lange bane, men næppe væsentligt over de næste 1-3 år, snarere ser vi ind i et femårs perspektiv.
Nyhenviste ambulante patienter
Indikator 7: Udvidet lungefunktion
En udvidet lungefunktionsmåling kan give mere detaljeret viden om, hvordan lungerne fungerer. Undersøgelsen måler blandt andet lungernes evne til at optage ilt (diffusionskapacitet (DLCO)) samt forskellige lungevolumener, herunder hvor meget luft, der bliver tilbage i lungerne efter udånding (residualvolumen (RV)) og lungernes samlede kapacitet (total lungekapacitet (TLC)). Undersøgelsen er særligt relevant ved mistanke om emfysem og overoppustede lunger (hyperinflation) og indgår også i vurderingen af patienter, der eventuelt kan have gavn af lungevolumenreducerende kirurgi (LVRK). Lav DLCO hænger sammen med emfysem, større risiko for forværringer i sygdommen og højere dødelighed. Samtidig bruges RV ofte til at vurdere effekten af LVRK, da behandlingen typisk reducerer mængden af luft, der er fanget i lungerne. Endelig er undersøgelsen vigtig for differentialdiagnostik.
Indikatoren måler derfor andelen af nyhenviste ambulante patienter med svær åndenød, som får målt udvidet lungefunktion inden for 2 år efter henvisning. Målet er ikke fastsat, men det forventes, at en høj andel af patienterne får foretaget en udvidet lungefunktionsmåling.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren blev indført i januar 2023 og grundet kravet om udvidet lungefunktion indenfor 2 år præsenteres resultaterne for første gang i denne årsrapport. Udvidet lungefunktion omfatter følgende procedure i LPR: lungefunktion, diffusionskapacitet, CO [WL1LBXXXX] eller CO, NO [WL1LDXXXX] samt helkropspletysmografi [WLHLBXXXX] eller med reversibilitet [WLHLBXXB2].
Resultat
Udviklingsmål ikke fastsat
Landsplan: 47 %
Regional variation: 43 % - 59 % (Region Syddanmark - Region Sjælland)
Afdelingsvariation: 16 % - 84 % (AUH - Nykøbing F)
På landsplan har 47 % af de nyhenviste patienter med svær åndenød fået målt udvidet lungefunktion inden for 2 år efter henvisningen (Tabel 11.1). Der ses en regional variation på 16 procentpoint og en afdelingsvariation på 68 procentpoint (Tabel 11.1 og Figur 11.2). Der ses en stor grad af uoplyste (32 %) grundet manglende registrering af MRC-grad (Tabel 11.1).
Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?
Da der er tale om nyhenviste patienter med svær åndenød har undersøgelsen stor diagnostisk og differentialdiagnostisk værdi, hvilket også fremhæves i både nationale- og internationale vejledninger. De lokale retningslinjer for udredning bør afspejle dette, og det bør sikres, at relevant personale er informeret herom.
Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?
De afsnitsansvarlige bør forestå monitoreringen af brugen af udvidet lungefunktionsmåling, så undersøgelsen anvendes på de rette patienter, da den er tids- og mandskabskrævende, men samtidig kan sikre hurtig og korrekt udredning og diagnostik.
Hvornår er udviklingsmålet opnået?
Ikke relevant for nuværende.
Indikator 8: CT-scanning
CT-scanning af lungerne er et vigtigt redskab til at få et detaljeret billede af lungernes tilstand hos patienter med KOL. Undersøgelsen er den bedste metode til at vurdere og følge udviklingen af emfysem, og er derfor en central del af vurderingen af patienter, der eventuelt kan have gavn af lungevolumenreducerende kirurgi (LVRK). En CT-scanning kan også give information om andre sygdomme, som ofte ses sammen med KOL. Målinger af lungevævet på CT-scanning hænger sammen med resultater fra lungefunktionsundersøgelser. Forskning tyder desuden på, at CT-scanning kan være et nyttigt redskab i diagnosticeringen af KOL. Studier har også vist, at emfysem påvist ved CT-scanning i sig selv er forbundet med øget risiko for lungekræft, og undersøgelsen kan muligvis også bruges til at vurdere risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Indikatoren måler derfor andelen af nyhenviste ambulante patienter med svær åndenød, som får foretaget en CT- eller HRCT-scanning inden for to år efter henvisningen. Der er ikke fastsat et specifikt udviklingsmål, men det forventes, at en høj andel af patienterne får foretaget undersøgelsen.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indikatoren blev indført i januar 2023 og grundet kravet om CT/HRCT-scanning indenfor 2 år præsenteres resultaterne for første gang i denne årsrapport. CT/HRCT-scanning omfatter følgende procedurer i LPR: CT-scanning af thorax [UXCC00], eller lunger [UXCC75] eller High Resolution CT-scanning af lunger [UXCC77]. Patienter med manglende eller ugyldig MRC-grad er angivet som uoplyst.
Resultat
Udviklingsmål ikke fastsat
Landsplan: 67 %
Regional variation: 61 % - 72 % (Region Syddanmark - Region Nordjylland)
Afdelingsvariation: 50 % - 90 % (Svendborg - Næstved)
På landsplan er 67 % af de nyhenviste patienter med svær åndenød blevet CT/HRCT-scannet inden for 2 år efter henvisningen. Der ses en regional variation på 11 procentpoint og en afdelingsvariation på 40 procentpoint (Tabel 12.1 og Figur 12.2). Der ses en stor grad af uoplyst grundet manglende registrering af MRC-grad (32 %) (Tabel 12.1).
Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?
Da der er tale om nyhenviste patienter med svær åndenød har undersøgelsen stor diagnostisk og differentialdiagnostisk værdi, hvilket også fremhæves i både nationale- og internationale vejledninger. De lokale retningslinjer for udredning bør afspejle dette, og det bør sikres, at relevant personale er informeret herom.
Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?
De afsnitsansvarlige bør forestå monitorering af brugen af CT-skanning af lungerne, så undersøgelsen anvendes på de rette patienter på grund af strålehygiejne og da den er tids- og mandskabskrævende, men samtidig kan sikre hurtig og korrekt udredning og diagnostik.
Hvornår er udviklingsmålet opnået?
Ikke relevant for nuværende.
Patienter i rehabiliteringsforløb
Indikator 10: KOL-rehabilitering, gennemført
Alle patienter med KOL kan have gavn af lunge-rehabilitering, da forbedringerne ikke afhænger af alder, graden af funktionsnedsættelse, lungefunktion eller rygestatus. Lungerehabilitering er særlig effektivt, hvis det iværksættes umiddelbart i efterforløbet af en indlæggelse. For at opnå de ønskede resultater er det vigtigt, at patienterne deltager i hele eller næsten hele forløbet. Desværre er frafaldet i rehabiliteringsforløb højt, og der er mange forskellige årsager til det. En vigtig faktor for at fuldføre forløbet og opnå effekt er, at patienten har lyst til at deltage. Derfor er det essentielt, at personalet hele tiden holder fokus på fremmødet og arbejder aktivt med at motivere patienterne til at deltage.
Indikatoren monitorerer derfor andelen af patienter, der påbegynder et lungerehabiliteringsforløb i hospitalsregi, som gennemfører mindst 50 % af det planlagte forløb inden for 6 måneder. Udviklingsmålet er, at mindst 55 % af patienterne skal have gennemført mindst halvdelen af forløbet.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Styregruppen bemærker at det ikke er alle regioner, der tilbyder lungerehabilitering i hospitalsregi. Det er tillige meget få patienter, nationalt, der deltager i et rehabiliteringsforløb i hospitalsregi (271 patienter), og det ses at hovedparten af rehabiliteringen foregår i Region Hovedstaden. Det skal bemærkes, at patienterne opgøres ift. den behandlende afdeling, hvor de har haft deres seneste ambulante kontakt. Lungerehabiliteringen vil formentlig være foregået på andre afdelinger fx i fysioterapien. Derudover foregår der Lungerehabilitering i kommunerne, som desværre ikke er medtaget her grundet manglende mulighed for at indsamle informationerne.
Resultat
Ligesom sidste år er der under 300 patienter, der tilbydes lungerehabilitering i hospitalsregi og i år tilbydes det kun til patienter i to regioner, henholdsvis Region Hovedstaden og Midtjylland (Tabel 13.1). I alt har 60 % af patienterne gennemført lungerehabiliteringen, hvoraf det er 58 % blandt Region Hovedstadens 219 patienter og 69 % for 52 patienter i Region Midtjylland (Tabel 13.1).
Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?
Gennemførelsesgraden vurderes samlet set lav. En oplagt årsag er formentlig, at man ikke i lige så høj grad, som i den øvrige klinik gør brug af de elektroniske patientjournaler. Man kan med fordel tilrettelægge arbejdsgangen således, at der bliver registreret direkte i journalen i forbindelse med fremmøde eller afslutning – med en tydelig ansvarsfordeling. Relevante aktører bør modtage målrettet undervisning. Det bør desuden sikres, at rehabilitering kan tilbydes til selv meget syge patienter med KOL i alle landets regioner – i et tværsektorielt samarbejde i regi af sundhedsrådene.
Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?
Dette kræver prioritering på politisk- og på ledelsesniveau, og vil formentlig kræve udpegning af nøglepersoner samt en økonomisk investering. Auditering kan anvendes til at følge udviklingen. Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut tilbyder at sende relevant kontaktinformation til regionernes (F)LIS-systemer, så styregruppen kan få adgang til lokale data og se, hvor indberetningen fejler – i forsøget på at højne indberetningen/kompletheden.
Hvornår er udviklingsmålet opnået?
Med den rigtige indsats, vil dette kunne løses i løbet af de kommende 3-5 år. Det kan overvejes om denne indikator og indikator 11, på sigt, skal slås sammen til én samlet indikator vedrørende lungerehabilitering i hospitalsregi.
Indikator 11: Gangtest
Det er vigtigt at måle den fysiske effekt af lungerehabilitering for både at vise gevinsten for den enkelte patient og for at motivere nye deltagere ved at fremvise resultaterne. I DrKOL anvendes en 6-minutters gangtest, hvor testpersonen skal gå så langt som muligt på 6 minutter. Testen er valgt, da den både måler patientens kredsløbsfunktion og gangudholdenhed. Desuden er der ganske få omkostninger forbundet med brugen af testen, og både den danske manual og testskema kan downloades uden krav om licens. For at kunne vurdere effekten for den enkelte patient, er det nødvendigt at gennemføre testen både ved starten og afslutningen af rehabiliteringsforløbet.
Indikatoren monitorer derfor andelen af patienter, der bliver vurderet ved 6-minutters gangtest ved start og afslutning af lungerehabiliteringsforløb i hospitalsregi. Udviklingsmålet er ikke fastsat, men det ønskes et højt antal patienter med start- og slutmåling.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Styregruppen har tillid til at de indberettede data er troværdige. Denne indikator er som den forrige begrænset af, at ikke alle regioner tilbyder lungerehabilitering i hospitalsregi. Det skal bemærkes, at patienterne opgøres i forhold til den behandlende afdeling, hvor de har haft deres seneste ambulante kontakt. Lungerehabiliteringen vil formentlig være foregået på andre afdelinger fx i fysioterapien.
Resultat
I alt 200 patienter har fået foretaget en gangtest ved rehabiliteringsforløbets start, mens 104 patienter har fået foretaget en gangtest ved både rehabiliteringsforløbets start og slutning svarende til 52 % (Tabel 14.1). Det bemærkes, at 50 % af patienterne, der deltager i rehabiliteringsforløb rehabiliteres i Region Hovedstaden. Cirka halvdelen (48 %) af patienterne opnår et bedre gangresultat med mindst 25 m efter et gennemført rehabiliteringsforløb, mens 21 % opnår en mindre forbedring på op til 24 meter (Figur 14.2).
Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?
Andelen af patienter med både en start- og en slut-test vurderes samlet set lav. En oplagt årsag er formentlig, at man ikke i lige så høj grad, som i den øvrige klinik, gør brug af de elektroniske patientjournaler. Man kan med fordel tilrettelægge arbejdsgangen således, at der bliver registreret direkte i journalen i forbindelse med fremmøde eller afslutning med en tydelig ansvarsfordeling. Relevante aktører bør modtage målrettet undervisning.
Det bør sikres, at rehabilitering kan tilbydes til selv meget syge patienter med KOL i alle landets regioner – i et tværsektorielt samarbejde i regi af sundhedsrådene.
Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?
Dette kræver prioritering på politisk- og på ledelsesniveau, og vil formentlig kræve udpegning af nøglepersoner samt en økonomisk investering. Auditering kan anvendes til at følge udviklingen.
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut tilbyder at sende relevant kontaktinformation til regionernes (F)LIS-systemer, så styregruppen kan få adgang til lokale data og se, hvor indberetningen fejler – i forsøget på at højne indberetningen/kompletheden.
Hvornår er udviklingsmålet opnået?
Med den rigtige indsats vil dette kunne løses i løbet af de kommende 3-5 år. Det kan overvejes om indikator 10 og denne indikator, på sigt, skal slås sammen til én samlet indikator vedrørende lungerehabilitering i hospitalsregi.
Indlagte patienter
Indikator 12: NIV-behandling
Non-invasiv ventilation (NIV) er en skånsom ventilationsmetode, der er dokumenteret effektiv og livreddende for en specifik gruppe patienter med svær KOL-forværring. NIV, også kaldet maskerespiratorbehandling, støtter patientens vejrtrækning gennem en maske, der typisk dækker både mund og næse. Målet med akut NIV er at forbedre ventilationen og dermed normalisere pH-værdien ved at reducere niveauet af CO2 i blodet (paCO2). Alle internationale retningslinjer anbefaler NIV som standardbehandling ved KOL-forværring med hyperkapnisk respirationssvigt, som betyder mangelfuld respiration, der medfører ophobning af CO2 i blodet (vurderet ved pH og paCO2). NIV-behandling er dog ikke egnet for alle patienter med KOL-forværring. Målgruppen for behandlingen identificeres ved en blodgasanalyse (a-punktur) ud fra pH<7,35 og paCO2>6 kPa.
Indikatoren monitorerer derfor andelen af indlæggelsesforløb pga. akut exacerbation, der får NIV-behandling under indlæggelsen. Udviklingsmålet er ikke fastsat, men sigtet er en høj andel.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Indlæggelsesforløb med indikation for NIV-behandling defineres som en a-punktur, hvor pH < 7,35 OG PaCO 2 > 6,0 kPa. Resultatet af a-punktur (NPU01470, NPU12474, POC00157 og POC00129) findes i Laboratoriedatabasen (LABKA), der indeholder oplysninger om laboratorieundersøgelser foretaget på landets store klinisk biokemiske og immunologiske laboratorier. Der tages udgangspunkt i alle a-punkturer, der er taget under indlæggelsen - både landsdækkende og lokale NPU-koder. NIV-behandling defineres som ventilation via en tætsluttende ansigtsmaske, hvor der anvendes forskelligt tryk under indånding og under udånding og som regel samtidig ilttilførsel (BGDA1). Til denne behandling kan enten anvendes et apparat specielt udviklet til NIV-behandling eller en konventionel respirator. I denne årsrapport er High-flow (BGDA2) ikke inkluderet.
Resultat
Udviklingsmål ikke fastsat
Landsplan: 42 %
Regional variation: 21 % - 52 % (Region Nordjylland – Region Syddanmark)
Afdelingsvariation: 3 % - 72 % (Hobro - Gentofte)
I alt er der 4.311 patienter med indikation for NIV-behandling (Tabel 15.1). Af disse patienter har 42 % fået NIV-behandlingen på landsplan. Der ses en regional variation på 31 procentpoint og en afdelingsvariation på 69 procentpoint (Figur 15.2 og Tabel 15.1).
Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?
Umiddelbart synes tallene på tværs af landet at være relativt lave. Nogle afdelinger i Region Nordjylland giver ikke NIV grundet strukturelle problemer (f.eks. manglende lungemedicinere), men derudover synes der også at være nogle registreringsproblemer på landsplan – særligt hvor NIV gives på intensivafdeling. Det anbefales at lave lokal auditering mhp. at se, hvor indberetningen fejler, så man kan blive klogere på, hvor problemet ligger, og få rettet op med en relevant instruks/arbejdsfordeling.
Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?
Ovenstående kan ske i et samarbejde med relevante afdelinger, hvor NIV-behandlingen foregår (f.eks. medicinske afdelinger, akutmodtagelser og intensiv).
Hvornår er udviklingsmålet opnået?
Ikke relevant for nuværende.
Indikator 13: Genindlæggelse, 30 dage
Hospitalsindlæggelse som følge af akut KOL-exacerbation er forbundet med høj risiko for genindlæggelse i de efterfølgende måneder. Genindlæggelser anvendes som et centralt kvalitetsmål fra både et patient- og samfundsperspektiv, selvom hyppigheden påvirkes af sygdommens sværhedsgrad, komorbiditet og livsstilsfaktorer, som kun i begrænset omfang kan modificeres på kort sigt. Et højt antal eller betydelig geografisk variation i genindlæggelser kan indikere utilstrækkelig kvalitet i det samlede behandlingsforløb. I lyset af korte indlæggelsestider afspejler genindlæggelser et tværsektorielt samspil mellem hospital, almen praksis og kommunale indsatser. Det bemærkes, at genindlæggelser også kan skyldes nyopstået sygdom eller uforudsete hændelser efter udskrivelse og i sådanne tilfælde kan være udtryk for relevant og nødvendig behandling. Målet er derfor ikke fuldstændig forebyggelse, men reduktion til et realistisk minimum.
Indikatoren monitorerer derfor andelen af indlæggelsesforløb pga. akut exacerbation, hvor der sker en genindlæggelse inden for 30 dage efter udskrivelse. Udviklingsmålet er, at der sker en genindlæggelse for mindre end 15 % af indlæggelsesforløbene.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Informationerne om indlæggelse og genindlæggelse fås fra hospitalernes administrative systemer, hvorfor styregruppen vurderer at data er troværdige. Der kan være en udfordring ift. diagnose-kodningen, men da der også medtages en række a-diagnoser med KOL som b-diagnose, vurderes det som tilfredsstillende. Genindlæggelsesfrekvensen opgøres på indlæggelsesniveau, hvilket betyder, at den samme patient kan indgå med flere indlæggelser i 2025. Opgørelsen omfatter indlæggelsesforløb med udskrivelse i 2025. Indlæggelser, der finder sted dagen efter en udskrivelse, betragtes som en del af det samme forløb og tælles derfor ikke som genindlæggelser.
Resultat
Udviklingsmål ≤15 %
Landsplan: 16 %
Regional variation: 14 % - 18 % (Region Midtjylland – Region Hovedstaden)
Afdelingsvariation: 11 % - 26 % (Randers - Bornholm)
På landsplan er 16 % af de akutte indlæggelser efterfulgt af en ny indlæggelse indenfor 30 dage, hvilket er på niveau med de 2 foregående år (Tabel 16.1). Region Midtjylland og Syddanmark lever op til målsætningen om ≤15 % genindlæggelser (Tabel 16.1).
På afdelingsniveau er der en variation på 15 procentpoint, hvor 10 afdelinger har færre end 15 % genindlæggelser (Tabel 16.1 og Figur 16.2). Samtlige afdelinger i Region Hovedstaden og Sjælland har flere end 15 % genindlæggelser og for Bornholms Hospital og SUH Roskilde er der sket en markant stigning i antallet af genindlæggelser ift. sidste år (Figur 16.2 og Tabel 16.1).
Af Figur 16.3 ses udviklingen i andelen af genindlæggelser af inden for 30 dage efter udskrivelse fra 2008-2025, opgjort på regionsniveau. Trendgrafer, der viser udviklingen i andelen af genindlæggelser indenfor 30 dage efter udskrivelse fra 2015-2025, opgjort på afdelingsniveau inden for hver region, fremgår af henholdsvis Figur 16.4 (Region Hovedstaden), Figur 16.5 (Region Sjælland), Figur 16.6 (Region Syddanmark), Figur 16.7 (Region Midtjylland) og Figur 16.8 (Region Nordjylland).
Når der justeres for alder, køn og komorbiditet, er odds for genindlæggelser, hvis man er behandlet i Region Hovedstaden højere end landsresultatet (OR: 1,21, 95%CI: 1,09-1,35), mens odds for genindlæggelser i Region Midtjylland og Syddanmark er lavere. Analysen viser samtidig en beskeden effekt af justering for alder, køn og komorbiditet (Fil 16.9).
Af Figur 16.10 vises andelen af indlæggelsesforløb, hvor der sker en genindlæggelse ≤30 dage efter udskrivelse, opgjort efter kommune. Fordelingen af genindlæggelser på landsplan opgjort i forhold til antal dage efter udskrivelse fremgår af Figur 16.11, mens fordelingen af genindlæggelser i forhold til indlæggelseslængde og antal patienter er vist i et heatmap (Figur 16.12).
Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?
Særligt for indlagte patienter gælder, at andelen, der henholdsvis genindlægges (16 %) og dør (16 %) indenfor 30 dage i forbindelse med en KOL-relateret indlæggelse, fortsat er bekymrende høje, halvdelen dør under indlæggelse. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 4,7 dage. Alligevel finder halvdelen af dødsfaldene sted på hospitalet. Endelig er 1-års mortaliteten for førstegangsindlagte på grund af KOL 30 %, og stigende med antallet af komorbiditeter, hvilket klart indikerer, at der er et tvingende behov for at interessere sig for at optimere behandlingen af de øvrige sygdomme, som disse patienter fejler.
Dette peger samlet set i retning af, at man skal arbejde bedre sammen med primærsektoren om at optimere indlæggelse og udskrivelse samt behandlingen af komorbiditeter, og derigennem at stabilisere forholdene omkring patienterne, så man forhåbentlig i et vist omfang undgår hurtig genindlæggelse og tidlig død. Samtidig er det tydeligt, at der er behov for at løfte de palliative tilbud – ikke mindst i hjemmet, men også i form af indsatser, der er bedre designet til at kunne håndtere den angst og åndenød, der ofte følger med.
En konkret mulighed kunne være øget brug af farvemarkering ’gul’ på epikrisen efter en KOL-relateret indlæggelse, som indikerer behov for opfølgning i almen praksis efter indlæggelse. Denne mulighed bliver stort set ikke anvendt i dag for denne patientgruppe.
Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?
Det kræver politisk vilje og fokus på arbejdsgange og journalaudits at ændre dette mønster. Derudover er ovenstående betydende punkter, som bør være helt centrale i den kommende KOL-pakke. Der er tvingende behov for at øge kvaliteten af behandlingen af KOL i alle faser fra udredning, diagnostik og behandling til rehabiliterende- og palliative tilbud.
Hvornår er udviklingsmålet opnået?
Da både genindlæggelsesraten og dødelighed har været høj gennem mange år, vil det forventeligt tage en årrække at opnå den nødvendige succes, men på den korte bane vil man måske begynde at se resultater, og løbende monitorere effekten fra 2027, hvis det lykkes at adressere opgaven politisk og praktisk forankre den i sundhedsrådene.
Figur 16.10: Andelen af indlæggelsesforløb, hvor der sker en genindlæggelse ≤30 dage efter udskrivelse, opgjort efter kommune
Figur 16.11: Fordelingen af genindlæggelser på landsplan opgjort i forhold til antal dage efter udskrivelse
Figur 16.12: Fordelingen af genindlæggelser på landsplan i forhold til indlæggelseslængde og antal patienter
Indikator 14a: Mortalitet, 30 dage
Dødelighed i forbindelse med indlæggelse er en vigtig og påvirkelig resultatindikator. Der er god evidens for en reduceret dødelighed blandt de mest alvorlig syge patienter, hvis de tilbydes NIV-behandling, og en noget svagere evidens for en reduceret dødelighed, hvis der iværksættes antibiotisk behandling. Dødelighed overvåges derfor som en central indikator sammen med genindlæggelser med det formål at identificere forskelle mellem geografiske områder samt udviklingen over tid. Ved fastsættelsen af udviklingsmålet er der taget højde for, at nogle patienter befinder sig i livets sidste fase, og med baggrund i deres KOL-sygdom, skrøbelighed og øvrige sygdomme vil døden være uundgåelig. Målet er derfor at opnå et realistisk lavt niveau frem for et uopnåeligt minimum.
Indikatoren monitorerer derfor andelen af patienter, der dør inden for 30 dage efter indlæggelsen. Udviklingsmålet er at maksimalt 15 % af patienterne dør inden for de første 30 dage.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Informationerne om indlæggelse og dødelighed fås fra hospitalernes administrative systemer og CPR-registeret, hvorfor styregruppen vurderer, at data er troværdige. Indikatoren opgøres på patientniveau, hvilket betyder at patienter med flere indlæggelser i perioden alene medtages med deres sidste indlæggelse i 2025.
Resultat
Udviklingsmål ≤15 %
Landsplan: 16 %
Regional variation: 15 % - 18 % (Region Midtjylland - Region Syddanmark)
Afdelingsvariation: 5 % - 21 % (Gentofte - Bornholm)
På landsplan er 16 % af patienterne gået bort inden for 30 efter indlæggelsen, hvilket er på niveau med de forrige to år (Tabel 17.1). Flere regioner har en 30-dages mortalitet på ≤15 % (Tabel 17.1). Der ses en afdelingsvariation på 16 procentpoint (Figur 17.2).
I Figur 17.3 ses udviklingen i andelen af patienter, der går bort inden for 30 dage efter udskrivelse fra 2008-2025, opgjort på regionsniveau. Trendgrafer, der viser udviklingen i andelen af patienter der går bort indenfor 30 dage efter udskrivelse fra 2015-2025, opgjort på afdelingsniveau inden for hver region, fremgår af henholdsvis Figur 17.4 (Region Hovedstaden), Figur 17.5 (Region Sjælland), Figur 17.6 (Region Syddanmark), Figur 17.7 (Region Midtjylland) og Figur 17.8 (Region Nordjylland).
Når der justeres for alder, køn og komorbiditet er odds for død indenfor 30 dage, hvis man er behandlet i Region Syddanmark, højere end landsresultatet (OR: 1,23, 95%CI: 1,07-1,40). Analysen viser samtidig en beskeden effekt af justering for alder, køn og komorbiditet (Fil 17.9).
Af Figur 17.10 vises andelen af patienter, der går bort inden for 30 dage efter indlæggelse, opgjort efter kommune. Tabel 17.11 viser antallet af indlæggelser og 30 dages dødelighed opgjort efter indlæggelsesdiagnose på regions- og afdelingsniveau.
Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?
Særligt for indlagte patienter gælder, at andelen, der henholdsvis genindlægges (16 %) og dør (16 %) indenfor 30 dage i forbindelse med en KOL-relateret indlæggelse, fortsat er bekymrende høje, halvdelen dør under indlæggelse. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 4,7 dage. Alligevel finder halvdelen af dødsfaldene sted på hospitalet. Endelig er 1-års mortaliteten for førstegangsindlagte på grund af KOL 30 %, og stigende med antallet af komorbiditeter, hvilket klart indikerer, at der er et tvingende behov for at interessere sig for at optimere behandlingen af de øvrige sygdomme, som disse patienter fejler.
Dette peger samlet set i retning af, at man skal arbejde bedre sammen med primærsektoren om at optimere indlæggelse og udskrivelse samt behandlingen af komorbiditeter, og derigennem at stabilisere forholdene omkring patienterne, så man forhåbentlig i et vist omfang undgår hurtig genindlæggelse og tidlig død. Samtidig er det tydeligt, at der er behov for at løfte de palliative tilbud – ikke mindst i hjemmet, men også i form af indsatser, der er bedre designet til at kunne håndtere den angst og åndenød, der ofte følger med.
En konkret mulighed kunne være øget brug af farvemarkering ’gul’ på epikrisen efter en KOL-relateret indlæggelse, som indikerer behov for opfølgning i almen praksis efter indlæggelse. Denne mulighed bliver stort set ikke anvendt i dag for denne patientgruppe.
Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?
Det kræver politisk vilje og fokus på arbejdsgange og journalaudits at ændre dette mønster. Derudover, er ovenstående betydende punkter, som bør være helt centrale i den kommende KOL-pakke. Der er tvingende behov for at øge kvaliteten af behandlingen af KOL i alle faser fra udredning, diagnostik og behandling til rehabiliterende- og palliative tilbud.
Hvornår er udviklingsmålet opnået?
Da både genindlæggelsesraten og dødelighed har været høj gennem mange år, vil det forventeligt tage en årrække at opnå den nødvendige succes, men på den korte bane vil man måske begynde at se resultater, og løbende monitorere effekten fra 2027, hvis det lykkes at adressere opgaven politisk og praktisk forankre den i sundhedsrådene.
Indikator 14b: Mortalitet, 1 år
Udover at se på dødeligheden på kort sigt (30 dage) er det også relevant at have blik for dødelighed på lang sigt for patienter, der er indlagt for første gang pga. KOL. Monitoreringen af dødelighed på lang sigt medtages, som de to forrige indikatorer, med det formål at se på variation mellem de geografiske enheder og variation over tid. Ved fastsættelsen af udviklingsmålet tages der højde for, at nogle patienter er i livets sidste fase, og med baggrund i deres KOL-sygdom, skrøbelighed og øvrige sygdomme vil døden være uundgåelige. Målet er derfor at opnå et realistisk lavt niveau frem for et uopnåeligt minimum.
Indikatoren monitorerer derfor andelen af førstegangsindlagte patienter, der dør inden for 1 år efter indlæggelsen. Udviklingsmålet er endnu ikke fastsat, men der stræbes efter en lav andel af patienter, der dør inden for det første år.
En større skærm er påkrævet
Tabeller og grafer vises bedst på en computer eller tablet. Brug en større skærm for at se indholdet, eller åbn PDF-versionen af rapporten fra knappen øverst.
Datagrundlag
Førstegangsindlagte defineres som patienter, der ikke tidligere har haft en akut indlæggelse grundet KOL/akut forværring og dermed ikke tidligere har været registreret som indlagt i databasen (fra 2008). Patienten kan dog have tidligere indlæggelser, der skyldes andre årsager.
Resultat
Udviklingsmål ikke fastsat
Landsplan: 30 %
Regional variation: 27 % - 33 % (Region Midtjylland - Region Syddanmark)
Afdelingsvariation: 23 % - 38 % (Kolding - Svendborg)
I 2024 blev 4.646 patienter akut indlagt for første gang på grund af akut forværring. Heraf var 30 % ikke længere i live et år efter indlæggelsen (Tabel 18.1). Regionalt ses en variation fra 27 % til 33 %, og en afdelingsvariation fra 23 % for førstegangspatienter indlagt på Sygehus Lillebælt, Kolding og Vejle til 38 % for patienter indlagt på OUH, Svendborg (Tabel 18.1 og Figur 18.2).
Når der justeres for alder, køn og komorbiditet, er odds for død indenfor 1 år, hvis man er behandlet i Region Midtjylland, lavere end landsresultatet (OR: 0,79, 95%CI: 0,68-0,92). Analysen viser samtidig en beskeden effekt af justering for alder, køn og komorbiditet (Fil 18.3). Af Figur 18.4 vises andelen af førstegangsindlagte patienter, der går bort inden for 1 år efter indlæggelse, opgjort efter kommune.
Hvilke praktiske interventioner kan der arbejdes med?
Særligt for indlagte patienter gælder, at andelen, der henholdsvis genindlægges (16 %) og dør (16 %) indenfor 30 dage i forbindelse med en KOL-relateret indlæggelse fortsat er bekymrende høje, halvdelen dør under indlæggelse. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 4,7 dage. Alligevel finder halvdelen af dødsfaldene sted på hospitalet. Endelig er 1-års mortaliteten for førstegangsindlagte på grund af KOL 30 %, og stigende med antallet af komorbiditeter, hvilket klart indikerer, at der er et tvingende behov for at interessere sig for at optimere behandlingen af de øvrige sygdomme, som disse patienter fejler.
Dette peger samlet set i retning af, at man skal arbejde bedre sammen med primærsektoren om at optimere indlæggelse og udskrivelse samt behandlingen af komorbiditeter, og derigennem at stabilisere forholdene omkring patienterne, så man forhåbentlig i et vist omfang undgår hurtig genindlæggelse og tidlig død. Samtidig er det tydeligt, at der er behov for at løfte de palliative tilbud – ikke mindst i hjemmet, men også i form af indsatser, der er bedre designet til at kunne håndtere den angst og åndenød, der ofte følger med.
En konkret mulighed kunne være øget brug af farvemarkering ’gul’ på epikrisen efter en KOL-relateret indlæggelse, som indikerer behov for opfølgning i almen praksis efter indlæggelse. Denne mulighed bliver stort set ikke anvendt i dag for denne patientgruppe.
Hvilke aktører kan ændre på udviklingen?
Det kræver politisk vilje og fokus på arbejdsgange og journalaudits at ændre dette mønster. Derudover, er ovenstående betydende punkter, som bør være helt centrale i den kommende KOL-pakke. Der er tvingende behov for at øge kvaliteten af behandlingen af KOL i alle faser fra udredning, diagnostik og behandling til rehabiliterende- og palliative tilbud.
Hvornår er udviklingsmålet opnået?
Da både genindlæggelsesraten og dødelighed har været høj gennem mange år, vil det forventeligt tage en årrække at opnå den nødvendige succes, men på den korte bane vil man måske begynde at se resultater, og løbende monitorere effekten fra 2027, hvis det lykkes at adressere opgaven politisk og praktisk forankre den i sundhedsrådene.
Datagrundlag
Omfattede afdelinger og afrapporteringsniveau
Hospitaler i Danmark, der behandler patienter med KOL, er omfattet af dataindberetning til DrKOL gennem indberetning af SKS-koder til LPR. For ambulante patienter omfatter det, hospitalsafdelinger, der behandler ambulante patienter på hospitalet og i hjemmet, fx iltsygeplejersker, mens alle hospitalsafdelinger, der har patienter indlagt pga. akut forværring, er omfattet af dataindberetningen.
Patienter behandlet i hospitalsregi
DrKOL omfatter ambulante og indlagte patienter med KOL, der er 30 år eller ældre, behandlet i hospitalsregi. For detaljeret beskrivelse af patientgrundlaget og indikatorberegningerne henvises til dataindberetningen på DrKOLs hjemmeside.
Ambulante patienter
Ambulante patienter omfatter patienter registreret med én af følgende aktionsdiagnoser ved en ambulant kontakt i LPR på en omfattet enhed:
Ambulante patienter ≥ 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose:
- DJ44* Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.
ELLER
- DJ96* Respirationsinsufficiens med DJ44* som bidiagnose.
I årsrapporten er afdelinger med færre end 10 ambulante patienter ekskluderet svarende til 31 afdelinger med tilsammen 91 patienter med en fysisk fremmøde kontakt grundet KOL.
Indlagte patientforløb
Indlagte patientforløb omfatter indlæggelser registreret med én af følgende aktionsdiagnoser ved en akut kontakt i LPR:
- patienter ≥ 30 år med aktionsdiagnose:
- DJ44* Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.
ELLER
- patienter ≥ 30 år med én af nedenstående aktionsdiagnoser med DJ44* som bidiagnose:
- DJ96* Respirationsinsufficiens
- DJ13* Pneumokok-lungebetændelse
- DJ14* Hæmofilus-lungebetændelse
- DJ15* Bakteriel lungebetændelse, ikke klassificeret andetsteds
- DJ16* Lungebetændelse som følge af andet infektiøst agens, ikke klassificeret andetsteds
- DJ17* Lungebetændelse ved sygdom klassificeret andetsteds
- DJ18* Lungebetændelse, agens ikke specificeret.
- DB342A COVID-19-infektion uden angivelse af lokalisationDB972A COVID-19 svær akut respiratorisk syndrom
- DZ038PA1 Observation pga. mistanke om COVID-19-infektion
En indlæggelse defineres som en kontakt af mindst 12 timers varighed. Ved overflytninger mellem afdelinger og hospitaler samles kontakterne til ét indlæggelsesforløb.
I årsrapporten er afdelinger med færre end 10 indlagte patienter ekskluderet, hvilket svarer til 96 afdelinger med tilsammen 290 patienter med en akut, fysisk fremmøde kontakt grundet KOL.
Dækningsgrad
Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) estimerer på baggrund af data fra LPR og LSR (seneste 10 år), at det i Danmark er 159.115 patienter på mindst 30 år, der har KOL i 2025. Dækningsgraden for ambulante patienter med KOL findes ved at kombinere antallet af patienter med ambulante kontakter med KOL (almen praksis og hospital) og akutte indlæggelser grundet KOL. Årsrapporten omfatter i år kun patienter behandlet ambulant eller patienter, der har været indlagt på et af landets hospitaler. Dækningsgraden i DrKOL opfylder dermed ikke bekendtgørelseskravet om, at databasen skal indeholde viden om mindst 95 % af de relevante patienter. Dette skyldes den manglende indberetning fra almen praksis.
Dækningsgraden for patienter med KOL i hospitalsregi vurderes derimod høj. Dette beror på en vurdering af, at databasen får alle informationer fra LPR om ambulante kontakter med en a-diagnose KOL givet på en lungemedicinsk enhed (>9 patienter) samt alle akutte kontakter over 12 timers varighed uanset afdeling (>9 forløb) for indlæggelse. Antallet af kontakter med KOL givet på en ikke-omfattet afdeling monitoreres i forbindelse med årsrapporten med henblik på at sikre, at det kun omfatter afdelinger, der ikke vurderes at have behandlingsansvar for patienter med KOL. Ved tvivl kontaktes den respektive region for afklaring (har på nuværende tidspunkt ikke været aktuelt). For at sikre, at eksklusioner pga. færre end 10 forløb ikke giver anledning til et højt antal eksklusioner monitoreres dette princip for både ambulante og indlagte ifm. udarbejdelsen af årsrapporten. I 2025 ekskluderes 91 ambulante patienter fordelt på 31 enheder og 290 indlagte patienter fordelt på 96 enheder.
Fra 2026 forventes dækningsgraden at opfylde bekendtgørelseskravet, idet almen praksis, via den nye automatiserede indberetning, indberetter data på patienter med KOL til DrKOL.
Styregruppens medlemmer
Formandskab
Anders Løkke Ottesen, overlæge, dr.med., Lungemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus, udpeget af Dansk Lungemedicinsk Selskab
Marie Lavesen Karlson, sygeplejerske, Bispebjerg Hospital, udpeget af Fagligt Selskab for Lunge- og allergisygeplejersker
Svend Kier, praktiserende læge, Lægerne Bøsbrovej, Randers, udpeget af Dansk Selskab for Almen Medicin
Øvrige styregruppemedlemmer
Charlotte Hyldgaard, overlæge, ph.d., Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenheden Midt, Viborg og Silkeborg, udpeget af Dansk Lungemedicinsk Selskab
Mia Moberg, overlæge, Afdeling for medicinske sygdomme, Amager og Hvidovre Hospital, udpeget af Dansk Lungemedicinsk Selskab
Helene Møller Frost, afdelingslæge, Aalborg Universitetshospital, udpeget af Dansk Lungemedicinsk Selskab
Maria Krag-Andersen, speciallæge, Næstved Sygehus, udpeget af Dansk Lungemedicinsk Selskab
Thomas Ringbæk, speciallæge, Allergi og Lungeklinikken Helsingør, udpeget af Foreningen af Praktiserende Speciallæger
Linette Marie Kofod, fysioterapeut, ph.d., Hvidovre Hospital, udpeget af Dansk Selskab for Fysioterapi
Henrik Hansen, fysioterapeut, ph.d., Bispebjerg Hospital, udpeget af Dansk Selskab for Fysioterapi
Stefan Termansen, ergoterapeut, Odense Universitetshospital, udpeget af Ergoterapeutforeningen
Annette Overgaard, Iltsygeplejerske, Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenheden Midt, Viborg og Silkeborg, udpeget af Fagligt Selskab for Lunge- og allergisygeplejerske
Eva Korup, vicedirektør, Aalborg Universitetshospital, udpeget af regionssundhedsdirektørkredsen
Mariann Skovgaard, patientrepræsentant
Helene Hartmeyer, chefkonsulent, Lungeforeningen, udpeget af Lungeforeningen
Vakant, Kommunernes Landsforening
Sundhedsvæsenets kvalitetsinstitut
Troels Mark Christensen, kvalitets- og metodekonsulent, ph.d., repræsentant for den dataansvarlige myndighed
Christian S. Antoniussen, epidemiolog, ph.d.
Pernille Fjordside Iversen, analytisk datamanager
Regionale kommentarer
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har ingen kommentarer til årsrapporten.
Region Sjælland
Holbæk Sygehus har følgende kommentarer til årsrapporten:
Indikator 3: Rygestopbehandling
Resultatet på 0 % stemmer ikke overens med de registreringer, der kan ses ved gennemgang af de enkelte patientforløb. Kvalitetsafdelingen gjorde os tidligere opmærksomme på, at der i forbindelse med en systemopdatering var opstået udfordringer med dataudtrækket fra Sundhedsplatformen til rapporteringen.
Ved gennemgang af patientforløbene fremgår det, at der er foretaget registreringer vedrørende rygestopbehandling i Sundhedsplatformen, som ikke er medtaget i rapportens datagrundlag. Problemstillingen blev tidligere drøftet med souschefen, men det var desværre ikke muligt retrospektivt at genregistrere oplysningerne manuelt, så de kunne indgå i opgørelsen. Som det også fremgår af rapporten, ser flere hospitaler ud til at have været påvirket af samme problem. Resultatet på 0 % må derfor ses i lyset af disse udfordringer med dataudtrækket og afspejler ikke nødvendigvis den faktiske kliniske praksis.
Indikator 7: Udvidet lungefunktion
Udvidet LFU er først medtaget i rapporteringen fra 2025. Afdelingen har haft flere nyhenviste patienter i 2025, og der er udført flere udvidede lungefunktionsundersøgelser end det, der fremgår af rapporten. Registreringspraksis har dog ikke været helt ensartet. Nogle undersøgelser er registreret i vurderingsskemaet, mens andre alene er arkiveret som skannede dokumenter. Resultatet kan derfor være påvirket af forskelle i registreringspraksis og afspejler ikke nødvendigvis den samlede aktivitet. Det vil derfor være relevant at få afklaret, hvilke registreringer der ligger til grund for opgørelsen.
Indikator 8: CT-scanning
Det skal bemærkes, at opgørelsen vedrører data fra 2023, og at det lungemedicinske ambulatorium i Holbæk først blev etableret i november 2023. Et begrænset patientantal kan derfor være forventeligt. Der kan samtidig være behov for at få afklaret, hvilke registreringer der ligger til grund for opgørelsen, herunder hvad der indgår i kategorien "uoplyst". Dette kan bidrage til en mere præcis forståelse af resultaterne og understøtte en ensartet registreringspraksis.
Region Syddanmark
Odense Universitetshospital har følgende kommentarer til årsrapporten:
Indikator 2:Sygdomsmarkører
Det bør det genovervejes om der er klinisk relevans for at have 2 symptomscoringsskemaer i en kvalitetsvurdering (CAT og MRC).
Indikator 7: Udvidet lungefunktion og indikator 8: CT-scanning:
Udvidet lungefunktionstest og CT-scanning gavner udvalgte patienter. Hvis registrering skal være meningsfuld, bør et estimat for andelen af patienter, hvor det er relevant angives.
Indikator 14a: Mortalitet, 30 dage og Indikator 14b: Mortalitet, 1 år:
Opleves ikke som brugbare kvalitetsmål. Hvis målopfyldelsen på indikator 14 skal forbedres, skal flere raske patienter indlægges, hvilket ikke er meningsfuldt. Pleje og palliation er vigtigere, end eventuel minimal livsforlængelse. Frem for at måle på mortaliteten foreslås at måle på f.eks. hvor patienten dør, om patienten har modtaget palliation eller om relevante patienter er blevet tilbud en ’fremtidig pleje og behandlingssamtale’ (FPB-samtale). For sidstnævnte forslag kan nævneren være alle patienter med hjemme-niv eller respirationssvigt.
Indikator 13: Genindlæggelse, 30 dage
Opleves ikke som et godt mål for kvaliteten i behandlingen, idet det ikke kan vides, om patienten udskrives til et godt pallierende forløb i hjemmet eller til det modsatte.
Region Midtjylland
Region Midtjylland har ingen kommentarer til årsrapporten.
Region Nordjylland
Region Nordjylland har ingen kommentarer til årsrapporten.