Af bestyrelsesforperson Anne Jastrup Okkels, formand for Rådet, lægelig direktør på OUH, Michael Dall, ph.d. og direktør Jens Winther Jensen, læge, MPH fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Kronik udgivet i Dagens Medicin, 03.11.2025

Det danske sundhedsvæsen står over for et afgørende skifte. Flere ældre og flere med kroniske sygdomme og multisygdom. Behovet for behandling og pleje vil stige, og kompleksiteten i opgaverne øges. Samtidig bliver det sværere at rekruttere - især pleje- og omsorgspersonale.

Det betyder, at vi må prioritere skarpere for at bevare et bæredygtigt sundhedsvæsen i verdensklasse.

For netop at ruste sundhedsvæsenet til at modstå udfordringerne er der skabt et nyt stærkt nationalt samlingspunkt for arbejdet med kvalitet og prioritering: Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Danske Regioner besluttede i 2024 at oprette Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut med det formål at understøtte et styrket databaseret og mere målrettet kvalitetsarbejde samt en bedre prioritering og ressourceudnyttelse til gavn for patientbehandlingen i Danmark.

Missionen er klar: Høj og ensartet kvalitet samt effektiv prioritering i hele sundhedsvæsenet i et tæt samarbejde med sundhedsvæsenets aktører. 

Og selvom Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er skabt af Danske Regioner, arbejder vi for hele sundhedsvæsenet: hospitaler, praktiserende læger, plejehjem, eget hjem og alle andre steder, hvor danskerne modtager udredning, behandling, pleje og rehabilitering på tværs af sektorer.

Den tværsektorielle og tværfaglige forankring afspejles også i den mangfoldige sammensætning af bestyrelsen i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut: udover repræsentation fra alle regioner og Danske Regioner er også Danske Patienter, Kommunernes Landsforening, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd repræsenteret. Indenrigs og Sundhedsministeriet deltager som observatør. 

For vi kan ikke fortsætte med at gøre det samme – og vi er nødt til at finde løsningerne sammen.

Hvilke behandlinger skaber ikke værdi?

Omkring en femtedel af ressourcerne i sundhedsvæsenet bliver brugt på behandlinger og undersøgelser uden sikker værdi for patienterne. Det viste en OECD-rapport fra 2017, som byggede på data fra en lang række vestlige lande.

Senest har DR Nyheder stået bag en rundspørge blandt 133 sundhedsfaglige selskaber og fagorganisationer. Af de 90, der svarede, mener fire ud af ti, at der indenfor deres eget område bliver foretaget unødvendige undersøgelser.

OECD-rapporten bygger ikke på nordiske forhold. Derfor er der kritikere, der mener, at tallene ikke kan overføres direkte til det danske sundhedsvæsen. 

Men hvis vi så tager de konservative briller på og siger, at 10 procent af det, vi laver i sundhedsvæsenet, ikke giver patienterne sikker værdi, så taler vi stadig om et eventuelt spild på op imod 20 milliarder kroner årligt.

Lad det lige synke ind: 20 milliarder kroner.  

Alle er enige om, at det skal der gøres noget ved. Ingen, allermindst ansatte i sundhedsvæsenet, ønsker at bruge tid på arbejde, der ikke gavner patienten.

Det er let at blive enige om, at sundhedsvæsenet skal bruge ressourcerne der, hvor de gør mest gavn. Men enigheden bliver hurtigt sat på prøve, når det bliver konkret: Hvilke behandlinger skaber ingen sikker værdi?

Kontrolscanninger 

Et eksempel fra virkeligheden: Fra 2025 halveres antallet af CT-scanninger for lungekræftpatienter, hvor al påviselig kræft er fjernet ved operation. Danmark havde hidtil, tilbudt dobbelt så hyppige scanninger, men Dansk Lunge Cancer Gruppe valgte at revidere den kliniske retningslinje, så den nu følger de internationale guidelines. Nu tilbydes patientgruppen halvårlige CT-scanninger de første to år efter operation.

Her er det væsentligt at tilføje, at vi har mulighed for via kvalitetsdatabaserne at følge op på, hvordan det går med patienterne efter reduktion af scanninger. 

Det er bestemt ikke nemt at fratage patienter kontrolscanninger, som subjektivt giver tryghed, selvom den måske er falsk. Har man haft en livstruende sygdom som lungekræft, er frygten for tilbagefald stor – som patient ønsker man, at eventuelle recidiver opdages og behandles så hurtigt som muligt. Der er blot ikke evidens for, at dobbelt så hyppige scanninger gavner patienten. 

Det er let at sige, at så og så mange procedurer er uden værdi, men det er svært, når man skal fratage nogen noget, for hvad nu hvis?

Redskaber til høj og ensartet kvalitet

Det er netop her, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut kan gøre en forskel. 

Tidligere var kvalitetsudviklingen spredt ud på flere forskellige initiativer. Nu samles en stor del af arbejdet i et nyt kvalitetsinstitut, som har musklerne til at prioritere de indsatser, der virker og pege på det, der ikke gør – og høste synergierne på tværs af initiativerne.

Med vores brede ekspertise – fra epidemiologer til sundhedsøkonomer - har vi mulighed for i tæt samarbejde med sundhedsvæsenets aktører at gennemføre dybdegående analyser, hvor vi belyser generelle udfordringer i sundhedsvæsenet fra flere vinkler.

Det omfatter også overvågning af utilsigtede hændelser (UTH), som sundhedsprofessionelle har pligt til at rapportere, så man både lokalt og nationalt kan lære af hændelserne og forebygge, at de gentager sig.

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har et særskilt organ, Rådet, som løbende har til opgave at vurdere, om der er sundhedsområder med behov for et øget fokus for at minimere spild og frigøre arbejdskraft. Derudover kan Sundhedsvæsenets aktører henvende sig, hvis de ser behov for at få et område analyseret.

Rådet består af 15 fagligt stærke kapaciteter, som ligesom bestyrelsen er både tværsektorielt og tværfagligt forankret. Udover fokus på spild skal Rådet vurdere, om effekten af udvalgte nye eller opdaterede kliniske retningslinjer står mål med omkostningerne – og i forlængelse heraf formulere anbefalinger som efterfølgende skal implementeres i sundhedsvæsenet.

Hvad er en klinisk retningslinje? 

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har fået flere redskaber til at udvikle kvaliteten i det danske sundhedsvæsen: kliniske retningslinjer, kliniske kvalitetsdatabaser samt analyser og vurderinger.

De kliniske retningslinjer fungerer som opslagsværk for sundhedsprofessionelle og beskriver den bedste behandling af en sygdom ud fra den nyeste og tungeste evidens. De tydeliggør, hvor der mangler sikker evidens, og gør det muligt for sundhedsprofessionelle og patienter sammen at træffe kvalificerede beslutninger om behandling.

Kliniske retningslinjer er ikke blot en stor hjælp til den sundhedsprofessionelle, de er også med til at fremme, at vi alle får samme behandling af høj kvalitet uanset, hvor vi behandles: At vi uanset geografi og social baggrund modtager behandling og pleje af samme høje kvalitet.

siden 2017 har kliniske retningslinjer været en integreret del af kræftbehandlingen gennem Kræftplan IV, og fra 2022 også på psykiatriområdet, hvor der allerede er udgivet otte retningslinjer, blandt andet for udredning af ADHD hos børn og unge.

Der er bred anerkendelse af de kliniske retningslinjers effekt, og derfor blev det i forbindelse med etableringen af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut – i samarbejde med Lægeforeningen (LF) og De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) – besluttet at styrke og udvide arbejdet med kliniske retningslinjer yderligere til at omfatte 39 lægevidenskabelige selskaber. Siden er sygeplejefaglige retningslinjer og visitationsretningslinjer også blevet en del af instituttets arbejde. 

Når man samtidig husker, at Rådet – den ypperste faglighed - har til opgave at vurdere, om effekten af udvalgte kliniske retningslinjer står mål med omkostningerne, giver det et solidt grundlag for et bæredygtigt sundhedsvæsen rustet til fremtidens udfordringer.

Hvad er en klinisk kvalitetsdatabase?

De kliniske kvalitetsdatabaser er et andet effektivt redskab til at udvikle kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. 

85 databaser under Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut måler kvaliteten af udredning, behandling, pleje og rehabilitering på hver deres område – på tværs af hospitaler, privathospitaler, speciallæger - og i stigende grad også almen praktiserende læger og kommuner.

For eksempel måler en af databaserne, Dansk Stroke Register, på flere procedurer, som kan være afgørende for patienter med blodprop i hjernen. Blandt andet måles der på andelen af patienter med blodprop i hjernen, som får genoprettet blodtilførslen.

Databaserne måler på det, som er vigtigt for at yde patienterne en effektiv behandling af høj kvalitet, og som er velbeskrevet i eventuelle kliniske retningslinjer, og hvor der er et potentiale for kvalitetsudvikling. Data er aktuelle og stilles dagligt til rådighed for ledelser og fagfolk i sundhedsvæsenet ligesom de gøres til genstand for en årlig audit, som giver anbefalinger til det videre arbejde med kvaliteten på området. 

Viden fra databaserne giver indsigt i variationer i behandlingen på tværs af landet. Og gennem en lærende tilgang - hvor vi anviser de bedste eksempler, som andre kan lære af - kan databaserne være effektive motorer til at drive en udvikling af høj og ensartet kvalitet for patienter og borgere. 

Indbygget implementeringsnøgle

En af de sværeste ting er at få ny viden implementeret: at få viden omsat fra skrivebordet til reelle forbedringer i plejen og behandlingen af borgere eller patienter.

Flere af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstituts redskaber har en indbygget implementeringsnøgle, der understøtter, at ny viden bliver omsat til handling. For eksempel kan databaserne drive en implementering af ny effektiv behandling og afvikling af usikker behandling. 

Et eksempel er ændring af prostatabiopsier (vævsprøver): Tidligere blev prøver taget gennem endetarmen med risiko for blodforgiftning. Efter nye europæiske anbefalinger i 2021 blev retningslinjen ændret til biopsi gennem mellemkødet. Dansk Prostatacancer Gruppe opdaterede den kliniske retningslinje med anbefaling om at foretage biopsi gennem mellemkødet. 

Den nye kliniske retningslinje blev omsat til en indikator, altså et målepunkt i databasen, Dansk Prostata Cancer Database. Alle afdelinger i landet bliver nu målt på andelen af biopsier gennem mellemkødet. 

Det har skabt positiv forandring. På to år steg andelen af biopsier gennem mellemkødet fra 13 til 89 procent, og indlæggelser efter biopsi faldt fra seks til én procent på fem år. Det viser, hvordan databaser og retningslinjer i forening kan drive en positiv udvikling.

Samskabelse med sundhedsvæsenet

 Nu kommer vi til det vigtigste – vores fundament. Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er nemlig ikke et bedrevidende fyrtårn. Vi lyser udelukkende, fordi alle bidrager. Vi står stærkt, fordi vi i hele sundhedsvæsenet arbejder mod det fælles mål: at give alle danskere en ensartet og høj kvalitet i udredning, behandling, pleje og rehabilitering.

Konstruktionen fordrer et integreret samarbejde, hvor vi undgår et dem og os.

Bag hver kvalitetsdatabase sidder en styregruppe, som har ansvaret for den daglige drift og udvikling af databasen. Styregruppen består af relevante sundhedsprofessionelle fra forskellige sektorer, fagligheder og geografier. Derudover deltager også ledelser, patienter/pårørende og ansatte fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Næsten 1500 læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer og mange andre faggruppe engagerer sig i arbejdet.

På tilsvarende vis, er det de sundhedsfaglige miljøer, som har ansvaret for udarbejdelse af kliniske retningslinjer. Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut understøtter med metodehjælp og administrativ bistand.

Når der kommer ny viden fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, er det altså de sundhedsprofessionelles egne kollegaer, som er med til at udforme den - derfor er det måske også nemmere at anerkende og acceptere, når det betyder, at man skal gøre tingene anderledes.

Vi skal i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut sætte retningen og rammerne for kvalitetsarbejdet samt facilitere, at vi får den vigtige viden ud til de faglige miljøer, så de nemt kan anvende og omsætte den i en travl hverdag.

Det handler om at give de rigtige behandlinger til de rigtige patienter på det rigtige tidspunkt – sikre, at ressourcerne bruges der, hvor de gør størst gavn. Prioritering er ikke blot nødvendigt; det er en central del af kvaliteten. At vælge det, der skaber reel værdi, og afvikle det, der ikke gør, betyder, at patienter og borgere får bedre behandling, og sundhedsvæsenet fungerer mere effektivt og bæredygtigt – i dag og i fremtiden.