Øjensygdommen diabetisk retinopati er den hyppigste senkomplikation ved diabetes. Sygdommen kan føre til nedsat syn og i sjældne tilfælde blindhed, hvis den ikke opdages og behandles i tide.

Derfor anbefaler de nationale retningslinjer, at alle med diabetes får screenet øjnene for diabetiske øjenforandringer efter individuelt tilpassede intervaller – i nogle tilfælde op til hvert fjerde år, hvis langtidsblodsukkeret er stabilt, og sygdommen er i ro.

Men en ny analyse fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut viser, at 60.000 danskere med type 2-diabetes ikke har fået screenet øjnene for diabetisk retinopati i fem år – det svarer til 30 procent af alle, som har haft type 2-diabetes i mere end fem år.

 20 procent – eller hver femte - har aldrig fået undersøgt deres øjne, selv om de nationale retningslinjer også anbefaler screening i forbindelse med, at patienten får stillet diagnosen.

- Det er alvorligt, når 30 procent ikke har været til øjenscreening i fem år. Vi ved, at øjenforandringer kommer snigende. Du mærker ikke noget. Når du først begynder at mærke synsforstyrrelser eller nedsat syn, så er skaden uoprettelig, siger professor Peter Rossing, forskningschef på Steno-centret i København og formand for Dansk Diabetes Database i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. 

Risikopatienter springer også screening over

Cirka 80 procent af screeningerne udføres hos landets 160 praktiserende øjenlæger. Men øjenlægerne må ikke selv indkalde patienter til screening. 

- Vi ved, at cirka tyve procent af alle med diabetes har en større eller mindre grad af diabetisk retinopati. Cirka fem procent har behandlingskrævende retinopati, uddyber øjenlæge Nis Andersen fra Amagerbro Øjenklinik, som er formand for Dansk kvalitetsdatabase for diabetisk retinopati – DiaBase i Sundhedsvæsenets kvalitetsinstitut:

- Det er ligesom ved andre screeningsprogrammer; vi screener for at finde øjenforandringerne i tide, så vi har mulighed for at behandle, uddyber Nis Andersen.

Når analysen ser nærmere på danskere med diabetes, der ikke har været til øjenscreening i fem år, viser data, at det især gælder personer under 45 år og over 85 år samt personer, der ikke har indløst recept på diabetesmedicin eller fået målt langtidsblodsukker inden for det seneste år.

Selv blandt personer med forhøjet langtidsblodsukker eller i behandling med diabetesmedicin har mindst 25 procent ikke fået screenet øjnene de seneste fem år. Det bekymrer Peter Rossing:

- Screening er en forebyggende indsats og det er hammer vigtigt, at de patienter med dårligt reguleret blodsukker får deres øjne tjekket - de har størst risiko for øjenforandringer.

Nye tekniske muligheder

Langt de fleste danskere med diabetes behandles hos den praktiserende læge. Men det er patienterne, som selv skal bestille tid til øjenscreening hos øjenlægen.

- Vi kan kun opfordre patienterne til at bestille tid hos øjenlægen, vi kan ikke bestille tid på patienternes vegne, siger professor og almen mediciner Jette Kolding Kristensen, som også er formand for Dansk Diabetes Database.

- Vi ved fra undersøgelser, hvor man har spurgt patienterne, at de udmærket ved, at de burde få øjnene tjekket, men der er nogle ting i deres liv, der gør, at de ikke får det gjort, uddyber Jette Kolding Kristensen
Samtidig er der i dele af landet lang ventetid på at komme til øjenlæge. Det har fået Jette Kolding Kristensen til at tænke i nye teknologiske baner:

-  I stedet for at flytte patienterne, skulle vi måske begynde at flytte teknologier hen til patienterne, foreslår Jette Kolding Kristensen. 

Mulige løsninger

Hun har været med i et forskningsprojekt i Region Nordjylland (marts 2021 - september 2025), hvor 12 praktiserende læger fik installeret et fundus-kamera: et særligt kamera, som tager billede af nethinden. Billederne blev overført til en AI-software, som analyserede billederne for tegn på diabetisk retinopati. 

– Vi mangler øjenlæger i Nordjylland. Hvis vi kan sikre, at øjenlægerne kun ser de patienter, der faktisk har behov for en specialist, kan det være med til at afhjælpe manglen, siger Jette Kolding Kristensen. 

Projektet viste, at teknologien fanger de patienter, som bør tilses af øjenlæger, men det kan være en dyr investering, hvis hver enkelt praktiserende læge skal have teknologien. Det udstyr, der blev brugt i forskningsforsøget, kostede cirka 150.000 kroner.

Professor Peter Rossing efterlyser mere viden om, hvorfor den store gruppe patienter ikke får screenet øjnene. Samtidig peger han på flere mulige tiltag for at øge deltagelsen. Ét af dem er automatisk indkaldelse til en forudbestilt tid, som man kender det fra brystkræftscreening.

Øjenlæge Nis Andersen peger på, at diabetespatienter tidligere havde en vandrejournal, hvor alle relevante informationer om behandling og undersøgelser fremgik: fra blodprøver til fodterapeut.

- Jeg forestiller mig, at det vil hjælpe patienterne, hvis vi moderniserede vandrejournalen til en app, der kan hjælpe med at holde styr på de mange forskellige undersøgelser og behandlinger. For eksempel kunne patienten få en notifikation, når det var tid til øjenscreening, foreslår Nis Andersen og tilføjer:

- Det kan også være en god idé, hvis praktiserende læger kan bestille tid til øjenscreening for sårbare patienter, som ikke selv får det gjort.