Kronik udgivet i Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet, 27.11.2025

Af direktionen i SundK: Jens Winther Jensen, Henriette Lipczak og Marie Rønde

Hvordan kan vi fastholde et sundhedsvæsen i verdensklasse, når behovet for pleje og behandling vokser, det bliver sværere at rekruttere medarbejdere, og ulighed i sundhed udfordrer sammenhængskraften?

For godt et år siden besluttede Danske Regioners bestyrelse at samle arbejdet med kvalitetsudvikling og prioritering i et, stærkt institut: Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK).

De kliniske kvalitetsdatabaser, udvikling af kliniske retningslinjer samt vurderinger og analyser af behandlingsformer blev samlet under samme tag – senere blev Dansk Patientsikkerhedsdatabase og rapportering af utilsigtede hændelser (UTH) også en del af kvalitetsinstituttet.

En vigtig opgave, som Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut skal løfte, er at understøtte videnskabelige selskaber i udarbejdelsen af kliniske retningslinjer. Kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede anbefalinger baseret på den nyeste og bedste evidens. Formålet er at klæde de sundhedsprofessionelle på til – sammen med patienten – at træffe en kvalificeret beslutning om behandlingen.

Stort potentiale

Ved at samle kræfterne kan vi skabe større synergi, en fælles koordineret retning for udvikling af kvaliteten samt en mere effektiv udnyttelse og prioritering af ressourcerne i hele det danske sundhedsvæsen. 

Det er nu op til os i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut at indfri potentialet – i tæt og forpligtende samarbejde med sundhedsvæsenets aktører. 

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er et landsdækkende institut med 150 medarbejdere fordelt på adresser i Aalborg, Aarhus, Odense og København. 

For at vi kan understøtte sundhedsvæsenet bedst muligt, skal vi formå at skabe synergi mellem de forskellige redskaber i vores værktøjskasse og de initiativer og aktiviteter, der finder sted andre steder i sundhedsvæsenet.

Derfor har vi valgt at organisere os efter en matrixmodel. Modellen understøtter fleksibilitet og modvirker, at vi begrænser os til snævre perspektiver på kvalitetsudvikling. Dermed kan vi bedre udnytte vores samlede kompetencer og bidrage til en helhedsorienteret udvikling af kvaliteten i hele sundhedsvæsenet.

Kvalitetsudvikling og prioritering

I kommissorium for Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut står, at formålet er at understøtte et styrket, databaseret og mere målrettet kvalitetsarbejde samt en bedre prioritering og ressourceudnyttelse til gavn for patientbehandling i Danmark.

I det ligger en forventning om, at vi sammen med sundhedsvæsenets aktører får en fælles forståelse af, hvad god kvalitet er, så der er bred opbakning til kvalitetstiltag.

I Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstituts nye strategi, Retning for kvaliteten i sundhedsvæsenet, som er vedtaget af kvalitetsinstituttets bestyrelse, lyder ambitionen: »Som en vigtig medspiller i den nationale sundhedsstruktur skaber SundK rammer for dialog og konsensus om god kvalitet, understøtter effektiv ressourceudnyttelse og fremmer kvalitetsudvikling på tværs af fag og sektorer gennem hele patientforløbet.«

Og vi har store ambitioner på patienternes og borgernes vegne. Vi vil være førende i at drive kliniske kvalitetsdatabaser og servicere sundhedsvæsenet med relevant, databaseret viden, der kvalificerer beslutninger og fjerner blinde vinkler. 

Vi vil være den foretrukne samarbejdspartner, når de faglige selskaber skal udvikle kliniske retningslinjer, så sundhedsprofessionelle er opdateret på at levere en ensartet og høj behandlingskvalitet med værdi for patienterne. 

Vi vil udarbejde tilbundsgående vurderinger af behandlingsmetoder, så vi får ryddet op i, hvad der virker og ikke virker. Og vi vil udnytte UTH’ernes potentiale til at udvikle patientsikkerheden.

Står effekten mål med omkostningerne

I hele sundhedsvæsenet er der et massivt fokus på at udnytte ressourcerne bedst muligt – især fordi vi ser ind i en fremtid, hvor den største udfordring er mangel på medarbejdere. 

Uanset, har det altid været fornuftigt at overveje, om omkostninger står mål med effekt – har patienten gavn af den ekstra kontrolscanning eller er ressourcerne bedre brugt et andet sted? De overvejelser er en del af vores DNA.

Der har i flere år været en erkendelse af, at en del ydelser i sundhedsvæsenet ikke er til gavn for nogen. Det er nu, vi skal rydde op: Vi skal vide, hvad der virker og have mod til at stoppe med det, der ikke virker.

Og med Rådet, som kan vurdere om effekten af de faglige anbefalinger står mål med omkostningerne, står vi med en stærk aktør, når prioriteringer skal understøttes.

Rådet i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut består af 15 fagligt stærke kapaciteter fra sundhedsvæsenet. De skal vurdere om effekten af udvalgte nye eller opdaterede kliniske retningslinjer står mål med omkostningerne og i forlængelse heraf formulere en anbefaling om muligheder for implementering.

Derudover skal Rådet løbende vurdere, om der er områder, hvor der er behov for et øget fokus for at minimere spild og frigøre arbejdskraft.

Kombinationen af faglig forankring og nærhed til praksis giver de bedste muligheder for, at arbejdet omsættes i hverdagen.

Den helhedsorienterede tilgang til kvalitetsudvikling – som omfatter forskellige tilgange til kvalitet, men også et skarpt blik på ressourcer – betyder også, at vi bliver endnu mere relevante i ledelsesrum, hvor kvaliteten af sundhedsydelserne og økonomien går hånd i hånd. 

Motor for omstilling

Kvalitet og prioritering er helt centrale elementer i sundhedsreformen og med vores værktøjskasse og position, er vi godt klædt på til at bidrage til den omstilling af sundhedsvæsenet, som reformen udstikker: bringe sundhedstilbud tættere på borgerne og sikre bedre sammenhæng i patientforløbene på tværs af hele sundhedsvæsenet.

Med vores store base af viden kan vi hjælpe til med at levere løsningsforslag på grundlæggende udfordringer: Hvordan vi sammen bekæmper ulighed i psykiatrien, så alle psykiatriske patienter får høj og ensartet kvalitet i behandlingen. Og være med til at levere svar på, hvordan vi sammen skaber bedre og mere ensartet behandling af den voksende gruppe patienter med kroniske sygdomme. 

Vi ønsker at bidrage med viden, som kan kvalificere de dialoger og beslutninger, der skal være bærende for omstillingen i alle sektorer. Det forudsætter lydhørhed og tæt dialog med sundhedsvæsenets aktører. 

Erfaringen siger os, at det er gennem opgavefællesskaber med sundhedsvæsenets aktører – de der møder patienterne og borgerne i dagligdagen – at vi skaber fælles løsningsmodeller og kvalitetskultur.

Tæt og forpligtende samarbejde

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er en integreret del af sundhedsvæsenet. Vi er stolte af, at vi har opbygget et tæt og forpligtende samarbejde med sundhedsprofessionelle i hele sundhedsvæsenet. 

Omkring 1.500 læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykiatere, psykologer og mange andre faggrupper på tværs af sektorer engagerer sig i styregrupperne, som står for driften og udviklingen af de kliniske kvalitetsdatabaser. Andre engagerer sig i arbejdet med at udvikle kliniske retningslinjer.

Det tætte og forpligtende samarbejde er helt grundlæggende for Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Vi kan skabe nok så meget viden, men hvis viden ikke bliver omsat og brugt i mødet med patienten og borgeren, så har det ingen værdi. 

I strategien står: »SundK sætter retning og leverer implementerbare anbefalinger og viden, der skaber forbedringer i et evidensbaseret og lærende sundhedsvæsen«.

Men hvordan sikrer vi os, at vi leverer den viden, som skaber mest kvalitet og værdi i sundhedsvæsenet?

Det gør vi netop ved at være i tæt dialog med sundhedsvæsenets aktører, ledelser og sundhedsprofessionelle, så vi sikrer, at vi altid tager udgangspunkt i reelle behov. Sammen skaber vi den relevante viden, der er behov for. 

Viden, der gør det let for vores dygtige praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og hospitalslæger at levere ensartet og høj kvalitet til patienten og borgeren uanset hvor plejen eller behandlingen foregår.

Bestyrelsen i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har med vedtagelsen af strategien sat retningen for vores arbejde og med vores kommissorium som fundament glæder vi os til at gå i gang med opgaven: at understøtte høj og ensartet kvalitet for patienter og borgere i hele det danske sundhedsvæsen.

Vi står i en foranderlig tid, hvor behovet for pleje og behandling vokser, ulighed i sundhed udfordrer sammenhængskraften, og manglen på medarbejdere presser os alle. Netop derfor er det afgørende, at vi kan træffe modige beslutninger og prioriteringer, men altid på et oplyst grundlag.