I den seneste årsopgørelse blev der foretaget 880 amputationer i Danmark. Det er det laveste absolutte antal amputationer.

Når man ser på amputationsraten, amputationer per 100.000 patienter/borgere over 50 år, så er raten på fem år faldet med 25 procent. I den seneste årsrapport 2024/2025 fra Landsregistret Karbase i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er amputationsraten faldet til 36. 

Udover faldet i amputationer ses også en mindre variation i de enkelte hospitalers amputationsrater. For fem år siden varierede amputationsraten mellem regionerne fra 36 til 64. I den seneste årsrapport er variationen mellem 31 og 47 – her er det vigtigt at indskyde, at tallene ikke tager højde for forskelle i patientgrundlag, som kan forklare en vis naturlig variation. 

- Det er en fantastisk udvikling, siger formanden for Landsregistret Karbase, Christian Nikolaj Petersen, karkirurg og overlæge ved Aalborg Universitetshospital og uddyber:

- Det er fantastisk at opleve, at det gennem dedikeret fokus, samarbejde og hjælp er muligt at løfte kvaliteten så massivt for en meget sårbar patientgruppe.

Samarbejde på tværs af sektorer

Når patienter risikerer at miste benet, skyldes det den mest alvorlige form for åreforkalkning, hvor det kan være nødvendigt at hjælpe blodtilførslen i benet på vej med karkirurgiske indgreb.

Raten for amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb, er steget en smule de seneste fem år og ligger nu på 59 indgreb per 100.000 indbyggere. Men den begrænsede stigning kan ikke i sig selv forklare det markante fald i amputationer.

- Karkirurgiske indgreb er en vigtig, men lille del af det samlede meget komplekse behandlingsbillede, forklarer Christian Nikolaj Petersen:

- Der er flere forklaringer på det store fald i amputationer, men en af de vigtigste er, at vi har et meget bedre samarbejde på tværs af sektorer. Vi føler et ansvar for patientens samlede forløb. Når patienten forlader hospitalet, sikrer vi os, at de gribes af enten praktiserende læge eller kommune, som følger op med for eksempel sårbehandling. Alle ved, hvem de skal kontakte, også hvis en patient har brug for hurtig hjælp. 

Christian Nikolaj Petersen tilføjer, at de på Karkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital har indført løbende overvågning af lokale amputationer. Alle behandlingsforløb, som ender med amputation, gennemgås systematisk for at afdække, om der er mulighed for at optimere forløbet for patienterne fremadrettet. 

Værktøj til at vurdere skrøbelighed

Data viser også, at karkirurgiske indgreb ikke nødvendigvis er en garanti for, at patienten undgår amputation. 

Landsregistret Karbase måler på, hvor stor en andel af patienter, som ender med en større amputation inden for et år efter, de fik amputationsforebyggende kirurgi. 

I seneste opgørelse fik 14 procent af patienterne en større amputation på trods af, at de havde fået et karkirurgisk indgreb.

For karkirurg Christian Nikolaj Petersen og hans kollegaer kan det være vanskeligt at vurdere, hvilken behandling, der er bedst for den enkelte patient – patienter som typisk både har mange underliggende sygdomme og er oppe i årene. 

Hvis ingen karkirurgiske patienter ender med amputation, kan lægerne få skudt i skoen, at de kun opererer de ”bedste” patienter, hvor de er sikre på en positiv prognose.

Flere karkirurgiske afdelinger har implementeret Clinical Frailty Scale, som sundhedspersonalet kan bruge til at vurdere patientens skrøbelighed ud fra objektivt fastsatte kriterier. 

- Vi har netop manglet et beslutningsstøtteværktøj, som kan give os et fælles sprog om patienten: 

- Hvis patienten for eksempel ligger højt på skrøbelighedsskalaen, og vi samtidig kan se på scanninger, at en genoprettelse af blodtilførslen til benene vil kræve flere operationer, så har vi et solidt grundlag til at tage snakken med den enkelte patient, forklarer Christian Nikolaj Petersen.

Vindueskiggersyndrom

Med langt bedre styr på amputationsområdet, ønsker Landsregistret Karbase nu også at fokusere på forebyggelse, så færre patienter når derud, hvor benamputation er en risiko.

Hvert år bliver 6000 danskere behandlet for åreforsnævring i benene: en tilstand som populært kaldes vindueskiggersyndrom, fordi smerter i benene gør det nødvendigt at holde flere pauser under gåture. 

- De her patienter er endnu ikke i fare for amputation, men smerterne påvirker deres livskvalitet, siger Christian Nikolaj Petersen:

- I dag ved vi ikke, om den patientgruppe får den rigtige behandling: får de den rette medicinske behandling, får de tilbudt træning og rygestopkurser, som har en forebyggende effekt? 

Derfor sigter Landregistret Karbase efter, at den allerede fra næste årsrapport kan præsentere data, som viser, hvilken behandling denne gruppe af patienter får, så de ikke på sigt ender i statistikken over amputationer.