Patienter med høj sygdomsbyrde og samtidige alkoholproblemer har markant dårligere behandlingsforløb og sygdomsudfald end andre patienter. Det viser en ny national analyse fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK).
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning, Aalborg Universitet og udgivet i slut januar 2026.
Analysen dokumenterer betydelig ulighed i adgang til behandling, behandlingskvalitet, ressourceforbrug og dødelighed for patienter med KOL, stroke, depression, demens, type 2-diabetes og gentagne akutte kontakter til sundhedsvæsenet - ulighederne er knyttet til patienternes køn, alder, bopæl, socioøkonomi, samlivsstatus og helbred, herunder alkoholproblemer.
- Analysen viser meget tydeligt, at hvis sundhedsvæsenet skal lykkes med ambitionen om mere lighed, kræver det, at vi i højere grad indretter indsatserne efter patienternes forskellige behov og forudsætninger. Samtidig er det afgørende, at vi sikrer, at patienterne modtager samme høje kvalitet i behandlingen på tværs af landet, siger Jens Winther Jensen, direktør i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
Tag højde for alkoholproblemer i behandlingen
Analysen viser, at patienter med alkoholproblemer oftere har mange sundhedskontakter og indlæggelser, samt en højere risiko for død på tværs af de undersøgte sygdomme. De har ligeledes højere sundhedsudgifter samt lavere sandsynlighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet sammenlignet med patienter uden alkoholproblemer.
- Når vi ser, at patienter med alkoholproblemer er væsentlig mere udsatte i forhold til dårligere behandlingsforløb og konsekvenserne af sygdommene, f.eks. om de dør indenfor det første år, kalder det på indsatser tilpasset patienternes samlede sociale og helbredsmæssige behov. Derfor mener vi, at alkoholproblemer med fordel kan bruges som et centralt kriterium for hvilke indsatser, man bør tilbyde, når behandlingsforløb planlægges. Særligt patienter i udsatte positioner bør tilbydes en mere håndholdt og fleksibel behandling, siger Pernille Tanggaard Andersen, professor og institutleder for Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet og forperson for fagudvalget bag analysen.
Barrierer i behandlingen skaber ulighed
Gennem interviews med sundhedsprofessionelle og ledere på hospitaler, almen praktiserende læger, kommunale aktører og patienter identificerer analysen en række barrierer i behandlingen af patienter med alkoholproblemer, herunder blandt andet:
- Uklarheder og uenigheder vedrørende ansvaret for patientgruppen
- Begrænset fokus på alkoholproblemer og tidlig indsats
- Barrierer ved udskrivelse fra hospitalet og sektorovergange
- Uens praksis og uklarhed omkring afrusning og abstinensbehandling på hospitalet
- Utilstrækkelig alkoholfaglig ekspertise på somatiske hospitalsafdelinger
- Stigmatisering af patienter med alkoholproblemer
- Det, vi bl.a. ser eksempler på i analysen, er patienter, som risikerer at blive afvist i behandlingen – patienter, der opleves som besværlige og stigmatiseres, som mangler netværk og har svært ved at opsøge og fastholde behandling på sundhedsvæsenets præmisser – og som i højere grad dør, når de bliver syge. Det er vi nødt til at gøre noget ved, siger Pernille Tanggaard Andersen.
Differentierede indsatser er nødvendige
Rapporten konkluderer, at hvis sundhedsvæsenet skal reducere ulighed i sundhed, er der brug for differentierede indsatser, hvor behandlingen tilpasses patienternes behov og forudsætninger. Analysen beskriver i den forbindelse 18 eksisterende indsatser i Danmark karakteriseret ved mere håndholdte, fleksible og tværfaglige løsninger for patienter med alkoholproblemer.
Samtidig understreger fagudvalget bag analysen det presserende behov for styrkelse på 11 forskellige områder – her peges blandt andet på behovet for juridisk og organisatorisk afklaring af roller og ansvar for målgruppen samt styrket tværsektoriel koordinering, udarbejdelse af en tværregional klinisk retningslinje med henblik på at ensrette praksis for afrusning og abstinensbehandling, øget opmærksomhed på alkoholproblemer i både almen praksis og på hospitalerne samt styrkelse af alkoholfagligheden blandt sundhedsprofessionelle.
- Rapporten viser, at der allerede findes viden og erfaringer, som kan bruges aktivt i udviklingen af sundhedsvæsenet, men derudover ser vi jo ind i en fremtid, hvor de nye sundhedsråd får en uhyre vigtig rolle at spille i forhold til at bidrage til sammenhængende patientforløb og sikre koordination mellem de forskellige sektorer. Det er jo også noget SundK kan bidrage til ved at følge udviklingen på området. Opgaven er, som jeg ser det, at omsætte den viden, rapporten leverer, til mere ensartet kvalitet og bedre sammenhæng i behandlingen, siger Jens Winther Jensen.
Find rapport, pixi, inspirationskatalog med indsatser og bilag for 2025 her: