Hver femte patient med atrieflimren får patientuddannelse

Hver femte patient med atrieflimren får patientuddannelse

Patientuddannelse kan øge tryghed og livskvalitet hos patienter med atrieflimren – og måske reducere indlæggelser. Alligevel får kun hver femte nydiagnosticeret patient undervisning, viser en rapport fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Men erfaringer viser, at deltagelsen stiger, når undervisningen indgår i et samlet forløb.

Stadigt flere danskere får konstateret atrieflimren. Hvert år diagnosticeres over 22.000 nye tilfælde, og omkring 140.000 lever allerede med hjertesygdommen, der kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt, demens og død.

Alligevel modtager langt de fleste patienter ikke den patientuddannelse, som internationale retningslinjer anbefaler. I sine kliniske retningslinjer fremhæver European Society of Cardiology (ESC) patientuddannelse som en central del af behandlingen af atrieflimren. 

Data fra databasen, Atrieflimren i Danmark, i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut viser, at 19,2 procent af nydiagnosticerede patienter får patientuddannelse. 

- Patientundervisning er et vigtigt element i vores kvalitetsmåling, fordi det øger patienters tryghed og livskvalitet, når de får evnen til at håndtere deres hjertesygdom, siger professor og ledende overlæge Axel Brandes fra Esbjerg-Grindsted Sygehus, som er en af tre formænd for Atrieflimren i Danmark:

- De tilbagemeldinger vi får fra patienter, som har deltaget i undervisning, er, at det bidrager til en bedre livskvalitet. De bliver med et moderne ord, empowered til at vide, hvad de skal gøre, hvis de får et anfald. De slapper mere af, når de kender de enkelte symptomer og forstår, at der ikke i sig selv er noget livsfarligt ved et anfald.

Giver uddannelse færre indlæggelser?

Årsrapporten fra Atrieflimren i Danmark henviser til en metaanalyse fra Aalborg Universitet udgivet i 2020, som inkluderer otte randomiserede kontrollerede forsøg og ét ikke-randomiseret interventionsstudie med i alt 2388 patienter. Analysen peger på en reduktion i alvorlige hændelser som død og genindlæggelse på 22 procent for patientgruppen, der modtog patientundervisning, men analysens overordnede konklusion er:

Patientuddannelse reducerer antallet af alvorlige hændelser hos patienter med atrieflimren signifikant og synes at have en positiv indvirkning på mental sundhed og selvrapporteret livskvalitet. Evidensen er dog begrænset, og flere undersøgelser er nødvendige.

- Vi mangler evidens for patientundervisningens gavnlige effekter. Men jeg er ikke i tvivl om, at patientuddannelse giver større livskvalitet, og der er heller ingen tvivl om, at vi undgår nogle indlæggelser, men vi kan bare ikke bevise det, pointerer Axel Brandes. 

De samme erfaringer, har man et helt andet sted i landet, nemlig på Sjællands Universitetshospital.

- Patienterne er ofte angste, når de får atrieflimren. Vi oplever ofte, at patienter lader sig indlægge sent om aftenen, når de har haft et anfald, fordi de er bange for at gå i seng, siger overlæge Ole Dyg Pedersen fra Sjællands Universitetshospital, som er medformand for Atrieflimren i Danmark:

- Mange af vores indlæggelser skyldes angst. En af de konkrete effekter ved patientuddannelse, man ser i randomiserede studier, er, at patienten lærer at håndtere anfaldet, så de i stedet kontakter os ambulant næste dag.

Patientuddannelse skal være en del af et forløb

Men hvis der er bred enighed om, at patientuddannelse har stor gavnlig effekt på gruppen af patienter med den kroniske hjertesygdom atrieflimren, hvordan får man så udbredt muligheden til flere patienter?

Axel Brandes peger på et lyspunkt i landet, nemlig Midtklyngen omkring Viborg, hvor 62 procent nydiagnosticerede patienter med atrieflimren modtager undervisning. 

- Vi kan tydeligt se, at det ikke er nok at tilbyde patienterne undervisning. Der er langt større sandsynlighed for, at patienterne deltager, når uddannelsen indgår i et samlet forløb, hvor undervisning indgår som en naturlig del af forløbet ligesom en lægekonsultation – det er også det, de med succes har gjort i Viborg, pointerer Axel Brandes.

Det kan sygeplejerske Ulla Dam-Schmidt fra hjerteafdelingen på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital og medformand for databasen, nikke til. 

Kun otte procent af patienterne har det seneste år modtaget patientundervisning, derfor har Bispebjerg-Frederiksberg Hospital for nyligt indført en ny struktur: Alle nye patienter med atrieflimren får et nøje tilrettelagt program udleveret, hvor patientuddannelse naturligt indgår - endda inden første konsultation. 

- På to måneder har vi allerede haft flere patienter i uddannelsesforløb end vi havde i hele 2024, siger Ulla Dam-Schmidt og tilføjer:

- Vi har kun fået positive tilbagemeldinger: patienterne føler sig mere forberedte, de føler en større tryghed, fordi de ved, hvilke symptomer, de skal være opmærksomme på, og hvad de skal gøre, hvis de får et anfald, og vi oplever, at patienterne kontakter os, når der er grund til reel bekymring. 

- På det seneste landsmøde i Fagligt Selskab for Kardiologiske Sygeplejersker havde vi patientundervisning på dagsordenen, og her var tilbagemeldingerne bredt, at det har god gavnlig effekt, fortæller Ulla Dam-Schmidt. 

Årsrapport fra Atrieflimren i Danmark

Årsrapport fra Atrieflimren i Danmark, opgørelsesperiode: 1. juli 2024 – 30. juni 2025

  • 22.250 danskere har fået konstateret atrieflimren i perioden.
  • 138.889 danskere lever med atrieflimren.

Hvad siger patienterne?

Inge Mølgaard og Robert Bedsted er patienter med atrieflimren og styregruppemedlemmer for Atrieflimren i Danmark.

"Vi ser et stort behov for et tilbud om et struktureret undervisningsforløb kort tid efter, diagnosen er stillet. Det er vigtigt at lære, hvordan man i hverdagen håndterer sin kroniske sygdom bedst muligt for at skabe tryghed og opnå den bedste livskvalitet.

Med kvalificeret viden vil man som patient og pårørende kunne indgå en fælles beslutning med det sundhedsfaglige personale om behandlingen.

Implementeringen af et læringsforløb som en naturlig del af processen efter stillet diagnose vil gøre patienten mere tryg og selvhjulpen og derved lette belastningen på det økonomisk hårdt pressede sundhedsvæsen med færre kontakter til egen læge, færre indlæggelser og færre sygedage.