Analyserne vedrørende ulighed i sundhed er en særskilt opgave under Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstituts portefølje og udarbejdes i samarbejde med forskere, kliniske eksperter og patientrepræsentanter.
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstituts årlige analyser vedr. ulighed i sundhed udarbejdes i et årligt rul, hvor rapporten offentliggøres til januar hvert år. Det årlige analysetema udvælges af Sundhedsministeriet og Danske Regioner efter en inddragende proces håndteret af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. For hver analyse nedsættes et fagudvalg, der sammen med sekretariatet udarbejder et undersøgelsesdesign og den endelige rapport.
Kommissoriet for Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstituts arbejde med analyserne vedr. ulighed i sundhed kan læses her.
Om ulighed i sundhed
På trods af et veludbygget velfærdssystem, findes der i Danmark en systematisk skævhed i sundhedstilstanden mellem borgere med henholdsvis høj og lav indkomst samt lang eller kort uddannelse.
Flere aktuelle undersøgelser demonstrerer, at der er sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer - og tilstedeværelsen af risikofaktorer som eksempelvis stress, ensomhed, usund kost, inaktivitet, rygning og dårlig søvn, samt senere udvikling af sygdom og dødelighed. Højt eller lavt uddannelsesniveau samt geografisk placering kan også have betydning for adgangen til behandling i sundhedsvæsenet, tidspunkt for diagnosticering af sygdom og for kvaliteten af den behandling, patienter får.
Den sociale og geografiske ulighed i sundhed har konsekvenser for danske borgeres helbred, sundhed og middellevetid.
Årsag og konsekvens
Noget af det, der i dag står klart er, at ulighed i sundhed omfatter både sociale årsager til sygdom – og sociale konsekvenser af sygdom. Derfor er det at bekæmpe social ulighed i sundhed et spørgsmål om både forebyggelse og behandling.
Den sociale ulighed i sundhed begynder, allerede før vi bliver født, og mange forskellige faktorer kan gennem livet have en betydning for udvikling af sygdom. De seneste år har der således været et øget fokus på, at social ulighed i sundhed bør ses i et livstidsperspektiv, og at en forebyggende indsats, med fokus på blandt andet børn og unge, er en god investering. Det forebyggende arbejde er et arbejde, der ikke kan løses af sundhedsvæsenet alene, men må ske i et samarbejde med blandt andet socialområdet, boligområdet, uddannelsesområdet m.fl.
Men sundhedsvæsenet må også må kigge indad. Flere undersøgelser peger nemlig i retning af, at der kan være socioøkonomiske forskelle i eksempelvis tidspunktet for diagnosticering af sygdom og i sygdomsbehandling, således at borgere med lavere indkomst og uddannelsesniveau diagnosticeres senere og behandles ringere end andre. Hertil kommer en geografisk ulighed, der handler om, at der kan være stor variation i adgangen til behandling – og i kvaliteten af behandlingen, afhængigt af hvor i landet man er bosat. Uligheden har konsekvenser for helbred, livskvalitet og dødelighed.
Social ulighed i sundhed begynder således ikke i sundhedsvæsenet. Men sundhedsvæsenet skal være rustet til at tage imod konsekvenserne af danske borgeres ulige forudsætninger for et sundt liv og til at sikre, at uligheden ikke forstærkes her - blandt andet via forskelle i adgangen til- og kvaliteten af den behandling, patienterne får.
Arbejdet
Der er stadig behov for mere viden om, hvordan Danmark bedst fremmer lighed i sundhed. Derfor har Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut fået til opgave at afdække og belyse ulighed i behandling eller tilbud for patientgrupper - og tage del i arbejdet for, at sundhedsvæsenet favner alle – uanset baggrund og postnummer.