En af indsatsområderne i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er at udarbejde vurderinger af og anbefalinger for behandlingsformer, som indgår i sundhedsvæsenets levering af sundhedsydelser, herunder sundhedsteknologier, behandling, diagnostik, genoptræning, forebyggelse samt organisations- og samarbejdsformer.
Udarbejdelse af vurderinger og anbefalinger skal bidrage til at patienterne får behandling af høj og ensartet kvalitet, på tværs af landet, og mest mulig sundhed for pengene.
Formålet med vurderingerne er at understøtte sundhedsvæsenet i at vælge de behandlingsformer, som bidrager med mest sundhed for pengene, og samtidig vælge de behandlingsformer fra, som er forbundet med ressourcespild, overbehandling, eller hvor der ikke findes tilstrækkelig evidens til at dokumentere effekten. Derfor vil udvælgelsen af emner til vurderinger i Sundhedsvæsenets kvalitetsinstitut bl.a. have fokus på behandlingsformer med potentiale til at frigøre arbejdskraft og ressourcer i sundhedsvæsenet, og dermed fjerne de behandlinger, der ikke giver tilstrækkelig værdi. Her kan blandt andet være tale om at frigive personaletid, skabe smidige patientforløb, bidrage med beslutningsstøtte til klinikere samt diagnostiske og prognostiske værktøjer, som kan erstatte andre arbejdsgange.
Vurderinger i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut udarbejdes som komparative analyser, der i udgangspunktet baserer sig på den internationalt anerkendte HTA-tilgang (Health Technology Assessment) og den danske MTV-tradition, der inddrager belysning af fire perspektiver:
- Klinisk effekt og sikkerhed
- Patientperspektivet
- Organisatoriske implikationer
- Sundhedsøkonomi
Denne tilgang udgør en systematisk og komparativ analyse af forudsætninger for og konsekvenserne af at implementere en given behandlingsform. Værdien af en anden behandlingsform måles op imod den eksisterende danske praksis inden for den givne behandling, så der opnås et billede af, hvilke ændringer behandlingsformen medfører inden for de ovenstående belyste perspektiver.
Vurderinger kan i visse tilfælde basere sig på mere enkel metodik. Inddragelsen af relevante perspektiver i en vurdering kan variere, afhængig af den undersøgte behandlingsform. Vurderingerne sammenfatter systematisk, transparent og objektiv viden, og samler den bedste, tilgængelige evidens, for at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag.
Det metodefaglige grundlag for vurderingssporet er aktuelt i en udviklingsproces ift. at identificere og definere forskellige typer af vurderinger.
Vurderingerne udarbejdes i tæt samarbejde med fagudvalg, bestående af faglige specialister og patientrepræsentanter, som bidrager med vigtig viden fra praksis.
Vurderingerne afrapporteres i en vurderingsrapport, som afslutningsvist udgør beslutningsgrundlaget for Rådets anbefaling. Vurderinger og anbefalinger er dermed to forskellige produkter, hvor vurderingsrapporter anvendes som beslutningsgrundlag, mens anbefalinger udgør Rådets beslutning om en anbefaling af behandlingsformer.
Vurderingssporet varetages i de tre kvalitetsenheder i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, der er inddelt efter sygdomsområde.
Kvalitetsenhederne er proces- og metodefagligt ansvarlige for udarbejdelsen af vurderingerne, som sker i et tværfagligt samarbejde mellem fagudvalgenes eksperter og Kvalitetsinstituttets medarbejdere. Kvalitetsinstituttets medarbejdere bidrager med procesledelse og metodiske kompetencer indenfor systematisk litteraturgennemgang, evidenssyntese og evidenskvalitetsvurdering samt sundhedsøkonomisk analyse i vurderingerne.