Der er fuld tryk på datakablerne: Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut skal understøtte udvikling af kvaliteten i hele patientforløbet. Derfor arbejder de kliniske kvalitetsdatabaser målrettet på at indhente valide data fra almen praksis, kommuner og privatpraktiserende speciallæger.
Et godt eksempel er databasen Atrieflimren i Danmark. Godt 135.000 danskere lever med atrieflimren, og hvert år diagnosticeres over 20.000 nye tilfælde. Formålet med databasen er at forbedre kvaliteten af patienternes behandling og fremme koordinationen mellem sektorer, så overgangen mellem sektorer sker uden kvalitetsbrist.
Databasen har tidligere udelukkende haft data, der beskrev kvaliteten i behandlingen på alle landets sygehuse: når patienten gik ud af døren på sygehuset, trådte patienten ud i et datamæssigt mørke.
Men for første gang afleverede databasen i år en årsrapport, som inkluderede data med fra landets 15 privatpraktiserende kardiologer, og der arbejdes på højtryk for at få data fra alle praktiserende læger, så databasen får overblik over patienternes samlede forløb.
- Praktiserende kardiologer ser typisk de patienter, som ikke er blevet set i det offentlige, fordi der er lang ventetid. Når de starter behandling op, får vi nu også de data med, og overblikket bliver endnu mere komplet, når vi også får data fra almen praksis med, siger professor Axel Brandes, der er formand for Atrieflimren i Danmark og ledende overlæge på Afdelingen for Hjertesygdomme, Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital.
Datastrømmen er etableret
Men det er kompliceret at få valide data fra cirka 3.500 praktiserende læger. Det er lykkes at etablere daglig dataoverførsel fra almen praksis for sygdomsområderne astma, KOL, hjertesvigt diabetes og atrieflimren. Nu mangler en validering og tilretning af datastrømmen, før data kan indgå i de enkelte databasers samlede opgørelser over kvaliteten i behandlingen.
- Når vi skal forbedre kvaliteten for patienterne, er det enormt vigtigt, at vi har et samlet overblik over kvaliteten for hele patientens forløb – når vi taler om atrieflimren, er den praktiserende læge helt central, understreger Axel Brandes:
- Det er den praktiserende læge, der først ser patienten, når vedkommende kommer med hjertebanken. Det er den praktiserende læge, som tager ekg og påbegynder blodfortyndende behandling. Derudover bliver patienten fulgt i almen praksis, når vedkommende er afsluttet på sygehusambulatoriet - for eksempel vil det være interessant at se, hvor lang tid patienterne får blodfortyndende behandling.
Samlet ansvar for kvalitetsudvikling
Når det bliver muligt at få valide data fra almen praksis, vil det ikke være sådan, at man kan følge kvalitetsudviklingen hos den enkelte praksis. Databasen Atrieflimren i Danmark opgør de enkelte kvalitetsmål eller indikatorer på sundhedsklyngeniveau (erstattes af sundhedsråd jfr. sundhedsreformen).
Men når man opgør kvaliteten på klyngeniveau, hvor sygehusets data for kvaliteten indgår sammen med flere praktiserende lægers og eventuelt også praktiserende kardiologers, hvordan kan man så udvikle kvaliteten – altså finde ud af, hvor et eventuelt kvalitetsproblem er?
- For at skabe det sammenhængende patientforløb er det vigtigt, at vi har en tæt dialog mellem sektorer. Det har vi for eksempel i Esbjerg, vi vil sætte os ned og tale om, hvordan data i vores område ser ud, og hvad vi sammen og hver for sig kan gøre for, at patienterne får et endnu bedre forløb, siger Axel Brandes og fortsætter:
- Vi bliver nødt til at samarbejde om kvalitetsudviklingen på tværs af sektorer. Det går hånd i hånd med sundhedsreformen, at vi har et meget tættere tværsektorielt samarbejde. Ofte er det småting, som kan bevirke markante forbedringer, hvis vi får talt om det.
Axel Brandes er ikke sikker på, at der vil være data fra almen praksis i næste årsrapport, men håber, at de er klar til årsrapporten 2026.