I 2024 blev 60 procent af danskerne i alderen 50-74 år screenet for tarmkræft. Screeningen betød, at 11.516 personer fik fjernet forstadier til tarmkræft. Der er dog betydelig social ulighed i deltagelsen i tarmkræftscreening. Personer i den laveste indkomstgruppe deltog 26,5 procentpoint mindre end personer i den højeste indkomstgruppe. Det viser en rapport fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
Efter mange års faldende deltagelse i tarmkræftscreening er der nu et lyspunkt at spore. For første gang siden 2018 — bortset fra corona-året 2021 — ses nu en forsigtig fremgang.
I 2024 steg andelen af danskere, der deltog i screeningen nemlig til 60 procent fra 59,6 procent året før. I 2024 blev 882.055 borgere inviteret til at deltage i screeningsprogrammet for tarmkræft: 528.934 borgere, 60 procent, valgte at deltage.
Selvom man måske skal have forstørrelsesglasset frem for at se stigningen, er formanden for Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, Morten Rasmussen, chef for tarmkræftscreeningen i Region Hovedstaden glad for, at den nedadgående kurve er vendt:
- Det er positivt, at vi nu ser, at deltagelsen stabiliserer sig omkring de 60 procent. Samtidig har vi iværksat nye tiltag, som vi forventer os meget af i de kommende år, siger Morten Rasmussen.
Den højeste deltagelse ses generelt blandt kvinder i alderen 70-74 år, hvor 70 procent deltager. Mændene i alderen 50-54 år har den laveste deltagelse på 47 procent.
Stor social ulighed
Den sociale ulighed i deltagelsen i screening for tarmkræft er stor.
I 2024 deltog kun 44 procent af mænd med lav indkomst i tarmkræftscreening.
Personer - både mænd og kvinder - i den laveste indkomstgruppe havde en 26,5 procentpoint lavere deltagelse end personer i den højeste indkomstgruppe.
- Vi ser en lille stigning i deltagelsen hos folk med anden etnisk baggrund, det er meget positivt. Måske skyldes det, at vi på forsiden af kuverterne, som vi sender til deltagerne, har sat en QR-kode, som linker til et brev på flere forskellige sprog – også ukrainsk, forklarer Morten Rasmussen og tilføjer:
- Det handler også om, at kræft er lig med død i nogle kulturer. Så kan man måske ikke se den store idé i at blive undersøgt. Der er behov for et større oplysningsarbejde i lokalsamfundet for at forklare, at screening faktisk giver mening.
For at øge deltagelsen er invitationsproceduren for eksempel styrket, så alle deltagere modtager en påmindelse via e-Boks, før selve prøvesættet sendes med posten. Derudover modtager man to påmindelser, hvis man ikke indsender en prøve.
- Det vil kræve en vedvarende og øget indsats at øge deltagelse yderligere og mindske den sociale ulighed, pointerer Morten Rasmussen.
Tidlig opsporing
Men hvad nytter det - har alt det hårde arbejde med at få folk til at deltage i screening en effekt?
Ja! Er Morten Rasmussens klare svar.
I 2024 blev 685 danskere diagnosticeret med tarmkræft og 9 med kræft i endetarmsåbningen. Derudover fik 11.516 danskere fjernet forstadier til tarmkræft som følge af deltagelse i screeningsprogrammet for tarmkræft
- Tarmkræftscreening bidrager betydeligt til at nedbringe dødeligheden af tarmkræft. Takket være screening bliver to tredjedele af tilfældene opdaget på et tidligt stadie, hvor det er tilstrækkeligt at fjerne den del af tarmen, hvor tumoren sidder. Det giver patienterne en rigtig god prognose for at blive helbredt.
- Derved undgår patienter mange bivirkninger fra større behandlinger som kemoterapi og metastasekirurgi, siger Morten Rasmussen og uddyber:
- En anden gevinst ved screening er, at vi fjerner forstadier. Dette har medført, at incidensen af tarmkræft i aldersgruppen 50–74 år er faldet i Danmark, siger Morten Rasmussen.