Har du et forslag til læring fra UTH? Nu kan du indsende det

I 2025 modtog vi i UTH Funktionen i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut i forskellige sammenhænge en række forslag til læringsaktiviteter til at understøtte læring og forbedringer i sundhedsvæsenet som følge af instituttets nationale ansvar for utilsigtede hændelser. 

Fremover får samarbejdspartnere mulighed for løbende at indsende forslag til læringsaktiviteter til UTH Funktionen i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Formularen indeholder en række obligatoriske felter, som skal sikre, at hvert forslag er tydeligt beskrevet, før det indgår i den videre proces med kvalificering, prioritering og udvælgelse.

UTH Funktionen forventer at levere læringsaktiviteter, som typisk vil være inden for følgende områder:

  • Analyser af UTH-data og formidling. Eksempel: Viden fra UTH om udvidet behandlingsansvar
  • Implementering og uddannelse relateret til UTH-ordningen, herunder formidling. Eksempel: Udvidelse af samlerapportering

Vi opfordrer alle samarbejdspartnere og interessenter til at indsende forslag.

Gå til formularen