Om databasen

Formålet med Dansk Skulderalloplastik Register er overvågning og forbedring af den kliniske kvalitet efter primær indsættelse og revision af skulderalloplastik.

Baggrund

Dansk Skulderalloplastik Register blev etableret i 2004.

Der indberettes cirka 1.300 skulderalloplastikker årligt fordelt på mere end 20 behandlingssteder. Da skulderalloplastik indsættes på en række forskellige indikationer, og da der sker en løbende udvikling i indikationsstiling, protesetyper samt valg af protesetype, er der behov for en løbende overvågning. Styregruppen sikrer gennem jævnlige opdateringer, at de registrerede variable er i overensstemmelse med klinisk praksis. Ud over offentliggørelse i årsrapport og i det regionale ledelsesinformationssystem, præsenteres og diskuteres resultaterne ved nationale lægefaglige møder. Registret har bidraget til forbedring af resultaterne for de hyppigste indikationer, herunder artrose og fraktur.