Mere behandling foregår i hjemmet. Men når hjælp til vejrtrækning med maskerespirator flytter hjem, kræver det et tæt samarbejde og tydelig ansvarsfordeling – ellers kan risikoen for utilsigtede hændelser i behandlingen øges. Det viser en ny analyse af utilsigtede hændelser fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
Flere og mere komplekse behandlinger flytter ind i borgerens eget hjem. Det gælder også hjælp til vejrtrækning med maskerespirator - på fagsprog hedder det non-invasiv ventilation (NIV) eller hjemme-NIV, som tilbydes udvalgte danskere med alvorlige vejrtrækningsproblemer, for eksempel borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) har i en ny analyse gennemgået de utilsigtede hændelser vedrørende hjemme-NIV, som det danske sundhedsvæsen har rapporteret til Dansk Patientsikkerhedsdatabase i 2024 og 2025.
- Viden fra utilsigtede hændelser peger på en række opmærksomheder, som kan bidrage til at styrke patientsikkerheden og understøtte en mere sikker og sammenhængende behandling for borgerne i eget hjem, siger funktionsleder for Utilsigtede Hændelser i SundK, Pernille Fendinge.
Gennemgangen viser, at utilsigtede hændelser typisk opstår i overgange mellem sektorer som hospital og kommune – og ofte skyldes det manglende overlevering af vigtige oplysninger, uklar ansvarsfordeling eller usikkerhed om brug af udstyr.
Mere behandling i eget hjem
Langt mere behandling og pleje skal foregå i eller tæt på borgerens eget hjem – det var et tydeligt budskab i Sundhedsreformen, som udkom i 2024.
Samme år udkom Behandlingsrådet (nu en del af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut) med en klar anbefaling af behandling med non-invasiv ventilation (NIV) i hjemmet som supplement til standardbehandling til udvalgte patienter med KOL. Anbefalingen byggede på evidens for, at hjemme-NIV kan forbedre overlevelse, øge livskvaliteten og reducere antallet af indlæggelser.
Det er baggrunden for, at SundK har analyseret utilsigtede hændelser i forbindelse med hjemme-NIV-behandling.
- Når vi analyserer de utilsigtede hændelser på området, ser vi mange forskellige typer hændelser. Der er ikke tale om to-tre tydelige problemstillinger, forklarer Pernille Fendinge:
- Men på tværs af den store variation kan vi pege på nogle tilbagevendende temaer, som typisk handler om kommunikation og samarbejde i forbindelse med overlevering mellem forskellige sektorer – typisk mellem hospital og kommune – eller mellem faggrupper. Derudover er der flere hændelser, som relaterer sig til brugen af udstyret.
Kommunikation og samarbejde
Analysen, Når NIV-behandling flytter hjem, peger på, at et velfungerende samarbejde mellem hospital, kommune, borger og leverandør af udstyrer afgørende for, at hjemmebehandling med NIV lykkes.
– Utilsigtede hændelser kan blandt andet opstå, hvis kommunen ikke er informeret om patientens behov for støtte, oplæring eller hjælp til håndtering af udstyr, når patienten udskrives fra hospitalet, siger Pernille Fendinge.
Ifølge analysen er der behov for en mere tydelig overlevering mellem sektorerne med klare behandlingsplaner og aftaler om blandt andet ordinationer, pauser, genoptagelse af behandling og handleplaner ved forværring. Samtidig peger analysen på behovet for styrket undervisning og kompetenceudvikling i hjemme-NIV.
Derudover fremhæver analysen vigtigheden af klare ansvarsfordelinger og rammer for faglig sparring ved tvivl – herunder tydelige rollebeskrivelser for borger, kommune, hospital og leverandør af udstyr.