Flere danskere lever med inflammatoriske tarmsygdomme som colitis ulcerosa og Crohns sygdom, som er kroniske betændelsestilstande i mave-tarmkanalen. Det afspejler sig i aktiviteten på landets hospitaler. 

I løbet af ét år har 35.187 danskere med inflammatoriske tarmsygdomme fået hjælp på et hospital over 192.000 gange. Året før var der 34.350 patienter med lige over 180.000 kontakter. Det viser årsrapporten fra Dansk Kvalitetsdatabase for Inflammatoriske Tarmsygdomme i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, som dækker perioden 1. oktober 2024 til 30. september 2025.

I den seneste opgørelse viser data, at 761 børn og unge samt 34.426 voksne med inflammatoriske tarmsygdomme havde mindst én kontakt til et af landets hospitaler – børnene havde i gennemsnit hver 15 kontakter, mens voksne havde 11. 

- Ude på afdelingerne mærker vi tydeligt, at vi har fået mere travlt med at nå alle patienterne, fortæller overlæge Lone Larsen fra Aalborg Universitetshospital, som er formand for Dansk kvalitetsdatabase for Inflammatoriske Tarmsygdomme.

Stor stigning i patientundervisning

Dansk kvalitetsdatabase for Inflammatoriske Tarmsygdomme har eksisteret siden 2022. Gennem monitorering har databasen til formål at forbedre kvaliteten af behandlingen for patienter med inflammatoriske tarmsygdomme i Danmark.  

Og på trods af flere patienter, går det fremad med kvaliteten af behandlingen.

- Det er især glædeligt, at vores data tydeligt viser, at flere nydiagnosticerede patienter i stigende grad får undervisning i deres sygdom og symptomer, så de bedre kan håndtere hverdagen og opnå en højere livskvalitet, siger Lone Larsen.

På bare ét år – fra sidste årsopgørelse og til nu – er der sket en fordobling i andelen af patienter, som modtager undervisning: fra 13 procent til 26 procent.

 -  Vi er ikke i mål endnu, men vi ser en positiv udvikling i alle regioner, som afspejler, at der arbejdes målrettet med patientundervisning, siger Lone Larsen og uddyber:

- Patientundervisning er blevet endnu mere aktuelt i takt med, at vi prioriterer færre faste kontroller. Samtidig mærker vi, at patienterne i stigende grad ønsker at være involveret i egen sygdom, hvilket også stiller krav til, at vi klæder patienterne på til at tage en mere aktiv rolle i håndteringen af deres sygdom.

Måling af sygdomsaktivitet

Et andet sted, hvor årsrapporten viser tydelig fremgang er monitorering af patienter med inflammatoriske tarmsygdomme i medicinsk behandling. 

86 procent af alle patienter, der er i behandling med biologiske og målrettede syntetiske lægemidler (BMSL) får målt niveauet af calprotectin: en biomarkør, som belyser graden af betændelsesaktivitet i tarmen.

- Der er sket en markant udvikling i de medicinske behandlingsmuligheder, som kan holde inflammatoriske tarmsygdomme i ro. Det er vigtigt, at vi holder øje med, om behandlingen har den ønskede effekt på den enkelte patient, siger Lone Larsen og påpeger:

- Niveauet af calprotectin stiger, når der er betændelse i tarmen. Man kan derfor opdage opblussen, før patienten nødvendigvis får tydelige symptomer. En normal koncentration af calprotectin kan ofte tages som udtryk for, at sygdommen er i ro.

Manglende tjek for knogleskørhed

Til gengæld går det ikke lige så godt med at tjekke ældre patienter for knogleskørhed. 

Årsrapporten viser, at kun 36 procent af de steroidkure, der gives til patienter over 50 år, ledsages af en DEXA-scanning af patienten - en røntgenbaseret undersøgelse, der måler knogletætheden.  

-  Jeg er overrasket over, hvor dårlige vi er til at undersøge patienter for knogleskørhed. Mange patienter modtager i løbet af behandlingen steroidkure, og vi ved, at længerevarende brug af steroider øger risikoen for knogleskørhed, siger Lone Larsen.

Hun påpeger, at der i faglige kredse er en igangværende diskussion om, hvorvidt grænsen for, hvor meget steroid patienterne skal have, før det er relevant at foretage en knoglescanning, bør hæves.