Danske børn med diabetes får i dag en bedre behandling end nogensinde før. Færre børn med diabetes er i risiko for alvorlige senfølger end tidligere. På få år er andelen af børn med meget højt langtidsblodsukker faldet markant

Det viser den seneste årsrapport fra Dansk Diabetes Database under Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, som følger kvaliteten i diabetesbehandlingen i Danmark.

Rapporten viser en markant positiv udvikling blandt de 3.188 børn og unge under 18 år med diabetes, der i 2025 blev fulgt i et diabetesambulatorium – og omkring 95 procent af dem har type 1-diabetes.

- Vi har set en udvikling de seneste par år, som normalt ville tage omkring 10 år at opnå. Det er imponerende, siger Jannet Svensson, der er formand for Dansk Diabetes Database og klinisk professor i pædiatri ved Københavns Universitet.

Blandt andet har langt flere børn nu et langtidsblodsukker inden for det anbefalede niveau. På bare ét år er andelen af børn med et HbA1c på 53 mmol/mol eller derunder steget fra 54 procent til nu 61 procent.

Samtidig er andelen af børn med meget højt langtidsblodsukker faldet markant. Andelen af børn med et langtidsblodsukker på 70 mmol/mol eller derover er faldet fra 11 procent i 2023 til syv procent i 2025.

- Det er vi mest stolte af. Når vi ser på nogle af de få studier, der følger patienter i 30 år, så er det præcis de patienter med et langtidsblodsukker over 70 mmol/mol, der udvikler svære komplikationer, forklarer Jannet Svensson.

Teknologi bag fremgang

Fremgangen ses blandt børn med diabetes i alle regioner. Region Nordjylland ligger højest med 70 procent af børnene, der har et langtidsblodsukker inden for det anbefalede niveau, mens Region Hovedstaden har haft den største forbedring – fra 49 procent i 2024 til 58 procent i 2025.

I Region Hovedstaden har man blandt andet arbejdet målrettet med at sænke grænsen for det ønskede langtidsblodsukker til 48 mmol/mol. De ambitiøse mål understøttes blandt andet af moderne teknologi som automatiske insulinpumper, der ved hjælp af data fra en glukosesensor kan justere insulintilførslen løbende.

Og det stabile og lave langtidsblodsukker betyder langt færre senfølger som hjertekarsygdomme, nyreskader og øjenskader.

- For omkring 25 år siden, havde lidt over halvdelen af patienterne tegn på komplikationer, når vi afsluttede dem fra børneafdelingerne, nu ser vi meget få komplikationer, fortæller Jannet Svensson.

Samtidig er risikoen for lavt blodsukker næsten forsvundet, efter indførelse af glukosemåling med alarmer og insulinpumper der kan afbryde dosering af insulin ved faldende blodsukker. Det betyder, at kun 1,2 procent af børn og unge blev indlagt i 2025 på grund af insulinchok.

- Grunden til, at vi har så gode resultater, er en kombination af, at vi har fået bedre insulintyper over årene, derudover har vi fået bedre teknologiske hjælpemidler.

- Sensorerne har gjort en kæmpe forskel, og de nye automatiske insulinpumper har helt sikkert givet det sidste løft i behandlingen, siger Jannet Svensson og henviser til den nyeste teknologi, som mange børn har: En AID-pumpe (Automated Insulin Delivery) der automatisk justerer insulinmængden døgnet rundt.

Derudover peger hun på, at udviklingen også er drevet af den systematiske registrering og opfølgning, som Dansk Diabetes Database bidrager med, og som har været den underliggende motor i løbende at sætte nye mål og hæve ambitionerne for behandlingen – samtidig får hele fremgangen en selvforstærkende effekt.

- Der sker det, at når vi tror på, at vi kan få blodsukkeret længere ned, så arbejder vi også lidt hårdere for at nå målet. Hvis du ser på guidelines fra 1999, var målet for et barn under seks år, at langtidsblodsukkeret kom ned på omkring 70 mmol/mol. Det ville vi aldrig acceptere i dag, understreger Jannet Svensson.