Ny beregning af indikator 4, 4a og 8 er nu i drift

Som beskrevet i nyhed fra den 9. september 2025 har Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens (DanDem) arbejdet på, at flere oplysninger fremover indhentes fra registre frem for ved manuel indberetning i journalbaserede skemaer eller i Kvalitets Indrapporterings Platform (KIP)
Oplysninger om MR og CT scanning indhentes således nu (fra den 10. december 2025) fra Landspatientregistret (LPR).

Herudover er beregning af indikator 8 (parakliniske undersøgelser) præciseret, så DanDem ikke længere medtager lumbalpunktur som enkeltstående kriterie i resultaterne. Fremover skal lumbalpunktur forekomme sammen med en analyse for demensmarkør.

For nærmere info om de præcise beregninger og koder henvises til databasespecifikationen for DanDem.

Sidst vil vi gøre opmærksom på, at du nu igen retvisende bør kunne følge udviklingen i databasens indikator 4 og 4a løbende i regionernes Ledelsesinformationssystemer
Indikatorresultaterne for 4 og 4a er opdateret bagudrettet (til 2020) med data fra LPR. Ændringen i resultater for indikator 8 er på nuværende tidspunkt opdateret bagudrettet til 1. januar 2025.

Kontakt databasens kontaktperson, Mathilde Pedersen, mathpd@sundk.dk eller hospitalets SundK-kontaktperson, hvis du har spørgsmål.