I denne kliniske retningslinje er der arbejdet med at besvare følgende fokuserede spørgsmål

Bør voksne personer med øvre dysfagi have tilbudt væske med modificeret konsistens for at 1) forbedre overlevelse og livskvalitet og reducere forekomsten af pneumoni (kritisk outcome) og 2) reducerer risikoen for aspirationsrisiko og forbedre hydrering og ernæringstilstand og måltidsudførelse (vigtigt outcome). 

Modificeret væske er en hyppig anvendt indsats i behandlingen af voksne med øvre dysfagi. Det antages at modificeret væske er nemmere at kontrollere og transportere i mund og svælg, så det bliver mere effektivt og sikkert at synke. 
Formålet med det fokuserede spørgsmål er at undersøge om modificeret væske har større effekt end vanlig behandling og om modificeret væske kan accepteres af patienter og sundhedsprofessionelle. 

↓SVAG/BETINGET ANBEFALING IMOD LET OG MODERAT FORTYKKET VÆSKEKONSISTENS 

Anvend kun let og/eller moderat fortykket væske efter omhyggelig undersøgelse og nøje overvejelser. Samt med personens informeret samtykke hos voksne personer med øvre dysfagi som følge af demens,

Evidensprofilen: De samlede effektestimater samt referencer til studierne.
Sammenfatning: Overblik over samt kort gennemgang af den tilgrundliggende evidens.
Kvaliteten af evidens

• Høj: Vi er meget sikre på, at den sande effekt er tæt på den estimerede effekt
• Moderat: Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt er sandsynligvis
  tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes.
• Lav: Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt er væsentligt anderledes end den estimerede effekt.
• Meget lav: Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt er sandsynligvis væsentligt anderledes end den estimerede effekt.

Nøgleinformation: Kort beskrivelse af gavnlige og skadelige virkninger, kvaliteten af evidensen og overvejelser om patientpræferencer.
Rationale: Beskrivelse af, hvorledes de ovenstående elementer blev vægtet i forhold til hinanden og resulterede i den aktuelle anbefalings retning og styrke.
Praktiske oplysninger: Praktisk information om behandlingen og oplysninger om eventuelle særlige patientovervejelser.
Adaption: Såfremt anbefalingen er adapteret fra en anden retningslinje, findes her en beskrivelse af eventuelle ændringer.
Referencer: Referenceliste for anbefalingen.
Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingens styrke baseres på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). For en hurtig og informativ introduktion til GRADE anbefales følgende artikel G.Goldet, J.Howick. Understanding GRADE: an introduction. Journal of Evidence-Based Medicine 6 (2013) 50-54. Se også: http://www.gradeworkinggroup.org.
Desuden henvises til Sundhedsstyrelsens Metodehåndbog, der er en overordnet introduktion til metoden bag udarbejdelsen af Nationale Kliniske Retningslinjer, som også følges ved udarbejdelse af Kliniske Retningslinjer.