Under udarbejdelsen af en given retningslinje kan det faglige miljø anføre, at en anbefaling forventes at udløse et øget eller ændret ressourcetræk i sundhedsvæsenet med skønnet betydelig økonomisk eller organisatorisk konsekvens. Dette vil resultere i en sundhedsøkonomisk kvalificering af den pågældende anbefaling, for at tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en sundhedsøkonomisk analyse og/eller en budgetkonsekvensanalyse.

De sundhedsøkonomiske analyser forelægges for Rådet, der tager beslutning om ensartet implementering i hele landet. Dette understøtter et sundhedsvæsen, hvor efterspørgsel og ressourcer er i balance.
Se sammensætningen af Rådet her.

Gennem sundhedsøkonomiske analyser skabes et solidt beslutningsgrundlag, så udarbejdelse af retningslinjer, der foreslår signifikante ændringer i patientforløbet eller betragteligt øget ressourcetræk, baseres på både klinisk evidens og sundhedsøkonomisk indsigt.
Forventningen er, at kun en mindre procentdel af alle kliniske retningslinjer giver anledning til sundhedsøkonomisk gennemgang.

Med oprettelsen af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er aspektet med sundhedsøkonomiske analyse blevet inddraget i det grundlag, som de kliniske retningslinjer bygges på:

• Omkostningseffektivitet skal bidrage til at de anbefalede behandlinger eller interventioner giver mest mulig sundhed for pengene, med det mest optimale ressourcetræk.
• Optimal ressourcefordeling skal understøtte beslutningstagere i at prioritere, så midler anvendes, hvor de gør mest gavn.
• Bæredygtighed i sundhedsvæsenet skal bidrage til at undgå unødvendige udgifter, og understøtte at nye anbefalinger kan implementeres uden at overbelaste sundhedssystemet.