Lindring af refraktær dyspnø
Centrale budskaber
Formål
Det overordnede formål med retningslinjen er at understøtte en evidensbaseret kræftindsats af høj og ensartet kvalitet på tværs af Danmark. Specifikt har retningslinjen til formål at opstille anbefalinger for farmakologiske interventioner til lindring af dyspnø hos voksne kræftpatienter (≥18 år) i sen eller terminal palliativ fase, hvor behandling af underliggende årsager til dyspnø ikke er mulig (refraktær dyspnø).
Patientgruppe
Patienter ≥ 18 år, der har kræft og er i sen eller terminal palliativ fase. Patienterne kan være i eller kan have afsluttet palliativ antineoplastisk behandling, eller ikke have været i nogen form for antineoplastisk behandling.
Målgruppe for brug af retningslinjen
Den primære målgruppe er læger og sygeplejersker i primær og sekundær sektor, der behandler voksne kræftpatienter med dyspnø i sen eller terminal palliativ fase.
Anbefalinger
Anbefaling 1
↑ Det kan overvejes at anvende opioider oralt eller parenteralt til lindring af dyspnø blandt voksne kræftpatienter i sen eller terminal palliativ fase med fremskreden sygdom. (⨁◯◯◯) VERY LOW
Anbefaling 2
↓ Anvend kun benzodiazepiner til lindring af dyspnø hos voksne kræftpatienter i sen eller terminal palliativ fase efter nøje overvejelse, da det er usikkert om der er en gavnlig effekt, og der er dokumenterede bivirkninger såsom døsighed og somnolens. (⨁⨁◯◯) LOW
Anbefaling 3
↓ Anvend kun corticosteroider til lindring af dyspnø hos voksne kræftpatienter i sen eller terminal palliativ fase efter nøje overvejelse, da det er usikkert, om der er en gavnlig effekt. (⨁⨁◯◯) LOW
Hent retningslinjen som PDF
Godkendelse
Faglig godkendelse: 8. marts 2019 (DMCG-PAL)
Administrativ godkendelse: 13. marts 2019 (Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet)
Revision planlagt: 8. marts 2024
- Klinisk retningslinje
- Bilag 1 Læsevejledning til anbefalingens styrke og Summary of findings tabeller
- Bilag 2 Re-analyse af meta-analyser fra Barnes et al., 2016, korrigeret for tekniske fejl
- Bilag 3 Søgeprotokol til PICO 1
- Bilag 4 Søgeprotokol til PICO 2
- Bilag 5 Søgeprotokol til PICO 3
- Bilag 6 AMSTAR vurderinger
- Bilag 7 Flowchart - Guidelines
- Bilag 8 Flowchart - søgning på sekundær og primær litteratur til PICO 2 om benzodiazepiner
- Bilag 9 Flowchart - søgning på sekundær og primær litteratur til PICO 3 om corticosteroider
- Bilag 10 Evidenstabel