Efter 18 år som formand for Dansk Hoftealloplastik Register giver professor Søren Overgaard stafetten videre til professor, ledende overlæge Claus Varnum fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus.

”Det er stort. Jeg har været medlem af styregruppen i otte år og ved, hvor velfungerende samarbejdet er: hvor engagerede og entusiastiske medlemmer vi har. Jeg glæder mig meget til, at vi sammen fortsætter med at udvikle kvaliteten for vores patienter,” siger den nytiltrådte formand, Claus Varnum.

Vi har stillet Claus Varnum et par spørgsmål om arbejdet i databasen og hans visioner:

Hvorfor er databasen vigtig?

”Årligt får cirka 14.000 danskere en ny hofte. Ud over at monitorere kvaliteten i behandlingen bidrager databasen med at sætte fokus på områder, hvor der er forskellige måder at se tingene på i Danmark – data giver et solidt grundlag til at diskutere udvikling af faglighed ud fra.”

Hvad er der fokus på nu i databasen?

”Vi står overfor to forhåbentligt snarlige kvantespring i Dansk Hoftealloplastik Register: indhentning af data fra Implantatregisteret og implementering af PRO-data (patientrapporterede oplysninger).

Når vi forhåbentligt snart får data fra Implantatregistret, vil det spare os tid, fordi vi undgår manuelle indberetninger af implantatoplysninger.”

Hvad med PRO-oplysninger – tror du på det?

”Vi hører, at data fra PRO-spørgeskemaerne til hofteartrose snart er på trapperne. Jeg bliver meget glad den dag, vi får brugbare oplysninger med patientens egen stemme. I databasen følger vi protesens overlevelse, men det siger ikke noget om, hvor velfungerende en kunstig hofte, patienten har fået. Den oplysning får vi kun ved at spørge patienten. Selvfølgelig har vi lokale og multicenterundersøgelser, men vi har ikke viden på nationalt niveau.”

Hvor ser du ellers et potentiale for kvalitetsudvikling for patienterne?

”Udover fokus på reoperationer er min vision at integrere radiologiske data i Dansk Hoftealloplastik Register. Hvis vi fik adgang til radiologiske data kunne det fortælle noget om, hvordan det går med de patienter, som har forskellige grader af radiologiske forandringer - altså forskellige grader af slidgigt. 

Vi har ikke en velbeskrevet definition for, hvornår man skal operere. Nogle gange kan vi sige til patienten: Jeg tror, en operation vil hjælpe dig, men du har ikke så meget slidgigt, som de fleste har.”

Hvordan kunne en eventuel indikator se ud?

”Der er rimelig konsensus om, at har man under to millimeter ledspalte, så kan man operere. En indikator kunne måle på, hvor stor en andel af de patienter, der opereres har en ledspalte på 2 mm eller derunder. Så kunne vi fx sætte et udviklingsmål på 80-85 procent. På den måde ville der komme et mere objektivt grundlag, men det vigtigste er stadig patientens livskvalitet, som vi kan få viden om gennem PRO-data,” siger Claus Varnum. 

Oversigt over databasens styregruppe

Kontakt databasens kontaktperson Troels Mark Christensen, TROCHR@sundk.dk, eller hospitalets SundK-kontaktperson, hvis du har spørgsmål.