Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne (+18 år) personer med øvre dysfagi

Centrale budskaber

PICO spørgsmål 1 væske med modificeret konsistens

I denne kliniske retningslinje er der arbejdet med at besvare følgende fokuserede spørgsmål:
Bør voksne personer med øvre dysfagi have tilbudt væske med modificeret konsistens for at 1) forbedre overlevelse og livskvalitet og reducere forekomsten af pneumoni (kritisk outcome) og 2) reducerer risikoen for aspirationsrisiko og forbedre hydrering og ernæringstilstand og måltidsudførelse (vigtigt outcome).

Baggrund for valg af spørgsmål:

Modificeret væske er en hyppig anvendt indsats i behandlingen af voksne med øvre dysfagi. Det antages at modificeret væske er nemmere at kontrollere og transportere i mund og svælg, så det bliver mere effektivt og sikkert at synke.

Formålet med det fokuserede spørgsmål er at undersøge om modificeret væske har større effekt end vanlig behandling og om modificeret væske kan accepteres af patienter og sundhedsprofessionelle.

Anbefaling

↓SVAG/BETINGET ANBEFALING IMOD LET OG MODERAT FORTYKKET VÆSKEKONSISTENS
Anvend kun let og/eller moderat fortykket væske efter omhyggelig undersøgelse og nøje overvejelser samt med personens informeret samtykke hos voksne personer med øvre dysfagi som følge af demens, Parkinsons sygdom eller hoved-hals-cancer, idet den gavnlige effekt på lungebetændelse er usikker, samt at der er en tendens til dehydrering og ringe accept af indsatsen.

God praksis anbefaling imod meget fortykket væskekonsistens:
Det er ikke god praksis rutinemæssigt at tilbyde meget fortykkede væskekonsistens til voksne personer med øvre dysfagi som følge af demens, Parkinsons sygdom eller Hoved-hals-cancer uden omhyggelig undersøgelse og nøje overvejelser, da den gavnlige effekt på de kritiske outcomes ved andre mindre fortykkede væskekonsistens er usikker, og der synes at være en tendens til vægttab, dehydrering og ringe accept af den fortykkede væske.


God praksis anbefaling:
Det er god praksis at udføre systematisk klinisk udredning og benytte klinisk ræsonnering samt personinddragelse, når modificeret væske overvejes til personer med øvre dysfagi. Derudover bør graden af dysfagi revurderes med passende mellemrum, således at væskekonsistensen kan tilpasses den aktuelle situation.

PICO spørgsmål 2 kost med modificeret konsistens

I denne kliniske retningslinje er der arbejdet med at besvare følgende fokuserede spørgsmål:
Bør voksne personer med øvre dysfagi have tilbudt kost med modificeret konsistens for at 1) forbedre overlevelse og livskvalitet og reducere forekomsten af pneumoni (kritisk outcome) og 2) reducerer risikoen for aspirationsrisiko og forbedre hydrering og ernæringstilstand og måltidsudførelse (vigtigt outcome).

Anbefaling

God praksis anbefaling for modificeret kost
Det er god praksis i samarbejde med patient/pårørende at overveje at benytte modificeret kost til voksne personer med øvre dysfagi i den akutte fase, i genoptrænings- og rehabiliteringsfasen og i den kroniske fase. Overvejelserne bør omfatte diskussion af fordele og ulemper med målgruppen.

Hent retningslinjen som PDF

Godkendt: Center for Kliniske Retningslinjer, 29. september 2023

Klinisk retningslinje med bilag
Klinisk retningslinje uden bilag
Centrale budskaber