Hvilke redskaber til vurdering af pædiatrisk delirium er valide og pålidelige hos kritisk syge hospitalsindlagte børn i alderen 0-18 år?

↑ Der findes fire forskellige validerede redskaber til identifikation og vurdering af pædiatrisk delirium hos kritisk syge hospitalsindlagte børn i alderen 0-18 år. Der kan ikke anbefales ét specifikt redskab.⨁⨁⨁◯MODERATE

I denne retningslinje har vi identificeret 4 redskaber til vurdering af pædiatrisk delirium, der ud fra vores kvalitetsvurderinger må konkluderes at være valide og pålidelige.

Baseret på konsensus i arbejdsgruppen, anbefaler vi i overensstemmelse med ovenstående anbefaling, at alle kritisk syge hospitalsindlagte børn vurderes for delirium med et valideret redskab en gang i hver vagt samt efter behov startende 48 timer efter indlæggelse [22].

Alderssammensætningen i på hvilket scoringsredskab man vælger at implementere. afdelingen kan have indflydelse. Har man i en afdeling både voksne og børn og allerede er bekendt med CAM-ICU, kan det være en fordel at holde sig til ps-CAM-ICU og p-CAM-ICU, der tilsammen dækker aldersgruppen 6 måneder til 16 år. Det vil dog så betyde, at man skal bruge tre forskellige redskaber til at identificere og skelne mellem de tre overlappende tilstande: smerter, iatrogene abstinenser og PD. Ps- og p-CAM-ICU er endnu ikke oversat til dansk.

CAPD dækker over aldersgruppen (0 – 21 år) og kan derfor med fordel implementeres i afdelinger med en stor aldersvariation. Instrumentet er oversat til dansk og inter-rater reliabilitet testet af klinikere fra ÅUH [24].

Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt at det samme PD-redskab anvendes nationalt for at sikre overensstemmelse i vurderinger hvorved konsistens i observation og behandling fremmes på tværs af afdelinger og hospitaler.

Ud fra en samlet vurdering af de tre instrumenter finder vi at SOS-PD er det instrument der vil være bedst egnet til en implementering på landsplan. Dels fordi det dækker et bredt aldersspektrum, dels fordi det kan anvendes til at identificere og skelne mellem både iatrogene abstinenser og delirium hos børn. Anvendelse af ét samlet redskab til at screene for to forskellige tilstande med overlappende symptomer optimerer vurderingen af patienten, der er i risiko for at udvikle såvel delirium som abstinenser som komplikationer til intensiv pleje og behandling. Herudover kan ét samlet redskab lette overblikket over barnets/den unges tilstand. Redskabet kan endvidere lette sundhedspersonalets arbejde, da der kun skal anvendes en skala til screening fremfor to forskellige.

I valideringen af SOS-PD har studiepopulationen omfattet børn fra 3 måneder og op til 16 år. Vi anser det ikke for problematisk at anvende skalaen til unge mellem 16 og 18 år, da der umiddelbart ikke er store forskelle aldersgrupperne imellem i forhold til vurdering for PD. SOS-PD er en videreudvikling af Sophia observation withdrawal symptoms scale (SOS) [25].

Denne retningslinje beskriver PD delen af redskabet. Abstinensdelen og validiteten af denne er uddybet i den nationale kliniske retningslinje om iatrogene abstinenser hos hospitalsindlagte børn [26].

Redskabet består samlet af 22 adfærdsmæssige elementer, hvoraf de 17 repræsenterer PD og 10 elementer er overlappende imellem de to tilstande. Der skal klikkes ”ja” når et element præsenterer sig hos barnet indenfor de 4 timer hvor barnet observeres. Samlet score tælles sammen og en score ≥ 4 er tegn på delirium. Der findes endnu ikke en evidensbaseret behandling af PD, men non-farmakologiske interventioner virker lovende og en non-farmakologisk intervention er ved at blive udviklet i et dansk ph.d.-projekt. SOS-PD er oversat til dansk af Rikke Louise Stenkjær og Janne Weis i henhold til ISPOR-anbefalinger [27].

Den oversatte SOS-PD kan findes på www.comfortassessment.nl. Oversættelse og face validering i dansk kontekst er beskrevet i en artikel der i øjeblikket er i review. Herudover vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre en systematisk implementering omfattende teoretisk introduktion til PD samt scoringsredskab kombineret med bedside vejledning i praktisk anvendelse. Der er ikke nogen detaljeret guide for dette på nuværende tidspunkt.

Fremadrettet vil det være værdifuldt at få udarbejdet videoer optaget af patienter med og uden pædiatrisk delirium. Med disse videoer vil man kunne øve sig som sundhedsprofessionel i at anvende scoringsredskabet samtidig med, at man vil kunne måle interrater reliabilitet imellem 2 sundhedspersoner.

Det vil være vigtigt at oplyse patientens pårørende om tilstanden og om risikofaktorer herved. Gerne mundtligt samt skriftligt materiale der beskriver vigtigheden af nærvær, klar kommunikation, passende stimulering, ro og søvn.