Fire indikatorer om blodfortyndende behandling bliver til to.
Aktuelt har databasen én indikator, der undersøger hurtig igangsætning af blodfortyndende behandling (indikator 1), samt tre indikatorer, der undersøger, om patienterne forbliver i behandling efter 1, 2 og 5 år (indikatorer 4a1-3). Fremover reduceres antallet af indikatorer, således, at 4a1-3 bliver til 4a med indikatorordlyden: Andelen af patienter med atrieflimren, med indikation for antikoagulationsbehandling, der modtager behandling 2 år efter indeksdato. Indikatoren får indikator ID AFDK_42_005, som er det samme som den tidligere 4a2.
Cha2ds2-VASc bliver til Cha2ds2-VA
Ændring fra cha2ds2-VASc til cha2ds2-VA blev endorsed af Dansk Cardiologisk Selskab den 9. januar 2025. Scoren bruges til at vurdere, hvilke patienter, der skal indgå i nævneren for indikatorer, der måler andelen af patienter i blodfortyndende behandling. Det betyder, at databasen vurderer, om patienter med incident atrieflimren skal indgå i nævneren for indikator 1 (Andelen af nydiagnosticerede patienter med atrieflimren, der har ventetid på max. 30 dage fra diagnosticering til opstart i antikoagulationsbehandling (hvor antikoagulationsbehandling er indiceret)) med Cha2ds2-VA fra og med 9. januar 2025.
For indikator 4a (Andelen af patienter med atrieflimren, med indikation for antikoagulationsbehandling, der modtager behandling 2 år efter indeksdato) anvendes cha2ds2-VA for patienter med incident atrieflimren fra og med den 9. januar 2023. Indikatorerne fortsætter rent teknisk med samme indikator ID.
Et foreløbigt prøvetræk indikerer, at brugen af den nye score ikke har nogen større påvirkning af indikatoropfyldelsen, men fortolkningen af resultaterne i overgangsperioden vil selvfølgelig tage hensyn til de ændrede krav.
Ændringer i Indikator 3: Thyreoideastimulerende hormon (TSH) måling
For nuværende har indikatoren undersøgt, om der var en TSH måling i tidsvinduet -60 dage til +30 dage efter første diagnosedato. Dette vindue udvides fremover til -150 dage til +30 dage. Desuden tilføjes yderligere en NPU kode til de relevante koder i laboratoriedatabasen: NPU04026
Kontakt databasens kontaktperson Julie Andersen juland@sundk.dk eller hospitalets SundK-kontaktperson, hvis du har spørgsmål