Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for inflammatoriske tarmsygdomme (DANIBD) har tilpasset indikatorbeskrivelserne.
Indikator 2 – Undervisning, nydiagnosticerede:
Udviklingsmålet er ved national audit fastsat til mindst 80 %: mindst 80 % af nydiagnosticerede patienter med IBD skal have modtaget undervisning inden for et år efter, at diagnosen er stillet.
Indikator 5 – Fæces calprotectin måling, BMSL:
Der tilføjes pr. 1. april 2025 en ny behandlingskode (BWHP148) i Landspatientregistret (LPR) for Etrasimod (ATC-kode: L04AE05). Patienter, der behandles med dette præparat, medtages i identifikation af patienter i BMSL-behandling (nævner).
Ændring af rækkefølge og overskrifter:
Rækkefølgen af indikator 3, 4 og 5 ændres:
Indikator 3 = Post-operativ Crohns, opfølgning
Indikator 4 = DEXA-scanning, steroidbehanding
Indikator 5 = Fæces calprotectin måling, BMSL
Overskrift for indikatorerne 4 og 5 om medicinsk behandling er ændret – indholdet er ikke ændret.
Supplerende indikatorer:
Indikator 2, 3 og 4 sendes nu i supplerende versioner uden tidsforskydelse. Det vil sige, at man i de regionale afrapporteringssystemer (BI/FLIS) løbende kan følge, hvilke patienter der vil opfylde indikatoren, når opfølgningstiden på et år er slut.
Her finder du de opdaterede datadefinitioner. Ændringerne ses på side 5, kapitel 2.
Kontakt databasens kontaktperson Mathilde Pedersen, mathpd@sundk.dk, eller hospitalets SundK-kontaktperson, hvis du har spørgsmål.