Den 19. marts 2025 klokken 13.00-15.00 inviterer Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut til webinar om den nyetablerede database inden for psykiatriområdet, Dansk Bipolar Database.
Webinaret henvender sig til sundhedsprofessionelle, der varetager behandling af patienter med en bipolardiagnose, samt alle med interesse for eller som er nysgerrige på databasearbejdet.
På webinaret vil du blandt andet høre om rationalet og arbejdet bag databasens etablering, ligesom databasens otte indikatorer vil blive præsenteret. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til databasens styregruppe.
Det endelige program og link til webinaret følger.
Du kan læse mere om Dansk Bipolardatabase nedenfor:
Databasen er blevet til i et samarbejde mellem instituttet og klinikere med det formål at monitorere og udvikle kvaliteten inden for udredning, diagnostik og behandlingen af patienter med bipolar lidelse med henblik på at sikre høj ensartet kvalitet på tværs af regioner.
Dansk Bipolardatabase er en patientbaseret database, der indeholder data fra børn, unge og voksne med bipolar lidelse som behandles i hospitalsregi.
Der er i databasen udviklet i alt otte indikatorer som fordeler sig på fem indikatorområder: Behandling af incident manisk enkeltepisode eller bipolar lidelse på regionsfunktion, udredning, non-farmakologisk behandling, farmakologisk behandling og indlæggelser.
Indikatorerne er på nuværende tidspunkt i høring med tilbagemeldingsfrist af høringssvar den 19. februar 2025. Databasen forventes i drift pr. 1. april 2025.
Kontakt databasens kontaktperson Esra Öztoprak, esroes@sundk.dk eller hospitalets SundK-kontaktperson, hvis du har spørgsmål.