Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut styrker arbejdet med kliniske retningslinjer til at omfatte både de lægevidenskabelige og de sygeplejefaglige selskaber.

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut understøtter retningslinjeudviklingen i forskellige faglige miljøer:

• De Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) har en lang tradition for at udvikle kliniske retningslinjer. Siden 2017 har DMCG’erne – i forlængelse af Kræftplan IV - udarbejdet retningslinjer efter en fælles skabelon og med metodemæssig bistand fra Retningslinjefunktionen (tidl. Retningslinjesekretariatet) for at sikre et evidensbaseret, opdateret og mere ensartet produkt på tværs af DMCG’erne. 
  Se dmcg.dk for projektbeskrivelser vedr. retningslinjeindsatsen på kræftområdet.

 

• Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG) har siden 2023 udarbejdet retningslinjer ud fra samme principper som DMCG’erne, jf. Visions- og politikpapir for Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper. 
  Fremadrettet arbejder DMPG’erne sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab om retningslinjeudvikling og –opdatering.

 

• De specialebærende lægevidenskabelige selskaber har forskellig tradition for at udvikle og opdatere kliniske retningslinjer.
  I 2024 blev der indgået en aftale mellem Danske Regioner, Lægeforeningen og sammenslutningen af Lægevidenskabelige selskaber (LVS) om en styrket retningslinjeindsats, der understøttes af SundK.
  Understøttelsen skal medvirke til, at der udarbejdes kliniske retningslinjer inden for alle relevante specialer, der løbende opdateres, og at der opnås en styrket evidensbaseret praksis på tværs af de lægevidenskabelige selskaber. 

 

• Medio 2025 er der indgået aftale med Center for Kliniske Retningslinjer (CfKR) og Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) om at integrere CfKR i Retningslinjefunktionen i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
  Ved indlejringen af CfKR vil det særlige fokus på sygeplejefaglige retningslinjer blive bevaret, samtidig med at samarbejdet på tværs opdyrkes.
  Fokus er fortsat på at styrke kvaliteten, den nationale koordination og anvendelsen af evidensbaserede retningslinjer i praksis.

 

Ensartet høj kvalitet på tværs af landet:
Opdaterede retningslinjer af høj kvalitet på tværs af de faglige miljøer bidrager til en evidensbaseret praksis med øget værdi for patienten. Et mere ensartet beslutningsgrundlag i patientforløbene bidrager til lighed i sundhed på tværs af Danmark.

Optimeret anvendelse af de kliniske ressourcer:
Den metodemæssige og administrative understøttelse af de faglige miljøers arbejde med retningslinjer skal sikre, at klinikere kan fokusere deres tid og energi på de dele af processen, hvor deres faglige ekspertise er afgørende. Retningslinjefunktionen støtter klinikerne i de mere ressourcekrævende dele af processen – herunder søgninger, evidensvurdering og dokumenthåndtering. På den måde understøttes et effektivt og målrettet retningslinjearbejde, hvor de sundhedsfaglige ressourcer anvendes der, hvor de gør størst forskel.
Der er i stadig højere grad behov for at samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet - også i udarbejdelsen af kliniske retningslinjer.

Let adgang til kliniske retningslinjer:
En ny retningslinjeplatform under udvikling skal gøre kliniske retningslinjer fra de faglige miljøer nemt tilgængelige i et ensartet format.
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut afsøger også mulighederne for at understøtte processerne omkring opdatering og udarbejdelse, eksempelvis ved hjælp af en elektronisk retningslinjeskabelon.

Bedre ressourceanvendelse og mulighed for prioritering:
Kliniske retningslinjer angiver den optimale behandling ud fra den nyeste og bedste evidens, men der skal også være fokus på fornuftig ressourceanvendelse. Retningslinjefunktionen skal derfor understøtte, at retningslinjerne har fokus på udfasning af unødvendige eller ineffektive behandlinger, og bidrage til at sikre at indsatserne giver tilstrækkelig værdi for patienten.
Ved retningslinjer hvor de faglige selskaber vurderer, at en given anbefaling kan være særligt ressourcetung, skal Rådet i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut vurdere, om ressourcetrækket står mål med effekterne af behandlingskvaliteten.

 

Nye processer for udarbejdelse af retningslinjer i regi af de sygeplejefaglige selskaber & Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut

Ved kick-off-møde medio januar 2026, afholdt af DASYS, Dansk Sygeplejeråd og SundK, blev der sat spot på de nye arbejdsgange i forbindelse med udarbejdelse af sygeplejefaglige retningslinjer i samarbejde med SundK.
Den store forskel fra det hidtidige samarbejde med CfKR er, at de sygeplejefaglige selskaber trækker ejerskabet hjem, og fremover selv vil være penneførende på de sygeplejefaglige retningslinjer og ansvarlige for opdatering. SundK tilbyder fortsat metodisk understøttelse efter en fælles, tværfaglig skabelon der følger AGREE-standarden og har sigte på en trinvis udvikling af kvaliteten. Desuden tilbydes administrativ bistand til bl.a. litteratursøgning, referencehåndtering og visning, efter behov og tæt dialog.

Både formand for DSR, Dorthe Danbjørg, og formand for DASYS, Annesofie Lunde Jensen, adresserede på mødet at de arbejder nationalt i flere fora for at synliggøre kvalitetsarbejdet som en integreret del af den sygeplejefaglige opgave. Vigtigheden af homogene retningslinjer for både patienter og pårørende bør anerkendes, og er samtidigt et ansvar som skal kunne løftes, og en opgave, der skal skabes tid til. Lisbet Lagoni, sygeplejefaglig direktør på AAUH, understregede både at faglighed tager tid - hvilket arbejdsgiverne skal forpligte sig på - og vigtigheden af sygeplejefagligt engagement i relevante arbejdsgrupper, herunder at opgaven samtænkes med det arbejde der foregår i de kliniske kvalitetsdatabaser.

Se oplæggene fra kick-off-mødet:

• Velkomst, baggrund og formål med dagen v/Marianne W. Nørgaard
• Hvordan sikrer vi forankring og effektiv vidensdeling om retningslinjearbejdet under udvikling i et nyt set-up v/Annesofie Lunde Larsen
• Det metodiske udgangspunkt for og den praktiske tilgang til retningslinjearbejdet fremadrettet v/Sasja Jul Håkonsen
• Hvorfor er det vigtigt at vi (DSR, DASYS og SundK) samarbejder om kliniske retningslinjer v/Dorthe Boe Danbjørg
• Kliniske retningslinjer som løftestang for børne- og ungesygeplejen v/Malene Horskjær
• Erfaringer med udvikling af tværfaglige retningslinjer fra et lægefagligt perspektiv v/Johanne Dam Lyhne
• Det videre arbejde, udrulningsplan for selskaberne v/Marianne W. Nørgaard

De 36 sygeplejefaglige selskaber påbegynder i 2026 opgaven i samarbejde med SundK; 8 selskaber starter i en pilotfase og arbejdet justeres og skaleres over en 5-årig periode.