Styrket retningslinjearbejde

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut styrker arbejdet med kliniske retningslinjer til at omfatte 39 lægevidenskabelige selskaber.

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut understøtter aktuelt retningslinjeudviklingen i forskellige faglige miljøer:

  • De Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) har en lang tradition for at udvikle kliniske retningslinjer. Siden 2017 har DMCG’erne – i forlængelse af Kræftplan IV  - udarbejdet retningslinjer efter en fælles skabelon og med metodemæssig bistand fra Retningslinjefunktionen (tidl. Retningslinjesekretariatet) for at sikre et evidensbaseret, opdateret og mere ensartet produkt på tværs af DMCG’erne. 
    Find DMCG-retningslinjerne her .
  • Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG) har siden 2023 udarbejdet retningslinjer ud fra samme principper som DMCG’erne, jf. Visions- og politikpapir for Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper .Fremadrettet arbejder DMPG’erne sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab om retningslinjeudvikling og –opdatering.

Specialebærende lægevidenskabelige selskaber har forskellig tradition for at udvikle og opdatere kliniske retningslinjer. I 2024 blev der indgået en aftale mellem Danske Regioner, Lægeforeningen og sammenslutningen af Lægevidenskabelige selskaber (LVS) om en styrket retningslinjeindsats.  Indsatsen understøttes af SundK.

Formålet med at styrke retningslinjearbejdet:

Ensartet høj kvalitet på tværs af landet:
Opdaterede retningslinjer af høj kvalitet på tværs af de faglige miljøer bidrager til en evidensbaseret praksis med øget værdi for patienten. Et mere ensartet beslutningsgrundlag i patientforløbene bidrager til lighed i sundhed på tværs af Danmark.

Optimeret anvendelse af de kliniske ressourcer:
Den metodemæssige og administrative understøttelse af de faglige miljøers arbejde med retningslinjer skal sikre, at klinikere kan fokusere deres tid og energi på de dele af processen, hvor deres faglige ekspertise er afgørende. Retningslinjefunktionen støtter klinikerne i de mere ressourcekrævende dele af processen – herunder søgninger, evidensvurdering og dokumenthåndtering. På den måde understøttes et effektivt og målrettet retningslinjearbejde, hvor de sundhedsfaglige ressourcer anvendes der, hvor de gør størst forskel.
Der er i stadig højere grad behov for at samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet - også i udarbejdelsen af kliniske retningslinjer.

Let adgang til kliniske retningslinjer:
En ny retningslinjeplatform under udvikling skal gøre kliniske retningslinjer fra de faglige miljøer nemt tilgængelige i et ensartet format.
Retningslinjeplatformen skal også understøtte processerne omkring opdatering og udarbejdelse, bl.a. ved hjælp af en online retningslinjeskabelon.

Bedre ressourceanvendelse og mulighed for prioritering:
Kliniske retningslinjer angiver den optimale behandling ud fra den nyeste og bedste evidens, men der skal også være fokus på fornuftig ressourceanvendelse. Retningslinjefunktionen skal derfor understøtte, at retningslinjerne har fokus på udfasning af unødvendige eller ineffektive behandlinger, og bidrage til at sikre at indsatserne giver tilstrækkelig værdi for patienten.
Ved retningslinjer hvor de faglige selskaber vurderer, at en given anbefaling kan være særligt ressourcetung, skal Rådet i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut  vurdere, om ressourcetrækket står mål med effekterne af behandlingskvaliteten.