SundK logo

Ændringer i indikatorsættet pr. 1. januar 2025

Til årets nationale kvalitetsaudit traf styregruppen beslutninger om følgende ændringer: 

  • Indikator omhandlende samlet mortalitet for akut stroke udgår som officiel indikator. 
  • Indikator 16 (trombolysetid, median): Udviklingsmål er fastsat til mindre end 30 min. fra ankomst til trombolysegivende enhed til påbegyndt trombolysebehandling.
  • Indikator 18 (mTICI): Udviklingsmålet øges til ≥90%.
  • Indikator 20 (trombocythæmmende behandling): Ændring i beregningsregler, så patienter, der trombektomeres, ekskluderes fra nævnerpopulationen.
  • Indikator 21 (AK-behandling): Udviklingsmålet sænkes til ≥85%.
  • Indikator omhandlende fravalg af AK-behandling udgår.
  • Indikator 20-24 (trombocythæmmende behandling, AK-behandling, screening for atrieflimren, UL af halskar, karotisventetid): Populationen ændres i disse indikatorer til kun at inkludere patienter med iskæmisk stroke.
  • Indikator 34 (forsørgelse af anerismet): Tidsperioden ændres til, at forsørgelse af aneurismet skal ske inden for 24 timer efter den akutte kontakt.
  • Populationsdannelse: Patienter, der ikke opfylder inklusionskriterierne (mindre end 7 dage mellem symptomdebut og akut kontakt), ekskluderes fra databasens population.

Alle ændringer kan ses i Ledelsesinformationssystemerne og i databasens dokumentation

Desuden gøres opmærksom på, at indikatorer, der vedrører trombocythæmmende behandling, AK-behandling og screening for atrieflimren, nu leveres igen og vil kunne ses i Ledelsesinformationssystemerne. Indikatorerne har været pauseret grundet skift af datakilde. Ny datakilde for information om atrieflimren er den kliniske kvalitetsdatabase Atrieflimren i Danmark. Viden om atrieflimren indgår som en betingelse for beregningen af indikatorerne. 

Kontakt databasens kontaktperson Anne Nakano, annjes@sundk.dk eller hospitalets SundK-kontaktperson, hvis du har spørgsmål.