SundK logo

Kan du ikke se egne patientforløb i Ledelsesinformationssystemet?

Aktuelt er det ikke muligt at følge indberettede patientforløb til Dansk Stroke Register (basisskema), hvis forløbene er indberettet via EPJ-systemet til WSAPI-webservice-løsningen.

Flere regioner er så småt begyndt at automatisere indberetningen for basisskema via deres EPJ-system i stedet for at anvende Kvalitets Indrapporterings Platform (KIP). Det har skabt en undring over, hvorfor det efter dette skifte ikke er muligt at følge alle patientforløb i Ledelsesinformationssystemerne.

Der er to forklaringer herpå:

Det er ikke alle regioner, der har overført data til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) endnu.

SundK har modtaget data fra enkelte regioner men har endnu ikke har nået at få disse data inkorporeret i databasen. Der ligger et arbejde her med at koble, teste og inkorporere data fra WSAPI-webservice-løsningen, inden data kan sendes retur til regionerne. 

Der arbejdes på opgaven, men det er pt. svært at sige noget om tidshorisonten. 

Øvrige nyheder vedrørende data, der leveres til Ledelsesinformationssystemerne: 
Udskrivende afdeling er tilføjet som hjælpevariabel til brug ved indikator 10 (genoptræningsplan).

Indikatorer, som er betinget af, om patienten har atrieflimren eller ej, er fortsat på pause. Her arbejdes der på at implementere data fra den kliniske kvalitetsdatabase Atrieflimren i Danmark. Dette forventes at være på plads inden sommerferien. 

Kontakt databasens kontaktperson Anne Nakano, annjes@sundk.dk eller hospitalets SundK kontaktperson, hvis du har spørgsmål.