Den 17. februar 2026 publiceres et reduceret indberetningsskema til patienter med subarachnoidal blødning (SAH) i Kvalitets Indberetnings Platform (KIP).
Følgende oplysninger skal ikke længere indberettes: proceduretid, assist devices, iværksat genoptræning og om patienten dør under indlæggelse. Desuden vil medicinsk behandling før indlæggelse blive hentet fra Lægemiddelstatistikregistret. Der er således ingen nye oplysninger, der skal indberettes.
Ændringerne vil være gældende for patienter indlagt med SAH fra d. 1. januar 2026.
Opdateret registreringsskema og databasespecifikation.
Der gøres opmærksom på, at ændringerne ikke gælder de allerede oprettede skemaer, som ligger i kladde, men kun fremadrettet.
Kontakt databasens kontaktperson, Susanne Djernes, subird@sundk.dk, eller hospitalets SundK-kontaktperson, hvis du har spørgsmål.